Mælkeri tidende Tidsskrift for mejeriindustrien Projektering af procesanlæg til mejeri- og levnedsmiddelbranchen. Komplette løsninger fra idé til færdigt produkt.
1
DESIGN
PROJEKTERING
2. december 2005 118. årgang
PROJEKTLEDELSE
INSTALLATION
25 26
RÅDGIVNING
FORPROJEKTERING
OPSTART
16. december 2005 118. årgang
MOGREN
Packaging & Engineering Idéer til optimale processer. Tessins väg 18b Tlf. +46 (0) 40 98 42 13 Stenhuggervej 26 Tlf. +45 70 27 04 27 217 58 Malmö Fax +46 (0) 40 98 42 12 5230 Odense M Fax +45 70 27 04 28 Sverige E-mail: ole.mogren@mogren.se Danmark E-mail: mogren@mogren.dk
10 19. maj 2006 119. årgang
300 Series Filling & Coagulation Plant for (UF) White Cheese
Capacity: 1.800 - 10.000 cups/hour 300 Series’ plant includes three modules: 1. Filling Module - Cup de-nesting - UV radiation of cups - Anti-stick spray - Concentrate and rennet dosing - Anti-foam spray 2. Coagulation Module 3. Salting and closing module - Parchment paper placing - Dry salting - Foil sealing - Snap-on lid TREPKO A/S · Kuldyssen 15-17 · P.O. Box 128 · 2630 Taastrup Tel: +45 43 99 22 44 · Fax: +45 43 99 26 55 · trepko@trepko.dk · www.trepko.com
Mælkeri tidende Tidsskrift for mejeriindustrien
Feriepenge og efterløn
Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk
A-kassernes brancheorganisation, Arbejdsløshedskassernes Samvirke (AK Samvirke), afviser Ældre Sagens anklager om, at a-kasserne ikke har levet op til deres rådgivningsansvar om medlemmernes mulighed for at få udbetalt uhævede feriepenge efter ferieårets afslutning uden modregning i efterlønnen. AK Samvirke henviser i deres argumentation til ferielovens hovedregel om, at man skal holde ferien i ferieåret, og at feriepengene skal modregnes i efterlønnen. Arbejdsdirektoratet, der er den regeludstedende myndighed på området, har ikke i meddelelser til a-kasserne eller i pjecer til borgerne gjort opmærksom på undtagelsen om, at man på visse betingelser kan undgå modregning i efterlønnen. ”FTF-A har nu skrevet til de relevante personer med en besked om, at de kan nå at annullere planlagt ferie i dette ferieår og betale feriepengene tilbage, hvis de endnu ikke har indledt deres ferie. Dermed kan de udsætte udbetalingen af deres feriepenge til det nye ferieår og har så mulighed for at undgå modregning i efterlønnen, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for at få udbetalt feriepenge”, siger forsikringschef Gyda Rasmussen. AK-Samvirke har bedt en advokat om at komme med en juridisk vurdering af sagen. Vurderingen vil indgå i AK-Samvirkes dialog med Arbejdsdirektoratet om at finde en samlet løsning. Da sagen vedrører alle a-kasser, kan FTF-A foreløbig ikke gøre noget for de medlemmer, der mener, at de ikke er blevet rådgivet ordentligt, og derfor er blevet modregnet i efterlønnen.
Redaktion og sekretariat: Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 5260 Odense S. Postgiro: 400 5325 Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør K. Mark Christensen. Redaktionssekretærer mejeriingeniør Per Nielsen og cand. mag. Anna Marie Thøgersen. Sekretærer Birgit Jakobsen og Bettina Nielsen. Tlf. tid dagligt kl. 8.00-16.00 (fredag dog 8.00-15.00) Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt eller i form af færdige film og må være redaktionen i hænde senest fredag kl. 12.00, en uge før udgivelse. Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juni og december‚ svarende til 24 nr./år i et oplag på 1.800 eksemplarer. Abonnement: Danmark: 1.068‚- kr./år incl. moms. Europa: 1.332,- inkl. forsendelse Øvrige udland: 1.506‚- kr. inkl. forsendelse Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere. Mejeriingeniører og mejeriteknikere i indog udland. Medlemmer af mejeriernes bestyrelser. Ansatte ved mejeribrugets organisationer. Medarbejdere ved forsknings- og forsøgsvirksomheder, levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd. Mange levnedsmiddelvirksomheder. Mejerimaskinindustri og servicevirksomheder m.v. (Stud. tech. al/mejerilinien og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis). Layout og sats: Grafisk Data Center a-s, Odense Tryk: Helmer Jensen ApS, ISSN 0024-9645 Medlem af:
Kjeld Mark Christensen
Indhold: Mikrobiologiens indflydelse på holdbarhed - 2. del ............................ 228 Anvendelse af avanceret separationsteknologi indenfor levnedsmiddelog biotekindustrien .......................................................................... 232 Studietur til Rusland ........................................................................ 234 Skånsom procesteknologi til fremstilling af mælkeproteinbaserede specialingredienser .......................................................................... 235 Kort fortalt ...................................................................................... 238 Personalia ........................................................................................ 239 Foreningsnyt ................................................................................... 240 Møde- og udstillingskalender ........................................................ bagsiden
Eftertryk tilladt med kildeangivelse. MÆLKERITIDENDE 2006
NR. 10
227
Mikrobiologiens indflydelse på holdbarhed Fortsat fra sidste nummer.
Af konsulent Gunnar Mogensen, GM-Consult
BAKTERIERNES UDVIKLING I RÅ MÆLK Bakterieudviklingen i rå mælk er vanskelig at kvantificere, fordi den vil være afhængig af alle de førnævnte forhold. Der er udført undersøgelser der viser, at rå mælk der ønskes opbevaret i 48 timer ved 6°C ikke bør have et startkimtal på over 30.000 pr. ml. Overstiges dette tal indebærer det en betydelig risiko for, at mælken vil være påviseligt kvalitetsforringet. KONTAMINANTER I RÅ MÆLK Der er lavet en del undersøgelser over sammensætningen af kontaminationen i rå mælk. I det følgende vil der blive fokuseret på de bakterier, som er mest problematiske ud fra en produktionsteknisk synsvinkel. Gramnegative bakterier En amerikansk undersøgelse af fordelingen af gramnegative bakterier i mælken fra 131 besætninger i Minnesota i 1999 viste, at 33 % bestod af koliforme bakterier, mens de reste-
rende 67 % bestod af forskellige psykrotrofe bakterieslægter. Af de psykrotrofe bakterier udgjorde slægten Pseudomonas ikke mindre end 74 %. Undersøgelsens resultater er sammenfattet i tabel 4. Ud over b-kaseinets dissociering fra micellerne under kølelagring frigøres også mælkens egne proteaser, herunder plasmin og pro-plasmin fra micellerne. Da plasmin og proplasmin er proteiner vil de nedbrydes på lige fod med andre proteiner. Det betyder, at der bliver overvægt af uspecifikke proteinaser i forhold til peptidaser og specifikke proteaser som plasmin, hvilket let fører til ubalance i ostemodningen med deraf følgende ukontrollabel modning og bitter smag som følge af ophobning af bitre peptider. At plasminet rent faktisk nedbrydes af proteaserne fra psykrotrofe bakterier er bl.a. vist i en amerikansk undersøgelse fra Indiana (J. D. Sci. 83: 2190-2199 (2000)). Figur 1.
Tabel 4: Udviklingen i en blandingspopulation af psykrotrofe bakterier er vist i følgende figur fra en undersøgelse foretaget i Indiana, USA.
228
NR. 10
MÆLKERITIDENDE 2006
Fig. 1: Figuren viser udviklingen af en blandingsflora i mælk samt udviklingen i samme mælk podet med 103 cfu/ml Pseudomonas flourescens. Resultaterne her fra den virkelige verden viser, at 1000 psykrotrofe bakterier bliver til mellem 10 og 100 millioner i løbet af 3 døgn ved 7°C Udviklingen i psykrotrofe bakterier og deres dannelse af proteaser er anskueliggjort i figur 2.
Sporedannere Der er to store grupper af sporedannere, som hver især kan have stor betydning for kvalitet og holdbarhed af de mejeriprodukter, der fremstilles af mælken – de anaerobe (Clostridier) og de aerobe (Bacillus). Clostridierne er anaerobe og kan derfor ikke normalt vokse i mælk. De kommer i regelen i mælken via ensilage, hvis pH ikke har været tilstrækkelig lavt. Fra ensilagen kommer sporerne via gødningen i mælken. Anaerobe sporedannere kan volde store problemer i forbindelse med produktion af faste og halvfaste oste, fordi der i ostene hersker anaerobe forhold og en pHværdi over 5,4. Specielt de laktatforgærende clostridier, som eksempelvis C. tyrobutyricum, er problematiske og kan giver anledning til senpustning. De anaerobe sporedannere volder dog sjældent problemer i andre mejeriprodukter end ost. De vokser ikke ved lave temperaturer eller hvis der er ilt tilstede, og de er derfor i regelen ikke noget problem i friske konsummælkprodukter. Da de ikke vokser ved pHværdier under 5,4 er de heller ikke noget problem i forbindelse med syrede produkter. I sterilprodukter er der heller ikke problemer med clostridierne, fordi deres sporer er ret varmefølsomme og inaktiveres ved temperaturer omkring 105°C. Problemerne med clostridier er stort set begrænset til senpustning af ost. Selv om dette kan være alvorligt nok, må det erkendes, at bacillus er et langt større problem i forbindelse med moderne mejeriproduktion.
MÆLKERITIDENDE 2006
Mange bacillusarter er i stand til at vokse i mælk og mejeriprodukter, hvor de både danner syre og enzymer; nogle er endvidere patogene (B. cereus). Enzymerne, der dannes af bacillus omfatter såvel proteaser som lipaser, hvoraf forfolipaserne (også kaldet lecitinaser) er meget alvorlige fordi de nedbryder fedtemulsionen og giver anledning til flødeafsætning samt grynet og klumpet konsistens i specielt fedtholdige sterilprodukter.
Figur 2 viser, at dannelsen af proteolytiske enzymer topper, når de psykrotrofe bakterier har nået den stationære vækstfase ved en bakteriepopulation på 108 – 109 pr. ml. Det fremgår også af figuren, at enzymdannelsen rigtig tager fart efter ca. 3. døgn, hvorfor opbevaring af mælk i mere end 2 – 3 døgn er en risikofyldt affære.
NR. 10
229
Betydningen af forskellige bacillus arter for kvaliteten af langtidsholdbare mejeriprodukter har været stærkt undervurderet; dels fordi produktionen af langtidsholdbare produkter ikke har haft samme bevågenhed som de mere traditionelle produkter, og dels fordi forskningen i sporedannernes betydning er vanskeliggjort af, at sporedannerne oftest overvokses af andre bakterier, hvis ikke betingelserne specifikt favoriserer sporedannerne, som tilfældet er i steriliserede produkter og pulverprodukter. Rent faktisk er det således, at bacillus findes i langt de fleste mælkeleverancer. En nylig gennemført belgisk undersøgelse viste, at 75 % af alle mælkeleverancer indeholdt bacillus sporer. Tabel 5 viser en sammenfatning af resultaterne fra den belgiske undersøgelse. Tabellen viser, at der kunne isoleres mere end 42 forskellige bacillusstammer. Nogle af stammerne kunne ikke identificeres. Det er nogle ganske få stammer tilhørende subtilis-gruppen, der dominerer. Eksempelvis har der kunnet identificeres B. licheniformis, B. subtilis og B. pallidus i mere end 75 % af alle leverancer. De mange stammer, der kunne isoleres virker umiddelbart voldsom. Man kunne få den tanke, at vores analysemetoder måske er ved
at nå en diskrimineringsgrad, der differentierer forskelle, som reelt ikke retfærdiggør slutningen, at der er tale om en ny stamme eller understamme. I hvert tilfælde er vi ude over den grænse, hvor forskellene er af praktisk betydning. De tidligere fysiologiske identifikationsmetoder var helt klart ikke nær så diskriminative som de moderne genetiske metoder, men de havde den fordel, at de indikerede, hvad bakterierne forårsagede under deres vækst; og fra et mere praktisk synspunkt er det af nok så stor betydning som den genetiske forskellighed og om de kaldes det ene eller det andet. Et resultat som svarer til den belgiske undersøgelse er fundet i en amerikansk undersøgelse, hvor man fandt, at 70 – 80 % af alle mælkeleverancer indeholdt becullus hørende til subtilis gruppen (J. D. Sci. 82: 2620-2624 (1999)) Kontamination af mælken med B. liceniformis er altså uhyre almindelig og desværre er den meget problematisk af flere grunde. Den kan både danne syrer og lipolytiske og proteolytiske enzymer, og da den endvidere er ekstrem varmeresistent udgør den et stort problem i forbindelse med produktion af sterile produkter. Et andet forhold som medvirker til at gøre B. licheniformis til et af de mest problematiske
Tabel 5.
230
NR. 10
MÆLKERITIDENDE 2006
bakterier er, at den har et meget stort temperaturspan for vækst. Mange B. licheniformis kan vokse fra under 20°C til op til mere end 70°C. Dette gør, at B. licheniformis er i stand til at opformeres under produktionen – eksempelvis i pladepasteurer, inddampere og øvrigt apparatur, der opererer i temperaturintervallet 20 - 75°C. FOULING OG DANNELSE AF BIOFILM Under driften vil der i pladeapparater, vacuuminddampere og andet udstyr ske udfældninger på varmefladerne (aflejring og påbrænding). I filtreringsudstyr vil der gradvis ske en tilstoppelse. Disse fænomener betegnes som ”fouling”. Fouling er problematisk, fordi det svækker apparaturets effektivitet (varmeovergang) og de afsatte organiske og uorganiske forbindelser vil desuden kunne beskytte bakterier og sporer, idet der kan dannes mikroomgivelser med lav vandaktivitet, hvori bakterierne kan overleve væsentligt højere temperaturer end dem, ved hvilke de normalt dræbes. Dannelsen af biofilm eller biofluling på overflader i væskesystemer menes at ske i en proces, hvor de faste overflader (Glas, plast eller rustfrit stål) først primes med organisk materiale, der tjener som vedhæftningspunkter for mikroorganismer. Afhængig af de aktuelle overfladers lad-
ningsforhold, hydrofobicitet og grovhed vil mikroorganismer fra mediet hæfte sig til disse ”primede” overflader, hvor der vil foregå en reorganisering og binding af mikroorganismerne som følge af primært hydrofobe bindinger. Gode ”biofoulingsorganismer” vil være i stand til at danne exopolysakkarider (EPS), der tjener som henholdsvis ”hæfteslim” og som fysisk beskyttelse af bakterierne. Betydningen af biofilm i pladeapparater er undersøgt af flere forskere. En af de mest sigende undersøgelser er udført af Bouman og medarbejdere i midten af firserne. Bouman bestemte antallet af total- og termoresistente bakterier i pladeapparatets forskellige afsnit som funktion af driftstiden. Resultaterne er anskueliggjort i figur 3. Figuren viser, hvorledes udviklingen i total- og termofile bakterier har været i de forskellige afsnit af pladeapparatet som funktion af driftstid. De første 4 timers driftstid sker der ikke noget, men herefter går det hurtigt og efter en driftstid på 5½ time er der væsentligt flere bakterier i den pasteuriserede mælk, end der var i den rå mælk, og alle er som forventet termoresistente. Ifølge figuren er dannelsen af biofilm eller biofouling en praktisk realitet, som bliver af betydning, hvis driftstiderne bliver for lange og/eller man ikke får fjernet dannede biofilm tilstrækkeligt effektivt ved rengøringsprocedurerne. ■
Figur 3.
MÆLKERITIDENDE 2006
NR. 10
231
Anvendelse af avanceret separationsteknologi indenfor levnedsmiddel- og biotekindustrien Onsdag den 14. juni 2006 kl. 09.30 til 16.30 Forsker Park Aarhus A/S, Gustav Wieds Vej 10c, 8000 Aarhus C Baggrund Der sker i dag en rivende udvikling indenfor udvikling af nye produkter i levnedsmiddel- og biotekindustrien. Denne udvikling hænger nøje sammen med de procesteknologiske muligheder for at adskille, oprense, koncentrere og tørre produkterne. I de seneste årtier har vi set en rivende udvikling indenfor avanceret separationsteknologi, som er fundamentet for mange af de nye produkter, der sendes på markedet. Danske virksomheder har på en række områder vist vejen indenfor avanceret separationsteknologi. Således har vi i dag tre af verdens førende producenter af inddampnings- og tørringsanlæg placeret i Københavnsområdet. Indenfor membranteknologi, kromatografi og elektrodialyse er danske virksomheder også med på verdenskortet, og når det gælder centrifugalseparatorer er en af verdens største virksomheder udsprunget fra Sverige. Skandinavien er derfor i mange henseender arnestedet for ny procesteknologi, som i dag er anerkendt over hele verden. Vi tager pulsen på, hvad der sker indenfor dette spændende område med præsentation af en række virksomheder, som er kendt for innovation indenfor avanceret separationsteknologi. Vi præsenterer nogle virksomheder, som er velkendte for deres kompetencer indenfor separationsområdet, og vi har også valgt at præsentere nogle relativt nye virksomheder, som repræsenterer nogle nye og fremtidsorienterede produkter og teknologier. Samtidig præsenteres cases, der på nogle konkrete områder viser, hvordan nogle af Danmarks store virk-
232
NR. 10
somheder udnytter disse teknologier til udvikling af nye produkter. Alfa Laval Nordic A/S har gennem de seneste år udvidet deres produktportofolio med membranfiltrering gennem købet af DSS, Denmark. Alfa Laval beskæftiger mere en 1000 personer i Danmark og er blandt verdens største virksomheder indenfor separationsteknologi. Anhydro Holding AS er et konglomerat af en række virksomheder, som har specialiseret sig i udvikling, design og levering af industrielle tørringsanlæg. Colly Company A/S er leverandør af løsninger fra Pall Food and Beverage, som er en division af verdens førende producent af filtre og udstyr til separation og oprensning. CoMeTas A/S er en ny virksomhed som udvikler og producerer keramiske membraner til mikro- og ultrafiltrering baseret på siliciumkarbid. Virksomheden er baseret på særlige kompetencer indenfor coating af keramiske elementer til industrielle anvendelser. Jurag Separation A/S blev grundlagt i 2001 og har specialiseret sig i udvikling, design og levering af elektrodialyse baserede membranprocesser til blandt andet levnedsmiddel- og biotekindustrien. Den patenterede REED teknologi har bevist sin bæredygtighed, som en metode til løsning af komplicerede separationsprocesser.
MÆLKERITIDENDE 2006
Grundfos har i de senere år igangsat en række nye udviklingsprojekter. Et af projekterne er et mobilt biologisk renseanlæg som har fået navnet BioBooster. Der er tale om et renseanlæg, der leveres nøglefærdigt i 20-fods containere med en kapacitet, der passer præcist til kundens behov. BioBooster er allerede under test på mejerier, og konceptet forventes at kunne anvendes indenfor en lang række områder i levnedsmiddel- og biotekindustrien.
Program 09.30 - 10.00 10.00 - 10.05 10.05 - 10.45
10.45 - 11.25 11.25 - 11.40 11.40 - 12.20 12.20 - 13.20 13.20 – 14.00 14.00 - 14.40 14.40 - 14.55 14.55 – 15.25 14.25 - 15.45 15.45 - 16.25
16.25 - 16.30
Arla Foods amba er et af verdens største mejeriselskaber og er leverandør af en lang række fødevareingredienser og mejeriprodukter. Arla Foods har for nylig lanceret minimælk 30 med reduceret laktoseindhold, hvor der anvendes avancerede separationsprocesser i fremstillingen. Danisco A/S er blandt verdens største producenter af ingredienser til fødevareindustrien, hvor der anvendes mange former for kombination af separationsprocesser i fremstillingen.
Registrering, morgenkaffe og rundstykker Velkomst og præsentation af dagens program v/Direktør Werner Kofod Nielsen, Dansk Fødevare Forum Kombinationen af membranteknologi og separatorer i levnedsmiddel og biotekindustrien v/Claus Sandberg, Alfa Laval Nordic A/S Den seneste udvikling indenfor inddampnings- spraytørringsteknologi v/Teknisk direktør Bjarne Henning Jensen, Anhydro Holding AS Kaffepause Pall/Colly som totalleverandør af løsninger indenfor filtrering og separation v/Salgs- og marketingdirektør Ole Flint, Colly Company A/S Frokost Nye keramiske membraner v/Adm. direktør Jens Husted Kjær, CoMeTas A/S Anvendelse af elektrodialyse i levnedsmiddel- og biotekindustrien v/Adm. direktør Heinrich Biehl, Jurag Separation A/S Kaffepause BioBooster, et nyt revolutionerende koncept til spildevandsrensning v/Business Manager Søren Nøhr Bak, Grundfos Management A/S Anvendelse af separationsteknologi til fremstilling af minimælk 30 v/Afdelingsleder Hans Henrik Holst, Arla Foods Ingredients Anvendelse af avanceret separationsteknologi ved fremstilling af fødevareingredienser v/Udviklingsdirektør Ole Hansen, Danisco A/S Afslutning
Dato og sted Onsdag den 14. juni 2006 kl. 9.30 til 16.30 Forsker Park Aarhus A/S, Gustav Wieds Vej 10c, 8000 Aarhus C Pris Medlemmer: 2200 kr. Ikke medlemmer: 3300 kr. Tilmelding Brug den elektroniske tilmeldingskupon på www.danishfoodforum.com Tilmeldingsfrist: Onsdag den 7. juni 2006
MÆLKERITIDENDE 2006
NR. 10
233
Studietur til Rusland fra 9. – 13. september 2006 Danmarks Mejeritekniske Selskab og Mælkeritidende arrangerer i fællesskab en studietur til Rusland med henblik på, at deltagerne kan få mulighed for at stifte bekendtskab med Ruslands produktion af mejeriprodukter og den udvikling, som landet gennemgår i disse år. Studieturen starter lørdag den 9. september 2006 med fly fra København til Moskva, hvor vi lander midt på eftermiddagen. Overnatning vil finde sted på Hotel Izmailovo Gamma Delta. Søndagen er afsat til sightseeing i Moskva, hvor vi bl.a. skal se Kreml og Den røde Plads. Om mandagen vil der være virksomhedsbesøg på Ochakovo mejeriet, som er en virksomhed, der blev startet for 30 år siden, og i dag har ca. 1.000 ansatte. Virksomheden fremstiller en lang række konsummælkprodukter og ost og har især en meget varieret produktion af syrnede mælkeprodukter og desserter. Herefter er der besøg på det russiske mejeriinstitut VNIIMS, som vil fortælle om instituttets arbejde og give et overblik over udviklingen inden for russisk mejeribrug og om hvilke forventninger man har til fremtiden. Om tirsdagen vil deltagerne besøge Ruslands førende mejerivirksomhed Wim-Bill-Dann (WBD), som er markedsleder både inden for mejeriprodukter og juice. Produktionen startede i 1992, og inden for den samlede koncern er der i dag ansat mere end 18.000 personer. Hovedproduktionen er beliggende i Moskva-området, men koncernen har produktionsfaciliteter mange steder i Rusland. Om eftermiddagen vil der ligeledes blive mulighed for at bese virksomhedens produktion af babyfood. Onsdag formiddag vil deltagerne få mulighed for at bese Moskva Centrum på egen hånd, hvorefter turen går tilbage til København, med ankomst hen på eftermiddagen. En nærmere beskrivelse af turen med priser mv. vil blive bragt i næste nummer af Mælkeritidende.
234
NR. 10
MÆLKERITIDENDE 2006
Skånsom procesteknologi til fremstilling af mælkeproteinbaserede specialingredienser Produktion og forædling af mælke- og valleproteiner til såkaldte funktionelle mælkeproteiner er et område med stort potentiale indenfor mejeribruget, og der har i de senere år været stor vækst indenfor området. Forarbejdning af mælke- og valleproteiner til funktionelle mælkeproteiner med specifikke egenskaber kræver viden om, hvordan procesbehandlingen påvirker egenskaberne af oprenset protein. I dette nye projekt finansieret af Mejeribrugets ForskningsFond og Innovationsloven under Fødevareministeriet deltager Institut for Fødevarevidenskab og Arla Foods Ingredients R&D. Projektet har to formål: (i) tilvejebringe en beskrivelse på det molekylære niveau af hvordan temperatur og tryk påvirker mælke- og valleproteiners konformation, udfoldning og aggregering og (ii) fastlægge hvordan temperatur og trykbehandling modificerer mælke- og valleproteiners funktionelle egenskaber. Modificering af mælkeproteiner ved procesbehandling Der er publiceret arbejder, der på molekylært niveau beskriver valleproteiners udfoldning, associering, aggregering og dannelse af forskellige supramolekylære proteinstrukturer ved forskellige temperaturer og ved forskellige proteinkoncentrationer, pH og ionstyrker. For den varmeinducerede aggregering af valleproteiner kan man generelt sige, at varmebehandling ved lave ionstyrker og pH værdier langt fra proteiners isoelektriske punkt giver øget frastødning mellem molekylerne og med efterfølgende associering til fibrillære proteinstrukturer med en omtrentlig diameter på 10 nm og længder fra 100 nm til 2000 nm [Gosal et al., 2004]. Varmebehandling af valleproteiner i opløsninger med høj ionstyrke og pH nær proteinernes isoelektriske punkt giver mindsket frastødning mellem molekylerne og de dannede aggregater bliver meget kompak-
MÆLKERITIDENDE 2006
te. Ved varmebehandling af koncentrerede valleproteinopløsninger dannes et netværk, en gel, af proteiner. Højtryksbehandling er en anden metode til at modificere mælkeproteiners egenskaber, og højtryksbehandling giver langt mindre aggregering sammenlignet med varmebehandling [Knudsen et al., 2004]. Der er dermed en række teknologiske parametre, der kan justeres således, at valleproteiner kan bruges som byggeklodser til at designe forskellige proteinstrukturer på nanometerskala fra de native valleproteiner der er omkring 3 nm i diameter til mikropartikulerede valleproteiner der kan være op til 2000 nm i diameter. Projektets vigtigste formål er at forstå sammenhæng mellem proteiners konformation og aggregering og deres makroskopiske egenskaber på rationel måde med henblik på at designe nye produkter.
Af Jes Chr. Knudsen, Ylva Ardö og Leif H. Skibsted, Institut for Fødevarevidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Modificeret mælkeprotein som funktionel ingrediens Oprensede mælke- og valleproteiner sælges som ingredienser til brug i forskellige mejeriprodukter såsom iscreme, lav-fedtholdige flødeoste, fedtfattige yoghurttyper og andre syrnede mejeriprodukter. Desuden tilsættes mælke- eller valleproteiner til en række produkter som mælkechokolade, salatdressinger, mayonnaise, dips, saucer, brød og kødprodukter. I komplekse systemer som fødevarer, hvor ingredienser tilsættes for at styre viskositet og flydeegenskaber, er det nyttigt at se på, hvilke partikler der udgør den største volumenfraktion af fødevaren. I en forsimplet udgave kan en del fødevarer beskrives som en dispersion af partikler, mere eller mindre koncentrerede, i en vandfase [Mezzenga et al., 2005]. Opløses partikler i en væske stiger viskositeten i forhold til viskositeten af den rene væske. For tynde opløsninger stiger dette forhold proportionalt med voluminet som partiklerne udgør af opløsningen (volumenfraktionen) og for
NR. 10
235
koncentrerede opløsninger med høje volumenfraktioner af partikler stiger viskositeten flere størrelsesordener på grund af partikelinteraktioner. I piskefløde, som er en olie i vand emulsion, er det andelen af fedt der bestemmer flødens viskositet og som bekendt har piskefløde højere viskositet end mælk med lavere fedtindhold. Piskes fløden til skum, som er en luft i vand emulsion, er det luftboblerne der udgør den største volumenfraktion i fløden og luftboblernes interaktion og stabilitet afgør flødeskummets egenskaber. I iscreme, som også er en luft i vand emulsion, er luftboblerne stabiliseret ved at fryse vandfasen, og mælkeproteiner samt andre biopolymerer tilsættes vandfasen for at give ønsket tekstur og stabilitet af isen. Brød (dej) er et andet eksempel på en luft i vand emulsion. Tilsætning af mælkeproteiner som funktionel ingrediens kan påvirke en fødevare på i hvert fald to måder: De opløste proteiner giver en øget viskositet af vandfasen og det kan være med til at øge konsistens og mundfylde af produktet. Samtidig er mælkeproteiner overfladeaktive og kan adsorbere til overfladen af de dispergerede partikler og dermed virke som emulgator og bidrage til at stabilisere partiklerne. I en række fødevarer afhænger interaktionen mellem partiklerne (kunne være fedt i fløde eller luftbobler i flødeskum, iscreme eller brød som i eksemplerne ovenfor) af det adsorberede lag på overfladen af partiklerne, og en kontrolleret modificering af proteiner og styring af deres egenskaber på overflader kan bruges til at styre stabilitet, fly-
deegenskaber og konsistens af fødevarer, hvor proteiner indgår som ingrediens, se Figur 1. I dette projekt indgår anvendelse af temperatur- og trykbehandling af mælke- og valleproteiner til design af en række forskellige proteinstrukturer og undersøgelser af, hvordan organisering af proteinerne i disse forskellige strukturer påvirker deres adsorbering til overflader af partikler og stabilisering af disse. Tidligere studier foretaget på Institut for Fødevarevidenskab af højtryksbehandlet b-laktoglobulin viste at modifikation af overfladehydrophobicitet kan øge adsorbering og filmdannelse af b-laktoglobulin i overflader [Knudsen et al., 2004]. I en række sammenhænge indenfor mejeriteknologi vil det være nyttigt at kunne styre og modificere partiklers overfladehydrofobicitet og stabilitet, et eksempel er homogenisering af fedtet i mælk, hvorunder mælkeproteiner adsorberer til overfladen af fedtet og forhindrer faseadskillelse af fedt og mælk (flødeafsætning) ved opbevaring. Det er målet, at resultater fra projektet kan bidrage med ny viden om effekter af procesbehandling, relevant for produktion og oprensning af mælke- og valleproteiner i industriel skala, på mælkeproteiners struktur samt hvorledes modifikation af mælkebaserede ingredienser kan påvirke funktionalitet, reologi og tekstur af fødevarer og give et grundlag for videre produktudvikling i ingredienssektoren i fødevareindustrien. Effekter af høje tryk på biomolekyler øges ved lav (~under 10 ºC) og høj temperatur (~over 40 ºC), hvilket er
Figur 1: Skematisk tegning af partikler i to emulsioner med forskellig partikelkoncentration. Partiklerne i den koncentrerede emulsion er presset tæt sammen, og emulsionens flydeegenskaber vil afhænge af de opløste stoffer i væskefasen mellem partiklerne samt stoffer adsorberet til partiklerne.
236
NR. 10
MÆLKERITIDENDE 2006
relevante temperaturer for fremstilling af fødevarer (Figur 2). Højtryksbehandling kombineret med moderat varmebehandling forventes derfor at kunne sikre mikrobiologisk acceptable proteinprodukter med bevarelse af mere oprindelige funktionelle egenskaber.
Referencer Gosal, W.S.; Clark, A.H., Ross-Murphy, S.B. Fibrillar b-lactoglobulin gels: Part 1. Fibril formation and structure. Biomacromolecules 2004, 5, 2408-2419 Knudsen, J.C.; Lund, M.; Bauer, R.; Qvist, K.B. Interfacial and molecular properties of high-pressure-treated b-lactoglobulin B. Langmuir 2004, 20, 2409-2415
p, tryk Denatureret
Mezzenga, R.; Schurtenberger, P.; Burbidge, A.; Michel, M. Understanding food as soft materials. Nature Materials 2005, 4, 729-740 ■
Nativ T, temperatur
Jes Chr. Knudsen er cand.techn.al./ mejeriingeniør (2000) og ph.d. i Mejeriteknologi fra 2005 på en afhandling om højtryksmodificerede mælkeproteiners mole-kylæreogfunktionelle egenskaber og har fra 2005 været ansat på projektet Skånsom procesteknologi til fremstilling af mælkeproteinbaserede specialingredienser. Ylva Ardö er civilingeniør i kemi (1973) og ph.d. (1994) fra Lund Universitet, og har siden 1996 været lektor og fra 2005 professor i Mejerividenskab og Mejeriteknologi, Institut for Fødevarevidenskab, KVL. Ylva Ardö’s forskningsområder er ostemodning, aromadannelse i oste og osteteknologi, herunder enzymatisk hydrolyse af mælkeproteiner.
MÆLKERITIDENDE 2006
Figur 2: Fasediagram der viser, hvordan proteiner påvirkes af tryk og temperatur.
Leif H. Skibsted der leder projektet er cand.pharm. (1972) og lic.pharm. (1976) og har siden 1992 været professor i Fødevarekemi og fysik, Institut for Fødevarevidenskab, KVL og siden 2004 leder af den nationale forskerskole FOOD. Leif Skibsted er medlem af Motionsog Ernæringsrådet og har forskningsområder der omfatter oxidative processer og faseomdannelser i levnedsmidler og anvendelse af højtryksteknologi i levnedsmiddelforarbejdning.
NR. 10
237
NR. 10
237
MÆLKERI-
Kort fortalt Arla sælger halvdelen af Procudan
af det seneste regnskabsår har Tholstrup måttet afskedige 35 ansatte.
Arla Foods sælger 49 % af aktierne i handelsvirksomheden Procudan med virkning fra 9. maj, meddeler mejerikoncernen. Køberen er Procudans nuværende adm. direktør Tommy Højtoft Pedersen og medinvestor Nic. Christiansen Invest A/S. Frasalget sker ud fra Arla Foods’ strategi om at frasælge ikke-kerne aktiviteter. Købssummen ønskes ikke oplyst. Salget sker i to trin, således at halvdelen af virksomheden sælges nu, og den resterende del sælges om tre år. Procudan, der er udsprunget af Danske Mejeriers Fællesindkøb, afsætter bl.a. ingredienser, emballage, laboratorieartikler og hygiejneprodukter til levnedsmiddel- og farmaindustrien. Virksomheden beskæftiger 35 ansatte og har en årlig omsætning på 210 mio. kr.
Lactalis køber Galbani
Lukket 26. maj 2006 Mælkeritidendes redaktion, Foreningen af mejeriledere og funktionærers samt Dansk Mejeriingeniør Forenings sekretariater holder lukket fredag den 26. maj 2006.
Tholstrup halverer indtjening Tholstrup Cheese måtte notere en mindre nedgang i omsætningen, der i 2005 blev på knap 833 mio. kr. mod godt 835 mio. kr. i 2004. Årets resultat før skat blev 16,7 mio. kr. mod 49,4 i 2004, skriver dagbladet Børsen. Det er bl.a. den meget omtalte Atkins-kur sidste år, der især har haft indflydelse på Tholstrup salg af pasta. Ifølge denne kur skal konsumenterne undgå kulhydrater. I løbet
238
NR. 10
EU-Kommissionen har godkendt franske Lactalis´ opkøb af den italienske ostegigant Galbani. Lactalis købte for godt 14 mia. kroner i januar den italienske virksomhed Galbani. Lactalis blev dermed dominerende inden for oste til såvel det franske som italienske marked. Derfor valgte EU-Kommissionen at undersøge handlen og dens konsekvenser nærmere. Det er nu endt med en godkendelse. Lactalis bliver hermed verdens næststørste koncern efter Nestlé samt bliver Europas nr. et på ostemarkedet.
Ost af hø-mælk Forbrugerne kan muligvis se frem til nye danske oste produceret på ensilagefri mælk, hvis det går som en kreds af økologiske landmænd arbejder på, meddeler Økologisk Landsforening. Mælk fra køer, der ikke er fodret med ensilage men i stedet kun har fået græs og hø smager anderledes. Derfor drager en gruppe danske landmænd til sommer til Østrig for at lære kunsten af østrigske kolleger. De danske landmænd skal besøge fem økologiske gårde, et gårdmejeri og et mindre mejeri, der kun indvejer mælk fra køer, der ikke har fået ensilage.
Omega-3 mælk fra Skånemejerier Skånemejerier har lanceret en ny mælk - Prima Liv Mjölkdryck, som har et højt indehold af omega-3. I flere europæiske lande er mælk med omega-3 blevet populært. Et glas af Skånemejerier nye mælk øger omega-3 indtaget med 50 %.
Det er blevet påvist gennem en lang række uafhængige undersøgelser, at omega-3 har en gavnlig effekt på hjerte-kar-systemet, hjernen, knogler og immuniteten.
Amerikansk iscremegigant Richmond Foods, Storbritanniens største iscremeproducent, er blevet solgt til amerikanske Oaktree Capital for 182 mio. britiske pund. Richmond skal nu slås sammen med Oaktrees anden iscremefabrik, tyske Roncadin.
Ny svensk-finsk alliance Målet er klart: Milko, Skånemejerier og finske Valio skal danne alliance og blive en ny stor mejeriblok. Senere kan det blive til en fusion, skriver svenske Land Lantbruk. Der findes allerede nu en handlingsplan og en tidsplan, der redegør for de første skridt på vej mod en fælles organisation mellem de to svenske og den finske mejerikoncern. I første omgang vil de tre selskaber danne en organisation for salg og markedsføring. I dette arbejde indgår opbygning af en fælles vareportefølje samt overvejelser om, hvilke varemærker der skal satses på. Arbejdet her skal foregå sommeren over, og lykkes det, skal en ny fælles salgsorganisation være på plads ved årsskiftet. Derefter kan der blive tale om en samordning af produktion og administration for at sænke omkostningerne for de tre mejeriselskaber.
Færre køer i Danmark Den danske kvægbestand er nu på 1.573.000 stk. kvæg, hvilket er en nedgang på 23.000 stk. i forhold til året før. Det er specielt antallet af malkekøer, der går ned, skriver UgeNyt fra Dansk Kød. Antallet af malkekøer er faldet med 1 %, så bestanden nu er på 556.000 stk. dyr, men i løbet af de seneste fire år er antallet faldet med hele 10 %.
MÆLKERITIDENDE 2006
Læserindlæg Mælkeritidende har modtaget følgende indlæg fra Grete Bertelsen, Institutleder, Institut for Fødevarevidenskab, KVL
Pilotudstyr på Institut for Fødevarevidenskab Foranlediget af lederen i Mælkeritidende nr. 8 fra den 21. april 2006, der havde overskriften Mejeriingeniører – mælkebøndernes spydspidser, synes der at være behov for et par uddybende bemærkninger om den igangsatte modernisering og udvidelse af pilotudstyret ved Institut for Fødevarevidenskab på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL). Siden mejeriingeniøruddannelsens oprettelse har der i undervisningen og i den dertil hørende forskning været lagt afgørende vægt på fremstillingsprocessen for mejeriprodukter, altså produktteknologien, hvilket der også vil blive gjort fremover. Det var derfor naturligt, at det pilotanlæg, som blev indrettet ved instituttet for ca. 10 år siden, i høj grad fokuserede på produktfremstillingen, og at det udstyr, der blev opstillet kunne sammenlignes med det, der anvendes i mejeriindustrien, selv om der naturligvis var tale om produktfremstilling i en langt mindre skala. Fra fødevareindustriens side har der i de senere år været fremsat mange ønsker om, at de studerende under studieforløbet fik en mere dybdegående viden om enhedsoperationer som varmebehandling, membranfiltrering, tørring m.v. - det man kunne kalde procesteknologi. Dette har Instituttet søgt at imødekomme ved etablering af forskellige samarbejdsrelationer med andre universiteter i ind- og udland. Mejeriindustrien har imidlertid ønsket, at disse aktiviteter øges ved instituttet, og man har gennem Mejeribrugets ForskningsFond stillet en bevilling til rådighed for oprettelse af et særligt professorat i procesteknologi indenfor mejeriområdet.
MÆLKERITIDENDE 2006
En forskningsbaseret universitetsuddannelse kræver naturligvis forskningsfaciliteter, og de bestående pilotfaciliteter er blevet gennemgået kritisk. Der er herved konstateret et stort behov for en udbygning af faciliteterne i retning af flere enhedsoperationer og langt bedre faciliteter til dataopsamling. KVL har som følge heraf besluttet at stille yderligere lokaler og installationer til rådighed for forskning og undervisning på området. Dette er jo imidlertid ikke nok, der kræves også udstyr, og da procesudstyr med lille kapacitet er dyrt, fordi afsætningsmulighederne er begrænsede, vil det være nødvendigt at søge støtte hos virksomheder og fonde. Mejeriingeniøruddannelsen er jo kun en del, om end en vigtig del, af aktiviteterne ved instituttet, hvor der uddannes et betydeligt antal fødevarekandidater, og de enhedsoperationer, som det nye pilotanlæg skal åbne mulighed for at studere og inddrage i undervisningen, kan jo også være aktuelle i andre industrier end mejeriindustrien. Da det jo imidlertid er mejeriindustriens generøse beslutning om at støtte oprettelsen af et nyt professorat på området, der har givet startskuddet til overvejelserne, har man
fundet det naturligt, at KVL og mejeriindustrien i en fælles henvendelse redegør for det igangsatte initiativ, og de muligheder det åbner. Den fælles henvendelse er sendt til de virksomheder, som er betydelige aftagere af kandidater fra uddannelserne, og hvoraf mange i øvrigt allerede i dag indgår i en række forskningsprojekter ved instituttet. Håbet er naturligvis, at den øvrige fødevareindustri og de tilhørende leverandørfirmaer vil se velvilligt på en ansøgning om støtte som et supplement til mejeriindustriens tilsagn. Jeg vil imidlertid gerne understrege, at der på ingen måde bliver tale om at opbygge et pilotanlæg i halvindustriel skala, idet det udstyr, der skal anskaffes, kun vil have en kapacitet på nogle ganske få liter eller kilogram i timen, hvilket vil være tilstrækkelig til at åbne mulighed for forskning i de basale processer. Der vil således langt fra blive opbygget en kopi af træningsmejeriet på Dalum UddannelsesCenter, som instituttet i øvrigt har et fortrinligt samarbejde med, idet de mejeribrugsstuderende i forbindelse med mejeripraktikken tilbringer flere uger på Dalum for at lære, hvordan man fremstiller de forskellige mejeriprodukter.
Personalia 70 år
70 år
Tidl. bestyrelsesmedlem i Mejeriforeningen Bendt K. Bendtsen, Skjern, fylder den 28. maj 70 år.
Fhv. driftsleder Leo Kjeldsen, Esbjerg, fylder den 31. maj 70 år.
NR. 10
239
Gudrun Andreasen ny formand 100 år skulle der gå, før Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister fik en kvindelig formand. På foreningens generalforsamling den 25. april i Galten blev Gudrun Andreasen valgt som ny formand med akklamation. Gudrun er for kort tid
siden begyndt i et nyt job som mediedirigent i Dansk Agrar Forlag efter i en årrække at have styret Danish Crowns informationsafdeling. Gudrun Andreasen afløser den tidligere redaktør af Andelsbladet, Torsten Buhl, der nu er direktør for Danske Slagtermestres Landsforening, og som derfor valgte at trække sig efter fem år som formand.
Lukket 26. maj 2006 Mælkeritidendes redaktion, Foreningen af mejeriledere og funktionærers samt Dansk Mejeriingeniør Forenings sekretariater holder lukket fredag den 26. maj 2006.
Foreningsnyt Første kredsudstilling i 2006 afholdes onsdag den 31. maj i Midtfyns Fritidscenter Søvej 30-34, Ringe Program: Kl. 08.30 Kl. 09.00 Kl. 12.00 Kl. 12.45 Kl. 13.30 Kl. 15.00 Kl. 16.30 Kl. 16.45 Kl. 17.15 Kl. 17.45
Opstillere møder. Kaffe for opstillere. Frokost for opstillere og dommere. Bedømmelse. Åbent hus på Lactosan, Nordbakken 2, Ringe. (Åbent hus fra kl. 13.30 – 15.00) Udstillingen åbner. Udstillingen lukker. Direktør Jørn Leth Frandsen orienterer om Lactosan. Chefkonsulent Sven Aalborg orienterer om Mejeriforum. Middag.
Pris for middag: Kr. 200,00 pr. person inkl. drikkevarer (regning sendes efterfølgende til mejerierne). Tilmelding senest den 17. maj 2006 til Pia Lindebæk, Mejeriforeningen, tlf. 87 31 21 85, fax 87 31 20 01 eller e-mail pl@mejeri.dk Med venlig hilsen Udstillingskredsen Søholt Hansen
240
NR. 10
Indkaldelse af ansøgninger til Metha Lunds Mindefond Grosserer Metha Lund oprettede ved sin død en mindefond. Fondens kapital andrager 2.2 mio. kr., hvis afkast skal anvendes til videreuddannelse af danske mejerifolk. Legatet kan søges af: - mejerister - mejeriteknikere/procesteknologer - mejeriingeniører Anvendelse af legatportioner: - forberedelseskurser til videreuddannelse i Danmark - videreuddannelse i Danmark - forberedelseskurser til videreuddannelse i udlandet - videreuddannelse i udlandet - studierejser i udlandet Legatmodtagere skal forpligte sig til at indgive en fyldestgørende rapport til bestyrelsen senest 3 måneder efter afslutningen af udannelsesperioden/ studierejsen og de opnåede resultater. Ansøgning om legatet rettes til bestyrelsen for Metha Lunds Mindefond, c/o Dalum UddannelsesCenter, Landbrugsvej 55, 5260 Odense S. For at ansøgningen kan komme i betragtning må den være bestyrelsen i hænde senest den 4. juni 2006. Der benyttes specielt ansøgningsskema, der fås ved henvendelse til Mælkeritidende, tlf. 66 12 40 25 eller Dalum UddannelsesCenter, tlf. 63 13 20 43.
MÆLKERITIDENDE 2006
Mælkeritidende I/S Formand Mejeriingeniør Flemming Aamann Snekketoften 2‚ 2830 Virum tlf. 45 85 12 37, e-mail: faamann@mail.dk
Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Area Sales Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: martinholst.petersen@dk.chr-hansen.com
Leverandøroversigt Automation
Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Teknisk direktør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: ssj@Nordex-Food.dk Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Driftsleder Steen Ditlev Poulsen tlf. 96 52 08 18, e-mail: ditlevpoulsen@adslhome.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com Vestjyllands Mejeristforening Mejerichef Henning Jacobsen tlf. 97 19 19 04, e-mail: henning.jacobsen@arlafoods.com Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@christiansen.mail.dk De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com
APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com Au2mate ApS Holmbladsvej 2 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd FTFs sekretariat Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.
Emballage
Dansk Sække Import A/S Havnegade 5-9 5000 Odense C Tlf. 66 11 58 32 Fax 66 11 83 58 SCA PACKAGING Grenaa Åstrupvej 30 DK-8500 Grenaa Tel. + 45 86 32 23 00 Fax + 45 86 32 57 06 www.sca.se
Etikettering
Scanvægt Nordic A/S Johann Gutenbergs Vej 5-9 8200 Århus N Tlf. 86 78 55 00 Fax 86 78 52 10
Inddampning og tørring
Funktionærernes og Tjenestemændenes FællesArbejdsløshedskasse FTF-As hovedkontor Snorresgade 15, Postboks 4030 2300 København S. Tlf. 33 32 41 66 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.
Akademikernes Centralorganisation ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.
Akademikernes Arbejdsløshedskasse AAKs hovedkontor Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14. Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.
MÆLKERITIDENDE 2006
A/S Tetra Pak Dampfærgevej 27-29 2100 København Ø Tlf. 45 25 82 00 Fax 45 87 94 60 Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 Fax 43 73 26 00 Corona@coronapack.dk
Carlisle Process Systems A/S Ryttermarken 8 3520 Farum Tlf. 44 34 99 99 Fax 44 99 99 04 cps@cpspowder.com www.cpspowder.com
NR. 10
241
Leverandøroversigt Køleanlæg
Lind Industri-Køl A/S Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 75 63 11 12 Fax 74 59 09 76 lc@lind-dk.com www.lind-dk.com
APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com Cabinplant International A/S Roesbjergvej 9 5683 Hårby Tlf. 63 73 20 20 Fax 63 73 20 00 cpi@cabinplant.com www.cabinplant.com Centrifugeservice ApS Visbyvej 46 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 19 00 Fax 86 80 61 66
Levnedsmiddelslanger
DAMROW A/S Frichsvej 15 DK-8600 Silkeborg Tlf. 75 50 54 99 Fax 75 50 54 89 info@damrowdk.carlisle.com www.damrow.dk
Trelleborg Industri AB Nordre Strandvej 119C2 3150 Hellebæk Tlf. 49 76 27 00 Fax 49 76 27 01
F. H. Scandinox A/S Kærhusvej 4 – Hoven 6880 Tarm Tlf. 75 34 34 34 Fax 75 34 34 35 fhs@fhscandinox.com www.fhscandinox.com
Maskiner og udstyr
G. Salicath & Co. I/S Box 53 - Kærvej 31 DK-6670 Holsted Tlf. 70 27 41 44 Fax 70 27 41 45 salicath@salicath.dk
Alfa Laval Nordic A/S Krondalvej 7 2610 Rødovre Tlf. 44 57 62 00 Fax 44 57 62 44 Vest: Engvej 9 6600 Vejen alfalaval.dk@alfalaval.com www.alfalaval.com/nordic
242
NR. 10
Højer Ørbæk A/S Langemose vænget 3–5 5853 Ørbæk Tlf. 65 33 15 66 Fax 65 33 16 68 hoejer@hoejer.com
NEMCO Machinery A/S NEMCO Emballage A/S Lyngager 13 – 2605 Brøndby Tlf. 43 45 60 00 Fax 43 45 88 29 Jyllandsafd.: Industrivej 16 –18, 8260 Viby J. nemco@nemco.dk www.nemco.dk Olssons-Machinery Stationsvej 10 - Box 27 5464 Brenderup Tlf.: 64 44 13 12 Fax: 64 44 13 92 info@olssons-machinery.dk www.olssons-machinery.dk Primodan Food Machinery A/S Østerled 20–26 4300 Holbæk Tlf. 59 43 14 79 Fax 59 44 22 30
PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 kl@pti-as.dk www.pti-as.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com Westfalia Separator A/S Nørskovvej 1b 8660 Skanderborg Tlf. 87 94 10 00 Fax 87 94 10 01 Døgnservice: 51 27 23 10
Multivac A/S Nørrebygade 34, Grejs 7100 Vejle Tlf. 75 85 34 22 mudk@multivac.dk www.multivac.dk
MÆLKERITIDENDE 2006
Membranfiltrering
APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com DSS SILKEBORG AS Frichsvej 21 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss-silkeborg.com www.dss-silkeborg.com GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
Projektering og anlæg
Rengøring
APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com
ISS Food Hygiene Vesterløkken 4, 8230 Aabyhøj Tlf. 86 25 20 11 Fax 86 25 29 11 www.iss-foodhygiene.dk
F. H. Scandinox A/S Kærhusvej 4 – Hoven 6880 Tarm Tlf. 75 34 34 34 Fax 75 34 34 35 fhs@fhscandinox.com www.fhscandinox.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22
Pumper
Vejeudstyr
Johs. Thornam A/S Hvedemarken 3–5, 3520 Farum Tlf. 44 34 20 40 Fax 44 34 20 79 thornam@thornam.com www.thornam.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
MÆLKERITIDENDE 2006
Totalleverandør
Bizerba A/S Meterbuen 6 –12 2740 Skovlunde Tlf. 44 84 33 99 Tlf. Jylland 86 93 60 45 Scanvægt Nordic A/S Johann Gutenbergs Vej 5-9 8200 Århus N Tlf. 86 78 55 00 Fax 86 78 52 10
NR. 10
243
Mælkeritidende Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 DK-5260 Odense S
Møde- og udstillingskalender
Danmark
Udland
14. juni 2006 Dansk Fødevare Forum Anvendelse af avanceret separationsteknologi indenfor levnedsmiddel- og biotekindustrien. Forsker Park, Århus.
15.-19. maj 2006 IDF, Scientific and Technological Challenges in Fermentet milk Sirmione, Italien.
7.-8. oktober 2006 Foreningen af mejeriledere og funktionærer Delegeretmøde Hotel Fåborg Fjord.
Kredsudstillinger
13.-15. oktober 2006 Landsmejeriudstilling Forum, København. 13.-15. november 2007 Landsmejeriudstilling/ FoodTech Scandinavia Messecenter Herning.
Foreningen af mejeriledere og funktionær/Foreningen Danmarks Private mejerier 31. maj 2006 31. januar 2007 6. juni 2007