Hvad er Mejeribrugets ForskningsFond (MFF)? Mejeribrugets ForskningsFond (MFF) er en erhvervsdrivende fond oprettet af Mejeriforeningen i 1990. MFF, der har til huse i den nye Agro Food Park i Skejby, administreres af Landbrug & Fødevarer, som er en privat erhvervsorganisation, hvis formål er at varetage fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for landmænd og fødevarevirksomheder. MFFs primære formål er at tage initiativ til og koordinere grundlagsskabende mejeriforskningsaktiviteter i tæt samspil mellem mejeriindustrien og førende videninstitutioner. Den grundlagsskabende forskning bidrager til mejeriernes videreudvikling af sunde og sikre mejeriprodukter samt understøtter en konkurrencedygtig, teknologidrevet produktion. Dermed spiller Fonden direkte ind til mejeriernes egen forskning samt teknologi- og produktudvikling. Et andet væsentligt formål med projektaktiviteterne er at styrke forskningsbaseret uddannelse af kandidater, herunder navnlig mejeriingeniører, og ph.d.-studerende inden for mejerirelaterede områder, for derigennem at sikre det fremtidige rekrutteringsgrundlag af kompetente ressourcepersoner på mejeriområdet. De tværdisciplinære forskningsaktiviteter udføres som samarbejde mellem MFF, videninstitutioner og i videst muligt omfang med relevante mejeripartnere samt andre relevante industrier. Videninstitutionerne udfører selve forskningen. MFF’s forskning fokuserer på tre hovedområder: Teknologi Fødevaresikkerhed og Mikrobiologi Sundhed og Ernæring herunder Food Aid Tildelingen af midler sker på baggrund af indkaldelse af interessetilkendegivelser. De indsendte forslag vurderes bl.a. ud fra deres erhvervsmæssige relevans, forskningsmæssige kvalitet, samspil mellem virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner samt ledelse og organisationsform. MFF består af en bestyrelse samt et sekretariat. Bestyrelsen er sammensat af 13 medlemmer, hvis væsentligste opgave er at udvælge de bedste projekter blandt de indkomne forslag. MFF har begrænset egne midler til finansiering af forskningen. Aktiviteterne finansieres derimod hovedsalig af fondsmidler fra enten Mælkeafgiftsfonden eller Mejerirationaliseringsfonden med normalt 50 procent, mens den resterende del kommer fra nationale eller internationale, offentlige forskningsmidler eller fra de deltagende universiteter og virksomheder. MFF ønsker at støtte tværdisciplinære aktiviteter, hvor forskellige grupper/kulturer indgår. Fonden støtter ikke produktudvikling og normalt heller ikke større apparaturanskaffelser. MFF understøtter samarbejdsaktiviteter via MFF’s styregrupper. Formanden for hver af de tre grupper er en mejerirepræsentant fra bestyrelsen. Der lægges stor vægt på formidling af resultaterne. Det sker via møder, MFF’s egen hjemmeside, årsberetning, samt videnskabelige og populærvidenskabelige artikler. Læs mere om MFF på vores hjemmeside www.ddrf.dk
Dette sæ rtryk er spon sore Danma rks Mej t af eritekni ske Selskab
Artikelsamling fra Mejeribrugets ForskningsFond bragt i Mælkeritidende 2016
Mælkeritidende er et medlemsblad for hhv. Foreningen af mejeriledere og funktionærer og Dansk Mejeriingeniør Forening og udkommer hver 14. dag med nyheder fra mejerbranchen, foreningslivet, forskningen og den internationale mejeriverden. Læserkredsen spænder vidt fra mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere, mejeriingeniører og mejeriprocesteknologer i ind- og udland til ansatte ved mejeribrugets organisation, medarbejdere ved universiteter samt øvrige mejeriforsknings- og uddannelsesinstitutioner mv.
Edition: Dairy Special lk & Miljø Tema: Mæ
GRU NDFOS
water ion Waste
BIOBOOSTER
rat Next Gene
Gennem mere end 60 år har Danmarks Mejeritekniske Selksab arbejdet for at fremme den mejeritekniske forskning og oplysning samt anvendelsen af forskningens resultater til gavn for mejeirbrug og andre virksomhedsområder, som har relationer til mejeribruget.
Suppliers Day
Solutions
Turn your overall strategy into a development plan The changing landscape of the dairy industry requires innovative solutions and focused strategies. With ALECTIA’s dynamic master plan you’ll get a carefully plotted roadmap to turn your overall strategy into a development plan for your production, packaging and supply chain facilities – whether largescale or small scale.
For a large FMCG player within the dairy industry, ALECTIA has recently delivered multiple supply chain optimisation projects including comprehensive master planning services for the redevelopment of brownfield production sites and warehousing facilities. Meet us at alectia.com
, Rødkærsbro Arla Foods
Seminar
2 MejeriProgram: - side 4 brugets Dag
Danish Solutions Go Dairy Suppliers Day leve24 - side Worldwide - side 2-23 nger fra Miljøløsni - side 10-32 e på randørern Miljøtiltag side 6-9 emejeriern
Mejeribrugets januar 2016 29. Mejer ng - side studietur ifolk uden26 129. årga Grænser - side 5
6 23. marts 2016 129. årgang Dairy Suppl iers Day - side 6
Au2mate Acade my - side 8
9
Du kan tilmelde dig på www.maelkeritidende.dk Danish Dairy & Food Industry En gang årligt udgiver Mælkeritidende det internationale engelsksprogede tidskrift ”Danish Dairy & Food Industry...worldwide”. Hvert år sættes der fokus på et bestemt tema. I 2017 er temaet ”Consumerdriven innovation – local and global”. Danish Dairy & Foods Industry udkommer i ca. 9000 eksemplarer og sendes gratis rundt i hele verden.
tion ProducIngredients • & Food Dairy • Hygiene • Analysis g n sinM cesvi ProRe taolizeinnsgportatio ing • rTra M Dairy Packag
CuDstom ilk : -M air ized Pr oreucts od y& Pro cess Co - Gre F in g•
ood P
Hy gie ne •
en Tech nsu nology me rod rs uct Mo ion re I Ing nn red ien ova ts • tio Pack ns agin
An aly sis •
g•
Tra n
www.maelkeritidende.dk
Alle medlemmer af Danmarks Mejeritekniske Selskab får tilsendt et eksemplar af udgivelsen og så længe lager haves kan andre interesserede rekvirere et gratis eksemplar via mail til dms@maelkeritidende.dk
ndustrien
kl. 09.30-16.00 Torsdag 28. maj 2015 Hotel Legoland, Billund
Seminar Mælkebaserede Ingedienser Torsdag 8. oktober 2015 kl. 10.00-16.00 Hotel Legoland, Billund
Seminar Fedtstoffer i Mejeriindustrien Torsdag 3. december 2015 kl. 10.00-16.00 Hotel Legoland, Billund
Seminar Marked, tren ds og innovati on for mejeriprod ukter Torsdag 28.
januar 2016 kl. 10.00-16.00 Hotel Legola nd, Billund
Møder, foredrag og seminarer Hvert år gennemføres en lang række velbesøgte møder, foredrag og seminarer. Bliv medlem! Et personligt medlemskab koster kun 350 kr./ år + moms og er sparet ind allerede ved deltagelse i et enkelt seminar. Bliv firmasponsor! Ved at blive sponsor for Danmarks Mejeritekniske Selskab er jeres firma med til at støtte afholdelse af mejerifaglige arrangementer og faglig opkvalificering af branchens ansatte. Der findes tre forskellige sponsorpakker, som du kan læse mere om på vores hjemmeside. Vores sponsorer: Guld
Sølv
spo rta tio n
I samarbejde med Mejeribrugets ForskningsFond (MFF) og Mælkeritidende har Danmarks Mejeritekniske Selskab fået mulighed for at sponsere en samlet årlig udgivelse af forskningsartikler, der udarbejdes i forbindelse med de forskningsprojekter, som MFF yder støtte til og som Mælkeritidende publicerer. Et sådan sponsorat giver selskabet mulighed for at medvirke til formidling af mejeriteknologisk forskning og viden til gavn for dansk mejeribrug, hvilket netop er kernen i selskabets aktiviteter og formål.
Seminar
Analysemetoder i mejerii
6. maj 2016 129. årgang
UgeNyt Vi opdaterer dagligt Mælkeritidendes hjemmeside med relevante nyheder, og én gang ugentligt udsender vi via mail Mælkeritidendes UgeNyt - et nyhedsbrev, som sammenfatter de væsentligste begivenheder og nyheder i branchen.
unt Paramoy Qualit
Seminar 0 kl. 09.00-16.0 januar 2015 Torsdag 29. d and, Billun Hotel Legol
Bronze
Indhold Matematiske modeller til optimeret ostemodning?........................................................2 Mælkeprotein, styrketræning og muskler hos ældre.......................................................4 Mælkeernæring som støtteterapi efter underernæring...................................................6 Påvirker mælkens iltindhold ostekvaliteten?..................................................................8 Mælk med måde...........................................................................................................10 Er laktose gavnligt for børn med svær underernæring?...............................................12 Sunde ældre med protein og træning...........................................................................14 Er størrelsen vigtig?.....................................................................................................16 Mælkepost i nanopakker..............................................................................................18 Whey Protein Helps Malnourished Children.................................................................20 Varmebehandling forhindrer bundfald i valle-drikke.....................................................22 Valleprotein og mellemkædede mættede fedtsyrer kan muligvis påvirke risikoen for hjertekarsygdomme.....................................................................................................24 Tarmens mikroflora og spædbørns komælkstolerance skal undersøges......................26
1
Matematiske modeller til optimeret ostemodning? Ny forskning skal vise, om matematiske modeller kan bruges til at optimere ostemodning. Dét mener forskere ved hhv. Niels Bohr Instituttet og Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, de kan. Forskerne har i samarbejde med centrale medarbejdere hos Arla modtaget projektmidler fra Mejeribrugets ForskningsFond (MFF) til at udvikle en model, som beskriver de komplekse processer, der foregår i en ost under modning.
Af Bjarke Christensen, Institutleder og Thomas Bæk Pedersen, Postdoc, Institut for Fødevarevidenskab, KU samt Kim Sneppen, Professor, Niels Bohr Instituttet, KU
Ostemodning er en proces, som koster mange penge i form af midler bundet i den ost, der er under modning, og i form af energi til at holde den korrekte temperatur under modning. Modellen vil gøre det muligt at forudsige, hvordan det bedst betaler sig at styre modningsprocessen, så kvaliteten bliver så høj som mulig, samtidig med at modningstiden bliver kort og omkostningerne dermed så lave som muligt.
Et paradigmeskifte Titlen på projektet er: ”Et nyt paradigme inden for osteproduktion - anvendelse af cellular automaton modellering til reduktion af ostemodningstiden”. Og et nyt paradigmeskifte er netop, hvad der er tale om, hvor vi går fra næsten udelukkende at lave forskning i laboratoriet eller bygge på empirisk erfaring fra mange års arbejde med ostemodning til også at anvende matematiske modeller
8
2
MÆLKERITIDENDE 2016
til at forstå, hvordan de mange komplekse processer i osten spiller sammen på kryds og tværs. Der er gennem årene lavet meget forskning i ost og ostemodning, herunder i hvilke bakterier, der er vigtige for udvikling af smag, hvilke processer der bidrager til ændringen af ostens tekstur osv. Men når det kommer til at forstå,
hvordan disse parametre spiller sammen, er det forbavsende lidt viden, der er til rådighed. Forståelse af, hvordan selve starterkulturen vokser i osten og samtidig spiller sammen med ikke-starter bakterier i osten, er f.eks. helt central i forhold til selve modningsprocessen. Ligeledes er hastigheden, hvormed forskellige
Projekter under Mejeribrugets ForskningsFond Titel: Et nyt paradigme inden for osteproduktion - anvendelse af cellular automaton modellering til reduktion af ostemodningstiden. Projektleder: Bjarke Christensen, Institutleder, Institut for Fødevarevidenskab, KU Projektdeltagere: Thomas Bæk Petersen, FOOD.KU, Post Doc, Henrik Siegumfeldt, Lektor, FOOD.KU Kim Snippen, Professor, NBI.KU, Søren Lillevang, Arla, Rodrigo Bibiloni, Arla, Czárán Tamás, Post doc, ansat til modellering ved NBI pr. 1/8 2015. Projektperiode: Januar 2015 - December 2017. Hovedformål: Formålet er at udvikle en ny metode/nyt paradigme inden for ostemodning, hvor matematisk modellering baseret på såkaldt ”cellular automaton”-princippet kombineres med udvikling af specifikke laboratoriemetoder, der gør det muligt at minimere den tid, der bruges til ostemodning uden at kompromittere ostens smag og tekstur. Læs mere på: http://www. NR. 1 ddrf.dk/Projekter/Mikrobiologi.aspx
(Foto: Colourbox).
Matematiske modeller
Kort resumé Ostemodning er en dyr proces, som koster mange penge i form af midler bundet i den ost, der er under modning, og i form af energi til at holde den korrekte temperatur under modning. For at opnå så effektiv en modning, på så kort tid som muligt, er det vigtigt at kunne bestemme under hvilke fysisk/kemiske betingelser, samspillet mellem de valgte starterbakterier og ikke-starter bakterier arbejder bedst sammen, uden samtidig at kompromittere smag og tekstur. Målet med et nyt forskningsprojekt er at udvikle en ny metode/nyt paradigme inden for ostemodning, hvor vi kombinerer matematisk modellering baseret på såkaldt ”cellular automaton”-princippet med udvikling af specifikke laboratoriemetoder, der gør det muligt at minimere den tid, der bruges til ostemodning uden at kompromittere ostens smag og tekstur.
metabolitter kan diffundere i osten og omdannes til eksempelvis vigtige smagskomponenter central.
Pilotskala ostemodel
Figur 1: Illustration af hvordan bakterievæksten i mikrokolonier i en ost og produktionen af essentielle metabolitter (f.eks. smag) afhænger af, hvor nemt disse kan diffundere i osten.
Når vi kan måle disse parametre, er vi kommet rigtig langt. Men skal vi overhovedet forstå, hvad de forskellige diffusionshastigheder og væksten af bestemte bakterier har af betydning for modning af osten, kræver det en måde at holde styr på alle disse data. Det er her de matematiske modeller kommer ind. Modellerne vil bidrage til at holde styr på de mange parametre og hjælpe til med at forudsige, hvad der sker, når vi forsøger at ændre på den ene eller anden parameter. Vi er meget beviste om, at projektet meget nemt bliver lidt nørdet og svært at forstå for dem, der ikke lige arbejder med mikrobiologi eller matematiske modeller i hverdagen. Derfor lægges der også op til, at de modeller, der udvikles, har et meget visuelt output. Det skal således være muligt visuelt at følge, hvordan justering af forskellige parametre, som f.eks. ændring i temperatur eller vandindhold, justering af podningsniveauer af starterkulturer el.lign., påvirker ostematricen og dermed modningsforholdene. Ved hjælp af det visuelle output håber vi, at kommunikationen til de medarbejdere, der på sigt kommer til at bruge modellerne i hverdagen, bliver mere forståelig, og at disse medarbejdere dermed også vil være mere villige til at tage dem til sig. ■
I samarbejde med et andet projekt finansieret af Højteknologifonden udvikles således metoder, der gør det muligt at måle væksten af starterkulturer og ikke-starterkulturer i osten, såvel som der udvikles metoder til at bestemme diffusion af forskellige metabolitter i osten (figur 1). Lige nu er vi i gang med at etablere en pilot-skala ostemodel, der gør det muligt at studere disse parametre vha. af bl.a. fluorescence-baserede mikroskopimetoder. Så snart det er på plads, går vi i gang med at foretage de første målinger af diffusion af forskellige ”modelmetabolitter” i ost. Ligeledes vil vi måle fordeling og vækst af såvel starter- som ikke-starterkulturer i osten.
NR. 1
MÆLKERITIDENDE 2016
9 3
Mælkeprotein, styrketræning og muskler hos ældre Den muskelopbyggende effekt af proteinindtag er ikke reduceret hos ældre med lav-grad kronisk betændelsestilstand. Den muskelopbyggende effekt af proteinindtag og styrketræning kan forstærkes med betændelseshæmmende medicin hos ældre.
Af Kasper Dideriksen, cand.scient., Ph.d.stud. og Lars Holm, lektor, Ph.d., Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital og Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet
Indtag af protein og aldersrelateret muskeltab Aldersrelateret tab af muskelstørrelse (sarkopeni) og faldende muskelstyrke udgør en markant belastning for den enkelte ældre. For samfundet bliver denne belastning stadigt større i takt med, at antallet af ældre stiger i den vestlige verden. Desuden kan en reduktion af funktionsevnen (fx under perioder med inaktivitet) i sidste ende føre til tab af fysisk uafhængighed for de ældre, der i forvejen er udfordret af sarkopeni. Derfor er det afgørende at klarlægge de underliggende årsager til reduktionen af den fysiske funktion samt at udvikle interventioner, der på bedste vis kan modvirke dette. Op mod 40% af alle ældre i den vestlige verden udvikler en lav-grad betændelsestilstand (LGI) med aldring. Udvikling af LGI spiller muligvis en rolle for det reducerede muskelopbyggende respons, der ses efter indtag af protein i musklerne hos ældre (anabol resistens). Selv i raske ældre synes den muskelopbyggende respons dog at være hæmmet i nogen grad, men udvikling af LGI menes således at kunne forværre den anabole resistens yderligere. På den måde kan LGI være en fremskyndende faktor for udvikling af sarkopeni.
10
4
MÆLKERITIDENDE 2016
Den ældre befolkning er den befolkningsgruppe, der oftest rammes af perioder med inaktivitet, enten som følge af sygdom eller fysiske skader. Perioder med et markant reduceret fysisk aktivitetsniveau (fx immobilisering) fører til udvikling af anabol resistens hos både unge og ældre, men hos ældre menes dette endvidere at være relateret til udvikling af LGI. Udvikling af anabol resistens kan have afgørende betydning for det markante tab af muskelstørrelse og -styrke, der ses under perioder med inaktivitet. Eftersom ældre ydermere er længere tid om at genvinde den tabte muskelstørrelse og -styrke sammenlignet med unge, kan perioder med inaktivitet i sidste ende være medvirkende til forværringen af den sarkopene udvikling.
Samlet set er der således grund til at tro, at betændelseshæmmende behandling af ældre med LGI kan fremme det muskelopbyggende respons efter indtag af protein, samt at betændelseshæmmende behandling i kombination med indtag af gode protein-kilder som fx valleprotein kan være fordelagtig under perioder med inaktivitet og efterfølgende rehabiliterende styrketræning hos raske ældre.
Projektets opbygning Den første del af projektet undersøger, om LGI har betydning for den anabole resistens hos ældre, samt om det er muligt at øge den muskelopbyggende effekt af valleprotein, såfremt LGI-tilstanden behandles med betændelseshæmmende medicin (ibuprofen). Den anden del af projektet bygger videre på projektets første del og skal således bestemme, om ibuprofen i kombination med dagligt indtag af valleprotein (2 x 20 g/d) kan bremse muskeltabet under et kraftigt muskelnedbrydende stimulus i form af to ugers immobilisering af det ene ben og fremme muskelvæksten under et kraftigt mu-
Projektet er støttet af Mejeribrugets ForskningsFond Titel: Betydningen af supplement med mælkeprotein for adaptation af muskelmassen: Effekten af anti-inflammatorisk behandling hos ældre mænd med og uden kronisk lav-grad inflammation. Projektleder: Lektor, Ph.d., Lars Holm, Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital. Projektperiode: 1. januar 2012 - 31. december 2014 Formål: Projektet har til formål at undersøge, hvorledes lav-grad, kronisk betændelsestilstand hos ældre påvirker det anabole muskelrespons efter indtag af mælkeprotein. Desuden undersøges det, om et dagligt ekstra indtag af mælkeprotein med/uden betændelseshæmmende medicin, kan vedligeholde muskelmassen i ældre og derved mindske det aldersbetingede NR. 3 tab af muskelmasse. Dette undersøges vha. immobilisering og genoptræning i raske ældre mænd.
Figur 1A: Nydannelse af de kraft-genererende lårmuskelproteiner målt over 3 timer i fastende tilstand, efter indtag af valleprotein i et hvilende ben og i et styrketrænet ben. I det hvilende ben øgedes nydannelsen efter indtag af valleprotein sammenlignet med i fastende tilstand. Derudover øgedes nydannelsen yderligere i det styrketrænede ben sammenlignet med det hvilende ben efter indtag af valleprotein. Der var ikke statistisk forskel mellem de 3 forskellige grupper (raske ældre, ældre med lav-grad kronisk betændelsestilstand (LGI) samt ældre med LGI og ibuprofenbehandling).
Figur 1B: Nydannelse af lårmusklens bindevævs-proteiner målt over 3 timer i fastende tilstand, efter indtag af valleprotein i et hvilende ben og i et styrketrænet ben. I det hvilende ben øgedes nydannelsen efter indtag af valleprotein sammenlignet med i fastende tilstand, men kun i gruppen af ældre med lavgrad kronisk betændelsestilstand (LGI) og ibuprofen-behandling. I det styrketrænede ben var nydannelsen højere sammenlignet med det hvilende ben (og med fastende tilstand) i begge grupper.
skelopbyggende stimulus i form af seks ugers genoptræning (styrketræning) hos raske ældre.
efter immobiliseringsperioden i hhv. ibuprofen- og placebo-gruppen. Under de sidste 4 uger af genoptræningsperioden havde indtag af valleprotein og ibuprofen imidlertid en fremmende effekt på genopbygning af musklen (figur 2). Dette medførte, at ibuprofengruppen opnåede et højere niveau af muskelstørrelse og -styrke efter hele genoptræningsperioden sammenlignet med deres udgangspunkt, inden forsøgsperioden påbegyndtes (baseline), mens placebo-gruppen ikke formåede at øge muskelmassen og styrken over deres udgangspunkt ved baseline.
Hvad fortæller resultaterne? Første del af projektet viste, at den opbyggende effekt af valleprotein på de kraft-genererende muskelproteiner ikke var reduceret hos LGI-ramte ældre (figur 1A). Ydermere havde ibuprofen ingen signifikant effekt på nydannelsen af de kraft-genererende muskelproteiner, der øgedes signifikant efter indtag af valleprotein (fra fastende tilstand) i alle grupper, mens kombinationen af valleprotein og styrketræning havde en yderligere forøgende effekt (figur 1A). Derimod havde indtag af valleprotein kun en forøgende effekt på nydannelsen af musklens bindevævs-proteiner i den gruppe af LGI-ramte ældre, der indtog ibuprofen (figur 1B). Den anden del af projektet viste, at dagligt indtag af valleprotein og ibuprofen havde en svag hæmmende effekt på tabet af muskelstørrelse (figur 2) og -styrke under inaktivitet. Det skal dog understreges, at indtag af valleprotein og ibuprofen kun tenderede til at hæmme tabet af muskelstørrelse og -styrke, hvilket stemmer overens med den sammenlignelige reduktion af muskelprotein-nydannelsen der blev målt
NR. 3
Hvad kan resultaterne bruges til? LGI-ramte ældre kan opnå samme opbyggende effekt på de kraft-genererende muskelproteiner med indtag af valleprotein som raske ældre, hvilket forekommer særdeles relevant i henhold til at bremse udviklingen af sarkopeni hos LGI-ramte ældre. Projektets første del viser samtidig, at ibuprofen fremmer valleproteiners opbyggende effekt på musklens bindevævs-proteiner hos LGI-ramte ældre, hvilket understøtter den muskel-fremmende effekt, der observeredes med indtag af valleprotein og ibuprofen under projekts anden del. Samlet set er resultaterne relevante for
Figur 2: Ændringer i lårmusklens størrelse under immobilisering og efterfølgende genoptræning i relation til udgangspunktet, bestemt som det gennemsnitlige areal af to muskeltværsnit målt henholdsvist 10 og 20 cm over knæledet ved MR skanning.
ældre i kampen mod sarkopeni, men dog i særdeleshed for LGI-ramte ældre. Endeligt er projektets resultater relevante for ældre i kliniske situationer, hvor inaktivitet og genoptræning er nødvendigt. Dermed kan valleprotein anbefales som tilskud til muskel-vedligeholdelse, hos selv LGI-ramte ældre samt til at sikre effektiv genopbygning af musklerne efter perioder med inaktivitet.
Resumé Aldersrelateret lav-grad betændelsestilstand (LGI) influerer ikke på valleproteinets opbyggende effekt af de kraft-genererende muskelproteiner, hvorfor indtag af valleprotein kan anbefales som et effektivt tilskud til muskel-vedligeholdelse hos selv LGIramte ældre. Desuden kan et dagligt indtag af valleprotein kombineret med betændelseshæmmende medicin (ibuprofen) have en svag hæmmende effekt på muskeltabet under inaktivitet samt fremme genopbygningen af musklerne i forbindelse med rehabiliterende styrketræning hos raske ældre. På baggrund af disse resultater kan indtag af valleprotein anbefales under perioder med fysisk inaktivitet samt med rehabiliterende træning for på bedste vis at kunne vedligeholde/genopbygge musklerne. ■
MÆLKERITIDENDE 2016
11 5
Mælkeernæring som støtteterapi efter underernæring Af Thomas Thymann, Lektor, Komparativ Pædiatri og Ernæring, Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Mælkeproduktet ”Permeat” kan - med dens indhold af laktose og mineraler - være velegnet til at genskabe normal mineralstatus og tarmfunktion efter en underernæringsperiode. Problemerne ved underernæring
Resume
(Foto: Colourbox)
Permeat, som er den resterende mælkefraktion efter protein og fedt er blevet anvendt til andre mejeriprodukter, er en ernæringskilde til laktose og vigtige mineraler. Vor hypotese er, at makro- og mikromineraler i Permeat bidrager til at stabilisere kroppens mineralbalance i den akutte re-ernæringsfase, og at laktoseindholdet støtter gendannelsen af normal tarmfunktion via effekter på slimhinden og på tarmens bakteriesammensætning. Re-ernæringsdiæter med Permeat kan potentielt få betydning, ikke bare for underernærede børn, men også for underernærede ældre borgere og hospitaliserede patienter. Vi søger at dokumentere disse effekter i grise, idet grise har mange anatomiske og fysiologiske ligheder til mennesker.
8
6
MÆLKERITIDENDE 2016
Moderat underernæring påvirker ca. 33 mio. børn, særligt i ulande, og mange dør af følgesygdomme som konsekvens af deres underernæring. Sygdomsudviklingen ved underernæring er imidlertid kompleks og påvirker alle organsystemer samtidig. Tarmens overflade, hvor maden fordøjes, bliver mindre, og der sker ændringer i sammensætningen af tarmens mikroorganismer. Leveren akkumulerer fedt, hvilket bl.a. skaber problemer med stofskifte og galde-omsætning. Hjerte og blodkar, som sammen med hypofyse, binyrer og nyrer er med til at vedligeholde kroppens væske- og mineralbalance, er ligeledes kompromitteret. For bedre at kunne forstå de grundlæggende sygdomsmekanismer, har forskningsgruppen for Komparativ Pædiatri og Ernæring ved Københavns Universitet, for nyligt udviklet en grisemodel for underernæring (Lykke et al. 2013). I en indledende periode ernæres ensidigt med kornprodukter, hvorved grisene kommer til at udvise nogle af de samme karakteristika som fejlernærede børn (Figur 1). Dernæst re-ernæres grisene med diæter, som kunne være relevante at anvende til børn, hvilket gør os i stand til at vurdere diæternes kvalitet som ernæringskilde under denne særlige tilstand.
NR. 7
Re-ernæring - vanskelig balance På grund af de markante virkninger af fejlernæring på mange organfunktioner skal re-ernæring imidlertid gennemføres forsigtigt og med diæter, der er særligt tilpassede til situationen. Den pludselige tilgængelighed af næringsstoffer, når der re-ernæres efter en underernæringsperiode, medfører forstyrrelser i væske- og mineral-status, og dermed forværres tilstanden. Dette paradoks er velkendt, og bekrives som ”refeeding syndrome” i litteraturen.
vores forskningsgruppe tyder på. Ud over mineraler indeholder Permeat også mælkesukker (laktose). Laktosemolekylet spaltes i tarmen af enzymet laktase, hvorved sukkerstofferne glukose og galaktose frigøres og optages. Disse sukkerstoffer fungerer som energikilder i kroppen, men kan muligvis for galaktose-delens vedkommende også være vigtige for tarmens funktion og modstandsdygtighed for infektioner. Det er vores teori, at laktoseholdige
diæter kan medvirke til en bedre regeneration af tarmen efter en underernæringsperiode end laktose-fri diæter. Derudover ønsker vi at dokumentere, hvorvidt det er ekstra gavnligt, når diæterne beriges ikke blot med laktose men med Permeat, hvori der både er laktose og mineraler. Projektet danner grundlag for at vurdere, hvorvidt Permeat med dens høje indhold af mineraler og laktose kan være et velegnet ernæringssupplement under re-ernæring. ■
Permeat som ernæringsstøtte For at forhindre ”refeeding syndrome” og støtte genetablering af normal organfunktion skal re-ernæringsdiæterne bl.a. indeholde tilstrækkelige mængder mineraler, herunder fosfor, kalium og magnesium. Mejeriproduktet "Permeat 'kan være en relevant kilde til disse mineraler, hvilket et tidligere studie i
Mejeribrugets ForskningsFond Projektet gennemføres på Københavns Universitet og er delvis finansieret af Mejeribrugets ForskningsFond. Titel: Permeat som ernæringstilskud efter moderat fejlernæring Projektleder: Thomas Thymann Deltagere: Københavns Universitet Projektperiode: 2016-2017 Hovedformål: Med ernæringstilskud af Permeat at normalise eletrolytbalance og tarmfunktion efter en periode med underernæring Læs mere på: http://www.ddrf.dk/ Projekter/Food_Aid.aspx
NR. 7
Figur 1. Billedet viser tre grise med samme alder. De to mindste grise forrest i billedet har reduceret vækst, da de ernæres udelukkende med majs. Den større gris i baggrunden ernæres optimalt og har derfor høj vækst. Ensidig ernæring med majs er udbredt i tredjeverdenslande.
Kilder: Lykke M, Hother AL, Friis H, Mølgaard C, Michaelsen KF, Briend A, Larsen T, Sangild PT, Thymann T. 2013. Malnutrition induces gut atrophy and increases hepatic fat infiltration: studies in a pig model of childhood malnutrition. Am J Transl Res 15(5): 543-54.
MÆLKERITIDENDE 2016
9 7
Projekt under Mejeribrugets ForskningsFond. Titel: Optimering af ostekvalitet ved styring af redoxpotentialet i mælk (OstRedox). Projektleder: Professor Lene Jespersen, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet (FOOD-KU). Deltagere: Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet; Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet; Arla Foods; Thise Mejeri; Chr. Hansen. Projektperiode: 2010-2015 Hovedformål: At undersøge hvordan styring af redoxpotentialet kan anvendes til at sikre en optimeret aroma, kvalitet og ensartethed af ost.
Figur 1: Forsøgsopstilling (KU-FOOD) som blev brugt til at følge ændringer i redoxpotentiale og pH under syrning af mælk med stammer af Lactococcus lactis og DL-syrningskultur.
Påvirker mælkens iltindhold ostekvaliteten? Betydning af mælkens iltindhold og redoxpotentiale for produktion af ost herunder syrningsaktivitet, aromaudvikling og ostekvalitet
Af Adjunkt Nadja Larsen1, Ph.d. studerende Birgit Brøsted Werner1, Ph.d. studerende Pernille Johansen1, Lektor Trine K. Dalsgaard2 og Professor Lene Jespersen1 1 Københavns Universitet, Institut for Fødevarevidenskab, Fødevaremikrobiologi (KU-FOOD); 2 Institut for Fødevarekvalitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (AU).
Resume I indeværende projekt er ostemælkens iltindhold blevet undersøgt i forhold til kvaliteten af den færdige ost. Overordnet set synes et lidt forhøjet iltindhold i ostemælken ikke at påvirke ostekvaliteten, ligesom pasteurisering og lagring af mælk ikke har væsentlig påvirkning på iltindholdet i mælken. Et højt iltindhold i ostemælken medfører, at syrningen sker langsommere, og at syrningskulturen skal tilpasse sig
10 8
MÆLKERITIDENDE 2016
det ændrede iltindhold ved at op- og nedregulere gener, involveret i f.eks. omdannelse af laktose og aminosyrer. Et øget iltindhold i ostemælken kan sænkes ved at tilsætte en iltforbrugende syrningskultur til DL-kulturen.
Ideen bag projektet Blandt mejerier har det været diskuteret, hvorvidt iltfri mælk fører til en bedre ostekvalitet, da syrningen er hurtigere og mere ensartet. Mælkens iltindhold
har især betydning for redoxpotentialet, der er af væsentlig betydning for syrningskulturens aktivitet, se tekstboks. Hovedformålet med projektet var at afklare, hvorvidt styring af iltindholdet, og dermed redoxpotentialet, kan anvendes til at sikre en optimeret aroma, kvalitet og ensartethed af ost.
Iltindholdets indflydelse på syrningen Viden fra dette projekt kan bruges til at
NR. 9
Figur 2: Gouda 45+ oste fremstillet på Chr. Hansen med vakuum/ilt behandling og ved tilsætning af en iltforbrugende syrningskultur til styring af redoxpotentialet (til venstre), samt udtag af prøver til analyser af bakteriernes genudtryk (til højre).
forudsige syrningskulturers evne til at syrne under forskellige iltindhold samt anvendes til udvikling af syrningskulturer med forbedret syrningsaktivitet. Projektet viser, at et højt initialt iltindhold i ostemælken sænker syrningshastigheden, når der syrnes med Lactococcus lactis stammer isoleret fra en DL-syrningskultur (figur 1).
Bakteriers udtryk af gener under mælkesyrning Ostemælkens iltindhold under syrningen påvirker udtrykket af visse gener i bakterierne, som hører til laktose- og aminosyreomdannelse, hvilket betyder, at mælkens iltindhold har en indflydelse på dannelsen og sammensætning af kemiske forbindelser i mælken. Vores resultater viser, at stammer af Lactococcus lactis tilpasser sig faldet i iltindholdet under mælkesyrning ved at op- og nedregulere udtrykket af en lang række gener. Højt initialt iltindhold fører til øget udtryk af gener relateret til stress-respons, herunder nedbrydning af reaktive iltforbindelser (som er giftige for bakterierne) samt gener for dannelse af trehalose (et kulhydrat der kan have betydning for cellernes overlevelse).
Indflydelse af ostemælkens håndtering på iltindhold og redoxpotentiale Projektets resultater viser, at mælkens iltindhold kan reguleres ved f.eks. vakuum/iltbehandling på mejeriet. Håndteringen af ostemælken fra gården til mejeriet og den videre klargøring til ostefremstilling har en effekt på indholdet af antioxidative stoffer i mælken, men kun ubetydelig effekt på pH, redoxpotentialet samt mælkens sammensætning. Mælkens redoxpotentiale synes at være upåvirket af køernes foder, deres laktationsstadie samt laktationsnummer. Under pasteurisering og lagring af mælk falder indholdet af bl.a. antio-
NR. 9
xidative stoffer, mens redoxpotentialet ikke påvirkes.
tendens til, at iltindholdet påvirkede flygtige forbindelser og peptidsammensætningen i ostene.
Redoxpotentialets betydning for ostekvalitet
Hvad kan det bruges til?
Betydningen af iltindholdet for ostekvalitet er generelt ikke så stor som først antaget. Der blev i projektet fremstillet Gouda 45+ oste, hvor redoxpotentialet blev styret vha. vakuum/iltbehandling og ved tilsætning af en iltforbrugende syrningskultur (figur 2). Disse behandlinger havde ingen indflydelse på ostenes sammensætning herunder pH, salt, tørstof, proteinindhold, aminosyrer samt fedtindholdet. Derudover gav den sensoriske analyse udført af Arlas smagspanel ikke signifikante forskelle i lugt, udseende, konsistens, mundfornemmelse og smag af de færdigmodnede oste. De kemiske analyser viste dog en
Projektet har genereret ny viden om betydningen af ostemælkens iltindhold og redoxpotentiale, der kan anvendes til at sikre et hurtigere syrningsforløb og dermed bidrage til mere effektive produktionsgange, mindre miljøbelastning og mindre batch-til-batch variation. Det skal bemærkes, at forsøg kun er udført for oste af Gouda-typen. Det vil derfor være relevant at udføre forsøgene på andre oste for at sikre, at de opnåede resultater kan overføres hertil. Resultaterne kan endvidere anvendes til at udvikle nye DL-syrningskulturer, der syrner mere effektivt under forhøjede iltindhold og redoxpotentialer. ■
Redoxpotentialet - hvad er det? Redoxpotentialet er et mål for mælkens evne til at oxidere (afgive elektroner) eller reducere (optage elektroner). Redoxpotentialet angives i mV og er især afhængig af iltindholdet, men også af andre faktorer som pH, temperatur og indholdet af specifikke stoffer (f.eks. antioxidanterne askorbinsyre og E-vitamin). Redoxpotentialet i frisk mælk er 200-300 mV og falder under syrning ved iltforbrug til negative værdier. Syrningskulturens aktivitet ændrer redoxpotentialet i ostemælken, ligesom redoxpotentialet påvirker syrningskulturens vækst og stofskifte.
MÆLKERITIDENDE 2016
11 9
Mælk med måde Undersøgelse af sammenhængen mellem mælkeindtag og risiko for hjertekarsygdom og sukkersyge i den danske befolkning.
Af Helle Bergholdt, cand.scient.san.publ, Ph.d., Klinisk biokemisk afdeling, Næstved/Slagelse/Ringsted Sygehuse, Christina Ellervik, MD, Ph.d., Overlæge, Forskningsafdelingen, Nykøbing Falster Sygehus, Børge Nordestgaard, MDSci, Professor, Overlæge, Klinisk biokemisk afdeling, Herlev & Gentofte Hospital og Anette Varbo, MD, Ph.d., Klinisk biokemisk afdeling, Herlev & Gentofte Hospital
Vanskeligt at undersøge effekten af mælkeindtag Selvom der er lavet mange undersøgelser af sammenhængen mellem indtag af mælk og risiko for sygdom, er det dog fortsat uvist, hvorvidt mælkeindtag er årsag til sygdommen, eller der blot er et sammenfald mellem personer med høj risiko for sygdom og med højt mælkeindtag. For at påvise en årsagssammenhæng mellem mælkeindtag og nedsat/øget risiko for sygdom kræver det resultater fra store, langvarige, kliniske undersøgelser, hvor deltagerne fordeles tilfældigt (randomiseres) i to grupper, som derfor i store træk vil være ens, bortset fra mælkeindtaget: Den ene gruppe indtager mælk, og den anden gruppe gør ikke. Desværre er det tæt på umuligt at få mennesker til at overholde en strikt kostplan i mange år. Derfor mangler vi stadig undersøgelser, som kan hjælpe os til at vurdere, om der er en årsagssammenhæng mellem mælkeindtag
og risikoen for at udvikle sygdom, og om mælk i så fald mindsker eller øger denne risiko.
Vores gener påvirker mælkeindtag Der drikkes meget mælk i Nordeuropa sammenlignet med andre lande i verden. Traditionen for at lade mælkeprodukter indgå i kosten hos voksne og ikke kun hos børn i voksealderen går flere tusind år tilbage. Det høje mælkeindtag, vi ser blandt personer i Nordeuropa, er muligt på grund af en genetisk variation (mutation), som gør langt de fleste danskere i stand til at fordøje mælkesukkeret, laktosen i det meste af livet. Cirka 95% af den danske befolkning har evnen til at opretholde høj aktivitet af det enzym i tarmen (laktase), som nedbryder mælkesukkeret. Det er dog langt fra alle mennesker i verden, som har denne evne. Hos ca. 5-6% af danskerne samt hos ca. 70% af alle mennesker på jorden er laktase-enzymet
kun højaktivt i spædbarnsalderen og aftager i løbet af barndommen. For disse personer betyder dette, at de risikerer at opleve mavesmerter, luft i maven, oppustethed og diarre, hvis de drikker mælk som voksne, og de kan være nødt til at mindske/udelukke mælk fra de-
Projekter under Mejeribrugets ForskningsFond Titel: Genetisk laktoseintolerance og comorbiditet. Projektleder: Helle Kirstine Mørup Bergholdt. Deltagerende organisationer: Klinisk biokemisk afdeling, Næstved/ Slagelse/Ringsted Sygehuse; Klinisk biokemisk afdeling, Herlev & Gentofte Hospital. Projektperiode: 1/9-2012 til 31/82015. Hovedformål: At undersøge om risikoen for hjertekarsygdom og sukkersyge er forskellig blandt personer, som har et højt indtag af mælk, sammenlignet med personer, som drikker lidt eller slet ingen mælk. Helle Bergholdts Ph.d.-projekt er støttet af Mejeribrugets ForskningsFond samt Forskningsenheden, Næstved/Slagelse/Ringsted Sygehuse.
10 10
MÆLKERITIDENDE 2016
NR. 10
res kost. Vi har brugt denne viden om danskernes gener (og dermed forskelle i mælkeindtag) til at undersøge, om et højt mælkeindtag påvirker risikoen for at udvikle sygdom.
En genvej til bedre undersøgelser Da den genetiske sammensætning har betydning for, hvorvidt man drikker mælk eller ej, kan vi bruge oplysningerne om genetisk bestemt høj/lav laktase-enzymaktivitet som erstatningsmål (”proxy”) for mælkeindtag. Denne type studie kaldes et Mendelsk randomiseringsstudie og udnytter, at genetiske variationer nedarves tilfældigt. Det Mendelske studie har således mange ligheder med det randomiserede, kontrollerede studie, som er det foretrukne design til at undersøge årsagssammenhænge, jævnfør figur 1. En persons genetiske sammensætning er bestemt ved undfangelsen og kan ikke ændres senere i livet af fx livsstil eller miljø. Det Mendelske studiedesign hjælper os derfor med at undgå, at vores resultater påvirkes af fejlkilder såsom forskelle i kost- og motionsvaner eller socioøkonomiske forhold.
oplysninger fra nationale registre over sygdom og død for at følge udviklingen af hjertekarsygdom og sukkersyge blandt mælkedrikkere og ikke-mælkedrikkere såvel som blandt voksne med hhv. høj og lav laktase-enzymaktivitet.
Vores resultater Vi fandt ingen sammenhæng mellem mælkeindtag og risikoen for at udvikle hjertekarsygdom. Vores undersøgelser tyder dog på, at et højt mælkeindtag (≥ 11 glas/uge) kan være forbundet med øget risiko for sukkersyge samt overvægt sammenlignet med intet mælkeindtag. Resultaterne fra vores Men-
Hvad kan resultaterne bruges til? At drikke mælk er en nem måde at tilføre mange essentielle vitaminer og mineraler til ens kost. Der har dog været bekymring om, hvorvidt et højt mælkeindtag kunne medføre øget risiko for at udvikle hjertekarsygdom og sukkersyge. Resultaterne fra vores studier tyder på, at et højt mælkeindtag ikke har betydning for risikoen for hjertekarsygdom eller sukkersyge. Dog er der måske en øvre grænse for, hvor meget mælk der kan indgå i en sund kost, når vi ser på risikoen for overvægt og fedme. Dette skal undersøges nærmere, og vi sam-
Formålet med projektet Formålet med projektet var at undersøge, om risikoen for hjertekarsygdom og sukkersyge (type 2 diabetes) er forskellig blandt personer, som har et højt indtag af mælk, sammenlignet med personer, som drikker lidt eller slet ingen mælk. Vi anvendte både information om mælkeindtag og genetisk bestemt høj/lav laktase-enzymaktivitet blandt personer fra den generelle danske befolkning til at besvare dette spørgsmål.
Hvem er med i undersøgelsen? I undersøgelsen indgik data fra tre store, danske befolkningsundersøgelser, hvorfra vi indhentede oplysninger om deltagernes kost (herunder mælkeindtag), livsstil og sygehistorie fra spørgeskemaer, data fra helbredsundersøgelser samt oplysninger om genvariationer via blodprøver fra alle deltagere. Vi kombinerede disse informationer med
NR. 10
(Foto: Colourbox)
Resumé At drikke mælk er en nem måde at tilføre mange essentielle vitaminer og mineraler til ens kost, men påvirker mælkeindtaget vores risiko for at udvikle hjertekarsygdom og sukkersyge? Vi undersøgte ca. 80.000 danskere for at besvare dette spørgsmål. Resultaterne fra vores undersøgelser tyder på, at højt mælkeindtag ikke påvirker risikoen for hjertekarsygdom eller sukkersyge. Dog er der måske er en øvre grænse for, hvor meget mælk der kan indgå i en sund kost. Dette skal undersøges nærmere, og her er internationale samarbejdsstudier nødvendige.
delske randomiseringsstudie bekræfter en mulig sammenhængen mellem højt mælkeindtag (via genetisk bestemt høj laktase-enzymaktivitet i voksenlivet) og øget risiko for overvægt men viser samtidig, at der ikke er tale om nogen årsagssammenhæng mellem højt mælkeindtag og risiko for sukkersyge eller hjertekarsygdom.
arbejder derfor med Harvard Universitet (Boston, USA) i et internationalt CHARGE-samarbejdsstudie, der skal kaste yderligere lys over den mulige sammenhæng mellem mælkeindtag og risiko for overvægt/fedme ved at inddrage undersøgelser fra hele verden. ■
MÆLKERITIDENDE 2016
11 11
Er laktose gavnligt for børn med svær underernæring? Af Ph.d.-studerende Benedikte Grenov, professor Henrik Friis, professor Christian Mølgaard og professor Kim Fleischer Michaelsen, Institut for Idræt og Ernæring, Det Natur- og Biovidenskabelige fakultet, Københavns Universitet
Mange små børn dør af underernæring Mælk har en hel central rolle i de ernæringsprodukter, man anvender til forebyggelse og behandling af børn med moderat og svær akut underernæring i lav-indkomstlande. Mange undersøgelser har vist, at mælkeprotein effektivt stimulerer vækst. Det er primært skummetmælkspulver og valleproteinkoncentrat, der tilsættes mange af produkterne. Der er ca. 33 millioner børn under fem år, der lider af moderat underernæring, og 19 millioner der lider
af svær underernæring. Blandt de ca. 6-7 millioner børn under fem år, der årligt dør, regner man med, at ca. 3 millioner af dødsfaldene kunne forhindres, hvis ernæringen var optimal.
Effekten af laktose Mens der er enighed om, at mælkeprotein er meget effektivt i behandling af børn med underernæring, har man diskuteret om laktoseindholdet i de mælkeprodukter, der anvendes, har gavnlige eller skadelige effekter. Vi har lavet en oversigt over effekterne af laktose til un-
Projekter under Mejeribrugets ForskningsFond Titel: Effekten af modificeret F-75 på diarre i behandling af børn med svær underernæring. Projektleder: Kim Fleischer Michaelsen, professor, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Projektperiode: 2016-2018. Formål: At undersøge hvad laktoseindholdet i ernæringspræparatet F-75 betyder for forekomsten af diarre, dehydrering og hvor mange dage, det tager, før børnene bliver så stabile, at de kan overgå til den egentlige ernæringsbehandling. Samtidig undersøges det, om tilsætning af rismel til F-75 kan reducere forekomsten af diarre. F-75 er den ernæring, man giver til børn med svær underernæring i de første dage efter hospitalsindlæggelse. Projektet er samfinansieret med US Dairy Export Council.
8 12
MÆLKERITIDENDE 2016
derernærede børn. Konklusionen er, at laktose ser ud til at have flere potentielt positive effekter hos underernærede børn. Laktosen kan stimulere gavnlige tarmbakterier (kaldet præbiotisk effekt) og kan måske også øge absorptionen af mineraler, som er meget vigtige for børn i lav-indkomstlande. Desuden er der en række studier med smågrise, der tyder på, at laktose har en vækststimulerende effekt, når man sammenligner med andre kulhydrater. Hos børn med svær underernæring og dårligt fungerende tarm, kan indholdet af enzymet laktase i tarmslimhinden dog være så lavt, at laktosen kan forårsage eller forværre diarre (Figur 1). Hvis man ønsker at øge indholdet af laktose i produkter til underernæring, er vallepermeat en mulig kilde. Udover laktose indeholder vallepermeat mineraler, der er vigtige for vækst. Mange af de forskningsprojekter, vores forskningsgruppe arbejder med, har fokus på anvendelse af mælk og mælkeprodukter til behandling af underernæring. Vi har gennemført et studie blandt voksne HIV-patienter i Etiopien, hvor patienterne fik et kosttilskud med enten valle- eller soyaprotein, når de startede HIV-behandling. Begge grupper opbyg-
NR. 12
Ny undersøgelse af laktoses sundhedseffekter Vi har fået penge fra Mejeribrugets ForskningsFond (MFF) til at gennem-
(Foto: Colourbox).
gede mere muskelmasse end en gruppe, der først fik kosttilskud senere. Desuden var der en positiv effekt på nogle immunfaktorer hos dem, der fik valle. I Burkina Faso er vi i gang med et stort studie med 1.600 børn med moderat underernæring. Her sammenligner vi effekten af 12 forskellige kosttilskud, hvor en af de ting, vi undersøger, er effekten af forskellige niveauer af skummetmælkspulver i produkterne for at opnå viden om mælks effekt på vækst.
Resumé Hvert år dør ca. 3 millioner børn af underernæring. Mælkeprotein, der stimulerer vækst, er en vigtig komponent i ernæringsprodukter til underernærede børn. Laktose kan potentielt stimulere gavnlige tarmbakterier, øge absorption af mineraler, der er vigtige for børn i lav-indkomstlande, og måske have betydning for vækst hos småbørn. For store mængder laktose kan potentielt forværre diarre hos børn med dårlig tarmfunktion. Et nyt studie skal undersøge betydningen af mængden af laktose til svært underernærede børn. Studiet er finansieret af Mejeribrugets ForskningsFond og US Dairy Export Council.
A
B Tyndtarm
C E D
Tyktarm
Figur 1. A: Indtag af laktose. B: Hovedparten af laktosen spaltes af enzymet laktase, hvorefter glucose og galactose bliver absorberet. C: Laktase dannes i tarmslimhinden, og hvis tarmen bliver beskadiget som ved svær diarre, reduceres mængden af laktase. D: Ufordøjet laktose passerer til tyktarmen. E: Laktose i tyktarmen kan have positive effekter som stimulation af bifidobakterier og laktobaciller og produktion af kort-kædede fedtsyrer eller negative effekter, hvis mængden er for stor: osmotisk diarre, lav pH og irritation af tarmslimhinden.
NR. 12
føre et studie på en afdeling på universitetshospitalet i Kampala i Uganda, der behandler børn med svær underernæring. Den gennemsnitlige dødelighed er ca. 20%, og vi har arbejdet med videnskabelige undersøgelser på afdelingen siden 2012. I et tidligere studie fulgte vi en gruppe børn og beskrev, hvilke faktorer der havde betydning for børnenes vægtøgning og for deres risiko for at dø under indlæggelsen. Det var rutine på afdelingen, at børn med meget kraftig diarre fik risgrød indtil diarreen bedredes. Vi kunne vise, at risgrøden gav mindre diarre, men samtidigt resulterede i en øget dødelighed, sandsynligvis fordi der ikke var de næringsstoffer i grøden, bl.a. fosfor, som børnene har et stort behov for. Brugen af risgrød er nu stoppet, men vi vil i det aktuelle studie teste om tilsætning af rismel sammen med mælkepulver og de andre næringsstoffer børn med svær underernæring har brug for, kan mindske diarre. I det nye projekt, som er delvist finansieret af MFF, vil vi undersøge effekten
af fire forskellige typer af ernæringspræparatet F-75, der anvendes til den indledende behandling af hospitalsindlagte børn med svær underernæring. I hver gruppe vil der være 100 børn. Vi sammenligner effekten af rismel med kulhydratet maltodextrin og effekten af to niveauer af laktose. Vi måler på om produkternes sammensætning har indflydelse på varighed og intensitet af diarre, graden af dehydrering, hvor mange dage det tager før barnet er så stabilt, at det kan overgå til den næste behandlingsfase, og hvor lang tid barnet er indlagt. Desuden vil dødeligheden blive sammenlignet mellem de fire grupper. Planlægningen af studiet er godt i gang, og vi regner med at kunne starte rekrutteringen af børn i efteråret 2016. Ved at optimere den tidlige behandling af den svære underernæring håber vi på længere sigt at kunne mindske den høje dødelighed blandt disse børn. Studiet vil give os yderligere viden om laktoses effekt hos svært underernærede børn. ■
MÆLKERITIDENDE 2016
9 13
Sunde ældre med protein og træning Kan mælkebaseret protein forstærke effekten af styrketræning, hos ældre patienter over 70 år?
Af Josephine Gade, Ph.d. studerende & Anne Marie Beck, Seniorforsker, Enhed for klinisk Ernæringsforskning, Det Nordiske Køkken, Herlev og Gentofte Hospital
derfor yderst sårbar, og det virker oplagt at afprøve om et proteinberiget, mælkebaseret supplement kan forstærke den positive effekt af styrketræning for at mindske deres tab af muskelmasse, og dermed få dem hurtigere på højkant efter deres indlæggelse.
Hvad går forsøget ud på? Resumé Formålet med dette forskningsforsøg er at undersøge, om et øget proteinindtag i form af et proteinberiget mælkebaseret supplement kan forstærke den gavnlige effekt af styrketræning hos ældre patienter over 70 år. Dette vurderes bl.a. ud fra muskelstyrke, muskelmasse samt evne til at klare sig selv. Forsøget foregår under indlæggelse samt 12 uger efter udskrivelse. Et lignende studie er ikke blevet udført før. Tab af muskelmasse, og dermed -styrke, har mange negative konsekvenser, og resultaterne fra dette forsøg vil derfor potentielt kunne komme både den ældre og samfundet til gavn samt sætte fokus på mælkeprodukter som en god kilde til protein.
som fx findes i mælkeprodukter, er vist at kunne mindske eller udskyde muskeltabet. Om et supplerende proteinindtag kan forstærke den positive effekt af styrketræning er dog mindre belyst. Mange ældre har en lavere appetit, især under sygdom, og samtidig tyder forskning på, at proteinbehovet faktisk øges med alderen. At få dækket sit proteinbehov er vigtigt i forhold til at opretholde muskelmasse. Sengeleje i forbindelse med et hospitalsophold, og i visse tilfælde den akutte sygdom, er faktorer, der yderligere accelerer tabet af muskelmasse. Den ældre patient er
Forsøget vil omfatte 120 ældre patienter over 70 år, indlagt på medicinsk afdeling på tre hospitaler i Storkøbenhavn. Deltagerne i undersøgelsen bliver tilfældig fordelt (randomiseret) til henholdsvis en indsatsgruppe (interventionsgruppe) og kontrolgruppe. For den enkelte deltager foregår forsøget under indlæggelse samt 12 uger efter udskrivelse (Figur 1). Interventionsgruppen skal dagligt indtage 250 ml proteinberiget, mælkebaseret tilskudsdrik (Arla Foods), mens kontrolgruppen skal indtage 250 ml af en tilskudsdrik uden protein, men med en tilsvarende mængde energi.
Introduktion Aldersrelateret tab af muskelmasse (sarkopeni = tab af kød) er en uundgåelig proces og sker med en hastighed på 1-2% per år, hvilket accelerer for mange efter 70-årsalderen. Sarkopeni er relateret til øget risiko for fald, funktionsnedsættelse samt dødelighed og er således en byrde både for de ældre og samfundet. Både styrketræning samt tilskud af høj-kvalitetsprotein,
8 14
MÆLKERITIDENDE 2016
Figur 1: Skematisk oversigt over forsøget.
NR. 15-16
Hvad kan forsøget bruges til? Det er anslået, at sarkopeni kommer til at berøre mere en 200 millioner ældre i løbet af de næste 40 år. En følge af sarkopeni er blandt andet et øget behov for hjælp til almindelige dagligdags færdigheder og en forringet livskvalitet. Hvis proteinrige/berigede mælkeprodukter viser sig at kunne modvirke tab af muskelmasse samt -styrke og dermed funktion hos akut syge ældre patienter, vil det således ikke alene have betydning for de ældre men også for samfundsøkonomien. Ligeledes vil resultaterne potentielt kunne indgå som led i en vurdering af, hvilke anbefalinger og informationsindsatser, der bør være vedrørende forebyggelse og behandling af sarkopeni hos ældre patienter. Afhængig af udfaldet af sådanne anbefalinger, vil det muligvis kunne have en positiv afsmittende effekt på indkøbsvanerne hos det hastigt voksende ældre segment af forbrugere.
Projekter under Mejeribrugets ForskningsFond Titel: Proteinberiget, mælkebaseret supplement til modvirkning af sarkopeni hos akut syge geriatriske patienter, der tilbydes styrketræning under og efter indlæggelsen - et dobbelt-blindet, randomiseret, kontrolleret multicenter studie. Projektleder: Christian Bitz, Forskningschef Enhed for Klinisk Ernæringsforskning, Det Nordiske Køkken, Herlev og Gentofte Hospital. Andre deltagere: Medicinsk afdeling M, Rigshospitalet-Glostrup, Medicinsk afdeling O, Herlev Hospital Medicinsk afdeling C, Gentofte Hospital. Projektperiode: Oktober 2015 - juni 2019. Hovedformål: At undersøge den gavnlige effekt af et proteinberiget mælkebaseret supplement hos ældre patienter over 70 år, der styrketræner under og efter hospitalsindlæggelse. Læs mere på: www.ddrf.dk/projekter/sundhed-og-ernaering
NR. 15-16
Alle deltagere, uanset hvilken gruppe de er i, skal styrketræne efter et standardiseret program. Både deltagere og projektpersonale vil være uvidende om gruppefordelingen. Under indlæggelse foregår styrketræningen dagligt og assisteret af en fysioterapeut, og efter udskrivelse skal de ældre selv styrketræne fire gange ugentlig med regelmæssige besøg af en fysioterapeut. For begge grupper gælder det, at de 250 ml tilskudsdrik skal indtages dagligt fordelt over to omgange. Deltagerne bliver testet og interviewet ved indgang til forsøget (på hospitalet), efter deres udskrivelse og igen 12 uger herefter (hvor deltageren bor). Effekten af indsatsen vil blive vurderet ud fra blandt andet virkningen på muskelstyrke, muskelmasse, fysisk funktionsevne, livskvalitet, omkostninger, og ikke mindst den ældres accept af interventionen.
Projektets organisering og finansiering Initiativet til forskningsprojektet er taget af Enhed for Klinisk Ernæringsforskning, der hører under Det Nordiske Køkken på Herlev og Gentofte Hospital. Forsøget er fuldt finansieret, og Mejeribrugets ForskningsFond er den største bidragsyder. Studiet er herudover finansieret af Det Nordiske Køkken, Københavns Universitet samt Arla Foods. Forsøget udføres på tre Hospitaler på deres medicinske/geriatriske afdeling, hhv. Herlev og Gentofte Hospital samt Rigshospitalet Glostrup. ■
MÆLKERITIDENDE 2016
9 15
Er størrelsen vigtig? Mælkesyrebakterier findes i to udgaver: små celler med et enkelt kromosom og store celler med to kromosomer. Vi har forsøgt at undersøge hvorfor, og om det betyder noget.
Af Mogens Kilstrup & Peter Ruhdal Jensen, DTU
Forskningsprojektet ”Modningsforløbet i ostekorn, analyseret for Lactococcus stammer med flere kromosomer” hviler på en forbavsende opdagelse. Mælkesyrebakterien Lactococcus, der anvendes i enorme mængder til osteproduktionen, består af to typer celler; store og små. De små celler viste sig at have et enkelt kromosom, mens de store celler har to kromosomer. Bakteriers kromosomer er cirkelformede DNA-strenge, som bærer alle cellens arveanlæg. Projektet havde bl.a. til formål at undersøge, om de to typer bakterier har forskellige egenskaber under ostefremstillingen. Det var en mulighed, at store celler lettere blev tilbageholdt i ostemassen, når
Projektet Titel: Modningsforløbet i ostekorn, analyseret for Lactococcusstammer med flere kromosomer. Projektledere: Peter Ruhdal Jensen & Mogens Kilstrup Deltagere: DTU og Danisco/Dupont Hovedformål: At undersøge om antallet af kromosomer i mælkesyrebakterierne betyder noget for osteproduktionen.
8 16
MÆLKERITIDENDE 2016
vallen bliver udskilt, og at de nemmere kunne sprænges under modningen af osten. Det sidste blev der desværre ikke tid til at undersøge til bunds, så det vil vi undersøge på et senere tidspunkt. Vi ønskede også at finde ud af, hvordan små bakterier eventuelt kunne udvikle sig til store bakterier. Måske kunne det være en egenskab, der er blevet fremavlet af mejeriindustrien.
5% af alle bakterier ender i vallen Vi fik produceret forskellige forsøgsoste af 1 liter mælk under industrielle forhold med en ligelig blanding af store og små mælkesyrebakterier, og antallet af de to typer celler i både ost og valle blev målt gennem hele ostningsprocessen. Det viste sig, at uanset om bakterierne var store eller små endte præcis 5% af mælkesyrebakterierne i vallen og 95% i osten. Dvs. at de store bakterier blev ikke lettere tilbageholdt i ostemassen end de små.
Flere kromosomer giver større celler Det har været kendt af mikrobiologer i mange år, at jo flere kromosomer bakterier indeholder, jo større bliver bakterierne. Man ved ikke helt, hvorfor
det hænger sådan sammen, men man har teorier om, at størrelsen hænger tæt sammen med, hvor ofte bakterierne starter fordoblingsprocessen af kromosomet. Lige før celledelingen vil hver eneste celle begynde at producere et ekstra kromosom, så hver af døtre-cellerne får den samme samling arveanlæg efter delingen. Vi prøvede i projektet, om vi kunne tvinge bakterierne til at lave enten flere eller færre kromosomer ved at manipulere med mængden af reguleringsfaktoren DnaA, der starter fordoblingsprocessen.
DnaA faktoren bestemmer ikke alt Efter manipuleringen fandt vi store forskelle i mængden af DnaA mellem forskellige bakterieceller. Vi blev overrasket over, at celler med meget store mængder DnaA voksede lige så hurtigt som de normale celler. For at undersøge sammenhængen mellem DnaAmængde og antal kromosomer brugte vi en avanceret teknik (flowcytometri) til samtidig at måle den præcise størrelse af de enkelte bakterier og deres kromosomantal. Efter vi fik samlet tusindvis af sådanne målinger, viste det sig, at antallet af kromosomer ikke altid blev højere jo mere DnaA, der var til stede.
NR. 17
(Foto: Colourbox)
Resume Mælkesyrebakterier i ost kommer i to størrelser med forskellig mængde arvemasse (kromosom). Vi ville undersøge, om de to typer gav forskelle i osteproduktionen, og om celler med den ene størrelse kunne ændres til den anden type. Først påviste vi, at næsten alle tilsatte mælkesyrebakterier blev tilbage i osten, uanset størrelsen. Ved at ændre på fordoblingsprocessen af kromosomer kunne vi analysere celler med meget forskellig størrelse og arvemasse. Celler med megen arvemasse viste sig at være stressede, når vi undersøgte aktiviteten af kromosomerne. Da stressede celler ofte påvirker modningsprocessen vil konklusionerne fra projektet kunne videreføres med undersøgelser af ostemodningen ud fra aktiviteten i de to typer celler.
Kun celler med ekstreme DnaA-niveauer havde ekstreme kromosomantal. Dette var spændende og uventet, og derfor måtte vi gå bort fra vores hypotese om, at små celler med lavt DnaA indhold udviklede sig til store celler med højt DnaA indhold.
Ekstreme DnaA mængder kan være tegn på stress Da DnaA-mængden ikke direkte kunne bestemme kromosomantallet, ville vi undersøge, hvordan cellerne reagerede på de ekstreme DnaA-niveauer. Det kunne vi undersøge ved at måle, hvilke gener der var aktive i celler med forskelligt DnaA-indhold. Generne er de arveanlæg på kromosomet, som bestemmer de vigtige processer i cellen. Den eneste omstrukturering, der var foretaget i celler med både forhøjet og
NR. 17
formindsket indhold af DnaA, var at de lettere optog og udnyttede specielle sukkerstoffer som threhalose, cellobiose og maltose. Threhalose anvendes af bakterier, som beskyttelse mod stress, men kan ligesom cellobiose og maltose bruges som føde. På nuværende tidspunkt er det for tidligt til at kunne skelne, om resultatet betyder, at cellerne med ekstreme DnaA-mængder mangler føde, eller om de har brug for beskyttelse mod stress. Stress er en tilstand, som nedsætter bakteriernes evne til at vokse og producere mælkesyre.
Hvad betyder det for mejerierne? Vi startede projektet med at stille en række spørgsmål, og vi har opnået klare svar på nogle og delvise svar på andre.
Det var tydeligt, at små og store celler blev tilbageholdt fuldkommen på samme måde i osten, så dette spørgsmål blev helt besvaret. Da vi undersøgte spørgsmålet om, hvordan små celler kunne udvikle sig til store celler ved at ændre på mængden af kontrolfaktoren DnaA, var svaret ikke helt entydigt. Vi så imidlertid, at celler med ekstreme mængder opførte sig som om, de var stressede. På spørgsmålet om store celler kunne være fremavlet i mejeribruget, skal vi først analysere, om der er forskelle i modningen af oste med store og små celler, så det kunne være begrundelsen for fremelskningen. Resultaterne af et sådant studie kunne skabe grundlaget for en videre optimering af sammensætningen af mælkesyrebakterier under ostemodningen og dermed en bedre ostekvalitet. ■
MÆLKERITIDENDE 2016
9 17
Mælkepost i nanopakker Forskere ved Aarhus Universitet har undersøgt komælks og modermælks indhold af bittesmå pakkepost-strukturer.
Af Postdoc Kristine Blans og Seniorforsker Jan Trige Rasmussen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet samt Professor Lotte Bach Larsen og Lektor Lars Wiking, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
Mælk som kommunikationsmiddel Information overleveres i dag med lynets hast ved hjælp af højteknologiske opfindelser. I det seneste årti er et noget ældre kommunikationsmedie blevet opdaget i mælk. Modermælk indeholder nemlig nanometer-små strukturer omkranset af en fosfolipid-membran, som tilsyneladende kan videregive vigtige beskeder fra mor til spædbarn med mulig betydning for den nyfødtes sundhed. Nanopakkerne, kendt som ekstracellulære vesikler, fungerer i et universelt pakkesystem, som vi først nu er begyndt at forstå betydningen og potentialet af. Tidligere blev de opfattet som et affaldssystem, hvorved celler kunne skille sig af med noget, de ikke havde brug for længere. I dag ved man, at vesiklerne kan transportere signalstoffer og molekylært indhold til modtagerceller. Pakkeposten menes at kunne leveres over både korte og lange afstande via blodbanen - eller via mælken, og at de leverede beskeder kan få modtagerceller til at ændre opførsel. Eksistensen af ekstracellulære vesikler er beskrevet i menneskets modermælk og komælk, men også i mælk fra andre arter. De er tidligere blevet benævnt hhv. exosomer, mikrovesikler og skummetmælksmembraner, men går nu under fællesbetegnelsen ekstracellulære vesikler. Vi mangler dog stadig at forstå deres funktion og mangfoldighed
10
18
MÆLKERITIDENDE 2016
i mælk og hvilken betydning, nanopakkerne har for spædbarnets sundhed, og hvorvidt nanopakker i komælk også kan påvirke mennesket.
Fedtkugler og ekstracellulære vesikler På Aarhus Universitet har et hold af forskere undersøgt den molekylære sammensætning af ekstracellulære vesikler i frisk modermælk og komælk for at opnå et større kendskab til pak-
kernes funktion i mælken. Projektet er udført med støtte fra Mejeribrugets ForskningsFond. I mælk er fosfolipid-membraner mest kendt for at omkranse det vandskyende smørfedt, hvorved det holdes opløst i mælken. Membranen der omkranser smørfedtet er kendt som mælkefedtkuglemembranen. Interessant er det dog, at omtrent halvdelen af mælkens fosfolipid-membraner ender i skummetmælken, når fløden skummes fra. En
Figur 1: Mælkelipidpartikler udskilles på forskellige måder fra mælkekirtlens celler. Fedtkugler afgives til mælken ved, at fedtdråber omkranses og afsnøres af et stykke af cellens fosfolipidmembran (1). Fosfolipidmembranen holder fedtdråben opløst i mælken. Når helmælken skummes ender fedtkuglerne i flødedelen grundet fedtdråbens lave densitet. Mælkens nanopakker, også kaldet for ekstracellulære vesikler, afgives til mælken på to forskellige måder: Direkte fra cellens fosfolipidmembran (2) eller fra membranomkransede rum i cellen (3). Begge typer har en vandig kerne og er op til 100 gange mindre end fedtkugler. Da mælkens ekstracellulære vesikler har en vandig kerne, og derfor en højere densitet end fedtkuglers, ender de i skummetmælken.
NR. 18
Resumé
(Foto: Colourbox)
Mælk indeholder nanometersmå pakker, der formodentlig tillader en ammende mor at sende genetiske beskeder til spædbarnet. Nanopakkerne befinder sig i skummetmælken og er ligesom flødedelens fedtkugler omkranset af en fosfolipid-membran. Dog har nanopakkerne i skummetmælken en helt anden molekylær sammensætning end fedtkuglerne, herunder ingen kerne af smørfedt og en meget anderledes proteinsammensætning. Derudover er fedtkugler op til 100 gange større end nanopakkerne. Opdagelsen af nanopakker i mælk giver ny viden om mælks potentiale som budbringer og mulige sundhedsmæssige egenskaber. Forskningsprojektet er hovedsageligt udført på Institut for Molekylærbiologi og Genetik og ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet.
stor andel af fosfolipid-membranerne i skummetmælken omkranser ekstracellulære vesikler. I studiet blev fundet, at de små vesikler i komælk og modermælk er 50300 nm i diameter og adskiller sig fra de op til 100 gange så store fedtkugler ved ikke at omkranse en fedtdråbe, men i stedet at have et vandigt indre. Dertil har membranen, der omkranser vesiklerne, en anden fosfolipid sammensætning end membranen fra fedtkugler. Det er også fundet, at fedtkuglerne og de ekstracellulære vesikler har hver deres unikke proteinsammensætning. Derudover beskytter vesiklerne små informations-sekvenser (RNA), som menes at kunne påvirke vesiklernes modtagerceller. Forskningen har også vist, at der tilsyneladende findes mange forskellige typer af vesikler i både modermælk og komælk med hver deres molekylære udtryk i form af proteinsammensætning. Interessant ligner vesiklernes molekylære sammensætning i modermælk og komælk hinanden så meget, at det ikke er utænkeligt, at informationen i
”mælkeposten” fra koen kan påvirke mennesket.
Mælkelipidpartikler med forskellige egenskaber Mælkefedtkugler og ekstracellulære vesikler har en molekylærsammensætning, der er mærkbar forskellig, hvilket stemmer overens med deres forskellige dannelse og udskillelse fra mælkekirtlens celler (se figuren). Derfor er der stor sandsynlighed for, at de membranstrukturer, der findes i flødedelen og skummetmælken, har forskellig biologisk funktion. Ekstracellulære vesikler er et voksende forskningsområde grundet deres potentielle egenskaber som pak-
Projekter under Mejeribrugets ForskningsFond Titel: Mælkelipidpartikler - sammensætning og sundhedsmæssige egenskaber af membranfraktioner inkl. Laktosomer. Projektleder: Jan Trige Rasmussen. Projektperiode: 1. april 2012 – 31. december 2015. Hovedformål: At karakterisere indholdet af ekstracellulære vesikler i modermælk og komælk mht. molekylær sammensætning, og at sammenligne disse strukturer til den velstuderede mælkefedtkuglemembran. NR. 18
kepost imellem alle celler. Opdagelsen af deres eksistens og mangfoldighed i mælk i dette projekt betyder, at forskerne nu kan begynde at grave dybere og opbygge en mere omfattende forståelse af mælkepakkernes betydning for vores sundhed.
Hvad kan det bruges til? Projektet har bidraget med ny viden om mælk som post-medie og bidrager derved til vores generelle forståelse af biologiske strukturer i mælk. På sigt vil akkumuleret viden om mælkepostens biologiske egenskaber også øge vores forståelse af komælks sundhedsmæssige egenskaber. Denne viden vil kunne bruges til forbedring af sammensætningen på nuværende modermælkserstatningsprodukter. Derudover kan der måske også findes nye og innovative anvendelsesmuligheder i kraft af vesiklernes naturlige egenskaber som transportører mellem celler. ■
MÆLKERITIDENDE 2016
11
19
Whey Protein Helps Malnourished Children Including whey protein and permeate in the treatment of children with moderate acute malnutrition improves recovery rates.
By Heather Stobaugh, MS, MPH, Tufts University, Friedman School of Nutrition Science and Policy and Mark Manary, MD Helene Roberson Professor of Pediatrics, Washington University in St. Louis, School of Medicine
The problem of moderate malnutrition Worldwide, an estimated 11% of children under five years old suffer from moderate acute malnutrition, defined as having low weight compared to an average child of the same height. Children
Abstract Aim: The value of dairy used in the treatment of children with moderate malnutrition remains unsettled. We tested the effectiveness of including whey protein and whey permeate in the food used to treat rural Malawian children with moderate malnutrition. Results: The whey-containing food not only proved successful in treating children with moderate malnutrition, it resulted in higher recovery rates and more growth than the standard soy-containing food. These results provide strong evidence for the importance of dairy in the treatment of moderate malnutrition.
10 20
MÆLKERITIDENDE 2016
NR. 20
with moderate acute malnutrition have an increased risk of dying, are more susceptible to illness, and face other longterm consequences. This malnutrition is mostly found in low-income countries where there is a lack of diverse foods, unsanitary living conditions, and widespread diseases. While the treatment of moderate malnutrition has improved over the past couple of decades, the challenge still remains of identifying the most effective treatment, while keeping costs low enough for widespread use. Many nutrition experts suggest the inclusion of dairy, specifically whey, may be a part of the solution.
New use for whey products? Whey protein and whey permeate are by-products of the cheese and curd manufacturing process. Whey protein is widely manufactured and commercially sold as a high quality protein supplement, while whey permeate is marketed as a sweet bulking and browning agent as well as flavor enhancer. However, could these dairy products also play a role in addressing the problem of malnutrition around the world? Whey protein’s high quality amino acid profile is linked to building muscle, counteracting tissue breakdown, and bolstering immune systems - all critical in the recovery from malnutrition. Whey permeate is high in lactose, an energy source that may improve gut health and the absorption of growthsupporting nutrients.
Researching a whey-based solution The Danish Dairy Research Foundation partnered with a team of researchers led by Mark J. Manary, MD, at Washington University in St. Louis School of Medicine, to test if whey protein and whey permeate could be used in the treatment of moderate malnutrition in rural Malawi. Researchers compared a novel treatment food containing whey protein and whey permeate with a traditional treatment food containing soy protein. A total of 2259 children diagnosed with moderate malnutrition were enrolled in the study.
NR. 20
Superior outcomes with whey Despite providing 33% less total protein and nearly 8% less total energy, outcomes were better in children receiving whey food than those receiving soy foods. The portion of children that successfully recovered was higher in the whey group (83.9%) compared to the soy group (80.5%). Furthermore, children receiving whey food demonstrated higher growth outcomes than those receiving soy foods.
How to use this research? Many nutrition experts have recommended the increased use of dairy products to improve the quality of foods used in the treatment of moderate malnutrition. However, the use of dairy protein is
generally more expensive than plantbased protein. In this study, the cost difference between whey and soy foods is $1.49 per child treated and $1.36 per child who recovers. Given the larger context of the operational costs of a feeding program, this additional cost is quite minimal for the significantly higher recovery rate achieved. Therefore, while some have questioned whether the benefits of including dairy protein are worth the additional expense, this study provides evidence that the inclusion leads to improved outcomes in children with malnutrition at only a marginal increase in cost. â–
Some have questioned whether the benefits of including dairy protein are worth the additional expense, this study provides evidence that the inclusion leads to improved outcomes in children with malnutrition at only a marginal increase in cost.
Projects in the Danish Dairy research Foundation Title: Whey Protein Helps Malnourished Children; A clinical trial in rural Malawi shows including whey protein and permeate in the treatment of children with moderate acute malnutrition improves recovery rates. Project manager: Mark Manary, MD, Professor of Pediatrics, Pediatrics Emergency Medicine, Washington University in St. Louis, School of Medicine. Project period: October 2012 to October 2014. Main aim: The utility of dairy ingredients in supplementary foods used in the treatment of childhood moderate acute malnutrition remains unsettled. We evaluated the effectiveness of a treatment food with soy protein compared with a novel food containing dairy ingredients in the form of whey permeate and whey protein concentrate.
MÆLKERITIDENDE 2016
11 21
Varmebehandling forhindrer bundfald i valle-drikke Forskningsprojekt viser, at høje varmebehandlingstemperaturer opløser udfældninger, som typisk er en udfordring i sportsdrikke og andre vallebaserede drikke.
Af post doc Thao T.T. Le, lektor Marianne Hammershøj og professor Lotte Bach Larsen, institut for Fødevarer, Aarhus Universitet samt Research Scientist Line Ravn Nielsen og Senior Research Scientist Søren Bang Nielsen, Arla Foods Ingredients Group P/S
Uønskede udfældninger i valle-baserede sportsdrikke
Uønskede udfældninger Uønskede udfældninger i vallebaserede drikke kan findes med forskellige fysiske udtryk og særtegn. De kan forekomme som en generel forøgelse i viskositet - dvs., at et produkt bliver mere tyktflydende end ønsket. De kan optræde som mere eller mindre diffuse ”tråde” eller ”flager”, der flyder rundt i produktet, men forandringerne kan også i nogle tilfælde ses som bundfald af varierende fasthed og elasticitet i bunden af produktet.
10 22
MÆLKERITIDENDE 2016
WPI (Whey Protein Isolate) anvendes som ingrediens til sportsdrikke pga. gode ernæringsmæssige egenskaber og god opløselighed. Ved fremstillingen genopløses spraytørret WPI til en proteinkoncentration på ca. 7%, hvorefter den varmebehandles - typisk ved 95 °C i 180 sek. Drikkene er sure med et pH på omkring 3, og er således baseret på valle fra osteproduktion. I enkelte produktioner kan der under den efterfølgende opbevaring ske en synlig udfældning, der opfattes som et kvalitetsproblem hos forbrugeren, som har købt produktet. Interessant nok er det ligeledes observeret, at varmebehandling ved højere temperatur og i kortere tid; 120 °C i 20 sek., forhindrer udfældninger.
Første hypoteser - uønsket proteolyse Projektets første hypotese var, at proteinnedbrydende enzymer i den anvendte valle delvist kunne nedbryde valle-proteiner. Dette kunne så blotte såkaldte vandskyende dele af proteinerne, som vil medføre en udfældning, inkl. bundfald. Forskelle mellem produktioner kunne fremkomme som resultat af procestekniske forhold eller forskelle i den anvendte råvare. Denne første hypotese passede også med, at den proteinnedbrydende aktivitet kunne modstå den
lavere varmebehandling ved 95 °C i 180 sek., men ville blive ødelagt ved den højere varmebehandling ved 120 °C og dermed ikke danne udfældninger her.
Resultater gennem proteomics teknikker I projektet undersøgte vi forskellige produktioner af genopløste WPI pulvere med varierende grad af udfældninger under lagring. Vi undersøgte både væsken og prøvede at isolere udfældningerne, hvilket viste sig at være ret udfordrende pga. udfældningernes forskellige fremtoninger (se tekstboks: ’Uønskede udfældninger’). Vi kiggede derfor nærmere på en specifikt produktion med udtalte udfældninger. Vi anvendte proteomics teknikker (se tekstboks: ’Proteomics’) for at undersøge forskelle i proteinsammensætning mellem væske og udfældning. Det vi-
Proteomics Metode til at karakterisere de proteiner, der er til stede i en biologisk prøve eller fx fødevare. Man kan i en enkelt analyse bestemme proteinsammensætningen i komplekse prøver, som fx mælk, valle eller ost. Man kan herved adskille fx genetiske varianter og modifikationer af proteinerne.
NR. 23
Forebyggelse af uønsket proteolyse i lang tidsholdbare mejeriprodukter og ingredienser gennem inaktivering af enzymer Projektleder: Lotte Bach Larsen, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet. Projektperiode: Februar 2012 - marts 2015. Formål: At identificere baggrunden for uønsket proteolyse i langtidsholdbare pulverbaserede mejeriprodukter for derigennem at finde procestekniske løsninger til at undgå denne nedbrydning. Resultat: Projektet har peget på de underliggende mekanismer for, hvorfor der ved højere varmebehandlingstemperaturer ikke sås udfældninger i vallebaserede sure sportsdrikke. Ved de højere varmebehandlingstemperaturer blev udfældningerne ”opløst” på grund af proteinspaltning i produktet ved den sur pH, og dermed blev kvalitetsproblemerne undgået der. Projektet hører under Mejeribrugets Forskningsfond.
ste sig, at der i udfældningen var en berigelse af en bestemt komponent: Glykomakropeptidet fra ĸ-kasein. Glykomakropeptidet, der også kaldes kaseinomakropeptidet (CMP), som vil være til stede i de ostevaller, hvor der har været anvendt løbeenzym under ostefremstillingen. Udfældningerne var beriget i CMP (figur 1) og indikerede, at en drivende mekanisme i udfældningerne var sammenklumpning af CMP. Undersøgelserne viste endvidere, at varmebehandlingerne kunne medføre andre ændringer i proteinmolekylerne, såsom laktosepåsætninger, omdannelse af aminosyrer fra amid- til syregruppe (fx asparagin til aspartat), vandfraspaltninger og proteinspaltning.
Ny forklaring - ønsket proteolyse Resultaterne viste, at der var en øget proteinnedbrydning ved højere varmebehandling. Dette var i kraft af øget sur hydrolyse efter især aspartat og glutamat i valleproteinerne. Pga. denne hydrolyse sker der ikke udfældning ved den højere varmebehandling, da især CMP hydrolyseres og dermed ikke fælder ud. Videre interessant var den påviste omdannelse af aminosyrer fra amid- til syregruppe øges med varmepåvirkningen. Dette virker ekstra befordrende på den sure hydrolyse, da der dermed introduceres endnu flere potentielle spaltningssteder. Variationer mellem produktioner kunne forklares ved forskelligt indhold af genetiske varianter
med forskelligt indhold af aspartat. Desuden kan CMP-indholdet variere i forskellige typer af ostevalle. De øvrige komponenter vil dog også bidrage til disse komplicerede processer.
Hvad kan det bruges til? Projektets resultater kan medvirke til, at færre produkter skal kasseres på grund af uønskede udfældninger. Vi har vist, at de uønskede udfældninger er beriget med CMP, og man kan dermed forbedre kvaliteten af de pågældende sure vallebaserede drikke ved at anvende valle med lavt eller ingen indhold af CMP som basis til fremstilling af WPI til disse produkter. Vi har også vist, hvorfor problemet ikke ses ved højere varmebehandling. ■
Mere proteinnedbrydning ved varmebehandling ved 120 °C Vi sammenlignede væskefaserne efter de to varmebehandlinger ved hhv. 95 og 120 °C. Disse undersøgelser viste, at der ved den højere varmebehandling var en forhøjet hydrolyse af både valleproteiner og CMP. Detaljeret analyse af spaltningsstederne i proteinerne viste, at der især var sket kløvning efter aminosyrer med syregrupper, fx aspartat. Sådanne spaltningssteder tyder på, at der er sket såkaldt sur hydrolyse, og sur hydrolyse vides at fremmes ved højere temperatur.
NR. 23
Figur 1. Analyse af udfældning og omliggende væskefase af en af de undersøgte WPI-baserede drikke, hvor der dannedes tydelig udfældning af det såkaldte CMP efter lagring. Prøven var indledningsvist varmebehandlet ved 95 °C ved 120 sek.
MÆLKERITIDENDE 2016
11 23
Valleprotein og mellemkædede mættede fedtsyrer kan muligvis påvirke
risikoen for hjertekarsygdomme Forskningsprojekt viser, at valleprotein giver lavere stigning i blodets fedt efter et måltid. Og smør med øget indhold af MMF (Mellemkædede Mættede Fedtsyrer) øger muskelmasse og betyder lavere øgning af kroppens fedtprocent sammenlignet med et lavere indhold af MMF. Specialfodring af 50 køer bidrog til forsøget i form af mælk med enten høj eller lav MMF.
Af Mette Bohl, læge, ph.d., Søren Gregersen, overlæge, ph.d. og Kjeld Hermansen, professor, overlæge, dr. med. Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
DairyHealth-projektet er en undersøgelse af sammenhængen mellem mælkeprotein, mælkefedt og risikofaktorer for at udvikle hjertekarsygdom og type 2 sukkersyge. En ugunstig fedtprofil i blodet, nedsat insulinfølsomhed, forhøjet blodtryk og overvægt er således nogle af de kendte risikofaktorer for hjertekarsygdom og type 2 sukkersyge. Disse risikofaktorer kan vi påvirke med kosten. Mælkefedt indeholder meget mættet fedt. Der sættes normalt lighedstegn mellem øget indtagelse af mættet fedt og øget risiko for hjertekarsygdom. Trods dette, er der ikke fundet sammenhæng mellem et højt indtag af mejeriprodukter og en øget risiko for hjertekarsygdom. Mættet fedt fra mælk adskiller sig fra mættet fedt fra f.eks. kød ved et relativt højt indhold af mellemkædede mættede fedtsyrer (MMF). MMF har 6-12 kulstofatomer og er mindre end de langkædede mættede fedtsyrer (LMF). MMF virker ikke på samme måde som LMF og har i tidligere undersøgelser vist gavnlige effekter på bl.a. kropsvægten. En anden bestanddel af mælk, mælkeprotein og i særdeleshed valleprotein, har også vist sig at have gavnlige effekter på risikofaktorer for livsstilssygdomme. Det er uvist om MMF og valleprotein
6 24
MÆLKERITIDENDE 2016
forstærker hinandens positive virkninger på risikoen for hjertekarsygdom og type 2 sukkersyge.
Hvordan var forsøget opbygget? 50 Holstein (sortbrogede) køer blev brugt til at producere mælk med højt eller lavt indhold af MMF (fedtreduceret vs. fedtholdig foder til køerne) (figur 1). Der blev fremstillet smør med højt eller lavt indhold af MMF af mælken på Thise Mejeri. Arla Food Ingredients Group
P/S leverede valleprotein og kasein (kontrolprotein). I 12 uger indtog 52 forsøgsdeltagere med æbleform (øget talje omfang) dagligt et supplement med 63 g mælkefedt (smør med enten lavt eller højt indhold af MMF) og 60 g mælkeprotein (dvs. enten valleprotein eller kasein). De to typer mælkefedt og mælkeproteinerne blev givet på en måde, så hverken forsøgsdeltagere eller personalet vidste, hvad der blev givet. Mælkeprotein (valleprotein eller kasein) blev givet 2 x dagligt som en drik. Mælkefedt med højt eller lavt indhold af MMF fik forsøgsdeltagerne dels som smør, dels indbagt i boller og muffins. Før og efter forsøget undersøgte vi bl.a.: Kropsammensætning med en såkaldt DEXA-skanning (figur 2), døgnblodtryk, fedtomsætningen efter
Figur 1: 50 Holstein-køer blev brugt til at producere mælk med højt eller lavt indhold af MMF. (Foto: Colourbox).
NR. 24
Resumé Vi undersøgte effekten af mælkeprotein og MMF fra mælkefedt på risikofaktorer for hjertekarsygdom og type 2 sukkersyge. Vi fandt en gavnlig effekt af valleprotein på fedtomsætningen i blodet efter et måltid, samt - positivt overraskende - en gavnlig effekt på kroppens fordeling mellem fedt- og muskelvæv efter højt indtag af MMF. Der var ikke nogen ekstra positiv effekt af at kombinere valleprotein og mælkefedt med højt indhold af MMF.
Figur 2: Kropsammensætning med en DEXA-skanning.
metabolomics studier og genanalyser understøttede disse fund. Typen af mælkeprotein og mængden af MFF var ikke af betydning for ændringer i døgnblodtryk, kolesterol koncentration, inflammation, glukoseomsætning eller insulinfølsomhed.
Hvad kan det bruges til? Projektet har givet os ny viden om, hvordan mælkeprotein og mælkefedt influerer på risikoen for hjertekarsygdom og type 2 sukkersyge. Projektet fremhæver, at mættet fedt ikke blot
indtag af et fedtrigt måltid, kolesterol koncentration, inflammationsmarkører, som fortæller om risikoen for hjertekarsygdom, insulinfølsomhed, en række fedtvævsgener, blodsukker samt hormoner involveret i blodsukkerkontrollen (insulin, glukagon, GLP-1 og GIP).
Hvad fandt vi? Vi fandt, at 1) valleprotein gav en lavere stigning i blodets fedt end kasein (reduceret kylomikron-koncentrationen). En lavere koncentration af fedt i blodet kan modvirke til udvikling af åreforkalkning. Vi fandt også, at 2) indtag af smør med naturlig øget indhold af MMF øgede muskelmassen (lean body mass) og resulterede i en mindre øgning af kroppens fedtprocent sammenlignet med indtag af smør med lavt indhold af MMF. Avancerede målemetoder som
NR. 24
er mættet fedt, men at mængden af MMF kan indvirke positivt på kropssammensætningen, og at andelen af MMF i mælkefedt kan øges gennem et naturligt fodringsregime af kvæget. Samtidig viser projektet, at valleprotein muligvis har en mere gavnlig effekt på risikoen for åreforkalkning end kasein. Vore fund bør bekræftes af flere studier med både MMF og valleprotein og kan få indflydelse på udviklingen af naturlige og sundere mejeriprodukter. ■
Projektinformation Titel: Dairy lipids, proteins and the Metabolic Syndrome (DairyHealth). Projektleder: Kjeld Hermansen, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Deltagere: Mette Bohl, Ann Bjørnshave og Søren Gregersen, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Trine K. Dalsgaard, Bashar Amer og Mette K. Larsen, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet. Lorraine O’Driscoll og Sadhbh O’Neill, Trinity College Dublin, Ireland. Lydia Afman, Wageningen University, Holland. Erik Jensen, Arla Foods Ingredients Group P/S, Denmark. Projektperiode: Marts 2011 - juni 2016. Hovedformål: At undersøge sammenhængen mellem mælkeprotein, mælkefedt og risikofaktorer for at udvikle hjertekarsygdom og sukkersyge. DairyHealth udgjorde et internationalt samarbejde ledet af professor Kjeld Hermansen, Aarhus Universitetshospital. Projektet blev finansieret af Mejeribrugets ForskningsFond (MFF), Det Strategiske Forskningsråd/Innovationsfonden og Arla Foods Ingredients Group P/S.
MÆLKERITIDENDE 2016
7
25
Tarmens mikroflora og spædbørns komælkstolerance skal undersøges Komælksallergi opstår ofte i spædbarnsalderen og kan øge risikoen for at udvikle en række andre allergiske sygdomme senere i livet. Nyt forskningsprojekt undersøger sammenhængen mellem tarmens mikroflora og proteinsammensætningen i modermælkserstatning.
Af Katrine Graversen, Ph.d.-studerende og Katrine Lindholm Bøgh, Seniorforsker, DTU, Fødevareinstituttet
Fødevareallergi er en utilsigtet immunreaktion overfor ellers uskadelige proteiner i kosten. Den mest almindelige fødevareallergi blandt spædbørn er komælksallergi med en forekomst på ca. 2,5%. Dog vokser størstedelen af børnene sig ud af deres allergi, således at forekomsten hos voksne kun er på ca. 0,3%. Igennem de sidste årtier har man i den vestlige verden observeret en stigning i forekomsten og sværhedsgraden af en række immunrelaterede
sygdomme herunder fødevareallergi. Det antages, at én af årsagerne til denne udvikling er, at vi i dag lever i et meget rent miljø, hvor vores immunsystem udsættes for begrænset mikrobiel stimulering.
Mikrofloraen vigtig for spædbørns udvikling Vores omgivelser er fyldt med bakterier og andre mikroorganismer. Så snart et spædbarn bliver født, koloniseres alle
dets indre og ydre overflader derfor straks med bakterier og andre mikroorganismer, hvilket samlet betegnes mikrofloraen. Langt de fleste af disse mikroorganismer er ufarlige – faktisk er mange af dem altafgørende for barnets sundhed og udvikling. Den største koncentration af mikroorganismer findes i tarmen. Tarmens mikroflora hjælper med at optage næringsstoffer fra kosten, beskytter imod infektioner samt hjælper med at udvikle immunforsvaret. Mange forskellige faktorer påvirker sammensætningen af tarmens mikroflora. Tidligt i livet er der stor forskel på mikrofloraen hos børn, der er født vaginalt og børn, der er født ved kejsersnit. Antibiotikabehandling påvirker også mikrofloraens sammensætning, således at spædbørn, der har fået antibiotika, i
Resumé Komælksallergi er et stigende problem på verdensplan, og der er derfor et presserende behov for udvikling af nye strategier til forebyggelse. Inden for det seneste årti er der kommet et øget fokus på samspillet mellem tarmens mikroflora og fødevareallergi, og studier har vist, at sammensætningen af mikrofloraen har en afgørende betydning for udvikling af allergi hos spædbørn. Desværre er der en begrænset viden om, hvordan forskellige former for mælkeernæring påvirker tarmens mikroflora hos spædbørn, samt hvilken sammensætning af mikroorganismer i tarmen, der er mest gavnlig for udvikling af tolerance over for mælk. Projektet ”Mikroflora og komælkstolerance” vil derfor undersøge, hvordan proteiningredienser til modermælkserstatninger påvirker tarmens mikroflora, og hvordan mikrofloraens sammensætning påvirker proteiningrediensers evne til at forebygge allergi over for komælk. Projektet vil give ny viden, der kan danne basis for udvikling af strategier til nye eller forbedrede hypoallergene modermælkserstatninger.
(Foto: Colourbox)
6 26
MÆLKERITIDENDE 2016
NR. 25-26
mikroflora analyseres mikrofloraens sammensætning samt mikrofloraens afledningsprodukter før og efter fermenteringen. I projektet undersøges yderligere, hvordan mikrofloraens sammensætning påvirker proteiningrediensernes evne til at inducere allergi eller tolerance over for komælk. Dette undersøges i rotter med forskellig mikroflorasammensætning, som doseres med de forskellige proteiningredienser. Ligeledes ønskes det at belyse, hvilke mekanismer der medvirker til udvikling af allergi versus tolerance, samt hvordan disse påvirkes af tarmens mikroflora.
Fremtidens hypoallergene modermælkserstatninger
Tarmens mikroflora.
en periode har en mindre mangfoldig mikroflora, end de havde før behandlingen. Derudover har den kost, vi spiser, også betydning for sammensætningen af tarmens mikroflora, fordi forskellige bakteriearter trives bedst på forskellige næringskilder. Inden for det seneste årti er der kommet et øget fokus på samspillet mellem tarmens mikroflora og allergi. En række studier har blandt andet påvist, at antibiotikabehandling af spædbørn samt fødsel ved kejsersnit øger risikoen for at udvikle astma og allergi, særligt iblandt børn, der er arveligt disponeret for at udvikle allergiske sygdomme. Det er desuden vist, at der er sammenhæng imellem tilstedeværelsen af bestemte bakteriearter i tarmen tidligt i livet og udvikling af fødevareallergi.
Modermælkserstatning og tarmens mikroflora Det anbefales at bruge særlige modermælkserstatninger til spædbørn, der lider af eller er arveligt disponeret for komælksallergi, og hvor moderen ikke kan amme fuldt ud. Disse såkaldte hypoallergene modermælkserstatninger består af mælkeproteiner, der er nedbrudt til mindre bestanddele (peptider). Vi har i dag meget lidt viden om, hvordan modermælkserstatning – og i særdeles-
NR. 25-26
hed hypoallergene modermælkserstatninger – påvirker sammensætningen af tarmens mikroflora hos spædbørn. I projektet ”Mikroflora og komælkstolerance” – støttet af Mejeribrugets ForskningsFond, vil vi undersøge, hvordan forskellige proteiningredienser til modermælkserstatninger påvirker tarmens mikroflora hos raske børn og børn, der lider af fødevareallergi. Dette undersøges ved at opsamle afføring fra spædbørn og fermentere afføringen sammen med de mælkebaserede proteiningredienser (intakte og nedbrudte mælkeproteiner). For at undersøge effekten af proteinerne på tarmens
Komælksallergi er et stigende problem i store dele af verdenen, hvorfor nye strategier til forebyggelse og behandling er eftertragtede. Den viden, vi forventer at opnå igennem projektet, kan danne basis for udvikling af nye strategier til forbedrede hypoallergene modermælkserstatninger, der kan målrettes individuelle behov og dermed medvirke til at forebygge udvikling af komælksallergi og andre allergiske følgesygdomme. Dette kan fx opnås igennem ændring af mælkeproteinernes proteinkemiske egenskaber eller ved at supplere modermælkserstatning med bestemte sundhedsfremmende bakterier (probiotika) eller kostfibre (præbiotika), der specifikt fremmer væksten af gavnlige bakterier. ■
Mikroflora og komælkstolerance. Projektleder: Seniorforsker Katrine Lindholm Bøgh, DTU, Fødevareinstituttet. Deltagere: Professor Tine Rask Licht, Seniorforsker Martin Lain Bahl, Ph.d.-studerende Katrine Graversen, DTU, Fødevareinstituttet, Professor Susanne Halken, Odense Universitetshospital, Food Scientist, Heidi Frahm Christoffersen og Pediatric Research Scientist Lotte Neergaard Jacobsen, Arla Foods Ingredients. Projektperiode: 1. januar 2016 – 31. december 2018. Formål: Projektets hovedformål er at tilvejebringe viden om, hvordan forskellige former for proteiningredienser til modermælkserstatninger påvirker mikroflorasammensætningen, ligesom vi ønsker at tilvejebringe viden om, hvordan mikroflorasammensætningen påvirker forskellige proteiningrediensers evne til at inducere tolerance over for komælk. Projektet støttes af Mejeribrugets Forskningsfond (MFF).
MÆLKERITIDENDE 2016
7 27
Mælkeritidende er et medlemsblad for hhv. Foreningen af mejeriledere og funktionærer og Dansk Mejeriingeniør Forening og udkommer hver 14. dag med nyheder fra mejerbranchen, foreningslivet, forskningen og den internationale mejeriverden. Læserkredsen spænder vidt fra mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere, mejeriingeniører og mejeriprocesteknologer i ind- og udland til ansatte ved mejeribrugets organisation, medarbejdere ved universiteter samt øvrige mejeriforsknings- og uddannelsesinstitutioner mv.
Edition: Dairy Special lk & Miljø Tema: Mæ
GRU NDFOS
water ion Waste
BIOBOOSTER
rat Next Gene
Gennem mere end 60 år har Danmarks Mejeritekniske Selksab arbejdet for at fremme den mejeritekniske forskning og oplysning samt anvendelsen af forskningens resultater til gavn for mejeirbrug og andre virksomhedsområder, som har relationer til mejeribruget.
Suppliers Day
Solutions
Turn your overall strategy into a development plan The changing landscape of the dairy industry requires innovative solutions and focused strategies. With ALECTIA’s dynamic master plan you’ll get a carefully plotted roadmap to turn your overall strategy into a development plan for your production, packaging and supply chain facilities – whether largescale or small scale.
For a large FMCG player within the dairy industry, ALECTIA has recently delivered multiple supply chain optimisation projects including comprehensive master planning services for the redevelopment of brownfield production sites and warehousing facilities. Meet us at alectia.com
, Rødkærsbro Arla Foods
Seminar
2 MejeriProgram: - side 4 brugets Dag
Danish Solutions Go Dairy Suppliers Day leve24 - side Worldwide - side 2-23 nger fra Miljøløsni - side 10-32 e på randørern Miljøtiltag side 6-9 emejeriern
Mejeribrugets januar 2016 29. Mejer ng - side studietur ifolk uden26 129. årga Grænser - side 5
6 23. marts 2016 129. årgang Dairy Suppl iers Day - side 6
Au2mate Acade my - side 8
9
Du kan tilmelde dig på www.maelkeritidende.dk Danish Dairy & Food Industry En gang årligt udgiver Mælkeritidende det internationale engelsksprogede tidskrift ”Danish Dairy & Food Industry...worldwide”. Hvert år sættes der fokus på et bestemt tema. I 2017 er temaet ”Consumerdriven innovation – local and global”. Danish Dairy & Foods Industry udkommer i ca. 9000 eksemplarer og sendes gratis rundt i hele verden.
tion ProducIngredients • & Food Dairy • Hygiene • Analysis g n sinM cesvi ProRe taolizeinnsgportatio ing • rTra M Dairy Packag
CuDstom ilk : -M air ized Pr oreucts od y& Pro cess Co - Gre F in g•
ood P
Hy gie ne •
en Tech nsu nology me rod rs uct Mo ion re I Ing nn red ien ova ts • tio Pack ns agin
An aly sis •
g•
Tra n
www.maelkeritidende.dk
Alle medlemmer af Danmarks Mejeritekniske Selskab får tilsendt et eksemplar af udgivelsen og så længe lager haves kan andre interesserede rekvirere et gratis eksemplar via mail til dms@maelkeritidende.dk
ndustrien
kl. 09.30-16.00 Torsdag 28. maj 2015 Hotel Legoland, Billund
Seminar Mælkebaserede Ingedienser Torsdag 8. oktober 2015 kl. 10.00-16.00 Hotel Legoland, Billund
Seminar Fedtstoffer i Mejeriindustrien Torsdag 3. december 2015 kl. 10.00-16.00 Hotel Legoland, Billund
Seminar Marked, tren ds og innovati on for mejeriprod ukter Torsdag 28.
januar 2016 kl. 10.00-16.00 Hotel Legola nd, Billund
Møder, foredrag og seminarer Hvert år gennemføres en lang række velbesøgte møder, foredrag og seminarer. Bliv medlem! Et personligt medlemskab koster kun 350 kr./ år + moms og er sparet ind allerede ved deltagelse i et enkelt seminar. Bliv firmasponsor! Ved at blive sponsor for Danmarks Mejeritekniske Selskab er jeres firma med til at støtte afholdelse af mejerifaglige arrangementer og faglig opkvalificering af branchens ansatte. Der findes tre forskellige sponsorpakker, som du kan læse mere om på vores hjemmeside. Vores sponsorer: Guld
Sølv
spo rta tio n
I samarbejde med Mejeribrugets ForskningsFond (MFF) og Mælkeritidende har Danmarks Mejeritekniske Selskab fået mulighed for at sponsere en samlet årlig udgivelse af forskningsartikler, der udarbejdes i forbindelse med de forskningsprojekter, som MFF yder støtte til og som Mælkeritidende publicerer. Et sådan sponsorat giver selskabet mulighed for at medvirke til formidling af mejeriteknologisk forskning og viden til gavn for dansk mejeribrug, hvilket netop er kernen i selskabets aktiviteter og formål.
Seminar
Analysemetoder i mejerii
6. maj 2016 129. årgang
UgeNyt Vi opdaterer dagligt Mælkeritidendes hjemmeside med relevante nyheder, og én gang ugentligt udsender vi via mail Mælkeritidendes UgeNyt - et nyhedsbrev, som sammenfatter de væsentligste begivenheder og nyheder i branchen.
unt Paramoy Qualit
Seminar 0 kl. 09.00-16.0 januar 2015 Torsdag 29. d and, Billun Hotel Legol
Bronze
Hvad er Mejeribrugets ForskningsFond (MFF)? Mejeribrugets ForskningsFond (MFF) er en erhvervsdrivende fond oprettet af Mejeriforeningen i 1990. MFF, der har til huse i den nye Agro Food Park i Skejby, administreres af Landbrug & Fødevarer, som er en privat erhvervsorganisation, hvis formål er at varetage fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for landmænd og fødevarevirksomheder. MFFs primære formål er at tage initiativ til og koordinere grundlagsskabende mejeriforskningsaktiviteter i tæt samspil mellem mejeriindustrien og førende videninstitutioner. Den grundlagsskabende forskning bidrager til mejeriernes videreudvikling af sunde og sikre mejeriprodukter samt understøtter en konkurrencedygtig, teknologidrevet produktion. Dermed spiller Fonden direkte ind til mejeriernes egen forskning samt teknologi- og produktudvikling. Et andet væsentligt formål med projektaktiviteterne er at styrke forskningsbaseret uddannelse af kandidater, herunder navnlig mejeriingeniører, og ph.d.-studerende inden for mejerirelaterede områder, for derigennem at sikre det fremtidige rekrutteringsgrundlag af kompetente ressourcepersoner på mejeriområdet. De tværdisciplinære forskningsaktiviteter udføres som samarbejde mellem MFF, videninstitutioner og i videst muligt omfang med relevante mejeripartnere samt andre relevante industrier. Videninstitutionerne udfører selve forskningen. MFF’s forskning fokuserer på tre hovedområder: Teknologi Fødevaresikkerhed og Mikrobiologi Sundhed og Ernæring herunder Food Aid Tildelingen af midler sker på baggrund af indkaldelse af interessetilkendegivelser. De indsendte forslag vurderes bl.a. ud fra deres erhvervsmæssige relevans, forskningsmæssige kvalitet, samspil mellem virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner samt ledelse og organisationsform. MFF består af en bestyrelse samt et sekretariat. Bestyrelsen er sammensat af 13 medlemmer, hvis væsentligste opgave er at udvælge de bedste projekter blandt de indkomne forslag. MFF har begrænset egne midler til finansiering af forskningen. Aktiviteterne finansieres derimod hovedsalig af fondsmidler fra enten Mælkeafgiftsfonden eller Mejerirationaliseringsfonden med normalt 50 procent, mens den resterende del kommer fra nationale eller internationale, offentlige forskningsmidler eller fra de deltagende universiteter og virksomheder. MFF ønsker at støtte tværdisciplinære aktiviteter, hvor forskellige grupper/kulturer indgår. Fonden støtter ikke produktudvikling og normalt heller ikke større apparaturanskaffelser. MFF understøtter samarbejdsaktiviteter via MFF’s styregrupper. Formanden for hver af de tre grupper er en mejerirepræsentant fra bestyrelsen. Der lægges stor vægt på formidling af resultaterne. Det sker via møder, MFF’s egen hjemmeside, årsberetning, samt videnskabelige og populærvidenskabelige artikler. Læs mere om MFF på vores hjemmeside www.ddrf.dk
Dette sæ rtryk er spon sore Danma rks Mej t af eritekni ske Selskab
Artikelsamling fra Mejeribrugets ForskningsFond bragt i Mælkeritidende 2016