MT12-2008

Mælkeri tidende Tidsskrift for

mejeriindustrien

LP Kolding A/S Specialist i projektering, dokumentation og fremstilling af

tanke og units

• Procestanke • Luftudskillere • CIP-units • Pasteur-units • Og meget mere …

LP Kolding A/S • Egtvedvej 2 • 6000 Kolding Tlf.: +45 75 52 41 77 • FAX: +45 75 53 23 51 lp@lp-kolding.dk • www.lp-kolding.dk

12 13. juni 2008 121. årgang

Anhydros Avancerede Applikationer Triple-ATM-spraytørrer Anhydros Avancerede Applikationer eller man kunne lige så godt kalde det Anhydros Avancerede Airflows. Vores Triple-ATM -spraytørrer er designet til fleksibel og økonomisk tørring af mælkeog babymadsprodukter. Airflow-mønstret i tørreren er specielt designet til at undgå pulveraflejninger på indersiden af kammeret. Et stort antal procesparametre gør det desuden muligt at kontrollere det forarbejdede produkts egenskaber.

Anhydro har mange års erfaring med specialfremstillede anlægsløsninger, og vi kan derfor tilpasse vores anlæg så de opfylder jeres specifikke proceskrav. Hvis I er på udkig efter næste generation af avancerede spraytørringsløsninger, så kontakt os og få en snak om vores Triple-ATM-spraytørrer.

Ring +45 7027 8222 hvis I vil vide mere eller besøg www.anhydro.com.

Østmarken 7

DK-2860 Søborg

Tel.: +45 70 278 222

Anhydro forener erfaring, ekspertise og teknologi i et komplet program af avancerede procesløsninger til inddampning og tørring af flydende produkter.

Virksomheden samarbejder med internationale kunder i mejeri-, føde- og drikkevare-, bryggeri-, kemi-, healthcare-, stivelse-, papirmasse- og papirindustrierne.

Mælkeri tidende

Den globale fødevarekrise

Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk

Den globale fødevarekrise er en tragedie. De eksplosive prisstigninger på mad rammer over 800 millioner mennesker i verdens fattigste lande. Sultedød, underernæring og blodige sociale uroligheder er konsekvenserne.

Stats- og regeringschefer fra 40 lande deltog i sidste uge i FAOtopmødet i Rom. Her blev nogle af de væsentligste årsager til den internationale fødevarekrise diskuteret. Dårlig høst flere steder på kloden de seneste år. De voldsomt stigende priser på olie, energi og gødning har øget omkostningerne til fødevareproduktion. Biobrændsler konkurrerer med fødevarer om landbrugsjorden. Et øget fødevareforbrug blandt nye middelklasseforbrugere i Fjernøsten og Sydamerika, og en øget befolkningstilvækst især i de fattige lande er andre grunde. Senest er den spekulative handel med landbrugsvarer vokset dramatisk.

En anden væsentlig årsag er, at landbrug er overset i udviklingspolitikken. Tal fra FAO-topmødet viser, at ca. 20% af de rige landes bistand i 1986 gik til landbruget i udviklingslandene. I 2006 var andelen faldet til under 3%. Lederne i udviklingslandene selv har heller ikke fokus på, at én procents vækst i landbruget bekæmper fattigdom langt mere effektivt end én procents vækst i eksempelvis olieindustrien.

I Mælkeritidende nr. 10 sidste år påpegede den danske statskonsulent og FAO-repræsentant, Søren Skafte, at vi har negligeret landbrug og fødevareproduktion i udviklingslandene. Det gælder både den bilaterale og multilaterale udviklingsbistand. På FAOtopmødet i begyndelsen af juni påpegede den danske fødevareminister Eva Kjer Hansen bl.a., at vi i mange år ikke har investeret nok i landbruget. - Vi skal lave yderligere investeringer i landbruget - ikke mindst i Afrika.

I dette nummer af bladet fortæller en praktisk mejerimand, som har arbejdet for både FAO og Danida, at et land som eksempelvis Kenya har de grundlæggende forudsætninger for at udvikle et meget bedre mejeribrug.

Anna Marie Thøgersen

Tidsskrift for

mejeriindustrien

Redaktion og sekretariat: Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 5260 Odense S. Postgiro: 400 5325 Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør K. Mark Christensen.

Redaktør cand. mag. Anna Marie Thøgersen.

Redaktionssekretær markedsøkonom Bettina M. Nielsen.

Sekretær Birgit Jakobsen.

Tlf. tid dagligt kl. 8.00-16.00 (fredag dog 8.00-15.00) Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt eller i form af færdige film og må være redaktionen i hænde senest torsdag kl. 12.00, en uge før udgivelse.

Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juni og december‚ svarende til 24 nr./år i et oplag på 1.700 eksemplarer.

Abonnement: Danmark: 1.125- kr./år inkl. moms.

Europa: 1.398,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.584‚- kr. inkl. forsendelse.

Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere.

Mejeriingeniører og mejeriteknikere i indog udland.

Medlemmer af mejeriernes bestyrelser.

Ansatte ved mejeribrugets organisationer.

Medarbejdere ved forsknings- og forsøgsvirksomheder, levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd.

Mange levnedsmiddelvirksomheder.

Mejerimaskinindustri og servicevirksomheder m.v.

(Stud. tech. al/mejerilinien og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis).

Layout og sats: Grafisk Data Center a-s, Odense Tryk: Helmer Jensen ApS, ISSN 0024-9645 Medlem af:

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

MÆLKERITIDENDE 2008

Indhold: Til lykke Karoline - 50 år .............................................................. 292 LP Kolding - Specialist i præfabrikerede units . ............................... 294 Mejeribrug i Kenya - Del I ............................................................ 296 Mælkeprotein og muskelmasse ...................................................... 302 Velbesøgt jubilæumsarrangement .................................................. 305 Kort fortalt .................................................................................. 306 Personalia . .................................................................................. 308 Foreningsnyt ............................................................................... 309

Møde- og udstillingskalender .......................................... bagsiden NR. 12

291

Til lykke Karoline - 50 år I år fylder hele Danmarks Karoline Ko 50 år. Det blev fejret sidst i maj med festskrift og taler fra forskere og kulturanalytikere om årene og oplevelserne med Karoline. I forbindelse med den runde fødselsdag har Arla Foods udgivet en ny kogebog.

I ”Karolines nye Køkken” er der lagt vægt på fælles spisning og sunde kostvaner.

ye Køkken Karolines n 25/02/08

Forsideillustration på kogebogen Karolines nye Køkken.

Karoline blev sendt på græs i 1990-erne, men hun står for godhed og trivsel, og de værdier lever videre i Karolines Køkken, fortæller køkkenets daglige leder Tove Færch.

292

NR. 12

d 1

_1010467.ind

KK_Kogebog

En rødstrømpe?

Hvor er Karoline henne?

Faktisk blev Karoline ”født” på kvindernes internationale kampdag den 8. marts - hævder nogle. Karolines ”mor” grafikeren Grethe Rich tegnede de første skitser af den rødternede ko i 1957, og overlod barnet til alle de danske mejerier den 28. maj 1958. Karoline blev i årene derefter en af de største succeser inden for branding af danske fødevarer. Hun deltog i alt - på mejeriprodukter og messer i ind- og udland, på forklæder og på pap - lige til at trykke ud, samle og sætte frem til glæde for datidens børn. De unge piger drømte om at blive Karoline-piger klædt i rødternet og udstationeret på mejeribrugets vigtige eksportmarkeder.

I 1972 udkom den første Karolines Kogebog, og med den og efterfølgerne ved hånden turde selv mænd lave mad. Det var nok snarere de gennemprøvede og pædagogisk opbyggede opskrifter, frem for kvindepolitiske argumenter der lå bag mændenes mod.

Med Karolines kogebøger lærte en hel generation at lave rejecocktail, tunmousse, enebærgryde og ostelagkage.

”Det bedste fra Karolines Køkken” fra 1972 var en succes. I årene frem til 2001 blev endnu otte gratis kogebøger husstandsomdelt. Med Karolines opskrifter fik danskerne mod på at lave mad inspireret fra det danske, nordiske, sydeuropæiske og endnu fjernere køkkener - tilbage til det grove og sunde, til egnsretterne og cross-country køkkenet, hvor kokken blev inspireret til at lave retter fra nær og fjern - på én gang.

Karoline havde fingeren på pulsen, og hun tog udgangspunkt i årenes skiftende gastronomiske trends og anskueliggjorde dem i opskrifter, som ”ganske almindelige” danskere kunne kokkerere efter - både til hverdag og fest.

Karoline kogebøgerne er blevet kaldt det gastronomiske svar på højskolesangbogen. På Karolines fødselsdag i maj var de danske kulturforskere og hædersgæster rørende enige om, at kogebøgerne har haft en enestående betydning for dansk madkultur. Men flere af gæstetalerne undrede sig dog over, hvor Karoline er henne?

MÆLKERITIDENDE 2008

12:44:50

Fyrre, fed og færdig?

I årene frem mod Karolines 40-års fødselsdag advarede flere ernæringseksperter mod det høje fedtindhold i nogle af opskrifterne. - Vi holdt op med at bruge Karoline i 1990’erne, fordi Karolines Køkken udviklede sig i mager retning, mens Karoline nærmest var blevet ikon for smør og fløde.

Derfor sendte vi hende på græs, men navnet og værdierne lever videre i dag, fortæller Tove Færch, der er leder af Karolines Køkken.

Varemærket Koen Karoline ejes i dag af Mejeriforeningen, og det rødternede retro-logo er ved at blive moderne igen og bruges af flere af brancheorganisationens medlemsmejerier.

Mad er kærlighed og samvær Festtalerne på Karolines fødselsdag lagde dog mindre vægt på fedtprocenterne og fremhævede måltidet som et udtryk for kærlighed og samvær: ”Måltider kan aldrig blive et af de nødvendige mellemrum i vort liv, hvis vi udelukkende peger på den ernæringsrigtige mad, men glemmer at pege på det der gør maden livgivende: Samvær, kærlighed, fordybelse og langsomhed”, understregede sognepræst Poul Joachim Stender.

Karolines nye Køkken Den bærende ide i Karolines nye Køkken er helt i tråd med at lægge mere vægt på samvær og flere samtaler under måltidet. Kogebogen indeholder tips til at servere små, sunde for- og efterretter til hovedmåltidet. - På den måde strækker måltidet sig i tid, der

falder mere ro over familien, og der ryger flere grøntsager ned, som Tove Færch udtrykker det. Og Karolines nye Køkken gør det på den ernæringsrigtige måde. Alle opskrifter har en fedtenergiprocent på under 30.

Kogebog og festskrift Karolines nye Køkken koster 50 kr. og kan købes på www.arla.dk og i boghandlen.

MÆLKERITIDENDE 2008

Tegner Grete Richs originaludkast af Karoline i 1958.

Festskriftet ”Det gode Madliv - Karoline, maden og måltidet i kulturen”, som blev udgivet på Karolines fødselsdag har bidrag af Henrik Dahl, Jørgen Carlsen, Lotte Holm, Birgitte Hornbek, Jan Krag Jacobsen, Dorthe Jørgensen, Niels Kayser Nielsen, Karen Klitgaard og Poul Joachim Stender.

Bogen, der er på 112 sider og koster 150 kr., kan købes i boghandlen og på www.arla.dk/karoline. Indlæggene fra fødselsdagen kan også ses på www. arla.dk/symposie. n AMT

NR. 12

293

LP Kolding A/S

Specialist i præfabrikerede units Af Anna Marie Thøgersen

LP Kolding har netop fremstillet et komplet anlæg til inddampning af tandfyldningsmateriale for en stor international industrikoncern. Fra venstre ses direktør Mogens Andreasen, Niels Knudsen, Anhydro og Kent Poulsen LP Kolding

LP Kolding er en af Trekantsområdets knap 200 virksomheder med stærke kompetencer inden for rustfrit stål. Virksomhederne beskæftiger tilsammen godt 5.600 ansatte og er faktisk Europas største rustfrie stålklynge. Selv har LP Kolding gjort turen med som specialisten inden for mælkejunger over mælketankbiler til den nuværende ekspertise inden for præfabrikerede units.

1964. Dengang og i årene frem var virksomheden eksperten inden for mælketankbiler. - Vi producerer stadig tanke til mælkeopsamling, men i langt mindre omfang end tidligere.

Gennem de senere år har vi kun bygget de såkaldte vekseltanke til Skånemejeriers indsamlingsbiler samt vandtankbiler til Grønland, fortæller LP Koldings direktør Mogens Andreasen.

LP Kolding Mælketankbiler LP Kolding er en af de mange ”stiklinger” fra Trekantsområdets pioner inden for udvikling og fremstilling af mejerimaskiner, De Danske Mejeriers Maskinfabrik. DDMM fusionerede i

294

NR. 12

1970-erne med Silkeborgvirksomheden Paasch & Larsen og blev til Pasilac, der som bekendt blev opkøbt af det engelske selskab APV i 1988.

Men tilbage til LP Kolding, som blev grundlagt af Laursen og Pedersen i

I 1991 blev LP Kolding opkøbt af APV, som i højere grad inddrog LP Kolding i mere komplekse projekter inden for procesanlæg og -udstyr til bl.a. mejerier. APV frasolgte dog LP Kolding fire år senere. På det tidspunkt havde virksomhedens smede, tekniske tegnere

MÆLKERITIDENDE 2008

og øvrige medarbejdere imidlertid få­ et gode kompetencer inden for procesprojektering, og med erhvervsmanden Viggo Panikovskis opkøb af virksomheden i 1995 flyttede LP Kolding fokus mod fremstilling af mere avanceret udstyr. I 2005 generationsskiftede LP Kolding, som i dag er ejet af hovedaktionær Mogens Andreasen samt regnskabschef Connie Panikovski og værkfører Peter Lausen.

LP Kolding beskæftiger godt 20 rustfrie pladesmede, og huset har derudover stor ekspertise i 3D tegning og projektering af alt fra enkeltstående tanke til avanceret procesudstyr samt efterfølgende PED-godkendelse og dokumentation. - Vi er et lille manøvredygtigt firma, som er stærke til at kommunikere og få vores del af projekterne ned på papir, for det hænder, at ikke alt er med på procestegningen, fortæller Mogens Andreasen.

Samarbejde med de store I dag samarbejder LP Kolding med store maskinvirksomheder, og inden for mejerisegmentet er den internationale APV-koncern LP Koldings største kunde. - Vi har god kontakt med APV-selskaberne i Norden, og har på den baggrund tegnet og leveret færdige units til forskellige nordiske mejerier. Senest har vi projekteret og bygget en komplet CIP-unit til norske Tines mejeri i Ørsta, hvor vi desuden stod for installation og tilhørende rørføring, fortæller Mogens Andreassen.

På lignende vis er danske mejerier med på kundelisten.

LP Kolding samarbejder også med andre store spillere på mejerimarkedet. Én af disse er Anhydro, for hvem LP Kolding bl.a. har bygget Flash Cooling units, der indgår i komplette anlæg til forædling af mælk. En af Anhydros seneste kunder er en fabrik i

Asien, der fremstiller sød kondenseret mælk. - Så selvom vi er en relativ lille virksomhed i det jyske, har vi internationale erfaringer, understreger Mogens Andreasen.

Mælkehvid væske Men LP Kolding kan også selv. Den dag Mælkeritidende var på besøg herskede der stor aktivitet i virksomhedens montagehal med testkørsel af en komplet proces-unit. Et kig i blandetanken afslører en mælkelignende væske, men det er nu vand blandet med kemiske ingredienser, der skal ledes igennem rør til den flere meter høje inddampningsunit. Efter tørring bliver væsken til et fint hvidt pulver, som anvendes til plastfyldninger i tandlægebranchen. Det komplette tørringsanlæg omfatter også blandetank, styretavle og rørtilslutninger samt luftog elforsyning.

Køberen af anlægget er en stor international industrikoncern, og tre ansatte fra koncernen har gennem flere dage foretaget en såkaldt Factory Acceptance Test (FAT) - og til den internationale kundes fulde tilfredshed, fortæller Mogens Andreasen.

Præfabrikerede units

Som underleverandør til APV har LP Kolding projekteret og bygget en komplet CIP-unit til norske Tines mejeri i Ørsta.

MÆLKERITIDENDE 2008

LP Koldings kundegruppe består dels af en bred vifte af udenlandske og danske firmaer, hvor LP primært bidrager med produktions knowhow, og dels af firmaer der køber komplette tank- og procesanlæg, hvor LP designer og leverer kundetilpassede løsninger.

I dag markedsfører LP Kolding sig som specialist i projektering og fremstilling af præfabrikerede units udført i ønskede stålmaterialer og finish med tilhørende dokumentation.

LP-Kolding kan med sin ekspertise tilbyde følgende produkter: Tryktanke og -beholdere med rørværk, transporttanke, specialbeholdere i rustfrit stål, procesudstyr for spraytørring og øvrig behandling af fødevarer samt dosering-, CIP- og pasteur-units til mejerier, andre fødevarevirksomheder og øvrig industri. n

NR. 12

295

Del I

Mejeribrug i Kenya En historie med dansk islæt

Danmark har gennem mange år og på flere områder ydet væsentlige bidrag til udviklingen af mejeribruget flere steder i Afrika. Ikke alt er lykkedes lige godt og nogle vil endda sige, at det meste er lykkedes ret så dårlig. Selv har jeg i to omgange været i Østafrika for at overføre dansk mejeritradition og -teknologi til afrikanske forhold.

Af mejerist og mejeriingeniør Jørn Pedersen, JP Consult

FAO Dairy Training Course I 1960-erne og 70-erne var en stor del af dansk Ulandsbistand koncentreret om at yde hjælp og støtte på mejeriområdet gennem de såkaldte FAO Dairy Training Courses med aktiviteter i bl.a. Indien, Sydamerika, Mellemøsten, Filippinerne og Afrika og et samarbejde med Dalum Mejeriskole, hvor de bedste studenter fik lejlighed til både praktisk og teoretisk kendskab til mejeriproduktion. En aktivitet som gav en hel generation af unge danske mejeriingeniører og mejeriteknikere mulighed for at komme ud og opleve

296

NR. 12

verden og gennem deres virke udbrede kendskabet til mejeribrug til gavn for modtagerlandene.

Med FAO i Uganda og Kenya For mit vedkommende gik turen til Østafrika i perioden fra 1968-70, hvor jeg som ung nygift mejeriingeniør blev ansat i Uganda ved ”FAO Dairy Training Course for English Speaking Country” med hjemsted i Entebbe en by med en pragtfuld beliggenhed på kanten af Victoria søen i Uganda. Min hovedopgave var at starte et nyt træningsmejeri, som var en del af et helt nyt mejeritræningscenter med en kvægbesætning, træningsmejeri og kollegium med tilhørende undervisnings- og administrationslokaler. Desværre fik centret en kort historie. Efter jeg rejste hjem i november 1970 overtog Idi Amin magten i Uganda i februar 1971, og alle ved hvordan det gik.

Projektet blev forsinket med mere

end et år, og det medførte, at en væsentligst del af træningen kom til at foregå på Kenyas nationale mejeritræningscenter Naivasha Dairy Training Centre, som også havde tilknyttet flere danske lærerkræfter. Den praktiske træning forgik på forskellige mælkeindsamlingscentre spredt ud over det centrale Kenya, så to gange om året var vi på rejse, eller udtrykt på afrikansk på safari - i en 5-6 ugers periode.

Gensyn med Kenya I 2001 fik jeg en opgave, hvor jeg skulle være fødselshjælper for et forsøg på at genoplive KCC Kenya Co-operative Creamery, som to år tidligere var gået konkurs med en milliardgæld (i kenyanske shillings). Ideen og forsøget på at genoplive KCC var perspektivrigt nok, men strandede på manglende tilslutning blandt mælkeleverandørerne og mangel på kapital. Det blev dog til tre spændende og lærerige måneder

MÆLKERITIDENDE 2008

og op gennem 70-erne og 80-erne opbyggede KCC således et landsdækkende net af moderne mejerier og indsamlingscentre samt installerede produktionsudstyr til alle former for mejeriprodukter.

KCCs opbygning af mejeribruget modtog økonomisk støtte finansieret af villige udenlandske donorer, hvoraf Danmark var langt den største.

Set i bakspejlet var mange af de store investeringer ikke altid lige velbegrundede, og ud fra almen betragtning kan man ofte undres over, at udenlandske donorer ikke stiller større krav til modtagerlandene eller følger bedre op med kontrol og vejledning, end tilfældet er.

Artiklens forfatter på besøg hos et mindre Dairy Co-op.

med genopfriskning af mit kendskab til kenyansk mejerihistorie og indblik i afrikansk mentalitet og forretningsmetoder.

Kenya Co-operative Creamery Kenya er Afrikas mejeriland nr. 1 og har i en periode tillige været en væsentlig aktør på verdensmarkedet for mejeriprodukter. Kenyansk mejeribrug er tæt knyttet til Kenya Co-operative Creamery - KCC. Begyndelsen til et organiseret mejeribrug i Kenya ligger tilbage omkring 1900 og havde sit udspring i White Highlands blandt de engelske settlers (hvide farmere).

Initiativet til starten af KCC var et brev fra Lord Delamere i juni 1924 til alle settlere i Rift Valley, som havde interesse i at starte et Creamery. Den 22. august 1924 var KCC en realitet, og den 12. april 1925 blev det første mejeri åbnet i Naivasha. Produktionen var udelukkende smør af råvaren fløde, som ofte blev skummet direkte ude på gårdene og bragt til mejeriet, når det kunne lade sig gøre. I de efterfølgende år blev der åbnet flere KCC-mejerier, og produktsortimentet blev udvidet.

Det var primært de hvide farmere, som stod bag al mælkeproduktion, men i årerne inden Kenyas uafhængighed indså KCC’s ledelse, at en epoke

MÆLKERITIDENDE 2008

var forbi, og i 1962 blev den første afrikaner valgt til selskabets bestyrelse.

Ulig mange andre firmaer var KCC’s hovedformål ikke blot profitmaksimering men også at tilbyde service og hjælp til Kenyas mælkebønder, aftage deres mælkeproduktion samt distribuere og sælge mejeriprodukterne over hele Kenya. I årene efter Kenyas uafhængighed blev tusindvis af kenyanske landmænd mælkeproducenter. Det kenyanske mejeribrug oplevede en stor vækst, og i de efterfølgende 30 år etablerede KCC et net af mælkeindsamlingscentre og mejerier samt salgsdepoter over hele landet. Langt størsteparten af disse investeringer og forbedringer skete med dansk hjælp og danske mejerimaskiner.

Det uafhængige Kenyas første præsident, Jomo Kenyatta satte yderligere skub i mejeriudviklingen ved at indførte et skolemælksprogram, hvor alle kenyanske skolebørn skulle have 200 ml mælk hver dag, ligesom han dikterede en mælkepris, der gjorde mælkeproduktion til en god forretning. Alt dette blev hjulpet på vej af gratis serviceydelser som bl.a. et insemineringsprogram, konsulentbistand samt oprettelse af kooperativer til indsamling og afkøling af producenternes mælk, før det blev videresendt til mejerierne.

KCC havde monopol på mejeridrift,

Mælkeindvejning på KCC.

Liberalisering af mejeribruget Efter politisk pres blev mejeribruget liberaliseret i 1992. Alle interesserede kunne få licens til mejeriproduktion, og der blev uddelt lidt over 60 af disse.

I dag er der cirka 30 mejerier med licens, resten gik fallit eller ophørte.

Mængden af licenser viser tydelig, at der blandt kenyanerne er en interesse og vilje til at starte virksomhed, men

NR. 12

297

antallet af konkurser og fallitter illustrerer ligeså tydeligt, at mejeribrug ikke er for amatører, og konkurrencen er hård. Ud af de 30 mejerier, er der kun en håndfuld, der kan betragtes som solide og veldrevne foretagender.

Med liberaliseringen ophørte Kenyas regering den gratis rådgivning og insemineringsservice til mælkebønderne med det resultat, at effektivitet og ydelsen i primærmælkeproduktionen er faldet katastrofalt. Desuden er der kommet en ny generation af mælkeproducenter, som helt mangler de fundamentale forudsætninger, der er nødvendige for at drive en rentabel mælkeproduktion.

KCC var slet ikke i stand til at klare den nye udfordring med liberalisering og øget konkurrence. En lang nedtur begyndte og endte i 1999 med økonomisk kollaps og en gæld på 110 mio. kroner.

Grunden var sandsynligvis en kombination af mange års monopol sammen med en ineffektiv politisk præget organisation, dårlig ledelse og korruption. Selv efter konkursen forsatte nedturen og fra at have 10 mejerier, 11 indsamlingscentre og 15 distributionscentre samt en årlig mælkemængde på 450 mio. kg, havde KCC i 1999 kun 1 mejeri, 3 mælkeindsamlingscentre, 4 distributionscentre og en årlig mælkemængde på ca. 3,5 mio. kg.

De mange mælkeproducenter og selvstændige Dairy Co-op, som stod for mælkeindsamlingen og i realiteten var ejere af KCC, blev ladt i stikken og mistede op til 6 måneders betaling for leveret mælk. Dette gav naturlig nok stor utilfredshed og en følelses af, at KCC blev direkte stjålet/franarret dem af regeringen, politikerne og bankerne.

Hele situationen blev tillige forplumret af utidige politiske meldinger og sympatitilkendegivelser om, at KCC skulle gives tilbage til de hidtidige ejere. Det var en af årsagerne til, at forsøget på at genoplive KCC mislykkedes.

I 2002 blev KCC overtaget af en privat investorgruppe for 40 mio. kroner, men uroen og problemerne forsatte med politisk indblanding. Landets ny-

298

NR. 12

valgte regering proklamerede, at de ville give KCC tilbage til de oprindelige ejere. Det skete gennem en dramatisk overtagelse, hvor de nye ejere blev smidt ud med politiets hjælp. En senere retssag gav dem dog erstatning, men mig bekendt er hele sagen endnu ikke endelig afsluttet.

Regeringen overtager KCC Efter regeringen har overtaget KCC, har den hævet og fastsat en mindstepris til leverandørerne. New KCC har inden for kort tid fået et comeback med genåbning af de fleste KCC mejerier og indsamlingscentre. Et comeback, som skyldes, at der har været betydelige økonomiske midler til rådighed samt menneskelige ressourcer med de nødvendige kvalifikationer for at få en mejeridrift op at stå.

I løbet af fire år er KCC tilbage og er i dag sandsynligvis Kenyas største mejeri med en total produktion af frisk mælk, UHT, syrnede mælkeprodukter, smør, ost, mælkepulver og efter eget udsagn en mælkeindvejning på 3-400 tons om dagen i den mælkerige tid.

KCC’s genoplivelse som mejeriforetagende har ført til en stærkere konkurrence på markedet men også en genopstået optimisme blandt mælkeproducenterne.

KCC drives i dag med regeringen som ejer. Hvornår og hvis det bliver leveret tilbage til de gamle ejere er nok meget tvivlsomt. En hel eller delvis privatisering gennem en børsnotering er nok snarere den mulighed, regeringen overvejer.

Smørproduktion.

Andre store mejerier De mange nye mejerier der opstod i kølvandet på liberaliseringen havde svære vilkår og kamp for at få stabile forsyninger af mælk. Mange gav op eller gik fallit.

Kun to mejerier med tilstrækkelig kapital og kompetent ledelse har formået at opbygge et landsdækkende net af egne mælkeindsamlingscentre eller samarbejde med de få trods alt stadig eksisterende veldrevne Dairy Co-op.

Det største og ældste af disse foretagender er Brookside, som er ejet af Kenyatta familien, derefter kommer Spin Knit Dairy.

Derudover er der kun nogle få andre gode solide mejerier bl.a. Bio-Food, specialiseret i yoghurt og andre syrnede mælkeprodukter, samt Delamere Dairy, som er grundlagt af efterkommere af Lord Delamere. De fleste andre er små og ofte mere lokale mejerier, ligesom en del har specialiseret sig i osteproduktion. Senest er dog kommet et par stykker, som har blandet sig i kampen om forbrugernes gunst i Nairobi-området, bl.a. Fresha, som har sin baggrund i et Dairy Co-op med en dynamisk formand. Fresha har fået stor succes med introduktion af posemælk i stedet for Tetra Classic, som ellers var den totalt fremherskende mælkeemballage i Kenya.

Det kenyanske mælkemarked Der mangler ikke analyser eller undersøgelser af kenyansk mejeribrug. Der er lavet snesevis af disse i alle led, lige fra den primære mælkeproduktion til mælken havner hos forbrugeren. Under et viser de, at Kenya har en meget stor primær mælkeproduktion efter afrikanske forhold, et rimelig veludviklet industrielt mejeribrug, og en befolkning, som er blandt de mest mælkeglade i Afrika og på linie med eller forbrugsmæssigt over flere europæiske lande. De grundlæggende forudsætninger for udvikling af et industrielt mejeribrug er derfor til stede.

Figur 1 viser mælkens vej fra producent til forbruger. Produktionen finder hovedsagelig sted hos mælkeproducenter med 1-3 køer. De seneste under-

MÆLKERITIDENDE 2008

Primær mælkeproduktion Over store dele af Kenya er der gode betingelser for mælkeproduktion, men mange landmænds manglende muligheder for at konservere foder under og efter regntiden gør mælkeproduktionen meget svingende gennem året med ca. 40%.

Mælkeindsamling.

søgelser antyder, at der er ca. 1,4 - 1,8 mio. mælkeproducenter, og at de samlet leverer ca. 3,5 mia. kg mælk. Antallet af malkekøer angives som krydsningsracer 50/50 og/eller rene malkeracer og anslås til ca. 3 mio. svarende til en gennemsnitlig årsproduktion på ca. 1000 kg/ko.

Personligt har jeg svært ved at tro på, at fattige kenyanske bønder beholder halvdelen af deres mælkeproduktion uden at sælge den, men det mener de internationale organisationer, som laver disse undersøgelser. For en almindelig dansk bondemejerist med kendskab til kenyansk mejeribrug kan man let få den tanke, at de mange undersøgelser og - med et fint ord - feasebility studies dels er skrevet af efter en lignende rapport eller udtrykker det, opgavestilleren ønsker.

Af figur 1 fremgår, at forbrugernes forsyning med mælk primært sker direkte fra mælkeproducenter eller via mellemhandlere de såkaldte Hawkers og er rå mælk uden nogen form for kvalitetskontrol. Totalt set udgør denne del af markedet ca. 75 % og går under benævnelsen ”Informal Market”.

Den resterende del af mælken leveres til ”Formal Market”, hvor der ved leveringen foretages en kvalitetsvurdering af mælken og som oftest en afkøling, før den enten videresælges direkte som rå mælk eller til en egentlig mejerimæssig behandling.

MÆLKERITIDENDE 2008

En opgørelse fra Kenya Dairy Board viser, at den samlede installerede daglige produktionskapacitet på de ca. 30 mejerier er ca. 3 mio. kg/dag, men den reelle produktion udgør maximalt kun 1 mio. kg/dag.

Produktionen er overvejende traditionel mælk suppleret med UHT-mælk samt et bredt udbud af alle de specialprodukter, som også findes i de europæiske kølemontrer. Der er ingen mangel på mejeriprodukter eller udbydere, og de er alle repræsenteret på hylderne i Nairobis moderne supermarkeder. Prisen for en ½ liter mælk er ca. 2 kroner.

Mælketransport.

Indvejning på KCC mejeriet.

Før konkursen optrådte KCC som ”Buyer of last ressort”, så mælkeproducenterne altid kunne komme af med mælken. Siden KCC’s kollaps er der sket en stadig forringelse i mælkeproducenternes mulighed at finde stabil afsætning for deres mælkeproduktion specielt i den mælkerige tid. Værre er en stigning i antallet af mælkeproducenter og en forringelse af effektiviteten hos såvel mælkeproducenter som Dairy Coop centrene. Mælkeproducenters tilknytning til markedet sker primært via mælkeopkøbere, mellemhandlere, hawkers etc. Derfor er loyaliteten mellem mælkeproducent og mejeri, som er en af forudsætningerne for et industrielt mejeribrug, faktisk ikke tilstede.

Kenya har et stort potentiale for mælkeproduktionen, og der er også mange eksempler på mælkeproducenter, som med rigtig pasning af køerne får de ydelser, der er genetisk mulighed for dvs. 2-4.000 kg/år for krydsningskvæg og 7-9.000 kg/år for rene malkeracer. Men der er for langt imellem dem.

NR. 12

299

Skal den mejeriindustrielle sektor i Kenya udvides og vokse, ligger der en stor opgave for Dairy Co-op/mejerierne i at udbygge deres service og aktiviteter i relation til mælkeproducenterne samt introducere betalingssystemer, der i langt højere grad end i dag belønner loyale og konstante leverancer på bekostning af de, som blot sælger mælk for at kunne udnytte de hjælpeog servicetilbud, som findes, eller når de indimellem har noget mælk i overskud.

Mejeriproduktion i Kenya Maskiner og udstyr på de moderne kenyanske mejerier er stort set de samme, som vi kender, og de volder normalt ikke problemer. Ved maskinskader er hjælpen dog ikke lige om hjørnet heller ikke den reservedel, som mangler. Så break downs kan få store konsekvenser, specielt uden for Nairobi.

Til forskel fra dansk mejeribrug er kvaliteten af den rå mælk en daglig udfordring. Hver enkel leverance og spand mælk undersøges gennem et prøveprogram, som hos os er historie, men i Kenya en streng nødvendighed.

Prøveprogrammet omfatter bl.a. lactodensimeter, alkohol, brintoverilte, 10 min. Resazurin og gerberprøver. Kontrolprogrammet har til formål at sikre, at mælkens kvalitet kan klare en pasteurisering og UHT behandling.

Afrikansk byggestandard kombineret med masser af sol, varme og støv

Figur 1: Kenyas mælkemarked på 1,4 mia. liter mælk årligt stammer for 55% vedkommende fra de kenyanske mælkeproducenter. De resterende 45% anvendes enten som foder eller konsumeres direkte på farmene.

gør desuden rengøring og hygiejne til en daglig udfordring, og man skal som dansker akklimatiseres på det punkt.

Mejeriernes personale består af an-

satte uddannet fra Naivasha Dairy Training School og levnedsmiddelkandidater fra Nairobi og Egerton Universiteter. Sidstnævnte gruppe tager sig af ledelses- og laboratoriefunktioner, men størsteparten af personalet har ikke nogen egentlig mejerimæssig uddannelse.

Lønniveauet er mere beskeden end i Europa, og der er ikke personalemangel. Set med danske øjne anvendes der meget tid med ingenting, men med en transporttid til arbejde på et par timer og en arbejdsdag på 12 timer med en ugentlig fridag, så kan man vel heller ikke forvente 100 % effektivitet. n

Kenya har et stort potentiale for mælkeproduktion.

300

NR. 12

MÆLKERITIDENDE 2008

MÆLKERITIDENDE 2008

NR. 12

301

Mælkeprotein og muskelmasse Af Søren Reitelseder, cand.scient., ph.d.-stud.

Valle og kasein skal undersøges for deres effekt på muskelopbygning og -nedbrydning efter styrketræning med stabil isotop sporstofteknik.

og

enkelt træningssession. Derudover er det også vist, at timingen af proteinindtaget har betydning, og her er det vigtigt, at proteinerne indtages før og/ eller i umiddelbar forlængelse af træning (5; 9; 10). Svarene bliver straks noget mere usikre, når emnet går på, hvilke typer protein der har den mest gavnlige effekt på akkumuleringen af muskelmasse. Interessen og spekulationerne for protein i kosten er da ligeledes stor hos elitetrænede atleter og styrketrænende, men også i den mere rekreationelle del af idrætsverdenen er interessen stigende.

Mælkeproteiner er en god proteinkilde med en komplet aminosyresammensætning og deraf høj biologisk værdi. Hertil kan det nævnes, at aminosyren leucin, som i mælkeproteiner findes i høj koncentration, har vist at have en særlig gunstig indvirkning på muskelproteinopbygning (7). Mælke-

Lars Holm, cand.scient., ph.d.-stud., Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital

Proteiner og træning Alle former for fysisk aktivitet involverer muskelaktivitet. Som følge heraf undergår musklerne en adaptationsproces, hvilket medfører reparation og gendannelse af muskelvæv. For at fysisk aktivitet ikke gradvist skal nedbryde mere muskelmasse, end der bygges op, kræves ekstra aminosyrer tilført.

Aminosyrerne er at betragte som byggesten for musklernes nydannelsesprocesser. Aminosyrerne indtages oftest i form af proteiner, som i mave og tarm nedbrydes til aminosyrer, der optages og distribueres til blandt andet muskelcellerne. Inde i muskelcellerne sættes aminosyrerne sammen til muskelproteiner, og herunder hører de kontraktile proteiner, som genererer muskelkraft ved en ønsket handling. Ønsker man at opretholde eller opbygge sin samlede muskelmasse, skal man derfor være opmærksom på både opbygning og nedbrydning af mus­ kelprotein. Muskelproteinbalancen er som følge af en styrketræningssession resultatet af muskelproteinopbygning minus -nedbrydning. Med proteiner indtaget efter træning er det vist, at den samlede balance er positiv (3), hvorimod balancen uden indtag af proteiner er negativ (2; 8). Det betyder, at et proteinindtag er nødvendigt for at få det optimale udbytte ud af hver

302

NR. 12

proteinerne valle og kasein optages henholdsvis hurtigt og langsomt, og denne forskel har vist sig at have betydning for proteinomsætningen på et helkropsniveau. Valle skubber med sit hurtige optag gang i opbygningen, men meget af det optagede protein forbrændes uden gavn for muskelopbygningen. Kasein har på den anden side vist sig at have en dæmpende effekt på proteinnedbrydning med sit langsomme optag og deraf længere periode med forhøjet aminosyrekoncentrationer i blodbanen, men igen kun på et helkropsniveau (4). Et af spørgsmålene for vores projekt er derfor, om vi på muskelniveau kan genfinde nogle af de samme forskelligheder valle og kasein imellem.

Direkte dokumentation Det er veldokumenteret, at styrketræning i kombination med indtagelse af

Muskelproteinopbygning og -nedbrydning. Protein indtages via kost og drikke. Derefter nedbrydes proteinerne og optages som aminosyrer, som blandt andet i muskelcellerne bruges til opbygning af proteiner. For musklens vedkommende er proteinerne aktin og myosin særdeles vigtige for generering af kraft. Nedbrydning af muskelproteiner frisætter aminosyrer, hvoraf nogle genbruges og nogle udskilles.

MÆLKERITIDENDE 2008

proteiner kan øge muskelmassen for både unge (1; 6) og ældre (5). De fordelagtige effekter på muskelproteinresponset ved indtag af aminosyrer er også vist efter en enkeltstående træningssession. Den anvendte metode, som direkte måler nydannelsen af muskelprotein, består i, at en kendt relativ sporstofmængde (en aminosyre mærket med en stabil isotop, f.eks. 13C) er tilgængelig for musklerne i et givet tidsrum. Når tilførslen af ekstra byggesten sker i form af frie aminosyrer, kan den relative sporstofmængde opretholdes ved at tilsætte sporstoffet til aminosyreblandingen, som administreres til forsøgspersonen. Da det ofte er intakte proteiner, som indtages via kosten, opstår der imidlertid et metodisk problem, da man nu ikke længere bare kan tilsætte sin mærkede aminosyre til en proteinblanding. Proteiner og aminosyrer optages nemlig forskelligt. I vores forsøg vil vi forsøge at bestemme muskelproteinomsætningen ved hjælp af en mærket aminosyre indsat i de intakte mælkeproteiner. Det vil sige, at sporstoffet sidder indbygget i de kostproteiner, valle og kasein, som vi undersøger effekten af. Det betyder, at mange af de metodiske problemer er afhjulpet. Vi indgiver den stabil isotopmærkede aminosyre leucin til en berigelse på 10% i blodbanen, hvortil der indtages en proteindrik med stabil isotop-mærket leucin også med en berigelse på 10%. Derved vil berigelsen ikke blive forstyrret som følge af indtaget af protein.

Med den stabil isotop-mærkede aminosyre og ved hjælp af arterie- og veneblodprøver over benet samt muskelbiopsier fra den forreste lårmuskel kan såvel muskelproteinopbygning og -nedbrydning beregnes. To modeller anvendes: Den ene beregner den direkte indbygning af leucin i muskelproteinerne som mål for muskelproteinopbygningshastigheden, og den an­den giver ved sammenlignelige må-linger fra arterie-, muskel- og venedifference samt blodgennemstrøm­ nings­bestemmelser nogle indirekte mål for muskelproteinopbygning og -nedbrydning. Heraf kan også den samlede

MÆLKERITIDENDE 2008

balance mellem opbygning og nedbrydning bestemmes.

Proteiner med indbygget sporstof Til produktionen af mælkeproteiner med indbygget sporstof allierede vi os med Forskningscenter Foulum og Arla Foods i Nr. Vium. Tre sortbrogede danske malkekøer fik over en 24 timers periode indgivet stabil isotopmærket leucin. Under og efter infusionen blev køerne malket hver 8. time over i alt 46 timer. Alt i alt gav de tre køer cirka 300 kg mælk, hvorfra mejeriet i Nr. Vium var i stand til at oprense 700 g valle og 5000 g kasein.

Vi har på Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital i samarbejde med Metabolic Mass-Spectrometry Facility, Center for Muskelforskning, Rigshospitalet fået analyseret de to mælkeproteiner for mængden af sporstof, hvilket lå på 10,0% for både valle og kasein. Det vil sige, at 10,0% af den mængde leucin, der sidder i mælkeproteinerne er mærket med sporstof.

De humane forsøg Vores humane forsøg indbefatter unge mænd i alderen 20-35 år. Alle forsøgspersoner styrketestes og DEXA-skannes for at karakterisere deres kropskomposition. Derefter udføres selve forsøgene, som har en samlet varighed af cirka 10 timer. Forsøgspersonen bliver lagt til rette, der indgives sporstof og arterie-vene-katetre isættes i lysken. Under hele forsøget kan der derfra løbende tages blodprøver. En hvile muskelbiopsi udtages og forsøgspersonen udfører styrketræningen.

Derefter indtages testdrikken, som er enten valle, kasein eller placebo. I seks timer efter indtaget af drikken udtages der løbende blodprøver og 3 biopsier til tiderne 1, 3½ og 6 timer. Protein­ drikken er i proteinindhold justeret til forsøgspersonens fedtfrie kropsvægt og er på 0,30 g / kg fedtfrie masse.

Hvad kan resultaterne fortælle?

Vi vil med nærværende studie få nogle resultater, som kan fortælle no­get omkring muskelproteinomsætning

Koinfusion med stabil isotop. Tre sortbrogede danske malkekøer var placeret i Foulums forsøgsstald. Via kateter i halsvenen kunne sporstoffet infunderes og via kateter i den modsatte halsvene kunne der løbende tages blodprøver. Pumperne til infusionen var placeret på gangbroen over køerne.

NR. 12

303

Biopsiteknik. Bergström biopsinål med tilhørende sug. Nålen tilsluttes sprøjten, og når selve prøven tages, skabes der med sprøjten manuelt et undertryk i nålen, hvorved et lille stykke muskel suges ind og skæres fri. Typisk vejer en muskelbiopsi 50-150 mg.

som følge af styrketræning og indtag af mælkeproteiner. Det bliver interessant at se, hvor stor betydning det enkelte proteins optagelighed har på den efterfølgende proteinomsætning.

Ser vi, som på et helkropsniveau, at de to typer proteiner supplerer hinanden, kan konklusionen gå på at begge proteintyper bør indtages for at opnå et optimalt muskelrespons. Dette proteinmiks findes naturligt i mælk og kakaomælk, dog skal man være opmærksom på at indholdet af valleprotein er meget mindre end indholdet af kasein.

Resumé Mælkeproteinerne valle og kasein optages henholdsvis hurtigt og langsomt. Indtages enten valleproteiner eller kasein lige efter et stykke styrketræningsarbejde tænkes denne forskel at have en betydning for den efterfølgende muskelproteinomsætning. Der er fremstillet proteinpulver med stabil isotopmærket leucin indbygget i proteinstrukturerne. Dette giver en række metodiske fordele, som blandt andet betyder, at designet af de humane studier kan tilrettelægges, så de tilnærmelsesvist ligner en almindelig træningssituation med træning og et efterfølgende indtag af en proteinholdig drik. Resultaterne ventes at have betydning for såvel den almindelige

304

NR. 12

motionist, den elitetrænede atlet samt for ældre.

Referencer 1) Andersen LL, Tufekovic G, Zebis MK, Crameri RM, Verlaan G, Kjaer M, Suetta C, Magnusson P and Aagaard P. The effect of resistance training combined with timed ingestion of protein on muscle fiber size and muscle strength.

Metabolism 54: 151-156, 2005.

2) Biolo G, Maggi SP, Williams BD, Tipton KD and Wolfe RR. Increased rates of muscle protein turnover and amino acid transport after resistance exercise in humans. Am J Physiol 268: E5 14-E520, 1995.

3) Biolo G, Tipton KD, Klein S and Wolfe RR. An abundant supply of amino acids enhances the metabolic effect of exercise on muscle protein. Am J Physiol 273: E122-E129, 1997.

4) Boirie Y, Dangin M, Gachon P, Vasson MP, Maubois JL and Beaufrere B. Slow and fast dietary proteins differently modulate postprandial protein accretion. Proc Natl Acad Sci U S A 94: 14930-14935, 1997.

5) Esmarck B, Andersen JL, Olsen S, Richter EA, Mizuno M and Kjaer M. Timing of postexercise protein intake is important for muscle hypertrophy with resistance training in elderly humans. J Physiol 535: 301-311, 2001.

6) Holm L, Esmarck B, Mizuno M, Han-

sen H, Suetta C, Holmich P, Krogsgaard M and Kjaer M. The effect of protein and carbohydrate supplementation on strength training outcome of rehabilitation in ACL patients. J Orthop Res 24: 2114-2123, 2006.

7) Kimball SR and Jefferson LS. Signaling pathways and molecular mechanisms through which branched-chain amino acids mediate translational control of protein synthesis. J Nutr 136: 227S231S, 2006.

8) Phillips SM, Tipton KD, Aarsland A, Wolf SE and Wolfe RR. Mixed muscle protein synthesis and breakdown after resistance exercise in humans. Am J Physiol 273: E99-E107, 1997.

9) Tipton KD, Elliott TA, Cree MG, Aarsland AA, Sanford AP and Wolfe RR. Stimulation of net muscle protein synthesis by whey protein ingestion before and after exercise. Am J Physiol Endocrinol Metab 292: E71-E76, 2007.

10) Tipton KD, Rasmussen BB, Miller SL, Wolf SE, Owens-Stovall SK, Petrini BE and Wolfe RR. Timing of amino acidcarbohydrate ingestion alters anabolic response of muscle to resistance exercise. Am J Physiol Endocrinol Metab 281: E197-E206, 2001. n

Projekter under Mejeribrugets ForskningsFond Titel: Hvilken type mælkeprotein er bedst til at øge muskelmassen, når indtaget lige efter styrketræning i utrænede såvel som i eliteatleter.

Projektleder: Michael Kjær, Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital.

Projektperiode: 1. september 2006 til 1. oktober 2009.

Formål: At vurdere hvorvidt valleprotein, som er hurtigt optageligt i fordøjelsessystemet, stimulerer til muskeltilvækst i hø­jere grad end det langsommere optagelige kasein. Dette vil blive undersøgt på utrænede såvel som veltrænede personer.

Følg projektet på: www.mejeri. dk/forskning.

MÆLKERITIDENDE 2008

Velbesøgt jubilæumsarrangement Knap 100 mejeriingeniører og mejeriledere deltog i KU Lifes 150 års jubilæumsarrangement på det gamle KVL den 29. maj.

Første session blev afholdt i det smukke Festauditorium, og deltagerne blev ført gennem KVL - KU Lifes 150 år gamle historie. Siden 1858 har KVL haft fokus på husdyr, jordbrug, havebrug og skovbrug, og fra 1921 kom mejeribruget til. I årtierne frem til 1980 koncentrerede forskningen og undervisningen sig især om udbytteoptimeringer i landbruget og den tilknyttede fødevareindustri.

Fra 1980 - 2000 var der fokus på kvalitet og sikkerhed, mens fødevare- og herunder mejeriforskningen siden årtusindeskiftet har inddraget nye forskningsområder som humanernæring, gastronomi og økologi. Sådan kort fortalt.

Jubilæumsdeltagerne fik også et godt indtryk af de mange nye resultater, KU Lifes mejeriforskere gennem de senere år har bidraget med. Mange af forskningsresultaterne bliver løbende offentliggjort her i Mælkeritidende.

Blandt de øvrige indslag var en tur gennem haven med stop ved mejerihistoriske monumenter samt besøg i laboratorier og i det næsten færdige pilotanlæg til praktisk mejeriforskning.

Dagen sluttede af med et besøg på Løgismose Nimb Mejeri i Tivoli.

Bag arrangementet stod KU-Life, Dansk Mejeriingeniør Forening, Danmarks Mejeritekniske Selskab og Foreningen af mejeriledere og funktionærer. Indlæg fra dagen følger i senere numre af bladet. n AMT

MÆLKERITIDENDE 2008

NR. 12

305

Kort fortalt Ny LachtiTech uddannelse LACHTITECH er en ny international M.Sc.-uddannelse, som nu udbydes i samarbejde mellem KU Life på Københavns Universitet og det hollandske Wageningen Universitet.

Studiet er opbygget i tre forløb. Det 1.år er koncentreret om grundlæggende studier inden for mejerikemi, - mikrobiologi, -teknologi og mejeriprocesser.

Dette studieår foregår på enten KU Life eller Wageningen.

Det andet studieår er specialisering inden for enten mejeriingrediensteknologi (på Wageningen) eller mejeriproduktteknologi (på KU Life).

Mellem de to studieår er der arrangeret et fælles Sommermodul med besøg på betydende virksomheder og institutioner i den europæiske mejerisektor.

Studerende kan selv vælge, om de vil påbegynde det nye studie i Danmark eller Holland, men alle studerende skal skifte universitet efter det første år! Studiet starter til august 2008. Interesserede kan finde flere oplysninger på: www.life.ku.dk/lactitech eller www.dairy.wur. nl - tilmeldingsfristen er den 1. juli!

Mælkeboykot og priskrig En række tyske mælkeproducenter har protesteret over landets lave mælkepriser ved at hælde deres mælk i kloakken eller på marken. Årsagen er de lave mælkepriser i landet, og mælkeproducenterne kræver nu mindst 40 eurocent pr. kg, eller hvad der svarer til 3 kroner. Mælkekonflikten har også udviklet sig til blokade mod mejerier, så deres kolleger blev forhindret i at komme af med mælken. Strejken, der foregår i flere forskellige delstater, har indtil nu kun haft begrænset indvirkning på mejeriernes produktion. De tyske mælkeproducenter har modtaget solidaritetserklæringer fra kolleger i bl.a. Holland, Schweiz, Østrig, Belgien, Luxembourg og Frankrig.

Mælkekonflikten har også ramt Danmark, da flere dagligvarekæder - med tyske Aldi og Lidl i

306

NR. 12

spidsen - har eller vil nedsætte prisen på mælk i dagligvarebutikkerne.

Arla varsler prisfald Det kan blive nødvendigt for Arla Foods at sænke mælkeafregningen. Årsagen er de meget lave kurser på dollar og pund samt situationen med forbrugerboykot i Mellemøsten, udtaler Arlas adm. direktør, Peder Tuborgh til mejerikoncernens interne nyhedsbrev. Arlas bestyrelse får på et møde i juni fremlagt de nyeste regnskabstal og skal på den baggrund drøfte, hvorvidt mælkeafregningen skal sænkes.

125-årige Tistrup åbner butik Tistrup Mejeri fejrer sit 125 års jubilæum den 8. juni. Samme dato åbner mejeriet en butik, hvorfra kunderne kan se ind i mejeriet gennem en glasvæg og købe oste i den størrelse, man vil have. Det er erfarne Tistrup-mejerister, der står for betjeningen. - Vores håb er, at mejeributikken bliver et sted, hvor alle familier kan komme og få en oplevelse af mejeriet og vores historie, siger mejerichef Lars Nissen.

Tistups oste er præmieret mange gange. Eksempelvis har Arla-mejeriet fire år i træk vundet Børsens Fødevarepris i kategorien oste. Senest er udviklet en kornmodnet gourmetost Kornly, hvor mejeriet har brugt en historisk lagringsmetode. Oste modnet i korn blev i sin tid opfundet for at holde musene væk, da de ikke kan grave tunneler i det løse korn. Men metoden giver også helt unikke modningsbetingelser og dermed en markant og rig smag.

Kornly er blevet til i samarbejde mellem Arla Foods’ innovationsafdeling og danske gourmetkokke i Arlas kokkeprojekt, der sætter det nordiske køkken i højsædet. (Foto Arla Foods).

Krisemøde hos Hirtshals Hirtshals Andelsmejeri har afholdt ekstraordinær generalforsamling, hvor det blev besluttet at reducere afregningen til 2,47 kr. pr liter mælk. Baggrunden er en vanskelig økonomi hos Hirtshals, hvor det største problem nok er, at mejeriet i

MÆLKERITIDENDE 2008

2007 valgte at tage flere andelshavere ind og årligt fik godt 10 mio. ekstra liter mælk, hvilket svarer til omkring 30% mere.

På generalforsamlingen kom det frem, at 39 ud af de 48 andelshavere har accepteret at få en lavere pris for mælken. De øvrige ni, der repræsenterer omkring 10 mio. liter mælk, ønsker at forlade Hirtshals Andelsmejeri.

Nordisk prismodtager hædret igen Valios forskningschef dr. Matti Harju modtog sidste år som den første nogensinde - den Nordiske Ærespris. Prisen blev uddelt i forbindelse med Den 41. Nordiske Mejerikongres, der blev afholdt i Danmark i november 2007. Matti Harju modtog den nordiske hæder for sin medvirken til udviklingen af den teknologi, der anvendes til fremstilling af laktosefrie mælkeprodukter.

Nu er Matti Harju, sammen med hele sit forskningsteam, blevet tildelt den finske Ingeniørpris for Valios laktose-teknologi.

Mangel på smør i Japan Der er alvorlig mangel på smør i Japan, skriver Landbrugsavisen. Smørmanglen har fået det japanske Landbrugsministerium til at anmode landets største mejeriselskaber om at sælge ud af deres

lagre og øge produktionen. Samtidig overvejer regeringen at importere smør til lav toldsats.

Mejeriselskaberne har lovet at øge produktionen af smør med 20%, selv om det bedre kan betale sig for dem at bruge mælken til andre produkter.

Den japanske smørproduktionen er faldet 5% på et år, og priserne ventes at stige med knap 10%.

Studietur til Frankrig I samarbejde med Mælkeritidende arrangerer Danmarks Mejeritekniske Selskab en studietur til Frankrig fra 1.-4. september 2008. Studieturen vil primært koncentrere sig om osteproduktionen i den bjergrige Juraregion, der grænser op til Schweiz. Juraområdet er især kendt for Comté-osten - den første franske AOC-mærkede ost.

Programmet for studieturen omfatter bl.a.; besøg på mejeriskolen i Poligny og museet for Comté-

MEJERICHEF Du bliver mejerichef på Slagelse Mejericenter, der producerer cirka en tredjedel af de friske mejeriprodukter, som sælges på det danske marked. Du får det overordnede ansvar for mejeriets daglige drift med fokus på kvalitet, leveringssikkerhed og budgetopfølgning. Samtidig står du for at lede, coache og udvikle mejeriets ledergruppe, ligesom du får til opgave at bevare et godt og sikkert arbejdsmiljø.

Med reference til produktionsdirektøren indgår du i centrets ledergruppe og kan se frem til at få afgørende indflydelse på mejeriets fremtid. Du har en videregående levnedsmiddeluddannelse og/eller praktisk mejerierfaring, der modsvarer dette. Besøg www.arlafoods.dk/job og læs mere om stillingen og dine muligheder.

www

arlafoods.dk/job

MÆLKERITIDENDE 2008

NR. 12

307

osten med smagsbedømmelse af ost og vin i landsbyen ved Chateau Chalon. Derudover er der arrangeret besøg på forskellige mindre osterier med produktion af Comté, Morbier og andre egnstypiske oste.

Tilmeldingsfristen er den 29. juli. Læs hele programmet, der blev bragt i Mælkeritidende nr. 11.

Danisco uddeler legater Daniscos Fond uddelte i begyndelsen af maj fire legater; to studielegater à 50.000 kr. og to rejselegater à 25.000 kr. Modtagerne er Abida Sultan, Witold Kot, Marcel Claude Pinnerup og Peter Claris Andreasen, som skal til at lave speciale inden for fødevarevidenskab og bioteknologi ved Københavns Universitet eller Danmarks Tekniske Universitet. Legaterne gives i år til studerende, der arbejder med molekylær forståelse af aktiviteten af mælkesyrebakterier til mejeriprodukter samt kvalitetsudvikling af kødprodukter.

De levnedsmiddel- og bioteknologistuderende ved universiteterne under Levnedsmiddelcentret kan hvert år søge Daniscos Fond om legater til deres afsluttende projekt.

Ingen mælkestøtte til varm mad De stigende fødevarepriser slår nu også negativt igennem på Sverige skolemadsordning, skriver food. wire. LRF-projektet Skolemadens Venner slår

alarm og kræver øgede ressourcer for at kompensere for prisstigningerne. Samtidig konstaterer Svensk Mjölks nyhedsbrev Kärnfullt, at EU’s sundhedstjek af landbrugspolitikken indeholder et forslag om, at støtten bortfalder til den mælk, der anvendes i tilberedningen af varm mad til eleverne på skoler i EU.

Manchester Mejeri lukkes Arla Foods har besluttet at lukke Manchester Mejeri i januar 2009. Medarbejderne er blevet informeret om lukningen, der ventes at berøre 300 ansatte. Beslutningen skal ses på baggrund af Arlas ønske om at effektivisere produktionsstrukturen i Storbritannien. Manchester Mejeris produktion af konsummælk vil efter planen blive overført til mejerierne Ashby, Stourton og Hatfield Peverel.

Nye ingredienser Den globale fødevarekrise øger mange store fødevareproducenters interesse for at ændre opskrifterne med hjælp fra nye ingredienser. Det kan bl.a. være ingredienser, der øger eller forbedrer udbyttet af mælken. Det mærkes bl.a. hos Chr. Hansen. Ingrediensvirksomheden er undervejs med en ny kultur kaldet My Whey. My Whey skulle være velegnet til brug i ostevalle. Dermed kan mejerierne udvikle valledrikke med bedre smagsprofiler.

Personalia 50 år Dairy Technologist Kjeld Fogtmann Kristiansen, Silkeborg fylder den 25. juni 50 år.

60 år Lagerforvalter Kjeld Jepsen, Arla Foods amba, Høgelund Mejeri fylder den 19. juni 60 år.

Ny mejerichef på Holstebro Flødeost Lene Bjerg Jacobsen er pr. 1. juli 2008 udnævnt til mejerichef på Holstebro Flødeost. Lene er 39 år, uddannet som teknikum-ingeniør i kemi fra Ingeniørhøjskolen i Esbjerg i 1993. Siden 1995 har Lene været ansat hos Arla Foods, først som kvalitets- og driftsingeniør på Nr. Vium Mejeri, og fra 2000 til 2007 som produktionschef på Troldhede

308

NR. 12

Mejeri. Siden august 2007 har Lene været kvalitetschef ved Arla Foods Inc. Canada med base i Toronto.

Lene Bjerg Jacobsen er pt. bosiddende i Canada og derfor vil medarbejderne på Holstebro Flødeost først blive præsenteret for Lene, når hun tiltræder i Holstebro tirsdag den 1. juli 2008.

25 års jubilæum Driftsleder i produktion og tapperi Karsten Mose, Holstebro Flødeost, kan den 1. juli 2008 fejre 25 års jubilæum i mejeribruget.

Karsten, der stammer fra Klinkby ved Lemvig, blev udlært mejerist i maj 1981 efter læretid på hhv. Vandborg Mejeri (smør) og Nr. Nissum Mejeri (ost). Karsten fortsatte herefter som mejerist på smørmejeriet Vandborg i perioden

MÆLKERITIDENDE 2008

Karsten Mose

frem til august ’82. I årene 1982-83 tog Karsten mejeritekniker-uddannelsen på Dalum.

Den1. juli 1983 var den nyuddannede tekniker klar til at træde ind i sit første lederjob ved fetaproduktionen på det daværende Mejeriselskabet Danmarks mejeri i Ans. I sommeren ’85 rejste Karsten videre til Bislev Mejeri som forvalter, herefter, i sommeren ’90 til job som mejerileder på Hurup Mejeri, alle disse steder var det fetaost Karsten beskæftigede sig med.

I sommeren 1991 blev Hurup Mejeri imidlertid driftsstandset, og Karsten fik derfor nye udfordringer det næste halve år, hvor han samlede international erfaring i Polen og var involveret i produktion af feta til Ægypten.

I marts 1992 startede Karsten som natforvalter på Holstebro Flødeost. Sidenhen, i ’95, overtog han ledelsen af flødeostproduktionen. Efterfølgende har Karsten fået det samlede produktionsansvar for både produktion og tapperi på Danmarks største ostemejeri Holstebro Flødeost.

Karsten er med sin rolige facon og sit store engagement en værdsat leder og medarbejder i Arla Foods både lokalt og centralt. Karsten har i udpræget grad vestjysk lune og gode menneskelige egenskaber, og dette kombineret med hans store mejeriteknologiske forståelse og viden, har gjort ham til en væsentlig bidragsyder til at introducere nye teknologier og produktionsmetoder i flødeosteproduktionen.

Privat er Karsten et festmenneske, som sjældent forsømmer en lejlighed til at deltage i musikfestivaler rundt omkring i det ganske land. Når tiden i øvrigt tillader det, er Karsten at finde i sin have ved huset i Holstebro, hvor han gerne tager et lille nap.

På vegne af Arla Foods ønskes Karsten tillykke med jubilæet. Vi ser frem til det fortsatte samarbejde mange år endnu.

Jubilæumsdagen markeres med en reception i Kantinen på Holstebro Flødeost fredag den 27. juni kl. 11-14, hvor kolleger, medarbejdere, venner og familie er velkomne.

SJEN

Dødsfald Fhv. mejeriejer, Jens Peter Beirholm Poulsen, Nørup Mejeri er død, 91 år. Jens Peter Beierholm Poulsen var uddannet mejerist og arbejdede på forskellige mejerier på Fyn og i Jylland, indtil drømmen om at blive selvstændig blev opfyldt i 1958, hvor han sammen med sin hustru Sigrid købte Lihmskov Mejeri. I 1960’erne begyndte lukningen af mange små mejerier, hvilket betød, at mejeriet fik mere mælk. I 1971 købte Jens Peter Beierholm Poulsen så Nørup Mejeri, hvor mælken fra begge mejerier blev samlet, hvorefter Lihmskov Mejeri blev omdannet til ostelager.

I 1983 besluttede Jens Peter Beierholm Poulsen at overdrage mejeriet til sønnen Jens, men fortsatte dog med at arbejde på mejeriet indtil for 2 år siden.

MÆLKERITIDENDE 2008

Foreningsnyt Generalforsamling i Fyns Mejeristforening Fyns Mejeristforening indkalder hermed medlemmerne til ordinær generalforsamling.

Tirsdag den 24. juni 2008 hos Dan Blends A/S, Rybergsvej 1, Ebberup Program: Kl. 17.00 Orientering og rundvisning på Dan Blends A/S, Rybergsvej 1, Ebberup.

Kl. 18.00 Dan Blends A/S er vært ved et let traktement.

Kl. 19.00 Generalforsamling.

Dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning.

2. Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse.

3. Behandling af indkomne forslag.* 4. Valg af bestyrelse.

På valg er: Villy Skovbjerg Hansen, Cremo Ingredients, Lars J. Nielsen, Dalum UddannelsesCenter.

5. Valg af revisor samt suppleant.

På valg er: Lars Schmidt.

Suppleant: Børge L. Hansen.

6. Valg af delegerede til foreningens delegeretmøde.

7. Valg til hovedbestyrelsen, samt suppleant.

8. Valg til Ulykkesforsikringen.

På valg er: Lars Schmidt og Steen Aa. Olsen.

Orientering om Ulykkesforsikringen.

9. Eventuelt.

* Forslag der ønskes behandlet skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Tilmelding til Birger H. Christiansen: bhc@dalum­ uc.dk, tlf.: 6313 2097, privat 6447 4122 eller Lars J. Nielsen: ljn@dalumuc.dk, tlf.: privat 6128 1828 - Senest tirsdag den 17. juni 2008.

På bestyrelsens vegne Birger H. Christiansen

NR. 12

309

Leverandøroversigt Automation

Au2mate ApS Holmbladsvej 2 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk Dansk Styringsteknik Odense: Tlf: 6317 4545

Fax: 6317 4546 Nr. Sundby: Tlf: 9819 4566

Fax: 9819 4966 Århus: Tlf: 8736 1350

Fax: 8627 1350 Tønder: Tlf: 7472 0502

Fax: 7372 1410 info@dsautomation.dk www.dsautomation.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Emballage

Tetra Pak Market Area Nordics Byggnad 306 2-vån Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06

Køleanlæg

DAMROW Frichsvej 15 8600 Silkeborg Tlf. 75 50 54 99 Fax 75 50 54 89 info@damrow.dk www.damrow.dk

ICS-Industrial Cooling Systems A/S Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 74 59 09 77 Fax 74 59 09 76 lc@incool.dk www.incool.dk

G. Salicath & Co. I/S Box 53 - Kærvej 31 DK-6670 Holsted Tlf. 70 27 41 44 Fax 70 27 41 45 salicath@salicath.dk

Levneds­middel­slanger

Trelleborg Industri AB Frydenborgvej 27 N 3400 Hillerød Tlf. 49 76 27 00 Fax 49 76 27 01 isp.danmark@trelleborg.com www.trelleborg.com

Maskiner og udstyr

Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 Fax 43 73 26 00 office@constantia-corona.com Dansk Sække Import A/S Havnegade 5-9 5000 Odense C Tlf. 66 11 58 32 Fax 66 11 83 58 dsi@dansk-saekke-import.dk www.dansk-saekke-import.dk SCA PACKAGING Grenaa Åstrupvej 30 DK-8500 Grenaa Tel. + 45 86 32 23 00 Fax + 45 86 32 57 06 www.sca.se

310

NR. 12

Centrifugeservice ApS Visbyvej 46 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 19 00 Fax 86 80 61 66

APV A/S Pasteursvej 1 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com Alfa Laval Nordic A/S Krondalvej 7 2610 Rødovre Tlf. 44 57 62 00 Fax 44 57 62 44 Vest: Albuen 31 6000 Kolding alfalaval@alfalaval.com www.alfalaval.com/nordic

Højer Ørbæk A/S Langemose vænget 3–5 5853 Ørbæk Tlf. 65 33 15 66 Fax 65 33 16 68 hoejer@hoejer.com KLITSØ processtechnic a-s Engholm Parkvej 4 3450 Allerød Tlf.: 70150525 Fax: 70150575 E-mail: klits@klitso.dk Web: www.klitso.dk Multivac A/S Nørrebygade 34, Grejs 7100 Vejle Tlf. 75 85 34 22 mudk@multivac.dk www.multivac.dk Omy Olssons Machinery Stationsvej 10 5464 Brenderup Tlf.: 64 44 13 12 Fax: 64 44 13 92 info@omy.dk www.omy.dk Primodan Food Machinery A/S Østerled 20–26 4300 Holbæk Tlf. 59 43 14 79 Fax 59 44 22 30 PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 sf@pti-as.dk www.pti-as.dk MÆLKERITIDENDE 2008

Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Maskinstyring

INNOTEK Essen 11-D 6000 Kolding Tlf. 70 20 23 43 Fax 70 20 23 53 www.innotek.dk

Membran­filtrering

Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Mælkeritidende I/S

Pumper

Dansk Mejeriingeniør Forening

Johs. Thornam A/S Hvedemarken 3–5, 3520 Farum Tlf. 44 34 20 40 Fax 44 34 20 79 thornam@thornam.com www.thornam.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Rengøring DSS SILKEBORG AS Bergsøesvej 17 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss.eu www.dss.eu GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Projektering og anlæg

MÆLKERITIDENDE 2008

Formand Area Sales Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: dkmhp@chr-hansen.com

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com Vestjyllands Mejeristforening Mejerichef Henning Jacobsen tlf. 97 19 19 04, e-mail: henning.jacobsen@arlafoods.com Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk

ISS Food Hygiene Vesterløkken 4, 8230 Aabyhøj Tlf. 86 25 20 11 Fax 86 25 29 11 www.iss-foodhygiene.dk

Smørteknologi

Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@it.dk De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com

FTF

BDS Technology Glarmestervej 16B 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 47 80 Fax 87 22 47 89 info@bdstechnology.dk www.bdstechnology.dk

Totalleverandør GEA Liquid Processing Scandinavia A/S Nørskovvej 1 B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@gea-liquid.dk www.gea-liquid.dk

Formand Mejeriingeniør Flemming Aamann Snekketoften 2‚ 2830 Virum tlf. 45 85 12 37, e-mail: faamann@mail.dk

Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.

FTF-A

Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.

Akademikernes Centralorganisation

ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.

Akademikernes Arbejdsløshedskasse S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22

AAKs hovedkontor Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14.

Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.

NR. 12

311

Møde- og udstillingskalender

Danmark

Udland

1.-4. september 2008 Danmarks Mejeritekniske Selskab og Mælkeritidende Studietur til Frankrig

3.-5. september 2008 International FoodTec China Shanghai

4. oktober 2008 Foreningen af mejeriledere og funktionærer Delegeretmøde Ringkøbing 11.-13. november 2008 FoodPharmaTech Landsmejeriudstilling Messecenter Herning

28. september - 1. oktober 2008 InterMopro Düsseldorf 30. september - 4. oktober 2008 World Dairy Expo Madison USA

4. februar 2009 Mejeribrugets Dag Dalum UddannelsesCenter

8.-14. november 2008 IDF World Dairy Summit 2008 Facing the Supply Challenge Mexico

10.-11. november 2009 Landsmejeriudstilling Messecenter Herning

17.-20. november 2008 IPA/Siel Paris

November 2008 Dairy Universe & FoodTec India Mumbai 10.-13. marts 2009 Anuga FoodTec Köln