Ib Spang Olsens ABC - læseprøve

201

Søren Vinterberg

er beretningen om en af Danmarks mest kendte og elskede tegnere. I denne rigt illustrerede bog med mere end 250 gengivelser af Ib Spang Olsens billedbøger, klassikerillustrationer, bogomslag, bladtegninger, plakater, rumudsmykninger m.v. sætter Søren Vinterberg tegnerens liv, værk og tid i alfabetisk rækkefølge.

34

201

Søren Vinterberg

IB SPANG OLSEN (1921-2012) var tegner, forfatter og lærer.

Han studerede på Kunstakademiets grafiske skole. Han modtog adskillige priser for sit arbejde, herunder den internationale H.C. Andersen-medalje. Foruden sine egne billedbøger tegnede han til Halfdan Rasmussens digte for børn og voksne samt til bøger af bl.a.

H.C. Andersen, Martin A. Hansen og Ebbe Kløvedal Reich. Hans kunst rakte fra portrætter over bogforsider til illustreret elskovskunst.

SØREN VINTERBERG er mag.art. og forfatter og har siden 1972 anmeldt litteratur og tegnekunst for børn og voksne i Information og Politiken. Han har desuden kendt Ib Spang Olsen i en menneskealder.

Billederne . Bøgerne . Mennesket

Lindhardt og Ringhof

115316_Ib-Spang-Olsen_omslag.indd 1

01/09/15 10.28

Søren Vinterberg

Billederne . Bøgerne . Mennesket

3

115316_Ib-Spang-Olsen_indhold.indd 3

01/09/15 14.00

4

115316_Ib-Spang-Olsen_indhold.indd 4

01/09/15 14.00

Indhold fra A til Å Alting begynder med alfabetet 9 Billeder bygger broer 17 Civilist, seminarist, idealist 25 Digternes billeder 37 Eventyr og erindring 56 Familien og fortællingerne 69 Gartnerens aflæggere 80 Halfdansk for sjov og i ramme alvor 88 Illustratoren og klassikerne 106 Julelege i tv og på tryk 116 Kiosken og kunsten 127 Lærer for livet 139 Middelalderens lyse nat 150 Nisser, naboer og andre naturfænomener 162 Olsen som Olsen 174 Portræt og plakat – hvisken og råb 186 Quinden eller kvinderne 202 Religionens billeder – og tvivlens rare klenodie 214 Søndagens kunst – og satirens 222 Teater, film og tv – levende billeder og løbende streg 236 Udstillinger – og indstillinger til tegnekunst 244 Versemager og Workaholic 254 XL til XS – fra murkunst til frimærker 262 Ydmyghed og stolthed, ret og borgerpligt 274 Zinkografi og direkte kopi – sortekunst og gråtoner 284 Ære den, som æres bør 292 Øjet er frisk, men kødet er skrøbeligt 304 År for år 314 Noter 325 Litteratur 328 Navneregister 336 Emneregister 341 Tak 344 5

115316_Ib-Spang-Olsen_indhold.indd 5

01/09/15 14.00

6

115316_Ib-Spang-Olsen_indhold.indd 6

01/09/15 14.00

7

115316_Ib-Spang-Olsen_indhold.indd 7

01/09/15 14.00

8 Forrige opslag: ’Halfdans ABC’, 1967, her fra 2. udgave, 1994.

115316_Ib-Spang-Olsen_indhold.indd 8

01/09/15 14.00

lting begynder med alfabetet

Alfabetet er begyndelsen for de fleste – også til bekendtskabet med Ib Spang Olsen. Et halvt århundredes danske børneårgange plus deres voksne har i ’Halfdans ABC’ mødt den tegner, hvis bøger, plakater, tv-fortællinger og andre værker vi kom til at elske som dele af vores eget verdensbillede.

Til harmonikaens toner sprang hans stjerneskud af anemoner ud over det første billedopslags himmel og hav og blev stående på nethinden hos mere end to en halv millioner danskere som den festlige introduktion til alfabetets kode og dermed til bøgernes verden – som også blev så stor en del af Ib Spang Olsens egen verden. ”Min første skolebog fik jeg ikke i skolen, men et år før, til min seksårsfødselsdag. Det var ’Ole Bole ABC’ med tegninger af Storm Petersen, og den fulgte mig år igennem”, fortæller Ib selv i sine ’Erindringer’.* Men sådan en tyvstart på arbejdet med at bryde læsningens kode var ikke ganske ufarlig. Det viste sig, da han i 1928 begyndte i frøken A.J. Jensens 1. klasse i Vognmandsmarkens Skole på det ydre Østerbro: ”Jeg plejede at sidde og studere bagsiden af fars avis og fra min far få svar på, hvad disse og hine bogstaver betød, og en af de første dage i skolen spurgte frøkenen med listig mine, hvad disse underlige bogstaver P og Ø og S i bogen mon kunne betyde? Pøs, sagde jeg. Det skulle jeg ikke have gjort; det skulle frøkenen have røbet, og det indbragte mig en lussing fra den spinkle damehånd. Da jeg fortalte far det, gav han mig til min forbavselse fem øre”.* Fem øre var mange penge dengang, som man siger, og 1920’erne forekommer nok i det hele taget de fleste ret fjerne, af gode grunde.

Men huset i Engelstedsgade, hvor Ib voksede op og således lærte sig at læse, ligger der ellers endnu, selv om alle de børn, fotografen samlede foran nummer 32’s stakit, nu er døde.

9

115316_Ib-Spang-Olsen_indhold.indd 9

01/09/15 14.00

Født den 11. juni 1921 og død den 15. januar 2012 spænder Ib Spang Olsen selv med sit liv over næsten et århundrede. Underskriften på Versailles-traktaten, den endelige afslutning på Første Verdenskrig, var knap nok tør, da han blev født. Og den sidste danske soldat var endnu ikke hjemme fra Afghanistan, da han døde.

Han levede under 19 statsministre, som stod i spidsen for i alt 41 skiftende regeringer, og hørte både Thorvald Stauning og Helle Thorning-Schmidt holde taler. Med debuten som tegner i 1942 bygger alene hans voksne arbejdsliv bro over syv årtier af dansk fortælle- og billedkunst. Ja, over dansk kulturliv i bredere forstand, eftersom han med sin bogstaveligt utrættelige energi ikke begrænsede sig til at arbejde med sine egne værker, men engagerede sig politisk i sin tid – ikke mindst kunst- og kulturpolitisk.

Det store spand af år betyder bl.a. også, at Ib Spang Olsen kendte og kom til at arbejde sammen med usædvanlig mange generationer af tegnerkolleger, forlæggere og forfattere. De sidstnævnte rækker fra Martin A. Hansen, som døde i 1955, over navne som Tove Ditlevsen, Frank Jæger og Ebbe Kløvedal Reich til Søren Ulrik Thomsen, der først er født 1956, året efter Martin A. Hansens død, og som i 2011 sagde sådan:

”Ja, på en måde tror jeg, at Ib Spang Olsens bidrag til dansk kultur igennem intet mindre end 70 år simpelthen er så stort, at det næsten er blevet usynligt, fordi det nu tages for lige så givet som storm i oktober”.*

H.C. Andersen: ’Stormen flytter skilt’, 1953.

Målet med denne bog er naturligvis at gøre hele Ib Spang Olsens værk og om muligt hans eget væsen synligt. Ikke alene nogle billedkunstneriske mesterværker, som måske ligger lidt længere tilbage eller højere oppe på voksenhylderne end fantasiens festfyrværkerier af streg til børnerimenes skøre påfund. Men også hans varme, ukunstlede personlighed, som foran et tv-kamera eller i direkte samvær har gjort så stærkt og varigt indtryk på mange generationer af læsere og tilskuere i alle aldre, venner og kolleger og naturligvis hans nærmeste familie.

I alfabetets enkle kode har vi kogt vores nok så mangfoldige mundtlige sprog ned for at kunne omfatte verden med ord på skrift og dermed 10

115316_Ib-Spang-Olsen_indhold.indd 10

01/09/15 14.00

Engelstedsgade 32, ca. 1925. ’Lille dreng på Østerbro’, 1980.

Børnene i Engelstedsgade, ca.

1925. Privatfoto.

11

115316_Ib-Spang-Olsen_indhold.indd 11

01/09/15 14.00

Fælledparken 1. maj, også over tid. I den forstand omfatter alfabetets 28-29 bogstaver alt. ca. 1929, ’Lille dreng Men hvis ikke vi allerede ved det indefra, lærer litteraturens brug af på Østerbro’, 1980. sproget os jo, at verden alligevel er større end sproget: Der er fænomener, forhold og oplevelser, som vi ikke uden videre har ord for, så vi lærer os at ’læse mellem linjerne’, og de digtere, der forstår at udnytte det, er ikke de ringeste. Tegningen prøver fra en anden vinkel, men rummer også i bedste fald noget ’mellem linjerne’ og fladerne, og det er ikke den ringeste kunst.

Ib Spang Olsen forstod sig på begge slags usynlige tilføjelser, han er forfatter i næsten samme omfang, som han er tegner. I bedste fald skærper bogen her appetitten på at høre mere fra Ibs egen mund: Hans ’Erindringer’ er på én gang stor og enkel, taktfuld og personlig fortællekunst. Og i over 30 billedbøger på dansk skyldes både fortælling og tegninger ham selv. Men det kan være svært at se, at det ikke også er 12

115316_Ib-Spang-Olsen_indhold.indd 12

01/09/15 14.00

tilfældet med de – endnu flere – billedbøger, hvor han tegnede til andres tekst gennem de mange år, for hans indlevelse i fortællingen er lige intens. Han har været inspirator og forbillede for et halvt århundredes danske illustratorer og billedbogskunstnere.

Ib Spang Olsen slog også bro mellem bøgernes verden og bladenes: En bladtegning var hans debut i offentligheden, og han blev den yngste og længstlevende af de tegnere, der fra 1930’erne til begyndelsen af 1960’erne skabte original grafik i store oplag til dagbladenes søndagstillæg: Magasinet i Politiken og Hjemmets Søndag i Social-Demokraten, det senere Aktuelt. I denne bladtegningens ’guldalder’ udforskede han – og tegnere som Anton Hansen, Axel Nygaard, Arne Ungermann, Adolf Hallman, Aage Sikker Hansen og Ib Andersen – utrætteligt rotationspressens og det billige avispapirs grafiske styrker og svagheder og trådte sporet for den danske bladtegnings fortsat fornemme forening af journalistisk funktion og grafisk kunst.

Men først og fremmest byggede Ib Spang Olsen selvfølgelig bro mellem børn og voksne. Hans kunst for den yngste aldersgruppe står ikke tilbage for den, som kun de ældste har det fulde udbytte af. Og alt, hvad han skabte, har gaver til alle aldre – takket være hans særlige evne til at bevare en oprindelig måde at opfatte verden på: ”Det er med hjertet man ser”, lyder en forklaring, med titlen på

den smukke film, som Lasse Spang Olsen, den yngste af tegnerens fire børn, skabte om og med sin far i 2011. Digteren Søren Ulrik Thomsen siger det sådan: ”Ib Spang Olsens kunst taler til alle, netop fordi han har været tro imod det, han selv har set”.* Mit eget bekendtskab med Ib Spang Olsen – ud over de bøger, vi alle kendte – begyndte midt i 1970’erne, omkring arbejdet med den børnelitteratur, som var til heftig diskussion de år. Da var Ib i 50’erne, og jeg var omkring de 30 og skrev om de ting i dagbladet Information. I 1990’erne og 2000’erne fik jeg andre opgaver på Politiken og måtte opgive at følge børnelitteraturens udvikling så tæt, men også da fortsatte vores kontakt, som jeg efterhånden smigrede mig med at opfatte som et venskab, om end på distancen. En fagligt funderet kontakt, fra hans 13

115316_Ib-Spang-Olsen_indhold.indd 13

01/09/15 14.00

’De blinde sangere’ eller ’Fred i Bulgarien’, Politiken, 1957.

side altid varm, direkte og intenst optaget af tidens aktuelle emner, også langt ud over børnelitteraturen.

Nu ved jeg mere om Ibs liv og omfattende virke, end jeg dengang havde overblik over. Især takket være hans efterladte familie: Nulle Øigaard, som han var gift med i et halvt århundrede. Og hans fire børn: Tune, Tine, Martin og Lasse. De har alle været enestående imødekommende og hjælpsomme. Det samme har Rolf Vedel Petersen, der i dag bestyrer Galleri Ib Spang Olsen i det indre København.

Men oplysningerne her i bogen stammer selvfølgelig også fra Ibs egne ’Erindringer’ og de andre kommentarer, han har knyttet til sin virksomhed, ikke mindst i forbindelse med bibliografen Gunnar Jakobsens forbilledlige værker om Ib Spang Olsens arbejde med bøger og plakater (se litteraturlisten). Når jeg citerer Ib selv, er det, hvor intet andet er anført, hentet fra ’Erindringer’ eller fra kommentarerne til de enkelte værker i Gunnar Jakobsens bøger (f.eks med formuleringen ”skrev Ib senere”). Jakobsens værker såvel som erindringsbøgerne erstattes jo langtfra af denne bog, men suppleres forhåbentlig – og giver måske nogle appetit på at gå direkte til kilderne.

Giver det mening at sætte så mangfoldigt et liv i alfabetisk rækkefølge?

Nogle kan utvivlsomt finde skæve konsekvenser af det: Ikke alle vigtige træk ved hans værk og væsen får dermed ’deres eget bogstav’ eller afsnit.

14

115316_Ib-Spang-Olsen_indhold.indd 14

01/09/15 14.00

Tegninger eller titler må omtales flere steder, og er i så fald forsynet med en henvisning: en g og et ’kapitelbogstav’, for eksempel g K. I enkelte tilfælde er den bogstavelige indgang til et tema såmænd også taget lidt med tang – ligesom i ’Halfdans ABC’, for resten: ”Q er et bogstav i alfabetet. / Man bruger det sjældent / men her kan du se det”.

Jo, det er forskelligt, hvor meget vi slider på hvert af de 28-29 bogstaver, men deres fastlagte rækkefølge giver alligevel en anden – forhåbentlig i nogle henseender mere livlig – fremstilling, end hvis jeg havde valgt at følge Ib Spang Olsens liv kronologisk fra fødsel til død.

Men nu er vi så heldige, at alfabetet på dansk slutter med Å – som i Årstal. Så bogens sidste afsnit er netop en kronologisk oversigt over hans livs vigtige begivenheder og arbejder. Dér kan man slå op, hvis man trænger til at få mere orden på, hvad han oplevede og skabte hvornår.

Hvor kilden til et citat ikke direkte fremgår af teksten, kan den ved hjælp af asterisken (*) findes under det pågældende sidetal i de noter, der er stuvet om bag i bogen. Hjælp til at finde rundt kan man også få i bogens efterhængte emne- og navneregister. Og selvfølgelig i de bøger af Ib selv og om ham, som er opregnet i litteraturlisten.

Her går vi frem efter alfabetet: Efter A følger B – som i Bolsjedyr.

Ib mellem storesøster Grethe og storebror Bent, 1922. Privatfoto.

Ib i 2011. Privatfoto.

15

115316_Ib-Spang-Olsen_indhold.indd 15

01/09/15 14.00

’Tante Andante’, 1985.16

115316_Ib-Spang-Olsen_indhold.indd 16

01/09/15 14.00

201

Søren Vinterberg

er beretningen om en af Danmarks mest kendte og elskede tegnere. I denne rigt illustrerede bog med mere end 250 gengivelser af Ib Spang Olsens billedbøger, klassikerillustrationer, bogomslag, bladtegninger, plakater, rumudsmykninger m.v. sætter Søren Vinterberg tegnerens liv, værk og tid i alfabetisk rækkefølge.

34

201

Søren Vinterberg

IB SPANG OLSEN (1921-2012) var tegner, forfatter og lærer.

Han studerede på Kunstakademiets grafiske skole. Han modtog adskillige priser for sit arbejde, herunder den internationale H.C. Andersen-medalje. Foruden sine egne billedbøger tegnede han til Halfdan Rasmussens digte for børn og voksne samt til bøger af bl.a.

H.C. Andersen, Martin A. Hansen og Ebbe Kløvedal Reich. Hans kunst rakte fra portrætter over bogforsider til illustreret elskovskunst.

SØREN VINTERBERG er mag.art. og forfatter og har siden 1972 anmeldt litteratur og tegnekunst for børn og voksne i Information og Politiken. Han har desuden kendt Ib Spang Olsen i en menneskealder.

Billederne . Bøgerne . Mennesket

Lindhardt og Ringhof

115316_Ib-Spang-Olsen_omslag.indd 1

01/09/15 10.28