JACOB RIISING CARLSEN
Tro på det, Theo
Tro på det, Theo Tekst © 2022 Jacob Riising og Forlaget Carlsen ForsideIllustration@ 2022 Kristian Eskild Jensen og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning, omslag: Simon Lilholt, Imperiet Sat hos Geethik ISBN 9788727007281 1. udgave, 1. oplag Trykt hos Livonia, Letland 2022 Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og www.lindhardtogringhof.dkwww.carlsen.dkNode. Udgivet af Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont Egmont er Danmarks største mediekoncern og en fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til udsatte børn og unge.
Enkelte solstråler kæmpede sig igennem de beskidte ruder, forbi de tunge velourgardiner og ind i den tætte tåge af tobaksrøg, som fyldte stuen.
„Mon ikke det er ved at være tid,“ mumlede den gamle dame for sig selv og låste skuffen i mahog nichatollet op med nøglen, som hun næsten hele livet havde båret om halsen i en guldkæde.
PROLOG
Forsigtigt foldede hun det hvide klæde ud, som omsvøbte skatten.
„Der var du,“ sagde hun stille og slukkede sin cerut i det overfyldte askebæger.
Hun kiggede først ud og så igen undrende på sit„Hm,“ur. brummede hun. „Mon der er sket dem noget?“Hunlagde bogen fra sig på den lille kommode og hørte i det samme opgangens hoveddør blive åbnet.Sålænede
Med stokken i den ene hånd og bogen i den anden stod hun nu klar ved dørspionen.
Hun kom igen på benene og tøffede hen til ho veddøren.
hun sig igen frem og kiggede ud gen nem dørspionen med et smil.
Hendes gamle hænder strøg frem og tilbage på det brune læder. Hun udstødte et lille „hov“, da hun opdagede, at klokken allerede viste tyve minutter i tre på det tikkende bornholmerur.
Hun tog den lille notesbog i læder op, trissede
hen og lod sig dumpe ned i lænestolen, hvor hun nu sad med bogen i skødet.
De to drenge fnisede. Hendes hjerte bankede hurtigere. Det var tid til at ændre drengens liv. For altid.
„I aften?“ sagde Theo. „Ja, for fanden, kom nu ind i kampen! Rollespil nede bag boldbanen. Vi kunne lege, at vi havde et fort, der blev angrebet.“
Holger svingede med en voldsom bevægelse et usynligt sværd igennem luften, så han var ved at køre ind i en hæk.
„Du er da klar på i aften, ikk’?“ spurgte Holger, mens han klikkede sin cykelhjelm på og trillede ud af skolegården.
9 KAPITEL 1
„Jeg er næsten færdig med brynjen,“ sagde han og fik igen kontrol over sin cykel. „Jeg har sgu brugt knap to ruller gaffatape.“ „Hm,“ mumlede Theo og trådte nu lidt blødere i pedalerne. „Jeg ved ikke lige, om jeg kan i aften.“ „Hvad snakker du om?“ sagde Holger. „Du kun ne heller ikke hele sidste uge!“ „Jeg synes måske bare … nu hvor vi er begyndt i 6. klasse …“ prøvede Theo og så kort på Holger og fortsatte. „Jeg er heller ikke rigtigt kommet i gang med danskopgaven.“
„Men den er jo først til på mandag,“ sagde Hol ger og blev afbrudt af Theo, der pegede frem. Theo„Nedtur!“havde fået øje på Timmo og en flok drenge fra ottende klasse på cykelstien længere fremme. „Bare ignorer dem,“ sagde Holger og rejste sig op i pedalerne.
10
Theo ville helst have vendt cyklen og kørt en anden vej hjem, men det var for sent nu.
„Ja, ja, vi er tabere, og lad os så komme forbi,“ prøvede Holger, men var nødt til at bremse, fordi stien var spærret.
„Er det egentlig fedt at have en mor, der gør rent på ens skole?“ spurgte Timmo.
11
Gruppen af drenge spredte sig og omringede dem nu på stien.
„Skal I hjem i jeres små taberlejligheder?“ hvæ sede Timmo, der var nærmest et hoved højere end de andre. „Det var tanken,“ sagde Holger til Timmo, der var muskuløs som en voksen mand og, hvis Theo så rigtigt, endda var begyndt at få små skægstubbe.
Theo trak på skuldrene. „Ved jeg ikke …“
„Nå, der har vi taberne fra taberparken,“ råbte Timmo, da de nærmede sig.
„Hvis hun kommer senere hjem i dag, så er det nok, fordi jeg har ’tabt’ en hel kasse mælk på gangen,“ grinede han, så sjakalerne fra gruppen hylede.„Ihar måske travlt?“ spurgte Timmo og holdt fat i Holgers bagagebærer. „Skal I hjem og slås med„Narh,papsværd?“altså…“ fik Theo sagt og undrede sig over, hvor Timmo vidste det fra. Boede han da for fanden ikke i den anden ende af byen? „Hov!“ sagde Timmo. „Jeg tror sgu lige, vi skal ha’ tjekket hans ventiler.“ Med det samme bøjede en lang dreng med fly veører og hættetrøje sig ned for at pifte Theos bagdæk.„Lasse kommer!“ skreg en anden og fik alle på stien til at kigge op. Ganske rigtigt kom Theo og Holgers dansklærer trillende.
12
„Der var I fandeme heldige!“ hvæsede Timmo, men da var drengene smuttet. „Jeg fatter ikke, hvad Sandra og de andre piger ser i den nar!“ vrissede Theo, da de igen var i sikker hed på cyklerne. „Og de der ballonarme … de ser jo helt åndssvage ud! Og hvorfor fanden skal han altid lige være efter os?“
13
„Vi er jo taberne fra Akacieparken, Theo. Det er vores dødsstraf. Lev med det. Men nu dropper du Timmo og Sandra og fokuserer i stedet på … dit tohåndssværd!
Som du har færdig til i aften?“
„Halløjsovs!“ råbte Lasse, da han kørte forbi, hvilket var nok til at give fri bane, så Theo og Holger kunne komme væk.
„Jeg har for resten også tænkt på en anden ting,“ sagde Theo, da de parkerede deres cykler ved cy kelskuret. „Måske det er fedest, hvis vi ikke lige taler så meget om rollespil og den slags, når de
„Rollespil er måske bare lidt … barnligt.“ Mere nåede han ikke at sige, inden Holger i et brøl havde slået ham hårdt på skulderen med sit sværd. „Nå!“ grinede Theo. „Det skal du fandeme få betalt!“Også spurtede han efter sin bedste ven hen imod opgangen til den forreste af de otte høje bygninger i slidt beton, hvor de to drenge havde boet dør om dør hele livet.
andre hører det ovre på skolen.“ Theo så væk, imens han sagde det. „Hvorfor det?“ spurgte Holger og gloede, så Theo kunne mærke det i nakken. „Er jeg, Holger Olsen, også kendt som Baldrian den Balstyriske, måske ikke den mægtigste sværdkæmper i hele Akacieparken?“IndenTheonåede at svare, havde Holger trukket et hjemmelavet skumsværd op fra sin skoletaske og pegede det nu lige imod ham.
Det eneste fantastiske i Theos liv er Sandra. Problemet er bare, at Sandra nærmest ikke ved, at han eksisterer - I det hele taget kunne Theo Fladmoses liv godt trænge til at blive en hel del federe. En dag får han en magisk notesbog. Alt hvad han skriver i den, bliver til virkelighed. Et helt nyt liv venter forude ...
I skolen har han konstant Timmo fra 8. klasse efter sig, og hans dansklærer piner ham med lektier, der både skal skrives og læses.
carlsen.dk Theo bor i en alt for lille lejlighed med sin mor og lillesøster, som han deler værelse med.
