Tarok læseprøve by Lindhardt og Ringhof / Forlaget Carlsen

154mm

218mm

Tarok var velsignet med en forunderlig kombination af karisma og evnen til at løbe fra alle andre i formfuldendt paradestil, så historien om Tarok er beretningen om en lang række sejre og dramatiske løb. Men det er også fortællingen om en helt særlig hest, der formåede at samle danskerne i en opbrudstid.

154mm

Aiko Sho Nielsen

TAROK Hesten hele Danmark forelskede sig i

TAROK

var en usædvanlig hest, som fyldte danskernes liv i 1970’erne og gjorde trav til en af de mest populære sportsgrene i Danmark. Vi købte Tarok-jeans og Tarok-platter, og vi opsøgte landets væddeløbsbaner bare for at få et glimt af ham. Vi snakkede om Tarok, skrev digte om ham og bekymrede os ved de mindste forandringer i hans vægt og opførsel. Da han døde pludseligt i januar 1981, udbrød der landesorg, og danskere i tusindvis valfartede til hans grav i Skive.

AIKO SHO NIELSEN

Tarok

26,5 mm

AIKO SHO NIELSEN (f. 1974) er uddannet biolog fra Københavns Universitet med speciale i pattedyrs adfærd og velfærd. I dag skriver hun om dyr som journalist og underviser i biologi på STX og HF. Find mere information på www.dyrejournalisten.dk.

LI NDHARDTO GRI NGHO F.DK

LINDHARDT O G RINGHOF

Aiko Sho Nielsen

TAROK Hesten hele Danmark forelskede sig i

Lindhardt og Ringhof

4. korrektur side 3 tarok â&#x20AC;&#x201C; 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

Kapitel 1

Føllet

øllet var på vej. Klokken var 11 om aftenen, og mørket og nattefrosten havde stille lagt sig over Hagenshøj i Skive. Karl Ingvard Laursen, 66 år og ejeren af Hagenshøj og Stald Kima, gjorde sig klar til at gå over i stalden. En halv time tidligere, mens han fodrede den sidste gang før natten, havde han set, at den højdrægtige hoppe Tina Virup viste sikre tegn på, at folingen var ved at gå i gang. Fordi denne hoppe tidligere havde haft svære fødsler, havde han varslet den lokale dyrlæge, så han hurtigt kunne komme, når fødslen gik i gang. I køkkenet var Karls kone, Elisabeth, ved at brygge en stor kande kaffe til at fylde på termokanden og gøre klar til lidt natmad, som både dyrlægen, Karl og hun selv kunne nyde senere. Hoppefødsler krævede, at man var både årvågen og forsigtig, det vidste de på gården. Erfaringerne fortalte også Karl, at man skulle være meget varsom og stille i stalden, for hvis hoppen følte sig forstyrret, kunne hun undertrykke trangen til at lægge sig og 11

4. korrektur side 11 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

dermed forsinke fødslen. Karl ville gøre alt for at være klar til at hjælpe. Måske blev det først engang ud på natten, at Elisabeth og Karl kunne gå til ro. Karl trak sine solide læderstøvler på og lynede den kraftige brune frakke helt op til den strikkede krave og gik ud. Perlegruset knasede dæmpet, da han trådte ud på gårdspladsen. Overfor lå den lange hestestald bygget i gule mursten. Hans ånde lavede små skyer, da han trak den rene, kolde luft dybt ned i lungerne og pustede ud. Han kastede et tilfreds blik til begge sider. Hagenshøjs 46 hektar bredte sig, så langt øjet rakte. Her lå hans folde og marker. Til venstre for ham hævede de store gravhøje sig, et levn fra bronzealderen, hvor fordums konger måske lå begravet. Det var efter dem, at Hagenshøj havde fået sit navn. Karl fandt det meget passende, at det var her, hans heste græssede og legede. Når man kiggede mod sydøst, for enden af de store folde, blinkede Skive Fjord. Han trak ofte hestene en tur ned ad grusvejen, så både han og hestene kunne kigge ud over vandet. Han kunne aldrig greje, om det var hestene eller ham selv, der elskede udsigten mest, men de stod der længe i stilhed sammen. Den slags øjeblikke var hans daglige luksus – dem, der gav ham fred i sindet. Sidedøren til stalden blev hurtigt åbnet, og Karl greb den hvide staldkasket, som hang på knagerækken i mellemgangen. De hvide lokker var blevet lidt tynde i toppen de sidste år, men håret holdt han rent og pænt – også selvom han gik ind og ud af en hestestald mange gange om dagen. Vrinskende hilsener fra hestene mødte ham straks, og et lille smil gled over hans ansigt. Den varme duft af hestene blandet med ren halm og hestepærer 12

4. korrrektur side 12 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

var noget af det bedste, der fandtes for Karl. Han havde selv ladet stalden med de 21 rummelige bokse bygge for seks år siden, da han og Elisabeth havde købt Hagenshøj. I en kombination af fremsynethed og gammelkendt viden om hestens natur havde han bygget et åbent staldmiljø, hvor hestene kunne titte ud på staldgangen og ind til naboerne i boksene ved siden af. De var flokdyr, og uden kontakt med andre heste blev de kulrede. Det vidste Karl fra et langt liv med heste. Ifølge Karl var kun det bedste godt nok til hans heste, og det var en tankegang, der indtil videre havde lønnet sig. Karls heste var nogle af de bedste travheste i Danmark. Den hoppe, der skulle fole i aften, var en af Karls yndlinge. Han havde opdaget og købt Tina Virup for 16 år siden, på et tidspunkt hvor andre havde opgivet hende, og eksperterne kaldte hende skør. Men han troede på hendes kvaliteter som væddeløber, og hun havde senere vist sig at være en god avlshoppe. Flere af hendes føl var blevet gode væddeløbere, men mange af dem havde lidt for meget af morens hidsige temperament, når de deltog i løb. De slog lidt for ofte over i galop, hvis starten på løbet ikke flaskede sig på en måde, der passede dem. Galopperede hesten mere end to gange eller i over 100 meter i et løb, blev den diskvalificeret. Så Karl havde grublet meget over, hvilken hingst der sammen med den brune hoppe kunne skabe et føl med et mere roligt væsen, samtidig med at kampgejsten og viljen til at løbe forrest og ikke vige for konkurrenterne også var der. Opdræt af heste, at vælge den rigtige far og mor, var altid et sats. For selvom ideen var god nok, kunne de samme forældres føl blive vidt forskellige, præcis ligesom med menneskebørn. Men Karl kunne godt lide at satse, 13

4. korrektur side 13 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

BedĂŚkningsattesten mellem Pay Dirt og Tina Virup, som fĂ¸rte til hingsten Tarok.

4. korrrektur side 14 tarok â&#x20AC;&#x201C; 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

så valget var faldet på Pay Dirt, Foreningen af Travopdrættere i Danmarks nye store håb for dansk travsport. Hingsten var blevet købt hjem fra USA, men havde endnu ikke rigtig vist sit værd som avlshingst i Danmark. Men Karl håbede, at føllet ville få Pay Dirts klogskab og sprintstyrke, kombineret med Tina Virups udholdenhed i løb. I en af staldens bageste bokse vandrede Tina Virup uroligt frem og tilbage. Med mellemrum prustede hun let, mens skindet på hendes svære bug og sider sitrede og trak sig sammen i små bølger. Sveden skummede på hendes hals og bringe, og hendes mørke øjne flakkede uroligt under den kraftige, sorte pandelok. Karl gik stille hen til boksdøren og kiggede ind. Fosterhinderne kunne ikke ses bagtil, så føllet var endnu ikke på vej ud, men det var tydeligt, at hoppen havde så stærke smerter, at det var tæt på. »Så så, gamle tøs,« mumlede Karl beroligende. Han vidste, hvor vigtigt det var, at hoppen havde mennesker, hun stolede på, og kendte dufte og lyde omkring sig, så hun kunne slappe af og få fødslen til at forløbe lettest muligt. Dette føl ville blive Tina Virups niende i Stald Kima. Hun havde udmærket sig ved at være en særligt omsorgsfuld mor for sine føl – hun puslede nænsomt og tålmodigt om dem fra det øjeblik, de var født. Som førerhoppe beskyttede hun dem til hver en tid mod de andre heste på folden og kunne mønstre en frygtindgydende arrigskab, hvis en hest maste sig ind på hendes føl. Ingen mobbede Tina Virup – eller hendes afkom. Hun havde opfostret nogle gode travere i stalden, men flere af hendes føl havde ligget forkert under fødslen. En hoppes presseveer er så 15

4. korrektur side 15 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

Karl Laursen havde stor tiltro til Tina Virup, som han købte på en auktion i 1956. (Privatfoto)

kraftige, at hun kan blive revet dødeligt i stykker under fødslen, hvis føllets hoved og forben ikke kommer frem i fødselsåbningen i den rigtige vinkel. Ved flere af hendes fødsler havde dyrlægen måttet hjælpe med at få føllets små forhove drejet på plads og ud. Denne fødsel ville sikkert ikke blive nogen undtagelse. Efter midnat lagde Tina Virup sig i halmen, og Karl kunne se, at vandet gik. Snart kom de blågrå fosterhinder til syne. Fødslen var i gang. Det var tid til at tilkalde dyrlægen. Der gik ikke mere end ti minutter, før Christian Thomsen, 16

4. korrrektur side 16 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

den lokale dyrlæge fra Skive, trådte ind i stalden med hjemmevant mine og en løftet hånd til hilsen. Den lidt firskårne dyrlæge med det brede smil var en dedikeret dyrlæge, som Karl havde kendt gennem mange år. Han boede få kilometer fra Hagenshøj og var altid klar på en hurtig udrykning, men også en hygge- og hestesnak, selv ud på de sene timer. Gennem årene var han og Karl blevet gode venner, og han havde hjulpet Stald Kimas hopper med at fole mange gange før. Dyrlægen havde, ud over sit muntre humør og nogle og fyrre års livserfaring, den, for Karl, tillidsvækkende egenskab, at han i sit arbejde interesserede sig særligt for heste. En vellykket fødsel var i dyrlæge Thomsens optik en af de største belønninger for en dyrlæge. Uden at skulle se efter vidste Christian Thomsen, at Karl allerede havde stillet varmt sæbevand og håndklæder frem til ham, og at der lå frisk halm klar, så der kunne renses ud i boksen efter fødslen. De to mænd snakkede et øjeblik med sagte stemmer på staldgangen, inden dyrlægen gik ind til Tina Virup. Hun lå på siden, og presseveerne var så småt begyndt. Nu da folingen var gået i gang, kunne dyrlægen uden problemer undersøge hoppen. Lå føllet ikke rigtigt, var der ingen tid at spilde. Når fosterhinderne bristede under folingen, skulle han have føllet ud af hoppen, inden der gik 20 minutter, så det ikke døde af iltmangel. Dyrlæge Thomsen arbejdede koncentreret. Han kunne mærke føllets hoved og ene forben, men det andet forben kunne han ikke rigtigt få fat i. Lå det krummet sammen eller bøjet op over føllets hoved? Karl og Elisabeth, som nu også var kommet ud i stalden, stod stille på staldgangen og så til. 17

4. korrektur side 17 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

Endelig lykkedes det. Idet Tina Virup fik en kraftig presseve, kom føllet ud med en kraft, der fik dyrlægen til at udstøde et overrasket kvæk. Han mistede balancen og faldt bagover i halmen. Med fingrene tog dyrlægen hurtigt resterne af fosterhinderne fra føllets næse og mund og så, at det tog de første, tøvende åndedræt. Heldigvis var hverken Tina Virup eller føllet kommet noget til, og navlestrengen var intakt. De næste minutter lå føl og hoppe stille i halmen, mens det vigtige blod fra moderkagen blev pumpet over i føllet. Lidt efter forsøgte føllet at kravle, drevet af instinktet for at nå morens hoved. Dyrlægen hjalp til, og Tina Virup vendte sig og pustede og snuste til sit nye føl, inden hun omhyggeligt slikkede det rent. Føllet havde åbnet sine øjne på klem og kiggede for første gang rundt og op mod sin mor med et sløret blik. Karl og Elisabeth fulgte nøje med og studerede føllet lidt på afstand. Det var rødt med hvide aftegninger på begge bagben og venstre forben, og så havde det en blis i panden, der løb helt ned over den lille mule på det fintformede hoved. Benene var lange og spinkle, men da føllet efter en halv times tid rejste sig og stod svajende på dem, kunne Karl straks se, at de var snorlige, og at føllet var yderst velskabt. Det var oven i købet et hingsteføl. Så hvis han blev en god væddeløber, kunne han opnå avlshingstens udødelighed gennem måske hundredvis af afkom. »Det bliver en Derbyvinder, ham der,« sagde Karl. Dyrlægen grinede. Sådan sagde Karl, hver gang der kom et føl. Føllet stod og pattede råmælk i sig, mens halestumpen virrede rask frem og tilbage, da Karl, Elisabeth og Christian Thomsen en times tid senere skuttede sig i den kolde vinternat og gik 18

4. korrrektur side 18 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

Tarok kigger nærmere på folden på Hagenshøj, kun få dage gammel. (Foto: Kurt Thor Straten)

over mod stuehuset for at få en bid natmad. De satte sig ind i det lune køkken, hvor kalenderen viste, at det var blevet den 8. februar. Elisabeth havde lavet den faste natmadstradition, ‘et bette spejlæg’, som bestod af hakkebøffer med spejlæg. De sad alle tre om bordet og spiste og skålede i øl, høje af lykke over fødslen. »Der fik føllet ellers lige taget fusen på dig,« grinte Karl til dyrlægen, da de igen i detaljer gennemgik den gevaldige fart, føllet havde på, da det kom til verden. Under resten af samtalen var der ingen grænser for, hvad 19

4. korrektur side 19 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

fremtiden ville bringe af lovende ting, når føllet allerede havde villet frem i verden fra dag ét. Ved bordet vendte de også, hvem føllet mon slægtede mest på af sine forældre. Den røde farve pegede i retning af faren, og med lidt held ville føllet også få noget af farens flegmatiske sind og sprinterevner som traver. Hvis så føllet samtidig havde fået noget af sin mors vilje og hendes gode lunger i løb, ville det være en nærmest perfekt hest. Trods de rosende ord og høje forventninger den februarnat i 1972 havde Karl nok ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, hvilket traveventyr den lille, nye beboer i Stald Kima ville tage ham og hans familie på. Og at hesten én gang for alle ville bevise Karl Ingvard Laursens store evner som travhesteopdrætter og skrive sig ind i danskernes hjerter og historie.

4. korrrektur side 20 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

Kapitel 2

Øjenblænder

t par dage efter fødslen gik Karl over for at lukke Tina Virup og hendes føl en lille tur på fold. Det var så nemt med føl – så længe hoppen fulgte med, trissede den lille automatisk med ved siden af hende, og Tina Virup var tillidsfuld og altid nem at trække til folden. Solen skinnede, og luften var mild, selvom det var vinter. En rigtig god dag for føllet at se verden uden for stalden for første gang. Ved leddet ind til folden løsnede Karl karabinhagen på træktovet fra Tina Virups grime, så hun kunne gå frit ind på foldens græs. Føllet stod i åbningen i leddet, lidt ubeslutsom. Karl satte blidt en hånd mod føllets rumpe for at genne det ind mod folden, så han kunne lukke leddet. Føllet svarede prompte. Med et lille hvin bukkede det og sparkede bagud, med det resultat at Karl vaklede bagover med aftrykket af to små baghove i maveskindet. Kræfterne fejlede sandelig ikke noget hos det nye hingsteføl, konstaterede Karl, mens han forsøgte at få vejret igen. Det var 21

4. korrektur side 21 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

heldigt, at han havde stået så tæt på føllet, at det ikke havde fået rigtig kraft på i afsættet, for et føl kan godt slå en mand ihjel, hvis det rammer rent med baghovene. Han håbede inderligt, at det her ikke var første tegn på, at føllet havde arvet de værste træk fra sin familie. Sandheden var, at det ikke kun var Tina Virup, der havde et heftigt temperament i væddeløb. Det lå til hopperne på begge sider af stamtavlen. Tina Virups mor, Coboco, havde splittet flere sulkyer ad, inden hun stoppede som væddeløber. Og Pay Dirts mor, verdensrekordsætteren Impish, var ikke blot lidt uartig, som hendes navn antydede, men havde ry for at være en furie i væddeløb. Det var den kendte travtræner og champion på Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus, Vagn ‘Futter’ Lønborg, som sammen med en konsulent fra Opdrætterforeningen havde været på udkig efter avlshingste i USA og fundet Pay Dirt, der med stjernetraveren Florican fra den berømte Axworthy-hingstelinje som far og Impish som mor havde anerne i orden. Efter en flot indledende karriere var Pay Dirt dog allerede som treårig blevet skadet og var derfor som fireårig klar til at blive avlshingst. Den mørkerøde hingst var ikke særlig høj, målte godt og vel halvanden meter over skulderen, så på en dårlig dag gik den nærmest ned i ponyklasse. Dens hove så ikke for gode ud, og det var heller ikke opløftende at læse dyrlægens rapport, hvor flere skader i benene var nævnt. Det, der overbeviste den garvede Vagn ‘Futter’ Lønborg, var Pay Dirt selv. Hvad han ikke havde af gaver i sit ydre, viste han i adfærd. Mens han travede af sted i folden, så Futter, hvordan hingsten løb i en lige rute hen mod vandtruget i den anden ende 22

4. korrrektur side 22 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

Pay Dirt, Taroks far, vinder løbet Westbury Futurity på Roosevelt Raceway i 1966, før han kom til Danmark som avlshingst. (Foto: Foreningen af Traveropdrættere i Danmark)

af folden, selvom der lå en større sten i vejen. Lige før en kollision styrede Pay Dirt behændigt uden om stenen for straks at falde ind på den oprindelige rute igen. Kortest vej på kortest mulig tid, uden tøven. Det var noget af et særsyn for Vagn ‘Futter’ Lønborg, der som andre hestekendere vidste, at heste ikke er verdens klogeste dyr, når det kommer til problemløsning. Mange ryttere har måttet kæmpe en ulige kamp med en hest, som ikke vil gå igennem en vandpyt på fem centimeters dybde eller har stejlet og forsøgt at løbe væk i panik over noget så banalt som en tom plasticpose på jorden. Nu spærrede Vagn ‘Futter’ Lønborg øjnene op og smilte sit karakteristiske, brede gavtyvesmil. Han 23

4. korrektur side 23 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

havde fundet en hest, som efter hans bedste overbevisning havde væddeløbshoved – en hest, der ikke gik i panik, men som var klog. Så gik det vel an, at der var noget med, at hingstens mor, Impish, havde ry for at være en arrig madamme. Til gengæld betød Pay Dirt ‘ædel jord’, et gammelt guldgraverudtryk, og en guldklump var lige præcis, hvad ‘Futter’ Lønborg og de andre medlemmer af Opdrætterforeningen håbede, at Pay Dirt kunne blive for udviklingen i Dansk Travsport. Han fik ret. Men det blev ikke uden et par indledende sværdslag. Pay Dirt blev indkvarteret på en hingstestation i Danmark og kort efter præsenteret som den nye avlshingst i foreningens nyhedsbrev med foto i hel figur. Nogle af de tidligere års hingste, som Opdrætterforeningen havde haft stor succes med at købe hjem og afsætte til bedækninger af hopper, var Joe’s Pride og Frosty Hanover. Store, kraftige hingste, som gav deres råstyrke, men også en lidt tungere kropstype videre til deres føl. I selskab med de herrer gjorde Pay Dirt, med sit fine hoved, spinkle ben og ringe højde, absolut ikke noget imponerende indtryk. Skulle man oven i købet give penge for at få føl fra sådan en bitte splejs? Det var der mange travopdrættere, der ved første øjesyn sagde nej tak til. En skribent i det landsdækkende informationsblad for traverfolket, Væddeløbsbladet, brugte vittighedssiderne til at dele sin mening: »Gravhund bortløbet, lyder navnet Pay Dirt!« Men der var også dem, der ligesom Vagn ‘Futter’ Lønborg og Opdrætterforeningen så nye muligheder i hans egenskaber og noterede sig, at hingsten var tidligt udviklet. Han havde det, man kalder ‘early speed’, men samtidig et flegmatisk og nemt temperament. En af dem var Karl. 24

4. korrrektur side 24 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

Pay Dirt stod opstaldet på dyrlæge Hans Schougaards hingstestation. (Foto: Lis og Hans Schougaard)

I marts 1971 havde han kørt Tina Virup på besøg hos Pay Dirt. Og nu, 11 måneder senere, var Stald Kimas første føl med Pay Dirt som far kommet godt til verden og havde vist sit særegne temperament på græsset. Inden Karl lukkede leddet og gik tilbage mod stuehuset, kastede han et lidt sørgmodigt blik ind mod hoppe og føl, som nu gik lige så roligt rundt sammen inde i folden. Hans høje pande var fortrukket i furer, da han kom ind i den store udestue, hvor Elisabeth sad og læste dagens avis. »Mutter, måske er det noget skidt, jeg har fået lavet, for nu har det nye føl lige knappet mig to bagben i maven,« fortalte Karl bekymret. 25

4. korrektur side 25 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

Elisabeth smilte lidt for sig selv. Hun kendte Karls mange tanker om hestene og deres afkom og vidste, hvor meget han gik op i det med at studere avlslinjer og planlægge fremtiden. Han forsøgte at forudsige føllets evner og opfangede hvert lille tegn. Siden overvejede han betydningen. Elisabeth vidste, at Karl havde en evne til virkelig at se hestene, og at han var alt for klog til at dømme nogen hest ud fra et lille fejltrin som det i dag. Hun huskede tydeligt den dag, han kom hjem med Tina Virup første gang. Det var tilbage i 1956. * Karl var taget på hesteauktion med en kammerat. De havde studeret kataloget over hopper og spottet den unge hoppe Tina Virup, der trods sit danskklingende navn havde lutter amerikanske heste i sin stamtavle, hvis grene kunne føres tilbage til to store giganter inden for moderne travsport. Det var avlshingstene Peter The Great og Axworthy, som regerede på væddeløbsbanerne i slutningen af 1800-tallet i USA. Det Gyldne Kryds havde amerikanerne døbt de frugtbare møder mellem de to avlshingstes talrige efterkommere. Og da Karl så ind i Tina Virups øjne, fornemmede han noget, som var mindst lige så vigtigt som en fin stamtavle og gode lunger og ben: en stædighed og fightervilje. Hun var da tre år og endnu for ung til rigtigt at have begyndt sin karriere. Karl havde på forhånd besluttet sig for, at han ville købe Tina Virup, hvis han kunne overtage hende til en rimelig pris. 10.000 kroner havde han taget med i tegnebogen. Auktionen gik trægt, 26

4. korrrektur side 26 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

og Karl fik meget hurtigt lukket handlen med et hammerslag på 5.000 kroner. Halvdelen af budgettet var sparet, så han var mere end tilfreds og i løftet stemning, lige indtil en af hans bekendte fra travmiljøet kom hen til ham efter auktionen. »Ved du godt, at du lige har købt en hystade af rang?« spurgte kollegaen med et skævt grin. Karl kiggede sig rundt. Det var tydeligt, at flere af de andre opdrættere stod og grinte lidt i skægget ad ham. ‘Godsejeren’, som nogle fra Skive Trav havde døbt Karl, havde vist ikke tjek på det med at vælge heste, kunne han nærmest høre dem tænke. Men gjort var gjort. Karls mavefornemmelse sagde ham, at han ikke var helt galt på den med sin investering. Om ikke andet forbød hans stolthed ham at give indtryk af andet. Så han trillede hjem med Tina Virup i hestetransporten. Den første tid gik det fint med Tina Virup. Fart havde hun i sig, hun var nem at håndtere i stalden, fandt sig i at blive striglet, få renset hove og at blive spændt for sulkyen. Han kunne ånde lettet op. Troede han. Det holdt kun lige til den dag, da Tina Virup skulle starte i løb på væddeløbsbanen i Skive. Allerede da de nærmede sig banen, begyndte hun at virre uroligt med hovedet og løb alt for stærkt. Hun ville på ingen måde køre roligt og planmæssigt rundt i de cirkelformede volter. Da starten endelig gik, demonstrerede hun et særpræget talent; hun kunne løbe baglæns nærmest lige så stærkt, som de fleste heste kunne løbe fremad. Til stor moro for publikum, men ikke for Karl. Nu var Karl en mand, der ikke bare sådan opgav en hest. Han lagde mærke til, at Tina Virup blev mere rolig, når man striglede hende. Inden næste løb børstede han hende så omhyggeligt, at 27

4. korrektur side 27 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

hendes hårlag skinnede på kryds og tværs i solen, så det lignede, at hun havde et skakbræt på bagen. Med Tina Virup formildet kom næste trin, før løbet skulle starte. Da Karl vidste, at Tina Virup allerede blev urolig, når de nærmede sig banen, fik han sønnen Vagn til at trille rundt med hoppen på parkeringspladsen udenfor indtil sidste øjeblik før løbet. I et travløb skal alle heste og kuske køre langsomt hen foran dommertårnet til præsentation, så man kan se, at hesten er frisk og i orden, og så publikum kan vurdere hesten, inden de satser penge. Men Karl fik lov til at præsentere sent, så Tina Virup i kortest mulig tid skulle vente på banen, før løbet startede. Og det viste sig, at hvis Karl kunne holde hende så meget i ro, at hun ikke havde galopperet, når de var gennem første sving, så vandt hun også løbet. Karl fik ret i, at Tina var sine penge værd og mere til. I 1957 blev hun nummer fem til Dansk Trav Derby, det største løb for fireårige heste i Danmark, hvor alene det at være på startlisten betød, at hun var blandt årgangens bedste. Og placeringen opnåede hun, selvom hun havde det høje startnummer 17, som betød, at Karl og hun startede i bageste række. Hun viste sin kampvilje ved at spurte frem til en femteplads, efter at Karl og hun var blevet groft påkørt af en anden kusk. Kort efter vandt hun Jydsk 4-årings Grand Prix, det næststørste løb for årgangens heste. I starten af 60’erne lod Karl Tina afslutte sin væddeløbskarriere, for at hun kunne blive avlshoppe i Stald Kima. Og det var nu i den rolle, hun for alvor viste sig at være guld værd. Det lille, nye føl i stalden skulle blive kulminationen på hendes præstation for familien Laursen.

4. korrrektur side 28 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

* Hen på eftermiddagen, da Karl sad på sit kontor bag sit massive træbord, hvor der lå flere krydsogtværsblade, kom han til at tænke på, at det nye føl jo også skulle have et navn. Det skulle hedde noget med ‘T’, som var årgangens startbogstav. Når man navngav sit traverføl, var der en fast procedure – to danske heste i samme årgang måtte ikke hedde det samme, ligesom tidligere Derbyvinderes navne var hellige og derfor ikke måtte gå igen. Og ansøgningen skulle sendes til Dansk Travsports Centralforbund, helst inden navnet var snuppet af en anden opdrætter. Tina Virups føl var det førstefødte i stalden i år. På Karls skrivebord lå en liste med navne, som hele familien havde bidraget til. Karl kunne godt lide navne, der havde ‘A’ som andet bogstav, for så stod føllet automatisk øverst i listerne over årgangens travheste. »Jeg avler ikke føl, for at de skal ligge sidst nogen steder,« plejede Karl at sige med sit skæve smil. Navnet skulle ifølge Karl samtidig være mundret og nemt at udtale for speakeren på væddeløbsbanerne, når hesten lå forrest i opløbet, som den jo selvfølgelig ville gøre. Ikke noget avanceret, flerleddet navn som ‘Henriette Poppelgård’, man kunne brække tungen på. ‘Tass’ stod der som et af de øverste navne. Nedenunder havde Karl skriblet ‘Tarok’. Han kløede sig distræt i håret. Tarok, var det ikke et gammelt italiensk kortspil? Et spil, hvor der både kunne vindes og tabes stort, og hvor trumferne hed ‘tarokker’? Et triumferende navn til et føl med kampgejst. Karl greb en blyant og fiskede et af Centralforbundets registreringskort op af skuffen. Det nye føl skulle hedde Tarok. 29

4. korrektur side 29 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

I en uges tid holdt Tarok Karl på pinebænken ved at sparke ud efter ham, hvis han kom for tæt på i folden. Men så var det, som om Tarok opdagede, at der ikke var noget at være bange for, og han faldt til ro. Karl var lettet. Måske var der alligevel ikke for meget af Tina Virups temperament i Tarok. Selvom Karls fulde opmærksomhed havde været rettet mod Tarok, siden han var kommet til verden, var der i virkeligheden et andet føl på vej, som Karl forventede sig mere af. Hoppen Babs var drægtig med Opdrætterforeningens tophingst Frosty Hanovers føl. Og samme kombination af forældre havde fem år tidligere givet ham hoppen Napalm, som var Stald Kimas største stjerne til dato. ‘Superhoppen’ kaldte man hende, og hun havde vundet mange store løb med Karl i sulkyen, både i Danmark og i udlandet. I april, da Tarok var nogle måneder gammel, fødte Babs et brunt hingsteføl. Føllet fik det navn, der hele tiden havde stået øverst på Karls navneliste: Tass. De to avlshopper, der havde givet Karl føl i årets første måneder, blev sammen med Tarok og Tass lukket ud i samme fold hver dag. Mens føllene travede rundt og legede sammen, og Karls hoved sitrede af forventninger til de to føl, blev det sommer på Hagenshøj. * Karl havde mange år tidligere besluttet sig for, at han ikke bare ville have heste stående i stalden, som han før havde haft, men selv skabe sine vindere. Også selvom man på det tidspunkt i Danmark mest avlede ud fra amerikanske travere, Standardbreds, og der blev importeret mange heste fra stutterier i USA til formålet. 30

4. korrrektur side 30 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

Udsigt over foldene på Hagenshøj. Allerbagest til højre kan man ane Tarok og Tass, som er på fold sammen med deres mødre. (Foto: Kurt Thor Straten)

Hvorfor give en formue for en importeret væddeløber, når man med et par gode, lokalt købte avlshopper selv kunne forme hestene fra føl til topatleter? Nogle eksperter havde rystet på hovedet af hans tankegang, men sparsommelighed eller ej, så kunne ingen nægte, at Karl op gennem 1960’erne havde opdrættet nogle af dansk travsports bedste heste. De vandt løb og slog rekorder på stribe med ham selv eller en af sønnerne i sulkyen. Karl havde måttet lære hen ad vejen. Han huskede tydeligt, hvordan han i starten af 1950’erne, hvor han sammen med en kammerat gjorde sig sine første erfaringer som opdrætter, havde købt traverhoppen Ocean Girl. Da hendes første føl havde nået den alder, hvor det skulle køres til, brugte Karl og hans ven en 31

4. korrektur side 31 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

metode, de havde set i en russisk film om oplæring af travere. I den lagde man hele seletøjet på unghesten med ét hug og efterlod den i folden. I ren panik over at være spændt inde af remme løb og kastede hesten sig rundt og til sidst ned på jorden. Der blev den liggende i nogle timer. Når den rejste sig op, havde den opgivet at gøre modstand. Dermed skulle den være oplært. Der gled en skygge af tristhed over Karls blik, når han tænkte på Ocean Girls første føl. De var aldrig blevet gode væddeløbere. At udsætte en hest for sådan et chok ødelagde tilliden, og senere blev den enten for vild og ustyrlig, eller også havde den mistet gnisten og glæden ved at løbe, allerede inden den havde startet i et løb. Og en hest uden livsglæde var en katastrofe. Sådan havde Karl lært, at det altid var hesten, der skulle sætte tempoet for sin egen oplæring og træning. Men det havde kostet ham dyrt. Når nogen senere i hans karriere spurgte til hans metoder med hestene, fortalte han ofte om Ocean Girls føl. Ikke for at få sympati, men for at andre ikke skulle begå samme fejl. Oplevelsen slog dog ikke Karl mere ud, end at han hurtigt satte sig nye mål i den rolle i sporten, der var blevet mere en besættelse end en hobby: rollen som opdrætter. Ved at se hvordan hestene kommunikerede, hvordan en hoppe kunne få en anden til at flytte sig uden at blive aggressiv, fik Karl en fornemmelse af, hvem der havde potentiale til at blive en kommende førerhoppe. Karl var ikke i tvivl. Den brune Napalm var hans bedste opdræt til dato. En sej og råstærk hoppe, der stort set aldrig galopperede i løb. Hun havde ikke bare vundet med Karl i sulkyen, hun havde også sat skandinavisk hopperekord og var den travhoppe, der havde tjent mest i Danmark nogensinde. Fordi de havde brugt så 32

4. korrrektur side 32 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

meget tid sammen, havde de et helt specielt bånd, men hun var til stadighed en udfordring for Karl. Napalm var en fantastisk starter, der selv med maksimal fart ikke slog over i galop, men stadig havde kræfter til slutspurten. Hun var så tæt på perfektion, at det næsten ikke kunne være rigtigt. Så det opretholdt måske naturens balance, at hun ganske få dage om året opførte sig komplet umuligt. De dage var ikke til at forudse og faldt uheldigvis nogle gange sammen med storløb. Som for eksempel ved et EM for amatørkuske, hvor hun løb som en vanvittig med biddet mellem tænderne fra start til slut og brændte helt ud af mælkesyre i musklerne, så hun endte på en sidsteplads. Karl havde aldrig fundet ud af, hvad der var galt de dage, hvor Napalm var i det sære lune, for hun var ikke i synlig brunst eller andet, der kunne forklare adfærden. Som altid tilgav han sine heste deres små luner – hvis nogen skulle ændre noget, var det menneskene omkring dem, der skulle blive bedre til at indrette sig efter hestenes behov, så de kunne yde deres bedste. Fordi Napalm var blevet så stor en stjerne, havde det været oplagt for Karl at prøve at gentage succesen og lade hendes forældre få et føl mere. Og nu var Napalms helbror, Tass, så kommet til. Kunne han indfri Karls mål med Stald Kima – at det var her, Danmarks bedste travhest var blevet skabt? Selvom alle talte om, at Tass ville blive en af Danmarks bedste travere, og øjnene primært var rettet mod ham, gjorde Tarok sig alligevel tidligt bemærket. Han var så nem og tillidsfuld, at ikke bare Karl, men også de drenge og piger, som kom efter skoletid og hjalp til i stalden, lagde mærke til det. Hvor mange andre føl normalt var sky og mest holdt sig til deres mor i folden, kom 33

4. korrektur side 33 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

Tarok trippende hen imod dem og lod sig gerne ae og beundre. Også staldmanden Knud Erik Dahlgaard stod tit og beundrede Tarok, mens han travede af sted på sine lange ben sammen med Tina Virup. Med sin røde farve og de hvide aftegninger skilte Tarok sig ud mellem alle de brune heste. »Står du og falder i staver over den øjenblænder, hva’ Knud?« drillede Karl ham. »Jeg tror nu, at Tarok bliver den bedste,« svarede Knud tilbage. Knud kunne lide sit arbejde i Stald Kima, og Karl værdsatte ham. Det var der mange grunde til. Selvom Knud kun var 19 år, havde han et roligt og tålmodigt væsen og en naturlig fornemmelse for, hvordan en hest skulle tackles. Han var kommet meget på travbanen som dreng, og familien havde kendt ham i årevis, inden han blev ansat. Som ansat i Stald Kima var der kun én måde at gøre tingene rigtigt på, og det var Karls. Havde han for eksempel sagt, at en bestemt hest skulle trækkes en tur på en halv time, så skulle man ikke komme tilbage efter 25 minutter. Karls tider skulle overholdes på minuttet. Kom man for tidligt, blev man sendt ud igen. Karl tilrettelagde arbejdet med hestene med en omhu og akkuratesse i rutinerne, som ikke alle kunne se formålet med eller leve op til. Men Knud var meget pligtopfyldende og havde en god situationsfornemmelse, som gjorde, at han ikke fik den mere flammende side af Karls temperament rettet mod sig. Karl var klar over, at han i Knud havde en god mand, som det absolut var værd at holde på. Han udnævnte derfor Knud til sin førstestaldmand og stedfortræder de dage, hvor han ikke selv var hjemme. De to mænd udgjorde et sammensmeltet makkerpar, 34

4. korrrektur side 34 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

som arbejdede i harmoni uden at sige særlig meget til hinanden. De var næsten lige høje, men hvor Knud var slank med korngult, halvlangt hår, sørgmodige og milde øjne, var Karl noget mere robust, og han kunne godt virke lidt ordknap og gnaven ved første møde. De to mænd udviklede deres eget sprog. »Hå«, »hm« og andre brummende lyde, som folk, der kom på besøg udefra, fandt umulige at tyde, fungerede glimrende for Knud og Karl. Karl var ikke typen, der gad holde foredrag om sine metoder, men Knud havde lært meget ved tålmodigt at følge Karl under hans arbejde med hestene, og han beundrede og respekterede Karl. Da Knud mødte om morgenen, den første arbejdsdag efter at Tarok var blevet født, havde han straks syntes, at føllet var særligt smukt. Som hestekender vidste Knud godt, at udseendet alene ikke afgjorde, om en traver blev en vinder. Der var så mange ting, der skulle falde i hak. Hjertet og lungerne skulle være stærke, hesten skulle tage lange skridt og sætte hovene rigtigt i nedslaget, og sidst men ikke mindst skulle hovedet og temperamentet være i orden. Hesten skulle reagere på kuskens signaler, og den skulle have viljen til at vinde. Nogle af de bedste travere var fysiske umuligheder. Det var heste, der med deres kropsbygning var for små, for kortbenede, tog for lange skridt i forhold til deres krop, eller hvis åndedræt hvæsede og peb efter løb. Men på en eller anden måde overskred de som humlebien, der letter fra jorden, naturens love – fordi noget i dem ville det. Om Tarok havde den vindervilje, der fik heste til at løbe videre, selv når mælkesyren fik musklerne til at smerte, ville tiden vise. Der var i hvert fald en udstråling over Tarok, som gjorde ham til noget særligt for Knud. 35

4. korrektur side 35 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

Tarok (bagest med Tass forrest) er her ca. 5 måneder gammel og fotograferet sammen med Kurt Thor Straten, som med en kammerat tit kom på besøg og hjalp med hestene på Hagenshøj. (Foto: Kurt Thor Straten)

I de første måneder af Taroks liv lærte Knud og Karl ham de ting, som heste skal kunne allerede som føl: at få grime på, få renset hove og blive striglet, stå stille og gå og dreje på de rette signaler. En af de mere specielle ting, Tarok skulle vænne sig til, var støvsugning. Ikke af gulvene, men af hans hårlag. Karl havde fået lavet et særligt gummimundstykke til en Nilfisk-støvsuger, der kunne massere og suge snavs og støv langt mere effektivt, end en strigle kunne børste det væk. Alle heste i stald Kima blev støvsuget, inden de kom ind i boksen for natten, og havde en hest 36

4. korrrektur side 36 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

været i løb, kom den ikke på fold, før selv samme Nilfisk med det særlige mundstykke havde skilt og renset dens hår omhyggeligt. Det var ikke bare for, at de skulle være rene og pæne, men fordi et vådt, klistret og beskidt hårlag isolerer dårligt mod kulde, og hestene kan blive utilpasse og forkølede af det. Massage er lige så godt for heste som for mennesker, den giver god blodcirkulation og løser op for spændinger. Uvidende om de gode effekter hvinede og stejlede nogle føl, når den brummende ‘slange’ første gang kom hen mod dem, det var en naturlig frygtreaktion. Men den lille Tarok stod blot helt stille og kiggede rundt på gårdspladsen, når det var hans tur. Han var hele tiden opmærksom på Knud, som talte med sin bløde stemme, og han spidsede kun lige sine ører og rettede sig op i det øjeblik, mundstykket rørte hans hårlag. Et minut efter stod Tarok med halvlukkede øjne og nød massagen. Karl klukkede, når han gik forbi dem. Tarok vidste det selvfølgelig ikke, men som hest i Stald Kima var han født til et liv i tryghed og luksus. Karls egen punktlige natur satte sit præg på hans teorier om hestenes behov. Regelmæssighed var nøgleordet. Det mente Karl, var det sundeste for både menneske og hest. Og hans heste skulle have alle de fordele, han kunne give dem. De ansatte mødte ind klokken syv om morgenen, mens arbejdsdagen for Karl allerede begyndte lidt over seks, hvor han fodrede første gang. Klokken syv om aftenen gik de ansatte hjem, men Karl blev ved og gik sin sidste fodringsrunde klokken 11, inden han og Elisabeth gik til ro. På den måde var han både det første og sidste menneske, hestene så hver dag.

4. korrektur side 37 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

Tarok nød gennem alle årene at blive støvsuget med det særlige Nilfiskmundstykke, og det var ofte staldpigen Kirsten, som fik lov. (Foto: Burt Seeger)

Han fodrede fem-seks gange om dagen, i håndafmålte portioner, som han tilpassede hver enkelt hest. Det var tidskrævende, men Karl havde læst meget om hestes fordøjelse og vidste, at de i naturen spiser lidt, men ofte, og udnytter foderet bedst på den måde. En væddeløber skal bruge meget næring, da den som alle atleter forbrænder mere end andre, men det er en kunst at få hesten til at optage næringen og undgå problemer med fordøjelsen. Hestes store svaghed er mave-tarm-systemet, og 38

4. korrrektur side 38 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

kolik, som man kalder alle former for mavebesvær hos heste, er derfor noget, hesteejere frygter, for i værste fald kan hesten dø af en ubalance i tarmene. Kun det bedste var godt nok til Karls heste. Derfor dyrkede han selv både græs og korn og tørrede græsset til hø ved en tidskrævende proces under lavt tryk, så det bibeholdt så mange vitaminer og næringsstoffer som muligt. Han indrømmede også, at han havde den svaghed, at han næsten ikke kunne bære at gå forbi en hest uden at give den lidt at spise. »Klæder skaber folk, og kød skaber heste,« sagde han med et smil, når han fortalte om sin lille last. Stutteriet Stald Kima var Karls livsværk. Navnet havde han valgt efter de to første bogstaver i hvert af sine to første traveres navne – Kingo og Marian. Efter et langt og arbejdsomt liv som landmand, mejerist og forsikringssælger havde det været planen, at han og Elisabeth skulle have en hyggelig alderdom med god tid til familien og nogle få travheste, et par til ham selv og til børn og børnebørn. Der var bare det med Karl, at selvom han kun var registreret med amatørlicens i travsporten, var det umuligt for ham at gøre noget, han holdt af, halvhjertet. Når han gik ind i et projekt, var det med en stålsat vilje og professionalisme, som de færreste kunne mestre. Så det, der skulle have været hans hobby, var i stedet endt som et fuldtidsjob, der ikke alene involverede ham og hans kone, men også deres fire sønner og deres koner. * I familien Laursen var Karl den ubestridte patriark. Her arbejdede man seriøst, og gjorde man noget skidt, måtte man se at få 39

4. korrektur side 39 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

Karl med alle fire sønner til Opdrætterløbet i 1967, fra venstre Vagn, Mogens, Karl selv, Jørn og Aksel. (Foto: A. Knudsen)

lært at gøre det bedre, og hellere i dag end i morgen. Karl havde ry for at kræve meget af alle, der havde med hans heste at gøre – det være sig ansatte eller familie. Men da han beviseligt altid krævede mest af sig selv, så var det svært rigtigt at klandre ham for at sætte barren højt. Når Karl intet overlod til tilfældighederne i arbejdet med hestene, var det ikke ud af pedanteri eller stivsind. Men som med alt andet i hans liv troede han på, at man hele tiden skulle prøve at gøre tingene lidt bedre. Da den lille Tarok så småt blev vænnet fra sin mors mælk hen over sommeren, var det Karls håndafmålte portioner af nøje sammensat foder, han kunne gumle i sig. Da der var styr på fodringen, blev det snart tid til, at Tarok skulle have sin egen boks. Det var altid et problem, når man skulle skille Tina Virup 40

4. korrrektur side 40 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

fra et af hendes føl. Mens nogle hopper selv blev trætte af deres føl og gennede det væk i folden, forblev Tina en hønemor længe efter fødslen. Utrætteligt puslede hun om sine føl og løb rundt med dem. Hendes beskytterinstinkt var berømt i stalden, især var hun kendt for at hente sine føl om natten ved at lirke døren til både sin egen og føllets boks op. Om morgenen kunne Karl så finde hende sovende sødt sammen med føllet i halmen i sin egen boks. Hun havde gjort det så mange gange, at Karl havde været nødt til at sætte en klods hen over håndtaget til hendes boks, så hun ikke længere kunne åbne døren. Belært af erfaringerne skete adskillelsen mellem Tina Virup og Tarok gradvist, så de langsomt vænnede sig til at være væk fra hinanden. Tass og Tarok forblev foldkammerater, og da efterårets blade dalede ned på den store fold over for stalden, og vinterens første snefnug ramte Hagenshøjs jord, var livet stadig blot en leg for de to store føl. Men det skulle ikke vare længe, inden Tarok viste, at han også oplevede livet som en leg på væddeløbsbanerne.

4. korrektur side 41 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

4. korrrektur side 6 tarok â&#x20AC;&#x201C; 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

Aiko Sho Nielsen TAROK Hesten hele Danmark forelskede sig i © 2013 Aiko Sho Nielsen og Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Omslag: Harvey Macauley/Imperiet.dk med fotos af Erik Jepsen/Scanpix (forside) og Burt Seeger/US Photo (bagside) Forfatterfoto: Caroline Baclig Schmidt Redaktion: Heidi Korsgaard Forlagsredaktion: Elise H. Nørholm Bogen er sat med Palatino hos Christensen Grafisk og trykt hos Livonia Print ISBN 978-87-11-37638-6 1. udgave, 1. oplag 2013 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof Bogens illustrationer er så vidt muligt clearet med rettighedshavere. Skulle nogle være overset, er det sket utilsigtet, og retmæssige krav vil ved henvendelse til forlaget blive honoreret, som var retten indhentet i forvejen.

4. korrrektur side 4 tarok – 148x212 mm lindhardt og ringhof ordre 34636

154mm

218mm

154mm

Aiko Sho Nielsen

TAROK Hesten hele Danmark forelskede sig i

TAROK

AIKO SHO NIELSEN

Tarok

26,5 mm

LI NDHARDTO GRI NGHO F.DK

LINDHARDT O G RINGHOF