JOBNAME: 3. korrektur PAGE: 2 SESS: 30 OUTPUT: Thu Aug 16 13:51:09 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/132653_Zeemeermin_110x178_janson/Materie
JOBNAME: 3. korrektur PAGE: 3 SESS: 30 OUTPUT: Thu Aug 16 13:51:09 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/132653_Zeemeermin_110x178_janson/Materie
Marianne Sophia Wise
ZEEMEERMIN og andre erotiske fortĂŚllinger for kvinder
lindhardt og ringhof
JOBNAME: 3. korrektur PAGE: 4 SESS: 31 OUTPUT: Thu Aug 16 13:51:09 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/132653_Zeemeermin_110x178_janson/Materie
Zeemeermin og andre erotiske fortællinger for kvinder © 2012 Marianne Sophia Wise og Lindhardt og Ringhof Forlag Omslagslayout: Nete Banke, Imperiet Omslagsillustration: Fotograf Ingrid Bugge. Pipaluk Supernova, Dans under vand Bogen er sat med Janson hos Rosendahls – BookPartnerMedia Trykt hos Livonia Print 1. udgave, 1. oplag isbn 978-87-11-39782-4 Printed in Latvia 2012 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont
JOBNAME: 3. korrektur PAGE: 5 SESS: 30 OUTPUT: Thu Aug 16 13:51:09 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/132653_Zeemeermin_110x178_janson/Materie
Indhold Zeemeermin Rosa og robotten
7 21
Totempælen – en historie om troskab Den undvegne Korsikanerinden
73 84
Fnuller eller Kvinden der ikke kunne blive våd 95
31
JOBNAME: 3. korrektur PAGE: 84 SESS: 30 OUTPUT: Thu Aug 16 13:51:09 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/132653_Zeemeermin_110x178_janson/Materie
Korsikanerinden
Korsika. Det var april, makien blomstrede i gult og hvidt. Jeg havde forladt Nice for en tid og installeret mig på et lille hotel, der lå ud til havet på øens vestkyst. Skilsmissen sad stadig i mig og trak mig gennem natlige mareridt af oprør og vrede. Jeg længtes efter ro og efter at opleve Korsika, som jeg ikke havde besøgt, siden jeg var dreng. Mine aftensmåltider indtog jeg på en restaurant, hvor to unge kvinder med mørkt pageklippet hår underholdt med korsikanske folkesange. Første gang jeg kom, ville jeg sætte mig ved et tomandsbord, der stod ud for en stensøjle foran sangernes podium, men det var reserveret, fik jeg at vide. Senere på aftenen kom et par ind og gik hen til det bord. Kvinden bar en pilone, en kraftig, sort mandskappe med hætte, den var gammel og slidt og en smule forreven. Inden 84
JOBNAME: 3. korrektur PAGE: 85 SESS: 30 OUTPUT: Thu Aug 16 13:51:09 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/132653_Zeemeermin_110x178_janson/Materie
de satte sig, løftede ledsageren kappen af kvinden og rakte den omhyggeligt til en tjener, der stod parat med fremstrakte arme. Kvinden var ikke ung. En femogfyrre år. Hun var klædt i et par sorte, løstsiddende bukser og en langærmet bluse, men idet hun satte sig, anede jeg bag tøjet et par smalle, runde hofter og højtsiddende fyldige bryster. Kvinden og hendes ledsager rørte ikke ved hinanden, der var som en afstand mellem dem, han så ud til at være en ven eller en assistent. Jeg hørte en tjener kalde ham Carlo. Hans bevægelser var rolige, ansigtet koncentreret. Parret fik en udsøgt betjening, og tjenerne og restaurantens gæster behandlede kvinden med ærbødighed. Denne kvinde fascinerede og undrede mig. En sensualitet, der var sitrende og selvbevidst på én gang, strålede fra hende, og dog bar hun den gamle sorte kappe og det løstsiddende tøj som et kyskhedsbælte, det var, som om hun ville skjule sin krop, eller som om hendes krop af sig selv søgte tilflugt bag det mørke løse stof. Jeg opsøgte restauranten hver aften, jeg satte mig til bords og glemte mit måltid for tanker og drømme om denne kvinde. Jeg forestillede mig, at vi sammen gik mod hendes hus, at hun nådigt smilende låste døren op og bød mig ind. At hendes læber lyste rødt, idet kappen faldt til jorden, og mine hænder gled 85
JOBNAME: 3. korrektur PAGE: 86 SESS: 30 OUTPUT: Thu Aug 16 13:51:09 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/132653_Zeemeermin_110x178_janson/Materie
frem mod hende. Og her. Aften efter aften blev min fantasi afbrudt. Et gardin trukket for. Noget ved hende forhindrede mig i at drømme videre. Hendes tydelige status måske. Men jeg anede også noget andet, noget vildt og egensindigt, og det intimiderede mig. Samtidig var det netop det, der gav mig lyst til at besidde hende. Parret drak brændevin og røg tynde cigarillos, udvekslede af og til et par ord, men sad mest tavse og lyttede til musikken. Af og til så kvinden sig om i lokalet. Skødesløst, nærmest tilfældigt, som om det, hun så, ikke interesserede hende. Jeg sad skråt bagved, der var mindst ti meter mellem os, alligevel kunne jeg fornemme den kraft, der strømmede fra hende og sivede ind i mig og tog mig i besiddelse. Flere gange strejfede hendes øjne mine, og jeg så ind i et dybsort blik, der trak mig til sig og siden skød mig bort igen. Jeg opsugede hendes mimik og bevægelser, ville vide, hvad der var inde bag den sortklædte skikkelse. Ville vide, hvem Carlo var, og hvad han betød for hende. På restaurantens hvidkalkede vægge smeltede deres skygger sammen. Jeg ville vriste dem fra hinanden og gøre hende til min. Snart forfulgte synet af hende mig overalt. Nat efter nat rev urolig søvn mig ud af de svedige lagner og op for at åbne balkondøren og spejde ud over det 86
JOBNAME: 3. korrektur PAGE: 87 SESS: 30 OUTPUT: Thu Aug 16 13:51:09 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/132653_Zeemeermin_110x178_janson/Materie
mørke hav. Jeg så hende dukke op derude og rejse sig, mørk og skumfødt, og gå gennem vandet op mod hotellet. Om lidt ville det banke på, og hun ville træde over min dørtærskel, nøgen med vandet dryppende efter sig, og jeg ville strække mine arme ud. Og her. Forsvandt synet. Hver gang. En aften havde jeg drukket en flaske af stedets rosé, og da parret gik, rejste jeg mig, lagde et par pengesedler på bordet og fulgte efter dem. I skyggerne af husene, ud af byen ned langs havet, hvor en ensom stjerne mellem forrevne skyer stirrede ned på os. Efter et kvarters gang forlod parret stranden og fulgte en sti op til et hvidt toetagers stenhus, fortsatte op ad en udvendig trappe og låste sig ind. Intet lys blev tændt, jeg fornemmede mere, end jeg hørte, at de gik nedad. Jeg listede rundt om huset og opdagede et vindue i jordhøjde, satte mig på hug og kiggede ind. En stensal. Et mandshøjt ildsted med en brændende ild, rundt om i rummet kandelabre med tændte vokslys. Foran ildstedet lå en stor, sort hund, den rejste hovedet og så op mod mig i vinduet, men gøede ikke. En dør åbnede sig, det var parret. Carlo tog kvinden i armen, førte hende ind i midten af salen, hvor der hang to kæder med ringe for enden, og afførte hende kappen, den faldt ned på stengulvet og lå sort og sitrende i skæret fra kandelabrenes lys. 87
JOBNAME: 3. korrektur PAGE: 88 SESS: 31 OUTPUT: Thu Aug 16 13:51:09 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/132653_Zeemeermin_110x178_janson/Materie
Carlo spændte kvindens håndled fast i ringene, gav hende bind for øjnene og forsvandt ud af mit synsfelt. Oppe fra vinduet, hvor jeg sad sammenkrummet, fornemmede jeg musik. Noget i klangen, rytmen og styrken fik mig til at tænke på Beethoven. Det, der nu foregik, afspilledes foran mine øjne som en stumfilm, hvor ingen stemmer eller andre lyde slap ud til mig. Kun den næsten uhørlige musik. Og herude i den korsikanske nat kunne jeg endelig slippe mit rejste lem fri. Døren gik op, og en brunhåret mand trådte ind i stensalen. Hans øjne var runde og livlige og fløj over mod kvinden med det samme. De to mænd hilste på hinanden, det så ud, som om de præsenterede sig. De drak et glas brændevin sammen. Carlo så ind i hundens øjne, den rejste sig og luntede på kraftige poter hen og snusede til den nyankomne og lagde sig derefter foran døren. Den brunhårede mand tømte sit glas, bevægede sig over til kvinden og mærkede på hende uden på tøjet fra øverst til nederst, det så ud som en undersøgelse, hvorefter han afførte hende først bukser, så bluse. Det gav et ryk i ham, da hendes nøgne bryster sprang ud af blusen og frem mod ham. Han trådte tilbage og betragtede kvinden, hun stod med let spredte ben i sorte kniplingetrusser med slidser for og bag, hendes hage var løftet, som om 88
JOBNAME: 3. korrektur PAGE: 89 SESS: 30 OUTPUT: Thu Aug 16 13:51:09 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/132653_Zeemeermin_110x178_janson/Materie
hun vejrede ham. Manden lynede sine bukser ned og trak et tykt, knortet lem frem og gav sig til at cirkle rundt om kvinden og trykke lemmet ind mod hende, mens hans mund bevægede sig, og hun rystede på hovedet. Han greb fat om hende og trak hende ind til sig og satte sin mund mod hendes, maste hendes læber og vendte hende om og kyssede og bed hende i nakken, hans store hænder formede sig om brysterne og trak og nev i brystvorterne. Så lod han sine håndflader glide tungt hen over kvindens nøgne krop, nev, kradsede, følte, snusede og satte tænderne i. Røde mærker trådte frem på den hvide hud. Han bed sig vej fra armhulerne ned ad armene ned til de lange fingre, der åbnede sig. Kvinden pressede benene mod hinanden og vred sig. Hendes hoved faldt bagover med åben mund, jeg så hende stønne. Carlo stod ved bordet og fulgte nøje scenen, og nu kom han hen og sænkede ringene. Kvinden faldt ned på knæ og tog imod, da manden stillede sig foran hende, tog fat i hendes hår og stak sit køn ind i hendes mund og førte det ind og ud. Lidt efter begyndte han at ryste over det hele, trak sig ud og satte sig på knæ over for hende og kom. Han vædede sine fingre i sæden og berørte kvindens læber, tvang dem op og krængede dem ud og gned indersiden med den mælkehvide væske, greb hende 89
JOBNAME: 3. korrektur PAGE: 90 SESS: 30 OUTPUT: Thu Aug 16 13:51:09 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/132653_Zeemeermin_110x178_janson/Materie
om hagen og pressede hendes mund mod sin og drak af hende. Han trak hende op at stå. Hun svajede. Håret dinglede som tang ned ad hendes hvide ryg. Hendes læber svulmede, det så ud, som om det dryppede fra hendes køn ned på gulvet. Mandens lem voksede igen. Han bøjede kvinden forover og spredte hendes ben og trængte ind i hende bagfra. Hendes balder løftede sig op mod ham, men han holdt dem fast mellem sine hænder og trængte dybere ind. Carlo kom hen, og manden trak sig ud og så på, mens Carlo førte sine fingre ind mellem benene på kvinden og gjorde dem fugtige, derefter lirkede han først en så flere ind hendes anus og lod dem glide ud og ind. Så trak han dem ud og så på manden, der nikkede og satte sin stav mod hendes hul og trængte ind i hende. Fra mit vindue så jeg kvinden løfte hovedet og åbne munden med et udtryk af smerteblandet nydelse. Manden kom for anden gang. Kvinden sank sammen på stengulvet og lå ubevægelig, hunden rejste sig og kom hen og betragtede hende, den slikkede hendes hånd og luntede tilbage til døren. Ringene blev låst op og bindet fjernet fra kvindens øjne, hun blev hjulpet op at stå og fik kappen over sine skuldre igen. Sammen gik de tre ud af huset og ned til havet og stod i vandkanten, bølgerne gled ind mod kysten i 90
JOBNAME: 3. korrektur PAGE: 91 SESS: 30 OUTPUT: Thu Aug 16 13:51:09 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/132653_Zeemeermin_110x178_janson/Materie
rolige dønninger. Kvinden løftede sine arme højt op over hovedet og strakte sig, kappen faldt til jorden, og hun stod nøgen i natten med en krop af hvidt guld. Hun tog nogle skridt fremad og kastede sig ud i det mørke vand. Med seje, stærke tag svømmede hun længere og længere ud i mørket, til hun forsvandt. Sammenkrøben sad jeg i mit skjulested og var på nippet til at følge efter hende. Carlo kiggede ind i mandens øjne, han afførte sig sko og tøj og svømmede efter hende. Carlo stod alene tilbage på stranden. Længe. Indtil kvinden med håret tungt dryppende af havvand dukkede op igen, og de gik op til huset. Side om side med den sorte hund i hælene. Jeg blev siddende og spejdede ud over havet. Manden kom ikke tilbage, jeg forestillede mig, at han var svømmet ud og havde entret en båd, han havde liggende, eller var svømmet længere ned ad kysten og gået i land der. Den følgende aften dukkede parret igen op på cafeen og opførte sig som aftenerne før, afslappet og venligt. Kvinden virkede endnu stærkere på mig nu, synet af hende gav mig en rejsning så voldsom, at jeg sad fanget på stolen med mit svulmende lem knebent holdt på plads af buksernes stof. 91
JOBNAME: 3. korrektur PAGE: 92 SESS: 30 OUTPUT: Thu Aug 16 13:51:09 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/132653_Zeemeermin_110x178_janson/Materie
Jeg fulgte efter dem igen og igen og blev vidne til lignende seancer med forskellige mænd. Kvinden blev spændt fast i ringene, en ukendt mand, den sorte hund. Og efter hver seance stranden, hvor kvinden svømmede ud, manden fulgte efter hende, og kvinden vendte alene tilbage. Hver aften sad jeg ved vinduet uden for det hvide hus og formede hånden om mit smertende køn og forestillede mig, at det var mig, der trængte ind i hende. Der kom nogle dage, hvor parret ikke dukkede op i restauranten, og det hvide stenhus lå dunkelt hen. En tidlig morgen vågnede jeg og kunne ikke sove mere, jeg vandrede gennem byens tomme gader og passerede en gyde, hvor små butikker slumrede bag lukkede skodder. En svag lyd af stemmer førte mig ind i gyden og ned til en café, den var åben, men så uanselig at den næsten forsvandt ind i husmuren. I vinduet og på husfacaden hang falmede plakater med separatistiske slagord side om side med en graffiti i kraftige farver. En lugt af cigarillos. Jeg gik ind, få kunder, alle mænd, de sad to og to eller i små grupper og talte lavmælt på korsikansk eller spillede terninger og brætspil. Jeg bestilte en espresso og et glas vand. På væggen bag baren hang knive og gamle pistoler og fotografier, nogle gulnede, andre nye af lokale musikanter 92
JOBNAME: 3. korrektur PAGE: 93 SESS: 30 OUTPUT: Thu Aug 16 13:51:09 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/132653_Zeemeermin_110x178_janson/Materie
og pétanque-spillere. Et af dem tiltrak sig min opmærksomhed. Bartenderen tog det ned og lagde det på zinkdisken foran mig. Det var et falmet farvebillede, men hun stod tydeligt frem. Kvinden som ung. Hun sad i en nedringet, sort kjole med håret sat op og kiggede direkte ind i kameraet med samme mørke blik som det, der momentvis havde hvilet på mig i restauranten. Ved siden af hende stod en lidt ældre, mørkhudet mand med sort hår og stærke, brændende øjne. Over hans skuldre hang en kappe med hætte, den var fuldstændig lig den, som kvinden bar hver aften, og som hendes ledsager med omhu løftede af hende. Ude til højre var en tredje person ved at sadle en hest, en yngre udgave af Carlo. Bartenderen pegede bredneglet på manden i kappen. – Leone Augusto, sagde han og gjorde en beklagende gestus. – Død, sagde han på fransk og tilføjede på korsikansk: La mala morte*. Han pegede på kvinden og rystede på hovedet. – Han efterlod en ung enke. Hun elskede ham. Jeg forlod cafeen og vendte tilbage til hotellet, flåede mit tøj af og kastede mig på sengen. Billedet af kvinden med den nedringede kjole dansede foran mig, hendes bryster der sprang ud af blusen, bal* En voldsom død
93
JOBNAME: 3. korrektur PAGE: 94 SESS: 30 OUTPUT: Thu Aug 16 13:51:09 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/132653_Zeemeermin_110x178_janson/Materie
derne som rakte sig, det dryppende køn, hænder der gled ind mellem hendes ben, greb i hendes hår, stave der trængte ind i kvinden, som kastede sit hoved tilbage og lydløst gav sig hen, hendes krop af hvidt guld på sandbredden Jeg rørte ved mig selv, ville komme. Men kunne ikke. Lå ubevægelig, himlen stod mørk, bølgerne slog tungt op mod klipperne. – Forlad byen, hviskede en stemme. Om aftenen gik jeg ned til restauranten. Spiste ikke, drak kun, med øjnene fæstnet på kvinden, der var tilbage igen. En hånd lagde sig på min skulder. Det var Carlo. Tavs. Han kiggede mig ind i øjnene. Jeg nikkede.
94