Jutlandia-SATS-16.indd 2
18.12.2020 17.20
HELLE JUHL
UTLANDIA Krig, kald & kærlighed
LINDHARDT OG RINGHOF
Jutlandia-SATS-16.indd 3
18.12.2020 17.20
Jutlandia-SATS-16.indd 4
18.12.2020 17.20
INDHOLD
PROLOG
K APITEL 9
9
225 Ladet med kærlighed
En nat på Jutlandia
K APITEL 1
K A P I T E L 10
19
241 Der kom et brev
Krigen uden ende
K APITEL 2
K A P I T E L 11
33
253 Medaljer og nye muligheder
Kaldet til slaget
K APITEL 3
EPILOG
49
270 Krigens menneskelige ansigt
Blanke øjne og ædle mål
274 Fortegnelse over Jutlandiaekspeditionens sygeplejersker Skurekoner med løjtnantsstriber
K APITEL 4
65
K APITEL 5
91
277 Forfatterens tak
Glade dage på Jutlandia
K APITEL 6
279 Kapiteloversigt
121 ”Nu er det alvor!” K APITEL 7
283 Arkivmateriale
169 Smertefulde afskeder K APITEL 8
284 Litteratur
211 Det sidste kald 287 Billedfortegnelse
Jutlandia-SATS-16.indd 5
18.12.2020 17.20
Jutlandia-SATS-16.indd 6
18.12.2020 17.20
PROLOG
Jutlandia-SATS-16.indd 7
18.12.2020 17.20
Jutlandia-SATS-16.indd 8
18.12.2020 17.20
PROLOG
EN NAT PÅ JUTLANDIA Fredag den 27/3 1953 Der er sket noget alvorligt ved fronten, man hører, at kineserne har overrumplet et kompagni, og det har væltet ind med patien ter. Vi fik 36 i alt med helikopter, en døde om eftermiddagen, en amerikaner på 19 år. Det var alle hårdt medtagne patienter, og det er så uendeligt sørgeligt, at det er helt ufatteligt. ”Blix” opere rede på en mand fra kl. 18-23. Det var en amputation af højre arm, men manden var bløder og blødte frygteligt. Han fik cirka 30 portioner blod og døde i dag til morgen. Notatet om en hård nat på hospitalsskibet Jutlandia stammer fra sygeplejerske Edith Nybo Jacobsens dagbog fra Korea. Hun var en af de danske sygeplejersker, der gjorde tjeneste på skibet under Koreakrigen og nedfældede sine oplevelser undervejs. Det samme gjorde kollegaen Gyde Rudbeck.
Jutlandia stævner ud fra Langelinie den 23. januar 1951 på vej mod krigen i Korea. I alt gennemførte hospitalsskibet tre togter til det krigshærgede land.
9
Jutlandia-SATS-16.indd 9
18.12.2020 17.20
I løbet af deres 13 måneder ombord skrev de to sygeplejersker løst og fast om stort og småt. Om når det væltede ind med sårede soldater, om at redde koreanske børn fra at dø af sult, om dage fulde af afmagt og udmattelse, men også om sammenhold, korpsånd og festlige stunder. For dem var der midt i krigens gru også plads til. Tilsammen giver de to sygeplejerskers beretninger et levende og unikt indblik i hverdagen ombord på Jutlandia. Og et vidnesbyrd om en dansk humanitær indsats i den kolde krigs første væbnede stormagtskonflikt, som var gået i den kollektive glemmebog, indtil Kim Larsen genoplivede den med sin Jutlandia-sang mange år senere. I år er det 70 år siden, Jutlandia stævnede ud på sin mission. Da skibet næsten tusind dage senere vendte hjem til Danmark, havde det behandlet mere end 11.000 FN-soldater og civile koreanere og sat en ny standard for humanitær bistand under krig. Det skyldtes ikke mindst de godt hundrede sygeplejersker, som nåede at gøre tjeneste på Jutlandia. Samlet udgjorde de missionens største faggruppe, men har ikke desto mindre siden stået i skyggen af de mandlige deltagere. Jutlandias eftermæle har overvejende været fortalt af mænd og gennem mænd – af kirurgerne, besætningsmedlemmerne, ledende medarbejdere osv. – selv om det var sygeplejerskerne, der sammen med sygepasserne havde den næreste kontakt til patienterne. Sygeplejerskerne spillede også en vigtig rolle for, at Jutlandia ikke blot blev et hospitalsskib for soldater, men i lige så høj grad kom til at hjælpe civile koreanere, hvilket er den primære årsag til, at Jutlandia stadig har en høj stjerne i Sydkorea. Da skibet blev sendt afsted i januar 1951 som Danmarks bidrag til FN’s krig mod Nordkorea, havde det kun mandat til at
10
Jutlandia-SATS-16.indd 10
18.12.2020 17.20
bistå FN-styrkerne, men i løbet af krigen begyndte hospitalspersonalet på egen hånd at behandle civile koreanere. Det var således sygeplejerskernes fortjeneste, at der blev indrettet en særlig afdeling for krigsramte børn, hvilket efter krigen resulterede i en lind strøm af breve til dem indledt med ”Dear Mama-san” eller ”To my Danish Mama”. Mødet med Koreakrigens mindste og mest udsatte ofre ramte sygeplejerskerne på deres kald. Og på kærligheden. Flere havde gerne taget et forældreløst barn med sig hjem, og det senere danske adoptionsprogram i Sydkorea har sit indirekte udspring i Jutlandia-ekspeditionen. Men kærligheden udfoldede sig også ombord. Mange af sygeplejerskerne fandt en ægtefælle på Jutlandia, især blandt skibets besætning. Det gjaldt for eksempel Edith Nybo Jacobsen. Næsten alle Jutlandia-ægteskaber holdt, hvilket formentlig kan tilskrives, at sygeplejerskerne var modne kvinder og ikke bare 16 år, som man får opfattelsen af hos Kim Larsen. Desuden satte de fælles krigsoplevelser hverdagens trakasserier i perspektiv. Parrenes liv blev så at sige modelleret af krigen, kaldet og kærligheden. Et andet særkende ved Jutlandia-ekspeditionen var det uformelle og kammeratlige forhold på tværs af køn, alder og faggrænser. Fra første dag var alle dus med hinanden, og selv om der stadig var stor forskel på, om man tømte bækkener eller amputerede arme og ben, fremgår det af dagbogsberetningerne og andre kilder, at de særlige omstændigheder på Jutlandia – et tætpakket skib i en risikofyldt krigszone – forunderligt nok udjævnede rodfæstede hierarkier. Vel at mærke 15 år før autoritetsoprøret i 1968. Også det er en fortælling værd.
11
Jutlandia-SATS-16.indd 11
18.12.2020 17.20
Det er håbet, at beretningerne om Jutlandia-sygeplejerskerne og deres indsats vil få dem til at fremstå tydeligere og mere levende nu og fremover. I deres egen tid gjorde de en stor forskel for tusindvis af krigsofre, og selv om deres stemmer er borte for evigt, lever mindet om dem videre i Sydkorea og i familier til de soldater, de behandlede ombord på Jutlandia.
OM BOGENS KILDER Ud over Gyde Rudbecks og Edith Nybo Jacobsens dagbøger indgår breve fra en operationssygeplejerske på første togt, Kirsten Juul, som giver nuancer til den del af fortællingen. Med hensyn til bogens billeder er mange af dem hidtil upublicerede privatfotos stillet til rådighed af efterkommere samt af Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Desuden har Republikken Koreas Ambassade i Danmark bidraget med fotos fra ambassadens mindeudstilling. Øvrige kilder fremgår bagerst i bogen, hvor der desuden er en oversigt for hvert kapitel vedrørende anvendte kilder. Citater er for læsbarhedens skyld tilrettet nudansk.
12
Jutlandia-SATS-16.indd 12
18.12.2020 17.20
Edith Nybo Jacobsens dagbog fra Jutlandia.
Jutlandia-SATS-16.indd 13
18.12.2020 17.20
Edith Nybo Jacobsen
(1922-2001)
Stammede fra Sølleby på Lolland, hvor hendes far var mejeribestyrer. Hun voksede op med et leben af mejerister, bønder og mælkekuske, som gjorde det let for hende at omgås alle slags mennesker. Efter skolegangen kom Edith nogle år i huset som tjenestepige forskellige steder, hvorefter hun i 1945 søgte ind som sygeplejeelev på Bispebjerg Hospital. Året efter mistede hun sin mor. Hun fik autorisation som sygeplejerske i 1948, men trængte til at få udvidet sin horisont og tog i vinteren 1949-50 på Askov Højskole ved Vejen. Efter turnustid på Statshospitalet i Sønderborg og Risskov Sindssygehospital rejste Edith i sommeren 1951 til Guildford i Sydengland, hvor hun de følgende 13 måneder arbejdede som medicinsk sygeplejerske på Royal Surrey County Hospital. Edith Nybo Jacobsen deltog i Jutlandias tredje togt fra 20. september 1952 til 16. oktober 1953. Efter hjemsendelsen giftede hun sig med en af skibets styrmænd.
Jutlandia-SATS-16.indd 14
18.12.2020 17.20
Gyde Kjestine Rudbeck
(1918-2004)
Var født i Øsby ved Haderslev og ud af sønderjysk gårdmandsslægt. Hendes far blev som tusindvis af andre dansksindede tvunget med i første verdenskrig, og det fik store følger for familien. Han døde af skader efter giftgas, da Gyde var 12 år gammel. Nogle år senere måtte moderen sælge gården og flytte til Haderslev. Her blev Gyde uddannet inden for handel og også politisk vakt. Da hun var 22, blev hun formand for KU i Haderslev. Siden en indlæggelse som 13-årig på Koldingfjord Tuberkulose sanatorium havde hun drømt om at blive sygeplejerske, og i 1944 blev hun antaget som elev ved Bispebjerg Hospital. Her blev hun færdig i 1947. To år senere rejste hun til Glasgow for at arbejde ved Royal Alexandra Infirmary, hvorfra hun vendte tilbage til Bispebjerg Hospital for at uddanne sig til operationssygeplejerske. Gyde Rudbeck deltog i Jutlandias tredje togt fra 20. september 1952 til 16. oktober 1953.
Jutlandia-SATS-16.indd 15
18.12.2020 17.20
Jutlandia-SATS-16.indd 16
18.12.2020 17.20
K APITEL 1
Jutlandia-SATS-16.indd 17
18.12.2020 17.20
Jutlandia-SATS-16.indd 18
18.12.2020 17.20
K APITEL 1
KRIGEN UDEN ENDE Der er formelt set stadig krig i Korea. Våbenhvilen mellem Syd- og Nordkorea fra 27. juli 1953 er aldrig blevet fulgt op af en fredsaftale, og således udgør Koreakrigen et af den slags sår fra den kolde krig, som bliver ved med at værke og bulne. Nordkoreas totalitære regime styret af den magtfulde Kim-familie kører på tredje generation, og det demokratiske Sydkorea er dybt afhængig af FN og USA for at bevare sin selvstændighed. Begge lande insisterer på at være det rigtige Korea, og til markering heraf sysler man i Nordkorea med atomprøvesprængninger og illegal våbeneksport, i Sydkorea/FN med økonomisk udpining af fjenden. Senest har Nordkorea sprængt Det Inter-koreanske Fredshus på den nordlige side af grænsen i stumper og stykker. Huset blev åbnet i 2018 med henblik på at fremme dialogen mellem de to stridende parter. Nu egner det sig kun til kasteskyts i krigen uden ende.
Koreakrigen brød ud, da det sovjetisk støttede Nordkorea invaderede det pro-vestlige Sydkorea lørdag den 24. juni 1950. Kort efter gik USA og FN ind i krigen på sydkoreansk side. Mens FN-soldaterne gik fjenden i møde, flygtede civilbefolkningen den anden vej.
19
Jutlandia-SATS-16.indd 19
18.12.2020 17.20
Koreanerne er et gammelt kulturfolk, som gennem århundreder har kultiveret dale og åbne landområder til landbrugsdrift. Kvinder fra den nærliggende landsby vasker tøj i en vandingskanal ved en rismark.
Koreanske kvinder i gang med at plante ris. I baggrunden ses agre anlagt i terrasser. Indtil nyere tid levede de fleste koreanere som bønder.
Det oprindelige Korea skal man langt tilbage for at finde. Koreanerne er et ældgammelt og stolt kulturfolk, som i årtusinder har levet af Den Koreanske Halvøs naturressourcer og især raffineret dyrkningen af ris i de grønne dale. De terrasseanlagte marker vidner om et højtudviklet og arbejdsomt folk, hvis kultur er tæt forbundet med nabolandet Kina. Flere hundrede år før Kristi fødsel anvendte man hakker og plovskær af jern og opvarmede husene ved hjælp af røgkanaler under gulvene. Indtil det tyvende århundrede blev Korea regeret af skiftende konger under kinesisk overherredømme, men efter århundredeskiftet tippede Asiens magtforhold til fordel for Japan, som underlagde sig Korea og fratog koreanerne både jord, sprog og indflydelse på deres eget land. Da anden verdenskrig sluttede med Japans kapitulation til USA i august 1945, delte USA og Sovjetunionen Korea imellem sig ligesom Tyskland. Skillelinjen gik ved den 38. breddegrad. Det blev aftalt, at koreanerne selv skulle
20
Jutlandia-SATS-16.indd 20
18.12.2020 17.20
overtage styret efter fem års forberedende formynderstyre, men i 1947 brød stormagternes samarbejde sammen, hvorefter USA overlod det til De Forenede Nationer at rede trådene for Koreas forening ud. På det tidspunkt havde Sovjetunionen cementeret et kommunistisk styre nord for 38. breddegrad i skikkelse af Kim Il Sung, partisan under det japanske kolonistyre og Moskva-skolet stalinist. USA’s favorit i sydzonen, Syngman Rhee, var ligeledes partisan fra kolonistyrets tid, men var kristen-national og havde studeret på Princeton i USA. Med andre ord: Østblokken i nord, Vestblokken i syd. Til yderligere forværring var Kina i krig med sig selv. Da kommunisten Mao i 1949 overtog magten – samme år, som Nato blev grundlagt, og Sovjetunionen sprængte sin første atombombe – frøs den koreanske halvø til som den kolde krigs dirrende istap. Hvem der skulle tø den op og forene koreanerne, stod i det uvisse. Den 25. juni 1950 gjorde Kim Il Sung kort proces og invaderede uden varsel Sydkorea. Støttet moralsk og materielt af Stalin, som ikke vovede at tirre Vesten ved at sætte sovjetiske tropper ind, men gerne ville markere sig som den kommunistiske verdensrevolutions førstemand, efter at formand Mao i det folkerige Kina også var blevet en kandidat til posten. USA svarede igen på angrebet ved at sende styrker fra dets baser i Japan og Filippinerne til Korea. Sagen blev også bragt op i FN’s Sikkerhedsråd, som den 8. juli 1950 vedtog at komme sydkoreanerne til hjælp i en amerikansk ledet militærkoalition under FN-flag. Med hovedkvarter i Japan og under ledelse af den legendariske stillehavskriger general Douglas MacArthur.
21
Jutlandia-SATS-16.indd 21
18.12.2020 17.20
PARLAMENTARISK LINEDANS FN opfordrede alle medlemslande til at sende soldater til Korea, hvilket 16 nationer gjorde. I Danmark udløste kaldet en længere parlamentarisk linedans. Danmark havde ikke fået bygget sit forsvar op efter besættelsen, og selv om man var kommet med i Nato året før, frygtede regeringen for Sovjetunionens reaktion, hvis danske soldater blev sendt til Korea. Det var kun fire år siden, russerne havde forladt Bornholm. I stedet tilbød man at sende medicin for 1,7 millioner kroner til FN-styrkerne, hvilket fik den gamle modstandsavis Information til at håne regeringen for at sende en albyl. FN afviste også tilbuddet, og i stedet henvendte regeringen sig hos Dansk Røde Kors, som tilbød at sende nødhjælpsfolk til Korea. Da reaktionen fra FN var larmende tavshed, rejste Røde Kors-lægen Karl Lehmann til New York for at lande en løsning, FN og USA kunne acceptere. Da han erfarede, at der ikke var nok brothers in arms over at sende et kontingent læger og sygeplejersker til krigen, fostrede han ideen om et Røde Kors-drevet hospitalsskib som Danmarks bidrag. Det tilfredsstillede FN og USA, og valget faldt på ØK-skibet Jutlandia, som dermed skulle sejle under hele tre flag: Dannebrog, det blå FN-flag og Røde Kors-flaget.
Amerikanske soldater på en fremskudt stilling ved den 38. breddegrad. I løbet af det første år udviklede krigen sig til en skyttegravskrig i lighed med Vestfronten under første verdenskrig. Børnene blev nogle af de mest udsatte ofre for krigen. Tusindvis mistede deres forældre og måtte klare sig på egen hånd.
22
Jutlandia-SATS-16.indd 22
18.12.2020 17.20
Jutlandia-SATS-16.indd 23
18.12.2020 17.20
Som chef for ekspeditionen udpegedes flådeofficeren, kommandør Kai Hammerich, der netop var fratrådt som præsident for Dansk Røde Kors. Det var en post, som krævede god vidde i uniformsbukserne. Han skulle modtage ordrer fra den amerikansk ledede FN-kommando i Japan og samtidig varetage den danske stats og Dansk Røde Kors’ interesser. Især det sidste var problematisk, eftersom Jutlandias medvirken på FN’s side stred imod organisationens princip om ikke at skelne mellem ven og fjende. Desuden skulle han samordne skibets og hospitalets kulturer, og dertil kom spørgsmålet om, hvem der havde det sidste ord i en nødsituation: kaptajnen, hospitalschefen eller ham selv?
EN NY VESTFRONT Alt imens udviklede krigen i Korea sig dramatisk. Den 15. september lykkedes det FN’s styrker, som langt overvejende var amerikanske, at gå i land ved Inchon, Seouls havneby på Koreas vestkyst. Før ombygningen af Jutlandia overhovedet var gået i gang, blev nordkoreanerne trængt tilbage under den 38. breddegrad, og dermed var FN-aktionen reelt opfyldt. Imidlertid vedtog man på en generalforsamling i FN at fortsætte krigen for at sikre et forenet, uafhængigt og demokratisk Korea. Inden udgangen af oktober nåede FN-styrkerne helt frem til grænsen mod Kina. En sejrrig MacArthur pressede på for at krydse grænsen og nedkæmpe Maos kommunister, når man nu var i gang, men det frygtede den amerikanske præsident Truman ville udløse en ny verdenskrig, og det momentum udnyttede Mao til at sende 300.000 kinesiske soldater over grænsen til hjælp for Kim Il Sung. Kineserne tromlede frem, og i
24
Jutlandia-SATS-16.indd 24
18.12.2020 17.20
midten af december var FN-styrkerne presset tilbage over den 38. breddegrad. I januar 1951 faldt Seoul for anden gang, og da Jutlandia den 23. januar 1951 afsejlede fra København, var der omfattende kampe i det sydlige Korea. En frustreret MacArthur krævede bombning af Kina, om nødvendigt med atomvåben, men i stedet fyrede Truman ham i april 1951 og overlod kommandoen til generalløjtnant Matthew Bunker Ridgway, som i løbet af et par måneder pressede nordkoreanerne og kineserne tilbage og stabiliserede fronten ved den 38. breddegrad nord for Seoul. Det blev indledningen til to års blodig stillingskrig i stil med første verdenskrigs Vestfront, indtil det den 27. juli 1953 lykkedes at indgå en våbenhvile, der som omtalt stadig står ved magt. Våbenhvilen fastholdt delingen af Korea i to separate stater adskilt af en grænse stort set svarende til den zonegrænse, som anden verdenskrigs sejrende parter havde fastlagt i august 1945. I mellemtiden havde koreanerne betalt en forfærdende høj pris med anslået tre millioner døde ud af en samlet befolkning på 23 millioner, og med hundredtusinder af familier splittet mellem nord og syd. I forhold til den globale magtbalance cementerede Koreakrigen verden i en Østblok og Vestblok, som bestod helt frem til Sovjetunionen og de andre østbloklandes sammenbrud i 1989-90 – og med flere styrkeprøver undervejs i form af Cubakrisen og Vietnamkrigen.
25
Jutlandia-SATS-16.indd 25
18.12.2020 17.20
TRE TOGTER, 92.500 SØMIL OG 101 SYGEPLEJERSKER Ved Jutlandias ankomst til Koreakrigen i marts 1951 var der endnu kamphandlinger dybt nede på den koreanske halvø, men tre måneder senere lå fronten fast nord for Seoul, og allerede på det tidspunkt begyndte parterne at forhandle våbenhvile. Det blev bestemmende for, at Jutlandias indsats kom til at forme sig som tre individuelle togter. I juli 1951, da våbenhvileforhandlingerne var indledt, besluttede FN-kommandoen at lade Jutlandia sejle sårede, ukampdygtige soldater til Etiopien og Europa. På det tidspunkt kunne de amerikanske hospitalsskibe og feltlazaretterne i land, kendt fra tv-serien MASH (Mobile Army Surgical Hospitals), dække behovet, og desuden voldte Jutlandias manglende aircondition problemer på operationsstuerne. Mange troede, at ekspeditionen dermed var ovre, men krigen fortsatte, og Jutlandia returnerede til Korea på et nyt togt frem til sommeren 1952, hvor det igen sejlede til Europa med sårede soldater. Ved hver hjemtur blev der skiftet ud i hospitalspersonalet og skibsbesætningen.
Kort over Jutlandias lokationer i Koreakrigen. Skibet hørte under FN-kommandoen i Japan og havde base i Yokosuka. Under det meste af krigen lå fronten ved 38. breddegrad nær Inchon. Pusan kom aldrig under nordkoreansk herredømme.
26
Jutlandia-SATS-16.indd 26
18.12.2020 17.20
Korea Inchon
38. breddegrad
Pusan
Yokosuka
Japan
Første togt varede fra 23. januar 1951 til 15. september 1951, hvor Jutlandia returnerede til Rotterdam i Holland. Her fandt den første større udskiftning af hospitalspersonalet og skibsbesætningen sted. Udstationeringssted i Korea: Pusan Andet togt varede fra 29. september 1951 til 1. juli 1952. Denne gang anløb Jutlandia København og fortsatte dagen efter til Nakskov Skibsværft for at få foretaget en række ændringer på skibet, først og fremmest monteringen af et helikopterdæk. Udstationeringssted i Korea: Pusan
JUTLANDIAS TRE TOGTER
Tredje togt varede fra 20. september 1952 til 16. oktober 1953 med hjemkomst i København. Udstationeringssted i Korea: Inchon På sygetransporterne afleverede Jutlandia soldater i Etiopien, Tyrkiet, Grækenland, Italien, Frankrig, Belgien, England og Holland – mange af dem invaliderede for livet.
Jutlandia-SATS-16.indd 27
18.12.2020 17.20
Tredje og sidste togt på 13 måneder blev det længste og mest krævende. Under første og andet togt var Jutlandia udstationeret ved Pusan i sydspidsen af Korea og modtog patienterne med tog fra fronten 300 kilometer nordpå. Under tredje togt, hvor skibet havde fået monteret et helikopterdæk, lå det ved Inchon få kilometer fra fronten. Det betød dels, at mange af de sårede soldater blev fløjet direkte fra slagmarken til skibet, dels en latent fare for at blive beskudt af fjenden. Røde Kors-flaget var ingen garanti imod angreb, og i perioder var Jutlandia udsat for konstante luftalarmer og mørklægninger. På alle tre togter skiftedes Jutlandia og tre amerikanske hospitalsskibe hver sjette uge til at sejle sårede soldater til et flådehospital på den amerikanske base i Yokosuka i Japan. Her blev hospitalsskibet i 10-15 dage for at proviantere og gennemgå reparationer og forbedringer, og i den tid hvilede hospitalspersonalet ud og tog på sightseeing. På turene ud og hjem fra Europa var der også mulighed for korte turistbesøg i de havne, Jutlandia anløb undervejs.
FN-KOALITIONEN I alt deltog 21 nationer i krigen på sydkoreansk side. 16 med tropper og fem med lægeligt personale. Følgende lande sendte tropper til krigen: USA, Storbritannien, Australien, Belgien, Canada, Colombia, Etiopien, Frankrig, Grækenland, Holland, Luxembourg, New Zealand, Filippinerne, Sydafrika, Thailand og Tyrkiet. USA var med en samlet styrke på 480.000 soldater langt den største bidragyder til krigen. Danmark, Norge, Sverige, Indien og Italien indgik i FN-aktionen med lægeligt personale. Danmark med Røde Kors-skibet Jutlandia, de øvrige med militære feltlazaretter.
28
Jutlandia-SATS-16.indd 28
18.12.2020 17.20
I løbet af Jutlandias 998 dage lange mission nåede 101 sygeplejersker at gøre tjeneste på skibet. Nogle på flere togter, men de fleste på et enkelt togt ligesom Edith Nybo Jacobsen og Gyde Rudbeck. Samlet tilbagelagde hospitalsskibet 92.500 sømil, eller hvad der svarer til at sejle fire gange rundt om jorden. Alt sammen orkestreret af krigens udvikling og FN-kommandoens prioritering af ressourcerne. Jutlandia blev fra start til slut styret af det militære hovedkvarter i Japan – ikke fra Danmark. Der hvor Jutlandia skilte sig ud, var med hensyn til de civile koreanere, som hospitalspersonalet insisterede på at behandle, selv om det lå uden for missionens mandat.
Jutlandia-SATS-16.indd 29
18.12.2020 17.20
100
216
BER ETN I NGER F R A S YG E P L E J E R S K E R N E PÅ J U T L A N D I A
Uddrag fra Jutlandia-sygeplejerske Edith Nybo Jacobsens dagbog den 4. februar 1953.
Jutlandia – Krig, kald & kærlighed giver stemme til de sygeplejersker, som gik forrest og var med til at sætte en ny standard for nødhjælp i krigsramte lande. Gennem dagbogsnotater og private fotos får vi et unikt indblik i, hvordan det var at være ombord på Jutlandia under ekspeditionen til Koreakrigen i 1951-53. Og hvordan flere af sygeplejerskerne fandt kærligheden i det fjerne.
216
100
HELLE JUHL
UTLANDIA Krig, kald & kærlighed
HELLE JUHL (f. 1957) er journalist, forfatter og foredragsholder og har siden 2008 udgivet en lang række kulturhistoriske bøger og biografier med fokus på især kvindehistoriske emner og landbokulturen. Blandt hendes seneste udgivelser er de to anmelderroste bøger Kvindernes verden. Hjemmene på Hjerl Hede (2020) og Barndom på landet. Erindringer fra efterkrigstidens Danmark (2020).
LINDHARDT OG RINGHOF
Jutlandia-smuds-09.indd 1
18.12.2020 17.31
283
noget til at forstå!!!”
De danske sygeplejersker på Jutlandia gjorde en kolossal forskel for tusindvis af krigsofre under Koreakrigen. Alligevel er deres rolle i krigen og på skibet endnu ikke blevet beskrevet.
HELLE JUHL
UTL A NDI A
”Sikken en dag! Men fra skibets side klappede alt fint og programmæssigt, som det skulle. Men hvilken rædsel! Næsten alle patienter var amerikanske og langt de fleste hårdt, hårdt sårede. For at nævne et eksempel – ham, som i morgen skulle have været tilbage i USA efter et års tjeneste uden uheld, blev i går med et vådeskud ramt i venstre fod, så slemt, at Prof. Blixenkrone-Møller besluttede at amputere omgående. Er sådan
30