Kim Fupz Aakeson og Siri Melchior JULEMANDENS JUL Tekst © 2013 Kim Fupz Aakeson og Forlaget Carlsen Illustrationer © 2013 Siri Melchior Tidligere udgivet i månedsmagasinet COVER KIDS Grafisk tilrettelægning: Flemming Dupont Bogen er sat med Sina Nova Trykt 2013 i Danmark 1. udgave, 1. oplag ISBN 9788711374030 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Kim Fupz Aakeson & Siri Melchior
jul Carlsen
SĂĽ var det jul igen, og gĂŚt engang, om julemanden havde travlt. Han havde helt afsindigt, sindssygt, hujende, rygende travlt, alle mulige unger i alle mulige lande skulle have alle mulige tĂĽbelige gaver med batterier og blinklys og dioder.
Julemanden fløj og farede rundt med rensdyrene for kanen og klemte sig ned gennem skorstenene og ind gennem kældervinduerne og lagde gaver til børnene, som om han aldrig havde bestilt andet, og det havde han sådan set heller ikke. Han var stresset og arrig, den julemand. Og røg en masse cigaretter og drak sort kaffe fra termokanden, og skægget strittede, og han lugtede af sved. ”Alle de møgforkælede rollinger,” brokkede han sig for sig selv. ”Gaver mig her og gaver mig der, samme trummerum hver evig eneste forbandede jul!” Og oven i købet var noget gået skævt, noget hovedregning. Der var simpelthen ikke gaver nok til alle de børn, der skulle have, næsten, men ikke helt.
Der manglede simpelthen en gave til det sidste barn, en dreng i Rødovre, sækken var bare tom. ”For sytten snotforstyrrede rensdyr da også,” mukkede julemanden, for han havde klemt sig ned gennem skorstenen og stod i stuen med tom sæk og anede ikke, hvad han nu skulle gøre.