MT10-2008

MĂŚlkeri tidende Tidsskrift for

mejeriindustrien

Robot solutions

Bila A/S is a supplier of turnkey robot solutions and possesses extensive know-how about automation in the dairy industry. In partnership with Bila A/S the customer is ensured unique robot concepts supported by professional project management. Bila A/S has gathered all its competencies under one roof: From smiths and electricians to project managers and service staff.

Use robots for: - Handling - Palletizing - Packing - Picking Bila A/S Industrivej 18 - 7900 Nykøbing Mors Denmark Tlf. +45 97 71 00 44 - www.bila.dk

10 16. maj 2008 121. ĂĽrgang

GENSIDIGE ULYKKESFORSIKRING

DANSK MEJERISTFORENINGS

Der er mange gode grunde til at tegne forsikringer hos os: ● Du kan sikre din familie og dig selv mod ubehagelige økonomiske vanskeligheder, hvis ulykken skulle indtræffe ● Såvel medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer, som medlemmer af Dansk Mejeriingeniør Forening, samt deres nærmeste familie kan tegne forsikringer i selskabet.

Funktionærer med ansættelse indenfor mejeribruget kan ligeledes tegne forsikringer for dem selv og deres familie ● Det er de forsikredes eget selskab og med konkurrencedygtige priser ● Du sammensætter selv dine forsikringssummer efter eget ønske ● Vi er genforsikret i et stort selskab ● Dækningen kan reguleres, indtil man fylder 67 år ● Forsikringen dækker også i udlandet Nuværende priser: pr. 100.000 kr. ved død 45 kr. pr. 100.000 kr. ved invaliditet 65 kr. tandskade (dækning efter regning) 140 kr.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Lars Schmidt, tlf. 65 37 13 11.

Send nedenstående kupon til Dansk Mejeristforenings gensidige Ulykkesforsikring v/Lars Schmidt, Kogsbøllevej 62, 5871 Frørup

Stilling: Fulde navn:

Cpr.nr.:

Adresse: Lider den indmeldte af nogen sygdom eller invaliditet?

Hvis ja – nærmere oplysning: Ønskes tandskadeforsikring: Forsikringssum ved død kr.: Forsikringssum ved invaliditet kr.: DANSK MEJERISTFORENINGS

Underskrift:

GENSIDIGE ULYKKESFORSIKRING

Mælkeri tidende Tidsskrift for

mejeriindustrien

Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 5260 Odense S. Postgiro: 400 5325 Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør K. Mark Christensen.

Redaktør cand. mag. Anna Marie Thøgersen.

Redaktionssekretær markedsøkonom Bettina M. Nielsen.

Sekretær Birgit Jakobsen.

Tlf. tid dagligt kl. 8.00-16.00 (fredag dog 8.00-15.00) Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt eller i form af færdige film og må være redaktionen i hænde senest torsdag kl. 12.00, en uge før udgivelse.

Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juni og december‚ svarende til 24 nr./år i et oplag på 1.700 eksemplarer.

Abonnement: Danmark: 1.125- kr./år inkl. moms.

Europa: 1.398,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.584‚- kr. inkl. forsendelse.

Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere.

Mejeriingeniører og mejeriteknikere i indog udland.

Medlemmer af mejeriernes bestyrelser.

Ansatte ved mejeribrugets organisationer.

Medarbejdere ved forsknings- og forsøgsvirksomheder, levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd.

Mange levnedsmiddelvirksomheder.

Mejerimaskinindustri og servicevirksomheder m.v.

(Stud. tech. al/mejerilinien og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis).

Layout og sats: Grafisk Data Center a-s, Odense Tryk: Helmer Jensen ApS, ISSN 0024-9645 Medlem af:

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

MÆLKERITIDENDE 2008

Dyr mælk - optimerede teknologier Selv om mælkeprisen på det tyske spotmarked igen er sendt i jo-jo svingninger, og politikerne arbejder på at løse den globale fødevarekrise, er priserne på basale fødevarer som korn, ris og mælk stadig høje og uden udsigt til drastiske fald. Mejerierne bestræber sig derfor på at holde omkostningerne yderligt nede, og leverandørerne arbejder hårdt på at udvikle løsninger, der kan hjælpe hermed - bl.a.: Øget produktivitet gennem automatiseret procesteknologi, ingredienser til erstatning/besparelse af råvaren, emballager der forlænger madens friskhed samt optimerede hygiejnekoncepter og kvalitetsanalyser, der minimerer risikoen for fejl- og spildproduktion i mejeriet.

Lige nu er den lille redaktion i fuld gang med at tilrettelægge dette års udgave af Danish Dairy & Food Industry. Tidsskriftets overordnede tema er netop: Dyre råvarer - Optimerede teknologier. Vi har forsøgt at nå flest mulige af mejeribrugets leverandører med ekspertise inden for emnet. Hvis nogen føler sig oversete, er det ikke af ond vilje, og virksomhederne kan blot ringe til redaktionen - der er plads endnu!

I dette nummer af Mælkeritidende er der også fokus på optimerede teknologier. Bl.a. på det nye Løgismose Mejeri Nimb i Tivoli, hvor APV og Chr. Hansen er blevet særligt udvalgt til at levere deres optimerede løsninger inden for henholdsvis procesanlæg og ingredienser. En anden artikel handler om virksomheden Bila, hvis grundlægger fik en alvorlig arbejdsskade, en diskosprolaps.

Dét resulterede i udviklingen af automatiserede robotløsninger, der kan udføre tungt arbejde i mejeriet. Og endelig fortæller Mælkeritidendes faste skribent, adjungeret professor Børge K. Mortensen i artikelserien: Hvad kan det bruges til? - om emnet sensorik.

Ud over syns-, lugt- og smagssanserne bruger forskerne på Institut for Fødevarevidenskab i dag også avancerede teknologier for at måle kvaliteten af smør, ost og mælk.

Anna Marie Thøgersen

Indhold: Nimb et nyt gastronomisk hus ...................................................... 248 Bila A/S - Motorcykler og mejerirobotter ....................................... 250 Mælkeproteiner og allergi ............................................................. 252 Hvad kan det bruges til? - Sensorik ............................................... 256 Kort fortalt .................................................................................. 260 Personalia . .................................................................................. 265

Møde- og udstillingskalender .......................................... bagsiden NR. 10

247

Et nyt gastronomisk hus Den 1. maj åbnede den nyrestaurerede Nimb-bygning i Tivoli. Huset indeholder et luksushotel, gourmetrestauranter, grillbar, delikatesser, vinkælder og et mejeri. Huset er et fællesprojekt mellem Løgismosekoncernen og Tivoli.

Nimb-bygningen er på 5.000 kvm og har 130 ansatte med daglig leder Helena Thomsen i spidsen.

1

2

3

4

1: Hotellets bar er på 250 kvm. 2: Suiten på 60 kvm med udsigt over Tivoli. 3: Hotellets restaurant. 4: Mælken og de andre mejeriprodukter fra Løgismose Mejeri Nimb bliver anvendt i hele huset.

mauriske Nimb-bygning renoveret, som den fremstod i 1909 med en blanding af cement og marmor udskåret af stenhuggere på Sicilien.

Alt inde i den tre-etagers Nimb-bygning blev revet ned for et år siden, og huser nu et luksushotel med tilhørende restaurant på første sal, i stueetagen er der gourmetrestauranter, delikatesser, grillbar og mejeri, mens vinotektet befinder sig i kælderen.

Hoteludsigt over Tivoli

Nimb-bygningen Restaureringen af den 99 år gamle Nimb-bygning har stået på gennem det seneste år. Facaden ud mod Bern-

248

NR. 10

storffsgade fremstår moderne i sten og store glaspartier, skærmet af et kæmpe aluminiumsnet med arabiske motiver.

Set fra Tivolis have er den velkendte

Hotel Nimb har 13 værelser på mellem 25 og 60 m², alle med udsigt til Tivolihaven. Det største og dyreste værelse koster omkring 8.000 kr. for en overnatning, men så har gæsten også første parket til Tivolis store åbne musikscene - sågar fra badekarret. På første salen finder man også den 250 m² store bar og hotellets restaurantområder.

MÆLKERITIDENDE 2008

1

2

3

4

Vinotek Vinoteket i kælderen har plads til 90 gæster, som kan nyde små anretninger sammen med udsøgte vine. I store glasmontrer langs væggene ligger vine samlet fra hele verden. P.t. er der 1.200 forskellige slags til rådighed for gæsterne. Vinoteket bliver ganske givet et sted for vinelskere, som kan prøvesmage et glas ad gangen - til priser mellem 60 og 350 kroner.

Gourmetrestaurant og Grill I stueetagen har gourmetrestauranten Herman plads til ca. 50 gæster. Restaurantens chefkok, Thomas Herman vil her nyfortolke det danske køkken, så menuen står bl.a. på forloren hare og ”brændende kærlighed”.

I restaurant Nimb spiser gæsterne i køkkenet. Grillrestauranten er indrettet med tre åbne køkkener og borde med plads til 120, så gæsterne med egne øjne kan se, at kokkene ikke bruger smutveje, når de tilbereder retter af gode danske råvarer. Det er bl.a. laks, østers, asparges, frilandsgrise, kyllinger fra Gråsten og rygeoste fra Løgismose samt mange andre oste - og kun fra danske mejerier.

I stueetagen er der også blevet plads til en Løgismose hot dog stand, hvorfra der sælges hot dogs med økologiske specialpølser til priser i omegnen af 55 kroner.

Løgismose Delikatesser Løgismose delikatessebutikken er indrettet med en arbejdende chokoladeafdeling, hvorfra kunderne også kan købe Løgismoses egen Summerbird chokolader. Delikatessebutikken rummer desuden alle tænkelige eksklusive specialiteter inden for kød, fisk, fjerkræ, charcuteri, alverdens krydderier

1: Fra køkkenet i restaurant Herman. 2: Oste fra Løgismose Delikatesser. 3: Produkter fra Løgismose mejeri på Fyn skal sælges/bruges i hele Nimb huset. 4: Vinoteket.

og et stort udvalg af kolonialprodukter samt pasta, ris, kaffe og the. Sidst men ikke mindst er der adskillige montrer med udenlandske og danske oste, herunder fra Løgismose Mejeri på Fyn og frisk mælk fra mejeriet - lige ved siden af.

Løgismose Mejeri Nimb Fra delikatessebutikken kan kunderne kigge ind i det arbejdende Nimb mejeri. Den sidste dag i april herskede der stadig travlhed på de 120 kvm.

Steen Aalund, direktør og medejer af Løgismose på Fyn, fortæller, at repræsentanter fra mejeriets hovedleverandører APV, Primodan og Chr. Hansen foruden gode kolleger, bl.a. mejeribestyrer Per Olesen fra Bornholms A/M, har hjulpet i deres sparsomme fritid.

Uden deres hjælp var de næppe blevet helt færdige til den officielle åbning af Nimb den 1. maj.

Mejeriet indvejer hver morgen 4.000 liter økologisk mælk fra Skånemejerier, fortæller Løgismose Nimbs mejerichef Kim Erntsen. I den første tid skal mejeriet producere almindelig hvid mælk, hytteost og yoghurt samt mejeriets nye chokolademælk. Men meget snart vil Kim Erntsen påbegynde produktionen af friskkærnet smør tilsat soltørret havsalt.

Nimb mejeriet har 5-6 ansatte med Kim Erntsen i spidsen, desuden souschef Steen Holmegaard samt p.t. to næsten færdige mejerielever foruden hjælp fra to mejeriingeniørstuderende.

Mejeriets produkter skal dels sælges i delikatessebutikken samt indgå i servering og madlavningen i Nimb-husets restauranter.

Vi bringer en længere artikel om Løgismose Nimb Mejeri i et senere nr. af bladet. n AMT

1: Fra venstre mod højre; Steen Aalund, Per Olesen og Kim Erntsen. 2: Til venstre Jørgen og Niels Christian Henriksen fra Primodan samt til højre Svend Jessen, APV. 3: Løgismose Nimbs nye chokolademælk hældes på flasker, fra venstre ”næsten færdig” mejerielev Brian, Steen Aalund, mejeriets souschef Steen Holmegaard og mejerichefen Kim Erntsen.

1

MÆLKERITIDENDE 2008

2

3

NR. 10

249

Af Anna Marie Thøgersen

BILA A/S

Motorcykler og mejerirobotter

- hvad har de med hinanden at gøre? En hel del! Japansk kvalitet, akkuratesse og navnet Kawasaki. BILA A/S importerer Kawasaki robotter, som virksomheden er ekspert i at programmere og udstyre med redskaber, der kan udføre ensidigt gentaget og tungt arbejde i mejeriet.

BILA A/S´ adm. direktør og medejer Jan Bisgård ses her til højre. I midten marketingchef Maria Madsen, og til venstre for hende virksomhedens nye Key Account Manager på mejerier, Per Lørup.

Kawasaki robotter Den japanske Kawasaki koncern er verdenskendt for sine motorcykler, men virksomheden fremstiller altså også robotter. - Robotten kan sammenlignes med stellet på en motorcykel, for den kan ingenting. - Ikke før vi - i samarbejde med kunden - udfærdiger en totalløsning, der omfatter kortlægning af arbejdsgangen og efterfølgende programmering samt udvikling af specialredskaber til armen.

250

NR. 10

Først herefter kan robotten erstatte hårdt manuelt arbejde i produktionen, forklarer Maria Madsen, marketingchef hos BILA A/S. Kawasaki-robotterne fås i mange udgaver, som kan klare løft fra 3 til 500 kg med arme, der har fra 1 til 6 akser - eller bøjningsmuligheder. De typiske robotløsninger, BILA udfører for mejerierne, er inden for palletering/depalletering samt anden håndtering, pakning og ilægning af eksempelvis oste og

osteskiver samt den senest udviklede løsning med afskrabning af osteskorper. Disse mejerirobotter har mellem 4 og 6 akser og kan altså udføre ret komplicerede arbejdsgange.

Av min ryg Mange nye opfindelser bunder i tilfældigheder. Det gør sig også gældende hos BILA A/S ved Nykøbing, Mors.

En af virksomhedens stiftere, Per Bisgård skulle en dag rydde op på lageret.

MÆLKERITIDENDE 2008

Det resulterede uheldigvis i en diskosprolaps - og ideen til at udvikle en maskine, der kunne håndtere paller.

Den første såkaldte Palomat blev produceret i 1992. Herefter var der overvejelser om at fortsætte ingeniørarbejdet og udvikle en friarmsrobot. Men nej, talent og fokus er på mekaniske løsninger, som kan fritage medarbejdere for tungt arbejde. - Siden 1999 har vi importeret Kawasaki robotter fra Japan og udviklet robotløsninger til kunder i Skandinavien, fortæller Jan Bisgård, BILA´s administrerende direktør og medejer af virksomheden.

BILA industrirobotter BILA A/S udfører og leverer automa­ tiserede robotløsninger til bl.a. fødevareindustrien, herunder mejerierne samt til træindustrien og metalbranchen. I samarbejde med kunden afdækker BILA behovet for en mekanisk løsning. Efter kortlægning af arbejdsgange og bevægelser, der skal automatiseres, bliver Kawasaki robotten programmeret til at kunne klare arbejdet.

Robottens arm bliver udstyret med nødvendigt værktøj, hvilket eksempelvis kan være en griber, suger eller skraber m.v.

Sikkerhedsafskærmninger omkring samt udstyr til transport af produkter frem til robotten får BILA fremstillet hos en fast korps af underleverandører.

Når den specifikke opgave er færdig, bliver den samlede robotløsning afprøvet og gennemtestet hos BILA, så kunden undgår unødvendige stop i produktionen under implementeringen.

- Vi har fire teststationer her på virksomheden, så når der er fuldt booket, kan der dufte af både ost, sild og marmelade, afslører Maria Madsen.

Robotløsninger til mejerierne Gennem de senere år har flere skandinaviske mejerier vendt blikket mod Limfjordsøen, når de skal have løst en automatiseringsopgave. BILA har således hjulpet blandt andre Thise Mejeri, Bornholms Andelsmejeri samt flere af Arla Foods mejerier i Hobro, Slagelse, Brabrand og Taulov. Norske Tine Me­ ierier står også på kundelisten, og sen­

MÆLKERITIDENDE 2008

Sidste år udførte BILA en specialopgave for Taulov Mejeri, som ønskede en automatiseret løsning på afskrabning af osteskorper. Projektet blev i øvrigt indstillet til Automatikprisen 2007.

est har et islandsk mejeri udtrykt interesse for BILA´s løsninger.

Typiske opgaver er palletering/depalletering samt pakning af oste og mælk i kartoner. Eksempelvis har BILA bidraget med robotløsninger på Arla Foods Hobro Mejeris enorme konsummælkstapperi udført af Elopak.

For nylig har BILA også udviklet en automatiseringsløsning til paraffinering af oste. En 6-akset Kawasaki robot dypper ostene i et paraffinbad. Robotten tager 3 oste ad gangen og sikrer ved sine rolige og præcise bevægelser en ensartet håndtering af ostene både ved dypning i - og afdrypning af paraffinen. I dag tager det 3-6 sekunder at paraffinere 3 oste på mejeriet.

Afskrabning af osteskorper Sidste år udførte BILA en specialopgave for Taulov Mejeri med afskrabning af osteskorper. Projektet er et godt eksempel på, hvorledes BILA arbejder. - Efter en indledende snak sendte vi en medarbejder til Taulov, som nøje studerede de ansatte, der manuelt skrabede ostene fri for skorper. Deres arbejdsmetode - og bevægelser blev efter­følgende programmeret ind i to Kawasaki robotter.

Vi konstruerede herefter et specielt skæreværktøj til robot-armene, som nu svinger knivene over osten, fortæller Jan Bisgård. Han tilføjer, at Taulov Mejeri for denne løsning blev indstillet til Automatikprisen 2007.

BILA A/S BILA A/S blev grundlagt i 1988 af to tidligere APV medarbejdere, Per Bisgård Sørensen og Jørn Larsen. Dengang var der fire medarbejdere, som byggede og installerede specialmaskiner til lokale mejerier og øvrige fødevarevirksomheder. I dag, 20 år senere, er der 100 ansatte på den nu 6.000 kvm store fabrik i Nykøbing.

Virksomheden er totalleverandør inden for automatiseringsløsninger med robotter til effektivisering og forbedring af arbejdsmiljøet i produktionsvirksomheder, herunder mejeri- og øvrig fødevareindustri, som samlet tegner sig for ca. 40% af virksomhedens omsætning. BILA A/S har eget maskinværksted samt produktions- og testfaciliteter foruden 24 timers hotline service på de leverede automatiseringsløsninger. n

NR. 10

251

Mælkeproteiner og allergi Af Katrine K. Nielsen, Cand. Scient., Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering, Fødevareinstituttet, DTU, Charlotte Madsen, Dyrlæge, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering, Fødevareinstituttet, DTU og Vibeke Barkholt, Cand. Scient., Ph.d., Institut for Systembiologi, DTU

Denne artikel præsenterer ph.d.-projektet ”Fødevareallergener og aggregerede peptider” samt dets betydning for praktisk mejeribrug, udført af Katrine K. Nielsen på Fødevareinstituttet og In­ stitut for Systembiologi, DTU i samarbejde med Arla Foods Ingredients. Pro­ jektet er finansieret af DTU, Forskerskolen Food og Mejeribrugets Forsk­ningsFond og strækker sig over en 3-årig periode.

Kan aggregater af peptider fra nedbrudte mælkeproteiner medføre en udvikling af mælkeallergi?

Baggrund Vi spiser dagligt hundredvis af forskellige proteiner, men kun et begrænset antal af disse giver allergi. Flere mælkeproteiner kan give allergi. På nuværende tidspunkt er der kun begrænset viden om, hvilke egenskaber der gør et protein til et fødevareallergen. Man har i lang tid formodet, at proteiner skulle være vanskelige at nedbryde for at være fødevareallergener. Studier har nu vist, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet.

Vi har i et nyligt afsluttet studie vist (EU-projektet Allergest), at selv om et kendt jordnøddeallergen blev nedbrudt til meget små peptider, kunne det stadig give anledning til udvikling af allergi. Ligeledes kunne det også udløse et allergisk respons. Disse peptider viste sig at være aggregeret til komplekser af større størrelser.

Da hypoallergene mælkeprodukter er baseret på hydrolyserede mælkeproteiner, er det vigtigt at vide, hvilke egenskaber ved nedbrudte proteiner der bevirker, at de stadig er i stand til at give allergi. Med ny viden vil det forhåbentligt være muligt at udvikle vidensbaserede strategier for reducering af det allergene potentiale af de mælkebaserede specialingredienser, som

hypoallergene modermælkserstatninger er baseret på.

Formål Målet med nærværende projekt er at undersøge, hvilke egenskaber ved ned­ brudte mælkeproteiner der gør, at de stadig er i stand til at forårsage allergi.

Der er særlig stor fokus på at undersøge, om aggregering af peptider er af afgørende betydning for både udviklingen af allergi og udløsningen af det allergiske respons.

Mælkeallergi Mælkeallergi er en af de hyppigste forekommende former for fødevareallergi hos børn. Det menes, at op mod 2 % af danske spædbørn udvikler mælkeallergi inden for de første leveår.

Mælkeallergi skyldes en utilsigtet immunreaktion over for et eller flere af de proteiner, der forekommer i mælk, og kan vise sig som nældefeber, opkast, diarré, høfeber eller astma. I mælken findes mere end 30 proteiner, der kan give de allergiske reaktioner. Den eneste egentlige behandling af mælkeallergi er en mælkefri diæt, hvor alle mælkeprodukter må udelukkes fra kosten. Som alternativ findes særlige modermælkserstatninger, de højt-hydro-

Giving you the whole package

The partner in food process engineering Kærhusvej 4, Hoven • DK-6880 Tarm • tlf.: +45 7534 3434 • www.fhscandinox.com

252

NR. 10

MÆLKERITIDENDE 2008

lyserede modermælkserstatninger, som dog ikke helt kan sikre, at en allergisk reaktion udebliver. I sådanne tilfælde er aminosyrebaserede modermælkserstatninger det eneste alternativ.

En indsigt i hvilke egenskaber ved nedbrudte proteiner, der giver den potentielle allergene kapacitet, der er i fokus i dette projekt, kan have stor betydning for industrien i deres fremstilling af hypoallergene produkter.

Denne viden vil også være aktuel for hurtigt absorberede proteinprodukter til sportsudøvere eller kliniske næringstilskud. På nuværende tidspunkt er der ingen retningslinjer for denne produktion.

Aggregering af peptider På markedet findes flere former for hypoallergene mælkeprodukter baseret på mælk, kasein eller valle. Det er vist, at aggregater af peptider kan forekomme i disse produkter. Målet for dette projekt er at undersøge, hvordan disse aggregater påvirker udviklingen af det evt. allergiske respons. Vi har tidligere vist, at jordnøddeallergenet Ara h 1 nedbrudt til meget små peptidfragmenter, som teoretisk set ikke i sig selv er store nok til at inducere et allergisk respons, kunne medføre en udvikling af allergi hos forsøgsdyr. Resultater fra disse undersøgelser tyder på, at det netop var aggregeringen af de små peptidfragmenter, der medførte, at nedbrydningsprodukterne stadig var allergene. Hvis det viser sig, at aggrege-

Komælk

ring af peptidfragmenter er af afgørende betydning, vil dette have betydning for vores syn på fødevareallergener og den måde, hvorpå vi behandler dem i fødevareproduktionen.

I dette projekt vil undersøgelser blive baseret på valleproteiner, særligt valleproteinet β-lactoglobulin. β-lactoglobulin er et protein, der ikke findes i modermælk, men forekommer i mælken fra køer og andre klovdyr (tabel 1), hvor det udgør mere end halvdelen af valles proteinindhold. β-lactoglobulin vil blive nedbrudt i et in vitro fordøjelsessystem, der efterligner den humane fordøjelsesproces til det punkt, hvor vores immunsystem første gang bliver introduceret for nedbrydningsprodukterne. Ligeså vil β-lactoglobulin blive nedbrudt efter forskrifterne for produktionen af PEPTIGEN® IF-3080 ved Arla Food Ingredients.

Nedbrydningsprodukter I projektet vil de to former for nedbrydningsprodukter samt hydrolysatet PEPTIGEN® IF-3080 blive analyseret.

Produkterne vil blive undersøgt for deres nedbrydningsgrad, samt sammensætningen af peptidfragmenter og om hvorvidt og i hvor høj grad disse proteinfragmenter aggregerer. Undersøgelserne vil blive baseret på separationsog identifikationsmetoder.

Nedbrydningsprodukternes peptidfragment- og aggregatsammensætning og størrelser vil blive undersøgt ved kromatografiske analyser samt mas-

Brystmælk

Rottemælk

Vand

87%

87%

74 %

Kulhydrat

4,9%

6,8%

3,6%

Fedt

4,5%

4,5%

11,8%

Mineraler

0,7%

0,2%

1,5%

Proteiner: Kaseiner Valleproteiner: α-lactalbumin

β-lactoglobulin

Lactoferrin

BSA

sIg

3,7% 82% 18% + + + + +

1,1% 40% 60% + - + - +

8,9% 71% 29% + + +

MÆLKERITIDENDE 2008

Figur 1: Brown Norway rotter, avlet på specielt allergenfrit foder.

sespektrometri. Herudfra vil nedbrydningsprodukterne blive fraktioneret i henhold til størrelserne af aggregaterne. Undersøgelser af de forskellige produkter vil foregå både under fysiologiske og ikke-fysiologiske betingelser.

Det allergiske respons En karakterisering af det allergiske respons af såvel det intakte β-lactoglobulin som den totale blanding af nedbrydningsprodukter vil blive foretaget.

Yderligere vil de forskellige fraktioner af nedbrydningsprodukterne, fraktioneret på basis af størrelserne af aggregater, blive undersøgt for deres allergene kapacitet. Af særlig interesse (og mest nyskabende) er at kigge på den sensibiliserende evne af de forskellige produkter. Da det af etiske grunde selvfølgelig ikke er muligt at undersøge sådanne forhold hos mennesket, vil en dyremodel danne grundlag for det sensibiliserende studium. Dette vil foregå under overholdelse af Dyreforsøgstilsynets regler.

Dyremodellen er en Brown Norway rottemodel. Brown Norway rotter (se figur 1) har et særligt højt IgE-respons og ligner dermed mennesker, der er særligt disponeret for at udvikle allergi.

Rotterne vil blive avlet på særligt allergenfrit foder, da vi har vist, at rotterne ellers kan danne immunologisk tolerance over for de stoffer, som ønskes Tabel 1: Oversigt over sammensætningen af mælk hos henholdsvis koen, mennesket og rotten. Værdierne kan varierer afhængigt af stadiet af laktationsperioden. Under proteiner er de primære allergener vist, samt hvorvidt de er forekommende (+) eller ej (-). β-lactoglobulin, som forekommer i komælk, forekommer hverken i menneskets eller rottens mælk, hvorved dette protein gør sig specielt egnet til studier af allergi.

NR. 10

253

undersøgt. For at undersøge det aller­ giske respons undersøges forskellige lymfeorganer, og blod opsamles fra rotter doseret med de forskellige mælkeproteinprodukter. Det allergiske respons vurderes ved at undersøge det specifikke antistofrespons, hvor antistofmængden vil blive målt ved ELISAmetoder. Ligeledes undersøges produkternes tilbøjelighed til krydsreaktion ved forskellige ELISA- og celle-baserede assays. Det allergiske respons undersøges i et Rotte Basofil Leukocyt (RBL)celleassay, som er et assay, der baseret på måling af stoffer udskilt fra specifikke immunologiske celler giver et billede af funktionaliteten af det evt. allergiske respons.

Immunologiske mekanismer, der danner grundlaget for et allergisk respons, vil blive målt ved at undersøge Th1/Th2 responset baseret på cytokinprofilen i forskellige immunorganer både på gen- og proteinniveau. Specificiteten og affiniteten af antistoffer over

for de enkelte peptider og aggregater heraf vil også blive undersøgt. Den samlede procedure fremgår af figur 2.

Dette skulle gerne danne et godt grundlag for at kunne vurdere hvorvidt aggregater er af afgørende betydning for det allergene potentiale af peptidfragmenter fra fødevareproteiner og i så fald, hvor store sådanne aggregater behøves at være for at kunne fungere allergent.

Et kort resumé Formålet med projektet ”Fødevareallergener og aggregerede peptider” er at undersøge hvilke egenskaber ved nedbrudte fødevareproteiner der gør dem i stand til at inducere en udvikling af allergi. Projektet forventes at belyse, hvorvidt aggregater af peptidfragmenter er af afgørende betydning for den allergene kapacitet. Den opnåede viden vil være af betydning for industriens fremstilling af hypoallergene mælkeprodukter. n

Projekter under Mejeribrugets ForskningsFond Titel: Fødevareallergener og aggregerede peptider.

Projektleder: Charlotte Madsen, Fødevareinstituttet, DTU. Deltagere: Arla Foods Ingredients og Mejeribrugets ForskningsFond.

Projektperiode: 1. januar 2007 til 31. december 2009.

Formål: Projektets formål er at undersøge, hvorvidt peptider (mindre proteinfragmenter), der er kendt for at give allergene reaktioner, skal være aggregerede for at give en allergisk reaktion hos mennesker.

Følg projektet på: www.mejeri. dk/forskning.

Figur 2: Forskellige trin og procedurer brugt i nærværende projekt: Oprensning, nedbrydning og karakterisering af β-lactoglobulin, samt dyreforsøg og de efterfølgende immunologiske in vitro analyser.

254

NR. 10

MÆLKERITIDENDE 2008

100 Series In-Line Filling Machines 108 KS with Pick & Place Capacity 20.000 cups/hour

Thanks to its flexible design and perfect match with the Trepko Filling Machine, Trepko´s fully integrated Pick & Place unit can handle several cup formats with simple adjustments from the touch-screen panel. A perfect centring of the cups in both the pick and the place function ensures an extremely reliable production.

Please contact our sales department to hear more about the solutions tailored to your needs.

TREPKO A/S • Kuldyssen 15-17 • P.O. Box 128 • 2630 Taastrup • Denmark Tel.: +45 43 99 22 44 • Fax: +45 43 99 26 55 • trepko@trepko.dk • www.trepko.com

MÆLKERITIDENDE 2008

NR. 10

255

Hvad kan det bruges til?

Sensorik

Af adjungeret professor, mejeriingeniør Børge K. Mortensen

Faggruppe Sensorik Institut for Fødevarevidenskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, som nu er en del af Københavns Universitet, er som omtalt i tidligere artikler opdelt i et antal faggrupper, hvoraf én beskæftiger sig med sensorik. Gruppen, der har 20 medarbejdere, heriblandt 1 professor og 3 lektorer, ledes af professor Wender Bredie.

Professor Wender Bredie.

256

NR. 10

Ældre mejeriingeniører vil huske, at området sensorik på Landbohøjskolen tidligere hed kvalitetsanalyse. Dette fagområde blev i 1990 udbygget med en sensorisk bedømmelsesenhed, men egentlig sensorisk forskning startede først i 1994, da den internationalt kendte kapacitet på området civilingeniør, dr. techn. Morten Meilgaard fra Stroh Brewery Company i Detroit i USA blev tilknyttet Institut for Fødevarevidenskab som gæsteprofessor. Den påbegyndte forskning blev senere videreført af professor Magni Martens fra Norge, der efterhånden fik opbygget en forskningsenhed på ca. 15 medarbejdere.

I 2003 blev Wender Bredie leder af faggruppen. Han har en kandidatuddannelse i fødevarevidenskab og -teknologi fra universitetet i Wageningen i Nederlandene og erhvervede i 1996 Ph.d. graden i aromakemi fra universitetet i Reading i Storbritannien. Umiddelbart herefter blev han tilknyttet sensorikgruppen på Landbohøjskolen, hvor han har været ansat lige siden, bortset fra et kortere ophold ved universitet for videnskab og teknologi i Trondheim i Norge. Han startede ved instituttet som videnskabelig medarbejder, og blev i 2001 udnævnt til lektor og i 2006 til professor.

Sensoriske vurderinger som et element i kvalitetskontrollen er jo på ingen måde et nyt fænomen i dansk mejeribrug. I over hundrede år er der blevet afholdt udstillinger og bedømmelser af smør og senere også af ost i både offentligt og privat regi. Men egentlig forskning i, hvad der påvirker sanserne, hvorledes signalerne herfra behandles i hjernen, og hvordan opfattelsen af, hvad man kan lide og ikke lide, dannes, er af nyere dato, selv om

viden om disse emner er særdeles nyttig ved udvikling af nye produkter.

Den forskning, som i dag udføres af faggruppen for sensorisk videnskab, er fokuseret på følgende indsatsområder: • Sensorisk produktkvalitet og måltidsdesign • Forbrugervalg og -præferencer • Smagssansens fysiologi • Nye sensoriske metoder og sensometri.

Disse forskningsområder og de dertil anvendte undersøgelsesmetoder omtales i det følgende.

Sensorisk produktkvalitet og måltidsdesign Hovedformålet med at foretage bedømmelser af fødevarers kvalitet har traditionelt været at relatere det sensoriske indtryk til resultaterne af kemiske og fysiske analyser, så de opnåede resultater kan anvendes til kvalitetsstyring og -kontrol i produktionsvirksomhederne. Inden for mejeribruget er der herudover en lang tradition for, at smør- og ostebedømmelser har været et vigtigt led i eksportkontrollen af produkterne. Karakteristisk for denne type af kvalitetsbedømmelser er, at de som regel er blevet udført med henblik på at give et overordnet indtryk af produkternes udseende, konsistens, lugt og smag, at de er blevet og stadig bliver udført af produktspecialister og foretaget på de enkelte produkter uden større skelen til den forbrugssituation, hvori produkterne anvendes.

Faggruppen for sensorisk videnskab anvender et bedømmelsespanel, der består af udefra kommende personer, som ikke er produktspecialister, men specielt udvalgt og trænet til vurdering af specifikke og veldefinerede egenskaber i de fødevarer, der indgår i

MÆLKERITIDENDE 2008

de forskningsprojekter, som faggruppen arbejder med.

Denne bedømmelsesform anvendes i dag først og fremmest i en række kødforskningsprojekter, som faggruppen er involveret i, og i et projekt om fodringens indflydelse på mælkens sensoriske og oxidative stabilitet, som gennemføres i samarbejde med Institut for Råvarekvalitet ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet. Metoden anvendes endvidere i et projekt om produktion af økologisk mælk af høj sensorisk kvalitet, som ligeledes gennemføres i samarbejde med Institut for Råvarekvalitet. Bedømmelsesmetoden har også tidligere været anvendt i et større projekt om konsistensegenskaberne i syrnede mælkeprodukter, som gennemførtes for et par år siden. Her blev det påvist, at egenskaben ”cremet” er afgørende for, hvorledes kvaliteten af specielt lavfedtholdige produkter opfattes af forbrugerne.

Kvalitetsvurdering ved anvendelse af et eksternt smagspanel.

Inden for den sensoriske forskning arbejdes der imidlertid i dag i stor udstrækning med mere komplekse me­ toder til vurderinger af de sensoris-­ ke aspekter ved at indtage et måltid, herunder hvorledes omgivelserne omkring måltidet påvirker den sensoriske oplevelse. Til gennemførelse af sådanne måltidsbedømmelser råder faggruppen over et specielt forbruger-testlokale med plads til ca. 70 personer.

MÆLKERITIDENDE 2008

Måltidsbedømmelser.

Det videre perspektiv i disse bedømmelser er bl.a. at gøre det muligt at designe attraktive måltidskomponenter, hvilket indgår i et nyt forskningsprojekt inden for den disciplin, der med lidt af et modeudtryk kaldes ”molekylær gastronomi”, der kan defineres som videnskabelige studier af velsmag og anvendelse af videnskabelige principper til forståelse og forbedring af gastronomisk madlavning. Molekylær gastronomi er derfor et tværfagligt område, der omfatter kemi, fysik, sensorik og gastronomi, der skal øge kendskabet til, hvad der karakteriserer et godt måltid, og hvordan et sådant sammensættes.

Projektet, der p.t. omfatter 3 delprojekter, nemlig oplevelse af et måltid, smagsudvikling i supper og fonde og tilberedning af kød, skal skabe mere viden om den praktiske tilberedning af råvarerne og bidrage med en kemisk/ fysisk forståelse af de sanse- og oplevelsesmæssige aspekter af gode fødevarer.

Projektet er et samarbejdsprojekt mellem faggruppen for fødevarekemi, faggruppen for sensorisk videnskab samt årets kok i 2005 Torsten Vildgaard fra den kendte københavnske restaurant Norma og Claus Meyer, der er adjungeret professor ved instituttet.

Forbrugervalg og -præferencer Viden om, hvad der styrer forbrugernes valg af fødevarer, er af afgørende betydning for udviklingen af nye produkter, og den igangværende forskning inden for dette område skal øge forståelsen af, hvordan præferencer

for forskellige fødevarer udvikles og ændres gennem livet, og belyse de mekanismer der er afgørende for fødevarevalget hos forbrugere i forskellige aldersgrupper og med forskellige næringsmæssige behov.

I denne forskning anvendes et specielt observationslaboratorium til studier af bl.a. ansigtsudtryk og kropssprog hos testpersoner, der præsenteres for forskellige fødevarer. Laboratoriet er indrettet med et overvågningskamera i loftet og med videoudstyr til dokumentation af de gjorte iagttagelser. Denne teknik er speciel velegnet til studier af fødevarepræferencer i forbrugergrupper som fx små børn, hvor det er vanskeligt eller umuligt at få en verbal respons. Derudover kan observationsstudier af forbrugernes adfærd give ny viden om, hvordan forbrugere håndterer og vurderer produkterne, så der opnås flere relevant oplysninger end ved traditionelle præferencetests eller spørgeskemaundersøgelser.

Spisevaner og fødevarepræferencer er tillærte holdninger, som afhænger af kulturelle, fysiologiske og psykologiske faktorer, og der er næppe tvivl om, at børn på et meget tidligt tidspunkt i livet er meget følsomme over for sensoriske indtryk, og at senere spisevaner og holdninger til fødevarer grundlægges her.

Til nærmere belysning af sådanne meget tidligt grundlagte fødevare­ præferencer er der igangsat et forskningsprojekt, som skal klarlægge, om spædbørns indtagelse af henholdsvis moder­mælk og modermælkserstatnin-

NR. 10

257

Observationslaboratorium.

ger påvirker børns fødevarepræferencer, og om indtag af sukker i barndommen resulterer i præference for sød smag senere i livet. I undersøgelsen vil data fra en tidligere spædbørnsundersøgelse blive sammenholdt med spisevanerne i forsøgsgruppen, der nu er i 7-8 års alderen. Yderligere vil variationerne i aromaprofilen i modermælk blive undersøgt og sammenholdt med moderens indtag af fødevarer med henblik på at klarlægge, om der kan påvises en sammenhæng mellem de aromaer, barnet som spæd udsættes for, og de spisevaner som udvikles senere i livet.

Der er næppe tvivl om, at resultater fra undersøgelser af denne art vil kunne udnyttes i udviklingen af nye modermælkserstatninger, og at projektet som følge heraf vil blive fulgt med interesse af industrien.

sens fysiologi. Til undersøgelse af flygtige aromakomponenter anvendes såkaldt olfactometri, der er en speciel analysemetode, hvor flygtige aromakomponenter kan blandes i forskellige forhold, hvorefter forsøgspersoner lug­

ter til blandingerne for at beskrive deres lugt. Faggruppen råder over en 6kanals olfactometer til vurdering af flygtige aromastoffer både i blandinger og i konkrete fødevarer. Hermed kan aromastoffernes evne til at forstærke eller sløre hinanden, de såkaldte synergieffekter og undertrykningseffekter, studeres. Også tilvænning til forskellige aromaer, det der også kaldes lugtadaptation, og hukommelse for aromaer kan undersøges på denne måde.

Til belysning af organismens respons på aromastofferne anvendes et udstyr, der svarer til de løgnedetektorer, som fx det amerikanske politi anvender. Dette udstyr registrerer fysiologiske effekter af smag og lugte, som kan relateres til, om man kan lide eller ikke lide sanseindtrykket.

Den igangværende forskning fokuserer endvidere på, hvorledes mennesket biologisk påvirkes af smags- og aromakomponenter, herunder hvorledes følelsen af mæthed eller sult opstår.

Det er i denne forbindelse påvist, at der i mundhulen findes såkaldte fedtreceptorer, der ved indtagelse af fedtholdige fødevarer sender et signal til hjernen om, at en ny energiforsyning er på vej, hvilket resulterer i, at stofskiftet øges.

Smagssansens fysiologi Forskningen inden for dette område retter sig mod identifikation af smagsog aromakomponenter i fødevarer og mod biologiske studier af smagssan-

258

NR. 10

Vurdering af flygtige aromastoffer i fødevarer.

MÆLKERITIDENDE 2008

En bedre forståelse af sammenhængen mellem det sensoriske indtryk og den fysiologiske respons kan uden tvivl få afgørende indflydelse på fremtidens udvikling af nye ernæringsrigtige produkter i fødevaresektoren.

Nye sensoriske metoder og sensometri Forskergruppen arbejder også med at udvikle nye og mere følsomme og beskrivende analysemetoder til påvisning af små sensoriske forskelle, der er egnet til specifikke formål i fødevareindustrien enten til anvendelse direkte i produktionen eller i forskningen.

Dette er en videreudvikling af den såkaldte smagsprofilering, som allerede anvendes i en del virksomheder. Ved denne teknik vurderes og anskueliggøres et antal i forvejen definerede sensoriske egenskaber i et diagram, som giver en illustration af produktets sensoriske egenskaber. Et sådant diagram er særdeles nyttigt ved udvikling af nye produkter og i forbindelse med kvalitetskontrol.

De mange analyseresultater, som fremkommer ved anvendelse af de beskrevne, avancerede undersøgelsesmetoder, som faggruppen råder over, kan sædvanligvis ikke uden videre vurderes med klassiske matematiske og statistiske metoder. Man må i stedet anvende kemometri-lignende metoder, som kan fremdrage og visualisere information fra komplicerede data.

Selv om metoderne ligner dem, der anvendes inden for kemometri, er strukturen i sensoriske datasæt ofte forskellig fra datastrukturen i fx kemiske analysedata, så derfor anvendes betegnelsen ”sensometri”.

Samarbejde Forskergruppen har et omfattende samarbejde med danske og udenlandske universiteter og forskningsinstitutioner bl.a. Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, University of California i Davis i USA, Sveriges Lantbruksuniversitet i Uppsala i Sverige, Mattforsk i Norge, SIK (Instituttet för Livsmedel och Bioteknik) i Sverige, INRA (Institut National de la

MÆLKERITIDENDE 2008

Recherche Agronomique) i Dijon i Frankrig og universitetet i Wageningen i Nederlandene.

Desuden indgår faggruppen sammen med en lang række universiteter og forskningsinstitutioner i 19 europæiske og 4 ikke-europæiske lande i European Sensory Network (ESN). Dette netværk, der blev etableret i 1989, har til formål at skabe kontakt mellem de respektive landes bedste forskningsinstitutioner inden for henholdsvis sensorisk og forbruger videnskab med henblik på udarbejdelse af metoder, der er specielt anvendelige i industrien.

ESN er for øjeblikket i gang med at etablere et tættere forskningssamarbejde med fødevareindustrien, og den næste workshop, hvor der også vil være deltagere fra industrien, afholdes i København i oktober 2008.

ligeledes i Ålborg og Meyers Madhus.

Kurset henvender sig til kokke, økonomaer og produktudviklere i fødevareindustriens virksomheder og andre, som gerne vil have en dybere forståelse af, hvordan velsmagende fødevarer og måltider sammensættes.

Nærmere oplysninger Som det fremgår, er der inden for de senere år sket meget betydelige fremskridt og nyskabelser inden for sensorikken både med hensyn til forskning og undervisning. Nærmere oplysninger herom og om forskningsgruppens aktiviteter i øvrigt kan fås ved henvendelse til professor Wender Bredie på telefon 35 33 32 42 eller på mailadressen wb@life.ku.dk. n

Uddannelse Faggruppen har gennem årene uddannet et betydeligt antal studerende med speciale i sensorik, og et nyt tiltag er en international masteruddannelse i sensorik, som skal være en overbygningsuddannelse ovenpå den eksisterende 3-årige bacheloruddannelse i fødevarevidenskab og ernæring. Denne nye uddannelse, der planlægges startet i september 2009, påregnes at tiltrække 10-20 studerende om året, der skal undervises dels på universitetet i Wageningen og dels på Institut for Fødevarevidenskab. Det bliver den første masteruddannelse i sensorik i verden, så det bliver spændende at følge forløbet. Desværre er den danske lovgivning ikke tilpasset sådanne internationale uddannelser som beskrevet i Mælkeritidende nr. 7, 2008, men forhåbentlig vil det lykkes at få barriererne ryddet af vejen, så et meget spændende initiativ af stor betydning for den danske fødevareindustri kan blive realiseret.

Et andet spændende tiltag, som faggruppen indgår i, er et efteruddannelseskursus i molekylær gastronomi. Det er et 3-dages kursus, som tilrettelægges i samarbejde med Institut for Fødevarevidenskab, Food College Denmark i Ålborg, Culinary Institute of Denmark

Faktaboks Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer ved Københavns Universitet, der tidligere hed Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, ligger stadig på Frederiksberg.

Et af institutterne ved fakultetet er Institut for Fødevarevidenskab, der har ca. 180 medarbejdere og ledes af institutleder Grete Bertelsen. Instituttet forsker og tilbyder universitetsuddannelser inden for fødevarer med et anvendelsesorienteret sigte. Instituttet er organiseret i seks faggrupper: • Fødevarekemi • Fødevaremikrobiologi • Mejeriteknologi • Kvalitet & Teknologi • Sensorisk Videnskab • Kødvidenskab Institut for Fødevarevidenskab indgår i Levnedsmiddelcentret, i daglig tale LMC, der koordinerer fødevareforskning i Danmark.

NR. 10

259

Kort fortalt Palsgaard fylder 100 år Den 24. maj fylder ingredienskoncernen Palsgaard A/S 100 år. I maj 1908 købte Palsgaards grundlægger, Ejnar Viggo Schou godset Palsgaard ved Juelsminde, hvor han påbegyndte udviklingen af fødevareingredienser.

Ejnar V. Schou, der var tidligere direktør for og medejer af margarinefabrikken Otto Mønsted, stod gennem de næste år bag udviklingen af en række ingredienstyper, bl.a. PEO (Palsgaard Emulsion Oil) til margariner og andre fødevarer.

Ved faderens død i 1925 blev sønnen Herbert Schou direktør for det daværende Emulsion A/ S på Palsgaard. I dag er Palsgaard A/S ejet af en fond, og virksomheden har datterselskaber i 12 lande verden over samt produktionsanlæg til emulsioner i Danmark samt Mexico, Holland og Kina. (Foto Palsgaard A/S).

Chr. Hansens mejerikulturer er nemme at anvende og sikrer kompromisløs kvalitet, ensartet produktion og kontrol over processen. Det er netop nogle af grundene til, at virksomheden blev udvalgt af Løgismose til at deltage i Nimb-projektet. Chr. Hansen oplyser, at mejeriet i Tivoli har flere spændende produkter i støbeskeen, det kan eksempelvis blive probiotiske shots med frugtsmag. Løgismose Nimbs mejerichef, Kim Erntsen oplyser desuden, at der er planlagt tre nye produktlanceringer årligt. (Foto Chr. Hansen).

Cold Stone Creamery Den amerikanske iskæde Cold Stone Creamery har åbnet sin første is-cafe i Tivoli. Det særlige ved is-cafeen er, at man selv vælger sin kombination af de 12 basis-isvarianter, og får den mikset med eksempelvis cookies, frugt eller smeltet chokolade. Navnet Cold Stone henviser til teknikken

Kærgården til Polen Arla Foods lancerer nu Kærgården i Polen. Det sker efter produktets succesfulde indtræden på det tyske marked, hvor Kærgården i år forventes at nå en salgsmængde på 7000 tons. Den tyske succes giver store forhåbninger for Kærgårdens potentiale i Polen, hvor Arla Foods målsætning er, at blandingsproduktet skal være det førende varemærke i sin kategori, inden der er gået fem år.

Chr. Hansen kulturer i Tivolimælken Løgismose Mejeri Nimb i Tivoli har valgt Chr. Hansen som leverandør af mælkesyrebakterier og øvrige naturlige ingredienser, fortæller virksomheden i en pres­ semeddelelse. Løgismose Nimb mejeriets produktpalette kommer til at omfatte bl.a. yoghurt/græsk yoghurt, ymer, smør, kærnemælk, hytteost, creme fraiche, frisk mælk og den nye økologiske chokolademælk.

260

NR. 10

Søger

Area Sales Manager -til GEA Filtration

Yderlig info: www.gea-liquid.dk/area-sales-manager GEA Filtration er førende på verdensplan inden for cross-flow membranfiltrering med omvendt osmose, nano-, ultra- og mikrofiltrering som kerneteknologier. GEA Filtration er en del af GEA-gruppen og har applikationscentre i USA, Australien, New Zealand, Tyskland og Danmark. På kontoret i Skanderborg, som er Center of Excellence for GEA Filtration, fokuserer vi på filtrationsteknologi inden for mejeri, farma og biotek i Europa, Mellemøsten, Afrika og Indien.

GEA Filtration er inde i en vækstperiode, hvor vi øger vores markedsandel inden for vores produktsortiment og samtidig udvikler nye teknologier og markeder. Til at tage del i disse udfordringer søger vi en professionel, dedikeret og internationalt orienteret medarbejder.

MÆLKERITIDENDE 2008

6035

Arla Foods skaber smagsoplevelser fra mælk til mennesker. Med forbrugeren i centrum tilbyder vi mælkebaserede fødevarer, der skaber inspiration, tryghed og velvære. Vores medarbejdere møder dagen med engagement, naturlig omtanke og lyst til at tage ansvar for at udvikle Arla Foods og hinanden. Det er livet i Arla Foods.

driftsingeniør Brænder du for at optimere produktionsprocesser? Så bliv driftsingeniør på Danmark Protein i Nr. Vium ved Videbæk. Vi er 176 medarbejdere og producerer valleproteinkoncentrat og mælkesukker til en bred vifte af levnedsmidler.

Du får en spændende og udfordrende hverdag i et innovativt miljø. Har du lyst, er stillingen desuden et godt springbræt til en international karriere, da vi har ambitioner om at ekspandere i udlandet.

driv proces- og produktoptimeringer Din primære opgave bliver at gennemføre driftsoptimeringer med fokus på processer og produktegenskaber, ligesom du er med til at forbedre vores ressource- og kapacitetsudnyttelse. Derudover deltager du i de løbende forbedringer af vores produktionsplanlægning, herunder implementering af et nyt IT-baseret planlægningsværktøj.

Som driftsingeniør bliver du desuden involveret i omlægnings- og ombygningsprojekter i produktionen. Tilsvarende får du en nøglerolle, når vi afprøver og indkører nye produkter og processer i samarbejde med udviklingsafdelingen. I den

forbindelse står du også for at udarbejde investeringsoplæg. Endelig løser du en række ad hoc-opgaver for fabriksdirektøren.

udadvendt praktiker med godt overblik Du er uddannet mejeri-, levnedsmiddel-, kemiingeniør el.lign. med fokus på processer og produktteknologi. Måske er du nyuddannet, eller også har du et par års erfaring. Uanset baggrund er du en rutineret bruger af Officepakken og god til at samarbejde på tværs af faggrupper.

Derudover skal du være udadvendt og praktisk orienteret, da du arbejder tæt sammen med produktionen. Du har en selvstændig, vedholdende og motiverende arbejdsfacon, og med dit gode overblik kan du holde hovedet koldt i et til tider hektisk miljø.

ansøgning og kontakt Send din ansøgning til job@arlafoods.com senest den 25. maj, og skriv “970408” i emnefeltet. Har du spørgsmål til stillingen, så ring til fabriksdirektør Erik Vesløv på 72 17 77 77. Skriv venligst i din ansøgning, hvor du har set annoncen.

www

arlafoods.dk/job

MÆLKERITIDENDE 2008

NR. 10

261

bag blandingen af is med tilbehør. Isen tages op med to skeer og lægges på kolde granitsten, hvor ekspedienten blander nødder, chokolade eller andet ind i ismassen. Til sidst anrettes isen i en vaffel.

Cold Stone Creamery planlægger at åbne 40 filialer i Skandinavien inden for de næste fem år. Det er fynboen Søren Nielsen, som står bag lanceringen af iskæden i Danmark.

Skånemejerier sanerer og eksporterer Skånemejerier vil satse mere på kvalitet. I løbet af de næste måneder skal 50 forskellige produkttyper udgå af produktionen på det svenske mejeri. Priserne på de tilbageværende højkvalitetsprodukter skal derefter sættes op i løbet af efteråret, skriver flere svenske medier.

De forskellige mælkeprodukter fra Skånemejerier skal mærkes tydeligt med oprindelse, og virksomheden vil generelt fremover markedsføre sig mere som et lokalt skånsk mejeri. Skånemejerier, der i dag er medejer af Løgismose Mejeri og leverer økologisk mælk til det nye Løgismose Nimb Mejeri, ønsker desuden at gøre sig yderligere gældende på det danske marked.

RECEPTION

25 ÅR I OST Den 1. maj 2008 var det 25 år siden, at Søren Jacobsen startede som fuldtidsansat i familievirksomheden. Siden er det blevet til medejerskab og til tætte, personlige kontakter med rigtigt mange inden for dansk mejeribrug.

I den anledning glæder det os at invitere til en afslappet og uformel reception

fredag den 23. maj kl. 12 - 15 på Havnens Gourmet, Åsumhus, Ryttervej 19, Åsum, 5240 Odense NØ Med venlig hilsen

Køber kvalitet trods prisstigninger På trods af de voldsomme prisstigninger på fødevarer bliver salget af de dyreste produkter ved med at stige i Danmark. Danske forbrugere køber i højere grad flere dyre specialbrød og flere liter af den dyreste mælk end nogensinde tidligere. Eksempelvis er det totale salg af økologisk mælk fortsat med at stige, og frem til maj var indekset 108, fortæller Arla Foods marketingchef, Jesper Friis til Jyllands-Posten. (Foto Thise Mejeri).

Havegårdsvej 6 - 8 • 5240 Odense NØ • Tlf. 66 10 91 28

til knap 1,4 mia. norske kr. I det nye byggeri bliver der taget en række miljøhensyn, således at energiforbruget bliver 34% lavere og reduktionen af CO2 udslip mindskes med 38% - målt i forhold til Tines øvrige nyere mejerifaciliteter.

På det nye Tine-mejeri, som får en kapacitet på ca. 200 mio. liter mælk årligt, skal der produceres oste-, smør og valleprodukter.

Lactalis køber LaDorna

Innovationsloven i fare

Rumænske Valvis, der står bag mærket Dorna, har solgt sit LaDorna mejeri til franske Lactalis, skriver Dairy Industries International. LaDorna hører til på top-5 listen over største mejerier i Rumænien.

Finanslovsaftalen for 2008 kan betyde, at den danske forskning i fødevarer rammes særdeles hårdt.

Regeringen vil spare 450 mio. kr. på erhvervsstøtteordninger, og det kan betyde, at Innovationsloven bliver afskaffet, og dermed kan dansk fødevareforskning miste 120 mio. kr. Innovationsloven er lavet for, at især små og mellemstore virksomheder har mulighed for at få produktudviklingsstøtte på en nem måde.

Det har mange mejerier og øvrige fødevarevirksomheder benyttet sig af.

Tine bygger nyt mejeri Norske Tine har besluttet at bygge et ny mejeri i Hå kommune, og det skal stå færdigt i efteråret 2011.

Det totale areal på det nye produktionsanlæg bliver 25.000 kvm, og byggeprisen er beregnet

262

NR. 10

MÆLKERITIDENDE 2008

"11-*$"5*0/ ."/"(&3 o %"*3: 108%&3 40-65*0/4 %SJWF B LFZ CVTJOFTT NBOBHF B QSPEVDU MJGF DZDMF BOE QSP WJEF JOQVU UP PVS QSPEVDU DSFBUJPO QSPDFTT )FSF T B HSFBU PQQPSUVOJUZ UP PQFSBUF BT B LOPXMFEHF DFOUSF DPWFSJOH NBSLFU USFOET BOE EZOBNJDT QSPDFTTJOH BVUPNBUJPO BOE GPPE UFDIOPMPHZ :PV XJMM IBWF PWFSBMM MJOF TPMVUJPOT SFTQPOTJCJMJUZ XPSLJOH DMPTFMZ XJUI DPMMFBHVFT UP NBLF TPMVUJPOT BWBJMBCMF UP UIF XIPMF PSHBOJ[BUJPO :PV IBWF BO .4D JO FOHJOFFSJOH PS FRVJWBMFOU BT XFMM BT TPMJE FYQFSJFODF GSPN UIF GPPE JOEVTUSZ o QSFGFSBCMZ GSPN NBLJOH QPXEFS :PV BSF B SFTQPO TJCMF QFSTPO XJUI BO FOUSFQSFOFVSJBM NJOETFU BOE B EFTJSF UP DSFBUF SFTVMUT :PV IBWF B TUSPOH USBDL SFDPSE GSPN SVOOJOH QSPKFDUT :PV IBWF DMFBS BOE DPOTJTUFOU DPNNVOJDBUJPO TLJMMT BOE BSF nVFOU JO &OHMJTI

1MFBTF TVCNJU ZPVS BQQMJDBUJPO POMJOF BU XXX UFUSBQBL DPN XPSLJOH OP MBUFS UIBO .BZ

XXX UFUSBQBL DPN

MÆLKERITIDENDE 2008

5FUSB 1BL BOE 1305&$54 8)"5 4 (00% BSF USBEFNBSLT CFMPOHJOH UP UIF 5FUSB 1BL (SPVQ

NR. 10

263

Ny chokolademælk fra Løgismose Nimb

Australske landmænd går fallit

Løgismose nye Mejeri Nimb i Tivoli lancerede ved åbningen den 1. maj en økologisk chokolademælk i en nem 400 ml plastflaske.

Chokolademælken, der er udviklet af Steen Aalund og Michael Grønlykke (medejer af Løgismose-koncernen) indeholder kun økologiske råvarer og ingredienser; mælk 3%, chokolade, sukker og vanilje.

Daglig leder af Løgismose Mejeri Nimb, Kim Erntsen vil desuden inden for kort tid påbegynde produktionen af mejeriets nye friskkærnede smør tilsat soltørret specialsalt fra Frankrig. Almindelig hvid mælk, chokolademælk og yoghurt fra mejeriet kan allerede købes i den tilstødende Nimb Delikatessebutik. Det er herfra, butikkens kunder kan kigge ind i mejeriet.

Mere end 10.000 landmænd i Australien er blevet tvunget til at forlade deres jord på grund af tørke.

Antallet af australske farmere er af samme grund faldet med 10% i løbet af de seneste fem år. Australien oplever den værste tørke i mere end 100 år, og den dårlige økonomi truer mange af de tilbageværende farmere, som er presset af gæld og små høstudbytter.

Tyske protester mod lav mælkepris Tyske mælkeproducenter gennemfører protestaktioner rundt omkring i landet, fordi mælkepriserne falder i supermarkederne, skriver Landbrugsavisen. I Sachsen-Anhalt blev aktioner gennemført foran 40 butikker, og 10.000 pakker smør blev uddelt til forbrugeren og sociale institutioner. Mælkeproducenterne mener, at de lave priser fører til økonomisk deroute på landet og tab af arbejdspladser, og at det kun på kort sigt vil være til gavn for samfundet.

Mælkeprisen på det tyske spotmarked lå i 2006 på omkring 2,25 kr., men steg i 2007 til omkring 3,40 kr. Siden november-december sidste år er prisen faldet til under 2 kr.

Hvem vil tjene penge?

Mange virksomheder tjener for lidt, fordi de spilder tiden med gammel teknologi.

Fire ud af ti virksomheder ved ikke nok om deres muligheder med ny teknologi, og det kan være dyrt. Men nu er der gratis og uvildig hjælp at hente fra IBIZCentret, som drives af Teknologisk Institut og Delta.

Hos IBIZ-Centret kan små og mindre virksomheder få kontakt til relevante leverandører, der kan hjælpe med at få styr på kreditorer, fakturaer og regnskab m.v. eBusiness gør livet nemmere for mange virksomheder. Klik ind på www. ibiz-center.dk og tjek tilbuddene. (Foto IBIZCentret).

264

NR. 10

Øger investering i Argentina-mejeri Sidste år besluttede Arla Foods at investere 100 mio. kroner i en udvidelse af sit argentinske produktionsanlæg i Porteña, og nu øges investeringen med yderligere 50 mio. kroner. På anlægget i Argentina fremstiller Arla Foods højtforædlet valleproteinpulver, der afsættes som ingredienser hovedsageligt til mejeri- og bageribranchen. Men i dag udnyttes kun 30% af råvaren.

Investeringen i et nyt spraytårn gør det muligt at producere vallepermeatpulver af høj kvalitet og dermed øge indtjeningen på den i forvejen lønsomme argentinske virksomhed.

Fire nominerede til Initiativpris Mejeriforeningen har fundet fire nominerede til brancheforeningen nye Initiativpris. Prisen blev uddelt på Mejeriforeningens generalforsamling torsdag den 8. maj. Vinderen blev fundet blandt følgende fire nominerede projekter: Aabybro Mejeri: for produktet energitæt is, Mammen Mejeri: for renoveringen af Drøsbro Mejeri og Jacob Holm Nielsen, forskningschef ved Institut for Råvarekvalitet, Aarhus Universitet: for forskning omkring fodringens påvirkning af mælkens smag, sammensætning og egenskaber. Den fjerde nominerede var Maja Møller, consumer relations manager, Arla Foods: for bloggen Omtanker.

I alt havde Mejeriforeningens medlemmer indstillet 11 kandidater til prisen, der kan gå til en virksomhed eller en enkeltperson. Navnet på vinderen af Initiativprisen var endnu ikke offentliggjort ved redaktionens afslutning.

Mælkeproducenter tjener mindre Opgørelser fra Dansk Landbrugsrådgivning viser, at bundlinjen hos danske mælkeproducenter er forringet i 2007, selv om detailhandlen har hævet priserne på mejeriprodukter. Den forringede indtjening skyldes de kraftigt stigende udgifter til blandt andet renter, energi, foder og gødning.

MÆLKERITIDENDE 2008

Personalia 50 år

70 år

Cocio får ny adm. direktør

Fhv. fabrikschef Tage Meiner, Kolding fylder den 30. maj 70 år.

15. august 2008 tiltræder Peter Giørtz-Carlsen som ny adm. direktør i Cocio Chokolademælk og får til opgave at fordoble virksomhedens omsætning og indtjening inden for en kort årrække. Han afløser den tidligere medejer af Cocio, Erik Bank Lauridsen, som har valgt at fokusere på sine øvrige virksomheder.

Peter Giørtz-Carlsen, 35, kommer fra en stilling som direktør for Arla Foods’ strategi-afdeling, hvor han bl.a. er med til at udvikle koncernens ”2015 strategi” samt generelt har fungeret som strategisk rådgiver for Arla Foods’ koncernledelse.

50 år Direktør Henrik Bak, Arla Foods amba, Viby fylder den 24. maj 50 år.

50 år Mejeridirektør Niels Henrik Pihl, Hirtshals Andelsmejeri fylder den 25. maj 50 år.

50 år Administrationsleder Ejgil Jakobsen, Arla Foods amba, Troldhede Mejeri fylder den 27. maj 50 år.

Bertil Wennberg

60 år

80 år Mejeriingeniør Otto Julskjær, Svenstrup fylder den 24. maj 80 år.

25 års jubilæum Torsdag den 1. maj 2008 var det 25 år siden, Søren Jacobsen startede som fuldtidsansat i familievirksomheden JBJOST.

MÆLKERITIDENDE 2008

Søren Jacobsen

Forbrugerchef Bertil Wennberg, Milko, Sverige fylder den 21. maj 60 år.

Bertil Wennberg er født og opvokset i Åmål i Dalsland, hvor faderen var mejerichef på det lokale mejeri. Så allerede som barn fik Bertil smag for mejerilivet. Efter endt skolegang og militærtjeneste tog Bertil eksamen i kemi og levnedsmiddel/mejeri på Lunds Tekniske Universitet i 1975. I dag er Bertil Wennberg forbrugerchef for hele Milkokoncernen og for Ostekompagniet, som ejes af Milko og Skånemejerierne i fællesskab.

I sin fritid er Bertil Wennberg meget aktiv i foreningslivet og er således næstformand og kasserer i Livsmedelsbranchens Chefsförening LCF for hele Sverige mv. Bertil Wennberg er desuden medlem af Nordisk Mejeriteknisk Råd.

Allerede i drengeårene fulgte Søren sin far og grundlægger af virksomheden, Jørgen Bent Jacobsen på opkøbsbesøg over alt i landet hos de mange danske mejerier, som på dette tidspunkt var leverandører til JBJ-OST. På trods af den store interesse for mejeriverdenen og de mange personlige kontakter, der allerede var skabt i drengeårene, valgte Søren Jacobsen at gennemføre en uddannelse uden for mejeribranchen. Den nærmest medfødte interesse for ost betød dog, at Søren vendte tilbage til familievirksomheden efter 5 år i speditionsbranchen. Med baggrund i et planlagt generationsskifte overtog Søren Jacobsen og hans bror Finn Jacobsen virksomheden efter grundlæggerens død for 10 år siden.

Hos JBJ har Søren Jacobsen i dag ansvaret for salg og for den særdeles vigtige funktion som indkøber af råvarer hos en række udvalgte mejerier. Råvaren er hele oste, som skæres i skiver eller rives, hvorefter den forædlede vare sælges til såvel storkøkkener som til alm. husstande over hele landet.

Samarbejdet med stort set alle danske mejerier samt et årelangt medlemskab af Dansk Oste- og Smørforenings bestyrelse har skabt tætte, personlige relationer til et betydeligt antal kolleger inden for dansk mejeribrug.

I fritiden er Søren Jacobsen stærkt engageret inden for ridesporten, hvor mange har oplevet ham som ”den altid tilstedeværende supporter” for datteren ved springstævner i såvel Danmark som i udlandet.

Jubilæet markeres med reception fredag den 23. maj kl. 12 - 15 hos Havnens Gourmet, Åsumhus, Ryttervej 19, Åsum, 5240 Odense NØ.

JB

Terminalchef Helle Jürgensen, Arla Foods amba, Slagelse Mejericenter fylder den 21. maj 50 år.

NR. 10

265

Leverandøroversigt Automation

Au2mate ApS Holmbladsvej 2 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk Dansk Styringsteknik Odense: Tlf: 6317 4545

Fax: 6317 4546 Nr. Sundby: Tlf: 9819 4566

Fax: 9819 4966 Århus: Tlf: 8736 1350

Fax: 8627 1350 Tønder: Tlf: 7472 0502

Fax: 7372 1410 info@dsautomation.dk www.dsautomation.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Emballage

Tetra Pak Market Area Nordics Byggnad 306 2-vån Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06

Køleanlæg

DAMROW Frichsvej 15 8600 Silkeborg Tlf. 75 50 54 99 Fax 75 50 54 89 info@damrow.dk www.damrow.dk

ICS-Industrial Cooling Systems A/S Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 74 59 09 77 Fax 74 59 09 76 lc@incool.dk www.incool.dk

G. Salicath & Co. I/S Box 53 - Kærvej 31 DK-6670 Holsted Tlf. 70 27 41 44 Fax 70 27 41 45 salicath@salicath.dk

Levneds­middel­slanger

Trelleborg Industri AB Frydenborgvej 27 N 3400 Hillerød Tlf. 49 76 27 00 Fax 49 76 27 01 isp.danmark@trelleborg.com www.trelleborg.com

Maskiner og udstyr

Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 Fax 43 73 26 00 office@constantia-corona.com Dansk Sække Import A/S Havnegade 5-9 5000 Odense C Tlf. 66 11 58 32 Fax 66 11 83 58 dsi@dansk-saekke-import.dk www.dansk-saekke-import.dk SCA PACKAGING Grenaa Åstrupvej 30 DK-8500 Grenaa Tel. + 45 86 32 23 00 Fax + 45 86 32 57 06 www.sca.se

266

NR. 10

Centrifugeservice ApS Visbyvej 46 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 19 00 Fax 86 80 61 66

APV A/S Pasteursvej 1 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com Alfa Laval Nordic A/S Krondalvej 7 2610 Rødovre Tlf. 44 57 62 00 Fax 44 57 62 44 Vest: Albuen 31 6000 Kolding alfalaval@alfalaval.com www.alfalaval.com/nordic

Højer Ørbæk A/S Langemose vænget 3–5 5853 Ørbæk Tlf. 65 33 15 66 Fax 65 33 16 68 hoejer@hoejer.com KLITSØ processtechnic a-s Engholm Parkvej 4 3450 Allerød Tlf.: 70150525 Fax: 70150575 E-mail: klits@klitso.dk Web: www.klitso.dk Multivac A/S Nørrebygade 34, Grejs 7100 Vejle Tlf. 75 85 34 22 mudk@multivac.dk www.multivac.dk Omy Olssons Machinery Stationsvej 10 5464 Brenderup Tlf.: 64 44 13 12 Fax: 64 44 13 92 info@omy.dk www.omy.dk Primodan Food Machinery A/S Østerled 20–26 4300 Holbæk Tlf. 59 43 14 79 Fax 59 44 22 30 PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 sf@pti-as.dk www.pti-as.dk MÆLKERITIDENDE 2008

Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Maskinstyring

INNOTEK Essen 11-D 6000 Kolding Tlf. 70 20 23 43 Fax 70 20 23 53 www.innotek.dk

Membran­filtrering

Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Mælkeritidende I/S

Pumper

Dansk Mejeriingeniør Forening

Johs. Thornam A/S Hvedemarken 3–5, 3520 Farum Tlf. 44 34 20 40 Fax 44 34 20 79 thornam@thornam.com www.thornam.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Rengøring DSS SILKEBORG AS Bergsøesvej 17 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss.eu www.dss.eu GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Projektering og anlæg

MÆLKERITIDENDE 2008

Formand Area Sales Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: dkmhp@chr-hansen.com

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com Vestjyllands Mejeristforening Mejerichef Henning Jacobsen tlf. 97 19 19 04, e-mail: henning.jacobsen@arlafoods.com Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk

ISS Food Hygiene Vesterløkken 4, 8230 Aabyhøj Tlf. 86 25 20 11 Fax 86 25 29 11 www.iss-foodhygiene.dk

Smørteknologi

Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@it.dk De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com

FTF

BDS Technology Glarmestervej 16B 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 47 80 Fax 87 22 47 89 info@bdstechnology.dk www.bdstechnology.dk

Totalleverandør GEA Liquid Processing Scandinavia A/S Nørskovvej 1 B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@gea-liquid.dk www.gea-liquid.dk

Formand Mejeriingeniør Flemming Aamann Snekketoften 2‚ 2830 Virum tlf. 45 85 12 37, e-mail: faamann@mail.dk

Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.

FTF-A

Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.

Akademikernes Centralorganisation

ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.

Akademikernes Arbejdsløshedskasse S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22

AAKs hovedkontor Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14.

Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.

NR. 10

267

Møde- og udstillingskalender

Danmark 29. maj 2008 kl. 11.30 Dansk Mejeriingeniør Forening, Danmarks Mejeritekniske Selskab og Foreningen af mejeriledere og funktionærer LIFE 150 års Jubilæumsarrangement og besøg på Løgismoses nye mejeri i Tivoli Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og Tivoli 4. oktober 2008 Foreningen af mejeriledere og funktionærer Delegeretmøde Ringkøbing 11.-13. november 2008 FoodPharmaTech Landsmejeriudstilling Messecenter Herning 4. februar 2009 Mejeribrugets Dag Dalum UddannelsesCenter

10.-11. november 2009 Landsmejeriudstilling Messecenter Herning

Udland 3.-5. september 2008 International FoodTec China Shanghai 28. september - 1. oktober 2008 InterMopro Düsseldorf 30. september - 4. oktober 2008 World Dairy Expo Madison USA 8.-14. november 2008 IDF World Dairy Summit 2008 Facing the Supply Challenge Mexico

17.-20. november 2008 IPA/Siel Paris November 2008 Dairy Universe & FoodTec India Mumbai 10.-13. marts 2009 Anuga FoodTec Köln

Kredsudstillinger Foreningen af mejeriledere og funktionærer/ Foreningen Danmarks Privatmejerier 11. juni 2008, Taulov