MT1-2006

Mælkeri tidende Tidsskrift for mejeriindustrien Miljøvenlig • etikettering af smørkartoner • hos Arla Foods • eliminerer affald...

HM Labelling A/S • Tingvejen 30N • DK-6500 Vojens Tel: +45 74 54 09 33 • Fax +45 74 54 03 96 Mail: mail@hm-labelling.dk • www.hm-labelling.dk

© 2006 HM Labelling A/S. Alle IPR tilhører HM Labelling A/S. 01/06

HM Linerfree® print & apply uden bagpapir HM Verifier for dokumentation af stregkoder

Reducerer omkostninger bl.a. i form af: • færre stop • hurtigere etiketskift • enklere lagerføring • mindre service

1 13. januar 2006 119. årgang

GÅ-HJEM MØDE for medlemmer af og

Dansk Mejeriingeniør Forening Foreningen af mejeriledere og funktionærer

onsdag den 8. februar 2006 kl. 16.00 til 18.30 hos Cocio Chokolademælk A/S, Øresundsvej 15, 6715 Esbjerg N Cocio Chokolademælk A/S, der er etableret i 1951, er kendt for mærkevaren Cocio.

En øget satsning på produktudvikling, private labels og eksport har medført, at Cocio i dag er blandt Europas førende i segmentet.

Cocio har dejlige faciliteter og Europas mest moderne produktionsapparat i nye bygninger i Esbjerg, tæt ved motorvejen.

Program Kl. 16.00

Velkomst og præsentation af virksomheden. v/ Fabriks- og logistikchef Jesper Toft Mathiasen.

Kl. 16.45

Fabriksrundvisning.

Kl. 17.30

Let arrangement i kantinen.

Tilmelding Af hensyn til arrangementets afvikling bedes tilmelding foretaget til foreningernes sekretariat på telefon 66 12 40 25, fax 66 14 40 26 eller e-mail dmf@maelkeritidende.dk inden den 3. februar 2006.

Hvis du herefter bliver forhindret, modtager vi gerne dit afbud, så en anden kan få din plads, da der er begrænset deltagerantal.

Studerende, der har valgt mejerilinien som overbygningsuddannelse, er også velkomne.

Deltagelsen er gratis for alle.

Vel mødt!

Dansk Mejeriingeniør Forening Foreningen af mejeriledere og funktionærer

2

NR. 1

MÆLKERITIDENDE 2006

Mælkeri tidende Tidsskrift for mejeriindustrien Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 5260 Odense S. Postgiro: 400 5325 Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør K. Mark Christensen.

Redaktionssekretærer mejeriingeniør Per Nielsen og cand. mag. Anna Marie Thøgersen.

Sekretærer Birgit Jakobsen og Bettina Nielsen.

Tlf. tid dagligt kl. 8.00-16.00 (fredag dog 8.00-15.00) Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt eller i form af færdige film og må være redaktionen i hænde senest fredag kl. 12.00, en uge før udgivelse.

Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juni og december‚ svarende til 24 nr./år i et oplag på 2.100 eksemplarer.

Abonnement: Danmark: 1.038‚- kr./år incl. moms.

Udland: 954‚- kr./år.

Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere.

Mejeriingeniører og mejeriteknikere i indog udland.

Medlemmer af mejeriernes bestyrelser.

Ansatte ved mejeribrugets organisationer.

Medarbejdere ved forsknings- og forsøgsvirksomheder, levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd.

Mange levnedsmiddelvirksomheder.

Mejerimaskinindustri og servicevirksomheder m.v.

(Stud. tech. al/mejerilinien og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis).

Layout og sats: Grafisk Data Center a-s, Odense Tryk: Helmer Jensen ApS, ISSN 0024-9645 Medlem af:

Moden og holdbar Modning og holdbarhed er temaet for Mejeribrugets Forårsseminar 2006, der finder sted på Dalum UddannelsesCenter i dagene 13. og 14. marts.

Temaet er udviklet i et samarbejde mellem repræsentanter fra Foreningen af mejeriledere og funktionærer og Dansk Mejeriingeniør Forening i det fælles aktivitetsudvalg, der ligeledes er ansvarlig for organisering af de ”Gå hjem-møder” de 2 foreningers medlemmer indbydes til flere gange årligt.

Når Mejeribrugets Forårsseminar gennem de seneste år også har Danmarks Mejeritekniske Selskab som medarrangør, er det for at samle gode kræfter og for at undgå overlapning samt trængsel på markedet i øvrigt.

Forårsseminaret har lang tradition. I ”gamle dage” hed det Mejeriingeniørforeningens Efteruddannelseskursus eller helt oprindeligt Mejeriingeniørforeningens Efterårsmøde. Ofte kun med et enkelt eller 2 foredrag samt derefter socialt samvær omkring en kasse bajere. Det var hyggeligt.

Det nutidige mejeribrug sender også gerne medarbejdere til det årligt tilbagevendende arrangement. Bajerne er skiftet ud med en hyggelig middag og et par glas hvid- eller rødvin i smukke omgivelser – så det sociale islæt er bibeholdt. At kvinder mere og mere præger forsamlingen skal her blot konstateres.

Som det fremgår, er arrangementet både modent og holdbart, og emner på det 2-dages seminarprogram er bl.a. fedtspaltning i ost, oxidative omdannelser, fysisk stabilitet, lysinduktion mv.

Endeligt program med diverse oplysninger vil blive fremsendt til foreningernes medlemmer snarest – ikke mindre end 17 indlæg og cases samt 15 foredragsholdere er på banen. Vi påregner og håber på sædvanlig god opbakning.

Kjeld Mark Christensen

Indhold: Miljøbevidsthed - En økonomisk fordel ..............................................

4 Produktionsoptimering gennem Lean Management og Six Sigma ........

6 Dansk Osteproduktion 1750-1950 - En glorværdig historie I ...............

8 Mere mælk finder vej til ostekarrene .................................................. 12 Kort fortalt ...................................................................................... 16 Personalia ........................................................................................ 18 Foreningsnyt ................................................................................... 20 Møde- og udstillingskalender ........................................................ bagsiden

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

MÆLKERITIDENDE 2006

NR. 1

3

HM Labelling A/S

Hans Jensen grundlagde i 1989 HM Labelling, som netop har opkøbt HM Collamat AG i Schweiz af svenske Strålfors.

Af Anna Marie Thøgersen

Miljøbevidsthed - En økonomisk fordel Hos HM Labelling i Vojens har de stor ekspertise inden for etiketteringssystemer til industrien, herunder bl.a. mejerierne. Virksomheden udvikler systemer, der kan håndtere kvalitetssikring, sporbarhed, hygiejne, miljøvenlig emballage og effektiv produktion hos kunderne.

Den 1. januar i år opkøbte HM Labelling den schweiziske virksomhed Strålfors Collamat AG af det børsnoterede svenske selskab Strålfors. Opkøbet er et led i strategien om at være blandt de ledende globale aktører inden for etiketteringsmaskiner og systemløsninger, fortæller HM Labellings grundlægger Hans Jensen.

HM Labelling køber Collamat Virksomheden HM Labelling blev grundlagt i 1989 af Hans Jensen. - I begyndelsen var der selvfølgelig både op- og nedgangsperioder, men de seneste mange år er det gået godt og fremad, lyder det beskedent fra grundlæggeren af HM Labelling, som af dagbladet Børsen blev kåret til en af årets Gazeller 2005.

Med opkøbet af Collamat fortsætter den positive udvikling. Strålfors Collamat AG, der omsætter for ca. 35 mio. kroner og har knap 30 ansatte, udvikler, producerer og markedsfører standard etiketteringsmaskiner. 85% af selskabets omsætning går til eksport. Den schweiziske virksomhed har gennem årene opbygget en stærk international markedsposition under varemærket Collamat®, og det opkøbte selskabs produktprogram vil også i fremtiden blive markedsført som ”swiss modular labellers” under varemærket Collamat®.

Strålfors Collamat AG har nu skiftet navn til HM Collamat AG og indgår sammen med HM Labelling A/S i HM Group.

Malteosten var første kontakt HM Labelling designer og fremstiller etiketteringssystemer til mange forskellige typer af industrivirksomheder. Slagterier - og mejerier især er blandt de helt store kundegrupper.

Den første kontakt med de danske mejerier fandt sted, da Arla Foods ”opfandt” osteklokken til Malteosten i 1995. Klokken er af gennemsigtigt materiale, så forbrugeren har mu-

4

NR. 1

lighed for et kig på osten. Udover at fungere som blikfang over for den travle forbruger, er etiketten naturligvis bærer af alle vigtige informationer om produktet, produktionssted, batch nummer, dato m.v.

Siden 1995 har HM Labelling udviklet og installeret mange andre etiketteringsløsninger hos et stigende antal af Arla Foods anlæg samt en række udenlandske mejerier.

Totalløsninger i etikettering Hos HM Labelling arbejder 30 højtuddannede og iderige mennesker, som alle på den ene eller anden måde er involveret i at udtænke, designe, konstruere og sælge alt inden for etikettering. En rundgang på virksomheden med marketingkoordinator Mette Kehlet afslører små og store rum, tegnestuer og værksteder, et utal af tekniske konstruktioner, computerskærme med indviklede netværksdiagrammer, travle og fordybede medarbejdere.

Virksomhedens ekspertise er totalløsninger inden for etikettering, herunder detail-, karton- og pallemærkning, printere, folie og etiketter samt netværk/software. I 2005 introducerede virksomheden mange forbedrede eller helt nye systemer, hvoraf flere kunne opleves på FoodTech Scandinavia messen i november: Servostyret tværbane, ny dispenser og printmodul, pallemærker og ikke mindst udbygget netværk/software med et højt niveau til styring og kontrol af produktionen.

MÆLKERITIDENDE 2006

Apropos netværk/software har HM Labelling udviklet HM Netværk og HM Verifier.

- Og disse to løsninger er netop et par af virksomhedens store satsningsområder, fortæller Mette Kehlet.

HM Netværk er udviklet for at øge fleksibiliteten og sikkerheden, når der etiketteres på flere produktionslinier, da alle linier har tilgang til samtlige etiketlayout og data.

Dermed kan et givent produkt nemt skifte mellem flere linier. Sikkerheden ligger i en central styring på en måde, så kartonetiketten altid vil være korrekt i forhold til detailetiketten.

Sporbarhed er et krav HM Verifier - virksomhedens andet satsningsområde - er et måleudstyr, der kan anvendes på alle produktionslinier og især er efterspurgt og brugt i forbindelse med kartonetikettering. Apparatet måler, analyserer og dokumenterer stregkoderne og deres kvalitet.

Med stregkoderne som bærere af oplysninger om fødevareproduktets historik bliver et apparat som HM Verifier en vigtig kontrolinstans i forhold til at imødekomme EU’s øgede krav til sporbarhed inden for fødevareproduktionen. - Vi forudser derfor, at mejerierne og andre fødevarevirksomheder vil stille krav om videreudvikling af sikkerheds- og kontrolapparatur som vores HM Netværk og Verifier, fortæller Hans Jensen.

Linerfree gavner miljøet Der er altid ræson i at være bevidst om forbruget af vores ressourcer, for det gavner miljøet og sparer på omkostningerne. Det er en væsentlig baggrund for specialudviklingen af de nye og patentansøgte HM Linerfree® Systems, der anvender selvklæbende etiketteringspapir uden brug af bagpapir. - Papiret udnyttes 100%, og man slipper for håndtering af affald, hvilket har givet besparelser på helt op til 30% af de totale etiketteringsomkostninger. Med erhvervelsen af HM Collamat AG får vi nu adgang til forhandlere på mere end 35 eksportmarkeder i stedet for de ca. 10, vi har i dag. Det har klart betydning for en række af vore store internationale kunder, der således er sikret de samme effektive etiketteringssystemer og service world-wide, slutter Hans Jensen. ■

HM Labelling var flot repræsenteret på FoodTech Scandinavia.

Yderst til højre marketingkoordinator Mette Kehlet Pedersen.

Den sorte boks i forgrunden er HM Verifier, der er ANSI godkendt og kan analysere 9 forskellige testparametre. Bagved HM Linerfree der håndterer selvklæbende labels uden bagpapir, hvilket giver 60% mere rullepapir i forhold til traditionelle labels - og ingen affald!

MÆLKERITIDENDE 2006

NR. 1

5

Produktionsoptimering gennem Lean Management og Six Sigma

Danmarks Mejeritekniske Selskab

er et emne, som Danmarks Mejeritekniske Selskab vil belyse ved et foredragsmøde, der afholdes på Hotel Sabro Kro, Sabro torsdag den 9. februar 2006 kl. 10.00.

6

NR. 1

I enhver produktionsvirksomhed har de ansatte løbende et ansvar for at medvirke til at gøre virksomheden mere effektiv og derved minimere produktionsomkostningerne og forbedre produkternes kvalitet. I den forbindelse tales der for øjeblikket meget om begreberne Lean og Six Sigma, som metoder til at forbedre produktiviteten, og det er således mødets formål at give et overblik over, hvad disse metoder dækker over.

Lean fremgangsmåder fokuserer typisk på at reducere proces- og gennemløbstider, hvor Six Sigma fokuserer på at identificere fejls grundlæggende årsager, fjerne disse og gennemføre forbedringer.

Mødets første indlæg vil omhandle en introduktion til Lean Thinking. Op igennem 80’erne blev nye Lean værktøjer introduceret: Just in time, hurtig omstilling, kaizen osv. Interessen for Lean er imidlertid blusset op igen, ikke mindst på grund af den vedholdende succes virksomheder har opnået ved at tage tankegangen til sig. Halvering af gennemløbstider, der giver 30% lagerpladsbesparelser og en produktivitetsforbedring på 25%, er interessante for de fleste virksomheder. Det centrale fokus i Lean er kundeværdien. Den definerer, hvad der kan betegnes som spild, og hvilke værktøjer der er mest hensigtsmæssige i den konkrete situation en virksomhed sidder i. Indlægget vil således belyse, hvor styrkerne og begrænsningerne for Lean ligger, og hvem der med fordel kan anvende tankegangen.

Næste indlæg vil være en introduktion til Six Sigma. Six Sigma er først og fremmest en ledelsesfilosofi, der ved hjælp af projektmodellen DMAIC, hjælper virksomheder med at gennemføre kvalitetsforbedringer. Six Sigma adskiller sig fra andre metoder ved at fokusere

på konkret viden om både den eksterne og den interne kundes behov. Six Sigma forankres hos topledelsen, hvilket sikrer sammenhæng mellem virksomhedens strategiske mål, kundens forventninger og de forbedringer der arbejdes med i Six Sigma projekterne. Tankegangen fokuserer på at forbedringer gennemføres på et objektivt grundlag, frem for hvad man tror eller fornemmer. Dette betyder, at indsamlingen af data og databehandling er højt prioriteret.

Herefter vil der komme et indlæg om samspillet mellem Lean og Six Sigma. Skal virksomhederne vælge at fokusere på Lean eller Six Sigma eller eventuelt begge dele, og i hvilken rækkefølge. Kan de to metoder integreres. Virksomhedens kunder ønsker produkter eller serviceydelser af god kvalitet, leveret så hurtigt som muligt til den lavest mulige pris. Med Six Sigmas fokus på kvalitet og Leans på reduktion af gennemløbstid og spild, er begge metoder virkningsfulde værktøjer, der sikrer tilfredse kunder og lave omkostninger. Der er således ingen modsætningsforhold mellem Lean og Six Sigma.

For virksomhederne handler det mere om at vælge det rigtige værktøj til at løse det konkrete problem.

Efter frokost vil blive omtalt, hvorledes man praktisk gennemfører et Lean/Six Sigma projekt, hvilke elementer det skal indeholde og hvilke fremgangsmåder og roller, der er i et projektforløb, for at det kan blive gennemført med succes.

Herefter bliver der et indlæg omkring praktisk optimering af procesanlæg ved hjælp af Lean og Six Sigma, med udgangspunkt i forholdene på Novozymes. Der vil således blive givet eksempler på, hvilke forskellige værktøjer som med fordel kan anvendes i procesin-

MÆLKERITIDENDE 2006

dustrien, men med udgangspunkt i, at Lean Thinking først og fremmest er en kultur og en tankemåde, hvor nøgleordene er flow og værdiskabelse.

I et Lean procesflow er målet at skabe flow i processerne og undgå opbygning af lagre og ventetid. Opbygning af lagre og ventetid er oftest et symbol på uforudsigelighed og uafstemte flows i delprocesserne. Six Sigma kan bruges til at skabe forudsigelighed og Lean værktøjer kan bruges til at afstemme flows, således at ”varer i arbejde” ikke ophobes under processen. I Novozymes arbejdes der både med Lean og Six Sigma og her har man erfaret, at de to begreber brugt i kombination, kan være meget vigtige værktøjer i forbindelse med procesoptimering.

Efter en kort kaffepause vil der blive et indlæg omkring praktisk procesoptimering på en mejerivirksomhed ved hjælp af Six Sigma og APV’s Black Belt koncept. I indlægget vil der blive taget udgangspunkt i de erfaringer man har opnået på Arla Foods, Hjørring Mejeri med procesoptimering. Der vil således blive omtalt, hvilke overvejelser man skal

gennemføre som ledelse med hensyn til mål og afgrænsninger for et sådant arbejde. Endvidere vil der blive redegjort for, hvorledes arbejdet organiseres, og hvorledes tildeling af ressourcer og kompetencer sikres. Endelig vil der blive givet en kort gennemgang af udvalgte fokusområder og de resultater der er opnået gennem optimeringsarbejdet.

I mødets sidste indlæg vil APV Invensys give en række praktiske eksempler på procesoptimering fra en række mejerivirksomheder, og hvilke erfaringer og resultater man har høstet igennem dette arbejde.

For personlige medlemmer af Danmarks Mejeritekniske Selskab er prisen for deltagelse i mødet kr. 1.495,00 og for ikke-medlemmer kr. 1.995,00.

Tilmelding kan ske via selskabets hjemmeside www.mejeritekniskselskab.dk eller ved henvendelse til sekretariatet.

Tilmelding bedes foretaget snarest muligt og senest så sekretariatet har tilmeldingen i hænde den 2. februar 2006.

Betaling skal først ske ved anfordring, der samtidig er bekræftelse på deltagelse. ■

Program Kl. 09.45 Registrering og kaffe.

Kl. 10.00 Velkomst og præsentation af dagens program. v/adm. direktør Peter Vammen, Schultz Grafisk, Albertslund.

Kl. 10.10 Introduktion til Lean Thinking. v/civ.ing. Boris Wortmann, Teknologisk Institut, Århus.

Kl. 10.50 Introduktion til Six Sigma. v/konsulent, cand.scient. Annette Kjærgaard, Teknologisk Institut, Århus.

Kl. 11.30 Samspillet mellem Lean og Six Sigma. v/konsulent, cand.scient. Annette Kjærgaard, Teknologisk Institut, Århus.

Kl. 12.00 Frokost.

Kl. 13.00 Indhold, fremgangsmåder og roller i Lean Six Sigma-projekter. v/Performance Service Manager Rolf

Sleimann Taylor, APV Invensys, Silkeborg.

Kl. 13.40 Praktisk optimering af procesanlæg ved hjælp af Lean og Six Sigma. v/kvalitetschef Line Sandberg, Novozymes A/S, Bagsværd.

Kl. 14.20 Kaffe.

Kl. 14.40 Praktisk procesoptimering på mejerivirksomhed ved hjælp af Six Sigma og APV’s Black Belt koncept. v/mejerichef Niels Henrik Pihl, Arla Foods, Hjørring Mejeri.

Kl. 15.10 Praktiske eksempler og erfaringer fra mejerivirksomheder på procesoptimering. v/Performance Service Manager Rolf Sleimann Taylor og Performance Service, procesteknolog Tom Clausen, APV Invensys, Silkeborg.

Kl. 15.50 Afslutning.

Med venlig hilsen DANMARKS MEJERITEKNISKE SELSKAB Vesterbrogade 2 B, 1620 København V, Tlf. 33 36 40 00, fax 33.36.40 01, e-mail dms@mejerierne.dk

MÆLKERITIDENDE 2006

NR. 1

7

Dansk osteproduktion 1750-1950

En glorværdig historie I Om osteproduktionen i Danmark efter 1750-erne og indtil 1950’erne. Første del af artiklen omhandler perioden ca. 1700-1900.

Af fhv. forstander J. M. Buch Kristensen, Dalum

Fødevarer med historier Det er vigtigt, at vore fødevarer er sunde, har variation, særpræg og velsmag. I dag er det et ekstra plus, hvis de også har en historie.

Dansk osteproduktion har en historie, endda en glorværdig historie!

Et formål med denne artikel er at mane et meget almindeligt udsagn i jorden: ”At den eneste ost, danskerne har udviklet, er Fynsk Rygeost, og ellers har vi bare efterabet, hvad der har været kendt i udlandet i mange år”.

Selvom dansk osteproduktion oplevede en sen udvikling i forhold til andre væsentlige ostelande som Frankrig, Italien og Schweiz, er det ikke ensbetydende med, at danske oste ikke også har en glorværdig historie.

Jeg har valgt at koncentrere mig om perioden fra 1700-tallet og indtil ca. 1950’erne, fordi det netop er i disse år, at grundlaget for den moderne danske osteproduktion skabes.

Det er i denne periode, at dansk osteproduktion udvikler sig til at blive det, vi kender. I dag har vi en kæmpe variantrigdom - ca. 50 forskellige ostesorter. Danmark er en af verdens største osteeksportører, (over 250 mio. kg/år), og danskerne er blandt verdens største ostekonsumenter med ca. 16 kg ost pr. person om året.

Hollænderier og kvægpest Første halvdel af 1700-tallet prægedes af ”Hollænderier” i dansk land- og mejeribrug. Hollænderi er en forpagtning af malkekvæget. Hollænderiet opstod i Holland i det 12. århundrede og kom til at betyde en fremgang for mejeridriften i Danmark. Senere benyttedes udtrykket Hollænderi som dækkende for mejeri.

I perioden opstår større interesse for mejeridrift, især på Sjælland, Fyn og øvrige øer, på bekostning af studedrift. Årsagen var en større told på stude til udførsel til Tyskland.

Fra 1750’erne hærgede en kvægpest. For de første 7 år af sygdomsperioden anslås tabene til ca. 2 millioner dyr. Selvom mange af de døde dyr var stude, døde også mange mal-

8

NR. 1

kekøer, derfor faldt mælkeproduktionen efter 1750.

I 1774 var der ca. 250.000 malkekøer i Danmark. I 1837 var tallet steget til ca. 575.000.

Den væsentligste årsag var bondens frigørelse og indførsel af nyt avlskvæg fra Holsten og Schweiz.

Den overvejende produktion i 1700-tallet var smørproduktion og lidt osteproduktion.

Ostene, der blev produceret, var hovedsagelig surmælksostene: Knapost og Skørost.

Mejerskerne og husmødrene fremstillede selv løbe af tørrede kalvemaver, som de klippede i stykker, hvorefter de udtrak løbeenzymet ved at lægge de ituklippede kalvemaver i saltlage.

Ost med safran og nelliker De kendteste løbeoste i 1700-tallet var: Thybo-osten, Degneosten fra Hjallese og Præsteosten fra Særslev, der var fremstillet af uskummet mælk. Især var Thybo-osten kendt, og den eksporteredes endda til England og til Pavens hof i Rom fortæller historieskriveren Olaus Magnus, der var kardinal ved pavehoffet. Thybo-osten var en æltet ost, der foruden salt var tilsat krydderier som safran og stødte nelliker. Osten vejede ca. 32 kg og var fremstillet af frisk, fuldfed mælk.

Det kgl. Danske Landhusholdningsselskab udskrev en priskonkurrence for at forbedre osteproduktionen i 1791. Birkedommer O. Lemvigh vandt med en omtale og beskrivelse af produktionsfremstillingen for Thyboosten. Thybo-osten havde sin glansperiode fra 1750’erne til 1840’erne.

Fåremælksoste med anis Den lækreste ost er ”Den sjællandske Fåremælksost”, fortæller historikeren Olaus Olavius i 1780 i en beskrivelse af 24 forskellige ostesorter fra de danske riger. ”Den sjællandske Fåremælksost”, som den blev kaldt, var hvid med en sej skorpe. Den blev krydret med anis, kommen og nellike. Osten blev fremstil-

MÆLKERITIDENDE 2006

let over hele landet. Den vejede ca. 1 kg på Sjælland og 6 kg i det øvrige land. Osten blev lavet af fåre- og komælk i forholdet 1:5, idet de bedste malkefår gav 3 potter mælk dagligt (1 pot = 0,9661 liter), og de bedste køer gav 16 potter dagligt.

Herregårdsmejerier og engelske oste Fremstilling af magre ostesorter, fremstillet af håndskummet mælk, var den almindeligste osteproduktion i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Omkring 1800tallet begyndte ejerne af flere herregårdsmejerier og enkelte gårdmejerier imidlertid at interessere sig for en efterligning af federe udenlandske oste, især engelske. Det drejede sig bl.a. om: • Godsejer Constantin Bruun, Antvorskov: Forsøg med ost af Gruyeretype.

• Baron Selby, Bekkeskov: Ostning på ”engelsk maner”. Fremstilling af ost af Chester- og Glouchestertyper.

• Præstefruen Maren Blicher, Vorning: Guldmedalje for Glouchester-ost.

• Etatsråd og godsejer N. Hofman Bang: Mejeriforsøg med fede oste.

• Professor B. S. Jørgensen på Knabstrup: Forsøg med Gouda ost, Schweizerost og Parmesan ost. Offentliggjort 1840 i ”Tidsskrift for Landøkonomi”.

I 1845 fik englænderen John Hall 200 rigsdaler for at lære N. Hofman Bang om fremstilling af Glouchester-ost.

Uddannelse og lærebøger Tiden efter 1850 favoriserede mejeribruget, fordi flæskeprisen steg 8,5 %, smørprisen steg med 22 %, mens prisen for korn ikke steg ret meget. En række fremsynede godsejere og forpagtere lagde derfor produktionen på herregårdene om til mejeribrug. Som eksempel kan nævnes godsejerne og forpagterne: J.B.Andersen på Gunderslevholm, O. Lawaetz på Kalundborg Ladegård, E. Valentiner på Geddesdal og E. Tesdorpf på Orupgård.

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab, der var stiftet i 1769, prægede udviklingen i tiden efter 1850. I 1860 ansattes Danmarks første mejerikonsulent: Th. R. Segelcke.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole blev oprettet i 1858. Indtil da var den højere mejeriuddannelse blevet varetaget på Polyteknisk Læreanstalt (i dag DTU). Nu blev mejeriuddannelsen en del af uddannelsen til landbrugskandidat indtil 1921, hvor me-

MÆLKERITIDENDE 2006

jeribrugskandidatuddannelsen blev oprettet.

Herefter blev flere landbrugsskoler og mejeriskoler oprettet. Man daterer den moderne landbrugsskoles oprettelse til 1867, det år Lyngby landboskole blev stiftet. I 1879 blev Ladelund Landbrugs- og Mælkeriskole oprettet og i 1889 Dalum Mejeriskole.

Der kom i perioden 1830-80 tillige en række nye lærebøger i ostefremstilling. Tyskeren J. D. Martens udsendte i 1830 en lærebog i fremstilling af ost. Den blev i 1845 oversat til dansk. Landbrugslærer Duncan fra ”Det teoretiske landbrugsinstitut” i Odense udgav i 1863 en lærebog i fremstilling af ost.

Godsejer O. Lawaetz, Kalundborg Ladegård skrev i 1880 bogen ”Anvisning til Kvægavl og Mejeribrug”, som udførligt beskriver fremstillingen af danske oste.

Pionerer En af de største pionerer inden for dansk osteproduktion, fru Hanne Nielsen på Havartigård, begyndte i 1864 at fremstille Schweizerost, Myseost, Chester-ost, Camembert samt ost af Gorgonzola- og Roqueforttyperne. Især blev hun dog kendt for en Christian den IX ost med kommen, som var fremstillet af 80 % sødmælk og 20 % kærnemælk. Hanne Nielsen døde i 1903.

En anden væsentlig pioner fra denne periode var Chr. A. D. Hansen. Han producerede i 1874, som den første i hele verden, fabriksfremstillet løbe.

I 1876 igangsatte grosserer Gunni Busch en række forsøg med fremstilling af Gouda ost, og han fik hollandske mejersker hertil for at lære danske mejersker, hvorledes de kunne fremstille gode oste.

Is og vand Efter 1860’erne slog en ny metode an til behandling af mælken på herregårdene: Is- og vandsystemet med forbillede i metoder fra USA og Holland. Mælkespandene med den nymalkede mælk henstod i koldt vand, helst med isstykker, til mælken skulle bruges. Det betød, at mælken ikke blev sur og derfor var velegnet til smør- og ostefremstilling.

Hovedproduktionen i dansk mejeribrug var smør. Den totale osteproduktion var kun på ca. 10 mio. kg årligt. Der var derfor overskudsindførsel af ost indtil 1913.

Andelsmejerierne I perioden fra 1880’erne spillede andelsmeje-

NR. 1

9

Det betød en voldsom forbedring af ostekvaliteten, at man på gårdene begyndte at afkøle mælken ved vand- eller issystemet. rierne den helt store rolle i dansk mejeribrug.

I 1882 var der 3 andelsmejerier, i 1890 var der 711, og i 1930 var der 1.388 andelsmejerier.

Andelsmejerierne interesserede sig dog især for smørproduktion i de første mange år.

Allerede før andelsmejeriernes fremkomst startede man med at afholde osteudstillinger.

I 1890’erne blev osteudstillingerne et fast led i de årlige provinsielle udstillinger. I 1896 begyndte de såkaldte ”Forsøgsostninger” med efterfølgende bedømmelser, og fra 1901 blev der arrangeret ostelagerbedømmelser i tilknytning til forsøgsostningerne.

De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation, i dag Mejeriforeningen, blev dannet i 1912.

Skummetmælksoste og kornlagring I perioden fra 1880’erne til 1915 spillede den magre skummetmælksost stadig hovedrollen, men mejerierne begyndte dog så småt at blande sødmælk i skummetmælken. Kun

Op til 1930’erne var hovedproduktionen af ost i Danmark: Maribo.

10

NR. 1

de færreste dristede sig til at bruge mere end 10-20 % sødmælk, for fløden skulle jo bruges til smør til England. Ostene fremstilledes i de såkaldte gouda-, steppe- eller taffelforme, dvs. flad cylinder, firkantet eller aflang rektangulær form. Mejeriejer P. Trock, Svendborg fremstillede dog fuldfed Emmentaler ost med succes.

En del mejerier fremstillede også sødmælksoste til landmænd, der ønskede at få særligt gode oste fx til jul. Landmændene fik disse oste med hjem for selv at færdiglagre dem. Det skete hyppigt i korndyngen på stuehusets loft, hvor der var konstant temperatur og fugtighed. Ostene fik en helt speciel unik smag efter sådan en lagring.

I perioden 1914-1918 under 1. Verdenskrig fordobledes osteproduktionen i Danmark fra 15 til 30 mio. kg, da der var mangel på foder til svinene og derfor nedgang i svineproduktionen. Det betød mindre interesse for skummetmælk til svinene. Ostemejeriernes antal steg derfor fra 600 i 1914 til 900 i 1918.

I 1914 kom der forbud mod eksport af mager ost. I 1915 måtte kun ost med 20 % sødmælk eksporteres, fordi man ønskede at sikre det hjemlige forbrug under krigen. Fra 1917 måtte kun autoriserede eksportfirmaer eksportere ost. Resultatet var, at eksporten blev tidoblet fra 310 tons i 1913 til 3113 tons i 1918.

MÆLKERITIDENDE 2006

Op til 1930’erne var hovedproduktionen af ost i Danmark den æltede ost, der havde navnet ”Dansk Goudaost (æltet)”. Osten fik i 1952 navnet Maribo. Kun 5-6 % af osteproduktionen var opstukken ost.

Specielle oste Efter 1920’erne begyndte fremstilling af ost af Roqueforttype, Camembert og specielle ostesorter at spille en rolle.

Først i 1919 kunne man købe oliekager til foderbrug. Den gennemsnitlige mælkemængde pr. ko steg straks til 1810 kg/ ko.

Osteproduktionen steg i Danmark indtil 1921. Derefter faldt den igen, og først under 2. Verdenskrig nåede osteproduktionen niveauet fra 1921.

Mejeriejer Marius Boel udførte i 1927 verdens første forsøg med homogenisering af ostemælk til ost af Roquefort-typen. Det betød, at han fremstillede en helt ny ost! I 1952 fik den navnet Danablu. Osten blev senere én af Danmarks to eneste oste med EU-betegnelsen: ”Beskyttet Geografisk Betegnelse” (BGB).

I mellemkrigsårene havde Danmark en god eksport til England af Roquefort (i dag Danablu) og ost af Gouda-typen (i dag Maribo) til Tyskland.

Kvalitet, eksport, lovgivning De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation arbejdede i mellemkrigsårene hårdt for at fremme eksporten og kvaliteten af ostene.

Man iværksatte bl.a. osteforsøg.

Der kom en ny lov i 1921 om udførsel af ost. Mejerierne fik anmeldepligt for salg og eksport. Ostene opdeltes i typer efter fedtindhold i stedet for sødmælksindhold. Der blev godkendt fem typer: 45+, 30+, 20+, 10+ og skummetmælksost. Uden for nummer var ost af Roqueforttype 50+, Gervais og Quarg.

Ostene skulle mærkes med procent fedt i tørstof og kontrolnummer, samt produktionsuge, og Statens Ostekontrol blev oprettet.

Danske oste med en lang historie I perioden mellem 1750’erne og begyndelsen af 1900-tallet blev der på forskellig måde arbejdet på at fremstille gode danske oste.

Arbejdet var i nogen grad hæmmet af, at fokus i høj grad var på smørfremstillingen og smøreksporten. Fløden skulle bruges til smør til eksport og skummetmælken til foder til svinene. Det var der bedre økonomi i end at bruge sødmælken til ost.

MÆLKERITIDENDE 2006

Som det fremgår af ovenstående, blev der alligevel lagt et fremragende arbejde i at udvikle osteproduktionen. Grundlaget for den aktuelle danske osteproduktions succes blev lagt fra 1750’erne og fremefter. Når man i dag efterspørger oste med historie, er der en lang interessant historie at øse af.

Der er en række gode danske oste med en lang historie, som i dag næsten er glemt. Et eksempel er den æltede Maribo ost, som næsten ikke fremstilles mere, i alt fald ikke som en æltet ost skal fremstilles. En vellagret Maribo ost er en fantastisk dejlig ost. Maribo eller æltet Gouda som den tidligere blev kaldt, var Danmarks mest producerede ost indtil 1950’erne. Nævnes må også Thybo-osten, der så tidligt som i 1500-tallet var kendt viden om, og som allerede dengang blev beskrevet ved Pavens hof i Rom som den bedste ost i Norden.

Det var almindeligt i Fårevejle i Odsherred på Sjælland i 1800-tallet, at man brugte at blande fåremælk i komælken til ost for at forbedre smagen. Flere mejerier er i dag vendt tilbage til den tradition for at fremstille oste med en unik smag. Fåremælken bibringer ostene en mere sødlig smag, der minder om brændt karamel eller karamelliserede løg.

Der er således mange muligheder for at bruge historien til nytænkning.

Dansk mejeribrug har i over 100 år været fokuseret på eksporten og de krav, eksportmarkederne har stillet. Nu er fokus imidlertid rettet imod, at vi i stigende grad har behov for at fortælle historier om os selv gennem det, vi køber og konsumerer. Derfor ønsker vi at købe fødevarer, i det aktuelle tilfælde oste, med en historie. En god ost skal fortælle en historie om, at den er skabt bl.a. ved daglig omhu og generationers erfaring.

Fremstilling af Danablu på Marslev mejeri. Danablu ostens ”opfinder” Marius Boel ses med ryggen til.

Fortsættes i næste nummer.

NR. 1

11

Mere mælk finder vej til ostekarrene I perioden 1995 – 2004 steg verdens samlede mælkeproduktion – inklusive mælk fra bøfler, får og geder – med 14% til 613 mio. ton. I samme periode steg den globale osteproduktion med 23% til 17,8 mio. ton. Det betyder, at ca. 40% af den forarbejdede mælk nu finder vej til oste karrene. Det fremgår af en omfattende rapport, udarbejdet af Mejeriforeningen i Danmark. Denne rapport blev i september 2005 fremlagt af afdelingschef H. Herlev Sørensen på IDF’s årsmøde i Canada.

Af Henning Mortensen

Tabel 1: Verdens osteproduktion 1995 - 2004.

12

NR. 1

Til trods for en uændret mælkeproduktion i EU i perioden 1995 – 2004, på grund af kvotesystemet, er det i EU den største tilvækst i osteproduktionen finder sted. I EU-15 blev der i 2004 produceret 1,2 mio. ton mere end 10 år tidligere, eller i alt 7,5 mio. ton. Det svarer til 42% af den samlede verdensproduktion. Når de ti nye EU-lande for alvor kommer i omdrejninger – og i disse lande er både produktionen og forbruget stærkt stigende – vil mere end 50% af verdens osteproduktion finde sted inden for dette markedsområde.

Ikke mindst den polske osteproduktion er efter EU-medlemsskabet nærmest eksploderet og nåede i 2004 med 502.000 ton ca. 50% af den samlede osteproduktion i EU-10.

er primært den meget store stigning i produktionen af Mozzarella til fast-food industrien, der befordrer væksten.

Interessant er det også at betragte udviklingen i den egyptiske osteproduktion, der i perioden næsten er blevet fordoblet og nåede 661.000 ton i 2004, tæt på den hollandske produktion.

Også den kinesiske osteproduktion er på stærk ekspansionskurs og ventes næsten fordoblet i det kommende 10-år. Hvilke perspektiver ligger der ikke her på sigt, hvis blot osteforbruget blandt Kinas ca. 1 mia. mennesker nærmer sig det japanske forbrug. I Japan var ost i 1945 et nærmest totalt ukendt produkt.

USA i front Som enkeltland er USA nu suverænt verdens største osteproducerende land med 4,4 mio. ton i 2004, efterfulgt af Tyskland, Frankrig og Italien. I nævnte 10-års periode var den årlige tilvækst i USA på 2,5% mod 1,9% i EU. Det

Fortsat signing I følge OECD kan osteproduktionen forventes at stige med ca. sammme hastighed i det kommende 10-år. Organisationen forventer en årlig stigning på 1,8%. Stigningstakten ventes at tage af i EU-15 og kun være årligt

’000 ton EU-15 EU-10 Øvrig Vesteuropa Balkan Europæisk CIS USA og Canada Latinamerika Afrika Indien og Kina Japan Øvrige Asien Australien og New Zealand Verden total

1995 1998 2000 2002 2004 6.289 6.552 6.816 7.111 7.463 641 858 870 966 966 225 249 261 266 246 197 179 148 141 141 606 517 532 710 749 3.807 4.080 4.431 4.576 4.717 817 898 975 911 896 593 644 711 792 915 185 174 206 225 232 105 124 126 123 125 608 645 658 678 681 432 574 670 738 649 14.506 15.492 16.402 17.236 17.778

04:95 119 151 109 71 124 124 110 154 126 119 112 150 123

MÆLKERITIDENDE 2006

’000 ton 1995 1 USA 3.493 2 Tyskland 1.420 3 Frankrig 1.593 4 Italien 982 5 Holland 680 6 Egypten 344 7 Polen 354 8 Rusland 477 9 UK 354 10 Australien 234 11 Argentina 369 12 Canada 313 13 Danmark 311 14 New Zealand 197 15 Grækenland 224

2004 04:95 4.357 125 1.852 130 1.840 115 1.320 134 670 99 661 192 520 147 483 101 370 105 364 155 360 98 360 115 335 108 285 144 247 110

Tabel 2: Verdens største osteproducerende lande.

0,7% mod slutningen af perioden, i øvrigt på linie med udviklingen i den russiske produktion.

I USA ventes stigningen at fortsætte med uformindsket styrke, dvs. en årlig vækst på ca. 2,4%. Også i Afrika – igen anført af Egypten – vil stigningen være markant med 3,9% årligt. Også i New Zealand ventes en betydelig vækst på 4,2% årligt frem til 2015. Og befolkningen i Kina er som nævnt også godt på vej til at blive større ostespisere, foreløbig med en forventet fordobling af produktionen i det næste 10-år.

Vækst ’000 ton 2004 2014 ’04-’14,% Verden total 17.498 20.981 19,9 EU-15 7.410 8.208 10,8 EU-10 914 1.116 22,1 Rusland 334 357 6,9 USA 4.019 5.114 27,2 Canada 331 364 10,0 Argentina 382 532 39,3 Brasilien 498 642 28,9 Afrika 726 1.066 46,8 Kina 252 473 87,7 Japan 140 164 17,1 Australien 363 433 19,3 New Zealand 284 428 50,7 Tabel 3: Prognose for verdens osteproduktion 2004 – 2014.

MÆLKERITIDENDE 2006

Frisk ost vinder frem Det fremgår af rapporten, at det navnligt er produktionen af frisk ost, der procentuelt viser den største stigningstakt, med 2,9%.

Det er navnligt typer som frisk Mozzarella, Ricotta og Cottage Cheese, der er i vækst, et vidnesbyrd om en betydelig udvikling i ostens anvendelse inden for ingredienser og food-service sektoren.

Det er dog stadig de faste og halvfaste oste, der dominerer produktionsbilledet, med 51% af produktionen og en årlig tilvækstrate på 1,9% fra 1995 – 2004.

Derimod synes produktionen af blåskimmeloste (Roquefort, Gorgonzola, Stilton, Danablu etc.) at være trængt i defensiven. Her nåede produktionen på verdensplan i 1999 ca. 161.000 ton, men er siden stagneret til en årsproduktion på ca. 141.000 ton. Ostesmagen ændrer sig tydeligvis i retning af de mere milde smagsnuancer.

Stigende pr. capita forbrug I de fleste lande vokser osteforbruget, ikke blot i absolutte mængder, men også pr. indbygger. Kun i Israel, New Zealand og Argentina er der en mindre tilbagegang.

I EU-15 var forbruget i 2004 med 19,1 kg/ indbygger ca. 2,5 kg højere end i 1995. Også i EU-10 er osteforbruget steget markant, efter den frie adgang til ost fra det gamle EU. I USA nåede forbruget i 2004 et foreløbigt højdepunkt med 15,7 kg/indbygger. Fortsætter fremgangen på den anden side Atlanten vil amerikanerne snart overhale det gamle Europa i osteforbrug.

Verdens største osteelskere – målt på forbrug – finder vi nu i Grækenland, med 28,7 kg/indbygger i 2004, godt hjulpet på vej af en betydelig stigning i levestandarden, efter tilslutningen til EU. Her har man nu overhalet Frankrig, som med 24,5 kg ikke længere indtager den førsteplads, som de altid har anset for noget næsten naturgivent. Men det er som bekendt de færreste grækere, der ikke skal have den daglige skive hvid ost, hvis livet skal have mening. Klimaet og de tilhørende solmodne tomater samt friskpresset olivenolie indbyder unægteligt også til det.

Ingredienser og food-service Hovedårsagen til det stadig stigende osteforbrug næsten overalt på kloden skal vi finde i udviklingen af oste til ingrediens- og food-service industrien. Ost er jo som bekendt en god

NR. 1

13

smagsgiver, foruden dens ernæringsmæssige høje værdi. Det ser ud til at mejeriindustrien har været dygtige til at se de muligheder som denne voksende industri rummer. McDonald med i dag 30.000 restauranter kloden rundt har været foregangsvirksomhed. Pizza-industrien ligeså. I dag anvendes 70 – 75% af den amerikanske osteproduktion som ingredienser i disse industrier. Tænkt så hvad et større amerikansk hjemmeforbrug – og det er godt på vej – af ost rummer af potentiale.

Også i Italien anvendes nu over 50% af osteproduktionen som ingredienser i pizza, pastaretter, lasagne etc.

Stigende verdenshandel I perioden fra 1995 til 2003 steg verdenshandelen med ost med 37%. Handelen er steget både i 5-års perioden efter 1995, hvor GATT-aftalen fra samme år skulle implementeres. I denne periode skulle eksportsubsidierne reduceres med 36% fra niveauet i 1986 –1990. Endvidere indeholdt GATT-aftalen forskellige former for øget markedsadgang. I perioden med øget liberalisering steg verdenshandelen procentuelt betydelig mere end produktionen.

Mange spillere på verdensmarkedet har øget deres handel med omverdenen betragteligt i perioden. New Zealand og Australien har sammenlagt næsten fordoblet deres eksport, et meget synligt resultat af GATT/WTO aftalen fra 1995. Hvis ellers man kan enes om en ny WTO-aftale, vil denne sikkert yderligere forøge handelen med ost mellem verdensdelene i det kommende 10-år, og formentlig igen med NZ/Aus. som de store vindere.

Eksportstøtte fjernes WTO-mødet i Hong Kong kort før jul sluttede med en topmødedeklaration, der løste nogle af forhandlingernes knaster samt angi-

Tabel 4: Verdenshandelen med ost 1995 – 2004.

14

NR. 1

’000 ton Total USA Canada Argentina EU-15 EU-10 V.Europ.,iøv.

New Zealand Australien

1995 1.006 33 14 24 528 87 66 153 102

2000 1.280 48 28 22 458 128 77 262 219

ver i hvilken retning, der skal arbejdes videre.

Slutdatoen for en endelig aftale skal nu være på plads senest 30. april 2006, altså om godt og vel tre måneder!

Set fra et mejerisynspunkt var den væsentligste beslutning i Hong Kong at al eksportstøtte skal udfases senest i 2013. Årstallet er ikke tilfældigt. EU’s nuværende budgetramme for landbrugsområdet udløber i 2013, og Frankrig ville under ingen omstændigheder ændre på denne ramme.

I dansk mejeribrug tager man den nye WTO-aftale til efterretning. ”Vi svømmer ikke over af begejstring. Men til gengæld er der tale om en rimelig og fornuftig aftale, der giver danske eksportmejerier den fornødne tid til at omstille sig”, lyder kommentaren fra afdelingschef Keld Winther Rasmussen, Økonomisk-Politisk sekretariat i Mejeriforeningen.

I Mejeriforeningen betragter man aftalen om eksportstøttens afskaffelse som en indrømmelse fra EU’s side i WTO-forhandlingerne.

Og defor forventer man, at de andre parter i WTO kommer med nogle indrømmelser i de forhandlinger, som fortsætter i det nye år. ”I sit udspil til reduktion af toldsatser har EU allerede strakt sig så langt, som det kan lade sig gøre inden for den reform af landbrugspolitikken, som man vedtog inden den aktuelle WTO-runde. Man skal huske på, at EU’s landbrugsreform i sin tid blev vedtaget for at imødekomme de krav, den aktuelle WTO-runde ville stille til EU”, siger Keld Winther Rasmussen.

Hvad har omverdenen her at tilbyde EU? Det er centralt for den videre udvikling også af EU’s osteproduktion.

Keld Winter Rasmussen er ikke i tvivl efter Hong Kong: ”WTO har stadig de vanskeligste forhandlinger til gode.” ■

2003 1.375 52 12 21 510 172 70 269 208

2004 1.324 61 11 31 568 73 240 247

04:95 132 185 80 128 108 111 157 242

MÆLKERITIDENDE 2006

Improving the quality of food and health for people all over the world Commercial Development Food Cultures is a global team of experienced and highly motivated colleagues. We are the strategic unit responsible for all products as well as marketing and business development activities within cultures for the dairy, meat and wine industries.

Our objective is to ensure an excel-

Product Manager Cheese Cultures We are looking for an experienced Product Manager for an open position in Commercial Development Food Cultures in Hørsholm. You will be overall responsible for the day-to-day global activities in the Cheese Culture product range.

As Product Manager you refer to the Marketing Manager Cheese Cultures.

lent match between the requirements in the markets and the products and services provided.

Chr. Hansen A/S is an international company which produces and sells natural ingredients such as bacterial cultures, enzymes, natural colours and flavours.

Our activities are based on intense research and our knowledge of biotechnology is used in ingredients for food and health food as well as in agricultural products. We are the market leader in numerous areas and employ 2,600 people in 30 countries.

Chr. Hansen A/S

Area of responsibility You will manage day-to-day activities in all stages of the product’s life cycle and continually optimize the product range to increase sales and market share. You will introduce new products to the market, including packaging, inventory levels and product tracking. You will coordinate the development of sales tools. Along with the Marketing Manager, you will define the need and opportunities for new culture development activities and participate in the product development process.

Furthermore you will participate in seminars and exhibitions, when relevant.

Qualifications and personal profile We expect you to have experience from a marketing function in an international company in the dairy or other food industry or relevant cheese industry experience.

You hold a master’s degree in dairy or microbiology and you speak and write English fluently. You work systematically and as a person you can be described as innovative, self-motivated and result oriented. You are ready to travel 30-40 days per year.

If you have any questions, please contact Mike Neu at +45 4574 7403. Please apply on-line and send it no later than 31 January 2006.

Human Resources Bøge Allé 10-12 DK-2970 Hørsholm Read more - and apply for the job at

MÆLKERITIDENDE 2006

www.chr-hansen.com

NR. 1

15

Kort fortalt Hirtshals overtager Ingstrup Den 20. december sidste år overtog Hirtshals Ingstrup Mejeri, som siden den 8. november har været i betalingsstandsning. Hirtshals bød syv mio. kroner. Buddet omfatter bygninger, inventar og Ingstrups varelager. Det er også en del af aftalen, at flere af de nuværende medarbejdere fortsætter.

Med overtagelsen får Hirtshals Andelsmejeri også ost i sit sortiment.

Efter at de to mejerier er slået sammen, skal al mælken leveres til Hirtshals Andelsmejeri, som sender videre til Ingstrup. I forbindelse med betalingsstandsningen valgte 5 mælkeproducenter at gå over til Arla Foods.

I anledning af at Mejerichef Erik Møller Madsen takker af og går på pension, vil der være afskedsreception på Hotel Hjedding, Storegade 19, 6879 Ølgod fredag den 27. januar 2006 kl. 13.00-16.00 Med venlig hilsen Arla Foods amba

16

NR. 1

Feta-sagen tabt EF-Domstolen vil ikke lade Mejeriforeningen gøre et forsøg på at vinde retten til feta navnet.

I oktober vandt Grækenland retten til feta-betegnelsen i en sag mod Danmark og Tyskland, men Mejeriforeningen havde stadig sin egen sag om samme emne. Men EF-Retten har strammet op på, hvem der må anlægge sager. Det gælder nu kun de, der er direkte og individuelt berørt. De danske producenter er nok direkte berørt, men da de er flere, er de ikke individuelt berørt.

Derfor vurderer Mejeriforeningens afdelingschef i Bruxelles, Hans Bender, at det sidste slag i feta-krigen er tabt.

Thise udvider for millioner Thise investerer i år knap 60 mio. kroner i en stor udvidelse af mejeriet. Der skal bygges et helt nyt produktionsanlæg, herunder ny indvejningsterminal, skummesal, tapperi, kølerum til færdigvarer, lagerrum til oste samt nyt rum til emballage, fortæller mejeriets bestyrer Poul Pedersen til dagbladet Børsen.

Udvidelsen på i alt 4.500 kvadratmeter skal stå færdig sidst i 2006.

Det økologiske Thise Mejeri har 64 andelshavere, som i 2005 fik en afregningspris på 2,84 kr. pr. liter mælk. Virksomheden har øget salget med 35 mio. kroner fra 148 mio. til 183 mio. kroner i regnskabsåret 2004-2005. Resultatet før skat er opgjort til godt 6 mio. kroner.

Epokegørende ny mælk Arla Foods nye Mini30 mælk er nu kommet i handlen. Arla Mini30 er en epokegørende ny mælk med 30% færre kalorier end almindelig

minimælk, men har bibeholdt bl.a. alle proteiner og mineraler - samt 95% af det vigtige kalcium.

Arlas nyudviklede teknik gør det muligt at filtrere en del af mælkens naturlige mælkesukker fra, så kalorieindholdet reduceres med 30%, samtidig med at mælkens gode egenskaber bevares.

Med det nye produkt håber Arla Foods på bl.a. at nå de mange danske teenagepiger, som ikke drikker den anbefalede mængde mager mælk om dagen. Arla Mini30 er med en literpris på omkring 6-7 kroner ikke meget dyrere end almindelig mælk.

Stort ja til andelsbeviser Andelshavere i Arla Foods har stemt ja til fremover at sætte penge ind på individuelle ejerbeviser i selskabet.

Beløbet på hvert bevis bliver udbetalt, når andelshaveren stopper med at levere mælk til Arla.

I 2005 satte andelshaverne derfor 3 øre pr. kg mælk ind på individuelle ejerbeviser. Beløbet fastlægges af repræsentantskabet år for år. Det er planen, at der maksimalt kan indsættes 30 øre pr. kg årlig mælkeleverance - svarende til, at der bliver indsat på 3 øre pr. kg i 10 år. For en gennemsnitlig andelshaver, der leverer 530.000 kg mælk pr. år, betyder det 15.900 kroner årligt. Når andelshaveren efter en årrække har indsat det maksimale beløb, kan han tage 159.000 kroner med sig, hvis han eksempelvis vil gå på pension. Om ti år kan andelshavernes sparepenge udgøre 25 % af Arlas egenkapital, der i dag er på 7,5 mia. kr.

Nej til funktionelle fødevarer Danskerne er det folkeslag i verden, hvor færrest tror på, at de funktionelle fødevarer giver ekstra sundhed. Vi er også det folk, hvor færrest har hørt om de påståede sundhedsfremmende madvarer, de såkaldte

MÆLKERITIDENDE 2006

funktionelle fødevarer. Desuden er vi - lige bortset fra Italien - det land, hvor flest aldrig køber funktionelle fødevarer, skriver Jyllands-Posten.

Tallene stammer fra en rapport fra analysefirmaet AC Nielsen, hvor 38 lande sammenlignes.

Reception

Samme mælkepris i 2006 Arla Foods afholdt repræsentantskabsmøde i Sverige midt i december 2005. Her blev der lagt op til, at koncernen skal frasælge en række mindre datterselskaber for at gøre virksomheden endnu mere fokuseret. På mødet fik Arlas andelshavere desuden gentaget et løfte om, at de i 2006 kan forvente samme mælkepris som i år (2,28 kr.). Mens der hentes fremgang på de internationale markeder, taber Arla Foods fortsat andele i det danske salg af frisk mælk. Importen af udenlandsk mælk stiger, og flere af de små mejerier har fremgang i deres salg.

Dyr dansk moms

Salgschef Leif Kølbek går med udgangen af januar på pension efter 35 år i AP Pension.

Vi markerer Leif Kølbeks afsked med en reception fredag den 27. januar kl. 14.30-16.00.

Vi glæder os til at få besøg af kunder, forretningsforbindelser og venner af huset.

Østbanegade 135

2100 København Ø Danmark har Nordens laveste føTlf. 3916 5000 devarepriser - var det ikke lige for www.appension.dk momsen. Når den lægges til, ender de danske forbrugere med at betale mere for maden end både svenskere og finner - og 6 % mere end gennemsnittet i EU. Det er dyrt og ud- at fortsætte. Svinekød står for over profil ann Leif af Kølbek.indd 1 eksporten, mens ost valget er endda mindre, viser en15480-AP stor halvdelen undersøgelse fra de nordiske landes står for de 20%. Resten fordeles på konkurrencemyndigheder i den fæl- stort set alle slags fødevarer. Den les rapport ”Nordic Food Markets store stigning skyldes bl.a., at de - a taste for competition”. De dan- østeuropæiske lande efter kommuske forbrugere har langt færre varer nismens fald ikke længere er selvat vælge imellem end forbrugerne i forsynende og derfor har et stort Sverige og Finland - det gælder in- importbehov af fødevarer. den for bl.a. mejerivarer, kød, pålæg og drikkevarer.

Øget eksport til nye EU-lande I de første tre kvartaler af 2005 steg den danske fødevareeksport til de nye EU-lande med 65% til 2,4 mia. kr. Den positive udvikling ventes

MÆLKERITIDENDE 2006

Landbrugsraadet sælger LAU

Landbrugsraadet har besluttet at sælge sin udstillingsvirksomhed LAU Udstilling & Promotion i Virum til Jysk Display A/S i Viborg. Baggrunden for salget er en forventning om stigende konkurrence på udstil-

lingsmarkedet i de kommende år og 04/01/06 stigende krav til omsætningen.

Jysk12:54:33 Display vil fortsætte driften af LAU fra lokaliteterne i Virum, hvor alle 10 udstillingsmedarbejdere fortsatte efter overtagelsen den 1. januar 2006. Navnet LAU Udstilling & Promotion vil også være navnet fremover.

Jysk Display A/S i Viborg er Danmarks største udstillingsvirksomhed med 100 medarbejdere.

Synnøve udliciterer osteproduktion Det går så godt for norske Synnøve Finden, at mejeriet har udliciteret en del af sin osteproduktion for at

NR. 1

17

Mejerist/Mejeritekniker Medarbejder søges til i samarbejde med mig at forestå osteproduktionen på et lille mejeri.

Vi producerer ost 2 dage om ugen, så der kræves interesse for både osteri- og lagerarbejde samt betjening af skummesalen. Vi er ved at opstarte produktion i ostetanke og pressekar.

En medarbejder med erfaringen inden for osteproduktion foretrækkes.

Henvendelse til: Ole Jørn Frederiksen

Jernved Mejeri

Mælkeproducenter bygger ostemejeri Hvad der en gang blot skulle være et mejeri, der kunne afregne jerseymælk retfærdigt, har udviklet sig til verdens største enkeltmejeri, Hilmar Cheese i Californien, som nu bliver endnu større.

Planen er at bygge et nyt mejeri i Texas. Som i Californien skal mejeriet i Texas fremstille oste - især Cheddar. Prisen for det nye mejeri er budgetteret til 1,2 mia. kroner.

Byggeriet er planlagt til at foregå i

flere omgange, og den første etape ventes færdig i efteråret 2007.

Det nye mejeri vil kunne håndtere 2,2 millioner liter mælk årligt, der skal forarbejdes til ca. 80.000 tons ost samt andre produkter. Det er cirka halvdelen af den danske landekvote.

Hilmar Cheese Company blev etableret i 1984 og begyndte sin produktion i 1985. Der er 600 ansatte, og der modtages mælk fra 270 besætninger med over 120.000 køer tilsammen. Den daglige indvejning er i gennemsnit 484.000 liter.

Jernvedvej 242, 6771 Gredstedbro Tlf.: 75 43 53 11

Mejerielev søges Hvis du er interesseret i en uddannelse til mejerist og gerne vil prøve at lave ost og smør, er der en læreplads ledig fra den 1. april 2006, hvor vores nuværende elev skal på mejeriskole.

På Jernved Mejeri er der i alt 6 medarbejdere. Der produceres hjemmemarkedsost og smør efter gamle opskrifter.

Personalia 60 år Mejeriingeniør Frede Hansen, Rødkærsbro, fylder den 31. januar 60 år.

75 år klare efterspørgslen, skriver foodwire.se. Synnøve har indgået en aftale med Ryfylkemeieriet AS om produktion af faste oste efter Synnøves recept. Aftalen gælder i ti år og omfatter ca. 1.300 tons ost årligt.

Forslag til nyt fødevaremærke Den danske forbrugerminister har fremlagt forslag til et nyt fødevaremærke, som får ros af både Forbrugerrådet og erhvervet. Ifølge den reviderede model kan alle fødevarer mærkes med ”mest”, ”mindre” eller ”lidt”. Kategorierne refererer til, om det er en vare man skal spise mest af, mindre af eller lidt af. Det nye forslag opdeler alle fødevarer i 10 produktgrupper. Fx dækker en gruppe færdigvarer og saucer - og en anden gruppe kød, fjerkræ og pålæg.

18

NR. 1

Fhv. arbejdsleder E. Thomsen, Højslev, fylder den 26. januar 75 år.

40 års jubilæum Den 3. januar 2006 fejrer driftsleder Vagn Skovby 40 års jubilæum på Arla Foods ARINCO i Videbæk.

Vagn startede sin karriere i det daværende osteri på ARINCO og var med til at producere den berømte Videbæk-ost. Efter 2 års ansættelse søgte Vagn nye udfordringer som operatør i ARINCOs pulverafdeling, spray 2. I forbindelse med udvidelsen med spray 3 i 1972 deltog Vagn i selve etableringen af anlægget, og efter nogle år som operatør på det nye anlæg blev Vagn udnævnt til forvalter i afdelingen og senere til driftsleder samme sted.

Ansvarsområdet er igennem årene udvidet til også at omfatte pulvernedsækning, færdigvarelager og udlæsning.

Vagn har løbende deltaget i mange af ARINCOs projekter med udbygning af anlæggene, senest har han været projektleder ved udbygning af færdigvarelageret.

Kendetegnende for Vagn er en utrolig stor firmaloyalitet, flid og omhu ved løsning af de stillede opgaver, dette kombineret med en stor systematisk sans og orden samt det faktum, at han aldrig er bange for at give andre en hjælpende hånd, gør, at han er en utrolig værdsat medarbejder og kollega.

Længe inden begrebet firmaets sociale medansvar kom på alles læber, har det været en naturlig sag for Vagn også at give en jobansøger, der måske ikke havde de største boglige evner, eller en, som måske var kommet lidt skævt ind på livet, en chance ved at give ham ansættelse, og så længe vedkommende passer sit job, er det 100% sikkert, at Vagn står bag vedkommende og bakker ham op i enhver sammenhæng.

Fritiden bruger Vagn gerne sammen med familien, og han og Tove rykker tit og gerne ud, når der er behov for pasning af børnebørnene.

I ferierne er turen ofte gået til Cypern, hvor Vagn i sin tid var udsendt

MÆLKERITIDENDE 2006

som FN-soldat, men det er også blevet til rejser til fjernere himmelstrøg som Kina og Venezuela.

Jubilæet fejres med en indbudt reception den 13. januar.

Vi ønsker hjertelig tillykke med jubilæet.

Ulrik Sletten

25 år med saft og kraft Direktør Niels Østerberg kan den 1. januar 2006 fejre 25 års jubilæum hos Orana A/S Da Niels Østerberg den 1. januar 1981 pakkede rygsækken og flyttede fra ungkarlehyblen på Østerbro til Kerteminde, vidste han ikke, at frugter og safter skulle blive så vigtig en ingrediens de næste 25 år af hans liv.

Niels Østerberg

Niels Østerberg er uddannet som Civilingeniør (K) med speciale i fysisk kemi og anvendt matematik. Jubilaren startede sin karriere som udviklingschef for A/S Rynkeby Mosteri. Det har altid været udviklingsarbejdet, der har optaget jubilaren mest, og der er da også flere af de produkter, han har været med til at udvikle, som fortsat er på det danske markedet så som Rynkeby’s Blandet saft C og Tuborg Squash.

På de snart 7 år, Niels Østerberg har været direktør for det selvstændige Orana A/S, er medarbejderstaben vokset til 140. Der er etableret datterselskaber i Vietnam, Indien og Egypten og samtidig med, at der er skabt arbejdspladser i udlandet, så er medarbejderstaben i Danmark steget til over 60 ansatte. Det er meget vigtigt for jubilaren at fremhæve, at det er muligt at etablere arbejdspladser i udlandet, samtidig med at det er muligt at forøge an-

MÆLKERITIDENDE 2006

tallet af arbejdspladser i Danmark. Årsagen til denne succes er Niels Østerbergs evne til at tiltrække de bedste medarbejdere, se mulighederne når de er der, samt endnu vigtigere at udnytte dem. Derudover mener jubilaren, at en god portion flid er nødvendig for at skabe resultater. Orana A/S sælger koncentrater og mejerisyltetøj på over 30 markeder fordelt på Mellemøsten, Asien, Europa og Afrika. Da det er uden for Danmarks grænser, at Orana A/S har sine aktiviteter, så er det også der, jubilaren mener at tiden skal bruges. Det er derfor ikke helt overraskende at jubilaren er bortrejst på dagen.

Jobnyt Pr. 1. december 2005 arbejder Martin Holst Petersen ikke længere i Cheese Ingredients Technology med udvikling og applikation af kulturløsninger til ost Hos Chr. Hansen.

Martin Holst Petersen

Efter 4 år som en del af Chr. Hansens tekniske salgs- og serviceteam inden for ingredienser til ost er Martin Holst Petersen rykket over i den mere udadvendte del af organisationen i salgsafdelingen, hvor han arbejder som Area Sales Manager for Norge og dermed aktivt indgår i det skandinaviske mejerisalgsteam. Martin Holst Petersen er formand for Dansk Mejeriingeniør Forening.

Ny konsulent Mejeribrugets Arbejdsgiverforening har pr. 1. februar 2006 ansat Mads Mark Christensen som konsulent i sekretariatet i København.

Mads Mark Christensen

Mads Mark Christensen, der er uddannet jurist, vil som arbejdsområde primært skulle beskæftige sig med arbejdsretlige forhold, dog i en periode forhold omkring arbejdsmiljø og efteruddannelse i forbindelse med, at Marianne Astrid Eltong er på barselsorlov.

Nekrolog Fhv. direktør for Kraft Foods A/S Peter Andersen, Nr. Åby er død 96 år gammel. Ved Peter Andersens død er dansk ostesalg og dansk osteeksport i den situation, at have mistet sin ”Grå Eminence”.

Allerede sidst i 1940’erne var Peter Andersen ansat hos Peter Jensen A/S i København. Han var ansat i administrationen og som leder af det store ostelager på Sydhavnen, hvor hovedkontoret også lå. Da firmaet blev solgt til Kraft Foods A/S, og man oprettede afdeling i Nr. Åby, blev Peter Andersen ansat der som direktør og leder. En stilling han på mesterligvis udfyldte lige til han gik på pension.

Vi, og hermed mener jeg en stor kreds af mejeribestyrere, der producerede skorpefrie oste, kom tæt ind på livet af ham. Han var i forreste række, da udvalget for skorpefrie oste blev dannet. Et samarbejde hvor både producent og salgsinteresser skulle deles lige. Det var en balancegang, som kun en gentleman kunne gennemføre. Og det gjorde han med stor succes i næsten 30 år. Da der var flest medlemmer var vi 42 mejerier, som producerede omkring 40000 ton ost. Og alle oste blev solgt gennem Kraft Foods A/S. Udover at være en travl direktør hos han eget firma, var der bud efter Peter Andersens organisatoriske

NR. 1

19

evner. Han var i bestyrelsen for grossistforeningen, medlem af osteeksportudvalget og Danablue foreningen. På alle poster en højt respekteret fagmand og dygtig forhandler.

Igennem mere end 25 år havde jeg den glæde, som formand for de skorpefrie mejerier, at arbejde meget tæt sammen med Peter Andersen. Det lå i luften, at interesserne som producent og grossist, sommetider var modsatrettede. Vi havde mangen hårde prisforhandlinger, som dengang kun udgjorde 5 eller 10 øre pr. kg. Men de udgjorde jo en stor procentdel af en kilopris på 2,40 kr. pr. kg. Men disse forhandlinger sluttede altid med et kompromis.

Peter Andersens indstilling og vilje var et samarbejde, hvor begge parter skulle bidrage til et godt samarbejde og et tilfredsstillende resultat.

Jeg beundrede ham for den balancegang og så op til ham som det fine menneske han var.

I de senere år mødtes vi på Mejeriudstillingen i Herning og fik en snak om dagene, der var gået. Og hans høje alder til trods så han godt ud og udstrålede stadigvæk den store personlighed, han altid har været. Vi sender vore tanker til Lise og børn i Nr. Åby og fortæller glad om de mange minder, vi fik lov at opleve sammen med Peter Andersen. Og vi vil mindes ham med stor respekt og glæde. Han var i sandhed en god mand for dansk osteproduktion og osteeksport. Æret være Peter Andersens minde !

Sv. E. Skov

Dødsfald Tidligere mejeribestyrer Thomas Rasmussen, Andelsmejeriet Virkelyst i Aastrup ved Haderslev er afgået ved døden 84 år gammel. Thomas Rasmussen var mejeribestyrer fra 1950 og indtil A/M Virkelyst i 1984 indstillede produktionen. Efter fusionen med Haderslev Mælkecentral fungerede A/M Virkelyst som ostemejeri med hovedproduktion af Havarti oste til det tyske marked.

20

NR. 1

Foreningsnyt Transportgodtgørelse Fra 1. januar 2005 udgør satserne for kørsel i egen bil følgende: 3,30 kr. pr. km til og med 20.000 km årligt.

1,78 kr. pr. km udover 20.000 km årligt.

Mejeribrugets Forårsseminar 2006 afvikles den 13. og 14. marts på Dalum UddannelsesCenter / Dalum Landbrugsskole.

Emnet vil være Modning og holdbarhed – Hvad styrer disse processer i mejeriprodukter?

Program offentliggøres i næste nummer af Mælkeritidende.

Kredsudstilling Årets 2. kredsudstilling afholdes

onsdag den 1. februar 2006 i Them Hallen, Frisholmsvej 13, Them Program: Kl. 08.30 Kl. 09.00 Kl. 12.00 Kl. 12.45 Kl. 14.00 Kl. 15.00 Kl. 16.30 Kl. 16.45 Kl. 17.30

Opstillere møder.

Kaffe for opstillere.

Frokost for opstillere og dommere.

Bedømmelse. Åbent hus på Them Andelsmejeri, Rustrupvej 16 til kl. 16.00 Udstilling åbner.

Udstilling lukker.

Mejeribestyrer Svend Andersen fortæller om Them Andelsmejeri.

Middag og præmieoverrækkelse.

Pris for middag: Kr. 190,00 pr. person incl. drikkevarer (regning sendes efterfølgende til mejerierne).

Tilmelding: Senest den 18. januar 2006 til Pia Lindebæk, Mejeriforeningen, tlf. 87 31 21 85, fax 87 31 20 01, e-mail pl@mejeri.dk Med venlig hilsen Udstillingskredsen Søholt Hansen

MÆLKERITIDENDE 2006

Mælkeritidende I/S Formand Communication Coordinator Flemming Aamann Snekketoften 2‚ 2830 Virum tlf. 45 85 12 37, e-mail: flemming.aamann@dk.chr-hansen.com

Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Application Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: martinholst.petersen@dk.chr-hansen.com

Leverandøroversigt Automation

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Teknisk direktør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: ssj@Nordex-Food.dk Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Driftsleder Steen Ditlev Poulsen tlf. 96 52 08 18, e-mail: ditlevpoulsen@adslhome.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com Vestjyllands Mejeristforening Mejerichef Henning Jacobsen tlf. 97 19 19 04, e-mail: henning.jacobsen@arlafoods.com Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@christiansen.mail.dk De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com Au2mate ApS Holmbladsvej 2 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

FTF-As hovedkontor Snorresgade 15, Postboks 4030 2300 København S. Tlf. 33 32 41 66 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.

Akademikernes Centralorganisation ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.

Akademikernes Arbejdsløshedskasse AAKs hovedkontor Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14.

Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.

MÆLKERITIDENDE 2006

SCA PACKAGING Grenaa Åstrupvej 30 DK-8500 Grenaa Tel. + 45 86 32 23 00 Fax + 45 86 32 57 06 www.sca.se

Etikettering

Scanvægt Nordic A/S Johann Gutenbergs Vej 5-9 8200 Århus N Tlf. 86 78 55 00 Fax 86 78 52 10

Emballage

FTFs sekretariat Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.

Funktionærernes og Tjenestemændenes FællesArbejdsløshedskasse

Danapak Flexibles A/S Strudsbergsvej 3 4200 Slagelse Tlf. 65 48 00 00 Fax 65 48 00 48 info@danapakflex.com www.danapakflexibles.com

Inddampning og tørring A/S Tetra Pak Dampfærgevej 27-29 2100 København Ø Tlf. 45 25 82 00 Fax 45 87 94 60 Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 Fax 43 73 26 00 Corona@coronapack.dk

Carlisle Process Systems A/S Ryttermarken 8 3520 Farum Tlf. 44 34 99 99 Fax 44 99 99 04 cps@cpspowder.com www.cpspowder.com

Dansk Sække Import A/S Havnegade 5-9 5000 Odense C Tlf. 66 11 58 32 Fax 66 11 83 58

NR. 1

21

Leverandøroversigt Køleanlæg

Lind Industri-Køl A/S Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 75 63 11 12 Fax 74 59 09 76 lc@lind-dk.com www.lind-dk.com

APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com Cabinplant International A/S Roesbjergvej 9 5683 Hårby Tlf. 63 73 20 20 Fax 63 73 20 00 cpi@cabinplant.com www.cabinplant.com Centrifugeservice ApS Visbyvej 46 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 19 00 Fax 86 80 61 66

Levnedsmiddelslanger

DAMROW A/S Frichsvej 15 DK-8600 Silkeborg Tlf. 75 50 54 99 Fax 75 50 54 89 info@damrowdk.carlisle.com www.damrow.dk

Trelleborg Industri AB Nordre Strandvej 119C2 3150 Hellebæk Tlf. 49 76 27 00 Fax 49 76 27 01

F. H. Scandinox A/S Kærhusvej 4 – Hoven 6880 Tarm Tlf. 75 34 34 34 Fax 75 34 34 35 fhs@fhscandinox.com www.fhscandinox.com

Maskiner og udstyr

G. Salicath & Co. I/S Box 53 - Kærvej 31 DK-6670 Holsted Tlf. 70 27 41 44 Fax 70 27 41 45 salicath@salicath.dk

Alfa Laval Nordic A/S Krondalvej 7 2610 Rødovre Tlf. 44 57 62 00 Fax 44 57 62 44 Vest: Engvej 9 6600 Vejen alfalaval.dk@alfalaval.com www.alfalaval.com/nordic

22

NR. 1

Højer Ørbæk A/S Langemose vænget 3–5 5853 Ørbæk Tlf. 65 33 15 66 Fax 65 33 16 68 hoejer@hoejer.com

NEMCO Machinery A/S NEMCO Emballage A/S Lyngager 13 – 2605 Brøndby Tlf. 43 45 60 00 Fax 43 45 88 29 Jyllandsafd.: Industrivej 16 –18, 8260 Viby J. nemco@nemco.dk www.nemco.dk Olssons-Machinery Stationsvej 10 - Box 27 5464 Brenderup Tlf.: 64 44 13 12 Fax: 64 44 13 92 info@olssons-machinery.dk www.olssons-machinery.dk Primodan Food Machinery A/S Østerled 20–26 4300 Holbæk Tlf. 59 43 14 79 Fax 59 44 22 30

PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 kl@pti-as.dk www.pti-as.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com Westfalia Separator A/S Nørskovvej 1b 8660 Skanderborg Tlf. 87 94 10 00 Fax 87 94 10 01 Døgnservice: 51 27 23 10

Multivac A/S Nørrebygade 34, Grejs 7100 Vejle Tlf. 75 85 34 22 mudk@multivac.dk www.multivac.dk

MÆLKERITIDENDE 2006

Membranfiltrering

APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com DSS SILKEBORG AS Frichsvej 21 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss-silkeborg.com www.dss-silkeborg.com GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Projektering og anlæg

Rengøring

APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com

ISS Food Hygiene Vesterløkken 4, 8230 Aabyhøj Tlf. 86 25 20 11 Fax 86 25 29 11 www.iss-foodhygiene.dk

F. H. Scandinox A/S Kærhusvej 4 – Hoven 6880 Tarm Tlf. 75 34 34 34 Fax 75 34 34 35 fhs@fhscandinox.com www.fhscandinox.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22

Pumper

Vejeudstyr

Johs. Thornam A/S Hvedemarken 3–5, 3520 Farum Tlf. 44 34 20 40 Fax 44 34 20 79 thornam@thornam.com www.thornam.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

MÆLKERITIDENDE 2006

Totalleverandør

Bizerba A/S Meterbuen 6 –12 2740 Skovlunde Tlf. 44 84 33 99 Tlf. Jylland 86 93 60 45 Scanvægt Nordic A/S Johann Gutenbergs Vej 5-9 8200 Århus N Tlf. 86 78 55 00 Fax 86 78 52 10

NR. 1

23

Mælkeritidende Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 DK-5260 Odense S

Møde- og udstillingskalender

Danmark 19. januar 2006 kl. 10,00 Danmarks Mejeritekniske Selskab Nyt om ostningprocessen.

Hotel Sabro, Sabro.

8. februar 2006 Dansk Mejeriingeniør Forening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer Gå-Hjem Møde hos Cocio Chokolademælk A/S. Esbjerg.

9. februar 2006 kl. 10.00 Danmarks Mejeritekniske Selskab Produktionsoptimering gennem Lean Management og Six Sigma.

Hotel Sabro, Sabro.

13.-14. marts 2006 Dansk Mejeriingeniør Forening, Foreningen af mejeriledere og funktionærer og Danmarks Mejeritekniske Selskab Mejeribrugets Forårseminar.

Dalum uddannelsesCenter/ Dalum landbrugsskole.

19. - 22. marts 2006 FoodExpo Messecenter Herning.

13.-15. oktober 2006 Landsmejeriudstilling Forum, København.

13.-15. november 2007 Landsmejeriudstilling/ FoodTech Scandinavia Messecenter Herning.

Udland 4.-7. april 2006 Anuga FoodTec Køln, Tyskland.

15.-19. maj 2006 IDF, Scientific and Technological Challenges in Fermentet milk Sirmione, Italien.

Kredsudstillinger 2006

Foreningen af mejeriledere og funktionærer/Foreningen Danmarks Privatmejerier.

1. februar 2006