196
22,5
MIN BARNDOM I 50'ERNE
266
En række fremtrædende danskere, født i årene 1940 -1950, fortæller om deres opvækst i halvtredserne – et årti, der var præget af efterkrigstidens vægt på tryghed og faste rammer, mens en ny ungdomskultur så småt begyndte at røre på sig.
196
MIN BARNDOM
I 50'ERNE
Margrete Auken Leif Davidsen Uffe Ellemann-Jensen Daimi Gentle Gretelise Holm Bertel Haarder Birthe Kjær Flemming Quist Møller Samuel Rachlin Bjarne Reuter Merethe Stagetorn Charlotte Strandgaard
lindhardtogringhof.dk
Lindhardt og Ringhof
115315_Barndom-50erne-Cover.indd 1
15/09/15 08.56
M I N BA R N DOM I 50’ER N E Margrete Auken Leif Davidsen Uffe Ellemann-Jensen Daimi Gentle Gretelise Holm Bertel Haarder Birthe Kjær Flemming Quist Møller Samuel Rachlin Bjarne Reuter Merethe Stagetorn Charlotte Strandgaard
Lindhardt og Ringhof
115315_Barndom-50erne-Body.indd 3
09/09/15 13.52
Min barndom i 50’erne Copyright © forfatterne samt Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, København 2015 Omslag: Lars Ole Nielsen med foto af Per Pejstrup/Scanpix (forside) og Poul Petersen/Scanpix (bagside) Forlagsredaktion: Dorte Einarsson Bogen er sat med Janson Text hos Christensen Grafisk Trykt hos Livonia Print Printed in Latvia 2015 ISBN 978-87-11-44731-4 1. udgave, 1. oplag Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
115315_Barndom-50erne-Body.indd 4
09/09/15 13.52
Indhold
7 Forord 11
Bare ud at lege af Margrete Auken
31
Fjerne voksne af Leif Davidsen
53
Med appetit på livet af Uffe Ellemann-Jensen
71
En heldig kartoffel af Daimi Gentle
87 Livet i landdistrikterne af Gretelise Holm 105 Sønderjysk højskolebarn af Bertel Haarder 113 For fuld musik af Birthe Kjær 131 Et splinternyt årti af Flemming Quist Møller 141 Fra Sibirien til Rødovre af Samuel Rachlin 161 Ismand af Bjarne Reuter 175 En verden i forandring af Merethe Stagetorn 187 Øjeblikke fra halvtredserne af Charlotte Strandgaard
115315_Barndom-50erne-Body.indd 5
09/09/15 13.52
115315_Barndom-50erne-Body.indd 6
09/09/15 13.52
Forord
Prøv at lukke øjnene. Tænk på 1950’erne. Måske får du billeder frem på nethinden af piger med hestehale og drenge i korte bukser, og formentlig er billederne hjulpet godt på vej af film som Far til fire, hvis hyggelige middelklassefamilie på mange måder var udtryk for tiårets ideal. Hvem husker ikke den flittige og omsorgsfulde Søs, de frejdige og nydelige tvillinger Mie og Ole og den altid kække Lille Per? I denne bog har jeg bedt en række mennesker, der voksede op i netop dette årti, om at skrive et kapitel om noget af det, de husker fra denne tidlige periode i deres liv. De er født mellem 1940 og 1950, og det er mennesker, som alle senere er blevet kendt for deres virke på vidt forskellige områder. Resultatet er blevet en enestående samling af personlige fortællinger om det tiår, der ofte af eftertiden er blevet karakteriseret som en lille smule kedeligt – men som for dem, der var midt i det, var betydningsfuldt, ja, altafgørende for de liv, de kom til at leve. Vi har at gøre med »de store årgange«. Ingen ved, hvorfor det danske fødselstal i 1940’erne steg med 35-40 % på bare fem år. Var det mørklægningens skyld? Var det den stigende beskæftigelse, der gav befolkningen et optimistisk syn på fremtiden? Ingen ved det. Men et faktum er det, at der var masser af børn i 1950’erne. Danmark var stadig et landbrugsland, og helt frem til 1957 var der flere ansat ved landbruget end i industrien. Men vandringen fra
7
115315_Barndom-50erne-Body.indd 7
09/09/15 13.52
land til by var startet, og børnene fra stenbroen blev sendt på bondegårdsferie for at få frisk luft og solid landkost. I byerne klumpede familierne sig sammen i små lejligheder, og kun de færreste børn havde eget værelse. Drømmen om et lille hus med have voksede, og for mange blev den til virkelighed i de år. Alle vegne løb børn rundt og legede, hvad enten det var på marker, gader eller villaveje – som regel uden det store opsyn. Denne udstrakte frihed var på en sær måde kombineret med en udtalt stramhed på de indre linjer: Børn skulle gøre, hvad de fik besked på – de skulle tie, når de voksne talte, være høflige og ærlige og sidde ordentligt ved bordet. Enhver voksen var en autoritet, man som barn skulle respektere og tiltale med De og neje og bukke for. I skolen gjaldt det om at passe sine ting og komme til tiden, ellers vankede der som en selvfølge lussinger som straf. Det er ikke noget tilfælde, at spejderbevægelsen havde sin storhedstid i netop disse år, hvor ideen om en sund sjæl i et sundt legeme var udbredt. Ligesom Danmark i de år var det land, hvor flest gik til dans, måske fordi man her fik en ret holdning og lærte gode manerer. 1950’erne var det sidste årti, hvor det var en selvfølge, at livet som husmor var en fuldtidsbeskæftigelse. Det var i disse år, at betydelige grundsten blev lagt til den kvindebevægelse, der skulle få så stor indflydelse i de kommende tiår. Men endnu var langt de fleste kvinder travle, hjemmegående mødre med en omfattende husholdning at tage sig af. Hjemmet skulle være pænt og rent, og efter krigens afsavn var der nu en udbredt længsel efter nye møbler og andre ting, der kunne forskønne boligen. Også maden var som regel kvindernes domæne. Den var enkel i form af havregryn med mælk, rugbrød og sigtebrød, grød, kogte
8
115315_Barndom-50erne-Body.indd 8
09/09/15 13.52
kartofler, brun sovs og frikadeller. »Alle, jeg kendte, spiste stort set det samme«, som en af skribenterne bemærker. Varer som smør og sukker var stadig rationeret i begyndelsen af årtiet, og kaffen blev blandet op med erstatningskaffe. Mange havde aldrig smagt andet. Endelig var det mødrenes arbejde at sy og strikke, lappe, stoppe og sy om. Man skulle være pæn i tøjet, ren og nystrøget. Pigerne skulle have sløjfer i håret og stramme fletninger, og skulle der være fest, kom krøllejernet frem, og håret blev sat som de tre små prinsesser. Mange af bidragyderne ser tilbage på 50’erne som en nøjsom tid. Lønnen blev udbetalt på ugebasis, og ikke så få mænd kom slingrende fulde hjem om torsdagen. Alle regninger blev betalt med kontanter, og det var et agtværdigt erhverv at være en af de mange, der kom rundt i hjemmene med opkrævninger fra elselskab, købmand, ismejeri osv. Selvom mange måtte vende hver en femøre, var det også en tid med stor økonomisk vækst og optimisme. Isskabet blev afløst af køleskab, og den mest epokegørende nyanskaffelse var formentlig fjernsynet. Flere af bogens forfattere mindes især de store underholdningsudsendelser fra marts 1957, hvor der blev samlet ind til Ungarn, der dengang var besat af Sovjetunionen. Måske det gjorde så uudsletteligt et indtryk på danskerne, fordi de endnu havde deres egen besættelsestid og frihedskamp i frisk erindring. Tusind tak til Margrete Auken, Leif Davidsen, Uffe EllemannJensen, Daimi Gentle, Gretelise Holm, Bertel Haarder, Birthe Kjær, Flemming Quist Møller, Samuel Rachlin, Bjarne Reuter, Merethe Stagetorn og Charlotte Strandgaard, fordi de med stort engagement har indvilget i at dele deres oplevelser med os og dermed bidrage til et levende og nuanceret portræt af et årti.
Dorte Einarsson, redaktør
9
115315_Barndom-50erne-Body.indd 9
09/09/15 13.52
196
22,5
MIN BARNDOM I 50'ERNE
266
En række fremtrædende danskere, født i årene 1940 -1950, fortæller om deres opvækst i halvtredserne – et årti, der var præget af efterkrigstidens vægt på tryghed og faste rammer, mens en ny ungdomskultur så småt begyndte at røre på sig.
196
MIN BARNDOM
I 50'ERNE
Margrete Auken Leif Davidsen Uffe Ellemann-Jensen Daimi Gentle Gretelise Holm Bertel Haarder Birthe Kjær Flemming Quist Møller Samuel Rachlin Bjarne Reuter Merethe Stagetorn Charlotte Strandgaard
lindhardtogringhof.dk
Lindhardt og Ringhof
115315_Barndom-50erne-Cover.indd 1
15/09/15 08.56