115
216
12
46
12
216
115
5
5
I
283
har siden 1980’erne været rygraden i Flyvevåbnet som Danmarks kampfly i forbindelse med træning, patruljering og skarpe missioner i udlandet. Men hvordan er det egentlig at sidde i cockpittet, når tingene spidser til eller ikke helt går som planlagt?
THOMAS ”MET” KRISTENSEN (th.) HENNING KRISTENSEN (tv.) SVEND ”JOS” HJORT (nederst)
Det fortæller over 50 forskellige F-16-piloter om i PÅ VINGERNE MED DANSKE JAGERPILOTER , der både i tekst og foto dokumenterer deres oplevelser. Bogen giver et usædvanligt indblik i en ellers lukket verden, er fyldt med dramatiske og fascinerende historier fra livet over skyerne og kommer også ind på de tanker, piloterne gør sig, når de deltager i krig.
PÅ VINGERNE MED DANSKE JAGERPILOTER
PÅ VINGERNE MED DANSKE JAGERPILOTER
tager læseren med på 40 års rejse fra de første flyvninger i USA over F-16’s ankomst til Danmark til missioner i Kosovo, Afghanistan, Libyen, Irak og Syrien.
5
STORYHOUSE.DK
Uddrag fra bogen
PÅ VINGERNE MED DANSKE JAGERPILOTER
STORYHOUSE
Thomas ”MET” Kristensen er en af Danmarks mest erfarne jagerpiloter. Mellem 1997 og 2012 havde han med jævne mellemrum fotograf Henning Kristensen, også kaldet ”Foto-Henning”, med i bagsædet på sine flyveture, så de sammen kunne forevige oplevelser og udsigter fra cockpittet af F-16. Det blev gennem årene til op mod hundrede timer sammen i luften med tusindvis af fotos til følge. Sammen med Svend ”JOS” Hjort, der i 1977 var den første dansker og nummer 19 i verden, der fløj et F-16-fly, har de indsamlet bogens tekster og fotos – og også bidraget med egne erfaringer og oplevelser i ord såvel som billeder.
mens vi er på vej sydover, forsøger jeg at fastholde Targeting Podden på det område, hvor min bombe detonerede. Jeg ser pludselig et antal personer nærme sig nedslagsområdet og samle dele op fra jorden. Det slår mig, at disse fjendtlige krigere er fra den nordvestlige opsplitning af gruppen, og at de lige så godt kunne være døde nu. Tilfældet har afgjort, at de lever og nu samler resterne af deres døde kammerater op. Jeg tænker, at krig er voldsomt og beskidt. Jeg har krydset en usynlig linje og har taget liv for første gang, hvilket jeg har været mentalt forberedt på og rationelt vidst, at min træning gik ud på. Alligevel føler og mærker jeg min ilddåb i alle fibre i min krop, men mest som en lettelse over, at jeg var i stand til at levere det efterspurgte i det afgørende øjeblik, uden at jeg begik fejl.”
5