Jacob Riising Karmaboy – Kometen og den onde numsekløe Tekst © 2015 Jacob Riising & Forlaget Carlsen Illustrationer © Claus Bigum og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning: Charlotte Flemmer ISBN 9788711454381 1. udgave, 1. oplag 2015 Printed in Latvia 2014, Livonia Print Sia Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont
Tusinde tak til: Marvin Riising for ideen til Karmaboy. Carlo Riising for undervejs at komme med gode ideer. Jesper Roos Jacobsen for hjælpen og tålmodigheden. Uden dig ingen Karmaboy.
Jacob Riising
Illustreret af Claus Bigum
INSTALLATIONSGUIDE Du sidder netop nu med en masse stykker papir med påtrykte bogstaver. Du kender tydeligvis bogstaverne, for ellers ville du ikke kunne læse dette (Hvis du ikke kan læse dette, kan jeg kalde dig en ost, uden at du opdager det: OST!). Papirerne er sat sammen sådan, at ordene danner en historie, der skal læses i en bestemt rækkefølge. Du starter bare med den første side, og så fyrer du den ellers bare af, til du har læst hele historien. Hvis du bliver træt eller sulten undervejs, eller skal lave pølser, holder du bare en pause. Du behøver ikke starte helt forfra efter pausen, men starter bare igen, der hvor du nåede til.
ADVARSEL! Det kan være farligt at køre på cykel eller løbe, imens man læser. Kører du derimod i bus eller tog, kan du sagtens læse uden fare, medmindre du bliver køresyg, eller du er buseller togchauffør. Undervejs i historien vil du støde på noget, som hedder ‘kapitler’. Det er en form for pause eller opdeling af historien – lidt ligesom en ny bane i et computerspil. Hvis du går i panik, så kontakt en bibliotekar eller et andet voksent menneske med briller og dårlig ånde. De plejer at vide alt muligt om bøger. God fornøjelse. Jacob Riising Forfatter (det betyder, at det er mig, der har skrevet bogstaverne). PS Der vil i denne bog forekomme en del fodnoter. Fodnoter handler sjældent om fødder, men kan kendes som det lille tal, der er klistret fast bagerst på et ord. Og en fodnote betyder, at du med det samme skal stoppe op og i stedet læse videre nederst på siden. Du kan jo prøve her1. 1 En fodnote er lidt ekstra lækker information til dig. Det vil sige, det er information, som ikke er så vigtig, at det skal blandes ind i selve historien og derfor får sin helt egen plads nederst på siden. Så, nu er fodnoten slut, tilbage til historien.
9
KAPITEL 1 Er, som titlen antyder, det allerførste kapitel og dermed starten på historien.
Skovlunde Bytorv var bestemt ikke, hvad det havde været. Det vidste Niller udmærket godt, for næsten hver gang, han fortalte, at det var der, han boede, sagde folk, at bytorvet bestemt ikke var, hvad det havde været. Niller syntes nu alligevel, at det var det bedste sted at bo i hele universet, lige midt på torvet i den lille lejlighed oven på slagterbutikken. Det var Nillers far, som var slagter, men hvis man tog bare et hurtigt kig ind i den lille slagterbutik, var der ingen tvivl om, at Nillers far havde et hjerte, der bankede mere for fodbold end for hakket kalv og flæsk. Og selvom det var mange år siden, at fodboldspilleren Preben Elkjær havde været på landsholdet, så hang der overalt i butikken plakater med ham. Der hang også et gult A4-ark med en sur smiley på, som en mand fra noget, der hedder Sundhedsstyrelsen, havde hængt
11
op en dag, han var kommet på uanmeldt besøg. Siden den dag havde det været småt med kunderne, og da der under meget mystiske omstændigheder var forsvundet en gravhund ude foran butikken, var folk for alvor begyndt at køre til de store supermarkeder i stedet, når de skulle handle kød. De andre butikker på torvet havde heller ikke voldsomt travlt med kunder. Helt for enden af torvet lå Skovlundes førende leverandør af printerblæk og andre spændende kopirelaterede produkter. Det var i hvert fald sådan, Kaj havde præsenteret sin forretning for Niller op til flere gange. Kopi-Kaj havde altid boet på Skovlunde Bytorv med sin mor, der havde drevet danseskolen, som nu lå tom, efter at hun for et par år siden var gået bort. Godt nok kom en eksotisk dame, som Nillers far sagde, og dansede hver torsdag, men ellers lå den tom. Kaj havde mange gange præsenteret Niller for det, der var kopimaskineverdenens svar på Rolls-Royce: den store Xerox-maskine, der fyldte det meste af butikken og lød som en robot, når den pustede varm luft ud, som Niller syntes lugtede af gammel mælk. Kaj sad for det meste oppe i sin lejlighed over kopiforretningen og hadede internettet og alt, hvad det stod for2.
2 På nettet kan man købe printerblæk meget billigere end hos Kopi-Kaj, derfor hadede han det. Lidt ligesom at dåsecolaer og tandlæger er billigere i Polen, men det er en anden snak.
12
Ved siden af slagterbutikken lå Elses Helse. Indehaveren Else var en sød og spændende dame, som ofte pludrede løs om glæden ved en god omgang økologisk lavendellavement eller det store univers, som bandt alle os mennesker sammen. I loftet havde Else for mange år siden malet et stort yin og yang-tegn i håb om mere åndelig ro. Niller havde aldrig helt forstået, hvordan en sort og hvid cirkel kunne give åndelig ro, men der var ingen tvivl om, at det virkede, for der var sjældent kunder i butikken.
13
Til den anden side lå Sultan Pizza. Her stod Erkan, der var en stor, tyk og venlig mand med helt usædvanlig meget hår på både bryst og ryg. Niller stirrede altid på Erkans store, svedige og behårede overarme, når han svingede en klump dej i luften, indtil den blev til bunden af en pizza. Og hver gang grinede Erkan og sagde: ”Du skalla ikea blive bange, Niller. Di er bara hår. Tænk, hvis du se min store, bare ræv, uha, uha, så jeg forstå, dig bliva bange.” Erkan var født og opvokset i byen Dalaman i Tyrkiet, men ejede nu et italiensk pizzeria på Skovlunde Bytorv. Han talte med en tydelig tyrkisk accent, så når han fortalte om sin hjemstavn, havde Niller i mange år troet, at den hed Dillermand. Det eneste, Erkan kunne sige på italiensk, var ”si”. Erkan havde sat Niller ind i, at det betød ”ja” på italiensk og var et eksotisk ord, som gjorde kunderne både glade og købelystne. Derfor var det stort set det eneste, Erkan sagde, når der en sjælden gang var nogen, der ringede for at bestille en frokostpizza eller en lille bakke pomfritter. ”Si, si!” skreg Erkan så, også selvom folk i den anden ende af telefonen brokkede sig over, at hele familien havde været på toilettet, efter at de havde sat tænderne i en Sultan-pizza.
Jacob Riising
(i hvert fald Skovlunde)
En komet er på vej mod Skovlunde Bytorv. En komet på størrelse med en fiskefrikadelle, der vil rydde Elses Helse, slagterbutikken, Kajs Kopi og Sultan Pizza fra Skovlundes overflade. Alle er ligeglade, undtagen en rødhåret dreng med tændstikarme: Niller (og Tykke, men det er en helt anden historie). ’Muligvis den bedste bog i verden’ Brita Riising, forfatterens mor `Jeg ønsker ikke at medvirke på bagsiden af denne bog´ Dennis Jürgensen, berømt børnebogsforfatter
9
788711 454381
KARMABOY – KOMETEN OG DEN ONDE NUMSEKLØE
BOGEN, SOM HELE VERDEN HAR VENTET PÅ