MT10-2007

Mælkeri tidende Tidsskrift for

mejeriindustrien

En time til forskel!

1

2. december 2005 118. årgang

25 26

Brug en time med en af vores rådgivere og få indflydelse på din fremtidige økonomi Med depotrente opnår du en16. gendecember nemsnitlig forrent2005 ning, der er baseret på et af markedets højeste årgang afkast. Men du har stor 118. sandsynlighed for et endnu større afkast, hvis du skifter til et af vores nye markedsrenteprodukter. Og nej, det er ikke besværligt. Bare en time med en AP rådgiver, så går resten automatisk. Ring nu på tlf. 3916 5000 og få en aftale, som kan ændre din fremtid.

10 18. maj 2007 120. årgang

www.appension.dk 16689-AP ann 133x188_nr2.indd 1

11/04/07 12:56:38

Pakning af mælkeprodukter er i voksende omfang blevet en dynamisk udviklingsproces og hermed en af de mest succesrige markeder inden for levnedsmiddelområdet og derfor også for FUJI PACKAGING A/S. I over 30 år har FUJI PACKAGING A/S, som er datterselskab af det japanske firma FUJI Machinery solgt mange forskellige pakkeløsninger til food-, non-foodog pharmaindustrien.

FUJI programmets midtpunkt er de såkaldte forme-, fyldeog svejseanlæg, som på forskellig vis forarbejder tynde folier til interessante pakninger f.eks. til mælke-/osteindustrien.

Udover standard high-speed flowwrap pakninger til blokost tilbyder FUJI PACKAGING også løsninger til genlukkkelige pakninger til skiveskårede produkter, 3- og 4sidede pakninger, samt krympefoliekoncepter. Desuden er der udviklet nye kompakte løsninger til - med små mængder folie - at pakke store blokke i transport- og modningspakninger.

Også til det voksende område for „functional drinks“ tilbyder FUJI nogle spændende tekniske løsninger omkring multipack. „Først og fremmest diskuterer vi pakkeønskerne helt åbent sammen med kunden, før vi tilbyder én af vores løsninger”, siger Kai Wintjen C.E.O., som er diplom levnedsmiddelteknolog og har været ansat hos FUJI siden 1983.

Der tages højde for, at produktkvaliteten bevares, da der i mange tilfælde kræves MAP pakninger og her står sikkerheden for, at pakningerne er tætte, forrest. Med det patenterede NASA varmeledersystem i FUJI svejseværktøjet ser Kai Wintjen en af FUJI’s nøglefordele ved pakning af friske mælke-/osteprodukter.

Som motor for nye ideer og pakkekoncepter er den japanske moderkoncern meget kompetent, da indpakningskunst har en lang tradition i Japan. Med 560 medarbejdere bygger FUJI Machinery i Nagoya 150 anlæg om måneden og har siden 1946 været én af verdens førende i fremstillingen af forme-, fylde og svejseanlæg. „Heraf profiterer vi dagligt og realiserer i detaljerede forsøg disse ideer i vort teknorama i Sønderborg sammen med vore kunder”, fortæller Kai Wintjen om nøglen til FUJI PACKAGING’s succes i Danmark.

Siden 1978 har FUJI solgt mere end 1.000 anlæg i Europa bl.a. også hos førende danske „Global Players“ i foodindustrien.

På Food/Pharmatec i Herning i år præsenterer FUJI PACKAGING A/S igen mange forskellige nye pakkeløsninger og automationer, specielt nyt indenfor skiveskåret ost vises også her.

FUJI PACKAGING A/S, Jyllandsgade 17, 6400 Sønderborg Tel.: 73 12 10 20, Fax: 73 12 10 30 www.fuji-packaging.com

Mælkeri tidende Tidsskrift for

mejeriindustrien

Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 5260 Odense S. Postgiro: 400 5325 Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør K. Mark Christensen.

Redaktør cand. mag. Anna Marie Thøgersen.

Redaktionssekretær markedsøkonom Bettina M. Nielsen.

Sekretær Birgit Jakobsen Tlf. tid dagligt kl. 8.00-16.00 (fredag dog 8.00-15.00) Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt eller i form af færdige film og må være redaktionen i hænde senest fredag kl. 12.00, en uge før udgivelse.

Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juni og december‚ svarende til 24 nr./år i et oplag på 1.700 eksemplarer.

De fleste har en De fleste har en arbejdsmarkedspensionsordning. For arbejdsledere, driftsledere og mejeribestyrere gælder, at hvis de er ansat på en mejerivirksomhed, der er medlem af Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, så er indbetaling og medlemskab af AP Pension obligatorisk.

Inden for mejeriindustrien samarbejder Mejeribrugets Arbejdsgiverforening desuden med PensionDanmark for timelønsoverenskomsterne; fællesoverenskomsten for mejeripersonale og chauffører, Metal/El-overenskomsten samt funktionæroverenskomsten med HK/Privat.

Mange mejeriledere er på en gang arbejdstagere såvel som daglige ledere med ansvar for en gruppe medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at mejerilederne kender til begge arbejdsmarkedspensionsordninger.

Over for medarbejderen skal lederen bl.a. kunne rådgive og vejlede i forbindelse med nyansættelse, ved evt. kritisk sygdom, førtidspensionering eller fratrædelse samt om PensionDanmarks nye Sundhedsordning.

I forhold til egen ordning i AP Pension er det nyttigt at holde sig orienteret om den nye AP NetLink, som består af en række obligatoriske og valgfrie dele.

I dette og næste nummer af Mælkeritidende bringer vi en række artikler fra Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, PensionDanmark og AP Pension om arbejdsmarkedspensionsordningerne.

Abonnement: Danmark: 1.089‚- kr./år inkl. moms.

Europa: 1.359,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.536‚- kr. inkl. forsendelse.

Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere.

Mejeriingeniører og mejeriteknikere i indog udland.

Medlemmer af mejeriernes bestyrelser.

Ansatte ved mejeribrugets organisationer.

Medarbejdere ved forsknings- og forsøgsvirksomheder, levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd.

Mange levnedsmiddelvirksomheder.

Mejerimaskinindustri og servicevirksomheder m.v.

(Stud. tech. al/mejerilinien og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis).

Forside: Se under Kort fortalt.

Layout og sats: Grafisk Data Center a-s, Odense Tryk: Helmer Jensen ApS, ISSN 0024-9645 Medlem af:

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

MÆLKERITIDENDE 2007

Redaktionen

Indhold: Arbejdsmarkedspensionsordninger ......................................... 228 Pensionsordningen i PensionDanmark ..................................... 230 Nye malketeknologiers effekt på mælkens kvalitet . .................. 232 Nye bøger - Mit barn skal i skole ........................................... 235 Kort Fortalt ........................................................................ 236 Personalia . ........................................................................ 240 Foreningsnyt ...................................................................... 241 Møde- og udstillingskalender .......................................... bagsiden NR. 10

227

Arbejdsmarkedspensionsordninger Inden for mejeriindustrien er der to pensionskasser; PensionDanmark og AP Pension. Virksomhedens ledere skal kende til pensionsordningen. De skal være med til dels at sikre, at medarbejderne bliver omfattet af pensionsordningen, og dels at rådgive og vejlede medarbejderen i forhold til de nødvendige og frivillige valg, der skal og kan træffes i denne forbindelse.

Mejerivirksomhederne skal bl.a. være opmærksomme på de konsekvenser, der kan opstå, hvis en arbejdstager ikke - som berettiget - er omfattet af pensionsordningen.

228

NR. 10

MÆLKERITIDENDE 2007

Af Morten Gass, direktør, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Attraktiv ordning Historien er, at vi ikke ligefrem stod med armene i vejret, da statsminister Poul Schlüter omkring 1990 stort set truede arbejdsmarkedets parter, og nok specielt arbejdsgiverne, til gennem overenskomstaftaler at indføre pensionsordninger for medarbejderne.

En arbejdsmarkedspension er en pensionsordning, der automatisk efter nærmere aftale beskrevet i overenskomsten, er en del af arbejdstagerens almindelige løn- og ansættelsesforhold.

Arbejdsmarkedspensionen er en attraktiv ordning for arbejdstageren set i forhold til de mange pensionstilbud, der i dag tilbydes i ethvert pengeinstitut og af andre pensionsudbydere.

Arbejdsmarkedspensionerne er stærke, fordi de efterhånden ret store fonde administreres og ejes af medlemmerne selv. Der skal derfor ikke generes overskud til andre end medlemmerne. Ordningerne er også attraktive, fordi der både er et solidarisk element i opsætningen, og, efterhånden indbygget i selve ordningerne, en lang række af muligheder for valg/tilvalg.

To pensionskasser Inden for mejeriindustrien samarbejder vi med to pensionskasser.

- PensionDanmark for timelønsoverenskomsterne dvs. Fællesoverenskomsten for mejeripersonale og chauffører og Metal/El-overenskomsten samt

funktionæroverenskomsten med HK/ Privat.

- AP Pension for overenskomsten med Foreningen af mejeriledere og funktionærer (hvor Mejeribrugets Arbejdsgiverforening i øvrigt også har tegnet gruppelivsforsikring).

Begge arbejdsmarkedspensionsordningerne er obligatoriske i henhold til overenskomsten, hvilket vil sige, at arbejdstageren ikke kan fravælge indbetaling til pensionen og få værdien udbetalt løbende, når disse opfylder bestemmelserne for at skulle være omfattet af pensionsordningerne.

For arbejdsledere og driftsledere samt mejeribestyrere gælder det endvidere, at såfremt man er ansat på en mejerivirksomhed, der er medlem af Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, er indbetaling og medlemskab af AP Pension obligatorisk.

Virksomhedens ansvar

Tilbud og valgmuligheder

Mulige konsekvenser

Såvel PensionDanmark som AP Pension udvikler til stadighed tilbud og valgmuligheder for medlemmerne.

Det har derfor været muligt, med virkning fra 1. januar 2007, for HK/ Privat at indgå aftale med PensionDanmark om, at denne arbejdstagergruppe har adgang til behandling og forebyggende rådgivning hos kiropraktor, fysioterapeut, massør og zoneterapeut.

Behandlingen er gratis for den enkelte her og nu, men er finansieret gennem pensionsordningen til en særdeles attraktiv pris, da PensionDanmark har opnået en ganske betragtelig storkunderabat hos sundhedsordningens operatør.

Medlemmerne af AP Pension kender til muligheden for tilvalg af Unit Link, så man selv kan styre en del af pensionsopsparingen.

Specielt må det være på sin plads, at gøre mejerivirksomhederne opmærksomme på de konsekvenser, der vil kunne opstå, såfremt en arbejdstager ikke som berettiget er omfattet af pensionsordningen.

Sagen er den, at såfremt en arbejdstager, eller de efterladte til denne, er berettiget til en ydelse fra arbejdsmarkedspensionsordningen f.eks. i forbindelse med kritisk sygdom, invaliditet, førtidspensionering og død, og arbejdstageren af en eller anden grund ikke som berettiget er omfattet af pensionsordningen, vil virksomheden skulle udrede dette ofte ganske betragteligt store beløb. Her skal det nævnes, at de pensionsdele, der ikke er livrente, går tilbage til arbejdstagerens efterladte ved død. Arbejdsgiverforeningen har desværre oplevet sådanne tilfælde. n

Den organiserede arbejdsgiver opfatter i dag arbejdsmarkedspensionen som en tiltrækningsfaktor og som et tilbud om tryghed for arbejdstageren.

Det er vigtigt for virksomhedens ledere at kende noget til pensionsordningen. De skal være med til dels at sikre, at medarbejderne bliver omfattet af pensionsordningen, og dels at rådgive og vejlede medarbejderen i forhold til de nødvendige og frivillige valg, der skal og kan træffes i denne forbindelse.

Som det vil fremgå af de indlæg, der bringes i Mælketidende fra henholdsvis PensionDanmark og AP Pension, er der en række forhold såvel arbejdstageren som arbejdslederen skal være opmærksomme på. Disse forhold nævnes i indlæggene, og læseren bedes bide mærke i disse anbefalinger.

Såvel PensionDanmark som AP Pension udvikler til stadighed tilbud og valgmuligheder for medlemmerne. (Modelfoto Colourbox).

MÆLKERITIDENDE 2007

NR. 10

229

Pensionsordningen i PensionDanmark følger medarbejderne hele livet Pensionsordningen i PensionDanmark giver medarbejderne et supplement til udbetalingerne fra det offentlige, den dag de går på pension. Men pensionsordningen indeholder også en række forsikringer, der sikrer dem og deres familie, hvis de skulle blive ramt af en kritisk sygdom, blive førtidspensioneret eller dø inden pensionsalderen.

Af Dan Gadiel, kommunikationskonsulent, PensionDanmark

Medarbejderne og deres familie er sikret En pensionsordning i PensionDanmark er en arbejdsmarkedspension.

Den er en del af medarbejdernes overenskomst, der giver dem ret til at få indbetalt et beløb til deres pension hver måned som et godt supplement til folkepensionen. Pensionsordningen indeholder også en række forsikringer, der giver dem og deres familie økonomisk tryghed i tilfælde af førtidspensionering, kritisk sygdom eller død før pensionsalderen.

230

NR. 10

Hvis medarbejderne skal på førtidspension Der kan være mange årsager til førtidspensionering, sygdom, ulykker eller nedslidning. Derfor er det rart at vide, at pensionsordningen udbetaler et supplerende beløb hver måned på op til 54.000 kr. om året, hvis den enkelte medarbejder skulle blive førtidspensionist inden det fyldte 62 år. Samtidig sætter PensionDanmark hver måned et beløb ind til medarbejdernes pension, så deres opsparing til alderdommen fortsætter, selvom de ikke længere kan arbejde.

Hvis medarbejderne bliver kritisk syge Medarbejderne får udbetalt et skattefrit engangsbeløb på op til 100.000 kr., hvis de bliver ramt af en af de 15 sygdomme, som er kritiske sygdomme i PensionDanmark. Det er bl.a. kræft, hjertesygdomme og sklerose. På www. pension.dk/kritisksygdom er der en liste over kritiske sygdomme.

I PensionDanmark får du høj rente, lave administrationsomkostninger og god service: - Branchens højeste kontorente: PensionDanmark kom godt ud af 2006. Derfor har virksomhedens medarbejdere fået en af branchens højeste kontorenter på 6,0% på opsparingen til alderspension.

- Lave administrationsomkostninger: Samtidig er administrationsomkostningerne helt i bund. I 2007 betaler medarbejderne for femte år i træk blot 363 kr. årligt til administration.

- God service: God service hver gang. F.eks. er telefonbetjeningen åben for hurtig ekspedition alle hverdage mellem kl. 8 og 21, og der er nem vejledning at hente på internettet døgnet rundt.

MÆLKERITIDENDE 2007

til andre end nærmeste pårørende - for eksempel en papirløs samlever skal PensionDanmark have besked.

HK’er - PensionDanmark Sundhedsordning PensionDanmark Sundhedsordning er et tilbud om hurtig behandling af problemer og gener i led, muskler og sener. Problemet skal være arbejdsrelateret. Medarbejderne kan få behandling af en kiropraktor, fysioterapeut, massør og zoneterapeut alt efter behov. Når man kommer første gang, aftales det videre behandlingsforløb med behandleren.

Der er nogle konkrete situationer, hvor det er oplagt at tage pensionen op, f.eks.: Der er konkrete situationer, hvor det er oplagt for virksomhedens leder at diskutere pensionen med medarbejderen, bl.a. når denne er nyansat, nærmer sig pensionsalderen, evt. skal på førtidspension eller fratræder. (Modelfoto Colourbox).

Hvis medarbejderne dør inden pensionsalderen Fra årsskiftet har PensionDanmark forbedret forsikringen ved død. Det betyder, at hvis medarbejderne dør inden pensionsalderen, så udbetaler PensionDanmark hele deres opsparing til kapital- og ratepension til deres nærmeste pårørende (fratrukket en afgift til staten på 40%). Dog er der sat et mindstebeløb på 400.000 kr., så deres efterladte er godt sikret, også selv om de kun har nået at spare et mindre beløb op.

Tilpas pensionen I nogle situationer er det ekstra vigtigt at tjekke sin pensionsordning. Det gælder f.eks. hvis medarbejderne bliver gift, får børn, skal skilles eller køber bolig. De kan se og ændre, hvem der får pengene på www.pension.dk/ dinegenpension.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at hvis beløbet skal udbetales

MÆLKERITIDENDE 2007

- Når medarbejderen er nyansat.

- Når medarbejderen nærmer sig pensionsalderen.

- Når indbetalingen til pension stiger.

- Hvis en medarbejder bliver kritisk syg.

- Hvis en medarbejder skal på førtidspension.

- Når en medarbejder skal fratræde.

- I marts, når alle medarbejdere modtager en pensionsoversigt fra PensionDanmark.

Sundhedsordningen omfatter i dag godt 800 funktionærer i mejeribruget og er aftalt mellem HK/Privat og Mejeribrugets Arbejdsgiverforening.

På www.pension.dk/sundhed kan man læse mere.

Flyt opsparing til PensionDanmark Nye medlemmer kan som regel flytte deres opsparing fra et tidligere job over til PensionDanmark. PensionDanmark tager ingen gebyrer for at modtage opsparingen, men den tidligere pensionsordning skal muligvis have et ekspeditionsgebyr.

Der er flere fordele ved at samle pensionerne ét sted: det giver et bedre overblik, og medlemmet undgår unødige administrationsomkostninger.

Få mere at vide Hvis medarbejderne har spørgsmål, kan de få hjælp på www.pension.dk eller ved at ringe til PensionDanmark på 70 12 13 30. Telefonerne er åbne alle hverdage mellem kl. 8 og 21.

Overenskomsten bestemmer, hvad medarbejdernes pensionsordning indeholder. Medarbejderne kan se det præcise indhold i pensionsordningen - og hvor meget de kan få udbetalt - på www.pension.dk/dinegenpension og på den pensionsoversigt, der udsendes en gang årligt i marts. n

Værd at vide om pensionsordningen: - Pensionsbidragets størrelse: Det er på 11,55% af den ferieberettiget løn. Arbejdsgiveren betaler 2/3 og medarbejderne betaler 1/3.

- Pension fra første dag: Arbejdsgiveren indbetaler pension fra første arbejdsdag, hvis medlemmet tidligere har været med i en pensionsordning. På de fleste virksomheder skal den lønansvarlige bare have et pensionsbevis eller en lønseddel fra medlemmets tidligere job.

- Tjek din egen pension: Det præcise indhold i pensionsordningen afhænger af alder og overenskomst. Medarbejderne kan se, hvor meget de kan få udbetalt på www.pension. dk/dinegenpension og på den pensionsoversigt, de får tilsendt hvert år i marts.

- Disse grupper er omfattet af ordningen: HK (laboranter og kontorassistenter), 3F, NNF og Dansk Mejerist Forbund (chauffører, mejerster, ufaglærte) samt Dansk Metal (smede, elektrikere).

NR. 10

231

Landbrug - overset i udviklingspolitikken

Af statskonsulent Søren Skafte, Danmarks faste repræsentant ved FAO, den danske ambassade, Rom

- MEN hovedtema i World Development Report 2008

Den bilaterale såvel som den multilaterale udviklingsbistand har negligeret landbrug og fødevareproduktion som drivkraft for en bæredygtig udvikling. Resultatet har desværre været betydelige omkostninger for udviklingslandene i form af for små investeringer, eller deciderede fejlinvesteringer, politiske forsømmelser og direkte landbrugsfjendske politikker, der har forhindret etableringen af rammevilkår, der kunne have sikret landbrugsudviklingen. (Modelfoto Colourbox).

Manglende støtte Landbrug har i de fleste nuværende OECD-landes historiske udvikling indiskutabelt været en væsentlig motor for økonomisk vækst. Det potentiale har landbruget stadig i de fleste udviklingslande - specielt i de mange udvik-

232

NR. 10

lingslande, hvor landbrugssektorerne er relativt store.

Alligevel har verdenssamfundet i de sidste 25 år negligeret landbrug og vendt sig mod andre sektorer for at fremme økonomisk udvikling. Det er ikke kun donorlande og interna-

tionale finansielle institutioner, der har nedprioriteret landbrug og landdistriktsudvikling - udviklingslandenes egne regeringer har også forsømt landbruget. Årsagerne kan være politisk eller ideologisk motiveret modvilje mod en selvstændig bondestand

MÆLKERITIDENDE 2007

eller som følge af tvivlsom konsulentrådgivning og i håb om at kunne skyde en genvej til hurtig økonomisk udvikling. Under alle omstændigheder er den beklagelige kendsgerning, at en række nationale bistandsorganisationer, hvor landbrug plejede at være i fokus både i den bilaterale og i den multilaterale udviklingsbistand, ligeledes har negligeret landbrug og fødevareproduktion som drivkraft for en bæredygtig udvikling.

Konsekvenser erkendt Resultatet har desværre været betydelige omkostninger for udviklingslandene i form af for små investeringer, eller deciderede fejlinvesteringer, politiske forsømmelser og direkte landbrugsfjendske politikker, der har forhindret etableringen af rammevilkår, der kunne have sikret landbrugsudviklingen.

Verdensbanken, der også selv siden 1982 har nedprioriteret investeringer i landbrug, er nu nået frem til den erkendelse, at omkostningerne for udviklingslandene har været store i form af mistede vækstmuligheder, i menneskelige lidelser, i tab af forretningsmuligheder, i økologiske skader og i form af, at sult og hungersnød stadig er tilbagevendende problemer. Hertil kommer de problemer, som er skabt

MÆLKERITIDENDE 2007

som følge af den massive afvandring fra landdistrikter til byer uden økonomiske muligheder for at absorbere tilflytterne.

Udviklingen skal vendes Når vi tager i betragtning, at næsten halvdelen af verdens befolkning - omkring 3 mia. mennesker - bor i udviklingslandenes landdistrikter, med 80% afhængige af landbrug og omkring 40% lever af udkommet på små familiebrug, er den manglende opmærksomhed et massivt nationalt og internationalt problem, som heldigvis allerede i en række lande har givet anledning til overvejelser om prioriteringerne i udviklingspolitikken. Afrikanske lande har selv en voksende erkendelse af problemet, og på det internationale plan har vi set en række politiske initiativer som The New Partnership for Africa’s Development (NEPAD), Comprehensive Africa Agriculture Development Programme (CAADP) m.fl. Verdensbanken, FAO og andre med faglig indsigt i sammenhængen mellem landbrug og udvikling har klart tilkendegivet, at der er behov for, at udviklingen omgående bliver vendt.

Udfordringer og muligheder Verdensbanken, FAO og andre udviklingsaktører finder samtidig, at der som følge af lokale og nationale forhold og

ikke mindst den globale udvikling er ændringer på vej, der i de kommende år vil kunne revolutionere vilkårene for landbrug. Bioteknologien, økologi, klimaforandringer og efterspørgsel efter biomasse til energiformål er eksempler på, at landbruget står over for nye udfordringer, men også at der i disse år skabes nye muligheder for vækst. Under alle omstændigheder er der en voksende erkendelse af, at landbrug nødvendigvis må spille en veldefineret og væsentlig mere betydningsfuld rolle i nationale og internationale udviklingsstrategier. Det er denne sammenhæng mellem landbrug og udvikling, som Verdensbanken i 2008 har påtaget sig at dokumentere og sætte på dagsordenen med World Development Report 2008 - Agriculture for Development.

World Development Report udgives af Verdensbanken, som har involveret en række kapaciteter i arbejdet med rapporten. FAO, der i FN-systemet har den fremmeste ekspertise på landbrug, fiskeri og skovbrug, har bidraget til væsentlige dele af rapporten, som bliver offentliggjort i september 2007.

Nærmere oplysninger om Verdensbankens arbejde med World Development Report kan findes på hjemmesiden: www.worldbank.org/wdr2008.

n

NR. 10

233

Nye malketeknologiers effekt på mælkens kvalitet Af Lars Wiking og Jacob H. Nielsen, Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Råvarekvalitet

Automatiske malkesystemer Omkring årtusindskiftet blev det fra flere lande rapporteret, at der var problemer med mælkekvaliteten fra de gårde, der brugte automatiske malkesystemer (AMS). Disse malkesystemer blev taget i brug i begyndelsen af 1990’erne og blev hurtigt udbredt især i Holland, Sverige og Danmark i løbet af 1990’erne og dette årtusind. Således stammer ca. 7% af den danske mælk i dag fra automatiske malkesystemer. Et af mælkekvalitetsproblemerne var et højt niveau af frie fedtsyrer i mælken fra AMS sammenlignet med mælk fra konventionelle malkesystemer. Den

seneste undersøgelse i Danmark viste, at koncentrationen af frie fedtsyrer i mælken (syregraden) fra automatiske malkesystemer var 0,9, mens den var 0,6 i mælk fra besætninger, der malkes i malkestald eller karrusel (Rasmussen et al., 2006).

Frie fedtsyrer fremkommer ved lipolyse, hvor lipaseenzymet spalter triglyceridet. Mælkefedtet befinder sig normalt i fedtkuglen, hvor det er beskyttet af mælkefedtkuglemembranen, men denne kan svækkes af flere faktorer, såsom hård mekanisk behandling, temperatursvingninger og øget malkningsfrekvens. Disse faktorer påvirkes i nega-

Pilen viser placeringen af pladekøleren i DJF’s malkestald.

234

NR. 10

MÆLKERITIDENDE 2007

tiv retning ved automatisk malkning.

En høj koncentration af frie fedtsyrer i mælk kan give harsk smag.

Projektet formål var at tilvejebringe viden om, hvilke faktorer i moderne malkesystemer, der påvirker mælkefedtkuglens (MFG’s) stabilitet.

Instant cooling i malkestalden

FFA (mmol/100 g fa

Forud for dette projekt havde vi i modelforsøg vist, at stabiliteten af MFG øges ved pumpning, når mælken er nedkølet til 4-5 °C sammenlignet med, når mælken pumpes ved de 32-37 °C, hvilket er den temperatur, mælken har, når den forlader yveret (Wiking et al., 2003; 2005). En bedre stabilitet af MFG bevirker en lavere syregrad i mælken og en mindre risiko for sammenklæbning af fedtkugler.

Efter gennemførelse af modelforsøgene var det næste trin at udføre et fuldskala-forsøg i en malkestald. En pladekøler blev opsat i malkestalden, meget tæt på malkesættet, som vist på billedet. Her blev mælken nedkølet til 4 °C og derefter pumpet videre til mælketanken, hvilket betød en samlet pumpelængde på 22 meter. Prøveudtagningen af mælken foregik et par meter før indløbet til mælketanken og blev foretaget med en lille pumpe, der gik på samme styring som den frekvensstyrede mælkepumpe, således at

MÆLKERITIDENDE 2007

Projektets formål Projektets formål var at tilvejebringe viden om, hvilke faktorer i moderne malkesystemer, de såkaldte AMS-systemer, der påvirker mælkefedtkuglens stabilitet. Vores resultater har vist, at køling og malkningsfrekvens er faktorer, der kan påvirke syregraden i automatiske malkesystemer. Køling af mælken til 4-5 °C tæt på malkesættet og før videre pumpning nedsætter mælkens syregrad. Den øgede malkningsfrekvens er en væsentlig bidragsfaktor til den øgede syregrad ved brug af automatiske malkesystemer. Projektet har også bidraget med stor viden om, hvorledes MFG’s stabilitet kan forbedres gennem fodringen.

Forskningsprojektet ”Effekt af nye malketeknologier på mælkens kvalitet” blev gennemført ved Afdelingen for Råvarekvalitet, Danmarks JordbrugsForskning (nu Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet) i perioden juni 2004 - juni 2006. Projektet var finansieret af Mejeribrugets ForskningsFond og Dansk Kvæg.

mælkeprøven proportionalt præsenterede malkningen af hele besætningen.

Pladekølingen lige efter malkesættet bevirkede et signifikant lavere niveau af frie fedtsyrer i den kølede mælk i forhold til mælk, der ikke blev kølet før pumpning (se figur 1). Den gennemsnitlige sænkning af syregraden var 0,12 mmol/100 g fedt. Desuden var der også en signifikant årstidsvariation og vekselvirkning på syregraden.

Dette resultat viser, at der kan opnås en lavere syregrad ved hurtig køling af mælken før pumpning.

Malkningsfrekvens I automatiske malkesystemer malkes køerne oftere end i konventionelle malkestalde. Fordelen ved hyppigere malkning er, at koen giver et større mælkeudbytte. Tidligere studier har vist, at syregraden i mælk stiger ved øget malkningsfrekvens sammenlignet med malkning 2 gange per døgn. Årsagen og mekanismerne bag den øgede syregrad ved hyppigere malkningsfrekvens er ikke klarlagt, og derfor udførtes et forsøg, hvor køerne blev malket 4 gange i døgnet på den ene halvdel

Figur 1: Effekten af pladekølingen i malkestalden på syregraden. Der er foretaget målinger i tre perioder.

Hver søjle repræsenterer målinger på fire aftenmalkninger. Syregraden var målt med BDI-metoden, og FFA angiver frie fedtsyrer. Sorte søjler angiver hurtig afkøling inden pumpning, mens de røde søjler viser resultaterne, når mælken ikke afkøles inden pumpning. Fra Wiking og Nielsen, 2007.

NR. 10

235

Konklusioner

Syregrad (mEql/ 100 g fedt)

Projektet har vist, at køling og malkningsfrekvens er faktorer, der kan påvirke syregraden i AMS. Køling af mælken så tæt på malkesættet som muligt, og før mælken pumpes, er en brugbar løsning til at nedsætte mælkens syregrad. Den øgede malkningsfrekvens er en væsentlig bidragsfaktor til den øgede syregrad ved brug af AMS. Endvidere har projektet bidraget med viden om, hvorledes MFG’s stabilitet kan forbedres gennem fodringen.

Referencer Figur 2: Koncentrationen af frie fedtsyrer (FFA) i mælk i kontrolperioden og i den efterfølgende periode, hvor halvdelen af yver blev malket 2 gange i døgnet og den anden halvdel 4 gange. FFA-0h er FFA-koncentrationen lige efter malkning, og FFA-24h er efter 24 timer ved 5 °C. (Fra Wiking et al. 2006).

af yveret og 2 gange i døgnet på den anden halvdel. Dette resulterede i en signifikant højere syregrad (1,49 meq./ 100 g fedt) i mælken lagret i 24 timer efter malkning fra den del af yveret, som blev malket 4 gange, i forhold til den del som blev malket 2 gange (1,14 meq./100 g fedt) (figur 2).

Ved øget malkningsfrekvens forventes større mælkeydelse, og i dette forsøg gav den del af yveret, der blev malket 4 gange, 9% mere mælk i forhold til den del, som blev malket 2 gange. Årsagen til den øgede koncentration af frie fedtsyrer ved stigende malkningsfrekvens kan være, at mælken fra den del af yveret, som blev malket 4 gange, indeholdt fedtkugler med en signifikant større gennemsnitsdiameter. Tidligere forsøg har vist, at netop store fedtkugler er mere udsatte for fedtspaltning (Wiking et al., 2003).

Desuden afviste det nye studie teorien om, at en større egensyntese af frie fedtsyrer i yveret skulle være årsag til højere syregrad ved hyppigere malkning, da der ikke var forskel på mælkens fedtsyresammensætning ved 2 og 4 ganges malkning. Resultaterne viser således, at øget malkningsfrekvens giver højere syregrad i mælken,

236

NR. 10

og dette er en af årsagerne til, at syregraden er højere i AMS mælk.

Regulering via fodringen I de foregående studier havde vi fundet, at det er muligt at regulere mælkefedtkuglernes gennemsnitsdiameter gennem fodringen. Dette er interessant, da store fedtkugler har mindre overfladespænding end små fedtkugler, og når de støder sammen under pumpning, er koalitionsenergien større, hvilket resulterer i udvikling af højere syregrad under pumpning (Wiking et al., 2003). I dette projekt fandt vi en lineær sammenhæng mellem andelen af fedtsyrer i foderet og MFG’s gennemsnitsdiameter (Weisbjerg et al., 2007). Når andelen af fedtsyrer i foderratioen steg med 10 g, øgedes MFG’s gennemsnitlige diameter med 0,092 µm. Samtidig øges koens mælkefedtproduktion, hvilket er i overensstemmelse med Wiking et al. (2004), hvor der blev fundet en positiv korrelation mellem MFG’s gennemsnitlige diameter og koens mælkefedtproduktion.

Projektet har således øget vores viden om, hvorledes vi kan regulere den fysiske struktur af MFG gennem fodring af malkekoen.

M. D. Rasmussen, L. Wiking, M. Bjerring and H. C. Larsen (2006). The influence of air intake on the level of free fatty acids and vacuum fluctuations during automatic milking, Journal of Dairy Science 89 4596-4605.

M.R. Weisbjerg, L. Wiking, N.B. Kristensen and P. Lund (2007). Milk Yield Response to Increased Dietary Fatty Acid Level (indsendt til publikation).

L. Wiking, L. Björck & J.H. Nielsen (2003). The influence of feed on stability of fat globules during pumping of raw milk. International Dairy Journal 13 799-803.

L. Wiking, J. Stagsted, L. Björck & J.H. Nielsen (2004). Milk fat globule size is affected by fat production in dairy cows. International Dairy Journal 14 909-913.

L. Wiking, H.C. Bertram, L. Björck & J.H. Nielsen. (2005). Evaluation of cooling strategies for pumping of milk - Impact of fatty acid composition on free fatty acid levels. Journal of Dairy Research 72 476-481.

L. Wiking, J.H. Nielsen, A-K. Båvius, A. Edvardsson & K. SvennerstenSjaunja.(2006). Impact of Milking Frequencies on The Level of Free Fatty Acids in Milk, Fat Globule Size and Fatty Acid Composition. Journal of Dairy Science 89 1004-1009.

L. Wiking & Nielsen J.H. (2007). Effect of automatic milking systems on milk quality. (Accepted, Journal of Animal and Feed Sciences) n

MÆLKERITIDENDE 2007

Nye bøger Mit barn skal i skole Forældrehåndbogen

Skolestartsmanual

Bogens indhold

”Mit barn skal i skole” er en inspirerende håndbog til forældre og andre vigtige voksne i 5-6-årige børns liv.

Den nye skolestartsmanual kommer vidt omkring. Fra leg, indlæring, krav, forventninger, venskaber og mobning til kunsten at sammensætte en sund madpakke, som barnet har lyst til.

Et rigt illustreret opslagsværk på 160 sider med alt, hvad man som forældre kunne have behov for at vide, inden de små sendes af sted på den årelange vandring gennem det danske skolesystem.

Fagbogsforfatteren Janne Hejgaard guider os til at kunne støtte barnet på den bedste måde og giver sine svar på spørgsmålene: Hvad skal mit barn kunne for at være skoleparat? Skal barnet have pligter hjemme? Hvad betyder børns venskaber i skolen? Hvordan søger jeg ind til mit barn? Hvordan kan jeg støtte barnet i skolestarten?

Udover hovedforfatteren har også andre fagfolk bidraget med mulige svar til de mange praktiske, psykologiske og sociale spørgsmål, der opstår for børn og forældre i forbindelse med skolestarten.

Bogen er delt op i følgende emner: - Skolestarten nærmer sig.

- Begyndt i skole – del 1.

- Begyndt i skole – del 2.

- Familiens liv med kompetente skolebørn.

- Tryg skolevej.

- Om at lære at læse.

- Forældre- og børneliv i dagens Danmark.

- Når lysten til at lære overlever mødet med skolen.

- Børn og medier.

- Sund mad til dit skolebarn.

Bagest i bogen giver ph.d. og seminarielektor Helle Brønnum Carlsen sit bud på lækre og sunde madpakker, sund morgen- og eftermiddagsmad.

Desuden er der som supplement mulighed for at bestille en madpakkemail og se opskrifter til børnefødselsdage på www.skolemaelk.com.

Rift om håndbog i skolestart Bogen er udgivet af Mejeriforeningen i samarbejde med forældreorganisationen Skole og Samfund og Rådet for Større Færdselssikkerhed. Målt i oplagstal er den nye håndbog en succes fra starten. Allerede inden udgivelsen den 1. marts var bogen forudbestilt i over 85.000 eksemplarer.

Opslagsværket koster 119 kr. i boghandlen, men udsendes gratis via skolerne til alle forældre til kommende børnehaveklassebørn.

BMN

MÆLKERITIDENDE 2007

NR. 10

237

Kort fortalt AP hæver depotrenten igen AP Pension vil fra 1. juni hæve depotrenten til 6% efter skat fra 5,5%, og dermed indtager AP Pension en suveræn førsteplads. AP Pension havde ellers først besluttet at hæve depotrenten til 5,5% i år - fra 5% sidste år. Men nu har selskabet fundet frem til, at der er råd til mere.

Selv om AP Pension skruer op for depotrenten, kan det p.t. bedst betale sig at spare op i et markedsrenteprodukt. Her fik AP Pensions kunder, der sparer op i selskabets profilfonde, i snit et afkast på 11,3% før skat. Tilsvarende fik kunder med en gennemsnitsrenteopsparing en depotrente på 6,5% før skat og 5,5% efter skat.

En lille fadøl og en vanskelig direktør Arlas forhenværende topchef, Jens Bigum afslører i sin erindringsbog, at mejerikoncernens britiske datterselskab gennem flere år var splittet af voldsomme magtkampe. Bogen - ”Mælkevejen fra landsbymejerier til global koncern” udkom i begyndelsen af maj. Her afsløres det, at voldsomme personsammenstød og ”etnisk udrensning af danskere i nøglestillinger” lå bag Arlas nylige overtagelse af alle aktier i det børsnoterede datterselskab Arla Foods UK. I bogen afsløres andre episoder. Ved opkøbet af de resterende 49% af aktierne i Arla UK lænede Arlas nuværende topchef, Peder Tuborgh, sig tilbage og drak en lille fadøl på et meget afgørende tidspunkt under forhandlingerne.

Ved at være ”cool” fik ledelsen prisen ned på 72 pence pr. aktie mod det britiske krav om op mod 80 pence. Fortjenesten var 270 mio. kr. til selskabet.

Bigum afslører også, at hovedårsagen til de kuldsejlede planer om fusionen med hollandske Campina var selskabets direktør, Tiny Sanders. Både i 2003 og 2005 kollapsede forhandlingerne mellem de to selskaber, fordi Campinas forhandlere stillede op med et ultimatum. Man krævede, at Tiny Sanders fik en sikker garanti for at kunne overtage direktørposten efter en 12 måneders overgangsperiode.

238

NR. 10

Arlas ledelse ville ikke påtage sig ansvaret for at give Tiny Sanders så megen magt.

Dansk Mejeribrug 125 år Dansk mejeribrug markerer i år 125 års jubilæet for grundlæggelsen af Danmarks første andelsmejeri i Hjedding, som stod færdig den 10. juni 1882.

I den anledning har Mejeriforeningen i samarbejde med Hjedding Mejerimuseum og landbrugsmuseet i Gl. Estrup sammensat et jubilæumsprogram, som byder på jubilæumsfest den 10. juni ved Hjedding Mejerimuseum for 400 indbudte gæster. Desuden udarbejdes bl.a. en historisk temaudstilling og en folder, som udsendes til alle mejerier.

Smagen af det lokale De lokale fødevarer er kommet på tv-skærmen. Kokken Claus Meyer fortæller i 13 udsendelser på DR1 om ”Smagen af Danmark.”

Den kendte tv-kok og forfatter rejser gennem landet og handler ind hos lokale fødevareproducenter, som udmærker sig ved høj kvalitet.

Starten gik ved Limfjorden i begyndelsen af maj.

Her var temaet ”Den særlige Limfjordssmag”, hvor muslinger, supper og krydderier blev præsenteret. Turen går også til Skagen, hvor fisk og køkkenhaver er på programmet. Det fynske islæt kommer fra Steensgaard Herregaard, hvor de fynske lokalspecialiteter kommer under behandling, og endelig går turen til Nordsjælland, hvor økologiske råvarer er i fokus.

Udsendelserne bliver også vist på en række udenlandske tv-stationer. (Arkivfoto).

Tine overvejer rationaliseringer Den norske mejerikoncern Tine har overkapacitet inden for osteproduktionen på grund af øget indenlandsk konkurrence og flere importerede oste.

Tine overvejer derfor forskellige muligheder for rationaliseringer og nedsatte sidste år en intern arbejdsgruppe for at vurdere sagen. Tolv anlæg kom under luppen, og arbejdsgruppen

MÆLKERITIDENDE 2007

har nu anvist forskellige fremtidige løsningsmuligheder og økonomiske konsekvenser.

Beregningerne viser, at Tine kan reducere sine årlige omkostninger med ca. 50 mio. norske kroner, hvis mejerikoncernen eksempelvis nedlægger 8 af de 12 mejerianlæg og bygger et nyt stort ostemejeri på Jæren. Arbejdsgruppen har dog også regnet på mindre omfattende strukturændringer, hvor besparelserne så bliver tilsvarende lavere.

Reception I anledning af at administrerende direktør for Mejeriforeningen Ole Willemann fratræder for at gå på pension med udgangen af maj 2007, vil det glæde os at se samarbejdspartnere, venner og kolleger til reception i Mejeriforeningens lokaler, Frederiks Allé 22, 8000 Århus C

Konference om Smag Dansk Fødevare Forum afholder en konference om Smag - onsdag den 6. juni, kl.

13.00-16.30 på ARoS Kunstmuseum i Århus.

Vidt forskellige smagsmæssige præferencer hos forbrugerne er en af fødevareindustriens store udfordringer.

Hvordan finder man den helt gode smag til netop sit produkt? Hvad siger tidens trend om smag? Og hvordan sætter man ord på smag? På trods af varierende smagsmæssige præferencer er det muligt at komme tæt på det, forbrugerne foretrækker.

Dansk Fødevare Forum sætter med konferencen fokus på, hvordan man kommer forbrugerens ønsker og forventninger i møde. En række eksperter, bl.a. fra mejeribruget, giver deres vurdering af, hvordan man opnår de helt rigtige smagssammensætninger, hvad smagstrenden er netop nu, og hvordan vi sætter de rette ord på smag.

Tilmelding kan ske på den elektroniske tilmeldingskupon www.danishfoodforum.com eller ved at ringe til Dansk Fødevare Forum tlf.: 96 72 96 73.

Danisco frasælger Flavours Danisco har indgået aftale med det schweiziske selskab Firmenich om et salg af aroma-divisionen Flavours. Salgsprisen bliver 3,36 mia. kr., oplyser selskabet. Aromadivisionen bidrager med lige over 10% af omsætningen i Daniscos største forretningsområde, ingredienser.

Danisco Flavours, der er en af verdens førende producenter af mejeri-, vanilje-, citrus- og kaffearomaer, passer godt ind i Firmenich, der er verdensleder inden for aromaer og duftstoffer.

Danisco og Firmenich indgår samtidigt et strategisk partnerskab, der giver mulighed for at tilbyde alsidige løsninger til fødevareindustrien.

MÆLKERITIDENDE 2007

Onsdag, den 30. maj 2007 kl. 14.30-17.00

Frederiks Allé 22 • DK-8000 Århus C • www.mejeri.dk

Flere krydderier - mindre fedt Fra 1990 til i dag er den danske import af krydderier steget med ca. fem mio. kg, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Det betyder, at danskernes indtag af krydderier er steget med cirka 2,5 gram pr. person pr. dag i perioden fra 1990 til i dag.

Det er en udvikling professor i fødevarekemi Leif Skibsted, KU Life hilser velkommen. - Krydderierne beskytter både os og de fødevarer, vi putter i munden. Mange krydderier, blandt andre chili og ingefær, indeholder antioxidanter, som beskytter kroppen mod frie radikaler og dermed nedsætter risikoen for at få forskellige livsstilssygdomme, udtaler han til magasinet FoodCulture. Desuden har krydderierne ifølge professoren den fordel, at mad med krydderier mætter bedre, og derfor er med til at sikre et lavere kalorieindtag. (Foto Colourbox).

Lukket 18. maj Redaktionen og sekretariatet holder lukket fredag den 18. maj - dagen efter Kristi Himmelfartsdag.

Mælkeritidende

NR. 10

239

Elevmøde på Ladelund Der afholdes Elev- og jubilarmøde på Ladelund lørdag den 2. juni 2007.

Jubilarer fra Mejeriskolen er årgangene 1946-47, 1956-57 og 1966-67.

Program: Kl. 10.00: Flaghejsning.

Kaffe, fotografering og rundvisning.

Kl. 12.30: Frokost og kaffe.

Kl. 15.30: Gymnastikopvisning.

Kl. 17.00: Mødet slutter.

Tilmelding senest 29. maj på tlf. 75 38 10 06 eller mail: postkassen@ladelundefterskole.dk. Pris for kaffe og frokost 100 kr., som betales ved ankomst.

Omy - hvem er det?

Den fynske mejerimaskinfabrik, Olssons Machinery har skiftet navn til den mere mundrette forkortelse Omy. Omy er dermed det nye navn for den over 50 år gamle

virksomhed, som fremstiller og sælger mejerimaskiner, varmevekslere og har rustfri service nationalt såvel som internationalt.

Svensk elgost til 3.000 kr.

Ost fremstillet af mælk fra elgkøer er en ny svensk specialitet, der bliver solgt til 3.000 svenske kroner pr. kg, fortæller LandbrugsAvisen. Christer Johansson, der bor langt nordpå i byen Västernyliden, fremstiller ost af mælken fra tre elgkøer. Mælken bliver forarbejdet til en slags fetaost, der angiveligt koster 3.000 svenske kr. pr. kg. De tre elgkøer producerer tilsammen mælk til 280 kg ost om året.

Aftagere af osten er blandt andre ishotellet i Jukkasjärvi og den svenske ambassade i USA.

Mælk og helse Den nye IDF Bulletin nr. 413/2007IDF: “Health-enhancing Milk Components: Technological Advances and Health Benefits”, er offentliggjort.

Bulletinen indeholder abstracts fra IDFs World Dairy Congress, som blev afholdt I Shanghai i Kina oktober 2006.

Rapporten kan bestilles elektronisk på www.fil-idf.org.

Personalia

70 år

Mejeriingeniør Vagn Roager, Greve fylder den 2. juni 70 år.

mercial, som omfatter salg og marketingaktiviteter. Jens Termansen bliver Business Group Direktør for Supply Chain Dev. & Technical Services. Martin Gilbert bliver Business Group Direktør for Production & Distribution.

Og endelig bliver Peter Walker Business Group Direktør for Milk Procurement, som omfatter mælkeindkøb hos de britiske landmænd.

Børge K. Mortensen genudnævnt

Fratrædelse

Mejeriingeniør, lic.agro. og tidligere forskningschef ved Arla Foods, Børge K. Mortensen, er blevet genudnævnt som adjungeret professor i mejeriteknologi ved Institut for Fødevarevidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer.

Det er nu tredje gang Børge K. Mortensen udnævnes til adjungeret professor, første gang var i 1997, og den seneste udnævnelse gælder for yderligere en femårig periode fra den 1. juli 2007.

Efter kun to år på posten ønsker generalsekretær i Norske Meierifolks Landsforening og samtidig ansvarshavende redaktør af Meieriposten, L. Olsen-Hagen at fratræde sin stilling pr. 30. juni 2007. Olsen-Hagen er uddannet jurist.

Fhv. bestyrelsesmedlem i Mejeriforeningen, gårdejer Bendt K. Bendtsen fylder den 28. maj 70 år.

70 år

Arla UK lederteam Få dage efter sin udnævnelse til øverste chef for Arla Foods UK og Business Group Consumer UK har Peter Lauritzen sammensat sit lederteam.

Hanne Søndergaard bliver viceadm. direktør med ansvar for strategi, kommunikation og HR. Jan E. Pedersen bliver Business Group direktør for Finance.

Simon Stevens bliver Business Group Direktør for Com-

240

NR. 10

Dødsfald Fhv. formand for Danske Mejeristers Fagforening, Aage Slott er afgået ved døden, 87 år gammel.

Aage Slott blev udlært mejerist i 1941, og kom kort tid efter ind i Dansk Mejeristforbund, hvor han hurtigt blev valgt til afdelingsformand. Efter ca. 25 år som afdelingsformand bestred han i 20 år posten som formand for Danske Mejeristers Fagforening, indtil han trådte tilbage i 1987.

Dødsfald Fhv. mejeribestyrer på Ranum Mejeri, Erling Jensen er afgået ved døden, 79 år gammel.

MÆLKERITIDENDE 2007

Foreningsnyt Kredsudstilling Årets 3. kredsudstilling afholdes Onsdag den 6. juni 2007 i Vesthallen, Skjoldsvej 8, 4200 Slagelse Program kl. 08.30: Opstillere møder. kl. 09.00: Kaffe for opstillere. kl. 11.30: Frokost for opstillere og dommere. kl. 12.00: Bedømmelse starter. kl. 13.30-15.00: Rundvisning på Slagelse Mejeri. kl. 14.30-16.00: Udstilling åbner. kl. 16.30: Orientering ved Ole B. Hansen, Slagelse Mejeri. kl. 17.15: Spisning og præmieoverrækkelse på Slagelse Mejeri.

Pris for middag 200 kr. pr. person inkl. drikkevarer (regning sendes efterfølgende til mejerierne).

10

18. maj 2007 120. årgang

Mælkeritidende I/S

Formand Mejeriingeniør Flemming Aamann Snekketoften 2‚ 2830 Virum tlf. 45 85 12 37, e-mail: faamann@mail.dk

Dansk Mejeriingeniør Forening

Formand Area Sales Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: martinholst.petersen@dk.chr-hansen.com

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Teknisk direktør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: ssj@Nordex-Food.dk

MÆLKERITIDENDE 2007

Tilmelding: Senest den 25. maj 2007 til Pia Lindebæk, Mejeriforeningen, tlf. 87 31 21 85, fax 87 31 20 01 eller e-mail pl@mejeri.dk.

Med venlig hilsen Udstillingskredsen Søholt Hansen

Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com Vestjyllands Mejeristforening Mejerichef Henning Jacobsen tlf. 97 19 19 04, e-mail: henning.jacobsen@arlafoods.com Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@it.dk De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com

FTF

Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.

FTF-A

Snorresgade 15, Postboks 4030 2300 København S. Tlf. 33 32 41 66 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.

Akademikernes Centralorganisation

ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.

Akademikernes Arbejdsløshedskasse

AAKs hovedkontor Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14.

Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.

NR. 10

241

Leverandøroversigt Automation

Køleanlæg

Cabinplant A/S Roesbjergvej 9 5683 Hårby Tlf. 63 73 20 20 Fax 63 73 20 00 cpi@cabinplant.com www.cabinplant.com

Au2mate ApS Holmbladsvej 2 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk

ICS-Industrial Cooling Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 74 59 09 77 Fax 74 59 09 76 lc@incool.dk www.incool.dk

Centrifugeservice ApS Visbyvej 46 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 19 00 Fax 86 80 61 66

Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Levneds­middel­slanger

Emballage Trelleborg Industri AB Frydenborgvej 27 N 3400 Hillerød Tlf. 49 76 27 00 Fax 49 76 27 01 A/S Tetra Pak Dampfærgevej 27-29 2100 København Ø Tlf. 45 25 82 00 Fax 45 87 94 60 Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 Fax 43 73 26 00 Corona@coronapack.dk Dansk Sække Import A/S Havnegade 5-9 5000 Odense C Tlf. 66 11 58 32 Fax 66 11 83 58 dsi@dansk-saekke-import.dk www.dansk-saekke-import.dk SCA PACKAGING Grenaa Åstrupvej 30 DK-8500 Grenaa Tel. + 45 86 32 23 00 Fax + 45 86 32 57 06 www.sca.se

242

NR. 10

Maskiner og udstyr

Alfa Laval Nordic A/S Krondalvej 7 2610 Rødovre Tlf. 44 57 62 00 Fax 44 57 62 44 Vest: Engvej 9 6600 Vejen alfalaval.dk@alfalaval.com www.alfalaval.com/nordic APV A/S Pasteursvej 1 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com

DAMROW Frichsvej 15 8600 Silkeborg Tlf. 75 50 54 99 Fax 75 50 54 89 info@damrow.dk www.damrow.dk F. H. Scandinox A/S Kærhusvej 4 – Hoven 6880 Tarm Tlf. 75 34 34 34 Fax 75 34 34 35 fhs@fhscandinox.com www.fhscandinox.com G. Salicath & Co. I/S Box 53 - Kærvej 31 DK-6670 Holsted Tlf. 70 27 41 44 Fax 70 27 41 45 salicath@salicath.dk Højer Ørbæk A/S Langemose vænget 3–5 5853 Ørbæk Tlf. 65 33 15 66 Fax 65 33 16 68 hoejer@hoejer.com Multivac A/S Nørrebygade 34, Grejs 7100 Vejle Tlf. 75 85 34 22 mudk@multivac.dk www.multivac.dk Nemco Machinery A/S Nemco Emballage A/S Lyngager 13 – 2605 Brøndby Tlf. 43 45 60 00 Fax 43 45 88 29 Jyllandsafd.: Industrivej 16 –18, 8260 Viby J. nemco@nemco.dk www.nemco.dk MÆLKERITIDENDE 2007

Omy Stationsvej 10 5464 Brenderup Tlf.: 64 44 13 12 Fax: 64 44 13 92 info@omy.dk www.omy.dk

GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com

Primodan Food Machinery A/S Østerled 20–26 4300 Holbæk Tlf. 59 43 14 79 Fax 59 44 22 30

Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 kl@pti-as.dk www.pti-as.dk

Maskinstyring

INNOTEK Essen 11-D 6000 Kolding Tlf. 70 20 23 43 Fax 70 20 23 53 www.innotek.dk

Membran­filtrering

DSS SILKEBORG AS Bergsøesvej 17 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss.eu www.dss.eu MÆLKERITIDENDE 2007

Rengøring

Projektering og anlæg

Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com Westfalia Separator A/S Nørskovvej 1b 8660 Skanderborg Tlf. 87 94 10 00 Fax 87 94 10 01 Døgnservice: 51 27 23 10

Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

ISS Food Hygiene Vesterløkken 4, 8230 Aabyhøj Tlf. 86 25 20 11 Fax 86 25 29 11 www.iss-foodhygiene.dk

F. H. Scandinox A/S Kærhusvej 4 – Hoven 6880 Tarm Tlf. 75 34 34 34 Fax 75 34 34 35 fhs@fhscandinox.com www.fhscandinox.com GEA Liquid Processing Scandinavia A/S Nørskovvej 1 B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@gea-liquid.dk www.gea-liquid.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Totalleverandør

S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22

Veje­udstyr Pumper

Johs. Thornam A/S Hvedemarken 3–5, 3520 Farum Tlf. 44 34 20 40 Fax 44 34 20 79 thornam@thornam.com www.thornam.com

Bizerba A/S Meterbuen 6 ­–12 2740 Skovlunde Tlf. 44 84 33 99 Tlf. Jylland 86 93 60 45 Scanvægt Nordic A/S Johann Gutenbergs Vej 5-9 8200 Århus N Tlf. 86 78 55 00 Fax 86 78 52 10 NR. 10

243

Mælkeritidende · Det gamle Mejeri · Landbrugsvej 65 · DK-5260 Odense S

Møde- og udstillingskalender

Danmark 4.-7. september 2007 HI Industri 2007 Messecenter Herning

26.-28. september 2007 Fi Asia 2007 Bangkok

6.-7. oktober 2007 Foreningen af mejeriledere og funktionærer Delegeretmøde Horsens

29. september - 4. oktober 2007 World Dairy Summit Dublin, Irland

10.-12. november 2007 Den 41. Nordiske Mejerikongres Mælk & Miljø - Fra Jord til Bord Århus 13.-15. november 2007 FoodPharmaTech Landsmejeriudstilling Messecenter Herning

Udland 18.-21. september 2007 WorldFood Moscow Moskva

Oktober 2007 China Foodtech Beijing 2.-6. oktober 2007 World Dairy Expo Madison, USA 13.-17. oktober 2007 Anuga & Anuga Organic Köln 24.-27. oktober 2007 Worldwide Food Expo 2007 Chicago

Kredsudstillinger Foreningen af mejeriledere og funktionærer/Foreningen Danmarks Privatmejerier 6. juni 2007