Dette er ottende hæsblæsende og tempofyldte bog i serien om den forrygende familie Farooq fra opgangen i Blågårdsgade på Nørrebro. Serien har vundet adskillige priser, heriblandt Orla-prisen i 2008.
l a F a b r q I dien ooq i In
Iqbal Farooq i Indien
tolden, fordi den var fyldt med våben. Han vil nemlig beskytte dronning Margrethe mod hottentotter og kannibaler. Dronningen skal også til Indien for at deltage i en ceremoni, hvor hun skal åbne portene til Taj Mahals kældre. Ifølge myten gemmer de på verdens dyreste ring. Den ring, som Iqbals far købte en plastikkopi af for 20 år siden, så han kunne fri til Iqbals mor. Den ring, som onkel Rafig kom til at sælge til Svensker Joe nede i Congo Kiosken og derfor skal erstattes med en ny. Men sådan noget er ikke helt let i et land med køer i gaderne, hedebølge og en ypperstepræst, der ligner en smølf. Kort sagt, alt er ved det gamle i familien Farooq.
Manu Sareen
! Slap af, man d in o nkel m r a h n a t is k I Pa ån dgranater siger Mohammed, da han, Iqbal, Tariq, Osama altid h al flyve. far og hr. Wibrandt står i lufthavnen. De sk med, når han gø r skal til Indien for at besøge tante Fatwa. Han siger, d et Hr. Wibrandts kuffert er blevet snuppet i ham tryg …
n e e r a S u Man
Manu Sareen er født i 1967 i Indien, opvokset i Danmark og far til tre.
Iqbal-Farooq-i-Indien_omslag.indd 1
06-10-2015 13:28:40
Iqbal Farooq i Indien Manu Sareen Tekst © 2015 Manu Sareen og forlaget Carlsen Illustration © Lars-Ole Nejstgaard og Forlaget Carlsen Bagsidefoto: Tine Harden Sat med Adobe Garamond Pro hos Pamperin & Bech Trykt hos Livonia Print Sia Printed in Latvia 2015 ISBN 978-87-11-46006-1 1.udgave, 1. oplag 2015 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Til mine børn Cilja, Felix og Alvin
bog3147-Iqbal-Farooq-i-Indien.indd 4
25-09-2015 13:54:52
Manu Sareen
Iqbal Farooq i Indien Illustreret af Lars-Ole Nejstgaard
Carlsen
bog3147-Iqbal-Farooq-i-Indien.indd 3
25-09-2015 13:54:52
KAPITEL 1
Gandu-Gandu-dans
– Hvad sker der nu lige her, far? spurgte jeg og stirrede rundt i stuen. Jeg havde lige fået fri fra skole og troede, jeg skulle hjem og stene, men var ikke sikker på, at det var her, jeg boede. Far løb rundt i et hvidt jakkesæt, som var tyve numre for småt, for hans mave lå som tyk dej ud over hans bukser, der var ved at sprænges. Stuen var forvandlet til noget, jeg aldrig havde set før: Der var Bollywood-musik på anlægget, der lå blomster over det hele på gulvet, på dørene hang der glitterpapir fra nytårsaften, og på væggen var der hængt et giga billede op af Taj Mahal, en kæmpe slot-agtig tingest fra Indien. – Åh, Iqbal, min lille indiske prins. Det var godt, du kom, for jeg vil genskabe de gode, gamle dage for jeres mor, når hun kommer hjem fra arbejde. Du skal bare sætte dig i sofaen hos de andre, så skal jeg nok fortælle det hele. Jeg kiggede på Tariq og Dindua, der allerede sad i sofaen og også ventede på at få en forklaring fra far. – Han er blevet syg i hovedet, hviskede Tariq, da jeg satte mig ved siden af ham. – Er far syg? spurgte Dindua. 11
bog3147-Iqbal-Farooq-i-Indien.indd 11
25-09-2015 13:54:52
Tariq og jeg nikkede på samme tid og pegede mod fars hoved. – Den er sgu helt gal, hviskede jeg tilbage, mens far kravlede rundt på gulvet for at placere blomsterbladene helt rigtigt. – Jeg kan sagtens høre jer, drenge, og nej, jeg er altså ikke blevet syg, for som man siger i Danmark: Kærlighed gør ting. Og derfor er jeg ved at lave ting til jeres mor. – Det er flot far, men det hedder altså ‘kærlighed gør blind’, afbrød Tariq. – Ja, ja, det vidste jeg da godt, men i Indien, der siger man også lige, at kærlighed gør ting. Det behøver jo ikke at være dansk det hele, vel? Man har vel behov for lidt indisk kærlighed, ikke også? – Cool nok, far, men hvad sker der med blomsterne og Taj Mahal-slottet på væggen der? spurgte jeg. – Come on, Iqbal, din hjernelamme ged, sagde Tariq. – Taj Mahal er sgu da ikke et slot, men et stort gravkammer i Indien, og det er altså et af verdens syv vidundere. Det blev altså bygget af den indiske shah, Jahan. Han byggede det til sin kone, da hun døde, og så blev hun begravet der, forklarede Tariq. – Øh, ja, det ved jeg da ligesom godt, ikk’. Som om jeg ikke vidste det, manner. – Cool nok, Iqbal, så ved du sikkert også, at shah Jahan også gav sin kone en af verdens dyreste ringe. En blå safirsten nydeligt sammensmeltet med den kostbare og sjældne 12
bog3147-Iqbal-Farooq-i-Indien.indd 12
25-09-2015 13:54:52
krystal lapis lazuli sten. Der eksisterer faktisk kun den ene sten i verden, kloge storebror. – Ja, lige det der med den der Flue-Lis-krystal havde jeg sgu lige glemt, Tariq, men ellers vidste jeg det hele, ikk’. – Åh, min skønne, kloge søn, Tariq. Du har helt klart din visdom fra mig og din tante Fatwa fra Indien, sagde far og kom over for at give Tariq et kæmpe knus. Jeg var nu mest bange for, at hans bukser sprang, for det var ikke nemt for far at bevæge sig. Far stillede sig foran sofaen. – Ja, jeg kan jo ikke rigtig sidde ned med det her jakkesæt, for det er ligesom tyve år siden, at jeg sidst havde det på. Det er blevet lidt småt i mellemtiden. Nå, men det er faktisk også derfor, at jeg har pyntet op, drenge. Det er slet ikke til jer, men til jeres dejlige, smukke mor. Far fortalte, at han for tyve år siden havde friet til mor i selvsamme jakkesæt foran Taj Mahal i Indien. Og i dag ville han ligesom gøre det igen for at vise mor sin kærlighed. Mor havde forleden brokket sig over, at far ikke var romantisk nok. Far havde været ret uenig og mindet hende om, at hun lige havde fået nye hjulkapsler til vores gamle Mazda 626 fra 1986. – Hvordan friede du til mor? spurgte Dindua. – Ja, det var sådan, at jeg havde købt en meget, meget fin plastikkopi af den samme ring, som shah Jahan havde fået lavet til sin hustru. 13
bog3147-Iqbal-Farooq-i-Indien.indd 13
25-09-2015 13:54:52
– En kopi? sagde jeg. – Ja, min dreng. Det er tingen, der tæller, som vi danskere siger. – Tanken, der tæller, afbrød Tariq. – Ja, lige præcis, Tariq, lige præcis, tanken tæller nemlig også. Og så var det, at jeg overraskede jeres mor, for jeg havde aftalt med jeres onkel Rafig, at han skulle komme forbi med en lille pakke til jeres mor. Og kan I gætte, hvad der lå i pakken, små, søde drenge? – En kopi af den kostbare ring, svarede vi i kor. Far så på os med tårer i øjnene og nikkede, og han prøvede at bukke sig ned for at give os et knus, men det var vist lige svært nok med de stramme bukser, så han nøjedes med at vinke. – Det er så vigtigt, at I hjælper mig med at gøre det romantisk og hyggeligt, når mor kommer, så I skal være en slags publikum, så mor kan se, hvor romantisk jeg faktisk er. Og, øh, og I må da gerne klappe lidt. Hvis I nu har lyst til det. – Hvorfor inviterer du hende ikke bare på restaurant, far? spurgte Tariq. – Ja, du siger sgu noget, Tariq, hvorfor kan du ikke bare være normal? – Åh, Iqbal, det er normalt i Indien, og så kan jeres mor jo også se, at jeg er romantisk. Og bare vent, for midt i det hele, efter at mor er kommet hjem, så kommer Rafig, præcis som han også gjorde i Indien. Og det er så meningen, at han 14
bog3147-Iqbal-Farooq-i-Indien.indd 14
25-09-2015 13:54:52
igen skal komme med en lille pakke, og kan I så gætte, hvad han kommer med denne gang? – Kopien af den kostbare ring, sagde vi i kor. – Nemlig! Det kan godt være, det er en kopi, men det er præcis den, jeg satte på jeres mors smukke ringfinger for tyve år siden. Og jeg har bedt Rafig om at tage det samme tøj på som dengang. Det bankede pludselig på døren, og far vendte sig chokeret om, som om der stod et spøgelse. – Åh, nej, bare det ikke er Rafig, den møgkøter, for så er han jo kommet alt, alt for tidligt, sagde far irriteret og prøvede at løbe hen mod døren. Det gik ikke så godt. Han lignede en robot, sådan som han gik. – Åh, dig havde jeg jo helt glemt, Ali, kunne vi høre far sige ude fra hoveddøren. – Ja, du bistille maj til at komme, og jeg har dyrr, så du kan væære romantik med din kona, kunne vi høre Ali svare. Ali, som er vores vicevært fra Egypten, kom slæbende med et kæmpe bur med seks-otte høns. Jeg aner ikke, om det var os, der var mest chokerede, eller om det var hønsene. – Haj med jer, born, hvordan det gå med jar? sagde han og satte buret på gulvet. – Øh, far, sådan helt ærligt manner, hvad sker der lige for de der syge høns der? sagde jeg. – Ja, for det første er det altså ikke syge høns, men ganske almindelige danske høns, som jeg har bestilt hos Ali. Ja, jeg 15
bog3147-Iqbal-Farooq-i-Indien.indd 15
25-09-2015 13:54:52
tænkte, at jeg ville genskabe den gode stemning fra Indien. Det er altså lidt svært at få køer og elefanter med op i lejligheden, så jeg tænkte, at nogle høns ville være det næstbedste. – Du har vel ikke tænkt dig at lukke de der dyr ud hjemme hos os, vel, far? – Jo, jo, Tariq, men det er jo kun nogle ganske få timer, og så skal de retur ud til bondegården, og så i mellemtiden har mor fået en god, romantisk oplevelse. – Romantisk oplevelse med en flok fucking høns. I er sgu da ikke raske, manner, sagde jeg. – Naj, naj, Iqbal, det er ikka fucking hons, det er en majet specielt slags hons, som jag har lånt fra familia Abdi Krim fra Mjolnerparken. Der blev pludselig helt stille, for far stod bare og stirrede på Ali og så på hønsene og så Ali igen. Det eneste, man kunne høre, var en høne, der sagde gok-gok. – Jamen Ali, jeg sagde jo til dig, at det skulle være danske høns fra en dansk og økologisk bondegård, førsteklasses høns. Og så står du og siger, at det er høns fra Mjølnerparken fra familien Abdi Krim! Altså afrikanske høns. Far blev postkassefarvet i hovedet, og når han bliver det, så ved man, at han er meget tæt på at eksplodere. – Jamen det var majet svært at få den hons fra bondegård. Dansk hons udsolgt. Jeg tænker: Du skal hava hons nu til romantik, og jeg låner hons fra den familia Abdi Krim fra Somalia. Og det er kun en hundrede kroner, så du kan låner hons hela 16
bog3147-Iqbal-Farooq-i-Indien.indd 16
25-09-2015 13:54:52
aften. Du glad, Abdi familia glad og din kona romantisk glad for hons. Alla er glad, og en hundrede kroner er lille penga. – Jamen for pokker da. Det er en indisk overraskelse, og jeg kan da ikke genskabe dagen for tyve år siden med en flok afrikanske høns. Det dur ikke, og de ser faktisk også lidt syge ud, når nu man kigger efter, sagde far og prøvede at kigge på hønsene som en eller anden hønseekspert. – Hey, far, det er da heller ikke en indisk aften med danske høns, sagde Tariq. – Nej, men det er noget andet, Tariq. Vi bor i Danmark og gør som danskerne. – Danskerne har vel ikke høns i deres lejligheder? sagde Tariq. – Det er lige meget. Jeg kan under ingen omstændigheder besudle min smukke kærlighedsdag med en flok syge afrikanske høns. Jamen helt ærligt, drenge, hvad bliver det næste så? Det er jo somaliske høns, og man ved ærlig talt ikke engang, hvor de har været. – Men skal jeg tager hons tilbage til familia Abdi Krim, så du stadig betala en hundrede kroner, det koster. – Øh, skal jeg så stadig betale for dem? Hmm, nå, men ved nærmere eftertanke, så slip du bare bæsterne fri, og så må I altså bare love mig, at I ikke siger noget til mor om, at det er somaliske høns. Det skal være en perfekt aften, ligesom for tyve år siden, og intet må gå galt, intet. Ali åbnede buret, og hønsene baskede ud, mens de gokkede, 17
bog3147-Iqbal-Farooq-i-Indien.indd 17
25-09-2015 13:54:52
og fjerene fløj rundt om ørerne på os. Tariq og jeg flygtede op i vindueskarmen, for hvis der er noget, vi hader, så er det dyr, og især klamme, syge høns. Der gik faktisk ikke lang tid, før hønsene også begyndte at skide på gulvet, men far smilede bare. – Ja, se, det var straks bedre, nu minder det hele faktisk lidt mere om Indien. Åh, jeg får faktisk helt hjemve, sukkede far og tændte røgelsespinde. Det hele stank: en underlig blanding af røgelse, blomsterblade og hønselort, nytårspapir på væggene og så et kæmpe billede af Taj Mahal. Rimelig nederen det hele. Ali forsvandt hurtigt, for far spurgte ham, om han også ville være med til at genskabe dagen for mor. Idéen om at spille en eller anden inder i fars teater gad han alligevel ikke. – Når mor sidder her inde i stuen, så kommer Rafig jo helt uventet, og så skal en af jer drenge skrue op for den indiske Bollywood-musik. Jeg skal nemlig danse hele vejen til døren og tilbage igen med ringen. – Øh, hvad? udbrød Tariq og jeg i munden på hinanden. – Ja, jeg skal udføre en lille indisk kærlighedsdans, som mænd har gjort igennem tusinder af år i Indien. Ja, det er faktisk en dans, som den indiske, rødnæbede Gandu-Gandu-fugl udfører, inden den skal parre sig. – Jamen far, du kan sgu da ikke danse, sukkede jeg og tænkte, om far måske alligevel var lidt sindssyg, som hr. Wibrandt altid gik rundt og sagde. – Jeg har holdt det lidt hemmeligt, men jeg har altså øvet 18
bog3147-Iqbal-Farooq-i-Indien.indd 18
25-09-2015 13:54:52
mig sammen med Christian Visvander Arun Burundi Jakobsen, for selv om han er en langhåret hippie-klovn, så kan han altså Gandu-Gandu-dansen. Pludselig kunne vi høre, at mor var ved at lukke sig ind ad hoveddøren. – Hurtigt, drenge, så skal I lade som ingenting og bare sætte jer stille over i sofaen, hviskede far. – No way, manner, der sidder sgu en klam høne i sofaen, hviskede jeg tilbage. Far vraltede hen til sofaen, stadig som en robot, og fik hønen væk, så der var plads i sofaen igen. Og så gik han mor i møde, lige inden hun kom ind i stuen. – Jamen hvordan er det dog, du ser ud i det der jakkesæt, og hvad er det, der stinker af? spurgte mor og kiggede forvirret rundt i stuen og spurgte: – Hvad i alverden laver de der høns inde i min stue, Nazem? Er det nu dig igen, Iqbal? – Øh, nej, det er fandeme ikke mig, det er far og hans syge afrikanske høns, manner. Jeg er altså helt uskyldig. – Danske høns, tak, afbrød far og prøvede at smile. Mor kiggede på far, mens hun prøvede at holde en sulten høne væk med den ene fod, og jeg tror i den grad, at hun ventede på en forklaring. – Søde skat! Jeg ved, at det ser lidt, øh, ja, lidt forkert ud, men når noget virker forkert, så skal man måske forvente noget godt, sagde far og fortsatte: 19
bog3147-Iqbal-Farooq-i-Indien.indd 19
25-09-2015 13:54:52
– Det er sådan, at det er vigtigt, at du lige sætter dig godt til rette i sofaen. – Jeg håber virkelig, at der er en rigtig, rigtig god forklaring på det hele, svarede hun. – Ja, det kan du tro. Kan du huske dengang for tyve år siden, hvor jeg friede til dig foran Taj Mahal? Det var en dejlig sommerdag, og jeg havde det samme jakkesæt på, som jeg har på i dag. Og lige præcis den dag vil jeg genskabe i dag, fordi det er præcis tyve år siden. – Jamen søde skat, jeg kan nu ikke huske det jakkesæt, men det er da helt sikkert en, øh, en overraskelse. Far førte mor hen til sofaen, og hun satte sig lige oven på et æg, men hun prøvede hele tiden at smile. Far så på sit ur og så hen på døren og så på sit ur igen. – En tusse på, at onkel har fucket up i det, hviskede jeg til Tariq. – To tusser og en kebab nede hos jyde-Hassan på, at onkel har glemt det, hviskede Tariq tilbage. – Hvad skal der nu ske? spurgte mor. – Vi venter på … noget, sagde jeg. – Venter? På hvad? spurgte mor. – Forhåbentlig ikke flere dyr eller den slags, øh, overraskelser. – Jeg kan ikke afsløre noget, men der sker snart noget, og du kan roligt glæde dig, lille skat, sagde far og rykkede hovedet fra side til side, næsten til rytmen. Jeg kiggede på Tariq, der havde travlt med at fjerne fjer fra 20
bog3147-Iqbal-Farooq-i-Indien.indd 20
25-09-2015 13:54:52
sofaen, og Dindua var faldet i søvn, mens han sad og nussede en høne. Hønen fløj pludseligt en halv meter op i luften, da det i det samme bankede hårdt på hoveddøren. – Så, søde skat, nu skal du bare se løjer! Kan du huske, at Rafig helt uventet dukkede op, da vi sad der foran Taj Mahal? – Ja, det kan jeg sagtens huske, smilede mor. – Og kan du huske, at han kom med en lille pakke? Og nu skal du altså holde vejret, for nu kommer den gamle og berømte Gandu-Gandu-dans og en overraskelse til ære for dig. Jeg tror aldrig, at jeg vil glemme det, som så skete, for det var totalt langt ude. Far prøvede at få hænderne over hovedet, så skjorten røg op, og en delle røg ud, og benene spjættede rundt til alle sider for at ligne en eller anden syg, rødnæbet fugl fra Indien, mens han lavede sine Gandu-Gandu-moves. Problemet var bare, at han næsten ikke kunne bevæge sig i det stramme jakkesæt. Og lige pludselig, mens han prøvede at danse sig totalt idiotisk hen til hoveddøren, revnede hans jakkesæt både på ryggen og i røven. Han gled samtidig i blomsterbladene og skøjtede rundt som en eller anden skøjteprinsesse, lige inden han fik grebet fat i dørkammen foran onkel, der åbenbart selv havde lukket sig ind. – Der er helt styr på det, beroligede far og kiggede hen på os, mens han bandede et eller andet omkring det forpulede jakkesæt. – Skal vi klappe nu? spurgte Dindua. 21
bog3147-Iqbal-Farooq-i-Indien.indd 21
25-09-2015 13:54:52
– Det tror jeg er en dårlig idé, lille skat, hviskede mor. Onkel stod i døråbningen med en papkasse og i et jakkesæt, der var mindst ti numre for stort. Han satte kassen og kiggede op og ned ad far. – Nå, så det er dig, der har nuppet mit gamle jakkesæt, sagde han og dunkede far hårdt i ryggen og grinede, så han lød som en hyæne. – Hvad pokker mener du, Rafig? Har du mit jakkesæt på? spurgte far. – Jamen så har vi fået byttet jakkesæt, hylede onkel videre. Mor, Dindua, Tariq og mig sad i sofaen og var ved at flække af grin ved synet af far i hans ødelagte jakkesæt og onkel, der stod i et cirkustelt. – Det er top romantisk, hviskede Tariq. – Det hørte jeg godt! sagde far og prøvede at smile, som om alt var fint. Onkel forsøgte pludselig at trække far ud af stuen og ud i gangen, men far blev stående, for nu var det det store øjeblik. – Nu skal I bare blive siddende, sagde far og smilede med øjnene til mor. – Jamen vi går skam ingen steder, det er helt sikkert, svarede hun og prøvede at holde masken. – Det lyder godt, sagde far uden at slippe mor med øjnene og rakte en flad hånd ud mod onkel. – Så er det nu, jeg skal have ringen. – Jo, jo, smilede onkel tilbage. – Men først skal vi lige 22
bog3147-Iqbal-Farooq-i-Indien.indd 22
25-09-2015 13:54:52
have noget at spise, fordi det bringer altså mega ulykke at fri på tom mave. You know … dårlig karma, hvis du ikke … Far så på onkel. – Ja? Dårlig karma, hvis du ikke? – Har mad i dine tarma! smilede onkel. – Ja, det er sådan, det gamle, indiske ordsprog lyder: dårlig karma, hvis du ikke har mad i dine tarma! – Nu har jeg altså ikke bestilt en eller anden digter, vel, Rafig? – Nej, nej, Nazem, men det handler også om mad. Jeg har derfor sørget for noget god mad til hele familien. Ja, jeg tænkte, at i dag er det mig, der giver. Jeg vil jo altid give mit liv til min familie, nemlig jer. Onkel pegede rundt på os alle sammen og endte på mor, som han blinkede til. – I er de vigtigste mennesker i mit liv, og vi er der for hinanden i tykt og tyndt og på godt og ondt. – Hmm, jeg har nu aldrig hørt, at man ikke må fri på tom mave, sagde far. – Jeg har en dårlig fornemmelse af det her, sagde Tariq. – Slap helt af, Tariq, også dig, Nazem. Du skal huske på, at det er en helt speciel og meget romantisk dag i dag, og så var jeg lige forbi Psyko Josef, der arbejder på en fin restaurant, der hedder Noma Aff. Han pakkede lige lidt lækker luksusmad, så vi kan hygge os med lidt godbidder på denne smukke kærlighedsdag. Han sagde, at han havde lavet æbleskiver med rejer og forårsruller med friske muslinger. Manifique! Det er sgu luksus, der vil noget. 23
bog3147-Iqbal-Farooq-i-Indien.indd 23
25-09-2015 13:54:52
– Hey, onkel, er ham der Pysko Josef ikke opvasker? – Øh, nej, nej, Iqbal. Han sagde selv, at han var blevet sådan en slags, øh, kok, ikk’. Du ved, sådan en, der laver mad. Mor gik hen til kassen og lukkede den op, og pludselig hørmede der også af fisk i lejligheden. – Den lille pakke med ringen! Jeg skal bruge den NU! sagde far og hev fat i armen på onkel. – Rolig nu, sagde onkel og rev sig løs. – I skal altså lige smage på varerne, søde familie, for det er luksusmad, sagde onkel og tog en forårsrulle og stak den ind i munden på mor, som var kommet over til onkel. Hun blev ret overrasket, da onkel tog fat om hendes kæbe og hjalp hende med at tygge. – Spis, det er luksus. Det smager godt, ikk’? – Jamen! mumlede mor ud gennem forårsrullen. – Jeg er ikke så sult… – Og hvad med dig, Iqbal? Skal du ikke også smage en bid af himlen? sagde onkel og kom hen til sofaen med papkassen, viftende med en æbleskive. – No way, manner! Det stinker værre end de der høns. Det er for klamt, og jeg er sikker på, at hønsene ikke engang gider at æde det lort! – Jeg er nu lidt enig med Iqbal, sagde mor, – det smager altså ikke helt i orden, Rafig. Hun satte sig i sofaen igen. – Nå, nå, så Iqbal er åbenbart blevet for fin til at spise luksusmad, som hans stakkels onkel helt selv har sco…, øh, jeg 24
bog3147-Iqbal-Farooq-i-Indien.indd 24
25-09-2015 13:54:52
mener købt. Så er det vist godt, at hønsene er lidt klogere end dig, Iqbal, sagde onkel lettere fornærmet og smed nogle æbleskiver og forårsruller hen til hønsene. De gik amok og hakkede det i stykker og åd det hele til stor tilfredsstillelse for onkel, hvis overskæg gyngede. – Hey, onkel, er du blind, eller kan du bare ikke læse? spurgte Tariq, der stod med låget til papkassen. – Øh, hvad mener du, Tariq? – Jeg mener bare, at der ikke står ‘Noma Aff’ på låget. Hvis du kigger godt efter, så er der nogen, der har prøvet at ridse nogle bogstaver væk. Der står ‘Noma Affald’. – Øh, tja, det er jo, øh, det jeg mener. Onkel så på sit ur. – Nå, er klokken blevet så mange, nå, men jeg skal jo også på arbejde nu. – Jeg tror altså, Psyko Josef er opvasker, sagde jeg. – Rafig, din møgbeskidte køter! Du har jo aldrig haft et arbejde, og hvad fanden sker der for dig? Har du proppet fiskeaffald i min kone, din hundehandler! Jeg sværger, at du skal sættes på den første rumraket ud af vores galakse! råbte far, så han var helt violet i hele femøren, og der røg en knap af jakkesættet. – Jamen … – Ikke noget jamen! Kom så med den ring, inden jeg giver dig et ordentligt los bagi med mine pigsko, din abehjerne! – Øh, tja, der er jo lige det, ikke, at der ligesom skete noget med den der ring, ikk’. 25
bog3147-Iqbal-Farooq-i-Indien.indd 25
25-09-2015 13:54:52
– Jeg sagde det jo! Dårlig fornemmelse omkring det her, sagde Tariq. Far gled ned på gulvet som et punkteret badedyr og satte sig op ad væggen. Mor sad i sofaen og så heller ikke for glad ud og holdt sig på maven. – Ringen! Hvor er ringen? fremstammede far. Det SKULLE jo være en romantisk aften fuldstændig som i Indien: farver, lidt dyr, det hele var der, og så ringen. Den er jo umulig at få fat på! – Jeg ville lige prøve at sælge den i Congo Kiosken nede på Istedgade, for jeg tænkte, at Svensker Joe måske lige ville købe den. Og det kunne jo være, at han ikke helt vidste, at den var en kopi. Ja, jeg tog nemlig røven på ham i sidste uge, hvor han købte et parti polske guldkæder, som var lavet af jern, grinede onkel og lød som en hyæne igen. – RAFIG! råbte far, så det helt sikkert kunne høres helt nede på Blågårdsgade. – Ro på, Nazem, det er jo bare en kopi. Mor rykkede sig frem i sofaen. – Det kan godt være, at det bare er en kopi, Rafig! Men det var lige præcis den KOPI, som jeg fik på fingeren for tyve år siden. Vi er nogle, der har været gift i tyve år, og den KOPI har jeg gemt godt af vejen øverst i vores skab inde i soveværelset i alle de år, så den kunne komme frem på en helt særlig dag. Mor så på far og sank. – Og det vidste din bror godt. Far så ud ad vinduet. 26
bog3147-Iqbal-Farooq-i-Indien.indd 26
25-09-2015 13:54:52
bog3147-Iqbal-Farooq-i-Indien.indd 27
25-09-2015 13:54:53
– Åh, beklager virkelig meget, men jeg ville jo bare sælge den, så vi havde nogle flere penge, og så kunne jeg også komme med til Indien sammen med jer andre. Jeg vil så gerne med. – Øh, hvad? Og hvem skal til Indien? spurgte jeg. – Far sukkede. – Det skulle have været en overraskelse, Rafig. Men ja, planen er, at vi alle skal af sted. Hele familien i overmorgen. – Yes! sagde jeg og gav Tariq fem svin. – Ja alle undtagen Rafig, selvfølgelig, for med ham går det bare altid galt. Jeg har købt biletter, så vi kan komme til Indien som en samlet familie, sukkede far. Pludselig fløj mor op fra sofaen, og fuldstændig grøn i hovedet spurtede hun ud på toilettet. Hun nåede lige at sparke toiletdøren i, før hun lød som et vandfald. – Jeg tror vist ikke, mor er helt vild med din luksusmad, sagde jeg til onkel. – Jeg tror vist, at jeg går i seng nu, sukkede far og gik ind på værelset. – Jamen hvad med hønsene? spurgte Tariq. Far svarede ikke, men lukkede bare døren til hønsene, stanken og al den romantiske pynt.
28
bog3147-Iqbal-Farooq-i-Indien.indd 28
25-09-2015 13:54:53
Dette er ottende hæsblæsende og tempofyldte bog i serien om den forrygende familie Farooq fra opgangen i Blågårdsgade på Nørrebro. Serien har vundet adskillige priser, heriblandt Orla-prisen i 2008.
l a F a b r q I dien ooq i In
Iqbal Farooq i Indien
tolden, fordi den var fyldt med våben. Han vil nemlig beskytte dronning Margrethe mod hottentotter og kannibaler. Dronningen skal også til Indien for at deltage i en ceremoni, hvor hun skal åbne portene til Taj Mahals kældre. Ifølge myten gemmer de på verdens dyreste ring. Den ring, som Iqbals far købte en plastikkopi af for 20 år siden, så han kunne fri til Iqbals mor. Den ring, som onkel Rafig kom til at sælge til Svensker Joe nede i Congo Kiosken og derfor skal erstattes med en ny. Men sådan noget er ikke helt let i et land med køer i gaderne, hedebølge og en ypperstepræst, der ligner en smølf. Kort sagt, alt er ved det gamle i familien Farooq.
Manu Sareen
! Slap af, man d in o nkel m r a h n a t is k I Pa ån dgranater siger Mohammed, da han, Iqbal, Tariq, Osama altid h al flyve. far og hr. Wibrandt står i lufthavnen. De sk med, når han gø r skal til Indien for at besøge tante Fatwa. Han siger, d et Hr. Wibrandts kuffert er blevet snuppet i ham tryg …
n e e r a S u Man
Manu Sareen er født i 1967 i Indien, opvokset i Danmark og far til tre.
Iqbal-Farooq-i-Indien_omslag.indd 1
06-10-2015 13:28:40