Klap i, hest! Indrømmelser fra det perfekte liv - læseprøve

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 2 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 3 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

katrine engberg og anne mette hancock

Klap i, hest!

Indrømmelser fra Det perfekte liv

Lindhardt og Ringhof

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 4 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

Klap i, hest! © 2012 Katrine Engberg, Anne Mette Hancock og Lindhardt og Ringhof Forlag Omslagslayout: Nete Banke, Imperiet Forsideillustration: Martin Jørgensen Forlagsredaktion: Dorte Einarsson Bogen er sat med LinoLetter hos Rosendahls – BookPartnerMedia Trykt hos Livonia Print 1.udgave, 1. oplag ISBN 978-87-11-39647-6 Printed in Latvia 2012 Lindhardt og Ringhof Vognmagergade 11 1148 København K Telefon 36 15 66 00 www.lindhardtogringhof.dk Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Institutioner og virksomheder, der ikke har indgået aftale med Copy-Dan, skal ved ønske om kopiering henvende sig til Lindhardt og Ringhof.

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 5 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

8. januar

Emne: Sæt kryds: JA – NEJ – MÅSKE Kære Anne Mette Da jeg gik i tredje klasse og blev betaget af Siska med slangekrøllerne og de mintgrønne Converse, smuglede jeg en gnidret, lille seddel hen til hende, hvori jeg spurgte, om hun ville lege. I minutterne, der gik, før hun svarede, sad jeg med hjertet i halsen og svedige håndflader og prøvede at lade, som om det i virkeligheden ikke betød så meget. Selvom en afvisning ville være ubærlig, ville statustabet ved at vise følelser være meget værre. Nu er jeg blevet gammel nok til at indrømme, at dit svar på følgende invitation betyder noget. En hel del, faktisk. Jeg kommer til at tjekke min indbakke hvert femte minut resten af dagen.

Vi mødte jo hinanden for et halvt års tid siden i vores børns fælles vuggestue, men jeg har faktisk set dig før. For et par år siden sad Timm og jeg og spiste frokost på Tingstedet i Valby.

Det var min fødselsdag, og vi var gået på Sticks‘n’Sushi for at fejre det. Jeg var højgravid, tre uger fra termin, og syntes ikke, det var sjovt længere. Der findes kvinder, som nyder at være gravide og føler sig Moder Jord-lækre, når maven bliver så stor, at de ikke selv kan binde deres sko. Jeg er ikke en af dem.

Jeg følte mig tung og træt, mit hoved var svulmet op og gik i ét med kroppen via en ikkeeksisterende hals, og jeg kunne ikke længere passe mine gravidjeans. I solskinnet på pladsen foran restauranten så vi en smuk kvinde med sin lille datter. Dig. Du så så glad og velplejet og irriterende lykkelig ud, og jeg hviskede til Timm, at sådan dér ville jeg også være, når jeg havde 5

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 6 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

født. Hvis jeg altså nogensinde fødte. Glad og ubekymret. Mor, men stadig kvinde, med krop og ungdom og livsmod i behold.

Overskud til mascara og lakerede negle og ikke i nærheden af at overveje en praktisk korthårsfrisure. Perfekt! Sådan så du ud. Skræmmende og tiltrækkende på samme tid. Den, man allerhelst vil have som veninde, når man nu ikke kan være hende. Du har senere betroet mig, at du i starten af vores bekendtskab opfattede mig på samme måde. Perfekt!? Mig? Vi kvinder bruger så mange kræfter på at fremstå ulasteligt lykkelige. Hvis vi ikke har Halle Berry-krop, en smuk og god mand, som både er ambitiøs og samtidig en vidunderlig far for vores yndige ønskebørn, så gør vi alt, hvad vi kan, for at opnå det. I helt afslappet og overskudsagtig stil, vel at mærke.

Ensom? Nej, nej, jeg er single med Louboutin’er i skabet og utallige venner, der bare venter på, vi skal i Kødbyen og feste!

Sidder vi med mand og barn i overbelånt hus i Valby, gør vi alt for at fremstå yngre, vildere og sjovere, end vi egentlig er. Gået i stå? Se lige mig være bedstevenner med lesbisk københavner-dj og fyre den af til Trailer Park Festival! Hvad sker der egentlig i det spænd, der er mellem virkeligheden og vores fremstilling af den? Hvordan ser Det perfekte liv ud, hvis vi skræller lidt af blærelaget af? Jeg har et nytårsforsæt i år, som handler om at prøve at lyve lidt mindre for mig selv og min omverden. Det bliver, tænker jeg, måske lidt nemmere, hvis jeg har en at øve mig med, ligesom joggeturen er nemmere at tage sig sammen til, når man har en løbemakker.

Mit forslag er at skrive sammen det næste år. Uden anden disposition end den dagsformen og inspirationen sætter, uden for mange forbehold og forventninger. Bare vores tanker om livet og hverdagen. Hvis vi nu forsøger at være ærlige – så ærlige, som vi overhovedet tør, uden Facebookfilter – kan det 6

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 7 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

være, vi tør slække lidt på forventningen om at være så fede hele tiden. Indrømme, at vi har Rasmus Seebach liggende i cddrevet, selvom vi naturligvis hører The Killers og Malk de Koijn på Spotify. Jeg forventer ikke chokerende afsløringer om pyramidespil eller sadomasochistiske sexlege i kælderen, bare et lidt mere nuanceret billede af det liv, vi begge to lever.

Det perfekte liv. Vores venskab er nyt og skrøbeligt, og vi kender endnu ikke hinandens bagland. Det giver os mulighed for at fortælle hinanden alt det, som for længst ville være indforstået, hvis vi var gamle venner. Desuden er det tit nemmere at være modig på skrift end over en kop kaffe. Giver du syndsforladelse? Også hvis det, jeg bekender, er patetisk og tarveligt og ikke bare hygge-uperfekt? Eller, endnu værre, for alvor lykkeligt og perfekt? Kan man snakke højt om det gode i sit liv uden automatisk at blive til Nik & Jay? Nu vil jeg hente min søn så passende tidligt, at pædagogerne synes, jeg er en god mor, og misunder mig mine selvstændige arbejdstider. Jeg håber, der ligger et ja i min indbakke, når jeg kommer hjem.

Katrine

9. januar

Emne: Abso-fucking-lutely!

Kære Katrine Syndsforladelse kan du få hos mig. Det er i hvert fald en af de opgaver, jeg har påtaget mig, efter at det er gået op for mig for 7

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 8 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

ganske nylig, at mine venner er bange for at betro sig til mig, når de har skidt i nælderne. For lige så favnende, som jeg ellers gerne vil tro, jeg er, lige så hård og selvgod har min aura åbenbart været i årevis, og det er gået ud over mine venners betroelseslyst. Det skyldes til dels det måske lidt ucharmerende faktum, at jeg indimellem godt kan have svært ved at se tingene i gråtoner. For hvad er der egentlig galt med det meget klare skel, der er mellem sort og hvidt? Den anden halvdel af forklaringen findes i min dna, som jeg jo unægtelig ikke kan stilles til ansvar for. De rynkede bryn, det stålfaste blik og den inkvisitoriske debatform skyldes det jensenske led af familien, som jeg i virkeligheden tilhører, selvom jeg for år tilbage droppede navnet til fordel for en ægtemand og det mere eksotiskklingende Hancock.

Men når man finder ud af, at de mennesker, man elsker, ikke føler sig ubetinget accepteret i ens selskab, må man lægge nogle af sine ellers ret fundamentale og indgroede reaktionsmønstre på hylden. Så jeg afprøver for tiden, hvordan det føles ikke altid at skulle forholde mig til alt, jeg får fortalt. Bare at nikke indgående, når der bliver berettet, og så i øvrigt rense ethvert medfølende smil for alt, der kunne minde om et hvadsagde-jeg. Så når du føler dig skamfuld, forkert eller som en total fiasko, så kom til mig. Jeg er ret sikker på, at jeg, hvis jeg selv lukker op for posen, kan matche de fleste følelser, så vi kan forblive i øjenhøjde med hinanden gennem den proces, det vil være at åbne op for, hvem vi i virkeligheden er. På godt og ondt. Jeg er med andre ord helt med på dit forslag om en ærlig meningsudveksling om livet, som vi oplever det. For hvor er det rammende for kvinders ofte misforståede opfattelse af Det perfekte liv, at du beskriver dit førstehåndsindtryk af mig, som du gør. Den sommerdag på Sticks‘n’Sushi, hvor du fik øje på 8

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 9 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

en overskudsagtig mor og en glad kvinde, var jeg nemlig i virkeligheden alt andet end netop det. Jeg kiggede på dig og Timm og aflæste med det samme på jeres blikke og smil, at I forestillede jer, hvordan I lige om lidt ville få jeres egen lille baby, som ville gøre jer fuldendte og endnu mere lykkelige. Jeg kiggede på din mave og tænkte, som jeg på det tidspunkt gjorde, hver gang jeg løb ind i en højgravid førstegangsmor: ,,Du har ikke den fjerneste forestilling om, hvad der rammer dig lige om lidt.’’

Livet havde faktisk været noget nær perfekt i årevis, følte jeg, med en hverdag, der var nem, spændende og hundrede procent lystbetonet. Jeg ved godt, at det er lidt lakrids at bøje sin lykke i neon på den her måde, men jeg følte virkelig, at jeg havde giftet mig med jordens mest eventyrlige mand, som jeg var så forelsket i, at jeg i ramme alvor mente, at ingen andre i hele verden kunne være i stand til at føle noget så inderligt, som vi følte for hinanden. For at bruge en fortærsket metafor, så var livet lutter lagkage. Men da jeg pludselig stod med frugten af vores forhold i armene og oplevede, at hun gjorde det samme ved mit kærlighedsbarometer, som Concorden gjorde ved lydmuren, blev jeg ramt dels af en altomsluttende angst for, at der skulle ske hende noget ondt, dels af erkendelsen af det astronomiske ansvar, der nu hvilede tungt på mine skuldre. Begge følelser fejede benene væk under mig med en sådan kraft, at man skulle tro, jeg var blevet kørt midt over af et højhastighedsgodstog. Jeg syntes virkelig, det var svært pludselig at have så mange modsatrettede følelser, selvom jeg naturligvis var blevet forberedt på, at den slags reaktioner kunne opstå. ,,De fleste kvinder oplever en sårbarhed, når de bliver mødre. Derfor er det ikke unormalt at tude på fjerdedagen,’’ stod der i den graviditetsbog, jeg havde liggende der9

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 10 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

hjemme. Aha! Det var så ikke helt sådan, det føltes i praksis, skal jeg hilse at sige.

For jeg græd mere end det. Meget mere. Over det, der virkede som en endeløs række af søvnløse nætter. Over en amning, der gjorde så forbandet ondt, at jeg ville have kapituleret på stedet og fodret barnet med kakaomælk, hvis hun havde villet tage flaske. Over det faktum, at mit liv, som jeg havde kendt det – med alt hvad det indebar af egotid, uforstyrret kærestenusseri og selvfikseret navlepilning – var uigenkaldeligt slut. 51 procent af mig følte mig så forbundet til min datter, at jeg end ikke i mine mest frihedssøgende dagdrømme overvejede at få hende passet. Jeg kunne simpelthen slet, slet ikke give slip. De resterende 49 procent havde bare lyst til at smække en paryk og et overskæg på, hoppe på en flyver, leje en motorbåd i en unavngiven havn et sted i Costa Rica og sejle ud til en øde ø, hvor ingen nogensinde ville hive mig i ærmet igen. Jeg var det første år bare dybt chokeret, i total panik, gennemtræt og grænsepsykotisk, for jeg gennemlevede på det tidspunkt en temmelig heftig efterfødselsreaktion. Hvis du synes, det rimer på perfekt, glad og ubekymret, så ja. Så var det mig, du så den dag for et par år siden. Men jeg havde det virkelig ikke godt i den periode, og jeg tror ikke, jeg fik sagt det højt, af frygt for at nogen skulle tro, jeg ikke elskede min datter. Jeg svor i stedet i mit stille sind, at jeg aldrig nogensinde skulle have flere børn, fordi jeg på det tidspunkt ikke havde fantasi til at forestille mig, at jeg en dag ville blive mig selv igen, og at livet som mor med tiden ville komme til at trumfe den tilværelse, jeg havde kendt tidligere.

Men jeg har efterhånden lært, at man aldrig skal sige aldrig. Det vidner mine ofte svingende (men altid inderligt dedikerede) proklamationer og min for tiden gravide mave om.

10

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 11 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

Denne gang er det imidlertid ikke nødvendigt for mig at komme med rettelser, hvis der skulle sidde nogen ved siden af mig lige nu på Bang & Jensen med den opfattelse, at der her sidder en nogenlunde overskudsagtig og velfornøjet kvinde.

For i skrivende stund er jeg netop det. Med min fantastiske datter, som snart fylder tre år, og som på alle måder er natteroderiet og nybegynderangsten, jeg måtte igennem, værd. Min dejlige mand og ikke mindst barnet i min mave, som snart kommer ud til os og nulstiller alt, der hedder orden, system og rutiner. Spørg mig ikke, hvorfor jeg er så optimistisk indstillet over for idéen – det er jeg bare. Skrækslagen, tvivlende og dommedagsafventende – absolut. Men alligevel optimistisk.

Måske er det fordi, jeg mentalt har forberedt mig på, at jeg hver eneste dag af min kommende barselsperiode vil få lyst til at hænge mig selv i loftsrummet af hungersnødlignende sult efter min frihed – og efter søvn. Og så kan jeg vel næsten ikke blive andet end positivt overrasket, tænker jeg.

Der gik i øvrigt en kvinde med en barnevogn forbi mig på vejen herhen. Ungen skreg i vilden sky med den dér spæde røst, som i en mors ører lyder tre milliarder gange værre, end den gør i alle andres. Hun kiggede på mig og min mave med et blik, der – jeg sværger – sagde: ,,Du har ikke den fjerneste forestilling om, hvad der rammer dig lige om lidt.’’ Men det har jeg jo. Jeg har prøvet det før. Ha! Anne Mette

11

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 12 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

16. januar

Emne: Nikkedukker skulle have nogle skaller!

Kære Anne Mette Skæbnens ironi vil, at jeg de sidste ti år har arbejdet hårdt på at blive en bedre ven ved netop at afskaffe nikkedukkeriet. Jeg har tidligere været olympisk mester i disciplinen ,,det forstår jeg godt’’ og har sagt ,,hvor er det også synd for dig’’ flere gange, end jeg har lyst til at indrømme. Givet utallige velmenende råd med fløjlshandsker så tykke, at de allerhøjst kunne tørre venindens mest akutte tårer væk, men aldrig give hende det tiltrængte skub. Og samtidig har jeg tænkt grimme tanker om hendes svaghed og talt minutterne, til jeg kunne tillade mig at forlade trøsteseancen. Så når du skriver, at du vil være bedre til at stryge med hårene og nikke på de rigtige tidspunkter, fordi du skræmmer dine venner væk ved at sige, hvad du virkelig tænker, bliver jeg helt trist. Hvad er det med os kvinder og hensynsbetændelse? Hvorfor kan vi ikke tåle ærlighed fra dem, vi stoler på?

Jeg var på et tidspunkt ansat som sælger i et lille, dansk tøjfirma (en af de mange gange, hvor jeg besluttede mig for at få et rigtigt arbejde). Vi var kun kvinder på kontoret. De ansatte bagtalte chefen hele tiden og kritiserede hende for at sprede dårlig stemning med sin irritable facon og sarkasme. ,,Nu er det nok!’’ blev der sagt, ,,vi kan ikke finde os i det mere, vi må sige fra.’’ Til næste personalemøde skulle det være. Som den nyeste i firmaet meldte jeg mig frivilligt til at åbne ballet – jeg havde jo mindst i klemme. Ja tak. Efter min vist nok rimeligt 12

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 13 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

saglige og venlige henstilling til chefen, om hun ikke kunne gøre sit til at løfte stemningen, blev der stille om bordet. Helt stille. Chefen så bistert på mig, alle andre kiggede ned og sagde overhovedet ingenting. Den ansættelse varede ikke længe. Det var ikke så meget det, at de andre smed mig under bussen, selvom det selvfølgelig ikke var særlig sjovt. Det, der virkelig gik mig på ved den affære, var kvindernes konfliktskyhed, som lå så dybt, at den forhindrede dem i at få et ordentligt arbejdsklima. De foretrak simpelthen at gå rundt og brokke sig og få stresslidelser og psykosomatiske rygsmerter frem for at sige fra over for chefen.

Nu får jeg det måske til at lyde, som om jeg aldrig selv har opført mig sådan. Det er naturligvis løgn. Når jeg foragter offerrollen så dybt, er det fordi, jeg kender den indgående. Jeg har faktisk brugt mange år på at perfektionere den, så jeg var særdeles svær at gennemskue: overskudsagtig i de yderste lag og såret og forurettet indenunder. For eksempel var jeg engang ansat på en danseskole i en ikke helt defineret stilling med uklare krav og mødetider. Det trivedes jeg ret dårligt med.

Men før jeg nåede at sige fra, endsige opdage, at jeg var utilfreds, besvimede jeg af stress og blev hentet af en ambulance.

(Det skal i parentes bemærkes, at jobbet hverken indebar højrisikoaktiehandel eller verdensdiplomati. Det var mere sådan noget med at lægge skemaer og undervise i jazzballet). Det var først, da jeg lå til opvågning på skadestuen og så sygeplejerskernes himmelvendte øjne, at jeg forstod, jeg måtte gøre noget ved situationen. Hvem sagde offer?

En af mine store helte, Poul Nesgaard, har sagt, at det er det nemmeste i verden at finde folk, som vil klappe én på ryggen.

Kritikere, der tør udfordre én og sige deres mening, hænger derimod ikke på træerne. Jeg er ikke på et korstog for at af13

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 14 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

skaffe empatien, tværtimod. Sommetider har man jo bare brug for en tudeskulder og et ,,du er god nok’’. Jeg ved bare af erfaring, hvor nemt og desværre også nytteløst det er bare at nikke. Man kan godt være opbakkende på en konstruktiv måde. Med andre ord; hvis dine venner ikke kan tåle din ærlighed, er det dem, der skal på kursus, ikke dig. Du må for alt i verden ikke aspirere til at blive en af nikkedukkerne!

Hvor mange gange har jeg ikke siddet med en veninde, som hældte vand ud ad ørerne, fordi hun for 87. gang var blevet droppet af den samme overfladiske stoddertype? Og hvor mange gange har jeg bekræftet hende i, at mænd er nogle idioter, men at hun nok skal finde kærligheden rundt om næste hjørne, mens jeg indvendigt har himlet med øjnene af utålmodighed? Er det empati? Er det virkelig den bedste måde at være en god ven på? Jeg kender en kvinde, som i mange år kæmpede med svær overvægt. Hun var selv dybt ulykkelig over sin størrelse, men hendes veninder gjorde deres bedste for at overbevise hende om, at hun var flot og frodig. Bullshit!

Vi syntes alle sammen, hun var for tyk, men turde ikke sige det højt. En dag krydsede hun i professionel sammenhæng veje med en ikke særligt fintfølende mand, som i kaffepausen råbte ud over det hele: ,,Hvad så Moby Dick, får du spist nogle klejner?’’ til hende. Hun var rasende! Og det raseri tog hun og brugte som drivkraft til at tabe 30 kilo og få den krop, hun altid havde drømt om. Hun har senere betroet mig, at hun føler, hun skylder den ,,morsomme’’ kollega en stor tak, fordi han turde sige tingene, som han så dem, og give hende hendes livs skub.

Var hans udsagn sympatisk? Ikke det mindste. Men det ændrede hendes liv til det bedre, og det kan man ikke sige om venindernes forløjede bekræftelser. Ikke så underligt, at Nik og Jay takker dem, der griner af dem, for modstand gør ved gud 14

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 15 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

stærk. De fleste af os er bare så bange for at blive upopulære, at vi ikke tør kritisere og udfordre hinanden.

Så når jeg i dag sidder med en veninde, der er ked af sit liv og ikke forstår, hvorfor hun bliver ved at havne det samme sted, prøver jeg at have modet til at sige, hvad jeg tænker. Også når det er svært. Kærligt og konstruktivt selvfølgelig, for jeg ønsker jo ikke at skubbe hende fra mig Moby Dick-style, men jeg forsøger virkelig at være reel og gøre hende bevidst om sit medansvar for situationen, så hun ikke hænger fast i offerrollen. Det er ikke altid, jeg tør komme ud af busken, men jeg er mig mit ansvar meget bevidst. Jeg er ikke nogen sandhedens apostel, men hvis jeg ikke tør sige min mening til mine venner, så er jeg ikke særlig meget værd som ven. Eller hvad? Ligesom det lader til at have truet et par af dine venskaber at tage bladet fra munden, har det også påvirket et par af mine de sidste par år.

Sandheden er ilde hørt, javel, men undertrykt foragt maskeret bag medfølende nik er satme værre! Som min veninde Agnes siger det: ,,Get over cute!’’. Bare fordi vi er det følsomme køn, behøver vi ikke være sarte. Jeg kan lide dine rynkede bryn og din hudløse fremstilling af barselslivets choktilstand, jeg er ikke bange for dit inkvisitoriske blik (kun lidt) og forventer ikke syndsforladelse per automatik. Jeg er glad for, at du er med på at skrive sammen. Vi kan jo sagtens stadig mødes til bekræftende Dr. Jekyll-kaffeslabberaser på vores lokale lattebar, så vi får et trygt modspil til vores Mr. Hyde-korrespondance. Veninder til kaffe og venner på skrift.

Katrine

15

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 16 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

P.S. Jeg skrev denne mail til dig i toget på vej til Århus, og gæt, hvem der rejste sig fra sædet lige bag mig, da vi ankom til Århus H? Ingen andre end Poul Nesgaard himself. Tydeligvis et tegn fra oven! Jeg skulle virkelig lægge bånd på mig selv for ikke at løbe hen og give ham en krammer. Eller et klap på skulderen.

28. januar

Emne: Død over Carrie Bradshaw Kære Katrine Hvor befriende ligefrem at få carte blanche til at sige sin mening. Selvom jeg – for at være medgørlig og midtsøgende i vores nye bekendtskab – var mere end villig til at forsøge at lægge bånd på mig selv og min ellers ret veludviklede evne til at tale lige ud af posen, er jeg unægtelig dårlig til at simulere konsensus. Derfor er det faktisk heller ikke ofte, jeg taler mine venner efter munden, mens jeg i tankerne hidsigt afklapser dem, og de er sjældent i tvivl om, hvad jeg mener om de realiteter, jeg bliver præsenteret for. Naturligvis bræger jeg ikke hver eneste tanke, der popper op i hovedet på mig, højlydt ud til masserne. Der er gudskelov et filter derinde, som gør det muligt for mig at begå mig i verden, så jeg kommenterer ikke på gardiner, der ikke falder i min smag, eller på dubiøse valg af livsledsagere, når alle parter tilsyneladende er lykkelige. Men hvis jeg bliver indkaldt til en mundtlig gennemgang af årsagerne til en venindes glædesløshed, forlader jeg ikke seancen uden at have lyttet, trøstet og givet oprigtigt udtryk for mit syn 16

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 17 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

på problematikken – med et lille løsningsforslag on the side.

Der bliver ikke strøget med hårene, hvis der sidder genstridige, filtrede totter i manken, for du har helt ret i, at den slags konfliktskyhed ikke gavner nogen. De gange, hvor jeg selv er svømmet ud på dybt, minefyldt vand, var det de venner, der stillede spørgsmålstegn ved min ubegavede adfærd, som fik mig til at søge ind på land igen. De andre, der heppede forlorent og roste mig for min middelmådige crawl, gjorde sig jo i virkeligheden nærmest medansvarlige for min situation.

Så jeg er helt med på at tale lige ud af posen, og selvom mange kvinder bakser med berøringsangst, er det for mig ikke nogen nævneværdig udfordring at komme med et svar, når jeg bliver bedt om at give et bud på, hvorfor en given hårdknude er opstået. Det, der for alvor tester, om du og jeg kan udholde hinandens oprigtighed i løbet af det næste års tid, er, om vi også er ærlige om, hvad vi mener om hinandens levemåder, metoder og garanteret usømmelige bekendelser. Kan du klare mosten, hvis du fortæller mig om din forkærlighed for Socialistisk Folkeparti, og jeg responderer med et gab? Og bliver jeg mon børnefornærmet, hvis du rynker på næsen og korser dig over den måde, jeg opdrager min datter på? Jeg ved det ikke, men jeg tør godt tage chancen, og jeg vil gøre mit bedste for at æde dine tilbagemeldinger – de fornøjede såvel som de fnysende – med et smil. Men det bliver interessant at se, om der overhovedet opstår en eneste kontrovers i løbet af vores korrespondance, for på papiret er vi jo forbavsende ens. Vi er begge i trediverne, bor i Valby og er gift med mænd, vi har været i forhold med i omtrent syv år. Derudover hedder vores respektive ægtefæller det samme, og vores børn går i samme institution på samme stue.Vi er begge freelancere, har langt hår, brune øjne, er lige høje, bruger samme størrelse i både sko og 17

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 18 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

tøj og har tilsyneladende temmelig ensartet smag i både mode og indretning. Det er næsten lidt uhyggeligt. Vi grundcementerer jo den herskende tendens, der er, til at kvinder ligner samlebåndsdukker, fordi vi i tide og utide får kollektive hjerneblødninger over de samme film, forbilleder og trends.

Jeg troede indtil forleden, at ensretningen primært skyldtes Sex and the City-fænomenet, men det er gået op for mig, at vi allerede i en tidlig alder bliver hjernevasket af både Disney og Brødrene Grimm. For da min datter i forgårs parallellegede med en venindes jævnaldrende søn, var det så indlysende, at det er os – forældrene – og samfundet, der sørger for at fastholde kønnene i de roller, de har haft siden tidernes morgen.

For mens drengen sad og fedtede rundt med sine medbragte legetøjsbiler og superheltefigurer, sad min datter med sin Belle-Barbie og Ariel-dukke og lod dem udveksle livserfaringer.

Med affekteret damestemme berettede hun om Udyret, som trods sin diktatoriske og usympatiske stil alligevel ender med at få Skønheden, og om Prins Erik, der udelukkende ved hjælp af sit reklamesmil og bølgende charlatanfrisure får havfruen til prompte at droppe både saltvand, fiskeskæl, konkylie-lingeri og sin familie. Et hurtigt kig på både Askepot, Mulan,Yasmin, Snehvide, Rapunzel, Pocahontas og Tornerose bekræfter, at det eneste, de fagerhårede figurer lærer pigebørnene, er at falde på halen over mænd. Mænd, de kun har kendt i ganske få øjeblikke, inden de vælger at gifte sig med dem, vel at mærke. The End! Mon det er derfor, så mange singlekvinder har svært ved for alvor at nyde tilstanden og er desperate efter en diamantring og et eviggyldigt ,,I do’’, mens mænd langt bedre kan sætte pris på livet uden påhæng, indtil den rette dukker op?

Hvis min egen mand ikke havde indfriet mine dagdrømme 18

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 19 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

i sin tid, ville jeg i dag garanteret være én af dem, der lavede endeløse analyser på udmeldinger fra en række forskellige Mr. Wrongs, totalt kærlighedshungrende og med kikkerten indstillet på min egen, lille navle. Men jeg håber alligevel, jeg ville have lært noget af årene på datingmarkedet – at jeg ville kunne hvile mere i mig selv og huske på alt det andet gode, der er i livet. For jeg bliver lidt skidt tilpas, når jeg løber ind i singlekvinder på min egen alder, som er kørt fast i SATC-rutinen.

Da jeg var i starten af tyverne, og serien kørte på sit højeste herhjemme, var det da vældig let at identificere sig med de fire kvinder, som hovedsagligt talte om mænd, købte sko og var enormt forhippede på at figurere på de rette VIP-lister over hele Manhattan. Nu, hvor jeg er 31, og endnu nemmere burde kunne relatere til seriens hovedpersoner, synes jeg, det er ubegribeligt, at fire så umiddelbart begavede og kultiverede kvinder ikke havde noget mere interessant at tage sig til – i det mindste noget af tiden!?

Jeg har set hvert eneste afsnit af serien adskillige gange og har ligesom så mange andre voldforgudet Sarah Jessica Parker og damerne, men jeg er ked af at måtte sige, at jeg er vokset fra dem – vokset fra livsstilen. Ingen tvivl om, at den gode Miss Bradshaw har hjertet på det rette sted, men hun lader også til at være enormt selvoptaget, skabet, overfladisk og desperat. And I couldn’t help but wonder ... måske er det på tide at bevæge sig væk fra netop den adfærd? Jeg vil i hvert fald gøre mit for at proppe nogle andre værdier i min datter, så hun ikke om tredive år render op og ned ad 5th Avenue med et selvdødt egern på hovedet og en lyserød glimmer-iPhone i tasken på jagt efter den eneste ene.

Anne Mette 19

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 20 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

12. februar

Emne: Manden, kvinden, konen og hendes elsker Kære Anne Mette Det lyder på alle måder fornuftigt at forsøge at give din datter andre mål her i livet end at stavre ned ad 5th Ave med et selvdødt egern på hovedet. Bravo! Ingen grund til at opdrage næste generations kvinder til at være nytteløst nuttede og passive, når de nu kan aspirere til alt muligt spændende, som for eksempel mediemogul eller statsminister. Dog må jeg tilstå, at jeg her seks dage før premieren på en teaterforestilling på Det Kongelige Teater, hvor jeg indtager scenen iført tebakkehat og krinolinekjole, ikke kan undgå at føle mig en lille smule truffet. Jeg vælter mig i fjer og tylskørter fra 9 til 17 for tiden og er på mange måder personificeringen af de Askepotbarbiedukker, du nu har set dig sur på. En dårlig rollemodel for at sige det mildt. Det er vist et held, jeg fik en dreng.

Og dog. Spørgsmålet er, hvor meget din datters sexistiske legetøj og tegnefilm i virkeligheden betyder for den person, hun vokser op til at være. Under min graviditet drøftede jeg netop meget med min kære feministmor, hvor meget vi forældre ubevidst pådutter vores børn kønsroller fra fødslen. Så jeg var helt fra starten utrolig bevidst om, hvordan Cassius opførte sig, og hvordan vi responderede på det. Præsenterede ham for arvelegetøj fra både piger og drenge og lod ham gå i alle farver – også lyserød – for ikke at sætte ham i bås. Men altså, fra før han kunne kravle, har han bare været umådelig begejstret for høje lyde, maskiner, biler og folk, der slår sig. Vi 20

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 21 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

har virkelig prøvet at lokke med klæde-ud-tøj, malestue og perleplader, men lige lidt nytter det. Efter to minutter er fedtfarverne blevet til tog, der kører ud over en afgrund og smadrer mod stuegulvet, muahaaaa! Jeg er ellers en udpræget tilhænger af miljø over arv, men lige med hensyn til kønsroller tror jeg desværre, det grundlæggende materiale er medfødt.

Derfor tilhører jeg også den udskældte og – indrømmet – ofte råirriterende gruppe læbestiftsfeminister, der mener, at ligeløn er en lige så stor selvfølge, som at manden holder døren for kvinden og bærer de tungeste indkøbsposer. Mænd og kvinder er lige meget værd og samtidigt grundlæggende forskellige.

Det er ikke en forudsætning for ligestilling, at mænd går i høje hæle, og kvinder kløver brænde.

Derfor generer den verserende debat om ,,tabermanden’’ mig også enormt. Et skingert kor af forsmåede mænd fylder i mediebilledet med deres holdning om, at den moderne mand ikke længere har sin naturlige plads, nu hvor kvinden er blevet så magtfuld. Kvinder dominerer både i hjemmet og på arbejdspladsen, stiller umulige krav til deres partnere og tryner manden ind i en taberrolle, hvis behov slet ikke tilgodeses af samfundet. ,,Hvor er Fædrehjælpen? Hvorfor er der mange flere mænd end kvinder i fængslerne og på samfundets bund?’’ Der har altid været flere mænd på samfundets bund – og top – end kvinder, det har intet med moderne kønsroller at gøre. Tværtimod. Selvfølgelig skal tabernes behov tilgodeses, hvad enten de er mænd eller kvinder, men at påstå, at kvindernes nyvundne ligestilling (sådan da) har udspillet manderollen, er både småligt og dumt. For det er jo ikke kun kvinder, der nyder godt af at være aktive på arbejdsmarkedet og at have et liv med flere facetter. Mænd har også fået mulighed for at leve et meget mere nuanceret liv med et langt tæt21

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 22 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

tere forhold til deres børn. Vi nærmer os hinanden og nyder alle godt af kønsrollernes sammensmeltning. At det kan være forvirrende for alle parter at finde sig til rette, er forståeligt nok. Det tager sin tid at vende flere tusind års skæv magtbalance, men jeg tror, det på sigt vil vise sig at være gavnligt for alle, at kvinder ikke bare lakerer negle og venter på at blive samlet op og forsørget af en mage.

Du skriver, at du identificerede dig med kvinderne i SATC (som jeg må tilstå ikke at have set meget af – er det en brist i min opdragelse?), da serien kørte i nullerne. Jeg har ved gud også identificeret mig med uendelige rækker af uselvstændige, kærlighedshungrende kom-dog-og-elsk-mig-typer lige fra Baby fra Dirty Dancing til Julia Roberts’ yndige gadeluder i Pretty Woman. Heltinder med ben i næsen, lange øjenvipper og en uudslukkelig tørst efter at blive reddet væk fra deres trøstesløse liv af Mr. Boombastic. Det forekommer mig, at drenge generelt er mere proaktive i deres identitetssøgende ungdomsår, og hvis jeg havde en datter, ville jeg også gøre mit til at lære hende ikke at sidde og vente på livet, men storme det i møde med mere mod end egernhat. Men noget, man ikke kan tage fra de velklædte SATC-madammer, er, at de gjorde deres for at sætte fokus på og skabe plads i samfundet til kvinders seksualitet. Pludselig viste fire kvinder fra verdens mest toneangivende by, at det var o.k. at shoppe sexlegetøj, eksperimentere med køn og stillinger og at stille krav til sin sexpartner.

Det er naturligvis blevet sagt, vist og råbt ud over verdens tage adskillige gange inden, men med den tv-serie nåede budskabet virkelig ud til de brede masser og blev kvindeeje. Let’s talk about sex, baby!

Jeg har aldrig talt om sex med mine veninder. Det har ikke 22

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 23 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

været tabuiseret, vi har bare ikke vidst, det var noget, man kunne få noget ud af at diskutere. Der har selvfølgelig været spredte høhø-referencer til ekstraheftige udskejelser og et væld af størrelsesindikationer på sexpartnernes genitalier (kvindens evige trumfkort), men egentlig samtale om sex har jeg aldrig oplevet. Altså sådan en, hvor man sagligt udveksler tips og erfaringer. Når jeg en sjælden gang imellem har forsøgt med påtaget afslappethed at sige ting som ,,kvinden får jo ikke en skid ud af at blive taget bagfra’’, er der altid blevet larmende stille over kaffekopperne, efterfulgt af et nervøst grin og et emneskift. Helt ærligt, der er jo altså en del teknik involveret i at få orgasme, og hvorfor dog ikke give så værdifuld information videre til sine venner? Den dér enorme forlegenhed har virkelig været irriterende.

Heldigvis ændrede det sig omkring årtusindskiftet, og jeg giver Sarah Jessica og hendes tapre musketricer en del af æren for opblødningen. Efter et livslangt, nært venskab uden sexsnak droppede min veninde Agnes og jeg på en venindetur til Paris pludselig ind i en sexlegetøjsshop, hvor vi storfnisende handlede bind for øjnene, penisringe og vibrerende dimser. De vibrerende dimser var fjernstyrede og skulle ved hjemkosten placeres i vores undertøj, mens fjernbetjeningen højtideligt blev overleveret til vores respektive kærester. Uhh, se os være vovede! Vi snakkede om det på hele turen, skrev frække sms’er til kæresterne og grinede lummert af de orgier, der ventede os i København. Desværre var min dims defekt og Timms reaktion på at trykke på knappen derfor noget mere afmålt end forventet. Agnes kunne senere berette, at hendes dims, som faktisk fungerede, ikke havde gjort meget andet end at brumme højt i hendes underbukser, hvilket ledte til en forholdsvis pinlig og ikke særlig fræk misforståelse. Ikke lige det 23

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 24 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

sexlegetøjseventyr, vi havde forventet. Men vi fik snakket sex den weekend i Paris, Agnes og jeg, og det var i sig selv fantastisk at kunne dele emnet med min veninde. Très SATC, bare på en helt anderledes selvsikker og cool måde, naturligvis.

Så, altså, ligefrem at udstede en fatwa over Carrie Bradshaw ved jeg nu ikke, om jeg synes, hun har fortjent. Serien er jo allerede håbløst forældet og behøver velsagtens ikke noget dødsstød fra os, men budskabet? Du har ganske ret i, at kvinder bør kaste sig ud i livet i stedet for at vente på Mr. Big, i gennemstylet ensomhed. Men at kvinder nedbryder århundreders tabuisering af den kvindelige seksualitet og sørger for sig selv – på alle måder, hrmm – er en udvikling, jeg noterer mig med stor tilfredshed. Om jeg så må sige.

Katrine

20. februar

Emne: Sex, Løgn og ... Drenge!?

Kære Katrine Når du efterlyser mere sexsnak i vennekredsen og uddeling af gode råd, mener du så en moderne pendant til kogekonernes selverklærede news you can use, således at sætninger som: ,,Det er min erfaring, at brødet får en lækker svampet konsistens, når man giver dejen et skud malt’’ bliver til: ,,Jeg oplever, at doggy style fungerer som et kærkomment punktum på en langstrakt omgang bang-bang’’?

24

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 25 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

Jeg har egentlig aldrig manglet den slags elskovsopslagsværker, for er du gal, jeg har talt meget om sex med mine venner – også længe før det blev Manhattan-moderne. Jeg har kun én veninde, hvor snakken altid har begrænset sig til de hersens høhø-statements, du henviser til, men alle de andre har aldrig lagt udpræget mange fingre imellem, når det er kommet til sexlivsreferaterne. Blandt andet har jeg en veninde, som parallelt med politologistudierne og Mensa-møderne for fantasiens skyld besøgte en gruppesexklub og for en stund forsøgte sig som stripper på en herrebar på Vesterbro, hvor hun kastede sig ud i bondageeksperimenter med mænd på sin fars alder. En anden veninde begyndte – efter at have været penisforskrækket og bly som en viol i årevis – at skildre scener fra sit privatliv, der var som taget ud af Hank Moodys roman med den noget ildevarslende titel ,,Fucking and Punching’’. Mine veninder og jeg har altså ofte grinet af usympatiske mandfolks småbitte dillermænd, talt om porno, perversiteter og positioner, og jeg har sågar engang foræret en erotisk underernæret slyngveninde en guldfarvet vibrator i fødselsdagsgave. Hun kiggede noget forlegent på den og tog den modstræbende med sig hjem, men efter halvanden times tid modtog jeg en sms med ordene: ,,Tak, tak, tak, tak, tak, tak, tak, tak!’’

Det er altså ikke fordi, jeg har særligt aparte eller forskruede venner, de har bare altid været meget meddelsomme om ting, de fleste andre måske ville foretrække at holde hemmeligt, og faktisk blev jeg mere chokeret over den veninde, der for nylig fortalte mig, hun udelukkende dyrker pligtsex med sin kæreste, end over hende, der i månedsvis smed tøjet under kodenavnet Chloé på Dollhouse i Istedgade. En kontroversiel seksualitet er nu alligevel bedre end ingen, vil jeg mene. Men jeg 25

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 26 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

både hørte og fortalte langt flere udpenslede redegørelser tidligere, end det er tilfældet i dag, for nu, hvor de fleste af os er i faste forhold, er der ikke samme iver efter at komme med intimbekendelser og saftige anekdoter. Jeg er ikke specielt blufærdig eller nem at lamslå, men jeg synes, at sex er blevet privat på et helt andet plan, dels fordi det i dag betyder noget, dels fordi det føles højforræderisk over for Tim at lade vores sexliv fungere som tøseunderholdning over en kop kaffe på den lokale Ricco’s. Det er en fortrolig (dog helt normal og voldsfri) del af vores liv, som ikke deles med andre, og jeg føler derfor ikke det store behov for at afsløre mere over for mine venner, end at det går ganske glimrende på dén konto.

Men én ting, der alligevel er værd at understrege, er, at sex bliver mere ærlig – og derfor bedre – med alderen. For det er ikke helt utænkeligt, at et par af de historier, jeg har hørt fra min omgangskreds i tidens løb, har været krydret med en smule overdrivelse og lidt løgn hist og her, og når jeg tænker tilbage på mit eget sexliv i gamle dage, var det da også proppet med simulering og (selv)bedrag. For jeg tror egentlig, jeg var langt mere optaget af at virke god i sengen end af selv at få noget ud af det, og hvor er det dog snotdumt. ,,Var det også godt for dig?’’ Øh. Næh!? Jeg har i hvert fald lært, at man får meget bedre sex af at droppe lyveriet og huske sig selv på, hvorfor man i det hele taget ligger der og knokler rundt ovenpå hinanden. I de færreste tilfælde er det jo for at forøge familien! Det kræver lidt øvelse og en hel del ægte fortrolighed at nå dertil, hvor man er aldeles uforstilt, for det er bare så indgroet en del af vores personlighed – at lyve, mener jeg. De små hvide løgne, vi lirer af, fordi vi er høflige eller konfliktsky, og de selviscenesættende usandheder, vi benytter os af, når vi runder generøst op på vores livsfacit. Dit nytårsforsæt om mere ærlighed er 26

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 27 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

simpelthen så fint, men på visse områder skal jeg tage mig selv gevaldigt i nakken for at komme ind i kampen sammen med dig, kan jeg mærke.

Jeg har nemlig løjet hele ugen. I tirsdags fik Tim og jeg at vide, at det er en dreng, der mosler rundt inde i min vom for tiden, og jeg tudbrølede, da nyheden faldt – af skam. Skam over, at min umiddelbare reaktion var ærgrelse efterfulgt af skuffelse og bedrøvelse. En dreng!? Det var jo slet ikke sådan én, jeg havde bestilt! Under min første graviditet var jeg bedøvende ligeglad med kønnet, men i denne omgang havde jeg virkelig ønsket mig en datter til. For min skrukhed, da vi besluttede os for at få et barn mere, var udelukkende resultatet af min vilde datterforelskelse, så jeg forventede afgjort at få serveret endnu en lille blåøjet pige med hjerteformet mund og lange, smukke vipper. Mild, yndig, medgørlig og ... pigeagtig!?

Så mens scanningslægen kørte rundt med ultralydsfidusen på min mave og talte eksalteret om min søns fine hovedomkreds og (gudskelov) fejlfrie hjertekamre, kæmpede jeg forgæves for at holde tårerne tilbage, mens tanker om fodboldtræning, Byggemand Bob, ADHD og legetøjspistoler drønede rundt inde i hovedet på mig på en baggrund af dødssyge drengefarver som koboltblå, musegrå og flaskegrøn. Jeg kæmpede med billedet af et hyperaktivt tornadobarn, der raserer lejligheden og kravler på væggene, mens der fra hans mund lyder en konstant, larmende strøm af ord akkompagneret af et par tilfældige knytnæveslag ud i luften. En dreng! Jeg kunne simpelthen slet ikke forstå, at vi ikke skulle have en Vega II og syntes pludselig, situationen var lidt uoverskuelig. Og så hulkede jeg – og var meget, meget flov over mig selv! Skammede mig og undskyldte grådkvalt til den lille baby i min mave.

Så jeg har altså ikke været helt ærlig omkring mine følel27

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 28 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

ser, når jeg i ugens løb har ringet til mine veninder og informeret dem om, at jeg skal være drengemor – navnlig ikke over for dem, der selv er det, for de skulle jo nødig tro, at min betuttelse over y-kromosomet er baseret på min erfaring med deres naturligvis vældig søde og artige børn. Desuden vil jeg helst heller ikke have, de tænker, at jeg er et foragteligt menneske, fordi jeg ikke faldt i svime af lykke på scanningsbriksen. Men jeg ved jo, at jeg, når jeg om nogle uger har vænnet mig til tanken, vil mene, at det er det eneste rigtige. Jeg er heller ikke i tvivl om, at jeg bliver lige så ellevild og kærlighedsramt, når jeg møder min søn, som jeg blev, da jeg fik min datter, eller at jeg er dødvelsignet over også at få lov til at opleve at være mor til en dreng. Men indtil erkendelsen for alvor rammer mig, vælger jeg altså at smide en løgner på bordet, når folk spørger, om det ikke bare er lykken at skulle have én af hver.

Anne Mette

25. marts

Emne: Hvad man kan forvente, når man venter sig Kære Anne Mette Først og fremmest vil jeg lige takke dig for at have plantet parallellen mellem svampet brød og baghylere i mit hoved. Det har givet mig nogle helt nye, uventede billeder på nethinden og sikret, at min oplevelse af begge dele for altid vil være en anden.

28

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 29 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

Tænk, at du har foræret en veninde en gylden dildo! Jeg føler mig bornert og kedelig ved tanken om den parade af bluser og vaser, jeg gennem tiden har pakket ind til mine veninder.

Den ene gang, jeg har kastet mig ud i at forære en veninde en bundløs trusse, var det som en barselsgave, der blev overrakt på fødegangen, og det var ikke nogen succes. Siden da har jeg holdt mig pænt til vaserne. Jeg får en ustyrlig trang til at pynte på tingene og digte historier om mit vilde liv på (senge)kanten, når min gennemsnitlighed bliver så evident. Men når sandheden skal frem, er jeg bare hamrende monogam, lidt genert og – som mange andre kvinder – udstyret med en sexlyst, som primært udspringer af forelskelse og derfor begrænser sig til en snæver skare udvalgte yndlinge. Ikke samtidig, vel at mærke. Det lyder så sejt med din veninde, som eksperimenterer med sexklubber og stripshows og står så meget ved det, at hun deler det med sine venner. Det vildeste input (høhø), jeg kan komme med i den retning, er lidt fifleri med en ustyrligt komisk version af Kama Sutra, illustreret af akrobatiske par med inderligt liderlige ansigter. Ikke særlig vovet, måske, men til stor morskab for denne husholdning. Du har ret: sex bliver ærligere og derfor bedre med alderen. Mindre exhibitionisme, mere nydelse. Her i huset er definitionen på striptease at smide joggingbukserne inden en rusketur på sofaen. Ikke særlig glamourøst, men fuldt af leg, ømhed og synkronisitet.

Derfor kan jeg også styre trangen til at lyve mit sexliv vildere, end det er, og overlade strippereventyrene til dine modige veninder. Der er andre ting, der er mere presserende at lyve om.

Du skriver, du har løjet hele ugen. Jeg må tilstå, at jeg har løjet tæt hele livet. Ikke om de store, vigtige ting som kærlighed og pengesager, men titusindvis af småløgne om undladel29

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 30 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

ser, udeblivelser og almene fuck-ups. Jeg er verdensmester i sociale hyggeløgne om folks nye, grimme frisurer og babyer, og jeg stikker gerne en plade, når jeg hellere vil læse avis på sofaen end gå til en fjern kusines barnedåb. Sommetider lyver jeg oven i købet i situationer, hvor det overhovedet ikke er nødvendigt. Forleden lynparkerede jeg ved et busstoppested, mens Timm løb ind og hentede sushi til os. Efter 30 sekunder bankede en motorcykelbetjent på vinduet og spurgte mig venligt, hvad problemet var. Her kunne og skulle jeg naturligvis have bekendt kulør, undskyldt ydmygt og flyttet bilen 50 meter. I stedet valgte jeg instinktivt at stikke en plade om en fejlagtig gps og lade som om, jeg var forvirret og fortabt midt i al den farlige trafik. Jeg havde betjentens fulde sympati, lige indtil Timm kom tilbage med sushiposerne og satte sig ind i bilen.

Hr. Betjent blev rasende, kaldte mig en idiot og truede med bøde. Det var en næsten ubærlig pinlig og desuden aldeles unødvendig situation at placere både mig selv og Timm i. Jeg blev naturligvis rasende på ham efterfølgende: ,,Hvorfor helvede skulle du komme tilbage lige der?’’ snerrede jeg, men vidste jo godt samtidig, at det pinlige optrin skyldtes min egen uærlighed og ikke hans dårlige timing.

Hvis vi nu tilsidesætter din skuffelse over barnets køn et øjeblik, vil jeg da gerne lige ønske tillykke med den veloverståede scanning. Fejlfrie hjertekamre og korrekt antal fingre og tæer er trods alt det vigtigste. Som mor til en dreng (verdens dejligste, overraskende nok) har jeg naturligvis svært ved at forstå din skepsis. Men okay, hvis jeg vender den om og forestiller mig at skulle have en pige, svimler jeg også ved tanken om tyl, pink og My Little Pony. Ud over det åbenlyst upraktiske i, at jeres kommende søn ikke vil kunne arve storesøsters tøj og le30

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 31 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

geting, synes jeg ellers, det lyder ret ideelt med en af hver. Er det ikke opskriften på den perfekte kernefamilie? Far, mor, søster, bror, lykkeligt på landet bor. Når det umiddelbare chok har lagt sig, tror jeg, du bliver lykkelig for det. Mødre og sønner har et ganske særligt bånd (siger denne drengemoder i hvert fald), og om ikke andet, så får du i det mindste mulighed for at opleve en harmonisk teenagetid med ét af dine børn.

Et spørgsmål, der brænder i mine fingerspidser, er, om du er bange for, at det første år med jeres dreng bliver lige så svært og grådkvalt, som det var med Vega? Og har I tænkt jer at forholde jer på samme måde med jeres søn, som I gjorde med hende, med hensyn til amning, putteritualer og alle de andre udfordringer, som jo fylder hele universet, når man er førstegangsforældre? Nu, hvor I har prøvet én model og har set nogle af dens konsekvenser, vil I så gøre det samme, eller er I blevet klogere? Det er spørgsmål, jeg jævnligt stiller mig selv, og det er mit indtryk, at jeg ikke er alene om overvejelserne. Det, man nemlig ikke ved, før man har fået børn og derfor endnu har sine renskurede idealer i behold, er, at man som forælder får testet alle sine principper ikke tre, men tretusind gange om dagen, oftest midt i et kaos af søvnløshed og gråd.

Det er nemt nok at have en generel holdning til, hvordan børn skal sidde ved et middagsbord, men med børn er der altid en trilliard gråzoner og afvejninger, som indimellem gør det svært at være principfast. Mest af alt, fordi man ikke længere kan huske, hvilke principper man engang stod så fast på. Jeg sætter dagligt spørgsmålstegn ved mine egne forældreegenskaber, for det er altså ret svært at vurdere, om man gør tingene nogenlunde fornuftigt, når livet drøner af sted med 100 kilometer i timen gennem morgenmad, vandpytter, børnetime og godnathistorier.

31

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 32 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

Timm og jeg var nogle af de sidste i vores vennekreds, som blev forældre, og havde derfor haft god tid til at observere vores venner få børn og diskutere indbyrdes, hvilken slags forældre vi gerne ville være. Og – især – hvordan vi ikke ville være. Som alle andre var vi overbevist om, at lige netop vi kunne genopfinde forældreskabet og som de første i verdenshistorien være cool forældre. Jeg ved nu, at de slet ikke findes – der er ingen ny og genial måde at være forælder på. Vi var enige om, at vi for guds skyld ikke ville ofre vores respektive identiteter på forældreskabets bål og for alt i verden ikke slås om barnet og lade dets behov splitte os ad.Vi var begge to rædselsslagne ved udsigten til manglende søvn og kontrol over tilværelsen. Den forestående livsomvæltning var uoverskuelig.

Velmenende jordemødre rådede os til bare at føle os frem og lade babyen fortælle os, hvad han havde brug for. I betragtning af, hvor fatale konsekvenser vores valg kunne få, virkede det som verdens mest utilstrækkelige handlingsplan. Tænk nu, hvis vi kom til at ødelægge baby! Vi havde brug for en opskrift at støtte os til, og det fik vi i den engelske jordemor Gina Fords guide til småbørnsforældre Contented Little Baby Book. Nogle af vores venner havde brugt systemet med stor succes, og vi syntes, det virkede som en konstruktiv måde at skabe lidt orden i kaos.

Gina Ford, også kaldet The Queen of Routine, er en omdiskuteret person. Eller rettere sådan én, mødre på internetforummer refererer til som hende, der ,,binder babyer fast til raketter og affyrer dem over Sydlibanon’’. I Danmark, hvor babypleje lader til at være for nogle mødre, hvad islam er for særligt ortodokse salafister, er hun decideret forhadt. Hendes omstridte bog sætter alt i system i babyens første år: amning, sovetider, baderitualer. Megakontroversielt i et land, hvor det 32

JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 33 SESS: 40 OUTPUT: Tue May 29 13:21:32 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Aktuel/odt2/129710_Klap_i_hest_133x210_palatino/Materie

at vække en baby anses som værende forbryderisk på linje med at frarøve gamle damer deres folkepension. Selv moderens morgenmad bliver programsat a la ,,Kl. 07.20: am-barnetfra-venstre-bryst-i-20-minutter-mens-du-spiser-en-portionmysli’’-agtigt. Jeg kan godt selv høre, hvor tosset det lyder. Især for sådan nogle som Timm og mig, der normalt sætter en ære i at være impulsive og uorganiserede. Men ud fra devisen, at små børn har godt af ro og regelmæssighed, var det altså vores bedste bud.Vi fulgte den slavisk i de første par måneder, mens omverdenen korsede sig og kom med slet skjulte hentydninger. Det var sgu hårdt! Primært fordi Cassius, som åbenbart slægter sine forældre på, pure nægtede at lade sig presse ind i noget skema og konsekvent var sulten og træt på alle de forkerte tidspunkter. Men vi overlevede uden at blive skøre eller skilt, så måske hjalp systemerne os alligevel. Jeg har selvfølgelig ikke noget at sammenligne med, så det var muligvis også gået fint uden opskrift, men jeg vil stadig anbefale den varmt til især førstegangsfødende, som gruer for barselslivets faldgruber.

Men altså, hvad er jeres slagplan for sønnike? Hvis I da ellers har nogen. Du slår mig ikke umiddelbart som typen, der ville kaste dig ud i dikterede babyrutiner, men du må endelig sige til, hvis du vil låne bogen!

Katrine

33