Ordbog til smykkeskrinet
dler Garniture: Nej, det han ikke om grønsager, men om nde et stort smykkesæt beståe re af flere dele. Disse kan væ demer, fingerringe, halskæder, dia øreringe osv. kke Diadem: Lille hovedsmy ke ers inspireret af den rom overklasses hårprydelser. Cæsars Forløberen er oprindeligt der un laurbærkrans, men napoleonstiden tog man den nye form til sig.
egnelse Tiara: Den engelske bet å ogs er t De for et diadem. ms betegnelse for paven i Ro store krone. som Corsage: Dette er ikke , dag i ger bru vi er, de corsag rre stø et for en els egn men er bet , brystsmykke foran på kjolen lde ho at til ges bru der også udskæringen sammen. Collier: Den franske t betegnelse for et overdådig halssmykke.
Tak til Lina Rafn og Thomas Fryd (forsidefoto) Jim Lyngvild VILD MED MODE Tekst © 2013 Jim Lyngvild og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning: Jim Lyngvild og Charlotte Flemmer Bogen er sat med Aria Pro ISBN 9788711380109 1. udgave, 1. oplag. Printed in China, Heshan, Guangdong, 2013 www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
r og designe dannet -vært d u tv r g e ngvild stylist o m o erse s iv t Jim Ly ere r og i d ere år fung ramme fl g t o r e har i 15 iv -p g tv gere ud kellige på fors har tidli g stil. n a H er. eo magasin øger om mod b
•
Sagde Marie Antoinette: ”Lad dem æde kage?” Pøllede Ludvig 14. for åbent tæppe? Var det livvidden, der gav Katharina den Store hendes tilnavn? Hvem gik altid i toga? Har barokken fået sit navn efter en perle? Hvem sagde: “Staten, det er mig?” … og hvem dansede kun iført bananer?
• •
Jim Lyngvild
Vild med
MODE
• • • •
Det gamle Ægypten
Tidstabel
Sjældent har en epoke inspireret så mange kloge hoveder og kreative sjæle som den ægyptiske storhedstid, og gang på gang popper kulturen op For 5000 år siden opstod langs Nilen en kultur, der kom til at dominere området i på ny og giver fornyet inspiration. de kommende årtusinder, og hvis kultur har sendt stærke påvirkninger op gennem Her er et par fikspunkter, der i særlig grad satte Ægypten historien. Den dag i dag fascinerer faraoernes tid stadig med sin storhed, mystik og på landkortet. skønhed. I faraonisk tid opdelte man landet i Øvre Ægypten syd for hovedstaden 2560 f.Kr. – Keops bygger den Memphis og Nedre Ægypten nord for den gamle kongeby, og i sin storhedstid strakte store pyramide. riget sig langt ned i Nubien (det nuværende Sudan). Meget tyder på, at de gamle 1370 f.Kr. – ca. 1330 f.Kr. ægyptere har været besatte af skønhed. Talrige gravfund har vist, at velstående – Nefertiti fødes og dør. Nefertiti er svigermor til “Kong Tut” ægyptere fik deres beautybox med i graven med både sminke, parfume og parykker, 1798 – Napoleon drager på felttog til så de kunne genopstå lige så smukke, som de havde været i livet, hvor de sminkede Ægypten, og hans soldater siges at bruge og plejede sig hver dag. Både mænd og kvinder fulgte samme fremgangsmåde: Sfinksen i Giza som skydeskive. Andre rynker blev glattet ud, ansigtet sminket og kroppen barberet og parfumeret. En kilder hævder, at Sfinksen mistede sin uplejet krop blev betragtet som et udtryk for personlig forsømmelse og manglende næse mange hundrede år tidligere. 1871 – Verdi skriver operaen Aida, der renlighed, så ægypterne stræbte efter at fremtræde så pletfri som overhovedet sætter gang i den ægyptiske feber i muligt. Og jo finere man var, jo mere kosmetik skulle man have på. Victoriatiden. 1922 – Howard Carter Smykker finder Tutanhkamons Har man den mindste smule grav, og verden går hang til guld og glitrende stene, amok i ægypterier. Især bør man besøge museet i smykkefirmaet Cartier er Kairo. Her kan man bl.a. falde med på bølgen og skaber i svime over de udsøgte skatte overdådige smykker i fra Tutankhamons grav, der er ægyptisk stil. så overdådigt tilvirket i ædle metaller, at man næsten får åndenød. Herunder ses tre eksempler på ringe fra Faraos smykkeskrin.
ca. 3300 f.kr - 332 f.kr.
Ægyptisk mode
Ægypterne var forfængelige, ikke bare sådan generelt, men på det hysteriske plan. Alt handlede om at præparere sig til døden, og man smurte sig i duftende olier og parfume, for at huden skulle kunne gennemgå forvandlingen fra livet til efterlivet. På hovedet bar både mænd og kvinder store parykker, og oven på dem balancerede store vokslys med duftende olier, der dryppede ned og omgav bæreren med en forførende odør. På fødderne bar man sandaler, gerne bemalede, og om livet var viklet lændeklæder af fornemt stof. Men mest spektakulært var smykkerne. Disse var – for de riges vedkommende – kunstværker, som end ikke kan eftergøres i dag.
Skarabæen
Skarabæen var et sy mbol på liv og fødsel og var solop gangens gud, Khepris hellige dyr. Ma n ser ofte solguden symboliseret ved et skarabæhoved, de r skubber solen hen over himmelhvælvingen, akkurat lig esom skarabæen triller en møgkugle til at lægge sit æg i foran sig. Skarabæe n var populær som amulet og segl, og selv i vores dage er den flittigt brugt so m smykkevedhæng. Skarabæen siges at åbne hjertet og styrke livskraften.
Kunsthåndværk
Halssmykke formet som nilkrokodiller af Cartier i 1975 med rubiner og smaragder og buste af Nefertiti, skabt i Tuthmosis' værksted for ca. 3300 år siden og genopdaget i 1912. Den kan i dag ses på nationalmuseet i Berlin.
Familiedynastiet
Indavl var der nok af blandt de kongelige i det 18. dynasti i det gamle Ægypten. I 2010 bekræftede dna-undersøgelser, at Tutankhamon var søn af farao Akhenaton og dennes søster. Hendes navn er ukendt, men hun er blevet identificeret som mumien, der kendes under navnet ”Den yngre kvinde”. Og ikke nok med, at kong Tut var barn af bror og søster, han blev også selv gift med sin halvsøster. Hans egen førstedronning, dronning Ankhesenamon, var nemlig datter af Akhnaton og dennes førstedronning, den underskønne Nefertiti. Den berømte buste af Nefertiti står i dag øverst på listen over de antikviteter, som Ægypten forsøger at få tilbage fra udlandet. Akhnaton ændrede religionen fra tilbedelse af mange guder til tilbedelse af kun én gud, nemlig guden Aton. Faraoen og Nefertiti var de eneste, der måtte tale direkte til Aton, mens folket var tvunget til at tilbede Aton gennem farao Akhnaton. Det var voldsomt upopulært, og da Akhnaton døde, og Tutankhamon blev farao, indsatte han Amon og alle de andre guder.
H
aute coutur Der er langt fra e den ægyptiske Nil til catwalke Paris, men ikke ni desto mindre lo d Christian Dio under ledelse af r, chefdesigner Jo den 19. januar hn Galliano, 2004 tæppet gå for en sprudlen kollektion insp de ireret af Nillan det, som det så ud for ca. 3000 år siden. Guder , gudinder og opfindsomme kr eationer i et fa rverigt og sublimt overflø dighedshorn af kreativitet.
Marie Antoinette -- tidens største stilikon
Maria Antona Josefa Johanna blev født den 2. november 1755. Hun døde den 16. oktober 1793, men nåede alligevel at blive en af verdenshistoriens mest omdiskuterede, ombejlede og kopierede kvinder. Hun blev i en tidlig alder, grundet sin families status og sit skønne ydre, udset til at bestride jobbet som Frankrigs dronning. Dengang var det nemlig langtfra kærligheden, der bestemte ægteskaber, hvilket forholdet til Ludvig 16. også vidner om. Det kan måske have noget at gøre med, at dronningen kun var 14 år gammel, da hun blev gift med tronfølgeren. Som dronning af verdens mest præstigefyldte nation var evnen til at føde børn, og helst drengebørn, det allervigtigeste. Dette lod i flere år vente på sig, og selv Maries mor skrev gentagne gange til kronprinsessen, at hun måtte “få gang i lagnerne” Men kronprinsen var ikke synderligt interesseret i Marie, og først i 1778, som 23-årig, fødte dronningen en søn. Parret fik yderligere fire børn, men kun ét nåede voksenalderen.
Det hemmelige smykke
I sidste halvdel af 1700-tallet skabte det parisiske smykkefirma Boehmer og Bassenge dette underskønne smykke til Ludvig 16.’s elskerinde, Madame du Barry. Kongen døde dog inden smykket var færdigt, og i forsøget på at få pengene ind for de 647 diamanter på i alt 2800 karat, tilbød firmaet, at Marie Antoinette kunne købe det. Hun afslog dog. I 2001 spillede Hillary Swank hovedrollen i filmen “The Affair of the Necklace” der bygger på smykkets historie.
Kirsten Dunst i dronningens klæder
I 2006 instruerede Sofia Co ppola det visuelle overflødighedshorn ”Marie Antoinette” med Kirsten Dunst i hovedrolle n. Hun portrætterede en barnlig, men smuk dro nning, der formøblede enorme summer på sko, par ykker og spil. I denne forbindelse lod modemaga sinet Vogue Kirsten forevige af topfotografen Annie Leibovitz.
rma
dvig
og ind lt at e
ollen
ets
Roser og perler
Marie elskede roser og perler og lod sig ved enhver lejlighed portrættere med en rose i hånden og perler om halsen og i håret. Begge dele symboliserer renhed og dyd. Egenskaber, der vægtedes højt i 1700-tallets Frankrig.
”Tidspunktet, hvor alle mine lidelser ender, er ikke tidspunktet, hvor modet vil svigte mig.” Citat: Marie Antoinette på vej til guillotinen i 1793
Sagde hun virkelig det?
Der er et væld af rygter om dronningens påståede ordudgydelser. Mest berømt er nok citatet: “Så lad dem æde kage,” som efter sigende skulle være sagt, da Marie blev konfronteret med de sultne bønder og det faktum, at priserne på brød var steget. Et andet berømt citat er: “Monsieur, jeg beder Dem undskylde mig, det var ikke min mening at træde på dem,” sagt til bødlen foran guillotinen, da hun trådte på hans fod.
Tidens stil
Dette maleri, der i dag hænger på Versaillesslottet, blev malet i 1775 af kunstneren Jean-Baptiste André Gautier d’Agoty. Det viser dronningen i fuld “parisisk mode” med sløjfer en masse, corsager (små buketter af juveler) og diamant-aigretter i håret. Hun bærer også den kongelige kåbe med indvævede franske liljer i ægte guldtråd samt perler i håret. Det har taget en rum tid at få arrangeret det hele, så det ikke væltede eller roterede, men så var mange af kjolestykkerne også syet direkte på dronningen, og skulle sprættes op for at komme af igen.
s. . 67 yten 7 i 1 Me rig an å V 12 n m arti o s M ie ar af M alet M
Afskedsbrevet
Afskedsbrevet, som Marie Antoinette efterlod til sine børn. Der står: “Gud se i nåde til mig. Mine øjne har ikke flere tårer at græde for jer mine børn, farvel!”