indholdsfortegnelse forord
7
11:
barndom og opvækst: 1889-1908
9
amilien og den strenge fader. F Oprør og faderens død. Det søde liv i Linz – og en ven. To hårde slag.
12:
ung mand i wien: 1908-13
obbeltmonarkiet. På samfundets bund. D Drømmen om München – og en pinlig affære.
13:
den store katastrofe: 1913-20 Det tyske Rige. En heldig desertør.
18
25
Katastrofen under opsejling. Fra entusiasme til sammenbrud. Katastrofen i Rusland. Kommunistiske opstande i Tyskland. En heldig opportunist. Weimarrepublikken og Versaillestraktaten. Det Tyske Arbejderparti (DAP). 14:
Politikeren, der burde være død: 1920-1924
43
To krigeriske politikere. Det højreekstreme fristed i München. Partifinanser og et internt opgør. Inspirationen fra Italien. „Uden hæren går det ikke“: En vigtig lektion. „Ølstuekuppet“. Manden der vidste for meget: Hitlers trumfkort.
Hitler - jan2015.indd 3
08/01/15 17.33
15:
truslen, der næsten forsvandt: 1924-29
n fragmenteret højrefløj. Hitlers E Weltanschauung. Genopbygning af partiet – og opgør med Ludendorff. Partiets herre. Truslen, der næsten forsvandt.
16:
demokratiets autoritære vogtere: 1929-33 Det store krak. Hindenburgs skjulte dagsorden.
60
72
Tysklands næststørste parti. „Korporalen bliver aldrig kansler“. Magtspillet i Berlin. „Vi kan styre ham“: Tysklands nye kansler. En sprængfarlig cocktail. 17:
vejen mod den totale magt: 1933-36
„ Genoprustning for enhver pris“. Valgkamp med vold og undertrykkelse. Opgør med jøder og politiske modstandere. Splittelse blandt vestmagterne. „De lange knives nat“. „Fører og rigskansler“: Hindenburgs død. Londons eftergivenhed. Nürnberglovene. Politisk hasard: Remilitariseringen af Rhinlandet.
18:
optræk til storm: 1936-39
91
118
Tilnærmelsen mellem Italien og Tyskland. Fireårsplanen. Østrig og Tjekkoslovakiet i kikkerten. Skandale i kulisserne – og en ny chef for de væbnede styrker. Anschluss. Et blodigt årti: Stalins revolution 1929-38. „Fred i vor tid“: München-forliget. Krystalnatten. Prag-kuppet og Hitlers næste mål. En uhellig alliance.
Hitler - jan2015.indd 4
08/01/15 17.33
19:
mod nye triumfer – blitzkrieg: 1939-41 Elsers attentat og Vinterkrigen. Angrebene
145
i nord – og triumfen i vest. Slaget om England. Erobringen af Balkan. Triumfen, der kørte fast: „Operation Barbarossa“. 10:
vejen til nederlaget: 1941-45 Die Endlösung: Vejen til Holocaust. Alliance
160
kontra realpolitik. Stalingrad: Begyndelsen på enden. Allierede gennembrud i Nordafrika og Italien. Topmøder i Moskva og Teheran. Den anden front: D-Dag. Officerernes attentat mod Hitler. Vasallerne vender sig mod Tyskland. Spørgsmålet om Berlin. Vind eller dø! Slaget om Berlin. Görings og Himmlers „forræderi“. Selvmord, mord og nederlag. Hemmeligheden om de jordiske rester.
efterskrift
199
navneregister 205
Hitler - jan2015.indd 5
08/01/15 17.33
Hitler - jan2015.indd 6
08/01/15 17.33
forord Der findes et utal af artikler, film og bøger om Adolf Hitlers liv, der i alt væsentligt er en politisk historie. Denne bog indeholder ikke nogen ny viden om Hitler og det regime han opbyggede, men er et forsøg på at skildre hans liv i en kort, præcis og let læselig form. Udgangspunktet herfor er to standardværker om Hitler, nemlig den tyske historiker Joachim Fests bog Hitler. Eine Biographie. (1973) og den britiske historiker Ian Kershaws tobindsværk Hitler 1889-1936: Hubris (1999) og Hitler 1936-45: Nemesis (2000). Også for anden verdenskrig, der blev kulminationen på Hitlers liv, gælder det at den er udforsket på kryds og tværs, både herhjemme og i udlandet. Kapitlerne om krigens gang og om nazisternes kamp mod jøderne er baseret på det fremragende oversigtsværk som historikerne Henning Poulsen, Hans Kirchhoff og Aage Trommer første gang udgav i 1989, og som siden er genoptrykt flere gange, Den 2. Verdenskrig 1939-45. Derudover har jeg benyttet Hitlers sekretær, Traudl Junges, erindringer Til den bitre ende, forskellige opslagsværker samt en del biografier og artikler, der for hovedpartens vedkommende kan findes på www.wikipedia.org Formålet er undervejs at besvare fire centrale spørgsmål om Hitler: – Hvem var han? – Hvor kom han fra? – Hvordan fik han så meget magt? – Hvorfor endte det som det gjorde?
Hitler - jan2015.indd 7
08/01/15 17.33
8
hitl e r
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke min kone, Helle, og mine døtre, Michelle og Louise, som ikke har set så meget til mig som de burde under arbejdet med nærværende bog. Mine forældre, Sigrid og Ole Laustsen, min mormor, Elvig Poulsen samt cand. mag. Michael Nielsen har løbende læst og kommen teret manuskriptet, og det samme gælder redaktør Jacob Søn dergaard fra Lindhardt og Ringhof. Jeg vil gerne takke dem for indsatsen og samtidig understrege, at ansvaret for eventuelle fejl og mangler alene er mit. Jørgen Grønvald Laustsen.
Hitler - jan2015.indd 8
08/01/15 17.33
1 barndom og opvækst:
1889-1908
Familien og den strenge fader Den 7. juni 1837 nedkom den 42-årige Maria Anna Schickl gruber med en søn, født uden for ægteskab, i den østrigske landsby Strones, der ligger i et kuperet terræn nær Böhmen. Drengen, Alois Schicklgruber, blev døbt samme dag men præsten i Döllersheim fik ikke at vide, hvem drengens fader var. Det havde i og for sig også været ligegyldigt, idet Alois’ liv i sig selv aldrig ville have påkaldt sig nogen historikeres interesse. Både han selv, hans forældre og hans børn ville være forsvundet i glemslen, hvis det ikke var fordi, at en af hans sønner kom til at efterlade et uudsletteligt indtryk på millioner af mennesker – ikke alene i hans hjemland, Østrig, men i langt højere grad i Tyskland og resten af verden. Da Alois var fem år giftede hans moder sig med den 50-årige møllearbejder Johann Georg Hiedler, men ægteskabet varede kun fem år, idet Maria Anna døde i 1847. Ti år senere døde også Hiedler, men forinden havde hans femten år yngre broder, Johann Nepomuk Hiedler, der havde en gård ved Spital, taget Alois til sig. Drengen fik kun få års skolegang, hvorefter han kom i lære som skoflikker. 13 år gammel rejste han til Wien for at fortsætte sin uddannelse, som han dog aldrig kom til at bruge. Som 18-årig blev han således ansat i det østrigske finansmini sterium, hvilket blev begyndelsen på et langt liv i statens tjene ste. I 1864 kom han ind i toldvæsenet, hvor han i de følgende år steg så meget i graderne, at han i 1875 blev toldinspektør i Brau nau am Inn. Et år senere ændrede han sit navn – formentlig for
Hitler - jan2015.indd 9
08/01/15 17.33
10
hitl e r
di Nepomuk, der ikke selv havde nogen sønner, gjorde det til en betingelse for at Alois kunne arve ham. Tre vidner, der imidlertid alle var i familie med Alois, og dermed reelt var ugyldige, skrev under på, at Alois var søn af Johann Georg Hiedler, som hans mor havde giftet sig med 34 år forinden. Den offentlige notar i Weitra noterede, at Alois var søn af Georg Hitler, og den efterfølgende dag rettede sognepræsten i Döllersheim sine optegnelser fra sommeren 1837. Også for denne banale historie gælder det, at ingen nogen sin de ville have interesseret sig for den, hvis det ikke havde været for Alois Hitlers endnu ufødte søn. På grund af ham påkaldte historien sig imidlertid en enorm interesse, men det er stadig et mysterium, hvem Alois’ fader i virkeligheden var. I Det tredje Rige var Johann Georg Hiedler anerkendt som fader til Alois, og dermed som bedstefader til stats- og regeringschefen, den tyske diktator, Adolf Hitler. En anden teori går ud på at Nepo muk var Alois’ fader, mens en helt tredje historie går ud på, at Adolf Hitlers bedstefader var jøde. Historien opstod i cafe-mil jøet i München i begyndelsen af 1920’rne, og blev taget op af sensationspressen i udlandet ti år senere. Der blev bragt mange „afsløringer“, der imidlertid ikke havde noget på sig. I 1950’erne opstod der nye rygter om, at Hitlers bedstefader var jødisk. De nye oplysninger stammede fra den tidligere generalguvernør i Polen, Hans Frank, der nåede at diktere sine memoirer, inden han i oktober 1946 blev hængt. I 1930 havde Frank angiveligt fået til opgave at undersøge rygter om, at Maria Anna var blevet gravid med en hr. Frankenberger, der boede i Graz. Der var imidlertid ingen Frankenberger i Graz på dette tidspunkt; ja der var overhovedet ingen jøder, da de først fik tilladelse til at opholde sig i denne del af Østrig i 1860’erne. Det er ikke muligt at afgøre hvem den senere tyske førers bedstefader var, men hvis det var Johann Georg eller Nepomuk, var der tale om indavl; Klara Pölzl, datter af Nepomuks ældste datter, Johanna, blev nemlig moderen til Adolf Hitler. Som
Hitler - jan2015.indd 10
08/01/15 17.33
barndom og op vækst: 18 8 9 - 1 9 0 8 11
16-årig forlod Klara i 1876 Spital og rejste til Braunau am Inn, hvor hun hjalp med husarbejdet hos Alois, der fortsat gjorde karriere i toldvæsenet. Han havde også rigeligt at se til i sin fritid, og allerede i 1860’erne blev han fader til et uægte barn. I 1873 giftede han sig med en fjorten år ældre kvinde, Anna Glassl, formentlig fordi han havde et godt øje til hendes formue. Alois’ hustru blev ganske vist syg, men ikke så alvorligt at hun døde af det – om end det næppe har virket befordrende, at hendes mand i slutningen af 1870’erne indledte et forhold til en ung pige i huset, Franziska Matzelberger. I 1880 blev Anna separeret fra Alois, der fortsatte sit forhold til Franziska, nu i al offentlighed. Franziska betragtede den et år ældre Klara Pölzl som en rival, og fik hende sendt hjem til Spital. I 1882 fødte Franziska en søn, Alois Matzelberger, der imidlertid kom til at hedde Hitler i 1883, da Annas død gjorde det muligt for Alois at gifte sig med Franziska. Få uger efter brylluppet fødte den unge brud endnu et barn, datteren Angela, men i 1884 blev Franziska ramt af tuberkulose, som hun døde af i august samme år. Mens hun lå på sit sygeleje uden for Braunau havde hendes mand hentet Klara tilbage for at passe børnene, men endnu før Franziska var død havde han gjort Klara gravid. På grund af de tætte familiære forbindelser mellem de to kunne de ikke gifte sig uden kirkens tilladelse, men da denne indløb efter fire måne der, kunne Alois gifte sig for tredje gang. Brylluppet fandt sted klokken seks om morgenen den 7. januar 1885, og kort efter var toldinspektøren tilbage på sit arbejde. I maj 1885 fødte Klara sønnen Gustav, og i september 1886 kom datteren Ida til. En tredje søn, Otto, der blev født i 1887, døde efter få dage og i december samme år døde Gustav af difteri. Få uger senere, i januar 1888 krævede sygdommen også Idas liv. Allerede seks måneder senere blev Klara gravid igen, og den 20. april 1889 fødte hun sit fjerde, og Alois’ syvende barn, sønnen Adolf. Materielt set var familien velstillet og bestod, foruden Alois
Hitler - jan2015.indd 11
08/01/15 17.33
12
hitl e r
og Klara, af Alois’ to børn Alois og Angela og hans og Klaras fælles børn Adolf, Edmund (1894-1900) og Paula (1896-1960). En dame ved navn Rosalia Schichtl lavede mad og passede huset, og også Klaras søster, Johanna, hjalp til i huset. Familiens overhoved interesserede sig ikke synderligt for sin kone og sine børn, men tilbragte hellere sin tid på arbejde, på et værtshus efter fyraften, eller med sin store passion, biavl. Når børnene endelig så deres fader var det i rollen som den autoritære og strenge patriark, der ikke veg tilbage for at slå Adolf – og formentlig også sin kone, hvis de ikke artede sig efter hans hoved. Til gengæld udviklede Klara en stærkt beskyttende personlighed omkring Adolf, der utvivlsomt har gjort sig sine tanker om faderens adfærd. Som den britiske historiker Ian Kershaw har bemærket, er det umuligt at sige med sikkerhed hvilke ind tryk denne opvækst har gjort på den senere fører, men det ligger lige for at antage, at en række træk ved føreren har sine rødder i den unge Adolfs barndomshjem: – Hans nedladende foragt over for kvinder. – Billedet af lederen som en streng, autoritær faderfigur. – Hans manglende evne til at skabe dybe personlige forhold. – Hans kolde brutalitet og hans grænseløse had. Oprør og faderens død I 1892 blev Alois igen forfremmet, og familien Hitler flyttede til Passau, hvor Klara og børnene blev boende, da Alois to år senere blev forflyttet til Linz. I begyndelsen af 1895 købte han en lille gård i landsbyen Hafeld, knap 50 kilometer fra Linz, og hertil flyttede familien i foråret 1895. Kort efter, den 1. maj 1895, begyndte Adolf at gå i skole i byen Fischlham og klarede sig godt, selv om Alois’ pensionering en måned senere øgede spændingerne i hjemmet. Hertil kom det forhold, at han ikke
Hitler - jan2015.indd 12
08/01/15 17.33
barndom og op vækst: 18 8 9 - 1 9 0 8 13
kunne magte arbejdet på gården, og at børnene gik ham på nerverne. Efter få måneder var det blevet for meget for hans ældste søn, Adolfs halvbroder Alois, der forlod hjemmet i pro test. I 1897 solgte Alois gården, og familien flyttede til Lam bach, hvor den boede flere forskellige steder. Heller ikke her kunne Alois imidlertid finde ro, og allerede i november 1898 rykkede han igen sin familie op. Denne gang gik turen til Leon ding, en lille landsby i udkanten af Linz. Adolf klarede sig godt i skolen, legede Boer-krig med de andre drenge i landsbyen, og fordybede sig i historier om Det vilde Vesten og indianerkrige ne; historier han stadig læste da han var blevet kansler. Adolf nød livet, men de glade dage varede kun få måneder. Da hans lillebror Edmund i 1900 døde af mæslinger, kun seks år gammel, var Adolf reelt den sidste dreng i familien, og Alois’ ambitioner på børnenes vegne hvilede nu tungt på den 11-åriges skuldre. Spændingerne mellem fader og søn voksede, da Adolf blankt afviste at følge i faderens fodspor og blive embedsmand. Til Alois’ store fortrydelse ville drengen være kunstner, og konflikten blev yderligere tilspidset, da Adolf fortsatte sin skolegang i Linz, der lå mere end en times gang fra Leonding. Ikke alene havde Adolf fået meget længere til skole end han nogen sinde tidligere havde haft, men skolegangen var heller ikke længere den rene leg. Adolf var nu blevet en blandt mange andre elever i første del af realskolen i Linz, hans evner rakte ikke til de øgede krav, og han måtte sidde et år over i både matematik og naturhistorie. Konflikten med faderen spidsede stadig mere til, og Alois’ forsøg på at vække drengens interesse for livet som embedsmand ved at vise ham toldkontoret i Linz, fik den stik modsatte effekt. Adolf strittede imod, og Alois lagde tilsvarende mere pres på drengen, der stadig drømte om at blive en stor kunstner. I skoleåret 1902-03 dumpede Adolf i matema tik, og måtte tage sin eksamen om for at få lov til at fortsætte i næste klasse. På dette tidspunkt førte drengens magre resultater imidlertid ikke til et nyt sammenstød med Alois, der pludselig
Hitler - jan2015.indd 13
08/01/15 17.33
14
hitl e r
døde i begyndelsen af januar 1903. Adolfs moder forsøgte gan ske vist at formå drengen til at følge sin afdøde mands ønsker, men hun havde hverken styrken eller viljen til at tage konflikterne med den stædige Adolf, der netop var blevet teenager. I 1904 fik han prædikatet „utilfredsstillende“ i fransk, og fik kun lov til at gå til reeksamen på betingelse af, at han efterfølgende forlod skolen. I stedet blev han, til sin livslange fortrydelse, sendt på en kostskole i Steyr, 75 kilometer fra Linz. Han klarede sig godt i gymnastik og tegning, men dumpede endnu en gang i matematik og også i tysk. Han tog sig dog så meget sammen at han bestod de to fag uden at sidde et år over, om end han måtte til endnu en eksamen i geometri, før han i midten af september 1905, seksten år gammel, gik ud af første del af realskolen. Adolf var glad for at slippe for skolearbejdet, og havde ingen planer om at fortsætte sin uddannelse; som vi skal se havde han faktisk ingen konkrete planer, men derimod mange drømme og fantasier. Det søde liv i Linz – og en ven Alois havde efterladt sin familie så mange midler og så god en pension, at hans søn i to år ikke lavede noget som helst ud over at nyde livet i Linz, som familien var flyttet til i juni 1905. Hans moder, tante og søster vaskede og strøg hans tøj, lavede hans mad og opfyldte de ønsker og behov den dovne teenager i øvrigt måtte have. Adolfs dage begyndte langt op ad formiddagen, og blev udfyldt med at tegne, læse og skrive poesi, mens aftenerne blev tilbragt i teatre eller i operahuset. Hele tiden drømte og fantaserede han om at blive en stor kunstner med en strålende fremtid for sig, men han havde hverken den nødvendige disciplin eller evne til at arbejde systematisk – et træk, der gik igen i den senere fører. I efteråret 1905 mødte Adolf den eneste ven han havde i disse to år, den ni måneder ældre August Kubizek, der delte hans
Hitler - jan2015.indd 14
08/01/15 17.33
barndom og op vækst: 18 8 9 - 1 9 0 8 15
interesse for musik. Kubizek arbejdede som møbelpolstrer i familiens værksted, og var en meget let påvirkelig personlighed. Adolf var på sin side glad for at have fundet en tilhører, der ikke sagde ham imod men endog så op til ham, fordi Kubizek ikke havde haft så mange års skolegang som han selv. Adolf havde svar på alt, uanset om det drejede sig om musik, kunst, arkitektur, skolelærere, embedsmænd eller hvad det nu måtte være, men det emne han holdt mest af at „diskutere“ med Kubizek, var hans egen strålende fremtid som et kunstnerisk geni. Adolf tilbragte meget tid med at udarbejde planer for en ombyg ning af Linz, planer som Kubizek fik forelagt, når han havde overstået dagens arbejde. Adolf selv afskyede enhver form for arbejde – og havde jo også råd til det – og tilbragte i stedet sin tid i en drømmeverden. Omkring 1906 købte de to venner en lodseddel, og Adolf var så sikker på at den store gevinst allerede var hjemme, at han straks efter tegnede et stort hus, som de to fremtidige „kunstnere“ skulle bruge som udgangspunkt for deres kunstværker og for kulturelle ture til Wien og Bayreuth, komponisten Richard Wagners hjemby. Da lodsedlen viste sig at være en nitte, gerådede Adolf ud i grænseløst raserianfald mod det statslige lotteri. Da han var kølet ned igen overtalte han sin moder til at lade ham rejse til Wien for at „studere“ det kejserlige galleri, og i to uger gik han omkring i Wiens gader, beundrede de flotte byg ninger, og tilbragte sine aftener i teatre og i den kejserlige opera. Det var under opholdet i hovedstaden, at han videreudviklede sin ide om at studere på Wiens Kunstakademi, men først i sommeren 1907 gjorde han noget ved planerne. Adolf var nu 18 år gammel, han havde ikke udført én eneste dags arbejde i hele sit liv, og han havde bestemt ingen planer om at begynde nu. I ste det overtalte han sin moder til at lade ham rejse til Wien for at blive indskrevet ved Kunstakademiet, og da hans tante Johanna lånte ham 924 kroner – en årsløn for en ung advokat – kunne
Hitler - jan2015.indd 15
08/01/15 17.33
16
hitl e r
den dovne unge mand fortsat leve godt uden at røre en finger, så meget desto mere, som han aldrig betalte pengene tilbage. To hårde slag Da Adolf for anden gang rejste til Wien var hans moder imid lertid alvorligt syg, og den jødiske familielæge, Bloch, måtte for tælle Adolf og Paula, at deres moder ville dø af brystkræft. Adolf græd da han fik nyheden, men han rejste alligevel til Wien i september 1907, og gik til optagelsesprøve på Kunstakademiet. Optagelsesprøven bestod i en vurdering af i alt 113 kandi daters egne værker, og Adolf var blandt de 80, der gik videre til næste runde. I begyndelsen af oktober skulle de 80 igennem to skrappe prøver af hver tre timers varighed, hvorunder de skulle tegne ud fra særlige temaer. Kun 28 blev optaget, og Adolf var ikke blandt dem. Han opsøgte rektor for at få en forklaring på afslaget og fik at vide, at han ikke havde noget talent for at tegne, men derimod for arkitektur. Han var brat blevet flået ud af sin drømmeverden, og fortalte ikke sin moder om nederlaget. Få dage senere, i slutningen af oktober 1907, fortalte dr. Bloch at Klara Hitlers liv var ved at ebbe ud, og Adolf plejede hende utrætteligt frem til hendes død den 21. december samme år. Hendes død tog meget hårdt på hendes søn, der nu havde mistet det eneste menneske, han nogen sinde virkelig holdt af. Da boet efter Klara Hitler var gjort op, blev der 2000 kroner til deling mellem Adolf og Paula, foruden at de begge hver fik 25 kroner om måneden i pension efter deres fader. Økonomisk set var Adolf således stadig på så sikker grund, at han var fri for at arbejde og i februar 1908 rejste han igen til Wien, hvor han genoptog den drømmende, målløse tilværelse, han havde haft i Linz. Kort tid efter fik han selskab af Kubizek, hvis forældre af Hitler var blevet overtalt til at lade sønnen studere musik i Wien. Mens Kubizek faktisk begyndte at studere, drev Adolf stadig omkring i gaderne, og gjorde intet for at forbedre sine
Hitler - jan2015.indd 16
08/01/15 17.33
barndom og op vækst: 18 8 9 - 1 9 0 8 17
muligheder for at blive optaget på Kunstakademiet. Tværtimod sank han stadig længere ned i sin helt egen verden, og kastede sig næsten manisk over alt han kunne komme i tanker om. Hans manglende viden om de emner han beskæftigede sig med var ingen hindring; i hans egen verden var han allerede et geni, der vidste bedre end alle andre. Således besluttede han, at teglsten var uegnet til store, monumentale byggerier, hvorfor han lavede en plan for nedrivningen og genopbygningen af den kejserlige residens, Hofburg. Han planlagde teatre, slotte og udstillings haller, han udviklede en alkoholfri drik til folket, og søgte efter erstatninger for tobak. Han, der havde forladt skolen som 16-årig, udviklede reformer for skolevæsenet, angreb udlejere og embedsmænd, og satte sig endog for at færdiggøre en opera af Wagner, som mesteren selv havde forkastet. Adolf vidste heller intet om musik, men det var ingen hindring for at gå i gang med „arbejdet“, som der selvsagt aldrig kom noget ud af. Ind imellem alle disse projekter fandt han også tid til at male. Når Kubizek spurgte hvad Adolf egentlig fik dagene til at gå med, svarede han at han var ved at løse boligproblemet i Wien, og at han i den anledning foretog visse „studier“, som han kaldte sine målløse aktiviteter. En dag, mens Kubizek øvede sig, gerådede Adolf imidlertid ud i et af sine voldsomme raserianfald og skreg, at Akademiet skulle sprænges i luften, hvorefter han rettede skytset mod de gammeldags fossile embedsmænd der styrede det, uden at have begreb om noget som helst. Efterfølgende fortalte han Kubizek, at han var blevet afvist, men på spørgsmålet om hvad han så ville, hidsede Adolf sig op igen; han var dødtræt af at få stillet spørgsmålet om, hvad han egentlig ville med sit liv.
Hitler - jan2015.indd 17
08/01/15 17.33
15
133
HITLER
vem var manden, der førte Tyskland og Europa i afgrunden og var ansvarlig for drabet på millioner af fanger i koncentrationslejrene? Hvor kom han fra, og hvilken samtid prægede ham?
210
Bogen er baseret på omfattende og anerkendte Hitler-biografier af blandt andet Joachim Fest og Ian Kershaw og formidler således den bedste internationale forskning til alle, der gerne vil have den fundamentale biografiske og historiske baggrundsviden om Adolf Hitler på plads. Jørgen Grønvald Laustsen, født 1973, er cand. mag. i samtidshistorie og russisk og forfatter til blandt andet den anmelderroste biografi Den illoyale gesandt om Thomas Døssing, Frihedsraadets kontroversielle repræsentant i Sovjetunionen.
Jørgen Grønvald Laustsen
Jørgen Grønvald Laustsen skildrer sagligt og let fortalt Hitlers liv fra fødslen i Østrig i 1889 til hans selvmord i Berlin i 1945. Laustsen gør også rede for Hitlers katastrofale indenrigspolitik fra magtovertagelsen i 1933 og hans rolle som storpolitisk aggressor frem til slutningen af 2. verdenskrig.
133
„Seriøs læsning, lindhardtogringhof.dk
Jørgen Grønvald Laustsen
en oplagt og letlæst sag “
Lindhardt og Ringhof
Bent Blüdnikow, Berlingske