BRUNSTRØM OG CHRISTOFFERSEN
Sallys far
bliver youtuber
Sallys far bliver youtuber
Sallys far har et problem. Sally synes nemlig, det er sjovere at se YouTube-videoer end at høre på hans historier. Så Sallys far kaster sig ud i en ny karriere. Han vil være youtuber og går i gang med alt fra irriterende pranks og ækle pizzaer til tåkrummende dansevideoer. Men som det tit er med Sallys far – så er det ikke nødvendigvis en særlig god idé.
THOMAS BRUNSTRØM OG THORBJØRN CHRISTOFFERSEN
ISBN 978-87-11-98850-3
9 788711 988503 carlsen.dk
SallysFarYoutubeCover.indd 1
CARLSEN
29/03/2021 13.58
SallysFarYoutubeIndhold.indd 2
22/03/2021 09.35
SallysFarYoutubeIndhold.indd 3
22/03/2021 09.35
SALLYS FAR BLIVER YOUTUBER Tekst © 2021 Thomas Brunstrøm og Forlaget Carlsen Illustrationer © Thorbjørn Christoffersen og Forlaget Carlsen All rights reserved Grafisk tilrettelægning: Lone Simonsen Brunstrøm 1. udgave, 1. oplag ISBN: 9788711988503 Trykt hos Livonia Print, Letland Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. carlsen.dk lindhardtogringhof.dk
Forlaget Carlsen - et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
SallysFarYoutubeIndhold.indd 6
22/03/2021 09.35
THOMAS BRUNSTRØM OG THORBJØRN CHRISTOFFERSEN
Sallys far
bliver youtuber
CARLSEN
SallysFarYoutubeIndhold.indd 7
22/03/2021 09.35
Far braser ind på Sallys værelse, så Sally bliver helt forskrækket. “Far, jeg troede, vi havde en aftale om, at du skal banke på, inden du kommer ind på mit værelse?” “Nå ja, det glemte jeg, det må du undskylde. Til gengæld har jeg vasket dit tøj, så nu har du rene underhylere igen,” siger far og begynder at lægge vasketøj i skufferne. Han er ikke så god til at folde det pænt. “Hvad laver du?” spørger far, da han er færdig. “Jeg er ved at se en vildt sjov YouTube-video,” siger Sally. “Ved du godt, hvad der sker med din hjerne, hvis du ser for meget skærm?” siger far. Sally sukker. “Den smelter?” “Næ, det er meget værre. Den eksploderer!” siger far og laver en meget dramatisk eksplosionslyd, så han kommer til at spytte lidt på gulvet.
SallysFarYoutubeIndhold.indd 8
22/03/2021 09.35
SallysFarYoutubeIndhold.indd 9
22/03/2021 09.35
Sallys far får et udtryk i ansigtet, som Sally kender alt for godt. “Har jeg nogensinde fortalt dig, om dengang jeg var dreng? Da iPads og mobiltelefoner slet ikke var opfundet?” “Ja, det har du fortalt.” “Har jeg så fortalt, at man gik i skole hver dag – og to gange om søndagen – dengang jeg var dreng?” “Det har du også fortalt. Mange gange.” “Hvad med dengang vi var på ferie, og flyvemaskiner ikke var opfundet, så vi måtte gå helt til Italien?” fortsætter far. “Jep.” “Hvad så med, da jeg fik mit første arbejde, mens jeg stadig var baby og sad i barnevogn?” “Ja.” “Hm,” siger far. “Måske har jeg fortalt alle historier om dengang, jeg var dreng.” Sally når lige at blive helt glad, men så knipser far og siger: “Næ, vent nu lige lidt … Jeg har vist ikke fortalt dig om mit andet arbejde. Det fik jeg, da jeg var fem. Jeg arbejdede på en ostefabrik – det var mig, der lavede hullerne i ostene med et søm. Jeg arbejdede 23 timer om dagen, og når jeg kom hjem, så hørmede jeg af ost. Men så fik jeg også 50 øre om måneden i løn. Det var tider!” “Okay … fed historie, far. Men jeg var som sagt lige ved at se en rigtig sjov YouTube-video,” siger Sally. “Sjovere end mine historier?” spørger far. “Øh ja,” siger Sally.
SallysFarYoutubeIndhold.indd 10
22/03/2021 09.35
SallysFarYoutubeIndhold.indd 11
22/03/2021 09.35
Far kigger Sally over skulderen. “Hvad laver de der youtubere egentlig?” “Alt muligt,” siger Sally. “De fortæller om deres liv, de laver udfordringer, de laver pranks.”
SallysFarYoutubeIndhold.indd 12
22/03/2021 09.35
“Hvad er pranks?” spørger far. “Altså, når man laver sjov med nogen. For eksempel med sine venner.” “Pranks …” siger far og gnider sig eftertænksomt på hagen. “Men … hvordan får de tid til alt det der YouTube-halløj? Har de ikke et arbejde eller går i skole?” “Der er mange, der lever af at være youtubere,” siger Sally. “Kan man virkelig det?” siger Sallys far forundret. “Det må jeg nok sige.” “Men det kræver, at man har virkelig mange følgere,” siger Sally. “Hvor mange?” “Det ved jeg ikke. I hvert fald … 10.000,” siger Sally. Sallys far gnider sig igen på hagen.
SallysFarYoutubeIndhold.indd 13
22/03/2021 09.35
BRUNSTRØM OG CHRISTOFFERSEN
Sallys far
bliver youtuber
Sallys far bliver youtuber
Sallys far har et problem. Sally synes nemlig, det er sjovere at se YouTube-videoer end at høre på hans historier. Så Sallys far kaster sig ud i en ny karriere. Han vil være youtuber og går i gang med alt fra irriterende pranks og ækle pizzaer til tåkrummende dansevideoer. Men som det tit er med Sallys far – så er det ikke nødvendigvis en særlig god idé.
THOMAS BRUNSTRØM OG THORBJØRN CHRISTOFFERSEN
ISBN 978-87-11-98850-3
9 788711 988503 carlsen.dk
SallysFarYoutubeCover.indd 1
CARLSEN
29/03/2021 13.58