Spinoza - læseprøve

120 mm

155 mm

grundlaget for den europæiske oplysningstid.

For første gang på dansk folder Carl Henrik Koch hele historien om Spinoza ud – og giver indblik i et mørkt kapitel i Europas

ved Københavns Universitet, filosof og videnskabshistoriker, tidligere vicepræsident for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd.

Carl Henrik Koch har bidraget til en række filosofihistoriske værker, herunder hovedværket Den danske filosofis historie bøger om bl.a. Francis Bacon, Kierkegaard og Steno samt senest ISAAC NEWTON – Geniet og mennesket fra 2013.

115344_Spinoza_SATS.indd 1

Men også en tid, hvor fundamentet til det moderne Europa blev

støbt i hemmelige selskaber og frisindede enklaver af intellektuelle.

L I N D H A R D T OG RINGHOF

(med Steen Ebbesen). Han har desuden skrevet en lang række

historie. En tid med inkvisition, heksebrændinger og religiøse krige.

231 mm

CARL HENRIK KOCH (f. 1938) er dr.phil. og fhv. docent

© LESSINGIMAGES.COM

I sin samtid blev han regnet for en kætter og fritænker. I dag anses

120 mm

CARL HENRIK KOCH

Baruch Spinoza (1632-1677) er en af Europas allerstørste filosoffer.

hans tanker om ytringsfrihed, religionskritik og demokrati som

155 mm

SPINOZA

FOTO: RIGMOR MYDTSKOV

Filosoffen, hvis tanker ændrede verden

47 mm

BARUCH SPINOZA (f. 1632), europæisk tænker og jøde, levede en beskeden tilværelse som linsesliber, mens han førte brevkorrespondance med flere af tidens fremmeste videnskabsmænd, teologer og tænkere.

Carl Henrik Koch

S PINOZA

Hans synspunkter var kontroversielle; som 23-årig blev Spinoza udvist af det jødiske fællesskab, og i 1670 udgav han

Teologisk-politisk afhandling, der rejste en storm af forargelse.

Bogen blev forbudt i 1674 og adskillige eksemplarer brændt.

Kort efter hans død udkom hovedværket Etik. Spinozas tanker affødte det, vi i dag kalder ”den radikale oplysning”, tankefundamentet under det moderne demokrati.

KÆTTER OG FILOSOF LINDHARDT OG RINGHOF

27/07/15 08.56

Carl Henrik Koch

Spinoza KĂŚtter og filosof

Lindhardt og Ringhof

bog3084_Spinoza.indd 3

17-07-2015 09:04:18

Carl Henrik Koch Spinoza – Kætter og filosof © 2015 Carl Henrik Koch og Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Omslag: Peter Stoltze/Stoltzedesign med beskåret foto af Baruch Spinoza, maleren ukendt. Billedet findes på Herzog August Bibliothek i Wolfenbüttel, Tyskland. © lessingimages.com Sats: Pamperin & Bech Grafisk Trykt hos Livonia Print ISBN 978-87-11-44157-2 1. udgave, 1. oplag 2015 Printed in Latvia 2015 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof, et selskab i Egmont

Bogens illustrationer er så vidt muligt clearet med rettighedshaverne. Skulle nogle være overset, er det sket utilsigtet, og retmæssige krav vil ved henvendelse til forlaget blive honoreret, som var retten indhentet i forvejen.

Denne udgivelse er støttet af Statens Kunstråd

Illustrationen på titelsiden er Spinozas segl med hans forbogstaver, hans valgsprog „Caute“ (forsigtig) og en rose, som symboliserer fortielse. Det, der betros eller skrives „sub rosa“ (under rosen), bør ikke fortælles videre.

bog3084_Spinoza.indd 4

17-07-2015 09:04:18

Indhold

Forord 11 Indledning 15 Den radikale oplysning 23 Bibelkritik og samfundsfilosofi 24 Etik og metafysik 26 Kapitel 1: Den kendte og dog ukendte Spinoza 31 Spinozas begreb om Gud 35 Kilder til vores viden om Spinozas liv 39 Kapitel 2: De sefardiske jøders skæbne 56 De sefardiske jøders lange rejse gennem historien 61 Den spanske antisemitisme i det 14. og 15. århundrede 67 Kapitel 3: De forenede Provinser 79 Jean Calvin og den calvinske lære 81 Løsrivelsen fra Spanien 85 Religiøs tolerance 88

bog3084_Spinoza.indd 5

17-07-2015 09:04:18

Johannes Althusius’ politiske filosofi 89 Justus Lipsius’ stoiske moralfilosofi 91 Splittelse inden for calvinismen 98 Jan van Oldenbarneveld og Hugo Grotius 101 Jan de Witt 107 Kampen mod tolerancen 111 Kapitel 4: Barndom og ungdom 116 Spinozas skolegang 119 Den jødiske Kabbala 121 Israels håb 123 Den unge Spinoza som handelsmand 125 Spinoza og van den Enden 128 Kapitel 5: Udstødelsen 136 Forbandelsen 138 Hvorfor blev Spinoza udstødt? 144 Sjælens udødelighed 148 Uriel da Costa 155 Kapitel 6: Descartes’ filosofi 167 Descartes’ møde med Isaac Beeckman 170 Den videnskabelige metode 172 Michel de Montaignes skepsis 178 Descartes’ metafysik 180 Descartes’ lære om følelseslivet 184 Descartes og De forenede Provinser 185 Kapitel 7: Korrespondancen med Oldenburg og Om forstandens forbedring 194 Afhandlingen om forstandens forbedring 208

bog3084_Spinoza.indd 6

17-07-2015 09:04:18

Kapitel 8: Om Gud, mennesket og dets lyksalighed 226 Spinoza og det religiøse sprog 234 Om Gud 240 Følelseslivets psykologi 245 Hvad er det, Spinoza vil fortælle? 251 Friheden og den fri vilje 253 Sandhed og falskhed 256 Kapitel 9: Vennerne 259 Jan Rieuwertszoon 260 Jarig Jelles 263 Pieter Balling 267 Lodewijk Meyer 273 Johannes Bouwmeester 282 Adriaan Koerbagh 284 Simon Jooster de Vries 295 Kapitel 10: Bogen om Descartes 300 Den geometriske metode 304 Om Descartes’ filosofiske og fysiske principper 310 Metafysiske tanker 314 Kapitel 11: Bibelkritikken i det 16. og 17. århundrede før Spinoza 320 Astronomiens verdensbillede 326 Biblen som historisk kildeskrift 332 Dogmatikken for fornuftens domstol 339 Kapitel 12: Politisk tænkning i det 16. og 17. århundrede før Spinoza 343 Niccolò Machiavelli 345 Naturretten 351

bog3084_Spinoza.indd 7

17-07-2015 09:04:18

Hugo Grotius 354 Thomas Hobbes 358 Kapitel 13: Den teologisk-politiske afhandling 365 Om profetier og profeter 375 Den guddommelige lov 379 Om mirakler 382 Om fortolkningen af Den hellige Skrift 385 Den sande religion. Filosofi og religion 391 Fra naturtilstand til stat 396 Friheden til at tænke og tale 401 Kapitel 14: Fordømmelse og kritik. Tiden i Haag 404 Kapitel 15: Omvendelsesforsøg og spørgsmål om det onde og om spøgelser 423 Er Gud årsag til det onde? 424 Niels Stensens omvendelsesforsøg 427 Alfred Burghs brev til Spinoza 433 Om eksistensen af spøgelser 438 Kapitel 16: Etikken 442 Hvad er metafysik? 445 Hvad forstår Spinoza ved etik? 449 Om Gud eller substansen 454 Om Verden eller den skabte natur 460 Den menneskelige bevidsthed og kroppen 465 De tre erkendearter i Etik 472 Følelseslivets psykologi og det fri menneske 475 Vejen nedad og vejen opad 487 Kapitel 17: Den ufuldførte politiske afhandling 491

bog3084_Spinoza.indd 8

17-07-2015 09:04:18

Kapitel 18: Spinozas død 502 Kapitel 19: Modtagelsen af Spinozas tænkning i det 18. århundrede 512 England 520 Tyskland 522 Frankrig 544 Kapitel 20: Den underjordiske spinozisme 550 Den moderate og den radikale oplysning 552 Om de tre store bedragere, Moses, Jesus og Muhammed 558 Udvalgt litteratur af og om Spinoza 571 Tidstavle omfattende Spinozas levetid 577 Billedfortegnelse 580 Noter 582 Navneregister 600

bog3084_Spinoza.indd 9

17-07-2015 09:04:18

bog3084_Spinoza.indd 10

17-07-2015 09:04:18

Forord

Den danske oversættelse af den nederlandske filosof Spinozas mere end 300 år gamle hovedværk Etik fremstillet efter den geometriske metode, som han skrev på latin, er blandt de mest solgte – hvis ikke det mest solgte – filosofiske hovedværk i dansk oversættelse. Fire gange er det i samme oversættelse udkommet på dansk siden 1933, de tre sidste gange fordi det var udsolgt i boghandelen og kun sjældent lod sig finde hos antikvarerne. Det er altså et værk, som mange har ment, at de måtte stifte bekendtskab med. Det er også et fængslende værk. Med sine mange abstrakte og metafysiske argumenter synes det på den ene side at lukke sig om sig selv og ligefrem at støde læseren fra sig, på den anden side er især den del af det, der omhandler det menneskelige følelsesliv, præget af en betagende og dyb menneskelighed.

Og det lidt, vi ved om Spinoza som person, peger i retning af, at han var et spændende og engageret menneske, som venligt kom sine medmennesker i møde. Hans holdning over for livets tilskikkelser var præget af forståelse og besindighed og af ikke så lidt realisme. Mange, der læser om ham, har haft samme 11

bog3084_Spinoza.indd 11

17-07-2015 09:04:18

SPINOZA

reaktion som Thomas i tegneserien Radiserne. Da Trine kort og vrissent klapper bogen med eventyr sammen, efter at hun vrangvilligt har læst: „Der var engang en mand, han levede og han døde,“ bemærker Thomas filosofisk: „Ham ville jeg gerne have kendt!“ På den måde har i hvert fald den, der har skrevet denne bog, det med dens hovedperson.

Bogen er skrevet med henblik på den alment kulturelt interesserede læser, som ønsker at stifte bekendtskab med en af filosofiens store skikkelser, hans baggrund og hans tænkning. Spinozas skæbne var som hans værk usædvanlig. Som ung blev han udstødt af den jødiske menighed i sin hjemby Amsterdam, hvor han levede som købmand. Siden blev han fordømt som gudsfornægter og dermed også som samfundsomstyrter. Denne fordømmelse lød igennem mere end 100 år efter hans død i 1677. Først i begyndelsen af det 19. århundrede fik han den plads i filosofihistorien, som han fortjener, og omkring årtusindeskiftet fik han status som en central skikkelse i den kulturudvikling, der skabte den moderne verden.

Rigtigt er det, at Spinozas kritik af religionen ligger bag store dele af den religionskritik, der hørtes i oplysningstiden, og som ligger til grund for den sekulariserede verden. Det gør ham måske mere aktuel end nogensinde. Både i den vestlige og i den muslimske verden er religionen på fremmarch, og som det har vist sig gennem hele historien, fremkalder religion ufred og splittelser mellem mennesker. Vi kan kun håbe på en ny oplysningstid.

I bogens beskrivelse af Spinozas filosofiske tænkning er det søgt at forenkle, hvilket selvfølgelig indebærer, at nuancer forsvinder, og at der er udeladt punkter i den, der er væsentlige for filosofien. Dette sker i håbet om at gøre hans tænkning mere forståelig. Det er altså ikke en bog for fagfilosoffer. De 12

bog3084_Spinoza.indd 12

17-07-2015 09:04:18

FOROR D

mange citater er anført for at gøre de citerede forfattere og deres tid mere nærværende for læserne. Hvis der ikke er citeret efter danske oversættelser, er det forfatterens egen oversættelse. Også de er søgt formuleret forståelige og mundrette og er derfor ofte ikke ordrette oversættelser. I nogle af citaterne optræder kantede parenteser. De angiver, at det, der står imellem dem, er forfatterens tilføjelser eller uddybende forklaringer.

Undertiden står der kun nogle prikker mellem parenteserne; de angiver, at der er udeladt et eller flere ord.

Noterne, som er placeret bag i bogen, er – på et par undtagelser nær – rene henvisningsnoter, der fortæller, hvilket værk et anført citat er hentet fra. Når der i et kapitel første gang henvises til et værk, anføres forfatterens eller udgiverens navn, værkets titel, udgivelsessted og udgivelsesår. Senere henvisninger inden for samme kapitel sker ved blot at anføre forfatterens efternavn eller værkets titel. Kun hvor der er mulighed for misforståelse, er et værks bibliografiske data anført flere gange i et og samme kapitel.

Ved udarbejdelsen af enkelte afsnit i bogen har jeg brugt bearbejdede passager fra nogle af mine tidligere bøger.

Bogens tilblivelse skyldes en opfordring fra Lindhardt og Ringhofs chefredaktør, cand.mag. Sune de Souza Schmidt-Madsen.

Redaktionen har redaktør Anne Mette Palm stået for. Mit samarbejde med begge har været forbilledligt og givende, og jeg takker dem.

Statens Kunstråd har støttet udarbejdelsen af bogen med et tilskud fra den faglitterære pulje. Dette har lettet mit arbejde betydeligt, idet jeg har kunnet anskaffe den nødvendige litteratur om Spinoza, som jeg ikke i forvejen var i besiddelse af, herunder også en lang række ældre og nyere titler, som ikke findes på Det kongelige Bibliotek. Jeg er Rådet meget taknem13

bog3084_Spinoza.indd 13

17-07-2015 09:04:18

SPINOZA

melig for den tillid, det har vist mig, og for den støtte, jeg har modtaget.

Jeg takker professor, dr.phil. Finn Hvidberg-Hansen og lektor, dr.phil. Marinus Taisbak, fordi de beredvilligt og hjælpsomt har besvaret spørgsmål.

Den største tak skylder jeg som sædvanlig min kone, Vibeke, der grundigt har gennemgået manuskriptet flere gange og kontrolleret samtlige citater. Uden hendes medhjælp ville jeg ikke have turdet påtage mig opgaven. Til hende er bogen dediceret i taknemmelighed – en taknemmelighed, der også omfatter et langt livs fællesskab omgivet af børn, børnebørn og bogbunker.

Hørsholm, vinteren 2014 Carl Henrik Koch

14

bog3084_Spinoza.indd 14

17-07-2015 09:04:18

Indledning

I medierne og den offentlige debat møder vi ofte det meget dunkle og uoverskuelige begreb om „civilisationernes sammenstød“ eller „civilisationernes krig“. Mere forståeligt bliver det, når der tales om tørklædeproblemer, kvindefrigørelse, tvangsægteskaber og minareter i det københavnske bybillede, hvorimod fx „æresrelateret vold“ nok anerkendes som en realitet, men som noget, der er lige så uforståeligt som rockerbanders og indvandrerbanders mærkelige og for os fremmedartede æresbegreber. Og når vi i fjernsynet oplever en yngre, ophidset filippinsk kvinde, der demonstrerer imod en Miss World-konkurrence og råber, at kvinder ikke skal bedømmes ud fra deres udseende, men ud fra, hvad de kan, og ud fra deres rettroenhed, finder vi denne sammenstilling noget fremmedartet og måske lidt komisk. Mere trygge føler vi os, når et menighedsråd i den hjemlige andedam bliver skoset for at anvende deres eget lidt diffuse begreb om rettroenhed som et kriterium i forbindelse med ansættelse af en ny præst. Indbyrdes kan vi være uenige om, hvilken rolle – om nogen – religionen bør spille i det offentlige rum, men flertallet af danskere er enige om, at det ikke 15

bog3084_Spinoza.indd 15

17-07-2015 09:04:18

SPINOZA

er statens opgave at fremme og håndhæve en bestemt religiøs opfattelse – selv om det kun er lidt over halvandet hundrede år siden, at et flertal af Danmarks befolkning mente det modsatte. Og langt de fleste danskere finder, at de reaktioner, som Muhammedtegningerne udløste i de lande, hvis lovgivning er præget af islam og af traditioner, der er forbundet med især den arabiske beduinkultur, var vildt overdrevne, samtidig med at mange, selv mange ikke-troende kulturkristne, forargedes over en skildring af den korsfæstede Kristus med erigeret lem.

Dette eksempel blot for at illustrere, at vores vurderinger af vores egen og andre kulturers adfærdsmønstre ikke altid er helt konsistente. Nok lever vi i store dele af den vestlige verden i et sekulariseret samfund, dvs. i et samfund, hvor de religiøse vurderinger og forestillinger ikke ligger til grund for lovgivning, administration og undervisning, men mange mener, at den gradvise udfasning af kristendommen fra det offentlige rum trods alt har efterladt et værdimæssigt tomrum. Især i USA spiller religionen stadig en rolle, som er analog med den, som den spiller i mange islamiske lande.

Ofte siges det, at forskellen mellem den islamiske og den vestlige verden er betinget af, at Vesten har gennemlevet en oplysningstid, hvorimod dette ikke er tilfældet for den islamiske verdens vedkommende. Fx kan man pege på, at der ikke findes en tekstkritisk udgave af islams hellige skrift Koranen, og at en kritisk udforskning af dens tilblivelseshistorie og af de omstændigheder, under hvilke den blev nedskrevet og overleveret, er udelukket i den islamiske verden. Dette skyldes, at hvert ord i den anses for at være inspireret af guddommen.

Heroverfor står, at de vestlige universiteter rummer teologiske afdelinger, hvor lærde professorer netop beskæftiger sig med tilsvarende forhold i forbindelse med de bibelske tekster. En sådan forskning kaldes bibelkritik, et ord, som ikke nødven16

bog3084_Spinoza.indd 16

17-07-2015 09:04:18

INDL EDNING

digvis betegner en afvisende holdning til de bibelske skrifters indhold, men netop beskæftiger sig med, hvordan disse tekster er kommet til veje, og med, hvordan den forestillingsverden, de skildrer, og de ord, der er blevet brugt, er præget af tilblivelsestidspunktet. Ikke mindst søger man at afklare, hvordan overleveringen igennem nogle tusinde år har præget forståelsen af teksternes indhold, og hvilket forhold der er imellem de ældste tekster og de senere. Og selve kanondannelsen, dvs. udvælgelsen af bestemte tekster og udelukkelse af andre, er også genstand for diskussioner i de lærdes kreds; en diskussion, som gennem historien har haft indflydelse på, hvad der blev anset som det kristne budskab.

Bl.a. på denne baggrund bryster den vestlige verden sig ofte af et frisind, som den ikke finder i den islamiske kultur. Men også her er forholdene ikke så entydige, som mange ofte forestiller sig. Fx er forsøg på at nærme de for øjeblikket brugte oversættelser af de bibelske tekster til de tekster, som forskere anser for at ligge nærmest oprindelsestidspunktet, blevet mødt med stor kritik fra kirkelige kredse. Den version af teksterne, som man sædvanligvis kalder kirkebiblen, dvs. de i Danmark autoriserede tekster til brug i den danske folkekirke, afviger ganske meget fra, hvad bibelforskere betragter som en filologisk korrekt oversættelse af urteksterne. Her er der ikke blot tale om en modernisering af sprogbrugen for at gøre teksterne mere forståelige for nutidslæsere, men om indholdsforskelle.

Religionsfrihed, ytringsfrihed og demokrati betragtes også som værdier, der er umistelige, og som er konstituerende for den vestlige verden. Men samtidig diskuterer vi grænserne for religionsfriheden og ytringsfriheden. Også forholdet mellem på den ene side indsigt, viden og erfaring og på den anden side den folkelige deltagelse i væsentlige afgørelser af eksempelvis sundhedspolitisk, social og økonomisk art er genstand for de17

bog3084_Spinoza.indd 17

17-07-2015 09:04:18

SPINOZA

bat. Kan fx ytringsfriheden gradbøjes? Mange har hævdet, at man skal vise respekt for og tage hensyn til andre menneskers og andre kulturers religiøse forestillinger og følelser uden egentlig på overbevisende måde at argumentere for, hvorfor man skal gøre det. Og er hensyntagen til religiøse følelser vigtigere eller sideordnet med hensynet til erotiske følelser og seksuelle præferencer? Er direkte demokrati, hvor den enkelte borger har indflydelse på det konkrete lovgivningsarbejde, mere demokratisk end det repræsentative demokrati? Hvor disse og lignende spørgsmål spiller en stor rolle i den vestlige kulturdebat, hvilket er udtryk for en tvivl om eller usikkerhed over for centrale værdiforestillinger, finder vi kun sparsomme spor – skønt de findes – af en tilsvarende diskussion inden for den islamiske kultur.

Også videnskabeliggørelsen af de fleste af tilværelsens mange udtryksformer karakteriserer den vestlige verden og de kulturer, der er præget af den. Tiden fra omkring 1700 og frem til slutningen af det 19. århundrede oplevede, hvorledes videnskaben frigjorde sig fra de begrænsninger, som religionen tidligere havde pålagt den, og at det guddommelige så at sige blev trængt ud af videnskabens verden. Et videnskabeligt baseret menneske- og natursyn har på godt og ondt erstattet traditionelle og religiøse normer og forestillinger, hvilket bl.a. har medført, at tidligere tiders mere stabile og statiske samfund, som var præget af ringe social mobilitet, nu på grund af videnskabens stadige udvikling er blevet afløst – igen på både godt og ondt – af et langt mere dynamisk samfund, et samfund i stadig udvikling, uden at vi dog skal falde i den grøft at tro, at udvikling og ændring altid er til det bedre.

Forestillinger om fx religionsfrihed, ligestilling, ytringsfrihed, udvikling og demokrati er værdiforestillinger. Dvs., at det ikke blot er forestillinger om konkrete måder at indrette vores 18

bog3084_Spinoza.indd 18

17-07-2015 09:04:18

INDL EDNING

samfund på, men i Vesten også er forbundet med oplevelsen af, at der er tale om noget værdifuldt. Skønt disse forestillinger har en lang historisk udvikling bag sig, har det indhold, der i dag lægges i dem, sin oprindelse i det 17. og 18. århundredes europæiske oplysningstid. De kan næppe siges at have gennemtrængt den vestlige verden til bunds, men hyldes dog i større eller mindre udstrækning af ganske mange, som ikke kun vedkender sig dem, men som også målrettet søger at virkeliggøre dem.

Vi forbinder ofte ønsket om at leve under demokratiske forhold med et ønske om frisættelse af individet fra religiøs og samfundsmæssig tvang, herunder også fra en gennem lovgivning og retspraksis tvangsmæssig gennemførelse af bestemte moralske normer fx i forbindelse med seksuel praksis. Langt op i det 20. århundrede var homoseksualitet og ægteskabsbrud forhold, som kunne medføre fængselsstraffe eller andre former for retslige sanktioner, og i mange vestlige samfund kan afvigelser fra, hvad man traditionelt betragter som „naturlig“ adfærd, stadig indebære sociale sanktioner.

Som enhver anden tidsalder er den europæiske oplysningstid umulig at sætte på en enkel formel. En af tidens bærende ideer gik ud på, at viden er medvirkende til at frisætte mennesket, at gøre det til et selvstændigt, myndigt individ. I en berømt lille afhandling fra 1784 med titlen Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning indleder den tyske filosof Immanuel Kant med ordene: Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at betjene sig af sin egen forstand uden under en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i en mangel på forstand, men i manglende beslutsomhed og mod til at 19

bog3084_Spinoza.indd 19

17-07-2015 09:04:18

SPINOZA

betjene sig af den uden under en andens ledelse. Sapere aude!

Hav mod til at betjene dig af din egen forstand! er altså oplysningens valgsprog.

Lys er et meget gammelt billede på, eller metafor for, viden.

Det menneskelige sind oplyses ved noget udefrakommende, det være sig guddommen, som den gamle kirkefader Augustin mente, eller – som oplysningsfilosofferne hævdede – den verden, der omgiver os, og som vi stifter bekendtskab med gennem vores sanser og ved brugen af vores fornuft. I et af den tyske oplysningstids hovedværker Fornuftige tanker om Gud, verden og menneskets sjæl forfattet af Christian Wolff kommer en af den europæiske oplysningstids bærende tanker til udtryk i et kobberstik, som viser, hvorledes solen og hermed lyset bryder igennem de mørke skyer, der ligger over et bebygget landskab, dvs. over menneskenes verden. Eller som den danske digter J.P. Jacobsen skrev hundrede år efter, at Kant havde givet sin karakteristik af oplysningen: Lys over Landet, – Det er det, vi vil.

Hos mange af oplysningstidens førende tænkere var oplysning i form af uddannelse et vigtigt redskab til at gøre mennesket til et myndigt, selvstændigt og samfundsnyttigt individ. Fyndigt fastslog den omstridte og skandaleombruste franske oplysningsfilosof La Mettrie, at en dårlig uddannelse resulterede i en begrænset forestillingsverden, og hans landsmand Helvetius fastslog, at „uddannelse formår alt“, og „uddannelse gør os til, hvad vi er“. Og tidens store pædagog schweizeren Jean-Jacques Rousseau skrev i sit berømte pædagogiske værk Emile eller om uddannelse fra 1762, at 20

bog3084_Spinoza.indd 20

17-07-2015 09:04:18

INDL EDNING

Frontispice fra den tyske oplysningsfilosof Christian Wolffs Vernünfftige Gedancken von Gott, der Welt und der Seele des Menchen, auch allen Dingen überhaupt (Fornuftige tanker om Gud, Verden og menneskets sjæl og også overhovedet om alle ting) fra 1720. Stikket, som er en allegorisk fremstilling af oplysningstiden, viser en verden, der ligger badet i lys. Ovenover står på et bugtet bånd: „Efter skyerne vender lyset tilbage“.

21

bog3084_Spinoza.indd 21

17-07-2015 09:04:19

SPINOZA

Vi fødes svage, men behøver styrke. Vi fødes blottede for alt og trænger til hjælp. Vi fødes uden dømmekraft. Alt det, som vi savner ved fødslen og får brug for som voksne, bliver givet os gennem uddannelse.

Baggrunden for oplysningstidens fokus på uddannelse var dog ikke blot bestemt af ønsket om at frigøre mennesket fra de snærende bånd, som statsmagten og kirken, som var et af dens redskaber, lagde på menneskets adfærd. Udviklingen havde resulteret i et stadig mere komplekst samfund og i et følt behov for veluddannede embedsmænd. Oplysningstiden er derfor ikke kun en epoke, hvor samfundskritikken blomstrede som en kritik af, at stat og religion slavebandt mennesket, eller som Rousseau indledte sin bog Om samfundspagten fra 1762 med at skrive: „Skønt mennesket er født frit, befinder det sig overalt i lænker. Én tror sig selv at være herre over andre og er dog mere slavebunden end de.“ Både herren og slaven er ufri væsener. Et af tidens store og meget omdiskuterede spørgsmål var problemet om forholdet mellem stat og individ og om, hvilke begrænsninger der skal lægges ned over statsmagt og over det enkelte individs adfærd, for at helheden, samfundet, skal blomstre til gavn for alle. Problemet er stadig aktuelt.

Den franske oplysningstids politiske tænkning resulterede i den revolution, der for stedse lagde en epoke i graven. Den engelske og tyske oplysning fik ikke samme konsekvenser, men kan især karakteriseres som en periode, hvori erkendelsen af, at viden er nødvendig for at opretholde samfundsordenen, var udbredt.

22

bog3084_Spinoza.indd 22

17-07-2015 09:04:19

INDL EDNING

Den radikale oplysning Men oplysningstiden er andet og mere. Der fandtes også en radikal understrøm, som sjældent trådte frem i lyset, fordi den blev forfulgt, hvor den viste sig. Den samfundskritiske oplysning kom til udtryk i talrige publikationer, som ofte kom til verden under store vanskeligheder, men som trods alt blev formidlet i trykt form over hele Europa på trods af magthavernes bestræbelser på at undertrykke den. Den radikale oplysning var mere underjordisk. Dens tanker formidledes ofte i manuskriptform; afskrifter gik fra hånd til hånd, og det kunne være forbundet med stor fare at besidde et eksemplar.

Den radikale oplysning er først og fremmest kritisk over for enhver religion og i særdeleshed over for kristendommen. Der går en direkte linje fra denne religionskritik til senere tiders sekulariserede og videnskabsorienterede samfund. Den hollandske jøde Baruch Spinoza er den radikale oplysnings hovedskikkelse.

Spinozas få skriftlige arbejder blev godt nok trykt, og det mest omstridte af dem udkom i talrige pirattryk, men myndighederne i hele Europa fordømte dem og foranstaltede en intens jagt på dem. De blev konfiskeret og i mange byer brændt på bålet af den lokale bøddel. Indtil omkring 1800 fremstod Spinoza som en forkætret skikkelse og blev kun omtalt i fordømmende vendinger – selv om han blev læst. Først efter at den tyske kritiker og forfatter Lessing og hans landsmand digteren Goethe og siden en række af den tyske romantiks ledende filosoffer havde trukket ham frem i lyset, blev han anerkendt som en af Vestens største tænkere. Efter at hans værker i langt over et århundrede var blevet fordømt og undertrykt, blev de nu genudgivet og oversat, skrevet som de var på latin, der var tidens internationale videnskabssprog.

23

bog3084_Spinoza.indd 23

17-07-2015 09:04:19

SPINOZA

Bibelkritik og samfundsfilosofi Spinoza er en af bibelkritikkens fædre. Der udkom kun to af hans værker, mens han levede, en bog om den franske filosof Descartes’ filosofi i 1663, og i 1670 så det værk lyset, som gjorde Spinoza kendt og hadet i hele Europa, hans anonymt udgivne Teologisk-politisk afhandling.

Afhandlingen rejste en storm af forargelse og forbitrelse, og snart blev det kendt, at Spinoza var forfatteren. I værket blev Det gamle Testamente, som både jøder og kristne betragtede som en hellig bog, en bog skrevet under guddommelig inspiration, behandlet som enhver anden litterær tekst, der må forstås ud fra sine sproglige og historiske forudsætninger. Den er, skrev Spinoza, forfattet over 2.000 år, og hver enkelt forfatter har udtrykt sig i sin tids sprog og inden for sin tids forestillingsverden. De mange modsigelser, uklarheder og senere tilføjelser vidner i rigt mål om, at dens ord ikke er en guddoms ord. De hellige skrifter er menneskeværk. Hermed havde Spinoza indledt den historiske bibelkritik. Et af hans formål med afhandlingen var at drage en skarp grænse mellem på den ene side filosofiens fornufterkendelse og på den anden side den menneskeliggørelse af noget angiveligt guddommeligt, som er de fleste religioners væsen. Et andet formål var at vise, at det aldrig kan være statsmagtens opgave at gennemtvinge en accept af en eller anden tidsbestemt og dermed vilkårlig tolkning af ordlyden i de hellige bøger.

I bogen afviste Spinoza også jødernes forestilling om at være et udvalgt folk, og han benægtede ud fra sit naturvidenskabelige verdensbillede den postulerede forekomst af de mirakler og åbenbaringer, som blev brugt som beviser for den jødiske eller den kristne religions sandhed. Skønt Holland i forhold til fx Frankrig var præget af en vis tolerance på grund af landets centrale placering inden for den europæiske 24

bog3084_Spinoza.indd 24

17-07-2015 09:04:19

INDL EDNING

handels- og finansverden og forekomsten af talrige religiøse sekter inden for dets grænser, havde Spinoza udtrykt sig så provokerende, skarpt og utvetydigt, at han blev angrebet fra alle sider. Efter talrige angreb fra såvel verdslig som kirkelig side blev bogen forbudt i 1674, og de eksemplarer, der kunne beslaglægges, blev brændt.

Også bogens politiske budskab var kontroversielt. Det er ikke frygt for statsmagten, mente Spinoza, der skal opretholde samfundsordenen, men den enkelte samfundsborgers håb om at opnå et gode. „Enhver regerings love,“ skriver Spinoza, „må indrettes således, at mennesket holdes i tømme, ikke så meget ved frygt, som ved håbet om et gode; thi på denne måde opfylder enhver sin pligt.“ Staten er dannet af mennesker, og dens formål er at tjene borgernes interesser; disse angår ikke kun opretholdelse af livet, men – skriver Spinoza et sted – „først og fremmest fornuften, den sande dyd og åndens liv.“ Statsmagten kan enten besiddes af en enehersker, af et aristokrati eller af borgerne i fællesskab, mente Spinoza. Af disse tre statsformer er den sidste, demokratiet, at foretrække, idet en demokratisk forfatning er den naturligste og kommer nærmest den frihed, som naturen tildeler hver enkelt. I dette overgiver ingen sine naturgivne rettigheder til en anden, så han ikke længere har nogen indflydelse. Han overdrager dem til flertallet i det samfund, som han selv er en del af. På denne måde forbliver alle lige.

I ethvert samfund gælder det, hævdede Spinoza, at øvrigheden kun har ret til at styre og lovgive i det omfang, dens magt overstiger den enkelte samfundsborgers. Heraf følger, at da magthaveren aldrig vil kunne kontrollere den enkeltes tro og tanke, så må der i enhver stat være tænke- og trosfrihed, selv om opretholdelse af en fredelig samfundsorden kræver indskrænkning i ytringsfriheden. Hvilken religion der skal 25

bog3084_Spinoza.indd 25

17-07-2015 09:04:19

SPINOZA

dyrkes, er det øvrighedens opgave at fastlægge, men den vil handle klogt, hvis den nøjes med at fastlægge sådanne trossandheder, der er almen enighed om, som at der findes en evig og allestedsnærværende guddom, og undlader at gøre omtvistede dogmer til en del af statens officielle religion. En ensretning af borgernes religiøse forestillinger er nemlig uigennemførlig, og forsøg herpå kan true statens sikkerhed. Spinoza var ikke talsmand for religiøs tolerance for dens egen skyld, men for fredens skyld.

Som de religiøse skrifter er menneskeværk, er staten og dens indretning også menneskeværk. Både den katolske og den protestantiske kirke havde hævdet, at samfundsindretningen som alt andet var skabt af Gud. Det var baggrunden for, at den katolske kirke i en periode så sig som indehaver af, hvad man kaldte de to sværd, dvs. den verdslige og den åndelige magt. Luther og hans tilhængere afviste dette med henvisning til Kristi ord „Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er“, men føjede til, at den magt, som øvrigheden besidder, har den fra Gud. Spinoza var uenig med begge kirkesamfund.

Det lød jo meget tilforladeligt, når Spinoza fastslog, at det centrale religiøse dogme er, at der findes en evig og allestedsnærværende gud. Men hvad var det for en guddom, Spinoza talte om? Svaret på dette gav han i sit hovedværk Etik, som først udkom efter hans død i 1677, idet de mange angreb, han havde været genstand for på grund af den teologisk-filosofiske afhandling, havde holdt ham tilbage fra selv at publicere værket.

Etik og metafysik Etik har noget at gøre med, hvordan det enkelte menneske skal forholde sig til den mangfoldighed, som udgør tilværelsen, dvs. principielt til tilværelsen i sin helhed eller Universet med alt, 26

bog3084_Spinoza.indd 26

17-07-2015 09:04:19

INDL EDNING

hvad det indeholder, herunder også andre individer. Dette forudsætter, at mennesket er i besiddelse af et begreb om denne helhed eller i hvert fald har en viden om dens væsentligste træk. I sin Etik argumenterede Spinoza derfor for en metafysik, dvs. en på fornuft og videnskab baseret lære om verden som en helhed. Vi må skelne mellem fysik og metafysik. Verden som en helhed kan aldrig være fysikkens genstand og aldrig rummes i vores erfaring, da vi så at sige ikke kan træde uden for den virkelighed, vi lever i, og betragte den udefra. Dette er derimod muligt, mente Spinoza, hvis vi går tankens vej. Dette er metafysikkens anliggende.

Spinoza afviste i sin tænkning enhver forestilling om, at der findes noget andet end den virkelighed, vi lever i, noget der er hævet over vores verden. Den guddom, han taler om, må derfor være indeholdt i vores virkelighed, dvs. må være en del af den.

Spinozas metafysik er vanskeligt tilgængelig og en yderst abstrakt sag. Hvis den indledningsvis skal skildres kort, kan det gøres på følgende måde: Virkeligheden, som vi kender den, er et lovbundet hele. Hvis ikke den var det, kunne vi næppe opretholde vores eksistens. Med et traditionelt filosofisk fagudtryk kaldte Spinoza indbegrebet af altings lovbundethed for substansen, som han identificerer som Gud eller naturen, hvilket rystede hans samtid, der følte sig hjemmevant i en verden, hvor guddommen dels var en personlig gud, dels var hævet over verden og fra sit ophøjede stade styrede og opretholdt den. Men ligesom den relation, der fx er mellem et frit faldende legemes hastighed og faldtiden, og som kommer til udtryk i faldloven, ikke eksisterer ved siden af de frit faldende legemer, eksisterer substansen, Gud eller naturen ikke ved siden af den lovbundne virkelighed. Spinozas begreb om Gud fik beskyldninger for ateisme til at regne ned over ham, og han blev anset for at være en ærkekætter, en kætter over alle kættere.

27

bog3084_Spinoza.indd 27

17-07-2015 09:04:19

SPINOZA

For os mennesker, hævdede Spinoza, fremtræder virkeligheden på to måder, enten som et lovbundet system af materielle legemer eller også som et logisk sammenhængende system af forestillinger og begreber, dvs. af bevidsthedsfænomener.

Da begge er fremtrædelsesformer for ét og samme, består der ingen årsagsrelation mellem dem: De materielle legemer kan ikke betragtes som årsag til bevidsthedsfænomenerne. Hermed mente Spinoza, at han havde løst problemet om forholdet mellem bevidsthed og hjerne eller – som det traditionelt hedder – mellem sjæl og legeme. Mange psykologer har gennem tiden taget Spinozas løsning til sig.

Da alt ifølge Spinoza er lovbestemt, er alt i Universet – mennesket, dets forestillingsverden og de fællesskaber, det lever i – naturprodukter. En sådan opfattelse kaldes for naturalisme.

Spinozas metafysik er således en konsekvent naturalisme. Det er denne bogs opgave ikke alene at vise, at hans bibelkritik, hans politiske filosofi og hans lære om mennesket, om dets plads i Universet, dets adfærd og følelser, er konsekvenser af hans naturalisme, men også at beskrive, hvordan mennesket kan blive lykkeligt i et sådant univers. Dette er dog ikke et formål i sig selv. Samlet skal denne fremstilling af Spinozas tankeverden vise, hvordan Spinozas naturalisme og dens konsekvenser har været med til at præge den moderne vestlige verden, at der ikke er tale om en filosofs abstrakte og virkelighedsfjerne spekulationer, men om tanker, der på afgørende måde har været med til at præge den verden, som vi lever i, dens menneske- og samfundsopfattelse. Mange af de træk, der præger vores livssyn, og som på en lang række punkter bl.a. får os til at opleve et modsætningsforhold til den islamiske verden, kan således føres tilbage til de tanker, som Spinoza tænkte for 350 år siden.

I det følgende fortælles ikke kun om Spinozas liv og de tanker, han tænkte, men også om den tid, han levede i. Hans fa28

bog3084_Spinoza.indd 28

17-07-2015 09:04:19

INDL EDNING

milie stammede fra Spanien, hvorfra hans forfædre var flygtet på grund af den spanske jødeforfølgelse i det 16. århundrede.

Som andre jøder bar han i sig jødernes årtusindlange lidelseshistorie. Den berettes der også om, ligesom der fortælles om det land, han voksede op i, og dets historie. Hans baggrund i franskmanden René Descartes’ filosofi og fysik inddrages også, for uden den er meget af hans tænkning uforståelig. „Intet menneske er en ø,“ men er en del af et kontinent, skrev den engelske digter John Donne i 1624. Dette gælder også store videnskabsmænd, kunstnere og filosoffer.

29

bog3084_Spinoza.indd 29

17-07-2015 09:04:19

bog3084_Spinoza.indd 30

17-07-2015 09:04:19

120 mm

155 mm

grundlaget for den europæiske oplysningstid.

For første gang på dansk folder Carl Henrik Koch hele historien om Spinoza ud – og giver indblik i et mørkt kapitel i Europas

ved Københavns Universitet, filosof og videnskabshistoriker, tidligere vicepræsident for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd.

Carl Henrik Koch har bidraget til en række filosofihistoriske værker, herunder hovedværket Den danske filosofis historie bøger om bl.a. Francis Bacon, Kierkegaard og Steno samt senest ISAAC NEWTON – Geniet og mennesket fra 2013.

115344_Spinoza_SATS.indd 1

Men også en tid, hvor fundamentet til det moderne Europa blev

støbt i hemmelige selskaber og frisindede enklaver af intellektuelle.

L I N D H A R D T OG RINGHOF

(med Steen Ebbesen). Han har desuden skrevet en lang række

historie. En tid med inkvisition, heksebrændinger og religiøse krige.

231 mm

CARL HENRIK KOCH (f. 1938) er dr.phil. og fhv. docent

© LESSINGIMAGES.COM

I sin samtid blev han regnet for en kætter og fritænker. I dag anses

120 mm

CARL HENRIK KOCH

Baruch Spinoza (1632-1677) er en af Europas allerstørste filosoffer.

hans tanker om ytringsfrihed, religionskritik og demokrati som

155 mm

SPINOZA

FOTO: RIGMOR MYDTSKOV

Filosoffen, hvis tanker ændrede verden

47 mm

BARUCH SPINOZA (f. 1632), europæisk tænker og jøde, levede en beskeden tilværelse som linsesliber, mens han førte brevkorrespondance med flere af tidens fremmeste videnskabsmænd, teologer og tænkere.

Carl Henrik Koch

S PINOZA

Hans synspunkter var kontroversielle; som 23-årig blev Spinoza udvist af det jødiske fællesskab, og i 1670 udgav han

Teologisk-politisk afhandling, der rejste en storm af forargelse.

Bogen blev forbudt i 1674 og adskillige eksemplarer brændt.

Kort efter hans død udkom hovedværket Etik. Spinozas tanker affødte det, vi i dag kalder ”den radikale oplysning”, tankefundamentet under det moderne demokrati.

KÆTTER OG FILOSOF LINDHARDT OG RINGHOF

27/07/15 08.56