Vinene fra Rhône - læseprøve

Niels Lillelund (f. 1965), forfatter og kulturjournalist, har igennem mange år været vin- og restaurantanmelder ved Jyllands-Posten.

Af samme forfatter: Manden der ville være sund.

Reportage. 2001 Alt lykkes i en gasovn (m. Ulrik Boesen). Kogebog. 2003

166

34,5

Danskernes foretrukne vinområde Rhône er hjemstedet for mange varme og karakterfulde vine, som falder i danskernes smag. Det er et af de ældste og historisk mest interessante vinområder i verden, varieret i enhver forstand.

Niels Lillelund fortæller hele historien om Rhône-dalen og dens vine.

Han vurderer kritisk de enkelte områder, appellationer og producenter, som får karakterer, ris og ros med på vejen. Han diskuterer aktuelle emner som naturvin, alkohol, og global opvarmning og terroir, og han sætter vinene ind i en historisk og kulturel sammenhæng.

To fyldige afsnit om at bo og spise i Rhône viser desuden den rejsende vej til de bedste restauranter (i alle prisklasser), ­hoteller og chambres d’hôtes i den sol­beskinnede Rhône-dal.

Niels Lillelund

Rhône-vinene. 2004.

166

Vinene fra

Rhône Niels Lillelund

Velfærd tur-retur (red. m. Flemming Rose). 2006 Mr. Time Manager.

Claus Møller og hans tid. 2008 Poker. Historien om et kortspil. 2009 Gotham City.

Fortællinger fra New York. 2011 I serien om Erik Andersen: Rouletten. Kriminalroman. 1999 Besat til anden side. Kriminalroman.

2000 Den amerikanske samler.

Kriminalroman. 2001 Bibendum. Kriminalroman. 2007

Vinene fra Rhône

239

100

Lindhardt og Ringhof

113298_Rhone-Smuds.indd 1

100

Rhône er den næststørste v­ inregion

i Frankrig efter Bordeaux, både med ­hen­syn til udstrækning og produktion af kvalitetsvin. Og for resten også, når man ser på antallet af biodynamiske producenter. Hele 5000 ha er – eller er på vej til at blive – certificeret biodynamisk. ­ Rhône rummer 16 forskellige såkaldte ­crus, 18 forskellige navngivne ­villages-vine, 78 villages-vine uden bynavn, hvortil kommer en mængde generisk og ikke-klassificeret vin. Der produceres mere end tre millioner hektoliter og aftappes mere end 400 millioner flasker vin hvert år, hvoraf langt det meste (90 %) er rødvin.

Vi følger Rhône fra nord til syd: Côte-Rôtie Condrieu Château-Grillet Saint-Joseph Crozes-Hermitage Hermitage Cornas Saint-Péray Vinsobres Rasteau Gigondas Vacqueyras Beaumes-de-Venise Châteauneuf-du-Pape Lirac Tavel Côtes-du-Rhône Villages Côtes-du-Rhône Côtes de Vivarais Grignan-les-Adhémar Luberon Ventoux Costières de Nîmes

02/07/13 09.33

Vinene fra

Rhône Niels Lillelund

Lindhardt og Ringhof

113298_Rhone-Indhold.indd 3

03/07/13 10.03

Indledning We started out on Burgundy but soon hit the harder stuff Bob Dylan, Just Like Tom Thumb’s Blues, 1965

Om bogens idé Dette er en fuldstændig nyrevideret ud­gave af min første bog om Rhônevinene (JP Forlag 2004). Bogen er væsentligt udvidet (til mere end dobbelt længde), nyskrevet og nytænkt på flere måder, og selv om der kan være ganske få passager, der er genbrugt fra den første udgave, er det generelt en ny tekst.

Ligesom den første udgave beskriver bogen i essayistisk form de ­forskellige appellationer i Rhône, hvoraf mange har gennemgået en voldsom udvikling i de forgangne næsten ti år, og udpeger de bedste og de vigtigste producenter i området.

Der er skruet ned for billedsiden, til gengæld er teksten markant udvidet.

Desuden indeholder denne nye udgave telefonnumre og webadresser på de forskellige producenter og har øget fokus på at bo og spise i Rhône-dalen. Et mere kompakt format skulle gøre bogen lettere at tage med på rejse.

Om udvælgelsen Producenterne er udvalgt og tildelt plads efter min vurdering af deres vigtighed. Først og fremmest i forhold til kvalitet, men i enkelte tilfælde også historisk vigtighed. Især i de mindre villages-appellationer kan en producent være taget med, fordi man f.eks. kan bo Indledning

113298_Rhone-Indhold.indd 9

på stedet. Indimellem er der også skelet til, om vinene er tilgængelige i Danmark. Min vurdering af kvaliteten retter sig under alle omstændigheder mod vinen og kun vinen.

Under hver producent er der angivet et hektarmål. Det fortæller, hvor meget producenten ejer i den aktuelle appellation. Hvad han eller hun ejer i andre er beskrevet i teksten.

Der findes som sådan ikke cruer i Rhône inden for den enkelte appellation. Der findes altså ikke en Premier Cru Rasteau eller en Premier Cru CôteRôtie, hverken domainer (som i Bordeaux) eller marker (som i Bourgogne) er rangordnet i den forstand. Men markerne har navne, lieux-dits, og nogle marker er vigtigere end andre, derfor er de vigtigste marker omtalt i de appellationer, hvor det er mest relevant.

Bemærk, at dette ikke er en eksakt videnskab. Der hersker ofte tvivl om, hvor grænserne går, og utallige producenter udnævner deres egne jordlodder inden for de grænser, man kan se på kortet. Ganske mange gange har jeg fået oplysninger, som senere viste sig ikke at holde, eller jeg er blevet introduceret for navne på lieux-dits, hvis navne jeg senere ikke har kunnet få verificeret.

Jeg tager derfor alle tænkelige forbehold for oplysningerne i den henseen-

9

03/07/13 10.03

de, men jeg har, ikke mindst for en stor appellation som Châteauneuf-du-Pape, fundet det væsentligt at søge nærmere at beskrive dyrkningsforholdene, som er meget forskellige.

Om stjernerne En skala fra nul til seks stjerner er en grov skala, også selv om man tager halve stjerner i brug. Men den er valgt bevidst. Dels er skalaen velkendt fra de store aviser, dels ville en mere detaljeret skala, som f.eks. den 100 point-­skala, som man (også jeg) bruger til vurdering af de enkelte flasker, være helt ­urimeligt detaljeret og postulerende i forbindelse med vurdering af et helt domaine og dets vine.

Det kan i forvejen være svært at sætte stjerner på en samlet vurdering af f.eks. Guigals enorme produktion.

Derfor har jeg i nogle ganske få tilfælde, typisk de store négociants, der også ejer marker til brug for deciderede topvine, splittet vurderingerne op. Også i erkendelse af, at det er nemmere at holde en stabil, høj kvalitet over hele linjen, hvis man har 20 ha at vinificere, end hvis man har en produktion på et tocifret antal millioner flasker.

Tanken er, at stjernerne skal være sammenlignelige, så et domaine, der får tre stjerner i Cairanne er kvalitetsmæssig direkte sammenligneligt med ét, der får tre stjerner i Châteauneuf-du-Pape.

Jeg er klar over, at stjerner spiller en hoved­rolle for mange læsere, så jeg har anstrengt for at mig afgive alle vurderinger i henhold til dette princip.

Om prioritering Er det rimeligt, at Château Rayas optager mere plads end omtalen af de små villages-appellationer Rousset-les-Vignes­

og Saint-Pantaléon-les-Vignes tilsammen? Ja, det mener jeg, derfor har jeg prioriteret sådan. Og jeg har søgt at afveje tingene på kryds og tværs, så vægtningen også pladsmæssigt afspejler en prioritering, jeg står inde for.

Om tal og fakta Oplysninger om tilplantede arealer og høstudbytter stammer fra 2011 og kommer fra organisationen Inter-Rhône.

Om den franske vinlov Nye kvalitetskategorier er i skrivende stund ved at blive introduceret i den franske vinlov. Hvor man før kendte, i stigende orden, Vin de Table, Vin de Pays, Vin Délimité de Qualité Supérieure (VDQS) og Appellation d’Origine Contrôlée (AOC) erstattes disse betegnelser af Vin de France, Indication Géographique Protégée (IGP) og Appellation d’Origine Protégée (AOP). Hvis det sine steder ser ud, som om betegnelserne er brugt i flæng, så passer det ikke.

Jeg har tværtimod bestræbt mig på at bruge de gamle betegnelser, hvor det var (historisk) relevant, og de nye betegnelser, hvor det gav mening, og hvor emnet er nutid eller fremtid, men jeg har næppe undgået at begå fejl. Den mindre filatelistisk anlagte læser kan dog med sindsro betragte AOC og AOP som det samme.

Om smagenoter When I find someone I respect writing about an edgy, nervous wine that dithered in the glass, I cringe.

When I hear someone I don’t respect talking about an austere, unforgiving wine, I turn a bit austere and unforgiving myself. When I come across stuff like that

10

113298_Rhone-Indhold.indd 10

03/07/13 10.03

Indledning

113298_Rhone-Indhold.indd 11

11

03/07/13 10.03

and remember about the figs and bananas, I want to snigger uneasily. You can call a wine red, and dry, and strong, and pleasant. After that, watch out ..., skriver Kingsley Amis i Everyday drinking (1983).

Han har en pointe. Og i en vinbog har noter med stor detaljegrad ikke meget at gøre, for de siger mindre end ingenting og udtrykker allerhøjst et meget personligt øjebliksbillede. Jeg har selv efterprøvet, hvordan også erfarne vinsmagere var ude af stand til at bruge detaljerede smagenoter til at genfinde en vin, de havde smagt en halv time tidligere, hvad der i nogen grad sætter sagen i relief.

En smagenote har en meget kort levetid, og jeg har derfor overalt bestræbt mig på i stedet at give en generel beskrivelse af en gruppe vines stil, det være sig i appellationer, årgange eller domainer. Typisk er mine vurderinger baseret på smagning af en lang række vine i forskellige årgange, og når det ikke er tilfældet, er det noteret. Når en smagenote (eller en skitse til det) slipper med i teksten, er det altid for at understrege en mere generel pointe.

Om årgangene Jeg har forsøgt at give de enkelte årgange en samlet vurdering, én for nord og én for syd. Det kan ikke andet end at blive en meget grov og tilnærmelsesvis vurdering, men trods alt bedre end ingenting for den læser, der søger en hurtig information. Jeg afholder mig fra at fælde en alt for endelig dom over årgang 2012, der i skrivende stund kun har været i kælderen i 5-6 måneder, men jeg har dog smagt årgangen meget bredt fra fad.

Om vin og lagring Jeg har en god kælder. Ikke i betydningen dyr eller imponerende, men god med hensyn til temperatur, fugtighed og stabilitet. Jeg nævner det ikke for at prale, men rundt omkring vil der være vurderinger af, hvorvidt en vin kan gemmes med fordel, og hvordan ældre eksemplarer har opført sig. Når de er nævnt, kommer disse vine uden undtagelse fra min egen kælder, hvor vinen i parentes bemærket kan have ligget køligere (og derfor langsommere i udviklingen) end i de fleste parcelhuse og ofte også køligere end hjemme på domainerne, hvor langtfra alle producenter har tempererede kældre, der kan holde de hede somre stangen. Desuden er der forskel på smag og behag. Nogle foretrækker vinene helt unge, selv kan jeg godt lide moden vin.

Om serveringstemperatur og glas I Danmark (og de fleste andre steder) er det en hovedregel, at rødvin serveres for varm og hvidvin for kold. Jeg er fanatisk på det punkt og har ofte et vintermometer på mig til stor irritation for mine omgivelser.

Hvordan man vil nyde en vin, står naturligvis enhver frit for, men ved smagningerne i forbindelse med arbejdet med denne bog er rødvinen typisk smagt ved 16 grader, dvs. serveret ved 14-15 grader, for vinen stiger hastigt i temperatur i glasset. Temperaturen spiller under alle omstændigheder en hovedrolle for indtrykket, derfor nævner jeg det.

Glasset spiller naturligvis også en rolle. Når jeg smager vinene på hjemmebane, foregår det (for dem, det måtte interessere) altid af Riedel Sommelier Hermitage, som jeg finder optimalt til Rhône-vine fra både nord og syd.

12

113298_Rhone-Indhold.indd 12

03/07/13 10.03

Sandheden er i glasset, også i glassets form og tykkelse, som spiller en rolle for, hvordan indholdet præsenterer sig. Riedels Sommelierserie rummer et væld af forskellige glas til forskellige vine, her Hermitage-glasset, som også er godt til châteauneuf.

113298_Rhone-Indhold.indd 13

03/07/13 10.03

Rhône-floden løber mellem Alperne og Massif ­ entral og forbinder også det nordlige og det sydC lige Rhône, som ellers egentlig må betragtes som to helt adskilte vinområder. Ikke så få vinbønder i det nordlige Rhône føler sig mere forbundet med Bourgogne i nord end med grenache-dyrkerne i syd.

14

113298_Rhone-Indhold.indd 14

03/07/13 10.03

Rhône-dalen They were such wonderful trout, Tatie, and we drank the Sion wine and ate out on the porch with the mountainside dropping off below and we could look across the lake and see the Dent du Midi with the snow half down it and the trees at the mouth of the Rhône where it flowed into the lake.

Ernest Hemingway, A Moveable Feast, 1964

Tingene hænger sammen. Vin, kvinder og sang. Og ørreder og gode minder. Hemingway (Tatie) kunne sidde i Paris sammen med sin hustru og mindes en dag i Valais, Schweiz, hvor de drak den lokale Sion-vin, mens de så på Rhône-floden, hvor den har sit udspring. Og forfrosne danskere kan sidde i det endeløse novembermørke, hælde en Rhône-vin op i glasset og tænke på varmere tider og steder, mens vi luner os ved den rigdom og det krydderi, som har gjort vinene til nogle af de mest populære herhjemme.

Selve floden har sit navn fra romerne, der kaldte den Rhodanus. Den godt 800 km lange, voldsomme flod er en af Europas mest betydelige og har som kilde den 23 km2 store Rhône-­gletsjer Wallis, Schweiz, hvor den fra 1753 meters højde bruser ned mod ­Frankrig, løber gennem den enorme ­Geneve-sø og ind i Frankrig, ind igennem ­Jurabjergene og ned til Lyon, hvor den møder bifloden Saône. „Der er noget festligt over den rige silkeby mellem de to floder. Jeg elsker at stå på en af broerne over Rhônen,

Rhône-dalen

113298_Rhone-Indhold.indd 15

mærke, hvordan den vipper i sine jernkæder og høre mågerne skrige over den urolige flod. Jeg tror, der er 24 broer i alt over Rhônen og Saônen, alle har de stor trafik, folk synes bestandig på vej fra den ene flod til den anden, og langs kajerne er der den store havnebys liv og larm. De to floder er meget forskellige, Saône er dybtgrøn som granskovene på Mont Faucilles, hvorfra den kommer, og engene ved Chalon og Macon.

Det er en rolig flod, sejlbar i næsten hele sin længde, ved kanaler sat i forbindelse med Loire, Seine, Meuse, Mosel og Rhin og en af de vigtigste for fransk flodtrafik. Længe betænker den sig på foreningen med den uregerlige, lidenskabelige Rhône, løber et godt ­stykke parallelt med den, og på den lange halvø, som dermed opstår, ligger Lyons bykerne. Den gennemsigtigt blågrønne Rhône får efter foreningen en dybere tone i sit løb sydpå mod Provence.“ Sådan skriver Andreas Vinding i sin fine bog Rejse i Frankrig (1949), og også i dag er det, silke eller ej, værd at gøre holdt i Lyon, inden man følger floden sydpå. Ned til vinen.

15

03/07/13 10.03

Fra Lyon skærer Rhône-floden sig mellem Alperne og Massif Central, løber mellem de stejle bjergsider, der udgør den nordlige del af vindistriktet, videre gennem Sydfrankrig for til sidst at løbe ud i Middelhavet vest for Marseille. Floden er, som Vinding beskriver, ganske urolig og har gennem tiderne været en vanskelig handels- og transportvej. Gravplads også. Pave Clemens VI så sig nødsaget til at indvie hele floden som kristen begravelsesplads, da pesten ramte Marseille i 1348, og ligdyngerne blev kastet i vandet.

Begyndelsen Det var fattige og beskedne folk, der boede ved flodens bredder og i bjergene omkring dem, men de har haft sans for både vin, kvinder og sang – og for det hele på én gang. Sydfrankrig er også troubadourernes hjemland, og de konkurrerende sangere kunne berette om kvinder med en hud og en hals så fin, at man kan se vinen, som den skønne drikker, rødme gennem huden.

Vin som sådan har man kendt ­flere tusind år før Kristi fødsel. Noah fra Det Gamle Testamente er faktisk den første vinbonde, der omtales i litteraturen. Også faraoerne drak vin, det ved vi, selv om vi ikke kan vide noget om, hvordan den smagte.

Men historien om fransk vin begynder her i den allernordligste ­del af Rhône-dalen, på grænsen mellem det hede syd og det køligere og mere eksklusive Bourgogne. Der menes at have været dyrket vin her så tidligt som 600 f.Kr. Man har tidligere tilskrevet grækerne, der på den tid grundlagde Massilia (Marseille), æren for at have bragt

druen syrah med sig fra den persiske by Shiraz. Fra Marseille blev varer sendt længere nordpå via Rhône-floden.

Andre har plæderet for, at druen snarere kom et halvt hundrede år senere ifølge med de grækere, der desperat flygtede fra den persiske kong Cyrus 1., der overtog magten i 546 f.Kr. Det ville så også forklare, hvordan en persisk druesort kunne nå til Rhône-dalen i Frankrig. Færre har hyldet teorien om, at den kom fra den sicilianske by Sycarus, hvorfra romerske legionærer skulle have bragt den med sig omkring 280 e.Kr. I virkeligheden var den her allerede, altså før romerne og grækerne. Via DNA-analyse fandt man frem til, at syrah nedstammer fra en kloning mellem mondeuse blanche, dens fætter mondeuse noire fra Savoie-regionen og druen dureza, en traditionel druesort i Ardècheregionen på den anden side af Rhônefloden.

Forskerne mener, at druerne er bragt sammen på et tidspunkt før vinlusens hærgen i 1860’erne, og dermed blev hybriden syrah født. Den fik det lokale navn Sérine, der kommer af udtrykket, der betyder „fra bjergene“ på den lokale dialekt.

Druen er så øvrigt beslægtet med familien Vitis Allobrogica, opkaldt efter den stamme, der levede her; allobrogerne („de på fremmed grund boende“) var et krigerisk, keltisk folk, som blev besejret af den romerske feltherre Quintus Fabius Maximus omkring 121 f.Kr., og som i øvrigt senere søgte at gøre oprør (se afsnittet om Hermitage).

Romerne var ikke til at rokke, de slog revolten ned. Byen Vienne var deres værk, en central by under besættelsen af Gallien.

16

113298_Rhone-Indhold.indd 16

03/07/13 10.03

De første marker Om de første marker blev plantet på Hermitage-bjerget eller på de brændte skråninger i Côte-Rôtie er usikkert, men man ved, at romerne har kendt og nydt Rhône-vinene, som er omtalt især af Plinius den Ældre, der i sin store naturhistorie gør en del ud af vin.

Det menes også at være romerske legionærer, der indførte viognier-druen i området, og romernes betydning for Rhône kan i det hele taget ikke overvurderes. Da de forsvandt, forsvandt også interessen for Rhône, selv om vindyrkningen forsatte.

Vi skal frem til begyndelsen af 1300tallet, hvor paven rykkede til Avignon, for igen at finde optegnelser om vinene, som ekspanderede voldsomt i takt med stigende krav fra pavernes meget tørstige husholdning. Vinene blev nu også genstand for handel, og hvor der er frihandel, er der folk, som føler sig truet. I Bourgogne var man opmærksom på den ubehagelige konkurrence, og man havde sine egne succeser at beskytte. Hertugen af Burgund forbød derfor ind- og udførsel af alle vine, der ikke var fra Bourgogne, og i 1446 forbød byen Dijon alle vine fra Lyon, Tournon og Vienne med den begrundelse, at de var underlødige; très petits et pauvres vins.

Også dengang var der langt fra politik til den daglige virkelighed, og vinbønderne i Bourgogne og Bordeaux vidste bedre. De valfartede senere til Rhône-dalen for at hente forstærkning til deres egne vine, ikke mindst i solfattige år.

Et gigantisk vinområde Rollen som vin médecin, lægende vin til hjælp for mere skravlede drikke, var længe Rhône-vinens primære eksiRhône-dalen

113298_Rhone-Indhold.indd 17

stensberettigelse, men det er for længst passé. I dag er Rhône den næststørste vinregion i Frankrig efter Bordeaux, både med hensyn til udstrækning og produktion af kvalitetsvin. Og for resten også, når man ser på antallet af biodynamiske producenter. Hele 5000 ha enten er eller er på vej til at blive certificeret biodynamisk. Næsten halvdelen af al landbrugsaktivitet i området har med vinen at gøre.

Rhône rummer 16 forskellige såkaldte crus, 18 forskellige navngivne villages-vine, 78 villages-vine uden bynavn, hvortil kommer en mængde generisk og ikke-klassificeret vin. I alt er mere end 71.000 ha i 171 kommuner og seks departementer. Der produceres mere end tre millioner hl og aftappes mere end 400 millioner flasker vin hvert år, langt det meste (90 %) er rødvin, selv om de nye satellitappellationer på kanten af det oprindelige AOC Rhône udgør en undtagelse med en produktion, hvoraf mere end en tredjedel er rosé.

Flaskerne fordeles til 155 lande over hele verden. Og 99 % af dem, der drikker fransk vin, kender til Rhône.

Tallene er fra 2011, de fleste hentet hos organisationen Inter-Rhône.

Målt i udstrækning er Rhône lidt mere end dobbelt så stor som Bour­gogne og lidt mere end halv så stor som Bordeaux. Og hvad angår diversitet i udvalget, overgår Rhône klart begge de nævnte, men selvfølgelig ikke i prestige og pris. „Der er sket store fremskridt over de seneste tyve år, og tingene hænger sammen,“ siger Michel Chapoutier, en af de mest betydelige skikkelser i ­R hône.

Lille af vækst, men i besiddelse af en rastløs, intens energi på egne, men sandelig også på appellationens vegne.

17

03/07/13 10.03

„Vi er blevet bedre til at sælge budskabet også om den generiske côtes-durhône. Vi har kunnet sætte prisen lidt op. Det er ganske nødvendigt for arbejdet med fortsat at forbedre kvaliteten. Og prisen er stadig rørende lav.

Gennem­snitligt udbytte her er 40 hl/ ha. I Bordeaux 55 hl/ha. Og prøv så at se på prisen? Desuden har Rhône-­ vinene tidens trend med sig. Grenache og syrah vinder popularitet over alt i verden, mens cabernet sauvignon er blevet mere has been, en vin for bedsteforældrene. Rhône er for unge mennesker. Samtidig ser vi flere og flere dyrke bistronomi, man vender sig væk fra de trestjernede restauranter og ser efter gode måltider på gode bistroer til fornuftige penge. Her passer Rhône-­ vinene perfekt ind.“ På auktionsmarkedet står der dog stadig Bordeaux på det hele. Liv-Ex, online vinbørs for eksklusive vine, offentliggjorde i 2012 en opgørelse over verdens vine som spekulationsobjekter.

Bordeaux tegnede sig for 96 %, mens kun 0,1 % af de dyre auktionsvine kom fra Rhône. Typisk er det Guigals enkeltmarksvine, der fungerer som blue chip-vine, om end Christie’s i Geneve i maj 2010 kunne notere ny verdensrekord, når det gælder højeste hammerslag for en flaske vin på auktion; 12 flasker af Jaboulets Hermitage La Chapelle 1961 blev solgt for 109.250 CHF (cirka 578.000 kr.).

Det svarer omtrent til 48.000 kr. flasken, og køberen var en asiatisk privatmand, så der kan også være prestige i Rhône. Og ved en smagning i november 2012 opdagede man en falsk flaske Chapelle 1961, der således trådte ind i det fine (!) selskab af topvine, der rutinemæssigt forfalskes. Vist så.

Bønder og brokere Navnet Côtes-du-Rhône stammer fra den offentlige administration. Det var i det 16. århundrede navnet på et distrikt i departementet Gard, den kølige del af det sydlige Rhône, og i dag ikke det mest eftertragtede som vinland (det kan komme igen!), selv om der er gode producenter også her. Men dengang var vinene meget efterspurgte, og for at sikre sig mod forfalskninger vedtog man i 1650 nogle regler, der skulle garantere vinens oprindelse.

I 1737 besluttede kongen, at alle fade beregnet for videresalg skulle mærkes C.D.R. (for Côtes-du-Rhône). Det var vine fra området omkring Tavel, Roquemaure, Lirac og Chusclan.

Godt 100 år senere blev også vine fra andre dele af Rhône indlemmet i betegnelsen, der i dag bruges bredt om vinene fra både den nordlige og den sydlige del, men af mange nok mest forbindes med vinene fra syd, også fordi mange slet ikke kender til den langt mindre og meget anderledes produktion i det nordlige.

Omkring 1200 selvstændige vinbønder er der i Rhône, men vinificering og salg er koncentreret på færre hænder; 66 kooperativer, der stadig spiller en stor rolle i Rhône, og som typisk varetager broderparten af vinproduktionen i det distrikt, de hører til. For ­R hône-dalen som helhed taler vi om en andel på 65 %, mens de selvstændige bønder kun tegner sig for lidt under det halve.

Resten (3 %) varetages af 52 négociants (vinkøbmænd som f.eks.

Guigal), hvis andel naturligvis er langt større, snarere omkring 60 %, vurderer Michel Chapoutier, når vi taler om flasker med navn på. Négociants indkø-

18

113298_Rhone-Indhold.indd 18

03/07/13 10.03

ber druer, som de vinificerer, eller vin, herunder en stor del fra kooperativerne, som de hælder på flaske under eget navn eller brand, der ude i verden skal fungere som garanti for kvaliteten.

sammen med markerne i Mosel, Tyskland, er det de mest vanskelige i verden at dyrke.

Kun syrah tillades som mørk druesort, og vinene er kølige, pebrede, strenge og ranke og kræver nok en vis øvelse at værdsætte, men når man først har lært det, glemmer man det ikke igen. Og så har man i øvrigt reddet sig en forholdsvis dyr vane, for vinene fra nord er eksklusive, og mange af dem må regnes med blandt verdens bedste vine.

Det nordlige Rhône befinder sig i det marginale klima, hvor vejrgudernes

Nord og syd Rhône deler sig i to markante dele, en nordlig (Rhône Septentrionale) og en sydlig (Rhône Méridionale). Forskellene inden for det enorme område er naturligt nok store.

I nord begynder vindyrkningen omkring byen Vienne, og markerne strækker sig fra flodens bred og ud i landet.

Rhône Septentrionale har sin sydlige grænLænge betænker den sig på foreningen se ved byen Valence.

Her hører vinproduktimed den uregerlige, lidenskabelige Rhône, onen næsten helt op i en løber et godt stykke parallelt med den, og strækning på omkring på den lange halvø, som dermed opstår, 50 km for at så begynde igen ved Montélimar, der ligger Lyons bykerne. Den gennemsigtigt udgør den sydlige dels blågrønne Rhône får efter foreningen en nordlige grænse. dybere tone i sit løb sydpå mod Provence.

Der findes faktisk spredte marker i grænseAndreas Vinding landet. „Det er vældig interessant jordbund, oftest granit, nærmest som i Cornas. Vi får en indfald spiller en enorm rolle, hvorfor lille, men meget væsentlig del af druerder generelt er større variation mellem ne til vores côtes-du-rhône derfra,“ for- årgangene her end i syd.

I syden er der varmere, vinene er riklarer Didier Couturier, chefønolog på Ogier, en af de store négociantvirksom- gere, mere generøse i stilen. Og altheder i dalen. så væsentlig rigeligere i mængde. Jor Vinstokkene er i nord samlet på små derne og vinene er mere forskellige end 2800 ha, beskedent, hvis man sami nord, og det er også herfra, det memenligner med hele Châteauneuf-duste af de enorme mængder middelmåPape, der strækker sig over 3200 ha, dig vin, der stadig fremstilles i Rhône, men ganske meget, hvis man sammenkommer. For mange mennesker, ikligner med de 2400 ha, der var gælden- ke mindst i Danmark, vil en Rhône-vin de i 2004, da min første bog om Rhône simpelthen være identisk med en vin udkom. fra det sydlige Rhône.

Vinmarkerne er generelt stejle, og Grenache er den dominerende drueRhône-dalen

113298_Rhone-Indhold.indd 19

19

03/07/13 10.03

Terroir Hvad jordbunden helt præcist betyder for vinen, er et spørgsmål under udforskning, selv om det ofte behandles som en given ting, at det er altafgørende. Det hænger formodentlig sammen med, at netop jordbunden helt fra Napoleon-tiden har haft betydning for, hvordan man kortlagde Frankrig.

Det var dog af meget prosaiske årsager, nemlig beskatning.

Mange biodynamiske vinbønder vil for deres del påstå, at jordbunden i traditionel Vi er blevet bedre til at sælge budskabet vindyrkning slet ingen ting betyder, fordi det også om den generiske côtes-du-rhône. hele er forgiftet og sygt.

Vi har kunnet sætte prisen lidt op. Det Men ordet terroir betyder er ganske nødvendigt for arbejdet med noget mere. fortsat at forbedre kvaliteten. Og prisen er For de fleste vinbønder er begrebet simpeltstadig rørende lav. hen det credo, hvormed Michel Chapoutier de begynder og slutter enhver samtale om vinen. Ordet samler både Det er imidlertid vinene fra de nye jorden, klimaet, historien, bonden og appellationer i regionens yderkant. Det andre faktorer, der beskriver det locale, hvor vinen vokser. er navne, som allerede vil være kendt „Terroir er summen af jorden, vinblandt mange vinforbrugere, der søger bonden og vinbondens metode,“ siger kvalitet i hverdagen, for forholdet mellem pris og kvalitet er oftest virkelig Philippe Cambie, konsulent, der om nogen har fingrene i arbejdet med vigodt; Ventoux (tidligere Côtes du Ventoux), Costières de Nîmes, Luberon nen i Rhône. (tidligere Côtes du Luberon), Côtes du Også i Rhône foregår intense studier af terroiret, hvis betydning stadig er Vivarais og trøffellandet Grignan-lesprimært mytologisk, men som på en Adhémars (tidligere: Côteaux du Trirække punkter også kan måles og docastin).

Af disse er det især Ventoux, der har kumenteres.

Jordbunden i Rhône er groft sagt rykket sig i de seneste år, og i dag tæller appellationen indtil flere fremragen- skabt af mødet mellem Alperne mod de producenter. For dem alle gælder, at øst og soklen Massif Central, som er her betaler man endnu ikke for navnet, den, Frankrig hviler på. Den stod stille, og kvaliteten er ofte forud for prisdanmens den såkaldte italienske plade benelsen. vægede sig mod Nordeuropa og pressesort i syd, men sydens vine er først og fremmest blandingsvine, og den ranke syrah og den rustikke, animalske mourvèdre får som regel lov at være med sammen med et antal andre, mindre betydelige sorter.

Ved siden af disse to væsentligste ­hovedområder findes 64 km øst for Valence det lille Diois, der er opkaldt efter byen Die. Det er gammelt vinland, men vinene herfra er få og i reglen ikke vanvittigt interessante.

20

113298_Rhone-Indhold.indd 20

03/07/13 10.03

Forskning og markedsføring Der investeres voldsomt, og der ­forskes intenst for at forbedre vinene og sikre deres position på markedet. Institut Rhodanien blev grundlagt af organisationen Inter-­R hône i 1994, og her tester Dette er landet af oliven, hvidløg, timian, man med brug af den rosmarin og lavendel. Duftene dominerer nyeste teknik flere end 50.000 prøver om året. billedet sammen med den sjældent hviMålet er at skaffe ny lende mistral, den kølige nordenvind, der viden om druesamblæser kraftigere her end i nord, og som mensætning, terroir, vinificering og alt analtid har været et vilkår her. det, der kan have indflydelse på vinenes kva I nord er de stejle marker typisk præ- litet. Herunder hører også projektet ­Observatoire Grenache, der i dybden skal get af granit, og vinen vokser inden for nøje afgrænsede, små områder. Klima- studere den drue, der danner grundlaet er kontinentalt med gennemsnits­ get for de sydlige Rhône-vine. temperaturer, der varierer omkring de Inter-Rhône bruger flere penge på 12 grader. marketing end noget andet vinområde I syd hersker middelhavsklimaet. i Frankrig, og tusindvis af udenlandDette er landet af oliven, hvidløg, tiske gæster strømmer til området hvert mian, rosmarin og lavendel. Duftene år. Men den måske allervæsentligste dominerer billedet sammen med den funktion er den kvalitetskontrol, der sjældent hvilende mistral, den kølige blev indført i 1999. Her plukker man tilfældige flasker ned fra supermarkenordenvind, der blæser kraftigere her end i nord, og som altid har været et dets hylder både i Frankrig og på eksportmarkederne og tager dem hjem til vilkår her.

For vinen er den oftest god. Den test. De producenter, der ikke lever op blæser fugten væk, skaber det særlige til kvalitetskravene, tilbydes rådgivprovençalske lys, der er så berømmet, ning. Hvis nogen findes at have overog resulterer sine steder i et næsten ørtrådt reglerne for deres AOP, bliver de kenlignende klima. En stærk mistral til gengæld anmeldt.

Der er dog dem, der mener, at konomkring høsttidspunktet kan, grundet en større fordampning, forøge druernes trollen burde være strengere endnu, for sukkerindhold med ét procentpoint po- dalen er stadig domineret af en vinindustri, som tænker i kvantitet før kvalitentiel alkohol pr. dag.

Også i syd kan markerne ligge højt, tet. Heldigvis kommer de allerringeste men fladlandet dominerer, og Mont vine sjældent til Danmark, hvor vi, via Ventoux beskytter det mod de kolde, en række garageproducenter, er ganalpine vinde. ske gode til at finde de små, seriøse og ambitiøse vinbønder. I hvert fald i syd, de store mængder materialer op fra det, der engang var havbund. Også Rhônedalen har været oversvømmet af havet, resterne ses stadig på flodens venstre bred i den sydlige del.

Rhône-dalen

113298_Rhone-Indhold.indd 21

21

03/07/13 10.03

i nord kniber det væsentligt mere, og mange af de bedste domainer har slet ingen dansk importør for nærværende, formodentlig fordi vinene er for dyre i forhold til den prestige, de kan trække i Danmark. „Rigtig mange af vindyrkerne er kooperatører af sind. I marken gør de, som de plejer, dvs. som deres far og farfar gjorde før dem. De er ikke vældig optagede af forandringer, og derfor er rådgivning utrolig væsentlig,“ forklarer Didier Couturier, chefønolog på Ogier, en af de store négociantvirksomheder i dalen.

Der er dog markante undtagelser fra den regel, og de bliver heldigvis flere og flere. Ambitionerne er florissante hernede. Og mange selvstændige ­R hône-bønder kæmper en brav kamp, for der findes stadig (selv om de bliver færre) meget klassisk orienterede vinkendere rundt omkring, der rynker på næsen af Rhône og områdets gamle ry for at stå for ligegyldig vin.

Fordi vi ikke selv producerer vin af betydning, er danskerne generelt meget åbne for at prøve vine fra alverdens lande, men det er ikke alle. Heller ikke franskmænd, der ofte holder sig strengt til den helt lokale vin og betragter alt andet som vins étrangers. Også i Frankrig blev Rhône-vine længe betragtet som noget underlødigt, klodset og alkoholrigt stads, som var for bønder og bumser snarere end ægte vinkendere.

Hukommelsen er kort, og det kan godt være, at Rhône-dalens historie tæller konger og dronninger, berømte forfattere og romerske historieskrivere blandt liebhaverne, men det er alt sammen længe siden.

De store spring fremad I moderne tid kom det store spring fremad for vindyrkningen i det sydlige Rhône med isvinteren i 1956. Mistralen hærgede regionen i tre uger med vindstød på over 100 km i timen, temperaturen faldt til minus 15 grader, og oliventræerne døde. Det fik mange olivenbønder i syd til at gå over til at producere vin og fokusere udelukkende på det. Det skulle vise sig på længere sigt at være en god idé.

I 1978, meget passende en jubelårgang både i det nordlige og det sydlige Rhône, udkom John LivingstoneLearmonths store bog om Rhône-­ vinene første gang, og han kunne i forordet (dateret 1975, oliekrisen forsinkede bogens publicering) konstatere, at Rhône rummer Frankrigs formodentlig ældste vingårde og nogle af Frankrigs mest udsøgte vine, og dog var de forholdsvis ukendte. Et excep­ tionelt grundigt arbejde, som fortsatte i årtierne efter, og man kunne i Rhône roligt rejse en statue af John Livingstone-Learmonth, der med sit drengede engagement og sin aldrig hvilende, intense grundighed har haft uvurderlig betydning for at udbrede kendskabet til dalens vine.

Kommercielt set fik det dog anderledes stor betydning, da den amerikanske kritiker Robert Parker kastede sin kærlighed på Rhône. Parker (som i skrivende stund netop har annonceret sin afgang som redaktør af The Wine Advocate) er kontroversiel, endog afskyet for sin magt. Da han introducerede sine noter til Bordeaux’ berømmede 2005-årgang var det med et træffende Johnny Cash-citat:

22

113298_Rhone-Indhold.indd 22

03/07/13 10.03

There is a man going around taking names, and he decides who to free and who to blame, everybody won’t be treated all the same, when the man comes around.

Parker er manden, der kommer forbi og smager og dømmer. Han er hadet og frygtet for det, men i Rhône-­dalen modtages han med åbne arme. Ikke mindst fordi han normalt kaster høje karakterer med deraf følgende profitter af sig.

Han er æresborger i byen Châteauneuf-du-Pape, og sjældent har udnævnelsen af en æresborger haft større berettigelse. Ingen enkeltperson har været bedre til at udbrede det glade budskab om vinene fra Rhône-dalen end provinsdrengen Parker, der rejste udenlands første gang som 18-årig og i Paris opdagede fransk mad og vin og sin særlige evne til at smage og huske.

Parker opnåede sit internationale ry ved sine forudsigelser omkring 1982-årgangen i Bordeaux og dens fremragende kvalitet, men det var udgivelsen af Wines of the Rhône-Valley and Provence (1987), der (selv om den er væsentlig mindre grundig og dybdegående end Livingstone-Learmonth) for alvor åbnede vinverdenens øjne for Rhône-dalens nye kvaliteter. „Når jeg drikker en Rhône-vin, er det, som om mit hjerte og mine smagsløg har byttet plads,“ har Parker sagt.

Og det er jo godt nok.

Vinene var tilmed (i modsætning til vinene fra Bordeaux) til at betale. Siden er priserne på de største Rhône-­ vine steget markant, men topvinene fra Bordeaux og Bourgogne er steget end-

Rhône-dalen

113298_Rhone-Indhold.indd 23

nu mere, så selv om man skal f.eks. slippe en plovmand eller lidt mere for at få en flaske côte-rôtie i verdensklasse, så er det stadig småpenge.

Og hvad der er vigtigere endnu: Rhône-dalen har stadig et enormt potentiale, og der bliver ved med at dukke nye producenter og nye vine op, så man kan stadig få forbløffende god vin for en hund. Prøv at finde det i Bordeaux …

Rhône i den store verden Mange steder i verden har man ladet sig inspirere af Rhône-dalen, når det gælder valg af druesorter og ikke mindst blandingen af dem.

I Australien, hvor de første shirazstokke blev plantet i 1820’erne, har man taget Rhône-sorterne til sig i en grad, så begrebet GSM (Grenache, Shiraz, Mourvèdre) er blevet ganske dagligdags. Shiraz er dog stadig nummer ét, og i dag kan man fra Australien få vine i en så elegant stil, at de kan konkurrere med de bedste vine fra Rhône-­ dalen, men dog trods alt ikke forveksles med dem. Dertil er frugten som regel for massiv, cremet og rig, og det er jo, som det skal være, al den stund vin skal smage af det sted, den kommer fra.

Allestedsnærværende Chapoutier har i mange år været aktiv i Australien, og efter at have skilt sig af med sine marker i Mount Benson arbejder han videre i Pyrenées, Heathcote og Beechworth. Han samarbejder med så markante navne som Ron Laughton (Jasper Hill) og Rick Kinzbrunner (Giaconda).

I Heathcote beplantede han nye marker til La Pléiade (Syvstjernen), og med Malakoff Vineyard i Pyrenées i Victoria Valley (med marker i op til 750 meters højde) skabte han Domaine Terlato

23

03/07/13 10.03

& Chapoutier, der efter etableringen i 2000 kunne præsentere sin første årgang i 2004. I 2009 har Michel Chapoutier endog købt nabomarkerne Landsborough Valley og Shays Flat, hvad der demonstrerer hans kærlighed til dette kølige område.

Set fra det kølige, europæiske perspektiv kan Chapoutiers arbejde godt vurderes som det mest interessante, i hvert fald det, der kommer tættest på originalen, men også huse som Torbreck og Clarendon Hills laver fremragende vine i en stil, der er langt mere kompleks end de vanlige solskinsbomber fra down under. Torbreck har endda formået at lave en marsanne/­ roussanne-­v in, der kan minde om en hvid hermitage og tilmed kan lagre som en sådan!

Mange andre steder, selv i solbeskinnede Chile, arbejdes der seriøst med især syrah, men det rokker ikke ved, at vinene fra det nordlige Rhône er for syrah, hvad Bourgogne er for pinot noir; stedet.

I Californien, der har tradition for frygtløs nysgerrighed, opstod i takt med Rhône-vinenes succes en gruppe af vinmagere kaldet Rhône Rangers. En notorisk hippie ved navn Randall Grahm tog initiativet. Han ejer vinhuset Bonny Doon, der er kendt for at eksperimentere livligt med de klassiske druer (bl.a. med en filosofisk klingende vin kaldet Critique of Pure Riesling), og på hans vinkort kan man i dag finde pastiche-vinen Old Telegram, det amerikanske svar på den klassiske vin fra Châteauneuf-duPape ved navn Vieux ­Télégraphe. Hans ikonvin, Le Cigare V ­ olant (den flyvende cigar), er en Rhône-­blend, og i dag er det symbolet på Bonny Doon med en historisk reference til bønderne i

Châteauneuf-du-Pape, der troede på ufoer og fik indskrevet i appella­tionens regler, at det skulle være forbudt for „flyvende cigarer“ at lande i deres vinmarker.

Ufoerne i det sydlige Frankrig har så vidt vides overholdt forbuddet, og for Bonny Doon har dette brand været en enorm succes. Cigaren pryder i forskellige størrelser hans meget flamboyant indrettede forretning.

Selve navnet Le Cigare Volant er blevet så populært i USA, at det ikke bare har givet navn til en restaurant og vinbar i Bonny Doons hjemby Santa Cruz, det har også fået plads i populærkulturen som navnet på Frasier og Niles’ (fiktive) yndlingsrestaurant i Seattle i tv-­serien Frasier.

Op gennem firserne plantede Randall Grahm flittigt de klassiske Rhône-­druer­ i Californien. Både syrah, grenache og mourvèdre samt hvidvinsdruen viognier, hvad der vakte en del opstandelse i det cabernet-glade Californien. Og i 1989 var det Randall Grahm, der iført maske og cowboykostume optrådte på forsiden af Wine Spectator, da bladet publicerede sin første artikel om fænomenet Rhône i Californien.

Hans vine blev en californisk populærkult, ikke mindst på grund af navnene og etiketterne, designet af den ligeledes vinglade Ralph Steadman, den samme mand, som lagde streg til Hunter S. Thompsons gonzojournalistik.

Succesen greb om sig i en grad, så det pludselig blev for meget.

Da jeg mødte Grahm i Santa Cruz for et par år siden, var han afklaret om Rhône-druernes fremtid i Californien: „Det er meget enkelt: Vi skal lave naturlig vin. Hvis man ikke kan lave naturlig vin, bør man finde et andet sted at dyr-

24

113298_Rhone-Indhold.indd 24

03/07/13 10.03

ke druer. Vores udfordring er at lave en vin de terroir på én generation her i den nye verden. Vi har jo ikke, som folk i Alsace og Bourgogne, haft tusinder af år til at finde ud af, hvad der er de bedste marker, og hvad der gror bedst på dem. Vores vin er vin d’effort, kontrollerede vine. Vi høster ved 15 % potentiel alkohol og manipulerer løs. Vi la-

Når jeg drikker en Rhône-vin, er det, som om mit hjerte og mine smagsløg har byttet plads.

Robert Parker

ver koncentrerede vine, men uden sjæl, uden personlighed. En vinskribent som Robert Parker synes ikke at bekymre sig om, at disse vine ikke har nogen sjæl, han elsker dem og belønner dermed denne form for adfærd hos producenterne. Han og andre kritikere kan lide disse unaturlige vine, og hvad der virkelig pisser mig af, er, at mange vinmagere i virkeligheden ikke gider drikke deres egen vin. De laver den bare.

Til ære for moden.“ Så vidt Randall Grahm.

John Alban grundlagde i 1989 sin vingård midt mellem San Francisco og Los Angeles på Californiens Central Coast i den kølige AVA (amerikanernes svar på AOP) i Edna Valley nær Arroyo Grande i den sydlige del af San L ­ uis Obispo. Han var en af de første ­R hône Rangers. „Dengang var man jo glad for bare at blive kaldt noget …“, sagde han, da vi sammen ræsede rundt på hans lille traktor ude i marken, og jeg spurgte

Rhône-dalen

113298_Rhone-Indhold.indd 25

ham om, hvordan han havde det med at være en Rhône Ranger. Han er for længst blevet en stjerne i sin egen ret.

I Edna Valley dyrker de fleste chardonnay og pinot noir, men efter endt ønolog-uddannelse valgte John Alban at gå en anden vej. „Jeg studerede dataene og konkluderede, at Rhône-varianterne ville være de bedste her,“ siger han og erklærer sin kærlighed til viognier, som han plantede først og det i et omfang, så han på det tidspunkt muligvis var den største producent af viognier-vine i verden.

Jeg har haft lejlighed til at smage de seneste årgange og kan konstatere, at selv om der er noter af al den eksotiske frugt, der (også) er viognier, så er vinene efter amerikanske forhold meget beherskede. Jeg ville endda tiltro dem fem års liv, mindst. Der er spændstighed og balance i vinen. Man mærker, at dette er en amerikaner, der har tabt sit hjerte til Frankrig. Alban var en tur i ­R hône og fandt hurtigt ud af, at det ­nordlige Rhône, i modsætning til den i USA herskende opfattelse, hører til de ­køligste vinområder i verden.

Alban is the first American winery and vineyard established exclusively for Rhône varieties, står der bag på alle hans flasker, for Alban fik også plantet syrah, roussanne og grenache. Sidstnævnte udgør broderparten af hans svært opdrivelige topvin Pandora.

Sammen med vennen Mat Garretson startede han i 1991 Viognier Guild, der senere blev til Hospice du Rhône i Paso Robles, en årlig, tredages fejring af vine på Rhône-druerne, inkluderende f.eks. Rhône’n’Bowl, en bowlingturnering til Rhônes ære. „Første gang var der 22 mennesker.

Nu kommer der tusinder, herunder be-

25

03/07/13 10.03

tydelige producenter, fra alle egne af verden“, fortæller han.

Men arrangementet i 2012 var det tyvende og sidste, og det læses af mange som et symptom på et tilbageslag for Rhône-druerne i Californien. Markedet synes ikke længere at være ret interesseret. Men kvaliteten er der. „Vinene fra Californien er blevet langt bedre. I begyndelsen var det kun bombastiske, store vine, nu er der mere elegance og harmoni i vinene,“ siger Philippe Cambie, den indflydelsesrige konsulent fra Châteauneuf-du-Pape. Som i øvrigt assisterer sin ven Manfred Krankl fra det californiske kultdomaine Sine Qua Non, når denne forsøger sig udi kunsten at lave châteauneuf. 2012 bringer os vinen Chimère, en châteauneuf (95 % mourvèdre) fra Clos Saint Jean, signeret Manfred Krankl, og således blev en ring sluttet. Og en udvikling illustreret, for vinene fra Clos St. Jean, hvor den allestedsnærværende konsulent Philippe Cambie har stor indflydelse, kan godt kaldes næsten oversøiske i stilen. Næsten.

Det er grenache, men i Californien var det først og fremmest shiraz. Og selv om de (i vekslende grad) bombastiske, rige og tunge udgaver fra Saxum, Alban og Sine Qua Non (som med sin Queen of Spades stod for den første amerikanske shiraz-vin, der slog igennem lokalt) stadig er eftertragtede, så er den almindelige interesse for den lange række af ganske ens og typisk ret alkoholiske shiraz-vine ikke, hvad den var. Og shiraz har ikke, som cabernet sauvignon, haft en Judgement of Paris (den store smagning i Paris i 1976, hvor de californiske vine slog de franske), eller, som pinot noir, haft en film (Side­

ways) til at understøtte interessen.

Shiraz’ moderne historie i Californien begyndte i 1974, da Joseph Phelps Vineyards introducerede den første vin. Året efter plantede Gary Eberle shiraz på sit Estrella Winery i Paso ­Robles, men den solgte så dårligt, at han i 1980 gik over til at producere hvidvin på de blå druer, altså en hvid shiraz! I 1989 var Tablas Creek, et partnerskab mellem familien Haas og familien Perrin fra Château Beaucastel, det første projekt på amerikansk jord, iværksat af en Rhône-producent.

Shiraz-beplantningen i Californien er steget fra 400 ha midt i 1990’erne til mere end 7000 ha i 2011, men meget tyder på, at det har toppet.

I Washington State er den uregerlige Charles Smith (tidligere manager for Psyched Up Janis!), der laver vin i Walla Walla, dog stadig i fuld gang med at ekspandere, både med syrah og viognier.

Hans vine er karakterfulde og langt fra den californiske mainstream, de fleste forbinder med USA. „Da jeg kom hertil, var der kun 300 vinhuse, og 290 af dem dyrkede Bordeaux-druer og lavede Bordeaux-vine.

Jeg ville være anderledes og desuden så jeg de skiftende climats her. Syrah er en kamæleon af en drue, og vi ser i det nordlige Rhône, hvordan den kan ændre udtryk fra sted til sted. Det kan den også her,“ siger han.

Rhône i Danmark Den amerikanske bevægelse illustrerer, hvor megen hausse der har været i Rhône gennem den seneste snes år.

Mens fransk vin generelt er under pres fra de nye lande, der leverer højere og højere kvalitet – især til den del af markedet, der kan kaldes dagligvine – så

26

113298_Rhone-Indhold.indd 26

03/07/13 10.03

har Rhône-bønderne redet på en bølge af succes. Også i Danmark.

Vinene fra Rhône er danskernes ynd­ lingsvine – eller tæt på i hvert fald.

Chile er også godt med, for i Danmark er der én afgørende faktor, der bestemmer, om en vin kan blive populær, og det er prisen. Punktum. Trods stigende priser er Rhône-vine stadig vine beregnet til at drikke snarere end til at handle med.

Vinene fra det sydlige Rhône er ofte billige, kraftige og rigelige i alkohol, og så har man en vin, der passer godt til dansk mentalitet og klima, om end der er mindre prestige, halsklud og gurglen forbundet med dem.

Opkomsten af Rhône-vin i Danmark hænger nemlig sammen med en vis demokratisering af vinforbruget herhjemme. Danskerne i almindelighed lærte først at drikke vin engang i 1970’erne. Charterbølgen inspirerede menigmand til at sætte „den med tyren“ på bordet, når der skulle festes igennem i de nyopførte parcelhuse i et Danmark med stigende velstand. En overgang var Danmark simpelthen verdens største aftager af sødladne, fadlagrede Rioja-vine.

Tidligere hørte vinen kun til i overklassen, og overklassen drak b ­ ourgogne og bordeaux. Og champagne, naturligvis, og hvis man var meget avanceret måske også en tysk riesling, selv om disse vine kom til at lide meget under det dårlige omdømme, der så velfortjent blev tyskerne til del i det forrige århundrede.

Vinene fra Rhône var i lang tid ikke noget, voksne mennesker beskæftigede sig alvorligt med. Læser man Mogens Brandts adstadige, men også vittige og personlige gastronomiske

Rhône-dalen

113298_Rhone-Indhold.indd 27

værker fra 1960’erne, vil man høre ham omtale en del Rhône-vine med samme overbærende lethed som den, man bruger i mødet med et optimistisk og urealistisk barn. Blandt dagens vinnørder er det ikke svært at genfinde den patroniserende undertone. Bourgogne elsker vi alle, og det er det fineste. Bordeaux er for de klassisk orienterede og for de

Vinene fra Californien er blevet langt bedre. I begyndelsen var det kun bombastiske, store vine, nu er der mere elegance og harmoni i vinene.

Philippe Cambie meget rige. Barolo er for nådesløse nørder, hjerteløse, faktaorienterede tandlæger og nyrige advokater.

Men Rhône? Der er noget rødmosset over Rhône-elskerne, noget bondsk, ligefrem, og vinen tæller ikke rigtigt med blandt rigtige vinfreaks og hovne hedonister. Og det gør egentlig ikke noget.

Det fastholder en form for fredsommelighed omkring emnet, lader livsglæden intakt. Som i vinen selv.

Går man uden for kredsen af de intenst vininteresserede, nyder Rhône stor anseelse. Inden for de seneste 30 år er der sket en nærmest eksplosiv udvikling i priserne på Bordeauxvine og nu også Bourgogne, hvad der har tvunget vinelskere med almindelige indkomster til at se sig om efter nye områder.

I takt med interessen er kvaliteten steget væsentligt over en bred kam.

Rhône-vinenes succes herhjemme (og andre steder i verden) har givet kontante udslag.

27

03/07/13 10.03

Der er noget rødmosset over Rhôneelskerne, noget bondsk, ligefrem, og vinen tæller ikke rigtigt med blandt rigtige vinfreaks og hovne hedonister.

Og det gør egentlig ikke noget. Det fastholder en form for fredsommelighed omkring emnet, lader livsglæden intakt.

Som i vinen selv.

Fra 1996 til 2000 blev værdien af vores vinimport fra Rhône mere end femdoblet – og det i en periode, hvor det er gået støt tilbage for fransk vin, der lige siden de famøse atomprøvesprængninger i 1995 har måttet se sin førerposition forsvinde, mens nye lande som f.eks. Chile har hentet markedsandele, de franske vinbønder før ville have anset for utænkelige.

Fra 2010 til 2011 steg vores import støt, og værdien fulgte, trods krisen, næsten med. Samtidig kunne Bordeaux notere et fortsat fald, ligesom Alsace og Provence.

Så Rhône er en succes, men sørgeligt nok kun det sydlige Rhône. Under arbejdet med denne bog har jeg konstateret, at en lang række fremragende domainer fra det nordlige Rhône med vine i absolut verdensklasse stod uden dansk importør. I branchen lyder det samstemmende, at de simpelthen ikke kan sælges, fordi berømmelsen i Danmark ikke er fulgt med berømmelsen internationalt. Nu må vi se langt efter vine fra Jean-Michel Gerin (CôteRôtie) og Marc Sorrel (Hermitage), mens en lang række andre synes mere eller mindre under afvikling. Trist,

men så har man jo en undskyldning for at tage til Frankrig.

Fremtiden Vil succesen stige dem til hovedet? Der var tendenser til det, dengang i 00’erne, hvor alt gik fremad i verden.

På vinmessen Découvertes en ­Vallée du Rhône i 2003 i Avignon var det småt med rødmossede bønder og autentisk provençalsk livsglæde i den store smagehal på pavens slot; en vis arrogance syntes at have taget magten fra de allermest roste producenter, der efterhånden var forvænt med at blive overrendt af hele verden. De gemte deres topvine under disken og skænkede kun smagsprøver med trætte suk og skuldertræk, der skulle fortælle, at vinens verden ville være bedre, hvis ivrige købere ikke hele tiden rendte én på dørene.

Ti år senere, i 2013, var tingene faldet til ro. Krisen, der har ramt os alle, har også taget toppen af vanviddet, når det gælder jagten på prestigevine i Châteauneuf-du-Pape.

Og der er stadig brug for engagement og fremtid i Rhône-dalen. Selv om kvaliteten har været stigende gennem de seneste mange år, så er der stadig masser af plads til forbedringer. Rigtig meget vin fra Rhône er stadig ligegyldig. Det behøvede ikke nødvendigvis være sådan, og der er næppe tvivl om, at Rhône-producenterne både bør, vil og kan fortsætte ad den vej, der fører mod kvalitet frem for kvantitet. ­ hône.

Det handler om mere end bare R Jean-Pierre Cropsal, relations ­exteriures

28

113298_Rhone-Indhold.indd 28

03/07/13 10.03

for Bourgognefirmaet Drouhin, som Men noget vigtigt er på spil. „Kan jeg gik en tur med omkring Montraman forestille sig at komme til Toulouchét-marken i Bourgogne, sagde det se og ikke kunne få cassoulet. Eller til mest intenst. Han lignede en glad, triBeaune uden at kunne spise jambon velig munk, som han stod der og beføl- persillé. Nej, det er utænkeligt. Det må te nogle håndfulde jord, han talte hele bevares,“ siger Jean-Pierre Cropsal. tiden om markerne og deres forskel Han er en fredelig og venlig mand, ligheder, for han elsker den jord og alt, men der er andre, der er mindre frehvad den frembringer. „Du må skrive om Fransk tradition og kultur er i fare, vi er det, lov mig det. Det er truet fra alle sider, ikke mindst vores egen meget, meget vigtigt!

Fransk tradition og kulregering. De er ganske kulturløse. tur er i fare, vi er truet Jean-Pierre Cropsal (Drouhin) fra alle sider, ikke mindst vores egen regering. De er ganske kulturløse,“ sagde han. delige i deres manifestationer. Som Han talte om den nærmest religiøf.eks. José Bové, aktivist fra Larzac-rese anti-alkohol-kampagne, der nok har gionen, der kørte en bulldozer ind i en reduceret alkoholforbruget til gavn for Mc­Donald’s og kom i fængsel for det. folkesundheden, men også har ramt En desperat handling, men presset på den franske vinindustri hårdt, forfransk kultur er også meget konkret. di hjemmemarkedet er skrumpet vold Vinforbruget er faldet til halvdelen somt. Ironisk nok, fordi industrien af, hvad det var i 1960’erne, godt hjulsamtidig får statsstøtte til markedsføpet af regeringens egen politik. I 2007 ring på eksportmarkederne. var Frankrig det næstmest profitable „De ser vin som gift. Men det er alt- marked i verden for McDonald’s, for så helt i orden, at vi forgifter udlændin- franskmændene spiser ikke længere ge,“ som en Rhône-bonde ironisk sagfrøer, de spiser malbouffe, fastfood. Lide til mig. gesom resten af verden.

Jeg prøvede at få en kommentar fra I længden har hverken Rhône (elPhilippe Guigal, lederen af det berømler Frankrig og de øvrige klassiske vinte négociantfirma af samme navn. Jeg lande i det hele taget) en chance for at spurgte til den franske regerings forføl- konkurrere på markedet for vin til en gelse af vinindustrien, men det var (na- dansk detailpris på omkring 30-40 kroturligvis) forgæves at få et svar ud af ner. Her har den nye verden det sikre den diplomatiske, forretningsorientere- solskin på sin side.

Frankrig og Rhône skal noget andet. de mand: „Voltaire sagde: ,Det eneste alvorlige Der er en tradition og en historie at beemne i livet er vin – ikke politik‘. Så jeg vare, en sammenhæng, som ikke må gå beskæftiger mig med vin,“ svarede han. tabt. Det handler denne bog også om.

Hos Jean-Louis Chave i Hermitage, en anden markant mand i Rhône, er svaret også undvigende.

Rhône-dalen

113298_Rhone-Indhold.indd 29

29

03/07/13 10.03

30

113298_Rhone-Indhold.indd 30

03/07/13 10.03

Man bør altid være beruset.

Alting beror paa det: det er den eneste Opgave.

For ikke at mærke Tidens skrækkelige Byrde, der knuser jeres Skuldre og knuger jer til Jorden, maa I beruse jer uden ophør.

Men i hvad?

I Vin, i Poesi, i Dyd – som I vil.

Men berus jer.

Og dersom det undertiden skulde hænde, paa et Slots Trapper, paa en Grøftekants grønne Græs, i jeres Stues tungsindige Ensomhed, at I vaagner, og Rusen allerede er taget af eller helt forsvundet, spørg saa Vinden, Bølgen, Stjernen, Fuglen, Uret, alt det, som flygter, alt det, som sukker, alt det, som rinder, alt det, som synger, alt det, som taler, spørg hvilken Time det er; og Vinden, Bølgen, Stjernen, Fuglen, Uret vil svare jer: „Det er Beruselsens Time!

For ikke at blive Tidens mishandlede Trælle, saa berus jer; berus jer uafladeligt!

I Vin, i Poesi, i Dyd – som I vil.“ Charles Baudelaire, Parisisk Spleen,1868

113298_Rhone-Indhold.indd 5

03/07/13 10.03

Niels Lillelund (f. 1965), forfatter og kulturjournalist, har igennem mange år været vin- og restaurantanmelder ved Jyllands-Posten.

Af samme forfatter: Manden der ville være sund.

Reportage. 2001 Alt lykkes i en gasovn (m. Ulrik Boesen). Kogebog. 2003

166

34,5

Danskernes foretrukne vinområde Rhône er hjemstedet for mange varme og karakterfulde vine, som falder i danskernes smag. Det er et af de ældste og historisk mest interessante vinområder i verden, varieret i enhver forstand.

Niels Lillelund fortæller hele historien om Rhône-dalen og dens vine.

Han vurderer kritisk de enkelte områder, appellationer og producenter, som får karakterer, ris og ros med på vejen. Han diskuterer aktuelle emner som naturvin, alkohol, og global opvarmning og terroir, og han sætter vinene ind i en historisk og kulturel sammenhæng.

To fyldige afsnit om at bo og spise i Rhône viser desuden den rejsende vej til de bedste restauranter (i alle prisklasser), ­hoteller og chambres d’hôtes i den sol­beskinnede Rhône-dal.

Niels Lillelund

Rhône-vinene. 2004.

166

Vinene fra

Rhône Niels Lillelund

Velfærd tur-retur (red. m. Flemming Rose). 2006 Mr. Time Manager.

Claus Møller og hans tid. 2008 Poker. Historien om et kortspil. 2009 Gotham City.

Fortællinger fra New York. 2011 I serien om Erik Andersen: Rouletten. Kriminalroman. 1999 Besat til anden side. Kriminalroman.

2000 Den amerikanske samler.

Kriminalroman. 2001 Bibendum. Kriminalroman. 2007

Vinene fra Rhône

239

100

Lindhardt og Ringhof

113298_Rhone-Smuds.indd 1

100

Rhône er den næststørste v­ inregion

i Frankrig efter Bordeaux, både med ­hen­syn til udstrækning og produktion af kvalitetsvin. Og for resten også, når man ser på antallet af biodynamiske producenter. Hele 5000 ha er – eller er på vej til at blive – certificeret biodynamisk. ­ Rhône rummer 16 forskellige såkaldte ­crus, 18 forskellige navngivne ­villages-vine, 78 villages-vine uden bynavn, hvortil kommer en mængde generisk og ikke-klassificeret vin. Der produceres mere end tre millioner hektoliter og aftappes mere end 400 millioner flasker vin hvert år, hvoraf langt det meste (90 %) er rødvin.

Vi følger Rhône fra nord til syd: Côte-Rôtie Condrieu Château-Grillet Saint-Joseph Crozes-Hermitage Hermitage Cornas Saint-Péray Vinsobres Rasteau Gigondas Vacqueyras Beaumes-de-Venise Châteauneuf-du-Pape Lirac Tavel Côtes-du-Rhône Villages Côtes-du-Rhône Côtes de Vivarais Grignan-les-Adhémar Luberon Ventoux Costières de Nîmes

02/07/13 09.33