MT12-2007

Mælkeri tidende Tidsskrift for

mejeriindustrien

1

2. december 2005 118. årgang

25 26

16. december Silo-, procesog lagertanke 2005 118. årgang Opgaver i rustfrit stål

RANDERS RUSTFRI STÅLINDUSTRI A-S Bogensevej 40 • DK-8900 Randers • Denmark Tel. +45 86 42 56 88 • Fax +45 86 43 27 05

12

15. juni 2007 120. årgang

“Mejeristhuset” Kandebakkevej 18, Kandestederne, 9990 Skagen

Prisoversigt *) Højsæson

uge 26-33

Lavsæson uge 1-25 + uge 34-52

Mejeriingeniører

Ugeudlejning Højsæson, lør. kl. 12.00-lør. kl. 12.00 Kr. 4.500 Lavsæson, søn. kl. 15.00-søn. kl. 15.00

Kr. 3.500

Kr. 4.000

Miniferie søndag kl. 15.00-torsdag kl. 15.00

Kr. 1.800

Kr. 2.000

Weekend torsdag kl. 15.00-søndag kl. 15.00

Kr. 1.800

Kr. 2.000

*) Priserne er excl. forbrug, der afregnes via elmåleren. El-pris: 3,5kr./kwh. i 2007.

Følgende perioder er ledige i 2007.

Lavsæson 21. – 25. oktober 28. oktober - 1. november 4. november – 29. november 2. - 23. december

Højsæson Uge 26

Følgende perioder er ledige i 2008.

30. december (2007) – 18. maj 22. - 29. maj 5. – 19. juni 17. august - 31. december Medlemsnummer: Navn: Adresse: Postnr.:

By:

Arbejdssted Tlf. arbejde

Tlf. privat:

Jeg/vi ønsker at leje feriehuset i perioden:

Mejeristhuset, der er på 125 m2, er opført af rustikke materialer og tilpasset den lokale klithus-byggetradition med vandskurede vægge både ude og inde. Stråtag. I stue og køkken / alrum er der loft til kip og fritliggende spær. Huset er smagfuldt møbleret. I stuen er der 2 sofaer, brændeovn, TV, dvd, radio, CD-afspiller, m.v. Der er et veludstyret køkken / alrum med Køl/ frys, opvaskemaskine, komfur med ovn og modulspisebord med plads til 10 personer. Endvidere 4 soveværelser, hvoraf det ene er med 2 køjesenge, i alt 10 sengepladser. For småbørnsfamilier kan oplyses, at der forefindes weekendseng og høj stol i huset. Der er 2 badeværelser med bruser, hvor der i det ene er en vaskemaskine og i det andet en sauna.

Der er mulighed for at købe brænde kr. 50,- pr. net.

Det skal understreges, at det ikke er tilladt at medbringe husdyr.

Regler for udlejning: 1. Udlejning i hele uger går forud for Miniferie og Weekends.

2. Ønsker flere medlemmer at leje huset samtidig i lavsæsonen (Miniferie og Weekends) afgøres lejemålet efter ”Først til mølle-princippet”.

3. Passive / Kontingentfrie medlemmer samt Mejeriingeniørforeningens medlemmer kan tidligst bestille hele uger eller Weekends 2 måneder forud.

4. Såfremt flere medlemmer ønsker at leje huset i samme uge i højsæsonen, afgøres lejemålet ved lodtrækning.

5. Tilmeldingsfrist for højsæson 2008 er 31/1-08.

Med venlig hilsen – og god ferie Hjælpefondens bestyrelse

Mælkeri tidende Tidsskrift for

mejeriindustrien

Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 5260 Odense S. Postgiro: 400 5325 Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør K. Mark Christensen.

Redaktør cand. mag. Anna Marie Thøgersen.

Redaktionssekretær markedsøkonom Bettina M. Nielsen.

Sekretær Birgit Jakobsen Tlf. tid dagligt kl. 8.00-16.00 (fredag dog 8.00-15.00) Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt eller i form af færdige film og må være redaktionen i hænde senest fredag kl. 12.00, en uge før udgivelse.

Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juni og december‚ svarende til 24 nr./år i et oplag på 1.700 eksemplarer.

Abonnement: Danmark: 1.089‚- kr./år inkl. moms.

Europa: 1.359,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.536‚- kr. inkl. forsendelse.

Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere.

Mejeriingeniører og mejeriteknikere i indog udland.

Medlemmer af mejeriernes bestyrelser.

Ansatte ved mejeribrugets organisationer.

Medarbejdere ved forsknings- og forsøgsvirksomheder, levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd.

Mange levnedsmiddelvirksomheder.

Mejerimaskinindustri og servicevirksomheder m.v.

(Stud. tech. al/mejerilinien og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis).

Forside: Se under Kort fortalt.

Layout og sats: Grafisk Data Center a-s, Odense Tryk: Helmer Jensen ApS, ISSN 0024-9645 Medlem af:

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

MÆLKERITIDENDE 2007

Mælkens A, B, D ...

Jeg er af en årgang, som kan huske mælkens anderledes og ekstra gode smag, når køerne kom på græs om sommeren på mine bedsteforældres gårde i Himmerland og det sydvestlige Jylland.

Jeg trækker alligevel ikke på smilebåndet over de nye differentierede mælketyper fra kløvermarken, gården og marsken. Gennem en kombination af mejeriforskning, produktudvikling og godt håndværk har danske mejerier skruet ned for mælkens fedtprocent og op for det naturlige indhold af næringsstoffer - og gode historier. Det er nødvendigt for at bevare og udvide hyldepladsen og mælkeinteressen hos nutidens forbrugere.

Mælken har en af hovedrollerne i den politiske debat om nye ernæringsmærker og de kommende muligheder for ernæringsog sundhedsanprisninger. I den sammenhæng finder nogle mælken for fed, og andre vil putte ekstra vitaminer i. Heldigvis har mejeribranchen som nævnt valgt at gå anderledes og naturligt til værks. Senest også på Mejeriforeningens generalforsamling hvor organisationens formand opfordrede til et samarbejde mellem forbrugerministeren og fødevarebranchen om at sætte fokus på fælles ernæringssignaler om en god kostsammensætning. I den sammenhæng er det værd at nævne, at den voksne dansker kun drikker 3,2 dl af de af Sundhedsstyrelsens anbefalede 5 dl mælk dagligt.

Mejeriprodukter indeholder i mere eller mindre grad 14 ud af 18 vigtige vitaminer og mineraler, som vi behøver hver dag.

Endda det omdiskuterede D vitamin, men det er godt nok i ost og sødmælk. Mælk er en naturlig funktionel fødevare. Det skal vi fortsat fortælle brugbart og gerne lidt mere sprælsk på emballagerne; calcium, A, B, (D) …

Anna Marie Thøgersen

Indhold: Nye fødevarer på hylderne .................................................... 272 Mælk mod fedme ................................................................ 274 Nye mejerister marts 2007 . .................................................. 276 Nanoteknologi til udvikling af antibakterielle overflader ........... 280 Kort Fortalt ........................................................................ 284 Personalia . ........................................................................ 289 Møde- og udstillingskalender .......................................... bagsiden NR. 12

271

Nye fødevarer på hylderne Af chefkonsulent Susanne Kofoed, Landbrugsraadet

Ernæringsanprisninger

Fra den 1. juli 2007 i år vil danske forbrugere kunne stifte bekendtskab med sundhedsanpriste fødevarer, når de tager turen forbi supermarkedet. Der er nemlig mulighed for, at fødevareproducenterne i mærkningen må reklamere med, at den pågældende fødevare har en gunstig indvirkning på forbrugernes sundhed.

Reklamen falder i to kategorier, nemlig ernæringsanprisninger og sundhedsanprisninger.

Ernæringsanprisninger angiver, at en fødevare har særlige gavnlige ernæringsmæssige egenskaber f.eks. fødevarer med lavt energiindhold, eller fødevarer uden mættet fedt, sukkerfri osv. Der gives en udtømmende liste over de ernæringsanprisninger, der må anvendes i regelsættet. Listen fremgår af bilaget til regelteksten (forordning 1924/2007). Der kan således ikke anvendes andre, men listen kan dog udvides med nye efter en særlig godkendelsesprocedure.

Sundhedsanprisninger Sundhedsanprisninger angiver, at den pågældende fødevare er gavnlig for din sundhed. Der er generelt særlig opmærksomhed - og følsomhed på denne type anprisninger, især når de angiver, at indtag af en bestemt fødevare reducerer risikoen for sygdom eller har særlig virkning for børns udvikling og sundhed.

Betingelser Der er for begge kategorier af anprisninger opstillet en række betingelser for anvendelse.

Helt centralt i den forbindelse er, at sundhedsanprisninger skal vurderes og godkendes af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Hertil kommer, at en række sundhedsanprisninger vil være forbudt. Det er f. eks. på ingen måde muligt at postulere, at man tager skade, såfremt man ikke spiser en angiven fødevare.

272

NR. 12

Afhængigt af om markedet for sundhedsfødevarer eksploderer, kan det endog vise sig at blive en stor udfordring for mejerierne at insistere på naturligheden. Listen over ernæringsanprisninger fremgår af bilaget til forordning 1924/2006 som kan hentes på EU-kommissionens hjemmeside. (Arkivfoto).

Ernæringsprofiler For såvel ernærings- som sundhedsanprisninger gælder, at særlige såkaldte ernæringsprofiler skal udarbejdes, forinden anprisningerne kan anvendes.

Ernæringsprofiler handler helt firkantet sagt om, at man ikke ønsker, at det er muligt at reklamere ernærings- eller sundhedsmæssigt for fødevarer, der f.eks. er særligt fede eller særligt suk-

MÆLKERITIDENDE 2007

kerholdige. Ernæringsprofilerne fastsættes ud fra en række hensyn, f.eks. indholdet af fedt, mættede fedtsyrer, transfedtsyrer i fødevarerne og om fødevarernes betydning for og bidrag til kosten for befolkningen generelt.

Hvilke fødevarer der dømmes ude eller inde, må fødevareproducenterne umiddelbart vente på, indtil EFSA har udtalt sig bl.a. om, hvordan man på en hensigtsmæssig måde kan bedømme fødevarerne.

Muligheder og skepsis I Sverige har man i mange år beriget mælken med vitaminer. I USA er fødevarer, hvorpå der reklameres med ernærings- og sundhedsmæssige egenskaber, herunder også mælk og mejeriprodukter, helt almindeligt. Muligheden for at anprise fødevarer for særlige ernærings- og sundhedsmæssige egenskaber vil alt andet lige medføre, at fødevareproducenterne sender flere anpriste fødevarer på markedet, og det er nyt for de danske forbrugere. Og også nyt for mejerierne, idet Danmark generelt har betragtet sundhedsreklame for fødevarer med stor varsomhed og stor skepsis. En skepsis vi også hører fra forbrugerkredse, og som dybest set handler om, at man er bekymret for, at ernærings- og sundhedsanprisninger vil medvirke til at sløre billedet af, hvad der er sundt eller usundt, og at fødevareproducenterne i øvrigt ”bare” er ude på at sløre dårlige produkter ved at tilknytte et specifikt budskab om ernæringsrigtighed og evig sundhed.

på markedet, selv et ansvar for, om udviklingen af nye fødevarer bliver en succes.

Nye mejeriprodukter

Mælken

Mejerierne får med de nye regler således en mulighed, man ikke havde før, og en mulighed, der skal forvaltes med omtanke. Omtanke fordi der er nogen skepsis og mistro til udviklingen af nye fødevarer. Den skepsis vil kunne næres af, at mejerierne sender fødevarer på markedet, som ikke er relevante for forbrugerne eller gavnlige for den enkelte. Derfor er det vigtigt, at udviklingen af nye sundhedsfødevarer sker i en dialog og i takt med forbrugernes behov. På den måde har mejerierne, som de øvrige fødevareproducenter

Mejerierne har allerede i dag et fremragende produkt, idet mælk som sådan indeholder en lang række næringsstoffer, som vi alle har brug for med henblik på at opretholde en fornuftig sundhedstilstand. Og holder man fast i den vinkel og kobler den med budskabet om at spise varieret, skulle vi således alle kunne leve sundt til vores dages ende.

MÆLKERITIDENDE 2007

Mejerierne har et fremragende produkt, idet mælken indeholder en lang række næringsstoffer, som vi alle har brug. (Modelfoto Colourbox).

Særlige behov Det er en vigtig pointe, at sunde fødevarer ikke skal opfindes, de er her

skam allerede. Det er samtidig et godt udgangspunkt for mejeriernes manøvrering og fremtidige strategi udi fremstillingen af sundhedsfødevarer.

Afhængigt af om markedet for sundhedsfødevarer eksploderer, kan det endog vise sig at blive en stor udfordring for mejerierne at insistere på naturligheden. Der vil imidlertid helt sikkert også fremadrettet blive udviklet mejeriprodukter med en særlig sundhedsprofil, som tilpasses særlige befolkningsgrupper med særlige behov.

Og nu vi er ved behov, siger jeg ja tak, gerne til det mejeriprodukt, som kan forbedre min kondition, for så behøver jeg ikke at tage turen rundt om søen, og hvis det også kan vaske op, gør det sådan set heller ikke noget. n

NR. 12

273

Generalforsamling i Mejeriforeningen

Mælk mod fedme Mejeriforeningen afholdt generalforsamling den 30. maj 2007. Forud for generalforsamlingen var mælk mod fedme på dagsordenen. Brancheorganisationen havde arrangeret et spændende ”Mejeriforum” med efterfølgende debat. Der bringes her uddrag fra seminaret og årets gang i Mejeriforeningen.

På generalforsamlingen aflagde den afgående direktør for Mejeriforeningen, Ole Willemann, regnskabet for 2006. Det viste en nettoomsætning på godt 385 mio. og et overskud på knap 27 mio. kroner.

(Foto Mejeriforeningen).

Mælk slanker - Men hvordan?

Mejeriforum blev indledt af professor Arne Astrup, Institut for Human Ernæring, der fortalte om sin forskning i mælks bidrag til vægttab. - Magre mejeriprodukter udgør en vigtig del af en kost, der skal forebygge overvægt.

Både det høje proteinindhold og calcium bidrager. Resultaterne viser, at man kan tabe ekstra tre kg på et år, hvis man har et højt indtag af magre mejeriprodukter i en kur. Måske virker alle mejeriprodukter på den måde, men anbefalingerne går udelukkende på at spise magre mejeriprodukter i en varieret kost. Hvis mælken blot lægges oven i det, man plejer at spise, taber man sig ikke. BBC har produceret et indslag om forskningsresultaterne i et dokumentarprogram ”Trust in Food”.

3 om dagen og køer på græs Hvad kan mejeribranchen bruge Arne Astrups resultater til? Det gav tre paneldeltagere deres bud på. Mejerichef Poul Johannes Pedersen, Thise Me-

274

NR. 12

jeri, var glad for at høre om de nye forskningsresultater og så gerne mere forskning om mælkens positive egenskaber. Men han advarede imod at gå ud og reklamere med, at ”mælk slanker”. Hvis budskabet glipper, kan mælken få skylden for mislykkede slankekure.

Naturmælks chef, Leif Friis Jørgensen var helt på linie med Poul Pedersen og sagde ja tak til mere forskning i mælkeprodukter med højere indhold af protein og kalk. Men Leif Friis opfordrede derudover til øget indsats omkring bl.a. skolemælk og budskabet om at spise varieret, hvor ”3 om dagen” (mælk, yoghurt og ost) er en del af en sund kost.

Arla Foods forskningschef Henrik Andersen var enig med de to øvrige paneldeltagere om øget mejeriforskning, bl.a. i forbindelse med malkekøernes foder og de nye differentierede mælketyper, som både Arla, Thise og Naturmælk har produceret gennem de seneste år.

Henrik Andersen påpegede desuden det uheldige i mejeriprodukternes nuværende placering i kostkompasset med opfordringen til at spise mindre fedt - især fra mælk og kød. Han oplyste, at de amerikanske sundhedsmyndigheder har haft samme opfattelse men nu igen anbefaler de fedtfattige mejeriprodukter som basisprodukter i en sund og varieret kost.

Magre mejeriprodukter har en positiv effekt over for flere livsstilssygdomme. Mejeriforeningen har samlet de seneste gode budskaber i en ny pjece: ”Stærkt nyt om mælk, vægt, blodtryk, muskler og hjerte”. I pjecen fremhæves Arne Astrups forskning om mælk/vægttab og en anden anerkendt undersøgelse, DASH-studierne som viser, at kost rig på frugt, grønt og magre mejeriprodukter, sænker blodtrykket. Pjecen indeholder også afsnit omkring mælks positive effekt på opbygningen af muskler samt et afsnit om effekten på hjertet.

Et lødigt ernæringsmærke Brugbare varedeklarationer er bedre end et ernæringsmærke, der diskvalificerer letmælk og andre sunde produkter, påpegede Mejeriforeningens formand Bent Juul Sørensen efterfølgende

MÆLKERITIDENDE 2007

Mejeriforeningens formand Bent Juul Sørensen (til venstre) aflagde årets beretning. Men inden da var der seminar med forskningsinput fra professor Arne Astrup og kommentarer fra Arla Foods forskningschef Henrik Andersen samt de to mejerichefer, der ses siddende Leif Friis Jørgensen, Naturmælk (t.v.) og Poul Pedersen, Thise. De får en snak med Winnie Pauli, afdelingsleder for Mejeriforeningens Mælk og Ernæring, som på generalforsamlingen offentliggjorde en pjece om mælk og de nyeste forskningsresultater. (Foto Mejeriforeningen).

i bestyrelsens beretning for brancheorganisationens virksomhed 2006.

Bent Juul Sørensen ønsker at få sat skub i et samarbejde mellem fødevareerhvervet og familie- og forbrugerminister Carina Christensen om at sende fælles ernæringssignaler og få lavet nogle retningslinjer, som hele erhvervet kan bakke op om.

Til gengæld takker formanden stadig nej til et dansk eller skandinavisk ernæringsmærke på de nuværende betingelser. Derimod vil mejeribranchen bakke op om et EU-mærke, som også omfatter importerede fødevarer.

- Vi skal have en dialog og bl.a. arbejde med at lave gode og letforståelige varedeklarationer. Sundhed er et personligt valg, men vi skal hjælpe forbrugeren til at sammensætte en sund og varieret kost - på en nem måde. Kost skal ses i sammenhæng og mejeribruget arbejder aktivt med at nedbringe produkternes fedtindhold.

Siden år 2000 har branchen fjernet 5.000 tons fedt fra danske mejeriprodukter. Derfor bør politikerne tage det seriøst, når branchen argumenterer

MÆLKERITIDENDE 2007

mod principperne i det frivillige ernæringsmærke. Ernæringsmærket diskvalificerer selv letmælken, som på trods af et fedtindhold på kun 1,5% er endt i ”spis mindre” gruppen, sagde Bent Juul Sørensen. Han pointerede også, at samme skæbne rammer stort set hele ostesortimentet, fordi man i principperne for ernæringsmærket udelukkende fokuserer på den enkelte fødevare og glemmer at se kosten i en sammenhæng.

Markedssituation og mejeriforskning Bent Juul Sørensen berettede om flere andre vigtige emner for branchen: Markedssituationen og international mejeripolitik, bioenergi, Mejeriforskning & Uddannelse samt de ovenfor omtalte Mælke- & Ernæringsaktiviteter.

Bent Juul Sørensen påpegede bl.a., at den forventede afskaffelse af EU’s mælkekvotesystem i 2015 indebærer, at landenes konkurrencedygtighed for alvor træder frem. Danmark, Holland, Polen, Spanien og måske Italien ser ud til at ville udnytte en større kvote.

Hele verden taler om energiforsyning og klimaforandringer. Bioenergi dukker frem i mange diskussioner.

Hvilken betydning, det får for mejerisektoren, er et af tidens store emner.

Der er ingen tvivl om, at de vedtagne energiplaner i EU og i Danmark vil føre til højere energipriser. Det vil ramme mejeri- og fødevareindustrien meget direkte, da det er energitunge erhverv. Det afgørende for branchen er, at vilkår omkring krav og tilskud bliver ensartede på EU-plan. Kun hvis de er det, vil mejeribranchens energieffektivisering kunne udnyttes til en konkurrencemæssig fordel.

Det kan blive en trussel for mejerisektoren, hvis erhvervet ikke hele tiden har fokus på forskning og uddannelse, understregede formanden endvidere. Han omtalte bl.a. nødvendigheden af erhvervets fortsatte støtte til mejeriingeniøruddannelsen og mejeriforskningen, herunder den fælles forskning i regi af Mejeribrugets ForskningsFond, hvor resultaterne stilles til rådighed for mejeriernes opfølgende produktudvikling. n

NR. 12

275

Af uddannelseschef Bjarne Vagn Larsen, Dalum UddannelsesCenter

Dimissionsfest Fredag den 30. marts 2007 blev der traditionen tro holdt dimissionsfest for de mejerielever, der havde gennemført hovedforløb 4 og dermed deres sidste skoleophold i uddannelsen.

I de sidste tolv år er dimissionsfesten for de nye mejerister og deres nærmeste familie, repræsentanter fra praktikvirksomhederne, censorerne ved den faglige bedømmelse, repræsentanter for Mejerifagets Lærlingeudvalg, samt personalet på skolens mejeriafdeling, blevet gennemført på følgende måde: • Musik ved musikere fra Odense Symfoniorkester.

• Velkomst ved uddannelseschef Bjarne Vagn Larsen.

• Fællessang: Den danske sang.

• Middag.

• Tale ved uddannelseschef Bjarne Vagn Larsen.

• Fællessang: De danske mejerister.

• Musik ved musikere fra Odense Symfoniorkester.

• Tale og overrækkelse af præmier ved formanden for Mejerifagets lærlingeudvalg, Thomas Johansen.

276

NR. 12

• Tale og overrækkelse af gave ved formanden for Danske Mejeristers Fagforening, Lars Gram.

• Overrækkelse af skolebeviser ved uddannelsesleder Paul Stein Jensen.

• Afslutning ved uddannelsesleder Paul Stein Jensen.

Uddannelsesaftaler Praktikvirksomhederne kan indgå uddannelsesaftaler med kommende mejerielever året rundt. Dette betyder ofte, at flere mejerielever på holdene skal ud på deres respektive praktiksteder i nogle uger eller måneder efter det sidste skoleophold, før de kan få udstedt deres uddannelsesbevis/svendebrev og et fælles europæisk uddannelsespas for faglærte mejerister. På holdet, som blev færdig på skolen den 30. marts 2007, skulle alle mejerielever tilbage til deres respektive praktiksteder.

14 nåede målet Der var 15 mejerielever, som gik op til den afsluttende projekteksamen/sven-

deprøve, af disse var der 1 mejerielev, som ikke bestod.

Aldersspredning har på dette hold været på godt 24 år, idet der har været mejerielever, som er født mellem 1964 og 1988. Gennemsnitsalder på holdet var godt 27, hvilket er lavere end normalt. Holdet bestod af 1 pige og 14 drenge.

Alle mejerielever har gennemført hele praktikken på danske mejerier efter danske regler.

Projekteksamen/svendeprøve På de enkelte skoleophold er undervisningen de senere år blevet mere projektorienteret, og forløbet afsluttes med et projekt (svendeprøven), som skal forsvares og fremlægges ved afslutningen af hovedforløb 4.

Valg af projekt sker på slutningen af hovedforløb 3. Når projektet er valgt, får mejerieleverne tilknyttet en projektvejleder, som skal vejlede mejerieleverne under projektforløbet samt være eksaminator sammen med to udpegede censorer.

MÆLKERITIDENDE 2007

Nye mejerister marts 2007 Mejerielev

Afslutningsprojekt

Vejleder

Jesper Boe Mogren Christiansen Knud Damgaard Johnsen Kai Rossau Mogens Lillelund

Opstukken ost, Paul Stein Jensen fremstillingsparametres indflydelse på kvaliteten

Niels H. Pihl Thore Iversen

Henrik Mærsk Fontal på to måder Paul Stein Jensen Tommy Hansen-Zederkof

Niels H. Pihl Thore Iversen

Nick Houmark Knudsen Tistrup Danbo Paul Stein Jensen

Niels H. Pihl Thore Iversen

Jesper Rasmussen Fremstilling af Herregårdsost Paul Stein Jensen

Niels H. Pihl Thore Iversen

Bjarne Gundersen Poul-Erik Pedersen Martin Mose

Fremstilling af sød- og Paul Erik Larsen skummetmælks-pulver

Henrik Kæmpe Bjarne H. Nielsen

Morten Schjøtt Ymer, traditionel og UF Paul Erik Larsen

Henrik Kæmpe Bjarne H. Nielsen

Dennis Nielsen Draabe Fremstilling af yoghurt Paul Erik Larsen

Henrik Kæmpe Bjarne H. Nielsen

Therese Steensig Evaldsen

Henrik Kæmpe Bjarne H. Nielsen

Tzatzighurt 10% Paul Erik Larsen Flødeyoghurtdressing

Censorer

Navne på mejerieleverne og deres afslutningsprojekter samt tilknyttede vejledere og censorer.

Uddeling af præmier og beviser Mejerifagets Lærlingeudvalg uddelte ved dimissionsfesten for de nye mejerister 2 præmier til udvalgte elever.

Knud Damgaard Johnsen blev valgt af mejerieleverne som holdets kammerat. På grund af den store ensartethed i klassen var det ikke noget nemt valg. Når valget er faldet på Knud skyldes det, at han gennem hele skoleforløbet har været en god kammerat. Hans vindende væsen skaffer ham mange venner, og han er altid

MÆLKERITIDENDE 2007

parat med en hjælpende hånd, når der er behov.

Morten Schjøtt blev valgt af projektvejlederne som årets fighter. Morten har gennem alle skoleperioderne været mere end almindeligt interesseret i mejeribruget. Dette har udmøntet sig i mange og altid relevante spørgsmål. Dette har resulteret i, at Morten på hovedforløb 4 har udarbejdet et glimrende projekt.

Præmierne bestod af et osteskæresæt fra Stelton med indgraveringen:

”Mejerist 2007”. Præmierne blev overrakt af formanden for Mejerifagets Lærlingeudvalg, gårdejer Thomas Johansen.

Uddannelsesleder Paul Stein Jensen havde såvel lykønskninger som en række praktiske informationer til de nye mejerister. Ligeledes fik alle mejerielever udleveret skoleerklæring, et bevis for at have gennemført alle skoleophold.

NR. 12

277

Mejerielev

Praktiksted

Jesper Boe Mogren Christiansen Arla Foods, Lillebælt Mejeri, Fredericia Fredericia Bornholms Andelsmejeri, Klemensker

Arla Foods, Taulov Mejeri, Fredericia Dennis Nielsen Draabe Brabrand

Arla Foods, Klovborg Mejeri Arla Foods, Brabrand Mejeri

Therese Steensig Evaldsen Randers

Arla Foods, Hobro Mejeri Nørager Mejeri A/S

Bjarne Gundersen Nibe

Arla Foods, Akafa Mejeri, Svenstrup Arla Foods, Bislev Mejeri, Nibe

Tommy Hansen-Zederkof Horsens

Arla Foods, Klovborg Mejeri Nørup Mejeri, Bredsten

Knud Damgaard Johnsen Løgumkloster

Arla Foods, Høgelund Mejeri, Vojens Arla Foods, Branderup Mejeri

Nick Houmark Knudsen Esbjerg

Arla Foods, Esbjerg Mejeri Arla Foods, Tistrup Mejeri

Mogens Lillelund Holstebro

Arla Foods, Holstebro Mejeri Arla Foods, Arinco Mejeri, Videbæk

Martin Mose Lemvig

Arla Foods, Hoco Mejeri, Holstebro Arla Foods, Holstebro Flødeost

Henrik Mærsk Løgumkloster

Arla Foods, Branderup Mejeri Arla Foods, Høgelund Mejeri, Vojens

Poul-Erik Pedersen Nibe

Arla Foods, Bislev Mejeri, Nibe Arla Foods, Akafa Mejeri, Svenstrup

Jesper Rasmussen Tommerup

Mejeriet Grambogård, Tommerup

Kai Rossau Kolding

Arla Foods, Samden, Aabenraa Arla Foods, Taulov Mejeri, Fredericia

Morten Schjøtt Ryslinge

Arla Foods, Birkum Ost, Odense SØ Lactosan A/S, Ringe Arla Foods, Slagelse Mejericenter

Holdets kammerat, Knud Damgaard Johnsen øverst og neden under Morten Schjøtt, holdets fighter. Præmierne blev overrakt af formanden for Mejerifagets Lærlingeudvalg, gårdejer Thomas Johansen.

På det nederste billede får Therese Steensig Evaldsen overrakt sit skolebevis af uddannelsesleder Paul Stein Jensen.

Uddannelseschef Bjarne Vagn Larsen (til venstre) holdt dimissionstalen, mens formanden for Danske Mejeristers Fagforening, Lars Gram (yderst til højre) havde lykønskninger og gaver til de nye mejerister.

278

NR. 12

MÆLKERITIDENDE 2007

Mejerister marts 2007

Dansk Mejeriingeniør Forening Foreningen af mejeriledere og funktionærer Regler for ydelse af juridisk bistand til medlemmerne.

1. M edlemmet er berettiget til gennem foreningen at få vurderet juridiske spørgsmål om sit ansættelsesforhold og til at føre sag vedrørende dette efter nedenstående regler.

02. Foreningen lader medlemmets sag vurdere og afgør, om denne skal videreføres for foreningens regning.

03. Når foreningen beslutter at videreføre medlemmets sag, er medlemmet forpligtet til nøje at følge de anvisninger, foreningen eller dennes advokat måtte give.

04. Foreningen beslutter, om forlig skal indgås, eller der skal foretages retslige skridt, og om en sag, der er tabt, skal appelleres for foreningens regning. Forinden drøftes spørgsmålet dog så vidt muligt med medlemmet.

05. Hvis et medlem ønsker sagen afsluttet, efter at foreningens advokat har indledt retsskridt, må medlemmet selv betale advokatens honorar og andre positive omkostninger, der har forbindelse med sagen, f.eks. retsgebyrer etc.

06. Når en sag er overtaget af foreningen eller foreningens advokat, må medlemmet ikke uden foreningens godkendelse indgå forlig med modparten. I modsat fald må medlemmet selv betale alle de med sagen forbundne omkostninger.

07. Såfremt en sag tabes eller må hæves på grund af urigtige oplysninger fra medlemmet, eller på grund af andre forhold, der skyldes medlemmet, f.eks. udeblivelse fra retsmøder, undladelse af at besvare henvendelser fra foreningen eller foreningens advokat etc., må medlemmet ligeledes selv betale alle de med sagen forbundne omkostninger.

08. Juridisk bistand fra foreningen forudsætter, at medlemmet ikke er i restance med kontingentbetaling.

09. Hvis et medlem slettes af foreningen pga. kontingentrestance, efter at sagen er overgivet til advokat, udtræder foreningen af sagen, og medlemmet må selv betale de med sagen forbundne omkostninger.

10. Såfremt et medlem inden sagens afslutning slettes af foreningen på grund af kontingentrestance, foretages der i det eventuelt inddrevne beløb fradrag af kontingentrestance, ligesom der vil blive foretaget fradrag af de omkostninger, der ikke betales af modparten i forbindelse med sagen. Disse omkostninger fratrækkes ligeledes, hvis et medlem udmelder sig af foreningen inden sagens afslutning.

11. Udbetaling af et medlems andel i det indvundne beløb foretages af foreningen. Medlemmet må ikke selv lade sig udbetale noget beløb, der vedrører sagen, undtagen gennem foreningen eller med godkendelse af foreningen.

12. Forligsforslag fra modparten skal så vidt muligt forelægges medlemmet. Hvis dette ikke er muligt, er foreningens advokat bemyndiget til at forlige sagen.

MÆLKERITIDENDE 2007

NR. 12

279

Nanoteknologi til udvikling af antibakterielle overflader Af Rikke L. Meyer, ph.d., adjunkt ved Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO), Aarhus Universitet, Claus Bischoff, ph.d.

Teknologisk Institut (TT) og Flemming Besenbacher, D. Sc., professor og leder af iNANO, Aarhus Universitet

Mange bakterier er i stand til at hæfte sig til overflader og danne biofilm bestående af komplekse samfund af mikroorganismer omgivet af en matrix af bl.a. polysaccharider. Dannelsen af biofilm er et hygiejneproblem for fødevareindustrien, og det er ofte nødvendigt med regelmæssige, men dyre rengøringsprocedurer for at holde udstyr og redskaber rene. Bakterier, som lever i biofilm, er vanskelige at få bugt med. De er nemlig langt bedre beskyttet mod kemikalier og antibiotika end fritsvømmende bakterier. Det er der-

280

NR. 12

for vigtigt at forhindre dannelsen af biofilm i det første stadie, hvor bakterierne hæfter sig til den rene overflade.

Det forskningsprojekt, som vi har i gang, som et samarbejde mellem iNANO og TI med støtte fra Mejeribrugets ForskningsFond, sigter netop mod udvikling af nanostrukturerede overfladebelægninger, som begrænser bakteriers evne til at hæfte sig til dem.

Nanovidenskab mod bakterier på overflader? ”Nanoteknologi” er en generisk teknologi, der defineres som evnen til at observere, manipulere, og kontrollere materialer på det atomare, molekylære og supramolekylære niveau dvs. på en længde skala fra 0,1 til 100 nanometer, hvor 1 nm er en milliontedel af en millimeter, dvs 1 nm = 10-9m. Med teknologien er hensigten at manipulere, kontrollere og designe materialer, komponenter og systemer med nye funktionelle fysiske, kemiske og biologiske egenskaber. Inden for nanoteknologien gælder det ofte at ”small is different”, og materialer har helt andre egenskaber på nanoskalaen, end de har på en større makroskopisk længdeskala.

Nanoteknologi er tværfaglig og involverer fysik, kemi, biologi, molekylærbiologi og medicin. Det anses for et uhyre vigtigt forskningsområde og mange mener, at nanoteknologi vil føre til den næste industrielle revolution i lighed med indførelsen af dampmaskinen, elektrificeringen og

computerteknologien. Der er i dag udviklet en lang række teknikker med hjælp af hvilke, vi kan studere materialer på en nanoskala. Der er fx udviklet de såkaldte scanning probe mikroskoper, der har så stor opløsningsevne, at man kan ”se” de enkelte atomer og molekyler i overfladen.

Overfladebelægningerne, vi arbejder med i projektet, produceres af Teknologisk Institut i Århus ved brug af den såkaldte sol-gel teknologi - en metode til at danne transparente, glaskeramisk-lignende overflader fra en opløsning. Metal-organiske forbindelser i opløsning (solution - ”sol”) gennemgår en geleringsprocess (”gel”), hvor de aggregerer til nanopartikler. Ved efterfølgende påføring på en relevant overflade fordamper opløsningsmidlet og efterlader en hård belægning, hvis overfladestruktur afspejler formen på nanopartiklerne fra opløsningen. Solgel teknologien har yderligere den interessante egenskab, at de metalorganiske forbindelser kan påsættes funktionelle organiske sidekæder, der bibringer den hærdede overflade helt specielle egenskaber. Der er således, med udgangspunkt i højt specialiserede metal-organiske forbindelser, udviklet sol-gel lakker, der er graffitiafvisende, kalkafvisende, isafvisende eller korrosionsbeskyttende.

Mikro- og nanoskalatopografi kan have en dramatisk effekt på, hvordan en overflade opfører sig i vand. Det er muligt at opnå en hydrofob (vandafvisende) overflade ved kemisk modifikation med et enkelt molekyle-lag af specielle metal-organiske forbin-

MÆLKERITIDENDE 2007

delser. Kombineres denne kemiske modifikation med introduktionen af nanostrukturer på overfladen opnås super-hydrofobicitet - som kendt fra lotusblomsten (heraf begrebet lotuseffekten). Lotus blomsten udnytter super-hydrofobiciteten til effektiv selvrensning: på en mindre hydrofob overflade ’glider’ vandråberne af, og efterlader det snavs, der måtte være på overfladen bag sig. På en super-hydrofob overflade triller vandet i stedet af i små kugler, der effektiv opsamler og fjerner snavs undervejs. Den selvrensende effekt er en egenskab, som kan have stor betydning for bakteriel vedhæftning.

Overfladens egenskaber kan kontrolleres meget nøjagtigt under sol-gel processen, og vi tester i øjeblikket de antibakterielle egenskaber af sol-gel overflader med variabel hydrofobicitet og nanostruktur.

Sol-gel overflader er også egnet til indlejring af kemiske forbindelser, nanopartikler, eller proteiner med antibakteriel effekt. Disse forbindelser kan enten indlejres eller bindes kovalent til sol-gelen. Det er derfor også et mål at afprøve effekten af forskellige antibakterielle midler, som er kompatible med anvendelse i fødevareproduktion.

Det er utænkeligt, at man vil kunne opfinde en overflade, som virker afvisende for alle bakterier. Hvis en overflade afviser én type bakterier, vil den ofte tiltrække en anden. Dette skyldes blandt andet den enorme diversitet blandt bakterier. Man har estimeret at blot 10 gram jord kan indeholde op til 100 millioner forskellige bakteriearter (Gans et al., 2005), som hver især har forskellige egenskaber.

Bakterier har udviklet sig over så lang tid, at selv om mange bakterier ligner hinanden under mikroskopet, er mange af dem fjernere beslægtet med hinanden end mennesker er med fx en fugl. Det er derfor ikke vanskeligt at forestille sig, at bakterier opfører sig meget forskelligt selv om de ser ens ud. Nøglen til at designe antibakterielle overflader er derfor at vide, hvilke bakterier overfladen kommer i kontakt med i det miljø, hvor den skal anvendes. Man kan derefter målrettet

MÆLKERITIDENDE 2007

designe overflader, som forhindrer fasthæftningen af disse bakterier ved brug af følgende tilgangsvinkler: 1. Kontrol af nanoskala-overfladestruktur.

2. Kontrol af overfladekemi.

3. Udskillelse af antibakterielle stoffer fra overfladen.

Hvordan hæfter bakterier sig til overflader?

Biofilmdannelse starter med adsorbering af et proteinlag på en overflade, og herefter sker den initielle adhæsion af bakterier, som er kimen til en egentlig biofilm. Der er stadig meget at lære om, hvordan bakterier hæfter sig til overflader. Ny viden om hvordan enkelte bakterieceller vekselvirker med en overflade, kan hjælpe os et skridt nærmere forståelsen af, hvilke håndtag der skal drejes på for at designe den optimale antibakterielle overflade. Hvis man kan bruge antibakte-

rielle midler, som ikke sigter efter at dræbe bakterier, men blot at forstyrre deres mekanisme for fasthæftning til en overflade, er der langt mindre sandsynlighed for, at bakterien vil udvikle resistens over for stoffet. Vi vil derfor i dette forskningsprojekt blandt andet udforske bakteriers vedhæftningsmekanismer.

Bakteriens celleoverflade og ekstracellulære strukturer på overfladen er involveret i adhæsion. For at få ny indsigt i bakterielle vedhæftningsmekanismer, studerer vi celleoverfladens egenskaber og de ekstracellulære overfladestrukturer, bakterier producerer i de første trin af dannelsen af biofilm.

Sammensætningen af de ekstracellulære strukturer kan analyseres med optisk mikroskopi ved brug af forskellige fluorescerende farver, som er specifikke for fx proteiner, amyloide fibriller, lipider, polysaccharider eller DNA. Vi kan derved identificere,

Figur 1: Atomic force mikroskopi. Prøven bevæges i xy-planet med en piezo scanner.

Cantilever- spidsen er i kontakt med prøven og afbøjningen afspejler prøvens topografi.

Afbøjningen detekteres ved refleksion af en laser på cantileverens bagside mod en fotodiode. Cantileverens z-position (højde over prøven) justeres i forhold til afbøjningen.

NR. 12

281

hvilke biomolekyler cellen er omgivet af. Det er dog ikke muligt at observere de individuelle biomolekyler med optisk mikroskopi pga. den begrænsning i rumlig opløsning, som lysets bølgelængde sætter. Det er muligt at observere individuelle celler, men ikke de mindre detaljer på cellens overflade.

Udviklingen af atomic force mikroskopet (AFM, Figur 1) har ført til en revolution inden for mikroskopi af biologiske strukturer, da disse nu kan visualiseres med nanometer-rumlig opløsning uden behov for komplicerede præpareringsmetoder. Prøven skal ikke tørres, farves, og analyseres under vakuum, som man kender det fra elektronmikroskopi. Med AFM kan man nu endelig forene mikroskopi i nanoskala med analyse af levende celler under naturlige vandige betingelser.

AFM giver først og fremmest et billede af prøvens overfladestruktur, men det kan også benyttes til at studere prøvens hårdhed samt at kortlægge interaktionskræfterne mellem prøven og spidsen af AFM cantileve-

ren. Cantileveren kan funktionaliseres med kemiske forbindelser eller proteiner, hvorefter interaktionen mellem spidsen og celleoverfladen kan måles specifikt. Disse analyser er uhyre interessante for at forstå den rolle enkelte overfladeproteiner spiller for cellens evne til at hæfte sig fast.

En ny udvikling inden for atomic force-mikroskoper er kombinationen af AFM med optisk mikroskopi. Dette instrument, som netop er blevet installeret ved iNANO, baner vejen for at kombinere de informationer, man får om strukturer og deres egenskaber via AFM med informationer om strukturernes identitet ved fluorescensmærkning og optisk mikroskopi.

Vi vil i projektet kombinere AFM og optisk mikroskopi for at studere strukturer på celleoverfladen af bakterier som er i gang med at danne biofilm (Figur 2). Vi forventer, at denne nye indgangsvinkel til studie af bakteriel adhæsion vil være med til at løfte sløret for hvorfor bakterier har det med at hæfte sig til overflader alle vegne.

Projektets formål Et 2-årigt forskningsprojekt er iværksat til at undersøge brug af sol-gel teknologi til fremstilling af rengøringsvenlige overfladebelægninger, hvortil bakterier har nedsat evne til at hæfte sig. Projektet, som er delvist finansieret fra Mejeribrugets ForskningsFond og Svineafgiftsfonden er et samarbejde mellem iNANO (Århus Universitet) og Teknologisk Institut i Århus. Projektet sigter imod at udvikle og teste en række nye sol-gel belægninger, som kan påføres overfladen af rustfrit stål og andre overflader af produktionsudstyr i mejerier og slagterier. Samtidig undersøges identiteten af de mikroorganismer, som findes på overflader i industrien, og vi vil karakterisere de mekanismer, netop disse bakterier bruger til at hæfte sig fast.

n

3

1

2 Figur 2: Kombination af atomic force mikroskopi (midt og th.) og fluorescens mikroskopi (tv.), som demonstrerer den øgede rumlige opløsning AFM giver i forhold til optisk mikroskopi. Cellerne er farvet med DAPI (DNA-farvning) i fluorescensmikroskopi billedet til venstre. Bjælken i højre hjørne af billede 1 og 2 indikerer 1 µm (foto taget af Mingdong Dong).

282

NR. 12

MÆLKERITIDENDE 2007

Dynamisk sælger til international virksomhed Trepko A/S søger en dynamisk sælger med interesse og forståelse for teknik. Personen vil indgå som del af et (i Danmark) lille men effektivt salgsteam, hvor alsidighed og fleksibilitet er i højsædet. Vore kunder befinder sig over hele verden, og da den personlige kontakt er af stor betydning for disse, indebærer jobbet en del rejseaktivitet. Vort koncernsprog er engelsk, hvilket ligeledes er det foretrukne sprog for de fleste af vore kunder. Andre sprogkundskaber (herunder dansk) kan være en fordel, men er ikke en nødvendighed.

Vi tilbyder en særdeles spændende arbejdsplads, hvor virksomhedens salgsled (der internt repræsenterer kundens ønsker og behov) har en betydelig indflydelse på udviklingen af virksomhedens produkter. Yderligere tilbyder vi et adrenalinfyldt arbejde, hvor resultater er let målbare, og hvor den aktive sælger får et detaljeret indblik i kulturer verden over.

Interesserede bedes fremsende deres dansk- eller engelsksprogede ansøgning til Direktør Jesper Bjørn Hansen.

Trepko er en ekspansiv dansk virksomhed, der på vore fabrikker i England, Danmark, Polen og Indien beskæftiger 420 medarbejdere med bygning af fyldemaskiner til fødevareindustrien verden over. Med et særdeles moderne produktionsapparat og innovative produkter er Trepko ikke blot den største, men også den ledende aktør indenfor sit område.

Trepko A/S • Kuldyssen 15-17 • 2630 Taastrup Tlf.: 43 99 22 44 • Fax: 43 99 26 55 • www.trepko.com • trepko@trepko.dk

MÆLKERITIDENDE 2007

NR. 12

283

Kort fortalt Mælk slanker Ny forskning viser, at kalcium i mejeriprodukter binder fedtet i tarmen, så en del ikke bliver optaget, men i stedet udskilles med afføringen, skriver KU Life i en pressemeddelelse.

Forskningsresultaterne, som er en del af et specialeprojekt i Human Ernæring på Det Biovidenskabelige Fakultet, er finansieret af BBC, som har produceret et indslag herom til dokumentarprogrammet ”Trust in Food”.

I programmet følger man 11 forsøgspersoner, som henholdsvis spiser en kost præget af fedtfattige mejeriprodukter og en kost med få mejeriprodukter. De to studerende bag specialet, Anne-Louise Hother og Nathalie Bendsen fra Det Biovidenskablelige Fakultet, undersøgte afføringen på forsøgspersonerne for at udvinde fedtet. Resultaterne viser, at der udskilles 100% mere fedt hos personerne, når de spiste en kalcium-rig kost, hvorimod fedtet blev absorberet i personerne når de spiste få kalciumholdige mejeriprodukter. Det fastslås dog, at hvis mejeriprodukter skal have en slankende effekt, skal de være fedtfattige.

Forskning har også vist, at kalcium-berigede drikkevarer og kalciumpiller ikke har den samme virkning, som hvis man drikker et glas mælk eller spiser en skål yoghurt med et naturligt kalciumindhold. Ernæringsforskere ved endnu ikke, hvorfor kun mejeriprodukter har denne virkning. (Foto Colourbox).

USA standser mælkereklame USA’s Landbrugsdepartement har sammen med landets mejeriindustri standset en reklamekampagne om, at mælk har egenskaber, som hjælper i forbindelse med vægttab, skriver dairyreporter.com.

Anledningen er kritik fra fagorganisationen, Physicians Committee for Responsible Medicine, som bl.a. arbejder for fremme af ansvarsfuld og etisk forsvarlig medicin. Organisationen mener, at mælkens positive egenskaber

284

NR. 12

også findes i andre fødevarer, samt at mejeriindustrien har fortiet mælkens mindre gode sider. Desuden fremhæves det, at der ikke findes tilstrækkeligt med videnskabelige beviser for, at mælk er gavnlig for fedtreduktion.

Nordisk Mejerikongres 2007 Danmark er i år værtsland for Den 41. Nordiske Mejerikongres, som finder sted i dagene 10.-12. november 2007. Det er muligt allerede nu at tilmelde sig elektronisk på www.mejerikongres. dk. Den traditionsrige Mejerikongres, afholdes umiddelbart før og i forbindelse med Landsmejeriudstillingen og FoodPharmaTech 13.15. november.

Skummetmælks-ko Forskere i New Zealand er ved at fremavle malkekøer, som producer mælk med markant mindre fedt end gennemsnitligt, skriver Politiken. En gruppe forskere på bioteknologivirksomheden ViaLactia, fandt i 2001 frem til en enkelt ko, som overraskende producerede mælk med et fedtindhold på under 1%. Mælken indeholdt samtidig store mængder Omega 3-fedtsyrer.

Forskerne mener, at baggrunden for den fedtfattige mælk er en genetisk mutation. Det er endnu uvist, hvad det er for gener, men de new zealandske forskere forventer at løse gåden og igangsætte et avlsarbejde. Ifølge ViaLactia vil de første kommercielle bestande med skummetmælks-koens gener være klar i 2011.

Blandt de første produkter forventer man en ny og sundere smørtype, som vil være smørbar direkte fra køleskabet.

Lærkevang fra Arla Arla Foods nye minimælk Arla Lærkevang med forbedret ernæringsindhold er nu lanceret. Køerne bag mælken får mere græs end konventionelle køer, og de går ude på markerne hele sommeren. Det giver gevinst i mælkens sammensætning af fedtsyrer. Ved at give køerne mere græs øges mælkens indhold af omega 3 på naturlig vis.

MÆLKERITIDENDE 2007

APV A/S i Silkeborg søger Lead Proposal Engineers Med reference til afdelingslederen for vores designafdeling i Silkeborg søger vi lead proposal engineer til udarbejdelse af projekttilbud til mejeri- og fødevareindustrien.

Arbejdet som lead proposal engineers udføres i tæt samarbejde med vore danske og udenlandske sælgere og dækker hele processen fra afklaring af kundens ønsker og behov over tilbudsudarbejdelse og forhandlinger frem til ordreoverdragelse til projektafviklerne. Stillingen indebærer rejseaktivitet i ind- og udland i begrænset omfang.

Din profil Du har sandsynligvis en baggrund som mejeriingeniør, levnedsmiddelingeniør, mejeritekniker eller kemiingeniør. Alternativt har du en maskinteknisk baggrund suppleret med stor erfaring fra mejeri-/ fødevareindustrien.

Kendskab til, eller erfaring med, et eller flere af nedenstående emner vil være en fordel: l Design af sanitære proceslinier til mejerisektoren og andre dele af fødevareindustrien l Udarbejdelse af større projektorienterede tilbud l Direkte kontakt til agenter og kunder, samt deltagelse i kundebesøg l Projektafvikling i forbindelse med leverancer til mejeri-/fødevareindustrien l Indkøring af procesanlæg l Produktionsledelse indenfor levnedsmiddelindustrien Som person er du initiativrig, struktureret og selvmotiverende. Du trives i en projektorienteret organisation, og du ser udfordringer som en mulighed for at vokse fagligt og personligt. Det er vigtigt, at du kan håndtere en jobsituation, hvor prioriteringerne af arbejdsopgaverne ændres med kort varsel, uden at miste humøret.

Forandringsvillighed er derfor en af dine væsentlige egenskaber.

Du kan arbejde i en gruppe, hvor entreprenørånden hersker, og hvor god humor er en del af hverdagen og arbejdsmiljøet. Du skal have gode samarbejdsevner, samt kunne beherske engelsk i skrift og tale. Herudover vil det være en fordel, hvis du har kendskab til tysk.

Jobbet stiller store krav til din evne til at bevare overblikket og samtidig sikre et højt kvalitetsniveau og overholdelse af tidsplaner.

Vi tilbyder Et selvstændigt job med store faglige og personlige udviklingsmuligheder i en international virksomhed i vækst. I afdelingen stræber vi efter at skabe motivation, engagement og udvikling gennem aktiv medindflydelse. Dette sker ved at fastsætte mål, diskutere opgaver og forventninger til hinanden, og ved målrettet at arbejde med personlige udviklingsplaner og teamudvikling. Hertil kommer attraktive ansættelsesvilkår og gode personaleforhold.

Stillingen indeholder gode personlige og faglige udfordringer med store muligheder for selv at præge stillingen i tæt samspil med en åben og forretningsorienteret chef, samt gode kolleger. Stillingen aflønnes konkurrencedygtigt og efter de stillede krav. Vores IT-værktøjer er AutoCad, MS Office, Lotus Notes og SAP R/3.

Vil du vide mere Yderligere information vedr. jobbet kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Rolf Pedersen på tlf. +45 70 278 278.

Ansøgning Ansøgning sendes att.: Rikke Haulund, Pasteursvej, 8600 Silkeborg eller via e-mail: Rikke.s.haulund@apv. com senest den 29.06.2007.

MÆLKERITIDENDE 2007

NR. 12

285

Kulinarisk Sydfynsk Fødevaremarked

Kontorleder Nørager Mejeri A/S

Til tiltrædelse snarest muligt søges kontorleder til Nørager Mejeri.

Kontorlederens opgaver bliver primært: l Medvirken ved udarbejdelse af og opfølgning på budgetter og perioderegnskaber. l Produktionsregistreringssystemer, interne regnskaber og nøgletal l Udarbejdelse af og opfølgning på kalkulationer. l Lønadministration l IT drift (Axapta) l Ledelse af kontor med 2 ansatte.

Vi forventer at vores nye medarbejder bliver en vigtig sparringspartner for driftsledelsen i bestræbelserne på at realisere planerne for driften af mejeriet.

Stillingen refererer til Mejerichefen.

Vi ønsker en erfaren medarbejder med positiv gennemslagskraft og gode samarbejdsevner. Du har en regnskabsmæssig baggrund og er rutineret bruger af IT værktøjer.

Vi tilbyder et godt og spændende arbejdsmiljø og en åben og uformel omgangstone med respekt for den enkelte. Du vil selv få gode muligheder for at være med til at sætte dit eget præg på kommende arbejdsopgaver.

Løn efter kvalifikationer.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos Mejerichef Tage Christiansen tlf. 96722602 og økonomidirektør John Pedersen tlf. 96471513.

Ansøgning vedlagt relevante reference m.v. bedes sendt senest den 25. juni til:

Nørager Mejeri A/S Mejerichef Tage Christiansen Bredgade 67 9610 Nørager.

Nørager Mejeri A/S producerer ca. 18.000 tons ost årligt, der alt sammen afsættes via Nordes Food A/S i Dronninglund.

Der beskæftiges ca. 100 medarbejdere på mejeriet. Koncernen - NORDEX FOOD GRUPPEN - beskæftiger ca. 200 medarbejdere og omsætningen udgør ca. 650 mio. kr. Se også www.nordexfood.dk

286

NR. 12

Fødevaremarkedet ved Svendborg Havn afholdes for femte gang den 23.-24. juni. Der er i år tilmeldt over hundrede udstillere, heriblandt gæster fra Slow Food i Sverige og Tyskland.

I år inddrages også et af Svendborghavnsstoregamle pakhuse i arrangementet, hvormed foreningen bag Fødevaremarkedet, Kulinarisk Sydfyn, får mulighed for i dagene op til markedet at arrangere tre festlige publikumsbegivenheder.

Onsdag den 20. juni er der offentlig smagning af Nordens Oste med hvidvine, torsdag den 21. er der en aften i selskab med Fynsk Godtøl, der præsenteres af restauratør Peter Hansted, Svendborg. Fredag den 23. er der Mad Opera, et kunstnerisk og gastronomisk arrangement med fire unge danske operasangere fra Den kgl. Opera og Den jyske Opera, som synger kendte operapartier, mens fremtrædende sydfynske kokke serverer elleve retter med vin ad libitum.

Et andet nyt indslag i Fødevaremarkedet er børnearrangementet Køkkenspirer, som Kulinarisk Sydfyn arrangerer sammen med biologer fra det naturhistoriske videncenter Naturama.

Eurofins Steins Laboratorium 150 år Eurofins Steins Laboratorium A/S kan i år fejre sit 150 års jubilæum, og det blev markeret den 11. juni 2007. Laboratoriet, der er Danmarks ældste private analysevirksomhed og samtidig et af Europas ældste, blev grundlagt i København af S. Groth og A.N. Ørsted i 1857. Gennem alle årene har navnet Steins været markant inden for laboratoriebranchen og kendt af mange danskere som kontrolinstans.

Allerede i 1891, hvor den første lov om undersøgelser af levnedsmidler blev vedtaget i Danmark, blev fødevareanalyser et særdeles vigtigt arbejdsområde, da laboratoriet blev valgt som myndighedernes samarbejdspartner i forbindelse med den offentlige kontrol.

Laboratoriet er i dag en del af laboratoriegruppen Eurofins Scientific, der med mere end 5.000 ansatte og 100 afdelinger verden over er blandt de absolut førende inden for undersøgelser af fødevarer, pharma, produkter og miljø. Eurofins Steins er i dag en topmoderne og meget international virksomhed, som leverer laboratorieydelser til produktionsvirksomheder, detailvirksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

MÆLKERITIDENDE 2007

APV A/S søger Technology Sales Managers til vores Technical Sales Support afdeling Med reference til afdelingslederen for vores Technical Sales Support afdeling i Silkeborg søger vi Technology Sales Managers, som skal supportere vores lokale salgskontorer globalt.

Dit hovedansvar vil være at sikre, at APV sælger den ideelle tekniske løsning, både for kunden og APV. Vi mangler Technology Sales Managers indenfor følgende teknologier: l Technology Sales Manager, UHT l Technology Sales Manager, Cheese l Technology Sales Manager, Butter l Technology Sales Manager, Food Jobindhold: l Design af teknologiløsninger indenfor et eller flere af teknologiområderne (UHT, Cheese, Butter eller Food) l Udarbejdelse af tilbud og salgsdokumentation l Definere leveringsomfang og -indhold sammen med kunden og det lokale salgskontor l Yde teknisk support og deltage i salg i samarbejde med APVs globale organisation l Supportere på udvalgte produkter og markeder l Deltage i produkt/konceptdokumentation l Tekniske salgsmøder l Tekniske præsentationer for kunder l Overdragelse af projekter til Project Manager teams Initiativrig og handlekraftig holdspiller: Du har sandsynligvis en baggrund som mejeriingeniør, levnedsmiddelingeniør, eller mejeritekniker. Alternativt har du en maskinteknisk baggrund suppleret med stor erfaring fra mejeri-/fødevareindustrien.

Kendskab til, eller erfaring med, et eller flere af nedenstående emner vil være en fordel: l Design af sanitære proceslinier til mejerisektoren og andre dele af fødevareindustrien l Udarbejdelse af tilbud l Direkte kontakt til agenter og kunder, samt deltagelse i kundebesøg l Projektafvikling i forbindelse med leverancer til mejeri-/fødevareindustrien l Indkøring af procesanlæg l Produktionsledelse indenfor levnedsmiddelindustrien l Salg af projekter Personen: Som person er du energisk, professionel, struktureret og udviser god forretningssans. Du er resultatorienteret og lægger vægt på at skabe og opretholde en god kundekontakt.

Du har et positivt sind og værdsætter samarbejde på tværs af forskellige teknologier og arbejdsfunktioner. Du ser udfordringer som en mulighed for at vokse fagligt og personligt. Det er vigtigt, at du, uden at miste humøret, kan håndtere en jobsituation, hvor prioriteringerne af arbejdsopgaverne ændres med kort varsel.

Du kan arbejde i en gruppe, hvor god humor er en del af hverdagen og arbejdsmiljøet. Du skal endvidere kunne beherske engelsk i skrift og tale, og herudover vil det være en fordel, hvis du har kendskab til tysk.

Du kan forvente rejseaktiviteter på ca. 40-60 dage om året, hvilket dit bagland er indforstået med.

Vi tilbyder: Et selvstændigt job med store faglige og personlige udviklingsmuligheder i en international virksomhed i vækst. I afdelingen stræber vi efter at skabe motivation, engagement og udvikling gennem aktiv medindflydelse. Dette sker ved at fastsætte mål, diskutere opgaver og forventninger til hinanden.

Hertil kommer attraktive ansættelsesvilkår, pensions-/forsikringsordning og gode personaleforhold. Stillingerne aflønnes konkurrencedygtigt og efter de stillede krav.

Vil du vide mere: Nærmere oplysninger fås på tlf. 8922 8144 hos Global Sales Support Director, Susanne Greve og/eller se www.ofir.dk.

Ansøgning: Ansøgning sendes att.: Louise M. Amstrup, Pasteursvej, 8600 Silkeborg eller via e-mail: louise.m.amstrup@apv.com senest den 15.07.2007.

MÆLKERITIDENDE 2007

NR. 12

287

Ì>L iÀ }Ê>vÊ ÞÌÊëiV > i iÀ ÊÊ *À `Õ Ì Ã ` Ài Ì©À

( V ivÊ

ÕÊvFÀÊ> ÃÛ>ÀÊv ÀÊ À> L }FÀ`ÃÊ Ã> i`iÊ i iÀ «À `Õ Ì Ê }Ê L ÛiÀÊ`i Ê>vÊi Ê i`i ÃiÃÌÀ ]Ê`iÀÊ ÀiviÀiÀiÀÊÌ ÊLiÃÌÞÀi Ãi °

ÕÊvFÀÊ> ÃÛ>ÀÊv ÀÊ© Ê }Ê Ài} Ã >LÃvÕ Ì i Ê Êi Ê> L Ì ©ÃÊ ÛCÀ ÃCÌÌiÀÛ À Ã i`°

ÕÊà > Ê «Ì iÀiÊ`i Ê`>} }iÊ `À vÌ]Ê }ià Ê`ÕÊL ÛiÀÊ`À Û À>v Ìi ]Ê`iÀÊÃÌÞÀiÀÊ }Ê ÛiÀÛF}iÀÊ i iÊ «À ViÃÃi ÊvÀ>Ê `jÉ«À i ÌiÀ }ÊÌ Ê iÌ>L iÀ }Ê }Ê `À vÌÃCÌ }Ê>vÊ`iÌÊ ÞiÊ i iÀ °Ê ÕÊL ÛiÀÊL °>°Ê Û ÛiÀiÌÊ Ê i iÀ >Þ ÕÌ]Ê«À `Õ Ì Ã «À ViÃÃiÀ]Ê Û> ÌiÌÃÃÌÞÀ }]Ê } ÃÌ Ê Ã> ÌÊÛ> }Ê>vÊÃ> >ÀLi `ë>ÀÌ iÀi°Ê

ÕÊ >ÀÊi ÊÀi iÛ> ÌÊ i iÀ Ìi Ã Ê Õ``> i ÃiÊ }Ê Õ ÊxÊFÀÃÊ iÀv>À }Ê i`Ê«À `Õ Ì Ã i`i ÃiÊ >vÊiÌÊ i iÀ °Ê ÕÊiÀÊ Fà iÊ> iÀi `iÊ«À `Õ Ì ÃV ivÊ«FÊiÌÊ>vÊ`iÊ > ÌiÀ >Ì ÛiÊ i iÀ iÀÊ Ê`>}]Ê i Ê >ÀÊ ÞÃÌÊÌ Ê ÞiÊ }ÊÃÌ©ÀÀiÊÕ`v À `À }iÀ°Ê - Ê«iÀà ÊiÀÊ`ÕÊi Ê ÛCÀ ÃCÌ ÌiÀÊ i`ÊÃÌ ÀÊi iÀ} Ê }Êi }>}i i Ì°Ê ÕÊiÀÊÀ LÕÃÌÊ }Ê À` CÀÊ Ê ` ÊÌ }> }ÊÌ Ê «}>ÛiÀ iÊ }Ê >ÀÊ i Ê >ÌÕÀ }Ê}i i à >}à À>vÌ°Ê Ê >ÀLi `Ãv À ÊiÀÊ F ÀiÌÌiÌÊ }ÊÃÞÃÌi >Ì Ã Ê }Ê`ÕÊ > Êv>ÃÌ `iÊLF`iÊ ÛiÀL Ê }Ê`i ÊÀ©`iÊÌÀF`Ê ÊÌ }i i]ÊÃi ÛÊ Ê ÛiÀ`>}i Ê > ÊÛCÀiÊ `Þ > Ã Ê }Ê i Ì Ã °

LLiÌÊiÀÊ> à ` }ÌÊ }Ê v>ÌÌiÀÊ ÃFÛi ÊÛ `iÀiÕ`Û }Ê>vÊi Ê «iÌi ÌÊ }Êivvi Ì ÛÊ© ÃÌÞ À }Ê i`Êv ÕÃÊ«FÊi iÊÀi} ÃÌÀiÀ }Ã Ê }ÊÀ>«« ÀÌiÀ }ÃÃÞÃÌi iÀÊà ÊÃÌÞÀ }Ê>vÊ«À `Õ Ì Ã © Ê }Êivvi Ì Û ÌiÌ°Ê i Ê `iÌÊiÀÊ }ÃFÊ` }]Ê`iÀÊÃÌÞÀiÀÊ© i Ê Ê`iÌÊv ÀiÃÌFi `iÊLÞ} }i«À i ÌÊ>vÊiÌÊ ÞÌ]ÊÌ « `iÀ iÊ i iÀ °

ÕÊ >ÀÊi ÊÕ``> i ÃiÊÃ Ê

,Êi iÀÊÌ ÃÛ>Ài `iÊ }Ê >ÀÊ } iÊ FÀÃÊ i`i ÃiÃiÀv>À }ÊvÀ>Êi Ê© vÕ Ì Ê Êi Ê `ÀiÊ«À `Õ Ì ÃÛ À à i`Êi iÀÊÃ Ê CÃÌ > `iÀi `iÊ Êi ÊÃÌ©ÀÀi°Ê

ÕÊÌ>}iÀÊ> ÃÛ>À]Ê>ÀLi `iÀÊ«À > Ì ÛÌ]ÊÃÌÀÕ ÌÕÀiÀiÌÊ }Ê F ÀiÌÌiÌÊ }ÊiÀÊ> > ÞÌ Ã ÊÃÌCÀ ]Ê i Ê }ÃFÊ À` CÀÊ }Ê > `Ã Ê Ê` ÊÌ }> }ÊÌ Ê «}>ÛiÀÊ }Ê ©Ã }°Ê ÕÊ ÌÀ ÛiÃÊ ÊiÌÊ ÛCÀ ÃCÌÌiÀ«ÀC}iÌÊ ©]ÊiÀÊi Ê «iÌi ÌÊÀF`} ÛiÀÊ }Êë>ÀÀ }ë>ÀÌ iÀÊ i`Êi ÊÃiÀ Û Vi À i ÌiÀiÌÊ>ÀLi `Ãv À Ê }Ê }FÀÊ iÊ>vÊÛi i Êv ÀÊ`iÊ iÀiÊ ÀÕÌ i«ÀC}i`iÊ «}>ÛiÀ°

À> L }FÀ`Ê É-Ê«À `ÕViÀiÀÊ Û> ÌiÌÃv©`iÛ>ÀiÀÊ i`Êv ÕÃÊ «FÊà >}]Ê C à iÊvÀi ÃÌ }ëÀ ViÃÃiÀ]Êv `iÀ Û> ÌiÌÊ }Ê`ÞÀi iÃÊ iÛiÛ FÀ°Ê ÊÃÌ ÀÊ`i Ê>vÊÀFÛ>ÀiÀ iÊ iÀÊvÀ>Êi}i Ê > `LÀÕ}ëÀ `Õ Ì Ê i`ÊÛ `iÀiÊv À>ÀLi ` }Ê «FÊi} iÊ i iÀ iÀÊ }Êà >}ÌiÀ °Ê

iÌÊ ÞiÊ i iÀ Ê «v©ÀiÃÊÛi`ÊÊ 6 ÃÃi L iÀ}Ê«FÊ Þ ° À> L }FÀ`Ê É-ÊL iÛÊ`i Ê>vÊ

Ê À Õ«Ê«À°Ê£É£ÊÓääÇÊ i`Ê i Ê ÃCÌ }Ê«FÊ À°Ê£]ÓÊ >°ÊÊ }ÊV>°ÊÎääÊ i`>ÀLi `iÀi°Ê CÃÊ iÀiÊ Ê À> L }FÀ`Ê «FÊÜÜÜ°}À> L }>>À`°` Ê }Ê iÀiÊ Ê Ê À Õ«Ê«FÊ ÜÜÜ°` }À Õ«°` -i `Ê` Ê> é} }Ê CÀ iÌÊ ¸*À `Õ Ì Ã` Ài Ì©ÀÉ À> L }FÀ`¸Êi iÀʸ( V ivÉ À> L }FÀ`¸ÊÌ Ê > J > Ãi Ì vÌ°` Êi iÀÊ > Ãi Ê/ vÌÊ É-]Ê >ÃÃi >}iÀÊ

i ÌiÀÛi Ê£]ÊnÓÈäÊ6 LÞÊ ]Ê À ÕÃ°Ê ÕÊiÀÊÛi i ÊÌ Ê>ÌÊ À }iÊ«FÊnÈÊÓxÊä{ÊäÇ]Ê Û ÃÊ`ÕÊ >ÀÊë©À}à F ÊÌ ÊÃÌ }i °

CÃÊ iÀiÊ ÊÃÌ }iÀ iÊ«FÊÜÜÜ° > Ãi Ì vÌ°`

iÀÊiÀÊÌ> iÊ ÊÃi ÛÃÌC ` }iÊÃÌ }iÀ]Ê Û ÀÊ`iÀÊiÀÊ} `iÊ Õ } i`iÀÊv ÀÊ>ÌÊÕ`Û ÃiÊ Ì >Ì ÛÊ Ã> Ì ` }Ê i`]Ê>ÌÊ`ÕÊ `}FÀÊ Êi Ê «iÌi ÌÊ }Ê`Þ > Ã Ê À}> Ã>Ì ]Ê Û ÀÊÃ> >ÀLi `i]Ê ÌÀ ÛCÀ` } i`Ê }Ê Õ `iÌ vÀi`Ã i`ÊiÀÊÛ }Ì }iÊ ©} i À`°Ê ÃCÌÌi ÃiÃÛ FÀÊv À > ` iÃÊ«FÊiÌÊ ÕÀÀi Vi`Þ}Ì }ÌÊ Ûi>Õ°

288

NR. 12

MÆLKERITIDENDE 2007

Personalia 50 år

Ny formand for FTF-A

Afdelingsleder Herluf Dose Christensen, Mejeriforeningen fylder den 21. juni 50 år.

Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet, er valgt til ny formand for FTF-A. Som næstformand i Finansforbundet repræsenterer Kent Petersen den største af FTF-A’s medlemsorganisationer.

Kent Petersen overtager posten efter Allan Bang, der er formand for Finansforbundet.

Næstformand Laila Walther og Kent Petersen udgør nu formandskabet. På delegeretmøde i oktober 2008 vil der igen være valg til hovedbestyrelsen.

50 år Kvalitetschef Niels Juul Mortensen, Arla Foods fylder den 23. juni 50 år.

50 år Food scientist Anne-Marie Mortensen, Højbjerg fylder den 1. juli 50 år.

Ny direktør hos VI-TO Virksomheden VI-TO A/S øger aktiviteterne på markedet for rustfrie tanke til tankvognstransport og har gennem eksterne investorer fået tilført kapital. Virksomhedens nye bestyrelse har samtidig ansat Hans. J. Sørensen som adm. direktør i selskabet.

VI-TO´s tidligere direktør Kasten Kock bliver fremover produktionschef med ansvar for optimering og kvalitetssikring af produktionen.

12

15. juni 2007 120. årgang

Mælkeritidende I/S

Formand Mejeriingeniør Flemming Aamann Snekketoften 2‚ 2830 Virum tlf. 45 85 12 37, e-mail: faamann@mail.dk

Dansk Mejeriingeniør Forening

Formand Area Sales Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: martinholst.petersen@dk.chr-hansen.com

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Teknisk direktør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: ssj@Nordex-Food.dk

MÆLKERITIDENDE 2007

Dødsfald Fhv. mejeriforvalter A. Hindkær, Birkerød er afgået ved døden, 82 år gammel.

Dødsfald Fhv. mejeribestyrer Erik Kristoffersen, Skærum er afgået ved døden, 74 år gammel.

Dødsfald Fhv. driftsleder M. Wittrup Sørensen, Juelsminde er afgået ved døden den 5.juni, 91 år gammel.

Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com Vestjyllands Mejeristforening Mejerichef Henning Jacobsen tlf. 97 19 19 04, e-mail: henning.jacobsen@arlafoods.com Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@it.dk De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com

FTF

Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.

FTF-A

Snorresgade 15, Postboks 4030 2300 København S. Tlf. 33 32 41 66 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.

Akademikernes Centralorganisation

ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.

Akademikernes Arbejdsløshedskasse

AAKs hovedkontor Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14.

Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.

NR. 12

289

Leverandøroversigt Automation

Au2mate ApS Holmbladsvej 2 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Emballage

A/S Tetra Pak Dampfærgevej 27-29 2100 København Ø Tlf. 45 25 82 00 Fax 45 87 94 60 Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 Fax 43 73 26 00 Corona@coronapack.dk Dansk Sække Import A/S Havnegade 5-9 5000 Odense C Tlf. 66 11 58 32 Fax 66 11 83 58 dsi@dansk-saekke-import.dk www.dansk-saekke-import.dk SCA PACKAGING Grenaa Åstrupvej 30 DK-8500 Grenaa Tel. + 45 86 32 23 00 Fax + 45 86 32 57 06 www.sca.se

290

NR. 12

Køleanlæg

ICS-Industrial Cooling Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 74 59 09 77 Fax 74 59 09 76 lc@incool.dk www.incool.dk

Levneds­middel­slanger

Trelleborg Industri AB Frydenborgvej 27 N 3400 Hillerød Tlf. 49 76 27 00 Fax 49 76 27 01

Maskiner og udstyr

Centrifugeservice ApS Visbyvej 46 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 19 00 Fax 86 80 61 66 DAMROW Frichsvej 15 8600 Silkeborg Tlf. 75 50 54 99 Fax 75 50 54 89 info@damrow.dk www.damrow.dk F. H. Scandinox A/S Kærhusvej 4 – Hoven 6880 Tarm Tlf. 75 34 34 34 Fax 75 34 34 35 fhs@fhscandinox.com www.fhscandinox.com G. Salicath & Co. I/S Box 53 - Kærvej 31 DK-6670 Holsted Tlf. 70 27 41 44 Fax 70 27 41 45 salicath@salicath.dk Højer Ørbæk A/S Langemose vænget 3–5 5853 Ørbæk Tlf. 65 33 15 66 Fax 65 33 16 68 hoejer@hoejer.com Multivac A/S Nørrebygade 34, Grejs 7100 Vejle Tlf. 75 85 34 22 mudk@multivac.dk www.multivac.dk

Alfa Laval Nordic A/S Krondalvej 7 2610 Rødovre Tlf. 44 57 62 00 Fax 44 57 62 44

Nemco Machinery A/S Nemco Emballage A/S Lyngager 13 – 2605 Brøndby Tlf. 43 45 60 00 Fax 43 45 88 29

Vest: Engvej 9 6600 Vejen alfalaval.dk@alfalaval.com www.alfalaval.com/nordic

Jyllandsafd.: Industrivej 16 –18, 8260 Viby J. nemco@nemco.dk www.nemco.dk

APV A/S Pasteursvej 1 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com

Omy Olssons Machinery Stationsvej 10 5464 Brenderup Tlf.: 64 44 13 12 Fax: 64 44 13 92 info@omy.dk www.omy.dk MÆLKERITIDENDE 2007

Primodan Food Machinery A/S Østerled 20–26 4300 Holbæk Tlf. 59 43 14 79 Fax 59 44 22 30 PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 kl@pti-as.dk www.pti-as.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

INNOTEK Essen 11-D 6000 Kolding Tlf. 70 20 23 43 Fax 70 20 23 53 www.innotek.dk

Membran­filtrering

DSS SILKEBORG AS Bergsøesvej 17 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss.eu www.dss.eu MÆLKERITIDENDE 2007

Rengøring

Projektering og anlæg

Westfalia Separator A/S Nørskovvej 1b 8660 Skanderborg Tlf. 87 94 10 00 Fax 87 94 10 01 Døgnservice: 51 27 23 10

Maskinstyring

Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

ISS Food Hygiene Vesterløkken 4, 8230 Aabyhøj Tlf. 86 25 20 11 Fax 86 25 29 11 www.iss-foodhygiene.dk

F. H. Scandinox A/S Kærhusvej 4 – Hoven 6880 Tarm Tlf. 75 34 34 34 Fax 75 34 34 35 fhs@fhscandinox.com www.fhscandinox.com GEA Liquid Processing Scandinavia A/S Nørskovvej 1 B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@gea-liquid.dk www.gea-liquid.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Totalleverandør

S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22

Veje­udstyr

Pumper

Johs. Thornam A/S Hvedemarken 3–5, 3520 Farum Tlf. 44 34 20 40 Fax 44 34 20 79 thornam@thornam.com www.thornam.com

Bizerba A/S Meterbuen 6 ­–12 2740 Skovlunde Tlf. 44 84 33 99 Tlf. Jylland 86 93 60 45 Scanvægt Nordic A/S Johann Gutenbergs Vej 5-9 8200 Århus N Tlf. 86 78 55 00 Fax 86 78 52 10 NR. 12

291

Mælkeritidende · Det gamle Mejeri · Landbrugsvej 65 · DK-5260 Odense S

Møde- og udstillingskalender

Danmark

Udland

4.-7. september 2007 HI Industri 2007 Messecenter Herning

18.-21. september 2007 WorldFood Moscow Moskva

6.-7. oktober 2007 Foreningen af mejeriledere og funktionærer Delegeretmøde Horsens

26.-28. september 2007 Fi Asia 2007 Bangkok

10.-12. november 2007 Den 41. Nordiske Mejerikongres Mælk & Miljø - Fra Jord til Bord Århus 13.-15. november 2007 FoodPharmaTech Landsmejeriudstilling Messecenter Herning

29. september - 4. oktober 2007 World Dairy Summit Dublin, Irland Oktober 2007 China Foodtech Beijing 2.-6. oktober 2007 World Dairy Expo Madison, USA 13.-17. oktober 2007 Anuga & Anuga Organic Köln 24.-27. oktober 2007 Worldwide Food Expo 2007 Chicago