Lord Byron - læseprøve by Lindhardt og Ringhof / Forlaget Carlsen

Byen i Byen, Frederiksbergs moderne kulturhi storie (red.), 2008 Mod er svaret. Karen Blixens udgivelser i USA og England, 2005 Borgerlige brydninger, 2002 Længslens vingeslag. Analyser af Karen Blixens fortællinger, 1996 Værdier i krise, 1994 Familien og fremtiden, 1986 „Omkring Syv fantastiske Fortællinger“, Blixeniana 1980

frihedshelten, der virkeliggjorde de drømme og ideer, samtidens

digtere kæmpede for. I dag kender de fleste ham primært for hans heltedød som 36-årig under den græske frihedskrig i 1824 og for hans farverige og kontroversielle liv.

I Lord Byron – en europæisk frihedshelt leverer Grethe Rostbøll

et portræt af den britiske romantiske digter med vægt på den dobbelthed, der prægede hans liv og værk. Samtidig er det et portræt

af verden efter den franske revolution og Napoleons herredømme; en periode med spirende håb om demokrati og frihedsrettigheder

og med bitre stridigheder mellem den gamle verden og den nye tid.

Byron

Karen Blixen og Sverige, 2011

George Gordon Byron var i 1800-tallet det store ideal i Europa–

Lord

GRETHE F. ROSTBØLL Født 1941, forfatter, mag.art., fhv. kultur minister. Har tidligere udgivet:

Grethe F. Rostbøll

F OTO : S T E E N B R O G A A R D

261 mm

&& Poesi & politik

G r e t h e F. Rostbøll

Lord

Byron

110 mm

og sammenhængen mellem poesi og politik gør Byron mere aktuel end nogensinde.

155 mm

1798 – adlet som Lord Byron, flytter til Newstead Abbey 1801-1805 – elev på Harrow-on-the-Hill 1805-08 – studerende på Trinity College, Cambridge 1809 – indtager sin plads i House of Lords 1809-1811 – den lange rejse til Levanten 1812 – debut med Childe Harold’s Pil grimage 1815-1816 – gift med Annabella Milbanke 1816 – forlader England, bor nogle måneder i Svejts 1816 – udgiver The Prisoner of Chillon 1816-1819 – bor i Venedig og møder Teresa Guiccioli 1819 – første udgivelser af Don Juan 1819-1822 – bor i Ravenna og Pisa 1822 – The Vision of Judgment udkommer 1823 – afrejse til Grækenland 1824 – dør i april i Missolonghi

En europæisk frihedshelt

Byrons digtning blev symbol på kampen for frihed og tolerance,

Lindhardt og Ringhof

115343_Lord_byron_smudsomslag.indd 1

GEORGE GORDON BYRON (1788-1824) 1788 – født i London, bor i Aberdeen, Skotland de første ti år

23,5mm

155 mm

GEORGE GORDON BYRON, 6TH BARON BYRON BY RICHARD WESTALL, OIL ON CANVAS, 1813 © NATIONAL PORTRAIT GALLERY, LONDON

110 mm 27/07/15 13.12

GR ETHE ROSTBØL L

Lord Byron En europæisk frihedshelt

Lindhardt og Ringhof

Lord Byron En europæisk frihedshelt ©2015 Grethe Rostbøll og Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Omslag: Bettina Kjærulff-Schmidt med beskåret foto af George Gordon Byron, 6th Baron Byron by Richard Westall, oil on canvas, 1813. © National Portrait Gallery, London Forsats: © The British Library Board, Egerton 2027 f28 Eftersats: © The British Library Board, Egerton 2027 f70 Bogen er sat med Utopia hos Christensen Grafisk Trykt hos Livonia Print ISBN 978-87-11-45337-7 1. udgave, 1. oplag 2015 Printed in Latvia 2015 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof, et selskab i Egmont Bogens illustrationer er så vidt muligt clearet med rettighedshaverne. Skulle nogle være overset, er det sket utilsigtet, og retmæssige krav vil ved henvendelse til forlaget blive honoreret, som var retten indhentet i forvejen. Forfatter og forlag ønsker at takke følgende fonde for støtte til bogen: Velux Fonden Augustinus Fonden Krista og Viggo Petersens Fond

INDHOL D

7 Forord 9

INDLEDNING – Byron som et spejl af tiden

K A PITEL 1 – Byrons baggrund

K A PITEL 2 – Den store rejse, 1809 til 1811

K A PITEL 3 – Udgivelsen af Childe Harold

K A PITEL 4 – House of Lords

K A PITEL 5 – Dobbeltheden

K A PITEL 6 – Berømmelse og personlige relationer

K A PITEL 7 – Eksil og skaberkraft

K A PITEL 8 – Venedig 1816-1819

104

K A PITEL 9 – Don Juan, Byrons hovedværk

114

K A PITEL 10 – Ravenna 1819-1821

126

K A PITEL 11 – Pisa 1821-1822

151

K A PITEL 12 – Ventetid på De Joniske Øer

159

K A PITEL 13 – Missolonghi

170

K A PITEL 14 – Døden i Grækenland

179

K A PITEL 15 – Receptionen i Europa

187 Epilog 189 Litteratur og kilder 196 Noter

L O R D B Y R O N – En europæisk frihedshelt

Forord

I de seneste 100 år er der i Skandinavien publiceret meget få værker om Lord Byron. Siden Georg Brandes introducerede Byron og skabte interesse for oversættelsen af hans hovedværker, har der ikke været nogen større opmærksomhed omkring hans liv og værk. Denne bog har til hensigt at skabe en fornyet interesse for Lord Byron som en af romantikkens fineste digtere samt vise en sammenhæng mellem Byrons spektakulære liv og hans poetiske værk. Byrons forfatterskab udfolder sig i et Europa i opbrud efter den franske revolution og Napoleons krige. Han var levende optaget af tidens store politiske spørgsmål, og som andre i den generation kæmpede han for mere frihed. Byron satte sit navn og sit liv ind på frihedskampen, først i Italien, senere i Grækenland, hvor han døde i Missolonghi i 1824. I USA og England finder der stadig en omfattende forskning og publicering sted. I de seneste år er det især temaet poesi og politik, der har domineret udgivelserne, og dette værk bygger på den forskning. Desuden er inddraget Byrons mange breve og materiale fra biblioteker, museer og samlinger i Athen og Missolonghi. Digte og kortere tekster på engelsk er indsat for at give et indtryk af Byrons sprog og stil og dertil vise, hvordan Byron Forord

absorberer og transformerer sine oplevelser til poesi. Byron skaber på samme tid sin personlige skæbne og sit forfatterskab.

Tak til Undervejs i arbejdet med bogen har jeg fået støtte og opmuntring fra græske venner og bekendte; tak til Giannis, Theo, Eva og Anthony og tak til Det danske Institut i Athen for stipendieophold og arbejdsro. Også en varm tak til bibliotekarer på Athens nationale bibliotek og medarbejdere på museerne National Historical Museum, The Benaki Museum samt The Gennarius Library, der som bibliotek og museum rummer en enestående samling af Byron-dokumenter og genstande. Tak til forfatteren Peter Poulsen og til redaktør Per Kofod for læsninger. Tak til redaktørerne Liv Lindhardt, Dorte Einarsson og Anne Mette Palm for omhu og tålmodighed. Grethe F. Rostbøll Frederiksberg, juni 2015

L O R D B Y R O N – En europæisk frihedshelt

INDL EDNING

Byron som et spejl af tiden

Yet Freedom, yet banner torn but flying, Streams like a thunder-storm against the Wind (Childe Harold’s Pilgrimage IV)

I sjælden grad er Byrons navn forbundet med den periode i begyndelsen af 1800-tallet, hvor han voksede op. Han blev født i 1788, arver barontitlen i 1798, optages i House of Lords i 1809, hans meget omtalte debut finder sted i 1812, og få år senere – i 1816 – drager han i eksil, bor syv år i Italien, tager til Grækenland og deltager i den græske frihedskrig, hvor han dør i Missolonghi 1824. Samtidig med en meget begivenhedsrig opvækst og ungdom skaber Byron et af de fineste og mest omtalte forfatterskaber i romantikken; han bliver geniet i sin generation, og hans navn forbindes med et opgør med autoriteter og politiske forhold, både i England og i Europa. Den bohemeverden og de intellektuelle, han færdedes blandt, var politisk i konflikt med autoriteterne, afhængigt af hvilket land de opholdt sig i. Når man læser deres breve, kan man blive forbløffet over, hvordan den verden så ud, når det gjaldt de individuelle frihedsrettigheder. Byron som et spejl af tiden

Byron har et sensitivt sind, der opfanger tidens tendenser, og med et usædvanligt talent formår han at indskrive sine oplevelser i det poetiske værk. Derfor bliver sammenhængen mellem liv og værk så central i forståelsen af Byrons forfatterskab. For ham bliver politik til poesi, og han ser sin skæbne folde sig ud for at vise denne sammenhæng. Et andet vigtigt element i forståelsen af Byron er relationen mellem berømmelsen og forfatterskabet. Byron var kun 24 år, da han debuterede i 1812 med Childe Harold’s Pilgrimage, og han blev omgivet af fascination og beundring – han er ynglingen, der fortryller med sin poesi. Han lærer at leve med berømmelsen, men der følger en pris med beundringen – der er også en anden Byron. Tidligt udvikler han en mental dobbelthed, som forskerne har afdækket. Byron er venlig, imødekommende og humoristisk i samværet med andre mennesker, men i sit indre kæmper han med en melankoli, der skyldes denne dobbelthed. Byron vil på samme tid forandre verden og skrive om den, han oplever en mission, en skæbne knyttet til sit navn og sin herkomst. Han vil mere end at skrive vers! Dobbeltheden bliver en vigtig faktor i forståelsen af Byrons digtning, han tager poesien dybt alvorligt, og han skriver altid på nye digte. De litterære kilder til denne bog er især hentet fra amerikanske og engelske forskere, der har bidraget med samlede værker af breve og dagbøger, ligesom der er skrevet omfangsrige biografier, som i dag fungerer som standardværker om Byron. Leslie Marchand, Jerome J. McGann og Alice Levines er blandt de væsentligste, der i tiden fra 1950 har samlet og kommen10

L O R D B Y R O N – En europæisk frihedshelt

teret den store mængde af tekster, breve, dagbøger og samtaler. Doris Langley Moore har i sine publikationer om den sene Byron bidraget med ny viden om, hvad der skete med Byrons erindringer og breve fra Missolonghi. Ernst J. Lowell har samlet og kommenteret Byrons samtaler, eller rettere andres samtaler med Byron, en betragtelig mængde af tekster udgivet i USA i 1954-1969. Nyere biografier kombineret med nye fund af breve udvider opfattelsen af Byron i eftertiden, hvor der langt op i det 20. århundrede har været nogle tabuforestillinger omkring hans liv. Fx har forskeren Fiona MacCarthy i 2002 udgivet Byron. Life and Legend, hvor hun åbent diskuterer Byrons seksuelle orientering. I Grækenland er der fortsat forskning og publikationer om Byron, der også i dag fremhæves som frihedshelt. På museer og nationale biblioteker i Athen findes breve, dokumenter og genstande, indsamlet i England efter Byrons død. Disse dokumenter, manuskripter, billeder og genstande er tilgængelige for offentligheden, også i et nyindrettet museum i Missolonghi. Den store tekstmængde giver mulighed for at skabe et mere fuldstændigt billede af forfatterskabet, og kombineret med en nuanceret viden om Byron som personlighed kan man danne sig et overblik over hans betydning i poesien, litteraturen og verdenshistorien. Hvert år udgives en Byron Journal af The Byron Society med opdatering af forskningen og anmeldelser af nye publikationer. Forståelsen af Byron i det 21. århundrede handler om at forstå både spørgsmål og svar i den historisk-politiske verden. Det drejer sig om at afdække Byrons poetiske talent, som det Byron som et spejl af tiden

træder frem i det store forfatterskab – fra de tidlige satiriske vers til gennembruddet med Childe Harold, videre til poesi, drama og enkeltstående tekster fra Svejts og Italien frem til de sene, betydningsfulde tekster som The Vision of Judgment og Don Juan. I den korte periode fra 1812 til 1824 udgives en omfattende litterær produktion med stor spændvidde i temaer og udtryk forbundet med oplevelser af nye steder og nye erkendelser. Med Byron er det ikke liv eller værk, det er liv og værk, forstået som en kompliceret sammenhæng mellem litterære tekster, breve og faktuelle informationer viderebragt af hans vennekreds. Byrons rejser, samvær og samtaler med intellektuelle personligheder i tiden udgør en stærk inspiration, der skaber en enestående baggrund for selve forfatterskabet. Vidsyn og visioner kommer fra rejserne, og Byron forvandler det, han ser, til poesi. Den samtid, han færdes i, bliver til digtning, drama og tekster, der alle indeholder skarpsindige iagttagelser af politiske, religiøse og æstetiske vilkår i begyndelsen af det 1800-tal, som bliver Byrons århundrede. Byron blev født i 1788, nogle år efter revolutionen i Amerika, manifesteret i Uafhængighedserklæringen 1776, og året før den franske revolution. Der spredes efter revolutionen i Frankrig i 1789 en stor optimisme over hele Europa, og troen på frihed og en bedre fremtid deles af de intellektuelle i Frankrig og England. Frihedsideerne bliver en del af offentligheden i digtning og filosofi. Tiden er et nøgleord for at forstå Byron, og tiden bliver for ham noget meget specifikt, koncentreret om årene fra den første store rejse 1809-1811 indtil afslutningen i den græske frihedskrig 1824. Byron tilegner sig på sine rejser viden om og erfaringer fra et Europa 12

L O R D B Y R O N – En europæisk frihedshelt

i opbrud, først fra Albanien, Grækenland og Tyrkiet, senere fra Svejts, Italien og Grækenland igen. Byrons forfatterskab tilhører en brydningstid mellem oplysningstid, revolution og reaktion.

Byron som et spejl af tiden

L O R D B Y R O N – En europæisk frihedshelt

K A PITEL 1

Byrons baggrund

Byrons familieforhold var lige fra hans fødsel temmelig kaotiske. Hans far, kaptajn John Byron (1756-1791), var en vild og økonomisk uansvarlig person, uddannet i England og senere optaget på et fransk militærakademi, hvor han fik sit tilnavn, den gale Jack Byron. Han havde tilbragt en periode i Amerika før 1778 som deltager i den britiske hær, og tilbage i Frankrig bortførte han en smuk og velhavende kvinde, Amelia d’Arcy, Lady Carmarthen. De blev gift og fik tre børn, men kun Augusta, født 1783 og Byrons halvsøster, overlever barndommen. Efter moderens død 1784 anbringes hun i England hos sin bedstemor på mødrene side, enkegrevinden af Holderness. K aptajn Byron forlader Frankrig for at søge lykken og pengene i England, hvor han i Barth charmerer den kun tyveårige Catherine Gordon (1770-1811). Catherine er ud af en fornem skotsk familie med royale aner; hun er efterkommer efter Sir William Gordon og Annabella Stuart, datter af James I, og nogle slægtninge har beboet Castle of Gight i Skotland. Kaptajn Byron og Catherine bliver gift i 1785 og slår sig ned på godset; det er dog både forfaldent og gældsat, og Catherine afhænder sin del for at skaffe penge. Kaptajnen har svært ved at undgå sine kreditorer, Catherines forByrons baggrund

mue bliver hastigt mindre, og efteråret 1787 flytter parret til Frankrig, uden at deres økonomiske problemer forbedres af den grund. Catherine bliver gravid og vender i 1788 tilbage til London for at føde. Hun indlogerer sig billigt i en lejlighed tæt på Oxford Street og skriver tiggerbreve til familien om at sende penge. Tirsdag den 22. januar 1788 kommer digteren til verden uden faderens tilstedeværelse. Drengen bliver født med en deformeret højre fod, og trods alle lægelige forsøg på at rette foden ud, forbliver den en klumpfod med hælen trukket op og fodsålen drejet indad. Den 29. februar døbes drengen i Marlybone Kirke med Gordon og Robert Duff of Fetterresso, nær familie til Catherine, som gudfædre. Drengens fulde navn bliver George Byron Gordon – George efter Catherines far. Det står hen i det uvisse, hvor faderen opholder sig, da drengen bliver døbt. Sommeren 1789 forlader Catherine London for at slå sig ned i Aberdeen. Kaptajn Byron vender tilbage og bor en tid sammen med familien; han er stadig plaget af gæld og på flugt fra sine kreditorer, og han tigger penge af Catherine, da hendes beskedne indtægter er hans eneste midler. Jack Byron forsvinder igen sommeren 1791, og familien formoder, at han begår selvmord. Han efterlader et testamente til sin tre et halvt år gamle søn, hvor han efterlader ham sine ejendele, sin gæld og begravelsesudgifterne.

Den skotske barndom Byron vokser op socialt isoleret. Han og hans mor lever under meget beskedne kår, og trods moderens aristokratiske bag16

L O R D B Y R O N – En europæisk frihedshelt

grund betragter hun sig som fattig og som »lavere skotsk middelklasse«. Drengen oplever en diffus kombination af aristokratisk stolthed fra den fornemme Gordon-slægt og en reel fattigdom, der skaber liberale sympatier. Moderen bryder sig ikke om kongehuset, hun er citeret for sin sympati med den franske revolution og for at udtale, at hun regner sig selv for »en demokrat«.1 De første skoleår tilbringer Byron i en ussel og slidt kommunal skole, før han i 1794-1795 kommer i Aberdeen Grammar School, en privatskole. Drengen kompenserer for sin sociale baggrund ved tidligt at læse alt, hvad han får fat på – Iliaden, Don Quixote, Romersk historie og Tyrkiets historie. Byrons barnepige, Agnes Gray, læser Biblen for ham, og han bliver især fascineret af Det Gamle Testamente. Læsningen stimulerer hans fantasi; han får tidligt smag for fremmede kulturer, og han drømmer om at rejse ud i verden. Moderen er ofte en belastning for ham. Hun agerer med et heftigt temperament, råber og skriger og håner ham for hans handicap, men samtidig fremhæver hun hans skæbne og beretter, at han som en Gordon er forudbestemt til noget stort – hun får hans portræt malet, da han er syv år.2 Moderens ambivalente reaktioner giver for altid Byron en grundlæggende usikkerhed, fordi han aldrig ved, hvordan hun vil reagere. Tidligt udvikler han en særlig sensitivitet over sit handicap – hans barnepige skriver hjem om den stakkels dreng: »Han er sådan en smuk dreng, en skam han har sådan en fod.« Han returnerer hån og drillerier om foden med umiddelbar vrede, og ellers forsøger han at ignorere problemet – som han noterer med en skotsk replik: »Dinna speak of it.«3 I øvrigt bliver Byrons baggrund

hans fod gradvist bedre, og han kan siden hen klare sig med specialsyede støvler. Byron er alt i alt stolt af sin skotske herkomst, han ser en særlig styrke og et specielt mod komme fra det skotske blod, samtidig med at han er bevidst om alle de ulykker, der stammer fra hans forfædre, både på Gordon- og på Byron-siden af familien. I begge familiers historier findes en række farverige vandrehistorier om selvmord og forgiftning, heltemodige kampe og vild råhed. Hos begge forældrene findes karaktertræk, der kommer til udtryk i en stærk lidenskab forenet med mangel på selvbeherskelse. Senere hen, i 1813, skriver Byron om sin barndom, at han kunne blive hidsig, hvis han blev drillet: »Jeg adskiller mig ikke fra andre børn, jeg er hverken særlig stor eller lille, hverken dum eller morsom af min alder, men derimod ofte livlig – undtagen i mine mørke øjeblikke, og der er jeg som en djævel.«4

Harrow og Cambridge Umiddelbart efter Byrons tiårs fødselsdag i januar 1798 får familien besked om, at den femte lord Byron, William Lord Byron, er død. Da Byron er arving, bliver han baron – som tiårig. Da han kommer i skole dagen efter bekendtgørelsen, bliver han kaldt ind på rektors kontor, hvor der bliver serveret kage og vin for ham. Da hans nye titel »Dominus de Byron« lidt senere bliver læst op i klassen, begynder han at græde, men forløbet giver ham en genuin følelse af værdighed. Adlingen medfører, at der frigøres midler til et ophold på en ordentlig kostskole, og Byron optages i 1801 på den estimerede 18

L O R D B Y R O N – En europæisk frihedshelt

kostskole Harrow-of-the-Hill i nærheden af London. Skolens rektor, dr. Henry Drury, tager sig specielt af Byron, som er blandt de yngste elever – han har gode evner, hævder rektor. Byron får fine kammerater, men han bryder sig ikke om skolen. Han læser, skriver og forbereder taler, men lektier dyrker han ikke. Han tilbringer rigtig meget tid i Drurys bibliotek, hvilket kalder på endnu mere læsning. Byron forklarer, at han altid læser: »Jeg læser, når jeg spiser, før jeg sover, læser, når ingen andre læser,« men bortset fra læsningen bryder han sig ikke om at gå i skole og planlægger lange ferier og fravær, der gør hans mor fortvivlet. Byron udviser i det hele taget tidligt en særlig ligegyldighed over for pligter og krav. Men han vender efter hver fraværsperiode tilbage til Harrow, og det ender med, at han faktisk bliver meget glad for skolen og omtaler den med veneration; senere opsøger han både rektor og gamle kammerater fra Harrow. På Harrow får han da også et par gode venner blandt de adelige elever, bl.a. Edward Noel Long (1788-1809). Noel Long bliver senere optaget på Cambridge samtidig med Byron, hvor de bruger deres fritid på at drikke, svømme, ride og læse, ligesom de ferierer sammen i Sussex.5 Noel Long omkommer nogle år senere ved et skibsforlis. Til sin afgangstale 1805 forbereder Byron sig grundigt, han læser Shakespeares King Lear og foredrager Kong Lears tale mod stormen ved Dover. I september 1805 bliver Byron, nu sytten år gammel, optaget på Cambridge University, hvor han bor på Trinity College i et imponerende værelse i det sydøstlige hjørne af The Great Byrons baggrund

Court. Som baron har han både hest og kammertjener til rådighed – tjeneren William Fletcher (1773-1841) rejser senere med Byron på den første lange rejse og bliver i hans tjeneste indtil den sidste rejse til Grækenland. Byron får en klassisk engelsk dannelse, han lærer sprog og stil, især kæmper han med at lære oldgræsk og græsk oversættelse, der senere kommer ham til god gavn. Den klassiske dannelse fornægter sig ikke på den senere rejse til Levanten, hvor Byron undervejs får lært sprog, især italiensk og nygræsk. I øvrigt er det – ifølge digteren William Wordsworth (1770-1850) – en almindelig opfattelse på Cambridge, at »kunstneriske talenter værdsættes højere end flid og dygtighed«.6 På Trinity College knytter Byron nogle væsentlige venskaber, først og fremmest med John Cam Hobhouse (1786-1869), der forbliver ven og rejsekammerat gennem alle årene. Hobhouse bliver adlet i 1820 som den første baron Broughton de Gyfford, er medlem af parlamentet 1831-1851 og får i parlamentsperioden en række betroede hverv. En anden ven er Robert Peel (1788-1850), senere premierminister i to perioder 1834-1835 og 1841-1846, og således får Byron tidligt kontakter i den politiske overklasse. De forlængede ferier samt helligdage tilbringer Byron i London, hvor han tiltrækkes af teatermiljøet omkring Drury Lane. Han knytter venskab med politikeren og bankmanden Douglas Kinnaird (1788-1830) – senere vælges Byron sammen med Kinnaird ind i bestyrelsen for Drury Lane-teatret. Kinnaird bliver Byrons bankrådgiver, der også opmuntrer de tidlige udgivelser og hjælper ham, da der senere skal skaffes penge til Grækenlandmissionen. I Cambridge-perioden skriver Byron de første publicerede 20

L O R D B Y R O N – En europæisk frihedshelt

tekster, overvejende satiriske. I denne periode har han tæt kontakt til Matthew Lewis (1775-1818) og Scrope Davies (17831852), der er kammerater på Cambridge og en del af det noget vidtløftige miljø, der også findes på universitetet. Mange breve fra Byron stiles til disse venner, der følger hans private liv og hans intense kamp imod det moralske snæversyn i England og senere besøger ham i Svejts. Når det gælder selve publiceringen opsøger Byron Robert Charles Dallas (1754-1824), som har familierelationer til Byrons halvsøster. Dallas bliver senere agent for Byron i forhold til Murrays forlag. Desuden fastholder Byron en tæt kontakt med Francis Hodgson (1781-1852), en ven fra Harrow, idet Hodgson også skriver satiriske vers og baner vejen for Byrons publikation af English Bards and Scotch Reviewers i 1808. Vennerne deltager ivrigt i diskussioner og kritik; de støtter og opmuntrer Byron og opfatter kritikken af ham som politisk og moralsk funderet. Kritik af kongehuset og af ministre er ilde set, og Byron udvikler tidligt en foragt for den dobbeltmoral og det hykleri, som han er omgivet af. Hans satire virker overbevisende, selv om kritikerne håner ham for de ungdommelige digte i Fugitive Pieces (privattryk 1806) og Hours of Idleness (1807). Vennerne er klar over, at udgivelsen af English Bards and Scotch Reviewers er vigtig, selv om de advarer ham. I forordet til digtsamlingen skriver Byron: »Alle mine venner, lærde og ikke lærde, har opfordret mig til ikke at publicere disse satiriske digte under mit eget navn.«7 Byrons talent er på vej til at udfolde sig, og efteråret 1807 opholder han sig stort set ikke på Trinity College, da han er travlt optaget af at skrive, feste Byrons baggrund

og skaffe sig nye lån. I begyndelsen af 1808 vender han dog tilbage til skolen efter et længere besøg i Sussex hos Harrowvennen Neal Long. På Cambridge inddrages Byron i et homoerotisk miljø; flere af hans venner er homoseksuelle, og han erfarer en dobbelt disposition i sit kærlighedsliv. Han tilegner sig det særlige sprog og de koder, der benyttes for at omtale forbudte temaer. I breve til Scrope Davies og Matthew (kaldet »Monk« i brevene), der hører til i miljøet, skriver han dog åbent om sin disposition for unge drenge. Mens Byron bor på Trinity, bliver han fascineret af en kordreng, John Edleston på femten år, og hans optagethed får her et meget passioneret udtryk. Byron skriver til Hobhouse, at hans følelser er »stærke, det er ren kærlighed og lidenskab« – der er tale om en alvorlig relation, og Byron overøser drengen med gaver og penge. Da Edleston dør i foråret 1811, bliver Byron påvirket af dødsfaldet; han har haft virkelig dybe følelser for den unge mand. Han kaster sig over poesien for at riste en rune over Edleston med »Thyrza«, hvor han giver den elskede kvindenavn for at sløre sit maskuline begær. En linje i digtet lyder: »En kærlighed varmere end det ønske, den skjuler«.8 Han beundrer den unge, rene krop og det unge sind, på Byrons tid er homoseksualitet strengt forbudt i England, og så vidt vides praktiserer Byron ikke den fysiske del af det erotiske forhold til Edleston. Sommeren 1808 tager Byron sin kandidatgrad, og den 16. juni holder han den retoriske tale og får sin eksamen. Da universitetet er afsluttet, bliver hans udlængsel mere målrettet, og han går i gang med at finde penge til den store rejse, som 22

L O R D B Y R O N – En europæisk frihedshelt

han forestiller sig at tage af sted på. Han længes efter at blive myndig, så han kan låne penge og selv bestemme over sin skæbne.

Newstead Abbey I samtiden tiltales og omtales Byron som Lord Byron, hvis ikke som His Lordship. Både nære venner, bekendte og husholdningen titulerer ham som Lord Byron, man ser ikke navnet George benyttet. At Byron som tiårig bliver baron, hører til den mere eventyrlige del af Byron-biografien, og de mange tilfældigheder i hans barndom skaber en mytologi omkring ham. Det går, som Byrons mor har forudsagt – at han vil blive til noget stort – men hun har regnet med, at det skulle komme fra Gordonfamiliens kongelige aner og slægtens relationer til adelen i Skotland snarere end fra den »vilde« Byron-slægt. Men det bliver altså Byron-familien, der skaffer digteren titlen og godset Newstead Abbey. Netop fordi vildskaben hersker i slægten, dør de medlemmer, der ellers kunne være blevet adlet, i hurtig rækkefølge.9 Digteren George Gordon bliver sommeren 1798 den sjette Lord Byron.10 Han bliver peer, kommende medlem af Overhuset, og han arver godset Newstead Abbey i Nottinghamshire, ca. 130 km fra London tæt på Sherwood-skoven. Byron arver den femte barons pistoler, men ellers er der ikke meget andet end gæld. Mottoet »Crede Byron« stammer fra slægten. Moder og søn kører første gang til Newstead Abbey i hestevogn i august 1798, hvor parken og skoven er allersmukkest. I første omgang flytter de ind på godset, der er forsømt, Byrons baggrund

men dog et gods, og der følger nogle penge med. Byron får en værge, John Hanson (1755-1841), der administrerer godset og forsøger at få orden på økonomien. Hanson prøver desuden at finde en adelig mentor til Byron – det lykkes nu ikke, men han sikrer Byrons skolegang og får ham som nævnt optaget på Harrow-of-the-Hill og senere på Cambridge University. Desuden lykkes det Hanson at skaffe en tålelig tilværelse for Byrons mor, der flytter ind i en mere behagelig bolig, Burgage Manor, i det nærliggende Southwell. Byron synes godt om Newstead Abbey, og da han bliver ældre, tilbringer han ferier og fridage på godset, hvor han rider, og ingen blander sig i hans gøremål. Han er da også fra begyndelsen indstillet på at beholde godset, og ejendommen giver ham senere mulighed for at låne penge. Det vigtigste for Byron i tiden efter Cambridge er at skaffe midler til den lange rejse, og han plager Hanson om at skaffe lån. Formelt indtræder Byron i House of Lords i januar 1809, da han fylder enogtyve år, men da hele hans opmærksomhed og energi er rettet imod forberedelser til rejsen, forbliver hans optagelse i The House ved det formelle. Desuden har han i 1807-1809 været stærkt optaget at publicere sine satiriske digte Hours of Idleness og English Bards and Scotch Reviewers.11 Der er megen kritik og diskussion omkring publiceringen af de tidlige digte, og offentlighedens reaktioner skræmmer Byron fra virkelig at bruge sit satiriske talent, og først i 1820 skriver han igen en skarp satire i The Vision of Judgment.

L O R D B Y R O N – En europæisk frihedshelt

frihedshelten, der virkeliggjorde de drømme og ideer, samtidens

digtere kæmpede for. I dag kender de fleste ham primært for hans heltedød som 36-årig under den græske frihedskrig i 1824 og for hans farverige og kontroversielle liv.

I Lord Byron – en europæisk frihedshelt leverer Grethe Rostbøll

et portræt af den britiske romantiske digter med vægt på den dobbelthed, der prægede hans liv og værk. Samtidig er det et portræt

af verden efter den franske revolution og Napoleons herredømme; en periode med spirende håb om demokrati og frihedsrettigheder

og med bitre stridigheder mellem den gamle verden og den nye tid.

Byron

Karen Blixen og Sverige, 2011

George Gordon Byron var i 1800-tallet det store ideal i Europa–

Lord

GRETHE F. ROSTBØLL Født 1941, forfatter, mag.art., fhv. kultur minister. Har tidligere udgivet:

Grethe F. Rostbøll

F OTO : S T E E N B R O G A A R D

261 mm

&& Poesi & politik

G r e t h e F. Rostbøll

Lord

Byron

110 mm

og sammenhængen mellem poesi og politik gør Byron mere aktuel end nogensinde.

155 mm

En europæisk frihedshelt

Byrons digtning blev symbol på kampen for frihed og tolerance,

Lindhardt og Ringhof

115343_Lord_byron_smudsomslag.indd 1

GEORGE GORDON BYRON (1788-1824) 1788 – født i London, bor i Aberdeen, Skotland de første ti år

23,5mm

155 mm

110 mm

27/07/15 13.12