Content_9788711987087.indd 2
06/01/21 5:02 PM
Content_9788711987087.indd 3
06/01/21 5:02 PM
Dette er et fiktivt værk. Hvis der er scener eller karakterer i historien, der har lighed med virkelige hændelser eller personer, er det et tilfældigt sammenfald, og er altså ikke et udtryk for et bevidst valg fra forfatterens side. Måske i morgen Tekst © Inez Gavilanes og Forlaget Carlsen 2021 Omslagsdesign: Solveig Agerbak Bogen er sat med Goudy og trykt hos Livonia 1. udgave, 1. oplag Printed in Latvia 2021 ISBN 9788711987087 Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. www.carlsenpuls.dk www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk CarlsenPuls -et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S et selskab i Egmont
Content_9788711987087.indd 4
06/01/21 5:02 PM
PROLOG “Nøøøj, er de til mor?” Lulu lægger sine lektier på spisebordet og går over for at tænde elkedlen. Far står ved køkkenøen og arrangerer en buket røde roser i den gamle krystalvase fra farmor. “Ja, er de ikke flotte?” svarer han og smiler stort. Lulu smiler tilbage. Hun er ikke så vild med røde roser, men hun kan godt lide, at mor får blomster. “Hvorfor skal hun have dem?” spørger hun, mens hun pakker et tebrev ud. “Fordi hun har haft den der store sag på arbejdet, som hun skulle fremlægge i dag. Det tænkte jeg, at vi skulle fejre,” siger far. “Jeg har også bestilt bord på sushien.” 1
Content_9788711987087.indd 1
06/01/21 5:02 PM
“Mmm, hvor lækkert,” siger Lulu og skæver hen til roserne. “Jeg tror, du skal tage en anden vase, far. Mor er vist ikke så glad for …” Hun peger på arvestykket. “Vasen? Kan hun ikke lide den?” Far ligner et spørgsmålstegn. “Hun hader den.” “Okay. Hvad så med …” Han roder rundt i skabet og hiver Arne Bang-vasen frem, som mor fik af sin chef i julegave, “den her?” “Perfekt,” siger Lulu. Far nynner, mens han arrangerer roserne på ny, og Lulu sætter sig hen ved bordet for at skrive sin stil færdig. Hun elsker dansk stil, og deres nye lærer i 6. klasse er vildt sød. Hvis hun skynder sig, kan hun nå at få den færdig, før mor kommer hjem. I det samme går hoveddøren op. Lulu og far ser på hinanden. Mor kommer aldrig hjem så tidligt. “Lena?” Far går hende i møde i gangen, og Lulu holder vejret. Da de kommer ud i køkkenet, er mor er ligbleg. Lulu synes pludselig, roserne ser helt forkerte ud. Og vasen … “Vil du have kaffe?” hviskespørger far og skynder sig over for at tage en kop frem. Mor ryster på hovedet. “Nej tak, Morten. Jeg tror bare, jeg lægger mig lidt,” siger hun.
2
Content_9788711987087.indd 2
06/01/21 5:02 PM
“Sig til, hvis der er noget, jeg kan …” Far når ikke at sige mere, før mor laver en afværgende bevægelse med hånden og går forbi ham med våde øjne. “Hvad er der galt?” spørger Lulu, da hun hører soveværelsesdøren lukke bag mor. “Det gik vist ikke så godt,” siger far, “med den sag …” “Hvad mener du?” “Hun havde alle sine ting fra kontoret med hjem. De står ude i gangen i en papkasse.”
Content_9788711987087.indd 3
06/01/21 5:02 PM
KAPITEL 1 Røgen er tyk i stuen. Lenas arm hænger slapt ud over lænestolens ene side, og cigaretten, der er faldet ud af hendes hånd, har brændt hul i gulvtæppet ved siden af bakkebordet. Hendes yndlingsprogram, Disappeared, kører i fjernsynet. Lulu står et øjeblik og følger med. Dagens episode er om en 17-årig pige, der er sporløst forsvundet fra sit hjem i Georgia en fredag eftermiddag. Hun havde intet med sig, ikke engang sin telefon. Lulu smider jakken og skoene i den lille entré, går ind på sit værelse og lægger sig på sengen. Hun lukker øjnene og overvejer, hvad hun ville tage med, hvis hun skulle forsvinde. “Lulu er du her?” Det er Lenas stemme, der vækker hende. Hun kalder inde fra stuen. Der er mørkt i værelset. Lena kalder igen. 4
Content_9788711987087.indd 4
06/01/21 5:02 PM
“Øjeblik,” råber Lulu og tænder noget lys. Der står en gammel cola i vindueskarmen, som hun tager en tår af, mens hun prøver at få øjne. På skrivebordet ligger hendes dansknoter og glor på hende. De har ligget der i næsten to måneder, men hun føler pludselig, at de håner hende. Analysemodeller, noveller, forfatterportrætter, hvad skal hun med dem nu? Hun kommer alligevel aldrig til at tage den eksamen. “Lulu!” Nu råber Lena. “Jeg kommer,” råber Lulu tilbage. Hun fejer resolut noterne ned i skraldespanden og losser til den, så den vælter. Den krøller sammen i den ene side, og noget muggent saft flyder ud og trækker et smattet æbleskrog og nogle gamle skodder med sig. Hvorfor gjorde hun nu det? Smadrede det hele? Kan noterne reddes? Lulu kigger ned på svineriet. Synet af de drivende mugklatter giver hende brækfornemmelser, men hun kan ikke overskue at tage sig af det nu. “Nå, der er du,” siger Lena og ser på uret, da Lulu kommer ind i stuen. Det er langt over sædvanlig spisetid. “Jeg faldt i søvn.” Lulu gnider sig i øjnene og går ud i køkkenet. Det bliver hakkebøffer i dag. Lenas humør stiger, da Lulu sætter panden med de sydende bøffer på bordet. Kartoflerne er overkogte, men sovsen dækker over den melede konsistens. “Hvordan gik mødet?” vil Lena vide. 5
Content_9788711987087.indd 5
06/01/21 5:02 PM
“Fint,” lyver Lulu. Hun havde en aftale med studievejlederen på sin gamle folkeskole, Inger, der gerne ville tale muligheder, for “Lulu skulle jo nødigt gå i stå nu, hvor det ikke kan blive gymnasiet alligevel”. Men Lulu dukkede aldrig op til mødet. Hun magtede det ikke. Ikke i dag. “Hvad fandt I ud af?” spørger Lena. “Ikke noget,” siger Lulu og holder blikket fast på det stykke kartoffel, hun møjsommeligt skærer ud og dypper i den brune sovs. “Endnu,” tilføjer hun, da hun mærker sin mors stikkende blik. “Vi skal mødes igen og snakke videre.” Endnu en løgn. Lulu studerer sin hakkebøf indgående, mens hun leder efter muligheder for emneskift i sin hjerne. Hun griber det første, der falder hende ind. “Hvad skal jeg lave til os på min fødselsdag? Bøffer eller lasagne?” Hun fortryder med det samme, da Lena skærer en grimasse, der får hende til at se forpint ud. “Det ved jeg ikke,” siger hun og slår blikket ned. “Den 27. er jo ikke det bedste tidspunkt på måneden at lave festmiddag.” “Hey,” siger Lulu og lægger sin hånd på hendes. “Du skal ikke tænke på det, okay? Det er bare en fødselsdag, det betyder ikke noget.” Lena nikker og snøfter. Lulu bider sig i kinden, til hun kan smage blod, og skubber stolen hårdt tilbage, idet hun rejser sig. Den skramler hen over gulvet, og Lena ser forskrækket op. Lulu tager en dyb indånding. “Er du færdig med at spise?” smiler hun og begynder at tage ud, før Lena kan nå at svare. 6
Content_9788711987087.indd 6
06/01/21 5:02 PM
Da opvasken er taget, kører fjernsynet igen, og Lulu går ud på toilettet for at gøre Lenas piller klar. Hun ser sig i spejlet. De andre er startet på gymnasiet i denne uge. Over halvdelen af hver årgang går direkte fra folkeskolen over på en gymnasial uddannelse, fortalte de i radioen forleden. Hvad med resten? Dem er der ingen, der gider tale om. “Du er en taber,” siger Lulu højt og spytter på sit spejlbillede. Spytklatten glider nedad, når underkanten af spejlet og bliver hængende et øjeblik, før den bliver lang, slipper og splatter ud på vaskens hvide porcelæn. Det var det, jeg skulle have været, tænker hun. En klat på et lokum. Det havde været lettere for alle. “Skal du have noget med fra kiosken?” spørger Lulu, da hun ti minutter senere står i stuen med overtøjet på. Hun stiller den lille æske med Lenas medicin på bakkebordet; to hvide tabletter og en blå. Lena skal tage dem kl. 22:00, men hun gør det kun, hvis Lulu er der til at huske hende på det. Lena tjekker, at hun har smøger nok til resten af aftenen, så ryster hun på hovedet. “Hvornår er du tilbage?” spørger hun. Alle Lulus muskler trækker sig sammen. “Lige om lidt,” siger hun. “Jeg skal bare have noget luft.” Toget til Frederikssund ruller hvinende ind oppe på perronen. Nede i tunnelen sætter Lulu tempoet op. Selvom hun prøver at overbevise sig selv om, at der ikke er noget at være bange 7
Content_9788711987087.indd 7
06/01/21 5:02 PM
for, får ekkoet af hendes egne skridt hende til at sætte i løb. I samme øjeblik hun igen er over jorden, føler hun sig fjollet. Linje C sætter i gang igen, og Lulu drømmer om at køre med, væk fra Ballerup. Man kan komme til Fyn på lige under to timer ved at tage 400S til Høje Taastrup og skifte til intercity- eller lyntoget. Det koster ikke engang så meget, men det føles alligevel ikke som en mulighed. Og det niver i hendes mave, når hun tænker på sin far. Morten. Fuck ham. Og fuck Odense. Der er kø i stationskiosken. Lulu går langsomt forbi bladhylden og holder øje med den nye ekspedient, der prøver at skynde sig, så kunderne kan nå deres toge. Lulu napper to guldbarrer og skyder dem ind i venstre ærme på sin hættetrøje. Så tager hun en cola fra køledisken og går op for at betale den. Bagefter sætter hun sig på bænken ved biblioteket, tænder en smøg og trækker røgen dybt ned i lungerne. Luften er kølig. 400S blinker ind på holdepladsen og en lille dame bakser sin kuffert ombord. Alarmen på Lulus telefon vibrerer. Klokken er 21:50. Ti minutter i pilletid. Hun hopper ned fra bænken, skodder smøgen på en lygtepæl og går hjemad.
Content_9788711987087.indd 8
06/01/21 5:02 PM
KAPITEL 2 “Hej, Lulu.Vil du tage tornene af de roser der?” Emela løber frem og tilbage og skifter vand på de afskårne blomster. “Selvfølgelig,” smiler Lulu. Blomsterbutikken er hendes helle. Hun smider overtøjet og går i gang med at fjerne blade og torne fra stænglerne. Duften af de fugtige blomster får hende til at tænke på solskin efter regn. Hun falder i staver og bliver forskrækket, da Jakov, Emelas mand, taler til hende. “Ah, se her,” siger han og holder en helt frisk georgine frem. “Jeg håber, vi får besøg af en ægte romantiker i dag.” Jakov tager tre af de roser, Lulu har ordnet, og holder dem sammen med georginen. “Georgine, rose og lidt efeu, hvad har vi så?” Lulu tænker sig om, 9
Content_9788711987087.indd 9
06/01/21 5:02 PM
“Den hvide rose siger; min kærlighed er ren, eller jeg kan ikke leve uden dig. Georginen spørger: Tør jeg nærme mig? Og den er rosa, så det betyder forelskelse, ikke?” Jakov nikker begejstret. “Jeg ved ikke med efeu.” Hun rynker panden. “Efeu er som en bøn: Vær mig tro,” siger Jakov, mens han arrangerer blomsterne. “Den kan også betyde evig ungdom, men med hvid rose og rosa georgine er det oplagt at tænke på kærlighed og troskab, ikke?” Han svinger efeuen rundt om blomsterne. “Så denne buket betyder: Min kærlighed er ren, jeg kan ikke leve uden dig. Vil du mon have mig og være mig tro?” Jakov binder et stykke snor om buketten og rækker den til Lulu. “Wauw, den er smuk,” siger Lulu og ville ønske, hun kunne binde blomster på den måde. Jakov bukker med et smil. “Hvornår er mine roser klar?” kommer det irriteret fra Emela.“Jeg skal bruge dem nu. Jakov, lad være med at forstyrre Lulu med det pjat, kan du ikke se, hun har travlt?” Jakov vender ryggen til Emela og ruller med øjnene, så kun Lulu kan se det. “Min mand tror, at pengene kommer ned fra luften af sig selv.” Emela ryster på hovedet, og Lulu griner, da Jakov går igennem butikken med blikket og armene rettet opgivende mod himlen. “Min kone glemmer de vigtigste ting i livet,” sukker han, da Emela rækker ham to spande med blomster og beder ham om at komme i gang. 10
Content_9788711987087.indd 10
06/01/21 5:02 PM
De småskændes altid, de to, også foran kunderne, men ingen er i tvivl om, at de elsker hinanden. De bliver afbrudt, da klokken over døren bimler. “Boris! Godt du kom, min dreng,” siger Jakov. “Gider du hjælpe din mor med, at skifte vand på de her.” Boris tager imod spandene fra Jakov og går hen til Lulu. “Hvad så, søs? Hvordan går det?” Lulu rødmer lidt. Det føles stadig dejligt og underligt på en gang, når Boris kalder hende sin søster. Han er 23 år og præcis sådan en storebror, hun ville ønske, hun havde i virkeligheden. “Godt,” siger hun. “Hvad med dig?” “Du ved, gode mennesker …” “… har det altid godt.” Lulu færdiggør sætningen for Boris, der altid svarer det samme, når hun spørger. Boris stiller den ene spand fra sig, stryger en hårlok væk fra Lulus pande og sætter den bag hendes øre. “Er du her senere? Jeg skal lige ud med det sidste for i dag.” “Selvfølgelig,” siger Lulu og føler sig let, da hun igen tager fat i blomsterne. De spiser altid sammen i butikken om torsdagen. Lulu er dybt beæret over, at hun får lov at være med, og hun glemmer aldrig, da hun blev inviteret første gang. Lena tror, at hun arbejder til klokken 20 den ene gang om ugen. Hun ville flippe ud, hvis hun vidste, at Lulu blev hængende for at spise. Lulu sukker, det giver hende akut nikotintrang at tænke på Lena, men hun skal være færdig med roserne, før hun kan holde rygepause. 11
Content_9788711987087.indd 11
06/01/21 5:02 PM
Et par timer senere dækker hun bord i baglokalet, mens Jakov hiver de sidste vogne ind fra gaden. I den lille bordovn ude bagved står en af hans absolutte livretter, peka, som altid får ham til at tale om gamle dage. Duften har bredt sig i hele butikken, og Lulus mave knurrer. Hun kan også godt lide den kroatiske ret, der egentlig skulle laves over bål i en særlig pande, pakket ind i gløder. Emela har oversat den til dansk, som hun siger, ved at lave den i en stegeso. “Mmmmm!” siger Boris højt og tager en dyb indånding, da han træder ind baglokalet. “Næsten som at være hjemme, ikke?” siger Jakov og tager stegesoen ud af ovnen. Boris svarer ikke, for han kan intet huske om det hjem, Jakov taler om. Hjemme for Boris er i Danmark. Han sender et indforstået blik til Lulu, der bare smiler til ham. Torsdag aften er uden tvivl det bedste tidspunkt på ugen for Lulu. Men den gode stemning, grinene og snakken omkring bordet minder hende også om, hvad hun havde engang. Og om hvordan hendes liv er nu. Hun kan kun holde den lånte familiehygge ud i mindre doser, så haler den altopslugende følelse af ensomhed ind på hende. Derfor rejser hun sig, så snart hun har slugt sin sidste bid, og begynder at bære ud. Klokken er også blevet mange. Emela kommer hen og spørger, om Lulu har to minutter, inden hun smutter. “Selvfølgelig,” siger Lulu og følger efter hende ind på det lille kontor. 12
Content_9788711987087.indd 12
06/01/21 5:02 PM
“Boris fortalte, at du ikke skal starte i gymnasiet alligevel,” siger Emela og tager et ugeskema frem. Lulu stivner. Det var en hemmelighed. Hun sagde sgu da til Boris, at han ikke skulle sige det videre. “Så jeg vil bare høre,” fortsætter Emela, “om du kunne have lyst til at arbejde her i stedet for? Fuld tid.” “Hvad? Ja! Jeg mener, ja tak! Det vil jeg virkelig gerne.” Lulu er lettet og taknemmelig på én gang. Fast arbejde! Så er det slut med at mødes med Inger, og der bliver ikke mere pis derhjemme om, hvad hun skal bruge sit liv på. Hun har fået et rigtigt job! Sit ønskejob. “Perfekt,” smiler Emela. “Lad os skynde os ud og fortælle det til de andre.” På vej til toget kan Lulu se, at Lena har prøvet at ringe to gange. Lulu er sent på den, men hun har ikke lyst til at skændes med Lena i telefonen, så i stedet for at ringe tilbage sender hun en sms: Er på vej. Blev forsinket. Overarbejde. Undskyld. Lena ringer med det samme. Lulu afviser opkaldet, men Lena giver ikke op. Tag din telefon! skriver hun. Lulu lægger telefonen i lommen, tænder en smøg og konstaterer, at hun er ved at løbe tør. Fuck! Hun er også flad, og når hun kommer for sent hjem, vil Lena ikke betale for smøger. Hvordan kunne tiden også løbe sådan fra hende? Lulu kigger utålmodigt på skiltet, der plejer at vise, hvornår 13
Content_9788711987087.indd 13
06/01/21 5:02 PM
det næste tog kommer, men det viser ingenting. Der er blank skærm. Latterligt. Hvordan fanden kunne hun også finde på bare at sige ja til fuld tid? Lena kan ikke være så meget alene, i hvert fald ikke medmindre hun selv kan se fordelene ved det. Lulu suger på cigaretten, til gløden bliver varm. Det smager ad helvede til. Hun er nødt til at overbevise Lena om, at jobbet kan gavne dem begge to. Og for at det skal lykkes, skal hun fange hende på det helt rigtige tidspunkt. Men først må hun forsøge at skabe god stemning. Hun tager sin telefon frem igen. Lena har lige sendt en sms fuld af udråbstegn. Lulu ryger smøgen ned til filteret, smider den i en vandpyt og trykker på sin mors navn i opkaldslisten.
Content_9788711987087.indd 14
06/01/21 5:02 PM
KAPITEL 3 21:50. Alarmen på mobilen hiver Lulu ud af søvnen. Hun slukker den, men bliver liggende og lytter. Der er stille i stuen nu. Hun er tørstig, udmattet og tom. De ting, Lena siger, når hun er vred … Hele vejen hjem i toget hørte Lulu på hende, og det fortsatte, da hun kom hjem. Lenas ord haglede ned over hende som piskeslag: “Du er jo ligeglad med mig! Du elsker kun dig selv. Du er ikke et hak bedre end din far. Skrider og lader mig sidde her og rådne op, mens du spilder din tid i en blomsterbutik. De er ’åh, så søde dernede’,” vrængede hun. “Ja, gu’ fanden er de søde, de udnytter dig, Lulu, til en lorteløn, og bilder dig ind, at du er dygtig.Til hvad? Til at sætte blomster i vand? Glem det,
15
Content_9788711987087.indd 15
06/01/21 5:02 PM
min pige, det er sgu ikke det, der tæller ude i virkeligheden. Derude er det den her, der tæller.” Lena sagde ’den her’, mens hun hamrede en stiv pegefinger ind i tindingen på sig selv, og hun behøvede ikke at uddybe. Lulu ved godt, hvad den pegefinger betyder, og hun er efterhånden helt hudløs af at høre om, hvor dum hun må være, når hun ikke engang kunne klare folkeskolen. Mest fordi det er løgn. Hun kunne sagtens have bestået, hvis ikke Lena havde fået en af sine nedture midt i eksamensperioden. Det var et helvede. Lena ville ikke stå op, lå bare i sin seng og sov eller græd. Blev ved at gentage, at livet ikke gav mening længere, og at hun ville væk herfra. Lulu måtte konstant holde øje med, at hun ikke gjorde noget dumt. En eftermiddag, hvor Lulu var nødt til at gå ned og købe ind, sad Lena på sengen med et glas panodiler, da hun kom tilbage. Hun ville ikke svare på, om hun havde taget nogen. Lulu holdt vagt ved hendes seng hele natten, uden at der skete noget. Men resten af Lulus eksamener blev alligevel smadret, hun kunne slet ikke koncentrere sig om dem. Året før skete der nogenlunde det samme. Lulu har ikke haft lyst til at bebrejde Lena noget, ikke før nu. Lige nu har hun lyst til at skrige ind i hovedet på hende, at det er hendes forpulede skyld, hvis Lulu ender som en bums, når hun aldrig får en chance for at gennemføre en skid. Men hun gør det ikke. Det er jo ikke Lenas skyld, at hun er syg, og hun kan ikke selv bestemme, hvornår hun falder ned i et af de dybe huller. Det sker bare, og så er der kun Lulu til at hive hende op igen. 16
Content_9788711987087.indd 16
06/01/21 5:02 PM
Lulu blinker en tåre væk og sætter sig op. Tænk, hvis hun kunne ringe til Stine, det ville være rart at høre hendes stemme. Men det er ligesom Stines tur til at tage kontakt. Lulu rejser sig og går ud på badeværelset, åbner skabet over vasken og tager Lenas piller frem. Det er faktisk mærkeligt med Stine. Hun var Lulus eneste veninde i klassen, hvis man kan kalde hende det. Det var i hvert fald, som om Stine så hende. Selvom Lulu aldrig fortalte noget om det derhjemme, så var Stine der, når Lulu havde det svært. Så lånte hun hende en blækregning eller stillede en dåsecola på hendes bord med en lille seddel ved. Er du okay? kunne der stå, eller bare et hjerte. Det hjalp at have Stine i nærheden. Hun var den ventil, der gjorde, at Lulu kunne holde det ud, både i skolen og derhjemme. Men så skulle Stine pludselig flytte ad helvede til langt væk til Havdrup, fordi hendes mor havde mødt en mand, der boede i hus der. Og så … ja, så gled det bare ud. To hvide tabletter og en blå. Lulu lægger dem ned i den lille æske og kigger på sig selv i spejlet: “Er du okay, Lulu?” “Mor, du skal have dine piller.” Lulus stemme er lille. Hun nusser Lena blidt på skulderen, indtil hun åbner øjnene og møder Lulus blik. Lulu ånder lettet op. Hun kan med det samme se, at Lena er færdig med at rase. 17
Content_9788711987087.indd 17
06/01/21 5:02 PM
“Undskyld,” hvisker Lena. “Undskyld, undskyld. Jeg er en forfærdelig mor.” “Shh,” siger Lulu bare og rækker hende pillerne. “Det er okay.” Lena skyller pillerne ned. “Skal jeg tænde for fjernsynet?” Lulu taler så lavt, at hendes stemme rasper. Lena svarer ikke, men stirrer på skærmen. Det tolker Lulu som et ja. Fjernsynets blå lys fylder stuen, og Lulu sætter sig i sofaen og nipper til kaffen, mens Lena tænder en smøg. Lulu kunne også godt bruge en, men tør ikke spørge, ikke lige nu. Når Lena har haft en af sine ture, er deres forhold som et åbent sår. Der går nogle dage, før det holder op med at svide, og man skal helst ikke røre ved det, før der er kommet skorpe på. Klokken halv fire vågner Lulu på sofaen badet i sved. Hun havde et af de irriterende mareridt igen, der klæber til hende som en klistret dej. Lena sover i lænestolen, så Lulu vækker hende og hjælper hende i seng. Bagefter napper hun et par af hendes cigaretter og går ind til sig selv, hvor hun logger på Facebook og finder Stines profil. Stine har skiftet profilbillede til et, hvor hun står sammen med en lyshåret pige foran Solrød Gymnasium. De ser glade ud. Lulu scroller ned og kan se, at Stine er tagget i en masse billeder. Introfest på SG, står der. Lulu føler sig ynkelig, fordi hun hader den lyshårede pige uden overhovedet at kende 18
Content_9788711987087.indd 18
06/01/21 5:02 PM
hende. Hun åbner sin telefon og læser sms-tråden mellem hende selv og Stine for gud ved hvilken gang. Det er Lulu, der har skrevet sidst: O.k. God tur, skriv, når du kommer hjem. Det var i starten af sommerferien.
Content_9788711987087.indd 19
06/01/21 5:02 PM
© Simon Klein Knudsen
„
… De er næsten henne ved døren nu, og Lulu når lige at sænke skuldrene og tænke, at luften er gået af Kit, da Kit maser sig forbi hende og kaster sig ind i Bettina. Bettina vælter forover og lander på alle fire. Kit er oppe igen og over hende med det samme, sparker hende i maven og river hende i håret. Så får Missy fat i Kit og hiver hende med hen til udgangen. “Fuck dig, din bitch!” brøler Kit til Bettina, mens Missy skubber hende foran sig hele vejen ud i gården. Baby og Lulu følger efter og når halvt gennem gården, før en vagt råber dem an. “Hey, stop lige! Stop, sagde jeg.” “Løb!” råber Kit.
„
”Du er ikke andet end en lille, egoistisk tøs. Det har du altid været. Mig, mig, mig!” vrænger Lena. 17-årige Lulu bor alene med sin mor Lena, der kæmper med
psykisk sygdom og et svingende medicinforbrug. Lulu ved aldrig, hvad Lena kan finde på, og det er svært for hende at navigere i Lenas opførsel og skiftende humør. En dag bliver presset derhjemme for meget for Lulu, og efter et kæmpeskænderi med sin mor flygter Lulu ud af lejligheden … og lige ind i et fællesskab af piger, hvor man er der for hinanden. For første gang oplever Lulu at høre til. Men trygheden og omsorgen i den nye ’familie’ har en pris. En pris, der viser sig at være langt højere, end Lulu kan betale. Måske i morgen er en roman om at stå alene, finde styrken i sig selv og lære at tro på andre.
carlsen.dk
9 788711
987087
CarlsenPULS
(f. 1977) har i en årrække arbejdet med udsatte unge, der har haft stoffer, kriminalitet og psykisk sygdom tæt inde på livet. Inez er uddannet gruppeterapeut og har en bachelor i jura fra Københavns universitet. Ud over sit etablerede forfatterskab har Inez også skrevet og spillet musik, bl.a. som medlem af popgruppen Sukkerchok. Inez bor i dag uden for Roskilde med sin datter.
UV SPOT- UV SPOT- UV SPOT