Kærlighedshistorier - læseprøve

Maria Helleberg

KĂŚrlighedsh i sto r i e r

Lindhardt og Ringhof

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 2 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

Maria Helleberg

KĂŚrlighedshistorier

LINDHARDT OG RINGHOF

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

Kærlighedshistorier © Maria Helleberg og Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, 2012 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-11-40708-0 Forfatter: Maria Helleberg Forlagsredaktør: Dorte Einarsson Omslag: Dan Eggers Bogen er sat med Charter Illustrationer: Polfoto Sats: Rosendahls BookPartnerMedia Trykkeri: ScandBook Printed in Sweden 2012 Lindhardt og Ringhof Vognmagergade 11 1148 København K Telefon 36 15 66 00 www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof – et selskab i Egmont Kopiering fra denne bog må finde sted på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med COPY-DAN, men kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Institutioner og virksomheder, der ikke har indgået aftale med COPY-DAN, skal ved ønske om kopiering henvende sig til Lindhardt og Ringhof.

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 5 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

Indhold

Kærlighedshistorier Berømmelsen

7

11

Tove Ditlevsen & Victor Andreasen Politikeren

33

Helle Virkner & Jens Otto Krag Kønnet

66

Gerda Wegener & Lili Elbe Selvmordet

89

Elvira Madigan & Sixten Sparre Paradokset

102

Grevinde Danner & Frederik den Syvende Forlovelsen

126

Regine Olsen & Søren Kierkegaard Familien

142

Juliane Marie Ottesen & Nicolai Abildgaard Myten

168

Caroline Mathilde & J.F. Struensee

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 6 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

Skandalen

181

Marie Grubbe & Søren Møller Frillerne og fruerne

208

Elsebe Gyldenstjerne & Stygge Krumpen Folkevisen

243

Liden Kirsten & Buris Nøgenheden

255

Signe & Hagbard Litteraturliste

266

Navneregister

269

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 7 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

Kærlighedshistorier

V

ores opfattelse af kærlighed er til dels en historisk kon-

struktion. En lang række kærlighedspar har – især gen-

nem kunstnerisk omformning af den oprindelige historie – spillet en stor rolle for dannelsen af kærlighedens myte. Den myte, som vi i dag bygger vores kærlighedsopfattelse på.

Kærlighedshistorierne blomstrer til forskellige tider. De fungerer som emblemer og som en slags forbilleder: hertil, men måske ikke længere. Guldalderens mennesker kunne således både goutere Nicolai Abildgaards forvandling fra skørlevned til god ægtemand, Thomasine Heibergs afståelse af sønnen for kærlighedens skyld – og Oehlenschlägers sentimentalisering af Saxos sagn om Hagbard og Signe. Kærlighedshistorierne bliver en slags skabeloner. Offentliggørelsen af detaljerne flytter kærligheden ud af den beskyttede privatsfære og ophøjer dem til norm. Måske levede ikke ret mange mennesker som Victor Andreasen og Tove Ditlevsen i begyndelsen af 1970’erne, men deres livs karakter af offentligt drama ophøjede et på mange måder helt almindeligt forhold.

De to mennesker var ualmindelige og yderst bevidste om de-

7

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 8 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

res status af elite, derfor blev deres forhold både fremhævet – og almengjort.

Vi foretrækker selvfølgelig de kærlighedshistorier, som ender »godt« – men hvornår sker det? Jens Otto Krag og Helle Virkner fik et langt ægteskab og to børn, men gik fra hinanden da han valgte at træde ud af politik. En lykkelig slutning? Ikke for ham.

Louise Rasmussen blev grevinde Danner og fik en politisk betydning, som ingen kvinde havde haft i Danmark siden Caroline Mathilde og Juliane Marie. Men var Frederik den Syvende den mand, hun helst ville have levet sammen med?

Næppe.

Lige sådan kan man spørge, om Sixten Sparre og Elvira Madigan kunne have skabt sig et familieliv. Om Hagbard bare kunne have bortført sin Signe.

Renæssancens pragmatiske overklassedøtre lader til at have været de dygtigste til at skabe sig lykkelige slutninger på deres kærlighedshistorier. Tankevækkende!

Rollemodeller Vi har alle lært af personerne i denne bog. Kærligheden findes og blomstrer – og falmer måske.

Men det er svært at finde en helt moderne dansk kærlighedshistorie, som ikke alene afspejler samtidens opfattelse af kærlighed, men også har en betydning ud over egen historie.

Gamle dages rollemodeller er afløst af nye mennesketyper, der trækkes frem, bruges (op) og smides ud. Berømtheden kan 8

Kærlighedshistorier

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 9 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

vare ganske kort, som en optræden i X-Factor. Og i en tilsvarende kort periode eksponeres personens almindelige, normale liv. Tabloidpressen er ikke særlig interesseret i, hvorfor de kendte er blevet kendt – der fokuseres ikke på deres film, optræden, musik, bøger eller præstationer i øvrigt, ikke på det, som skiller de kendte ud, men tværtimod på det, som binder dem sammen med alle os andre.

Men rollemodellerne findes. De konstante figurer, som vi genfinder op gennem livet. Nogle af rollemodellerne er så at sige udleveret til offentlighedens begloen: de kongelige er vel de eneste mennesker i Danmark, som risikerer at få transmitteret deres bryllupper direkte på nationalt tv.

Hvad enten man opfatter kongefamiliens medlemmer som snyltere eller rollemodeller, bliver de de facto uomgængelige som eksempler. De er jo ekstremt synlige – en afsmitning fra enevældens eksponering af kongen, der skulle spise sammen med hoffet, mens spisningen blev iagttaget af mere eller mindre tilfældige borgere. Det sker i dag kun ved statsbesøg på Fredensborg eller Christiansborg.

Den danske kongefamilie har op gennem anden halvdel af 1900-tallet gennemspillet alle generationernes variationer over temaet forelskelse, bryllup og ægteskab. Den ældre generation var bare fasttømret. Forældrene forelskede sig og blev sammen trods ydre og indre vanskeligheder. Mens den yngre generation har haft mange kærester og flere faste forhold, plus nu også en skilsmisse, og lever med delebørn og fællesbørn.

Frederik og Ingrid eksemplificerede den moderne kærnefamilie, mor og børn der styredes af en kærlig, men ofte fravæ9

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 10 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

rende far, som ikke længere var patriark, men elskede at lege med sine børn.

Det var et kolossalt brud med Frederiks egen opdragelse og barndom. Et brud, som mange kunne nikke genkendende til.

Netop dette, at kunne nikke genkendende til en handling eller et udsagn, blev efterhånden så at sige selve den sociale motivation for at bevare kongehuset. En normalitet og en normholdning, som skulle virke positivt på sammenhængskraften i samfundet. Forstået på den måde, at hvis kronprins Frederik tillader sig at fælde en tåre under sit bryllup, er det o.k., for selv hårde drenge at græde. Lidt. I den rette situation.

Spørgsmålet er så, om rollemodeller kan holde til en gennemført negativ omtale – om man vil/tør invitere medierne til at beskrive fjendskab, skilsmisse og forsoning. Prins Joachims skilsmisse fra Alexandra tydede på, at man ønsker at lukke posen, når det ubehagelige dukker op.

Men uden indblik intet kærlighedsdrama.

Vi har lukket kærligheden inde i et forløb, som genkendes og skal være acceptabelt. Ude i den virkelige verden bryder rigtige mennesker nu alle bånd.

Halvfemsårige forelsker sig og gifter sig med jævnaldrende. Elskende par må leve med skam, skyld og hemmeligholdelse, fordi den ene eller begge parter er gift, og fordi skilsmisse ikke er så nem, som singler går og tror.

Par finder sammen på tværs og trods af aldersforskel, religion, kultur, geografi.

Måske var det på tide at høre mere om anonyme menneskers kærlighedsliv?

10

Kærlighedshistorier

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 11 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

Berømmelsen tove ditlevsen & victor andreasen

N

år ens liv foregår i offentlighedens skarpe skær, under konstant nysgerrig iagttagelse, bliver forholdet til et

eksperiment. Og når parterne begynder at spille op imod offentlighed og medier, og at anvende medierne til egne formål, bliver forholdet til et drama, som man improviserer frem – altid med mere end én usynlig partner.

Og når et flammende kærlighedsforhold ender i skilsmisse, gensidig beskydning og publiceret had, er det så et tegn på, at forholdet var dødsdømt fra første færd? Eller på at forholdet aldrig var »rigtigt«? Tove og Victor ville mene nej. De blev forbilleder, på godt og ondt, og deres voldsomt støjende samliv blev også virkeligheden for flere generationer. Hvad enten man ønskede det eller ej. Bruddet betød ikke, at forholdet blev nulstillet – følelserne blev blot omstillet, som om jordens poler skiftede plads. Temperaturen sank aldrig. Forholdet var ikke mislykket eller forkert eller skadeligt. Det havde sin tid og udviklede sig uforudset.

Ethvert forhold kræver to parters interesse for at kunne vedligeholdes. Ellers bliver parret slidt op. Tove og Victor spillede privat på åben scene. tove ditlevsen & victor andreasen

11

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 12 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

Tove Ditlevsen havde siden sin debut som 21-årig været en offentlig figur, en emblematisk forfatter og en af kulturens få elegante superstjerner. Hun var smuk, sval og fotogen. Hun havde socialt lagt afstand til sin opvækst i en arbejderfamilie på Vesterbro, samtidig med at hun genfortalte sin barndom med lyrisk varme og akkuratesse. Hun forenede de to klasser: samtidig med, at hendes elegante figur legemliggjorde tidens ideal, var hun jo også en flygtning fra gamle dages sjælelige og økonomiske fattigdom.

Tove Ditlevsen var noget så sjældent som en folkelig lyriker.

Hun blev måske mest kendt for sine mere eller mindre selvbiografiske skildringer, men det var lyrikken, som fængslede hende og skabte en forfatter, og det var lyrikken, som var motoren gennem hele forfatterskabet. Tilsyneladende enkle, ofte rimede digte, der videreførte traditionen og inkorporerede alle senere udviklinger og strømninger.

Hun fik anerkendelse og læsere, men aldrig en af de store litterære priser, og i sidste del af hendes liv opstod en dyb bitterhed og animositet.

Inden mødet med Victor Andreasen havde Tove Ditlevsen været igennem tre ægteskaber. Som ganske ung, debuterende lyriker havde hun giftet sig med sin mentor, Viggo F. Møller på 52 – en korpulent, lille mand, der virkede ældre end sin alder.

Han redigerede det toneangivende tidsskrift »Vild Hvede«, hvor hun debuterede, og hun giftede sig med ham for at opnå beskyttelse, økonomisk sikkerhed og et menneske at betro sig til. Det tilstod hun selv senere – og det virker helt sandsynligt.

12

Berømmelsen

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 13 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

Piger som Tove giftede sig, hvis det overhovedet var muligt, »opad«. Hun var, bortset fra sit talent for at skrive, en yndig pige og præmiesvømmer. Hun kunne have fået noget bedre, men ingen der forstod hendes skrift bedre end denne mand.

Han havde magt over den verden, hvori friheden fandtes, den litterære verden. Mente hun. I virkeligheden var han den eneste litterære person, hun kendte.

Parret var så umage, at mange iagttagere blev forargede – dog ikke over, at Viggo F. Møller havde giftet sig med en purung pige; forargelsen gik på Toves »beregnende« adfærd, som om hun var en Anna Nicole Smith, der giftede sig med en 98årig milliardær.

Forholdet ebbede ud i 1941. De to havde ikke længere noget at bruge hinanden til. Han havde lært hende at udtale ordene mindre lavkøbenhavnsk og at bestille god mad på restauration. Han havde opfyldt sin del af aftalen og reddet hende ud af et miljø, han opfattede som talent-destruerende. Nu kunne hun stå på egne ben.

Derefter giftede Tove Ditlevsen sig – i et ganske anderledes, »normalt« ægteskab – med den studerende, aristokratiske Ebbe Munk. Alene navnet lyder som en karakter i en af datidens kulørte romaner.

Hun var i færd med at normalisere sig i alle henseender og var blevet en del af en kreds af jævnaldrende, der forsøgte at få besættelsestiden til at gå hurtigt: trods mørklægning, forbud og mangel var de unge og fulde af liv. Man drak, drak og drak og eksperimenterede med frie ægteskaber. Alle de andre oplevelser, som havde stået åbne for andre generationer af unge, tove ditlevsen & victor andreasen

13

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 14 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

var ikkeeksisterende. Man kunne ikke rejse, ikke gå i byen til sent om natten, og der var mangel på næsten alt. Bortset fra ferietabletter – amfetamin – som var håndkøbsmedicin og nødvendig for, at man kunne passe sit arbejde efter en tørn på druk i vennekredsen.

Ebbe Munk var sød, veg og smuk, og han og Tove realiserede drømmen om en rigtig familie med børn. Tove nåede lige at blive skilt fra Viggo F. Møller, før hun fik sit første barn.

I denne tid opnåede hun sin første enorme succes som prosaist, med »Barndommens Gade« i 1943. Hun blev et begreb i offentligheden, og en dansk nyklassiker var født.

Følger man Tove Ditlevsen i medierne i disse år, er det et meget fastlåst billede af en god husmor og mor, som dominerer. Hun er nok interessant på baggrund af sit arbejde og sine værker, men hun skal hele tiden udtale sig om sit liv som kvinde. Var hendes læsere hjemmearbejdende husmødre?

Normaliteten var svær at fastholde: Ebbe var utro og drak, og Tove magtede slet ikke at falde ind i rollen som husmor.

Husarbejde – inklusive madlavning – interesserede hende ikke. Hun ville skrive og opleve og være ung. Hun ville først og fremmest have og føle frihed, men stillingen som husmor var alt andet end fri. For oven i stillingen som husmor var kvinderne på denne tid nødt til at arbejde uden for hjemmet. De fik, tredive år inden det blev normalt, virkelig lov at udføre dobbeltarbejde. Og det er ikke sundt for kærligheden.

I vennekredsen søgte mændene at tage eksaminer for at komme videre med livet, mens kvinderne fik tildelt rollen som praktiske personer, der gik på arbejde, mens de »studerende« mænd måtte passe hjem og børn. Mens de studerede.

14

Berømmelsen

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 15 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

Tove tjente penge gennem sit forfatterskab, men ikke nok, selv ikke efter sin første succes. Der var hverken bogklubber eller paperbacks eller lukrative foredragsturneer. Ingen lydbøger, download, oversættelser, tv-serier.

Tove Ditlevsen flyttede fra Ebbe Munk under besættelsen, men vendte tilbage til ham i 1945. Selv Ebbe var nu blevet en slags modstandskæmper. Hun på sin side skrev, som en af ganske få – P. H. var en anden modig Rasmus Modsat – om de tyske soldaters skæbne og blev skældt ud og beskyldt for at være nazist!

Frigørelsen var et projekt, hun stadig arbejdede på, og hun ønskede brændende at kunne skrive på fuld tid, at kunne læse og videreuddanne sig som forfatter. Men privatlivet tog gang på gang magten fra hende. Hun var åbenbart bange for at blive fanget i det samme snævre bur, som hun havde beboet i perioden med Ebbe Munk, men ufriheden skulle nu vise sig at komme fra helt uventet kant.

Hun færdedes stadig, i den samme kreds som under besættelsen, med Ebbe Munks venner, og indledte her et forhold til en læge, Carl Ryberg, der meget praktisk var nyskilt. Hun blev gravid og ønskede ikke at føde barnet. Det var hendes anden abort, og Ryberg var den nærmeste til at foretage indgrebet, syntes den snusfornuftige Tove. Abort var forbudt, men praktiseredes overalt, og hun ville gerne undgå anmeldelse for fosterfordrivelse og spare penge.

Han gav hende morfinpræparatet petidin for at dulme smerterne. Hun måtte sikre sig fri adgang til stoffet, og det var lettest, hvis hun slog en klo i Carl Ryberg. Allerlettest hvis hun giftede sig med ham. tove ditlevsen & victor andreasen

15

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 16 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

Gift blev de allerede i november 45. Hvad var mere genialt end at gifte sig med sin pusher? Så skulle hun nok kunne skrive. Man sagde jo, at store forfattere skrev på sprut, hvorfor ikke på petidin?

Holdningen til narkomani var splittet dengang. Amfetamin kunne købes uden recept. Hash, LSD, heroin osv. var ukendt på det danske marked. Medicinmisbrug forekom derimod hyppigt – læger lader til at have haft næsten fri adgang til alle former for medicin.

Alle Toves ægtemænd ønskede at kontrollere hende. Hun var flyvsk og legesyg livet igennem og gled med mellemrum ind i skriveprocessen, hvor kontrol var umulig. Carl Ryberg fandt en effektiv måde at kontrollere hende på.

Først i 1971 løftede hun sløret for sit livs hemmelighed i den selvbiografiske roman »Gift«. Det var en kort roman på under 150 sider, men en frysende skildring af en lang, ulykkelig periode i hendes liv.

Med afvæbnende ærlighed beretter Tove om det salighedens chok, hun oplevede, og om narkomanens klare tanke: jeg vil aldrig mere undvære dette stof.

Tove Ditlevsen vidste, da hun giftede sig, at Carl Ryberg havde været indlagt med en alvorlig psykose. Hun var absolut ikke forelsket i ham, men i stoffet. Ægteskabet kom desuden til at betyde, at hun skrev mindre (og dårligere?) end tidligere.

Selve skriveprocessen forekom hende hele tiden uhyre tillokkende, men evnen lå i dvale. Stofferne overtog større og større dele af hendes liv. Med stoffer fik hun for første gang – i sit tredje ægteskab – noget ud af sex, hvilket hun selv berettede 16

Berømmelsen

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 17 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

om. Tove Ditlevsens liv blev gennem ægteskabet med Carl Ryberg brækket op, og hun mistede gradvist den almindelige blufærdighed over for sit eget livs hemmeligheder. Hun er faktisk en af de første danske forfattere, som så grusomt åbent fortalte »sig selv« på en måde, så læserne troede, det foregik helt uden filter.

Man kan ikke holde sig selv og sit liv oppe på medicinmisbrug. Tove Ditlevsen blev syg og indlagt og forsøgt afgiftet.

Hun opfandt stærke øresmerter for at kunne fastholde misbruget: ganske som lyrikeren Friederike Brun i begyndelsen af 1800-tallet, der også ville have opium.

Carl blev i 1950 indlagt, og hans misbrug af recepter osv. klarlagt. Han blev dog ikke frataget retten til at praktisere, og hans charme virkede stadig. En måned efter skilsmissen fra Tove giftede han sig igen med en sygeplejerske, der intet anede om hans adfærd i det forrige ægteskab.

I »Gift« kan det virke, som om perioden med Carl og petidin fylder mere end de kun fem år, ægteskabet varede. Men fem års ørkenvandring rent kunstnerisk er lang tid i en forfatters liv.

Paradoksalt nok beholdt Tove sit gode udseende og sin charme. Selv med sin svigtende produktion forblev hun også i offentlighedens søgelys. Hun var simpelthen populær, man fristes til at sige elsket, fordi hun på samme tid var et identifikationsobjekt og en undtagelse. Hun var berømt, og alle kendte hendes værk, men det forekom, som om hun var forblevet jordnær.

Nu, hvor hun igen skulle ud i klart solskin og stå på egne ben, gik det op for hende, at offentlighedens kærlighed var tove ditlevsen & victor andreasen

17

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 18 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

blevet antastet. I ungdommens optimisme havde hun taget det pænt, at nogle kritikere rynkede på næsen ad hendes rimede digte. »Lyrikkens barpianist« blev hun kaldt.

Men mens hun sejlede rundt i sin petidinrus, kom modernismen til Danmark, og hendes lyrik blev angrebet for at være reaktionær. Om ikke andet tjente angrebene til at vække hende efter de fem års omtågethed. Hun skulle for første gang til at forsvare sig selv, og hun var fuld af indignation og energi. Ingen skulle kassere hende.

Men hvordan var Tove pludselig blevet så clear og clean?

Victor Andreasen skildres i »Gift« som ridderen på den hvide hest. Han bærer hende endda ind i det nye liv, han vil skabe for hende (og sig selv). Og om ikke andet, så er Victor den første »ligemand«, Tove tør lukke ind i sit liv. Hun præsenterer ham som sit livs kærlighed, det definerende forhold, som egentlig kun kan brydes af døden.

Victor var cand. polit., men kom faktisk fra samme klasse som Tove, han var søn af en teglværksarbejder og hans polske kone, forhenværende roepolak fra Lolland.

Også han havde svunget sig op gennem samfundet, i dette tilfælde hjulpet af sin lynende begavelse. Victor var livet igennem utrolig betaget af sin egen begavelse. Han var nervøst smuk og ledte efter en værdig opgave i sit liv. Som så mange andre velbegavede og ambitiøse unge mennesker i tiden havde han taget en tryg og lang uddannelse som cand.polit., men kunne ikke finde et arbejde, som passede til hverken væsen, ambition eller begavelse.

Han kunne i en anden tid være blevet en brillant kritiker 18

Berømmelsen

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 19 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

eller politiker. Han var allround belæst, mest af lyst, og kendte hele den nye generation af kunstnere, som Tove var gået glip af på grund af sit misbrug.

Victor kom til hende som en slags gave fra en fælles ven, og lynet slog ned hos dem begge, kærlighed ved første blik. Tove Ditlevsen beskrev senere Victor som indeholdende noget »lidenskabeligt og katastrofeagtigt«. Der var dog ingen tvivl i hende, hun var hjælpeløst forelsket for første gang i sit liv, og forelskelsen var gengældt. Begge parter var desuden vildt forelsket i egen og partnerens forelskelse. Victor vidste øjensynlig, at dette var hans livs opgave: at holde Tove Ditlevsen skrivende. Hendes liv – og karriere – blev hans projekt.

Der var praktiske problemer, som skulle overvindes. Begge parter var således stadig gift. Men det kunne man hurtigt lave om på.

Ved skilsmissen fra Carl skulle Tove have halvdelen af det Rybergske hjems værdi, og de to nyforelskede købte sig en kæmpekasse af et hus i Birkerød.

Alt virkede skønt og storborgerligt i medierne. Der blev skrevet igen, men perioden op til 1952 var udgivelsestom.

En af årsagerne var den triste, at Tove ikke lod sig afgifte totalt, som Victor ellers krævede. Hun forfalskede recepter og skaffede sig medicin på forskellig vis. Hun opsøgte nye læger for at skaffe sig petidin og butalgin. Ergo måtte Victor simpelthen opsøge lægerne og forklare dem om sin kones misbrug.

Hun blev indlagt igen og igen med henblik på nedtrapning og afvænning.

Victor mente, at det nye hus ville betyde en positiv udviktove ditlevsen & victor andreasen

19

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 20 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

ling. Det var ikke fuldt af minder om misbrug. Og der var kun fire læger i Birkerød ...

Victor lærte beskyttertrangens betydning, og at Tove ikke agtede at bøje sig for hans krav om stoffrihed. Han opdagede, at forelskelsen også betød hårdt arbejde og skuffelser. Hun ville nok gerne ud af stofmisbruget, men det vedblev at være både en tilflugt og en forbandelse.

Tove lod til at mene, at denne mand aldrig ville gå fra hende, og at hun kunne gøre alt, hvad hun havde og fik lyst til: tilgivelsen var en selvfølge. Det betød ikke, at hun var befriet for sin gamle angst for at miste. Tværtimod kredsede hun manisk om denne risiko.

Tove sammenlignede senere Victor med en anden altoverskyggende figur i sit liv, moderen Alfrida. Denne lunefulde, magtfulde og umodne skikkelse fylder godt op i hendes selvbiografiske børneskildringer. Alfrida er en elskende psykopat, der indimellem glemmer alt om kærligheden til sin datter. Men Alfrida gav Tove stof og personlighed og formede den unge kvinde, mens Victor formede den modne forfatter.

Endnu kunne de i lang tid gennemleve ægteskabets faser i relativ ubemærkethed, Victor var embedsmand i en langtfra spændende stilling, og Tove reparerede sit ry og skrev. Digtsamlingen »Kvindesind« fra 1955 betød endnu et gennembrud, og selv titlen markerer, at »Pigesind«-forfatteren fra 1939 nu var blevet voksen.

Mediebilledet var tilsvarende: en tænksom og smuk kvinde med klart blik, der sidder i sit smukke hjem og funderer over fremtiden. Hun talte ikke om narkomani eller Carl Ryberg.

20

Berømmelsen

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 21 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

Hun forsvarede sin rolle som identifikationsfigur, og sin egen historie. Endnu var det kun barndom og ungdom, hun havde blotlagt i »Barndommens Gade«. Samtiden og forholdet til Victor holdt hun tæt ind til kroppen. Læg dertil, at hendes oplevelser ikke var almen viden, ingen havde tippet medierne om Tove Ditlevsens skamfulde fortid. »Kvindesind« indbragte Tove Ditlevsen Boghandlernes Gyldne Laurbær, og for en gangs skyld blev der festet igennem.

Victor gennemtvang, at hans kone købte en pragtfuld, hvid festkjole, og hun strålede som en lille, tilfreds sol. Festen og æren betød i allerhøjeste grad oprejsning efter fem års narkomani og sammenstød med militant modernisme. Og så fik hun laurbærrene for en digtsamling! Også i 1955 en sjælden foreteelse. Superstjernen var genfødt.

Ingen i omgangskredsen tvivlede på den stærke tiltrækning mellem Tove og Victor, en tiltrækning der omfattede både sjæl, litteratur, krop og ydre. De klædte hinanden, og de virkede som hinandens modbilleder. Men kredsen var også opmærksom på, at de to sled på hinanden. De var hinanden utro nærmest som et eksperiment, der mere handlede om at udfordre partneren end om lyst til tredjeparten. De anskaffede sig da også i tidens stil hver sin psykiater.

I 1963 blev Victor chefredaktør på Ekstra Bladet og gik i gang med at forvandle avisen til et moderne blad. Det lykkedes over al måde. Fra 70.000 læsere til en kvart million. Tabloidavisen blev grov, opsøgende og undersøgende. Eftertiden har lagt mest vægt på avisens snagen i kendte menneskers liv, tove ditlevsen & victor andreasen

21

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 22 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

men under Victors styre forsøgte bladet sig nu også med afslørende journalistik – udlejningshajer, skrankepaver, bordelbagmænd kom frem i lyset. Victor, den intellektuelle læser, forvandledes til en populist, hvis avis lagde grundlaget for de tidlige 1970’eres populistiske partiers opblomstring. Lidt af et paradoks.

Victor var ikke journalist og havde ingen erfaringer med at drive et firma. Ikke desto mindre blev han lynhurtigt en rabalder-succes, hvilket ikke lader til at være kommet bag på ham selv. Nu indtog han en magtfuld position, som profilerede ham, også over for hustruen.

Paradoksalt nok skulle netop stillingen som chefredaktør, der løftede Victor ud af anonymiteten og ind i berømmelsen, betyde et brud med mediernes respektfulde omgang med kendte menneskers privatliv. Han, der koketterede med, at en taxachauffør havde kaldt ham »hr. Ditlevsen«, skulle blive klogere.

Selvfølgelig flyttede de også fra ro og fred i Birkerød, ind til byen, til en herskabelig lejlighed på H. C. Andersens Boulevard, i gåafstand fra redaktionen. Tove, der havde undgået selskabelighed i den borgerlige form i Birkerød, skulle nu efter Victors mening fungere som trofæ-hustru i hans fagre nye verden. Han havde opgivet muligheden for at blive »taleskriver« for Jens Otto Krag, der havde ansat ham som embedsmand, for at gøre karriere i eget navn og med fuld synlighed.

Og ja, Victor forelskede sig i Toves teenagedatter fra ægteskabet med Ebbe Munk. Typisk for Victor brugte han ikke sin psykiater til at hjælpe sig ud af vildfarelsen, men brugte forelskelsen til at piske Tove med skorpioner. Hun på sin side havde 22

Berømmelsen

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 23 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

ikke mange handlemuligheder. En af dem var at skrive. I denne tid foretrak Victor åbenbart arbejdet frem for privatlivet. Det var ham, som gled ind i sin egen verden, og det var ham, der lod hjemmet være, til fordel for arbejdspladsen.

I 1964-65 blev Tove konstateret afhængig af amfetamin og indlagt til afvænning Man har unægtelig på fornemmelsen, at hun greb tilbage til 50’ernes misbrug for at få opmærksomhed og hjælp. Hun begyndte nu at kombinere amfetamin med sovemedicin og opnåede en helt manisk dagsrytme, som Victor ikke kunne leve med. Han opgav hende og installerede en elskerinde i en betalt lejlighed, så havde han da i det mindste en slags kontrol over hende.

Tove skrev til Victor, at ingen ville kunne forstå deres forhold, før hun gav det kunstnerisk udtryk. Mente hun det som en trussel? Victors blad udstillede jo alle andre menneskers private svagheder. Kun sine egne ønskede han at holde skjult.

Tove forsøgte at finde nye rusmidler, efter at petidin var blevet utænkelig, og efter at forelskelsen i Victor tog af og voksede ind i en slags kærligheds-psykose. Spiritus virkede ikke, som hun ønskede det. Egentlig virker det, som om hun kun trivedes, når hun var indlagt på enten Oringe eller Skt. Hans med en »psykisk lidelse«. Hun behøvede ikke at leve op til nogen som helst normalitetskrav, og selv Victor lod hende være.

Her kunne hun skrive sine snusfornuftige svar til sin brevkasse i Familie Journalen, som hun redigerede i 20 år, og her kunne hun skrive lyksaligt og uden afbrydelser. Absurd nok gav hun råd til andre kvinder i nød, mens hun selv var indlagt på en psykiatrisk afdeling. Men hun mistede ikke sin sunde sans.

tove ditlevsen & victor andreasen

23

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 24 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

Hvor Amalie Skram omkring år 1900 fortvivlet havde kæmpet for at forblive ude i normaliteten, og imod de psykiatriske overlægers stempling af hende som syg, fik Tove Ditlevsen skrivero netop under sine indlæggelser. Resultatet blev en række selvbiografiske romaner. Det betød en genopblomstring af forfatterskabet, afsluttet med erindringsbindene »Barndom« og »Ungdom« og den modernistiske galskabs-roman »Ansigterne«. De to førstnævnte kunne overfladisk set virke som gentagelser af tidligere værker, men de giver i virkeligheden et helt nyt syn på Toves tidligste år. Hendes forældre var nu døde, og hun befandt sig i det modne livs krise. Bøgerne betød da også, at Tove Ditlevsen vendte tilbage til sin position. De er klart og smerteligt smukt skrevet. »Ansigterne« var Toves første modernistiske roman og udkom i det emblematiske år 1968. Romanen anvender temaer fra hendes og Victors samliv til at skildre virkelig voldsom galskab, der har en årsag, og som sprænger alle rammer. Sindssygen ses inde fra den syge, og selv om man som læser ved, at forfatteren selv er syg, kan man godt forstå, hvorfor hovedpersonen Lise Mundus er blevet syg.

Virkeligheden bag romanen var den, at glade psykiatere var begyndt at eksperimentere med at give deres patienter LSD, blandt dem selvfølgelig Tove, der i stedet udviklede en truende psykose. Bogen er dog yderst blufærdig på mange områder – Lise Mundus er ikke Tove Ditlevsen i forholdet 1:1, og ægteskabet er heller ikke en afskrift i formatet 1:1 af forholdet mellem Tove og Victor. Tove romaniserede så at sige sin fortælling.

Victor havde fået hende til at læse – ikke revl og krat, tværtimod yderst selektivt. Han havde fået hende til at læse sin egen 24

Berømmelsen

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 25 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

yndlingsforfatter Rainer Maria Rilke, og hun stjal med arme og ben. Victor var yderst opmærksom på sin egen rolle som fødselshjælper for Toves tekster. Han ville forbedre teksternes kvalitet og se sit eget aftryk. Effekten af sit nærvær.

Med »Ansigterne« havde Tove Ditlevsen vovet at hæve af hovedstolen. Hun havde skrevet sig igennem barndom og ungdom og rørt ved sin egen kaotiske nutid. I 1971 udkom den førnævnte selvbiografiske roman »Gift« og skabte furore. Heri skildrer hun sit voksne liv, fra brylluppet med Viggo F. Møller til Victors indgriben i hendes liv og kampen mod stofferne. Den dobbeltbundede titel er genial, og den klare og renfærdige tekst er endnu mere genial. Tove Ditlevsen fortæller ganske utraditionelt sin historie i nutid, så vi lever med hovedpersonen og hendes kloge og vanvittige valg. »Gift« er egentlig intet selvforsvar, men en forbavsende afklaret beretning om en kvindes vej ind i voksenliv, forfatterskab og misbrug. Der er ingen psykologiserende (bort)forklaring af hendes stofmisbrug, kun en konstatering af, at hun blev afhængig fra første sprøjte og ikke kæmpede imod. Victor er hendes frelser, kærligheden blusser igen op i teksten og overtager bogens optimistiske sidste del. Det er svært at læse afslutningen som andet end en opfordring til Victor om at tage forholdet op til fornyet overvejelse og ligesom Tove kigge tilbage på forholdets ekstatiske ungdom.

Den krystalklare prosa i »Gift« dækkede ikke over en tilsvarende klarhed i Toves eget liv. Både hun og Victor drak voldsomt, og hun var begyndt at møde op til selv seriøse arrangementer i stærkt påvirket tilstand. Godt nok var offentligheden tolerant i begyndelsen af 1970’erne, men der var grænser. tove ditlevsen & victor andreasen

25

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 26 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

Tove Ditlevsen håbede på en slags storslået gestus fra det litterære miljø, en stor pris eller optagelse i Akademiet. Ingen af delene blev til virkelighed, og hun opfattedes efterhånden som en meget sær dame.

Det var tydeligt for omgivelserne, at hun og Victor egentlig begge trængte til en afbrydelse af forholdet, og at hendes ophold på Skt. Hans var en fristund for dem begge. Hun kunne skrive, og han kunne arbejde og forelske sig uden at tage hensyn til sin kone. I hele perioden fra »Ansigterne« til »Gift« lå forholdet og rådnede. I 1972 forlod Victor hende for at flytte sammen med en kvinde, han havde truffet på sit arbejde.

Alle Toves forhenværende ægtemænd var døde, men deres efterladte familier reagerede skarpt på »Gift«. Godt nok var 1970’erne rig på »bekendelseslitteratur«, men den var af en ganske anden (og ringere) kvalitet. Måske netop derfor slog romanens skildringer også hårdere end triviallitteraturen.

Tove Ditlevsen formåede at skildre sine nærmeste enkelt og frapperende præcist. Alt for præcist?

Nu fik hun at vide, at hun tog fejl, af mennesker som dårligt nok havde interesseret sig for hende, da de skildrede begivenheder udspillede sig.

Medierne havde altid elsket Tove Ditlevsen, hun var åben og fotogen og elegant, og hun spillede bevidst med medierne.

Hun havde nu fremlagt hele sit livs tragiske historie, og mens læsernes sympati vældede hende i møde, var de berørte slægtninge nærmest hysteriske. De havde ikke svært ved at komme til orde.

Victor kom Tove til undsætning og forsvarede hende med 26

Berømmelsen

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 27 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

næb og kløer og gode argumenter. Og han blev ved. Lige til sin død i 2000 forsvarede han Tove Ditlevsens ret til at bearbejde sit liv kunstnerisk. Også selv om han selv var et af ofrene.

Tove overholdt visse etikette-regler: hun omtalte f.eks. ikke sine mænd ved efternavn. De er Viggo F., Ebbe og Carl plus Victor. Læst i dag er det lige meget, bogen lever som en uhyre velskrevet roman om levet liv, genoplevet i erindringen. Et renset liv, et liv skildret med barsk ærlighed, eller med stor litterær overtalelseskunst? Læseren er ligeglad. Teksten er suveræn. Løgn eller sandhed? Lige meget.

Anmelderne, derimod, læste noget ganske andet; følelseskulde og hjerteløshed. Ligeledes blev Tove Ditlevsen skældt ud for at være vulgær – det må være første gang!

Følelseskulden må ses i det lidenskabsløse, skyggeløse sprog. Og hjerteløsheden i hendes eksponering af sig selv. »Gift« viderekolporterer en illusion af total autenticitet, men selvfølgelig omdigter Tove Ditlevsen og gør blandt andet sig selv mindre handlende, mindre styrende end i virkeligheden. Det havde anmelderne blot ikke blik for. De var fornærmede over, at hun skrev om sin egen gennemlevede virkelighed uden først at omskrive den til anonymitet.

I sommeren 1971 var forholdet til Victor de facto slut, og han trak sig tilbage fra slagmarken. Men selv om de to brød med hinanden, var der ingen vej uden om følelserne. De var blot forkvaklede til uigenkendelighed. Forholdet bestod nemlig stadig – som psykologisk tilstand. De skulle aldrig kunne slippe hinanden, efter 21 års samliv var de svejset sammen, og Tove fik ret i sin forudsigelse, at kun døden kunne skille dem.

Tove havde ikke i sinde at standse sin strøm af tekst. Fortove ditlevsen & victor andreasen

27

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 28 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

holdet til Victor var en sprudlende kilde, og hun var slet ikke færdig med at fortælle. Hele sit liv havde hun genfortalt sig selv. Uden Victor havde hun stadig sit forfatterskab.

Men i 1974 forsøgte hun for første gang at begå selvmord.

Medierne søgte at koble handlingen sammen med skuffelse over ikke at have modtaget Akademiets Store Pris. Det dementerede hun. Årsagen til selvmordet var noget, hun ikke skyldte offentligheden at redegøre for.

Tove Ditlevsen var skuffet på alle mulige områder. Hun var malet op i et hjørne. Selvmordsforsøget var måske ikke særlig godt gennemtænkt. Depression afføder ikke altid kloge, langsigtede planer. Der var ikke meget livslyst at spore hos hende efter den hændelse. Hun havde lidt skibbrud i sit livs vigtigste forhold, ægteskabet med Victor, og hun havde ikke andet at skrive om, således forekom det hende i alt fald; Victor blokerede for at anvende det levede liv til fiktion.

Hun var flyttet nogle blokke væk fra den gamle lejlighed på H. C. Andersens Boulevard, og hun levede stort set afsondret, en tilværelse hun forsvarede over for medierne.

Det sublime forsvar kom i hendes sidste roman, »Vilhelms Værelse« fra 1975, hvor hun indlagde heltinden fra »Ansigterne«, Lise Mundus, i en historie, der minder om ægteskabet med Victor. Lise Mundus er heller ikke denne gang lig med Tove. Men omverdenen opfattede bogen som en hensynsløs skildring af det levede liv. Og slutningen på romanen er – Lises vellykkede selvmord.

Selvfølgelig blev romanen modtaget med hysterisk nysgerrighed. Her fik man omsider indblik i begivenhederne i det celebre pars inderste gemakker. Som var det Richard Burton og 28

Berømmelsen

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 29 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

Liz Taylor skildrede dette suveræne kendis-par nu deres mislykkede liv. Ønskede Tove at forklare forholdet for Victor, så han vendte tilbage?Alt lyder på, at det var for sent, og at hun netop stod på pynten, alene og i modvind, og blev ved med at forklare det skete, uden at kunne vende om, og uden at kunne nå Victor med sin stemme.

Han læste i øvrigt manuskriptet inden udgivelsen – og roste Tove. En modig og renfærdig beretning er også denne forfatters konklusion. A marriage made in heaven – but living in hell.

Det sårede ham usigeligt, at hun i medierne satte lighedstegn mellem ham selv og den ret psykotiske hovedperson Vilhelm.

Men Tove havde ikke længere kræfter til at fastholde, at romanen var fiktion bygget på virkelige begivenheder og personer.

Det var lettere at glide med mediernes ønske om total genkendelighed.

I det hele taget blev Tove Ditlevsen efter skilsmissen fra Victor – typisk for tiden i midten af 70’erne – til en provokatør. Hun stiftede klubben for »frigide kvinder« og indrykkede ægteskabsannoncer. Målet var selvfølgelig Victor, men modtagerne, offentligheden, fortolkede hende ud fra provokationerne. Hun, der ellers var god til at give de stille, ikke-feministiske kvinder i tiden stemme, blev nu en af de mange, som hujede det samme budskab ud over mængden. Tove Ditlevsens gennemtænkte indlæg var fortid.

Med kunsten var det forbi, hun havde aflivet sit alter ego Lise Mundus. Forholdet til Victor var forbi. Hun havde skrevet sig ud af sit stof og havde ikke mere noget at bygge et nyt liv på. tove ditlevsen & victor andreasen

29

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 30 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

Så hun tog afsked og sørgede for, at der var råd til en god begravelse, hvorefter hun gjorde alvor af truslen om selvmord.

I marts 1976 forlod hun verden og efterlod Victor som sin passionerede enkemand. Han blev ved med at forsvare hende, for nu tilhørte hun ham med hud og hår, og han havde formet hendes sidste bøger. Også i den grad. Han bragte modernismen til hende i en form, hun kunne bruge, og som påvirkede hendes sene lyrik, så den kunne bygge bro mellem tradition og formløshed.

Man fristes til at spørge, om forholdet mellem Tove Ditlevsen og Victor Andreasen ville/kunne have udviklet sig på samme måde, hvis parret havde levet i en tid med mindre social accept af misbrug af alkohol og stoffer.

Deres kærlighedsforhold blev af mange set som typisk for de hysteriske 70’ere, hvor tolerance, misbrug, utroskab og eksperimenter med alt og alle og alting var dagens orden. De to forelskede mennesker holdt trods alt hinanden ud i 21 år.

De sårede hinanden dybt og med vilje, ved hjælp af andre mennesker, og gennem misbrug og sex med fremmede mennesker. Men i det grusomhedens intimteater, de spillede, var der egentlig kun plads til to skuespillere, Victor og Tove.

I stedet for at overlade deres liv til andres bearbejdelse, forsøgte de selv at foretage beskrivelsen. Det lykkedes logisk nok for Tove Ditlevsen. Forholdet til Victor blev til en tragisk kærlighedsmyte.

Deres kærlighedshistorie hænger forbavsende godt sammen med deres samtids vision af samlivets uoverstigelige problemer. Men deres samlivs kollaps hang jo netop sammen med 30

Berømmelsen

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 31 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

deres helt specifikke personligheder – det var ikke almene, men private problemer, som kuldkastede ægteskabet.

Omverdenen opfattede deres kærlighedshistorie som en skabelon – ikke noget ideal.

tove ditlevsen & victor andreasen

31

JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 32 SESS: 13 OUTPUT: Thu Jan 12 15:58:44 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1777_Kaerlighedshistorier_130x205_Charter/Materie

Det klassiske foto af Tove og Victor på Himmelbjerget – deres første rejse sammen.

Hun fremhæver forelskelsen, når hun refererer til billedet, men den er nu mest tydelig hos Victor. Plus stoltheden. Hun var mere vant til fotografer, så hun gav ikke slip på de »vagtsomme øjne«, som hun skriver om i digtet »Barndommens Gade«. Billedet er blevet en ikon. Og det er faktisk sjældent, fordi de to for en gangs skyld selv helt har været herre over iscenesættelsen. Alle andre offentliggjorte fotos stammer fra professionelle fotografers arrangement. Dette billede var deres fælles projekt, ikke en bortforklaring.