Svend Asmussen - læseprøve by Lindhardt og Ringhof / Forlaget Carlsen

216

22,5

Asmussen er født den 28. februar 1916 og især kendt som kapelmester, jazzviolinist, multiinstrumentalist og sanger. Han debuterede i 1933 med sin egen kvartet og fik som den første danske jazzmusiker international opmærksomhed.

231

Asmussen har også optrådt som skuespiller og entertainer. Han har medvirket i en række musikfilm, revyer og cabaret’er. Bogen følger hans imponerende karriere i ind- og udland helt frem til de seneste år, hvor han bor i Florida i vinterhalvåret med sin hustru.

100 år for fuld musik

Blandt de mange kunstnere, som Svend Asmussen har optrådt eller indspillet sammen med, kan nævnes: Fats Waller, The Mills Brothers, Josephine Baker, Gerda og Ulrik Neumann, Alice Babs, Toots Thielemans, Niels-Henning Ørsted Pedersen og Shu-Bi-Dua.

Svend Asmussen

Svend Asmussen –100 år for fuld musik er en fortælling i ord og billeder om en af de største danske jazzmusikere nogensinde.

216

Frank Büchmann-Møller og Kjeld Frandsen

Svend Asmussen 100 år for fuld musik

lindhardtogringhof.dk

Lindhardt og Ringhof

115205_Asmussen omslag.indd 1

17/09/15 13.22

Indledning.indd 2

14/09/15 14.32

Frank Büchmann-Møller og Kjeld Frandsen

Svend Asmussen 100 år for fuld musik

Lindhardt og Ringhof

Indledning.indd 3

14/09/15 14.32

Forlaget ønsker at takke følgende fonde for støtte til bogen: Toyota Fonden Dansk Kapelmesterforening Dansk Musiker Forbund

Svend Asmussen. 100 år for fuld musik © Frank Büchmann-Møller og Kjeld Frandsen samt Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, København 2015 Omslag: Lars Ole Nielsen med foto af Klaus Holsting/Polfoto Grafisk tilrettelægning: Lars Ole Nielsen Forlagsredaktion: Dorte Einarsson Bogen er sat med Stone Print Trykt hos Livonia Print Printed in Latvia 2015 ISBN 978-87-11-34675-4 1. udgave, 1. oplag Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. For enkelte illustrationer har det været umuligt at finde frem til den retmæssige indehaver af ophavsretten. Såfremt vi på denne måde har krænket ophavsretten, er det sket utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelse i forvejen. www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Indledning.indd 4

14/09/15 14.32

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Propfyldt med talenter (1916-1933) . . . . . . . . . 9 Kunsten at fange et publikum (1934-1938) . . . . 19 Færdig med jazzen? (1939-1944) . . . . . . . . . . 41 Verden åbner sig (1945-1952) . . . . . . . . . . . . 69 På gyngende grund (1953-1958) . . . . . . . . . . 99 Showtime (1959-1965) . . . . . . . . . . . . . . . 123 Gammelt og nyt (1966-1972) . . . . . . . . . . . 143 Ingen bedre (1973-1985) . . . . . . . . . . . . . 157 Et nyt hold (1986-2000) . . . . . . . . . . . . . . 181 Et nyt liv (2001-) . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 Portrætgalleri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bogens forfattere . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tidslinje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kompositioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Udvalg af cd’er, dvd’er, bøger og noder . . . .

223 233 235 253

255 Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 258 Navneregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 259

Indledning.indd 5

14/09/15 14.32

Forord 100 år for fuld musik. Så enkelt kan det siges, men i virkeligheden er det helt uoverskueligt. Og jo dybere, man dykker ned i Svend Asmussens liv og karriere, jo mere uoverskueligt bliver det. Selv en karriere på 50 år ville med hans intense aktivitetsniveau være temmelig uoverskuelig. Alligevel har vi med denne bog påtaget os at give et overblik over en enestående karriere og en enestående person, hvis lange liv og runde fødselsdag fortjener at blive markeret. Svend hører til blandt jazzhistoriens fornemste og mest beundrede violinister, rent faktisk er han kun i konkurrence med en lille håndfuld andre. Men i modsætning til konkurrenterne har han uophørligt kastet sig over alle mulige genrer og instrumenter, som oftest med en imponerende perfektionisme og originalitet. Vel at mærke samtidig med at han har bevaret positionen som en af verdens bedste jazzviolinister, ja, efter manges opfattelse simpelthen den bedste. For nogle år siden tog Kjeld kontakt til Svend Asmussen med henblik på at skrive hans biografi. Han var ikke afvisende, men det endte med, at han med en pæn undskyldning takkede nej. Så kom Ellen Bick Meier ind i billedet, og Svend Asmussen fik et nyt liv, og sammen skrev de den fine og personlige selvbiografi June Nights, hvorfra vi hist og her i denne bog har tilladt os at stjæle nogle passager. Senere gik Ellen i gang med at indsamle materiale til endnu en bog i anledning af 100-årsdagen, en sam-

Forord.indd 7

ling af personlige bidrag fra en lang række mennesker, der gennem tiderne har omgivet fødselaren. Ellen banede vejen til forlaget Lindhardt og Ringhof, inden hun overlod opgaven til os. Ellen Bick Asmussen udgiver desuden Inspiration/Exspiration: Svend Asmussen – 100 år på forlaget mellemgaard. En tosproget digtsamling om samlivet med Svend Asmussen Vi har i et vist omfang baseret bogen på Ellens materiale. Derudover har vi indsamlet interviews, artikler, billeder, lydoptagelser og meget andet. Her var nok til et tibindsværk, og det har krævet en kontinuerlig og skarp prioritering at få materialet skåret ned til det, der nu foreligger. Vi håber, at nærværende bog kan give et overblik over et langt og indholdsmættet liv og tilhørende karriere og samtidig kaste nyt lys over musikeren og mennesket Svend Asmussen. Bogen kunne ikke være blevet til uden hjælp fra en lang række personer og institutioner. Svend og Ellen skal selvfølgelig nævnes først, for de har velvilligt bistået os og svaret på et hav af forespørgsler. Herudover skylder vi stor tak for hjælp med fotos, interviews, materiale og informationer af enhver slags til Alice Babs, Jörgen Adolphsson (Svenskt Visarkiv, Stockholm), Claus Asmussen, Eva Asmussen, Hans Backenroth, Jan Backenroth, Bent Fabricius-Bjerre, Niels Lan Doky, Bjarke Falgren, Jacob Fischer, David Grisman, Peder Hansen (Little Beat Records),

14/09/15 14.32

Harald Haugaard, Jørgen Ingmann, Erling Janum, Kristian Jørgensen, Finn Kramer-Johansen (Norsk Jazzarkiv, Nasjonalbiblioteket, Oslo), Paul Kuhn, Bente Linnemann, Jesper Lundgaard, Tore Mortensen & Else Egbjerg (Center for Dansk Jazzhistorie, Aalborg), Mikael Neumann, Jakob Steen Olsen, Ole Pilgaard (Det Danske Revymuseum, Frederiksberg), Ivan Renliden, Boris Rabinowitsch, Claus Seidel (Museet for Dansk Bladtegning, Det Kongelige Bibliotek, København), Titti Sjöblom, Anders Stefansen (Storyville Records), Aage Tanggaard, Ulf Wakenius,

Forord.indd 8

Arndt Weidler (Jazzinstitut Darmstadt), Arild Widerøe, Søren Wilhjelm samt Anne Helle Jespersen, Guri Frenning og Erik Johansen (Syddansk Universitetsbiblioteks Musikafdeling). Også en særlig tak til vores redaktør Dorte Einarsson for gode råd og konstruktiv kritik og til vores hustruer, Lillian Ellen Redvard og Emmy Nellemann, for stor hjælp med korrekturlæsning samt overbærenhed og støtte. Kjeld Frandsen og Frank Büchmann-Møller August 2015

14/09/15 14.32

Propfyldt med talenter (1916-1933) Svend Asmussen fik sin første violin som syvårig. Før det havde han, som det jo var skik i det bedre borgerskab, fået lidt klaverundervisning, men en dag dukkede der en musikprofessor fra Wien op i barndomshjemmet. Han betragtede Svends små hænder og fastslog, at drengen enten kunne blive bokser eller violinist, og det faldt naturligt at vælge det sidste. Det er svært at forestille sig Svend som bokser, men havde han satset på det, kunne han sikkert sagtens have hentet sig et europamesterskab hjem i en eller anden vægtklasse. Og havde det forholdt sig sådan, at ovennævnte professor havde ment, at Svend havde basunlæber, så var han sikkert blevet en af verdens bedste jazzbasunister. For er der en klar linje i det, Svend gør, så er det, at han gør det til fuldkommenhed. I øvrigt har Svend ofte nævnt, at han meget gerne ville have været basunist, og at det kun blev violinen, fordi han lærte teknikken i så ung en alder. Den lille Svend blev sendt til violinundervisning hos en spillelærerinde rundt om hjørnet i Slagelsegade på Østerbro i København, hvor familien boede. Senere blev det hos Frode Hassel, som var cafémusiker, og da Svend var 13-14 år, blev det Gunna Breuning-Storm, som spillede violin i Det Kongelige Kapel. Begge var de teknisk velunderbyggede, men temmelig tørre violinister og helt blottet for den ild, der kunne tænde en knægt som Svend. Tændt blev han til gengæld, da han

i Odd Fellow Palæet i årene omkring 1930 fik lejlighed til at opleve klassiske violinvirtuoser som legenden Fritz Kreisler og de purunge og fremadstormende Yehudi Menuhin og Wolfgang Schneiderhan. Svends Asmussens forældre, Käthe og Johann Asmussen, kom fra Tyskland. De var blevet gift i København i 1907, og Svend blev født den 28. februar 1916. Han havde tre ældre brødre og en lillesøster, og familien boede i en stor herskabsvilla på Rosen-

Foto fra Svends forældres bryllup i 1907. Käthe var på det tidspunkt 23 år gammel, mens Johann var 39. Til venstre står Svends farmor, kaldet Ama. Hun boede hos familien, og sommerhuset i Hornbæk blev opkaldt efter hende. Til højre står Svends mormor og morfaderen, Ernst Schumacher, kaldet Apa. Han var præst i Broager i Sønderjylland, som på det tidspunkt var tysk.

1. Propfyldt med talenter .indd 9

14/09/15 14.32

Fire unge ”marinere” på stranden ved Hornbæk i 1919 iført stiveste påsketøj. Fra venstre Johan, Ernst, Andreas – kaldet Des – og lille Svend med Dannebrog.

vængets Allé 35. Om sommeren opholdt de sig i Hornbæk, nærmere bestemt på Kystvejen i det sommerhus – eller skulle man snarere sige sommerpalæ – som faderen, der var grosserer i korn og foderstoffer, købte i 1914 for den fyrstelige sum af 35.000 kroner og tilmed udbyggede efter alle kunstens regler for nogenlunde samme sum. Det hele var overdådigt i Villa Ama, som var opkaldt efter Svends tyske farmor, der boede hos familien.

Det er nærliggende at sige, at Svend Asmussen har været for dansk jazz, hvad H.C. Andersen har været for dansk litteratur. Men det er også en sandhed med et indbygget modsat fortegn. Alt imens Andersen var en svaneunge i en andegård, var Asmussen en ælling i en svanegård. I hvert fald følte han sig – ifølge sine erindringer – aldrig helt hjemme i de ellers så trygge borgerlige omgivelser, og når han kiggede sig selv i spejlet, kunne han tænke: ”Hvad laver jeg egentlig 10

1. Propfyldt med talenter .indd 10

14/09/15 14.33

her?” I sin opvækst søgte han da også mere og mere væk fra Rosenvængets Allé og over til arbejderkvarteret i Holsteinsgade for at løbe på rulleskøjter med drengene dér. Han følte sig tiltrukket af deres miljø. Nogen virkelig rebel eller udbryder skulle Svend dog aldrig blive, han bevarede helt klart sit klassetilhørsforhold og sin dannelse, men lysten til at gøre nye ting – og kendte ting på nye måder – har altid fulgt ham. Man kunne kalde det en aversion imod rutine. Hornbæk – ja, den nordsjællandske nordkyst i det hele taget – er en lokalitet, som i høj grad fik betydning for Svend Asmussens liv og karriere. Denne danske badeby har altid været lidt mere eksklusiv end alle andre, og den mildt sagt velhavende grosserer Asmussen nøjedes ikke med det store hus mod vandet. Han opkøbte store dele af området, og for at undgå genboer, som ikke lige passede ind i stilen, købte han også grunden på den anden side af vejen, som snart blev til en tennisbane. Tilmed den mest populære tennisbane blandt det pæne borgerskabs landliggerungdom, herunder Svends ældre brødre, hvoraf den næstældste, Ernst, to gange – i 1929 og 1933 – vandt det danske mesterskab i herredouble. Det var ved den årlige havnefest i Hornbæk, at Svend i 1928 gav sin debutkoncert. Sammen med apotekerens søn spillede han en ny melodi, som de netop havde modtaget i nodeform fra USA. Og ny var den i høj grad. Der var tale om Singin’ in the Rain, en sang, som rent faktisk først blev publiceret i USA året efter, hvor den blev indspillet i en række versioner og ikke mindst blev et hit for Cliff Edwards, der sang den i filmen The Hollywood Revue of 1929. Kan det virkelig passe, at Svend spillede denne

melodi allerede i 1928? Ja, alt tyder på, at et sæt noder havde fundet vej til Hornbæk, og at Svend ganske enkelt gav Singin’ in the Rain sin Europapremiere året før det amerikanske gennembrud, hvilket da også falder fint i tråd med violinistens position og bedrifter i de næste mange årtier. Mange år senere fik melodien i øvrigt en voldsom renæssance via en anden film, som ganske enkelt hed Singin’ in the Rain, og her var det Gene Kelly, der dansede og sang melodien, dog uden det mellemstykke, som Cliff Edwards sang, og som Svend har spillet, når han har haft sangen på sit repertoire. Fra slutningen af 1920’erne og til begyndelsen af 1930’erne, hvor Svend begyndte at interessere sig for jazz, var udbuddet af musik i medierne langt fra af det omfang, vi kender i dag. Jazzmiljøet var næsten udelukkende koncentreret i København, og musikken var stort set henvist til at blive spillet på restauranter, for den danske radio med kun en enkelt kanal havde ikke udsendelser med jazzmusik. Grammofonplader med dansk jazz var der næsten heller ikke nogen af, så man var afhængig af importerede plader, fortrinsvis fra USA, men engelske jazzplader, fx med Jack Hyltons store orkester, blev også populære i Danmark. Radioen begyndte efterhånden at transmittere direkte fra de større danserestauranter, men det foregik sent om aftenen og var mest underholdningsmusik i bredeste forstand. Fra 1931 begyndte man fra Stærekassen på Det Kongelige Teater at udsende en række folkekoncerter, hvor der ind imellem klassiske koncerter med radioens symfoniorkester blev lagt udsendelser med mere populære toner, mest leveret af Radio-Danseorkestret. 11

1. Propfyldt med talenter .indd 11

14/09/15 14.33

Svends konfirmationshold fotograferet sammen med pastor Lampe i 1930. Svend står som nummer seks fra venstre. Han er lige så gammel som de øvrige konfirmander, men da han startede i 1. klasse som 5-årig, gik han her i 4. mellem, to klasser over de andre.

Hvordan Svend her i sin allertidligste ungdom fulgte med i, hvad der skete af nyt på jazzfronten, har han fortalt om i et interview med Erik Wiedemann i 1975:

så dagens lys i København, og jeg svor min saligheds ord på, at jeg ikke i resten af mit liv ville kunne komme til at høre magen til geni som ham. Otto Lington selv, som jeg kom til at kende mange år senere, imponerede grænseløst ved at spænde hårene af buen og spille four-string. Jeg havde ikke set noget lignende, så

Min første jazzkoncert, som gjorde et uudsletteligt indtryk på mig – det er måske den største musikalske oplevelse, jeg har haft – var en eftermiddag i det gamle Casino Teater i Amaliegade, hvor Otto Lington kaldte til jazzkoncert med sit orkester. Jeg kan huske Vilfred Kjær, der spillede på det første PH-flygel, der

Klar til koncert. Billedet er fra ca. 1932, og Svend udstråler optimisme, selvtillid, mod på livet og nysgerrighed, alt det, der har kendetegnet ham livet igennem.

1. Propfyldt med talenter .indd 12

14/09/15 14.33

1. Propfyldt med talenter .indd 13

14/09/15 14.33

blik og fik lov til at sidde og høre dem i ro og mag og så gøre sit valg. På bagsiden var der gerne Louis Armstrong eller Duke Ellington, men det var Joe Venuti, jeg var interesseret i. Om sommeren hørte man også andre arter af jazzpræget dansemusik, nemlig Valdemar Eibergs sekstet, tror jeg, det var. Det var mere kontante løjer med trommer og trompeter. Senere Kai Ewans, og så var der Richard Johansen, der altid blev kaldt ”Den unge Jazzfyrste”, jeg ved ikke hvorfor. Han havde intet med jazz at gøre, han spillede selv violin og var koncertviolinist, men han stod i spidsen for et sekseller syvmands orkester, hvor der var en trompetist, der alene i kraft af, at han var født i England, George Moffat, var omgivet af en særlig aura. Når man var englænder, måtte man altså kunne spille bedre! Om vinteren spillede Eli Donde i St. Thomas. Jeg kan huske, at de første penge, jeg tjente ved at spille musik for andre, var ved et par skoleballer, hvor jeg spillede med et par skolekammerater, bl.a. min nabos søn, Bengt Fenger, der var en meget musikalsk dreng. Vi fik den fyrstelige sum af 5 kr. hver for at spille en hel aften. Jeg brugte mine 5 kr. på at gå i St. Thomas. Det kunne jeg ikke fortælle noget om hjemme, for det var ligesom om, det lå uden for de gængse vaner! Jeg havde før cyklet ind fra Østerbro for at lægge øret til vinduet. Det gjorde man også tit om sommeren i Hornbæk, hvis man ikke havde råd til at komme ind og sidde. Men nu kunne jeg gå ind og høre Dondes toner og endda købe en ostemad og en citronvand. En af de første gange, hvor jeg dristede mig op for at snakke med mesteren Eli Donde, havde jeg stude-

De fem søskende ca.1933. Øverst: Johan og Svend, nederst: Ernst, Grethe og Des.

jeg gik hjem og besluttede mig for at gøre ligesådan. Jeg tænkte ikke over, at det faktisk betyder, at man skal spille dobbeltgreb hele tiden. Det var ikke så let, som det så ud til. Der kan ikke være gået mere end et års tid, før jeg fik hørt en rigtig jazzviolinist, nemlig Eli Donde, der spillede i Hornbæk om sommeren på kroen med sin kvartet. Der svor jeg igen på, at magen til geni ville jeg aldrig komme til at høre igen, indtil jeg næsten samtidig hørte hans forbillede, Joe Venutis Blue Four, hvor Donde havde stjålet både sammensætningen af ensemblet og delvis dens stil. Jeg opdagede så også, at alle hemmeligheder havde han ikke fået med, og jeg skyndte mig at kopiere alt, hvad der kopieres kunne af Joe Venutis plader og gik ind regelmæssigt en gang om måneden til Kleinerts Musikhus og købte ind. Der kunne man vælge mellem de fem eller seks plader – 78’ere – der kom hver måned. Man havde fint over14

1. Propfyldt med talenter .indd 14

14/09/15 14.33

I 1933 dannede Svend sit første amatørorkester, en kvartet, som spillede til baller i foreninger. De fire musikere blev studenter sammen, og fra venstre er det Ole Skaarup (saxofon), Svend, Vagn Engelhardt (guitar) og Bengt Fenger (klaver). Ole Skaarup var søn af Frede Skaarup, den tids store koncertarrangør, der bl.a. fik Louis Armstrong til Danmark i 1933. Bengt Fenger blev senere far til sangerinden Søs Fenger.

ret Joe Venutis Four String Joe. Jeg sagde det eneste, jeg ikke skulle have sagt, nemlig, at jeg godt kendte Joe Venuti fra plader, og at jeg kunne spille den melodi. Så så Donde koldt på mig og affærdigede mig knusende med ordene: ”Joe Venuti er et geni. Der er ingen, der kan spille Four String Joe, andre end Joe Venuti!” ”Nåh, ja, undskyld, så må jeg tage fejl,” sagde jeg. Men kort tid efter var jeg oppe og spille den i en pause inde i Studenterforeningen med Kjeld Nørregaard, som

hurtigt havde lært sig en slags akkompagnement til melodien. Inde i en anden sal spillede Eli Donde. Og så gik budstikken rundt til ham, at der står en dreng og spiller Four String Joe, og jeg så ham dernede, noget beskæmmet, men den var faktisk ikke så svær.

Herefter dannede Svend en kvartet med baryton saxofonisten Aage Elwarth, pianisten Kjeld Nørregaard og guitaristen Niels Foss. De debuterede ved 15

1. Propfyldt med talenter .indd 15

14/09/15 14.33

Svends første kvartet er klar til at erobre verden. Billedet er muligvis taget kort før orkestrets premiere ved Dansk Jazzmusiker forenings første koncert i Apollo Teatret, hvor kvartettens medvirken efterfølgende af B.T. blev betegnet som ”det betydeligste bidrag til koncertens succes”. Fra venstre er det pianisten Kjeld Nørregaard, barytonsaxofonisten Aage Elwarth, Svend og guitaristen Niels Foss. (Det Kongelige Bibliotek, Fotografisk Atelier)

1. Propfyldt med talenter .indd 16

14/09/15 14.33

en koncert, som Dansk Jazzmusikerforening havde arrangeret i Apollo Teatret, søndag den 15. oktober 1933, og her vakte den 17-årige violinist for alvor begejstring hos såvel publikum som anmeldere. Ud over at spille med kvartetten optrådte Svend med pianisten Vilfred Kjærs store orkester. Det var med Duke Ellingtons Creole Love Call, hvor Svend, der på det tidspunkt havde en smuk falsetstemme, var blevet engageret til at levere den ordløse sang, som sangerinden Adelaide Hall havde sunget på originalindspilningen fra 1927. Svend husker: ”Jeg stod og sang ude i kulissen. Både fordi jeg var meget genert, og fordi det havde en vis virkning, at stemmen kom fra et ukendt sted.” Det var dog Svends evner som violinist, der førte til, at han snart kunne smykke sig med dagbladet B.T.s prestigefyldte talentpris ”Den gyldne Spore”. Kort tid efter debuten i Apollo Teatret fik Svend en anden uforglemmelig oplevelse, idet han hørte den amerikanske trompetist og sanger Louis Armstrong i Tivolis Koncertsal. Han hørte ikke bare én, men samtlige ni koncerter, idet han kom gratis ind sammen med sin gode ven Ole Skaarup, som var søn af den navnkundige revydirektør og koncertarrangør Frede Skaarup. Tidligere på året – altså i 1933 – var Svend blevet gammelsproglig student fra Metropolitanskolen i en alder af blot 17 år, hvilket var muligt, da han var begyndt i første klasse på Krebs’ Skole allerede som femårig. Svend var en nysgerrig ung mand og propfyldt med talenter. Det handlede naturligvis om musik, om violinspil og ikke mindst om jazz – men Svend kunne meget mere end det: Han tegnede og model-

Svends yndefulde bronzestatuette af hans søster Grethe som balletdanser. Den kan næsten minde om de statuetter, som den danske billedhugger Jean René Gauguin fremstillede mellem 1910 og 1930. (Claus Asmussen)

lerede også fortræffeligt, noget, han beskæftigede sig med, allerede inden han begyndte at gå i skole. Familien havde kontakt til billedhuggeren Einar Utzon-Frank, som havde været med til at indrette tilbygningen til familiens sommerhus i Hornbæk. Utzon-Frank var i en alder af 30 år i 1918 blevet udnævnt til professor ved Kunstakademiet, og han forsynede af og til lille Svend med ler til hans modelleringer. Med årene blev Svend så dygtig, at han som 16-årig blev udvalgt til at udstille sammen med 17

1. Propfyldt med talenter .indd 17

14/09/15 14.33

216

22,5

231

100 år for fuld musik

Svend Asmussen

Svend Asmussen –100 år for fuld musik er en fortælling i ord og billeder om en af de største danske jazzmusikere nogensinde.

216

Frank Büchmann-Møller og Kjeld Frandsen

Svend Asmussen 100 år for fuld musik

lindhardtogringhof.dk

Lindhardt og Ringhof

115205_Asmussen omslag.indd 1

17/09/15 13.22