Snitten og Kis 2 - læseprøve

HELLA JOOF

En Snitten & Kis-historie om, at man ikke altid kan gøre og sige det helt rigtige, selvom man elsker hinanden.

Hella Joof er komiker, skuespiller og filminstruktør og har lavet flere børneprogrammer på tv bl.a. Bullerfnis, Far, mor og Blyp og Køkkenhyggen Hella. Dette er Hella Joofs anden bog.

9

788711 483183

Snitten & Kis Den hellige vorte og en elendig kop te

”Jeg har fået en stress på grund af den samlede belastning,” siger Snitten en dag, hvor han har gemt sig under sengetæppet. Kis aer ham på underarmen, og Snitten fortsætter: ”Der er det med Gud, og så er der det med ensomheden.

Og så er der alle følelserne inde i kroppen.” ”Ja,” siger Kis og får vand i øjnene. ”Undskyld, hvis jeg ikke har været god nok til at svare på alle spørgsmålene. Men forstår du, lille skat, nogle af svarene kender jeg ikke.”

Snitten & Kis

Den hellige VORTE og en elendig KOP te Fortalt for børn og deres voksne af

HELLA JOOF Tegnet af

CATO THAU-JENSEN

Den hellige vorte og en elendig kop te Hella Joof Tekst © 2015 Hella Joof og Forlaget Carlsen Illustrationer © Cato Thau-Jensen Bagsidefoto: Rolf Konow Grafisk tilrettelæggelse: Charlotte Flemmer Trykt hos Livonia Print Sia Printed in Latvia 2015 ISBN 9788711483183 1.udgave, 1. oplag 2015 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Hella Joof

Snitten & Kis

Den hellige VORTE og en elendig KOP te Illustreret af Cato Thau-Jensen

”Snitten, hvor er du?” kalder Kis, og man kan høre på hendes stemme, at hun er rigtig bekymret. ”Sni-i-iten!”

Men Snitten svarer ikke, og måske er han gået hjemmefra, som han nogle gange truer med. Med sin Mickey Mouse-tandbørste og et par rene underbukser i en lille bylt, som han har bundet fast til en snobrødspind, som han holder på skulderen ligesom en fiskestang. Måske er han gået på landevejen og blevet landstryger, som det hed i gamle dage om de mennesker, der hellere ville leve det frie liv end at slide og slæbe for andre og stikke op for bollemælk. Og Kis ser ham ikke igen før om mange år, når han kommer hjem med fuldskæg og masser af ”tattoverlinger”, som Snitten kalder det, og Kis kan ikke nænne at rette ham, fordi hun synes, det lyder så sødt.

Nu ved jeg ikke, om du kan huske Snitten og Kis? Men det er to mennesker, som bor sammen i museet, som ligger oppe ved mit sommerhus. Snitten var så heldig, at Kis var en dame, som ikke selv ku’ få børn. Og Kis var så heldig, at Snitten boede på et børnehjem på den anden side af jorden, og der lå han og ventede på en mor. Og så kom Kis ind i salen med alle de små børnesenge, hvor Snitten lå og stirrede op i loftet og på den dame, der pludselig bøjede sig over hans lille seng og smilede forsigtigt, og han kiggede hende lige i øjnene og smilede et lillebitte smil, som man skulle være hurtig for at se. Men Kis så det. Og lige da hun så den lille dreng med det lillebitte smil, vidste hun, at han var det barn, hun havde set i drømme. Den lille dreng, som hun havde ventet på hele sit liv.

Sådan er det heldigvis næsten altid: Børn og forældre møder lige præcis dem, der er allerbedst at være i familie med. (Har du det ikke sådan? Er din mor og far ikke de allersødeste, dem, du helst ville bo sammen med? Og synes de ikke også, at du er det sødeste barn i verden? Og dine søskende, selvfølgelig, ligeså? Jeg tænkte det nok!) ”Snitten, vil du ikke nok gi’ en lille lyd, så jeg ved, du ikke er gået hjemmefra?” råber Kis med bævende stemme.

Nej, stop en halv, tænker du nok, en ting ad gangen. Hvorfor skulle han være gået hjemmefra? Og hvad er bollemælk i øvrigt?

Lad os tage det nemmeste først.

Bollemælk er en slags mælkesuppe med hvide kartoffelmelsboller og kanel, som man spiste i gamle dage. Men hvis man skulle arbejde i marken, så ku’ man ikke nøjes med bollemælk, så var man nødt til at få kød og sild og rugbrød med masser af smør på, ellers havde man ikke kræfter til at høste med en le og stikke neg op. Så derfor råbte folkene i marken: ”Vi stikker ikke op for bollemælk!” Og så var bondemanden nødt til at servere noget ordentlig mad. Eller nok rettere hans kone, for dengang var det damerne, der stod for madlavningen.

Men hvorfor løber Kis rundt og råber på Snitten og er bekymret? Vil du ikke også gerne vide, hvor han har gemt sig, og hvorfor?

Mon ikke bare han er gået ind på sit værelse og ligger under sengen eller sidder inde i klædeskabet? Det er der, han plejer at gemme sig, når han vil drille Kis eller bare være i ro og fred og tænke tanker.

Det håber Kis i hvert fald, og hun banker det hemmelige bankesignal på Snittens dør og rømmer sig og siger: ”Jeg kommer ind nu, Snitten, o.k.? Så vi kan tale om det.” Men der kommer ikke en lyd derindefra.

Kis lægger øret til døren og lytter, han må jo være inde på værelset, for hun har ledt alle andre steder. Nu tør Kis ikke vente længere, så hun tager forsigtigt i dørhåndtaget og går ind på Snittens værelse.

Der ser faktisk pænt og ordentligt ud, så Snitten er åbenbart ikke rasende, for når han er det, så vælter han alting ud på gulvet, også tøjet inde fra klædeskabet og alle hans bøger. Og engang var han så stiktosset, at han havde pillet gardinerne ud af gardinringene og tyret dem ned på gulvet, fordi Kis var sådan en røvkommode og en røvbanan, som ikke ville lade ham tage hendes gamle studenterkjole på, da de skulle til ørelæge inde i byen. Og hun ku’ ikke engang forklare hvorfor. Hun blev bare ved med at sige, at det var bedst sådan, og at han kunne få den på, når de kom hjem igen.

Men i dag ser der næsten ud, som om Snitten lige har ryddet op. Hvor kan han være? ”Brænder tampen?” spørger Kis. Det er en gammel leg, fra da Kis var en lille pige: Så gemmer man en ring eller en dukke eller en karamel, og så skal ens legekammerat finde den. Når de er tæt på, siger man ”varmt, varmt”, og når de er langt fra, siger man ”koldt, koldt”, og når de er helt tæt på, siger man: ”Tampen brænder”.

Men der er ingen tamp, der brænder, ingen, der siger noget, selvom Kis godt kan se, at der er noget, der rører sig under Snittens sengetæppe.

Det ser ud, som om der ligger en lille krop og ånder helt sagte.

Kis sætter sig forsigtigt ned på sengekanten og taler højt for sig selv: ”Bare jeg vidste, hvor Snitten var,” siger hun. ”Så ville jeg tage ham på skødet og fortælle ham, at han er den sødeste og klogeste dreng i verden, som jeg elsker mest, og at man altid kan fortælle, hvad der er galt, til sin mor, for så vil hun helt sikkert prøve at hjælpe en. Hvad mon der kan være galt, siden han er blevet væk?”

HELLA JOOF

En Snitten & Kis-historie om, at man ikke altid kan gøre og sige det helt rigtige, selvom man elsker hinanden.

Hella Joof er komiker, skuespiller og filminstruktør og har lavet flere børneprogrammer på tv bl.a. Bullerfnis, Far, mor og Blyp og Køkkenhyggen Hella. Dette er Hella Joofs anden bog.

9

788711 483183

Snitten & Kis Den hellige vorte og en elendig kop te

”Jeg har fået en stress på grund af den samlede belastning,” siger Snitten en dag, hvor han har gemt sig under sengetæppet. Kis aer ham på underarmen, og Snitten fortsætter: ”Der er det med Gud, og så er der det med ensomheden.

Og så er der alle følelserne inde i kroppen.” ”Ja,” siger Kis og får vand i øjnene. ”Undskyld, hvis jeg ikke har været god nok til at svare på alle spørgsmålene. Men forstår du, lille skat, nogle af svarene kender jeg ikke.”

Snitten & Kis

Den hellige VORTE og en elendig KOP te Fortalt for børn og deres voksne af

HELLA JOOF Tegnet af

CATO THAU-JENSEN