MT12-2010

Samarbejdspartner - frem for blot leverandør Mere end 18 års erfaring som leverandør til mejeriog fødevareindustrien, hvor kvalitet og service er i højsædet.

Scanding A/S • Djursgade 31 • DK-8500 Grenaa Tel.: +45 87 59 22 22 • Fax +45 87 59 22 23 • scanding@scanding.dk • www.scanding.dk

12 På job i Emiraterne side 4

Asaa Mejeri udvider side 6

Privatmejerierne side 8

18. juni 2010 123. årgang

Leder Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 5260 Odense S. Postgiro: 400 5325 Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Tlf. tid dagligt kl. 8.00-16.00 (fredag dog 8.00-15.00) Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør Anne-Sofi Søgaard Christiansen.

Redaktør cand. mag. Anna Marie Thøgersen.

Redaktionssekretær markedsøkonom Bettina M. Nielsen.

Sekretær Birgit Jakobsen.

Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt og må være redaktionen i hænde senest torsdag kl. 12.00, en uge før udgivelse.

Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juli og december‚ svarende til 23 nr./år i et oplag på 1.700 eksemplarer (heraf 150 uden for oplagskontrol).

Abonnement: Danmark: 1.164- kr./år inkl. moms.

Europa: 1.428,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.620‚- kr. inkl. forsendelse.

Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere.

Mejeriingeniører, mejeriteknikere og procesteknologer i ind- og udland.

Medlemmer af mejeriernes bestyrelser.

Ansatte ved mejeribrugets organisationer.

Medarbejdere ved universiteter og øvrige forskningsinstitutioner samt levnedsmiddel­kontrolenhederne og ministerielle embedsmænd.

Mange levnedsmiddelvirksomheder.

Mejeriernes leverandør- og servicevirksomheder m.v.

(Stud. tech. al/mejerilinjen og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis).

Portoen stiger - igen!

Af Anna Marie Thøgersen

Da portostøtten til en lang række fagblade, herunder Mælkeritidende, blev ophævet i 2004 henviste de ansvarlige politikere til, at øget konkurrence ville føre til lavere priser. Udviklingen er gået den stik modsatte vej!

Post Danmark har i vid udstrækning stadig monopol på postbesørgelsen, og portopriserne er sendt på himmelflugt. I 2003 kostede det 1,50 kroner at sende et nummer af Mælkeritidende ud til et medlem. I dag er prisen 12,50 kroner, hvis bladet vejer over 50 gram. På redaktionen må vi indrette os efter markedsvilkårene, og tilbage i januar 2008 indledte vi en slankekur, der betød at Mælkeritidende ved hver tredje udgivelse krøb ned på 20 sider og under 50 gram. Nu er slankekuren fuldt implementeret, og dermed har bladet sparret et par hundrede tusinde portokroner hvert år - de sidste par år.

Men nu stiger portoen - igen!

Regeringen med forligspartier har indgået en aftale om fremtidens postbetjening, og den indebærer - udover forringet service, at der kommer kraftige portoforhøjelser fra den 1. januar 2011. Forliget vil betyde store omkostningsstigninger for en række mindre fagblade som Mælkeritidende med oplag under 3.000, idet portoen forventes at stige med 20-25%.

Også hos Mælkeritidendes brancheforening, Danske Specialmedier frygter de for konsekvenserne af de nye portostigninger, og foreningen oplyser, at mange medlemsblade gennem de seneste år har reduceret udgivelsesfrekvensen, mens andre er gået på nettet - og nogle har helt opgivet! ■

Indhold

3

Koldskål og fodboldkage

13 Årets 2. Kredsudstilling

3

Leder-Innergy til medlemmerne

1 4

Kort fortalt

4 På job i Emiraterne

17 Personalia

Tryk / layout: Jørn Thomsen / Elbo A/S

6 Asaa Andelsmejeri udvider

18 Leverandøroversigt

ISSN 0024-9645

8 Privatmejeriernes forventninger til Mejeriforeningen

1 9

Medlem af:

10 Mælkesyrning ifølge Lactococcus Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Mødekalender

0 Fynbo - Nordens bedste ost 2

Koldskål og fodboldkage (Modelfoto: Colourbox).

Leder-Innergy til medlemmerne I samarbejde med Innergy Factory tilbyder Dansk Mejeri­ingeniør Forening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer alle interesserede medlemmer et kursus inden for leder­udvikling.

Kursusindhold På kurset tilbydes medlemmerne bl.a. at få udarbejdet en karriereplan samt en personprofil, der bliver bearbejdet via undervisning/indlæg og via individuel coaching.

Kursusdeltagerne vil få selvindsigt og et netværk af ligestillede inden for branchen samt værktøjer til at håndtere stress og effektivitetskrav - uanset karrierevej.

Målgruppen Kurset retter sig mod alle, både yngre medlemmer, som står overfor karrierestart og -valg, eller medlemmer, der jobmæssigt står ved en skillevej og vil videre i nuværende eller et nyt karriereforløb. Indholdet retter sig desuden til enhver, som måtte ønske større personlig indsigt og selvforståelse i relation til arbejdslivet.

Kursusforløb Kurset er bygget op over seks sessioner á 5 timer fra kl.

16.00 - 21.00, med ét møde pr. måned fra september til marts (2010/2011). I alt svarer forløbet til 4-5 kursusdage.

Følgende datoer er fastlagt: 20/9, 25/10, 22/11, 17/1, 28/2 og 21/3.

Det danske fodboldlandshold fik en fridag fra grønsværen og Morten Olsens intense træning under maj måneds forberedelser til VM i Sydafrika. ”Fridagen” - den 20. maj - var tilrettelagt under overskriften ”Tilbage til græsrødderne”, og DBU samt landsholdets sponsorer havde arrangeret en dag, hvor spillerne kørte til deres respektive hjemegne for at besøge skoler, landbrug, sportsbutikker og ja - et enkelt mejeri var også på besøgslisten.

Besøg på Arla Slagelse Christian Poulsen og Lars Jacobsen kommer begge fra Vestsjælland og lagde på deres tur rundt i området vejen forbi Arla Foods i Slagelse. Her var planlagt et tæt program med massevis af autografer og en hurtig rundtur i mejeriet, hvor ikke mindst tapning af koldskål blev genstand for opmærksomhed. Derefter gik turen tilbage til kantinen, som bød på fodboldkage og en alternativ bordfodboldmatch mellem de to landsholdsprofiler. Medarbejderne var inviteret til at deltage i arrangementet og fodboldinteresserede børn var også velkomne.

Sundhed og aktivitet Produktionsdirektør Ole E. Hansen tog imod Christian Poulsen og Lars Jacobsen og knyttede nogle få ord på Arla Foods sponsorat, som netop med fodboldlandsholdet binder sundhed og aktivitet sammen. To begreber som er meget i fokus hos Arla Foods. Mejeriprodukterne står for sundheden, og fodboldlandsholdet står for aktivitet og udgør en aktivitet, som mange både børn og voksne glædes ved. Ole E. Hansen ønskede naturligvis de to spillere og resten af landsholdet held og lykke i Sydafrika, og lovede derudover på Arla Foods vegne, at sørge for friske forsyninger af dansk KOLDSKÅL under turneringen. (Vi må så bare håbe, at de husker kammerjunkerne!) ■ AC

Tilmelding Underviser: Coach Lars Rohde fra Innergy Factory Pris: 7.300 kr. for medlemmer og 8.300 kr. for ikke medlemmer (ex. moms).

Tilmelding: Med angivelse af navn, medlemsnummer, faktureringsadresse, e-mail, telefonnummer sendes til DMF@maelkeritidende.dk senest den 31. august 2010. ■

L ars rohde

direktør | CoaCh

Bygaden 51 e | t 70 20 04 59 |

4040 JyLLinge | m 23 63 24 40 |

NR. 12

Innergy

F A C T O R Y

Produktionsdirektør Ole E. Han­ sen er her flankeret af lands­ holds­spillerne Lars Jacobsen og Christian Poulsen.

Vektor

På Arla Foods Slagelse mejeri blev der budt på fodboldkage og en alternativ bordfodboldmatch mellem de to landsholdsprofiler.

MÆLKERITIDENDE 2010 Tekst

3

I 2005 blev jeg ansat hos Danisco med udstationering i De Forenede Arabiske Emirater, hvor jeg har ansvaret for salg og markedsføring af Daniscos produkter i Mellemøsten. De umiddelbare fordele og ulemper ved at arbejde i udlandet er, at man er tæt på kunderne hhv. langt fra kollegerne.

Mælken i Mellemøsten kommer fra farme med op til 25.000 køer! I de arabiske lande fremstiller mejerierne bl.a. rigtig gode yoghurt­ produkter, der især indtages ved de varme måltider. Og her er det tilladt at give højlydt udtryk for sit velbehag ved den gode mad.

En typisk arbejdsdag på hjemmekontoret.

På job i Emiraterne

Tæt på kunder - langt til kolleger Af Søren Tarp Pedersen, mejeritekniker, Regional Sales Manager, Danisco A/S

Mit job i Emiraterne I 2005 påbegyndte jeg mit job hos Danisco med udstationering i De Forenede Arabiske Emirater, hvor jeg har ansvaret for salg og markedsføring af Daniscos produkter i Mellemøsten.

Danisco beskæftiger sig med produktion og salg af ingredienser til fødevareindustrien, og produktionen foregår på strategisk placerede fabrikker rundt om i verden. Den primære produktudvikling og kundesupport bliver givet fra Daniscos hovedkontor og laboratorier i Brabrand.

Jeg arbejder hovedsageligt på vores agents kontor i Dubai, hvorfra jeg er i kontakt med kunder i regionen samt supportfunktionerne i Danisco DK. Desuden besøger jeg naturligvis vores kunder i området for at diskutere deres behov og planlægge Daniscos engagement i nye og eksisterende projekter. En stor del af mit arbejde går

4

MÆLKERITIDENDE 2010

også ud på at optimere vores tilstedeværelse på markedet og sikre, at vi har de rigtige løsninger til de rigtige kunder.

Tæt på kunderne Mit job adskiller sig ikke væsentligt fra et tilsvarende job i Danmark, idet jeg arbejder for, at vores kunder bliver tilbudt de rigtige varer og løsninger.

Den store forskel er dog, at jeg bor i regionen. Dermed er jeg tættere på kunderne, så rejsetider og reaktionstider kan forkortes. Når man bor i markedet, er det meget lettere at forstå kundens behov, og man kan nemmere diskutere aktuelle sager og problemer. Jeg er også tættere på vores andre samarbejdspartnere og har et normalt arbejdsforhold til agenten, der ellers let kan komme til at se deres samarbejdspartner som en leverandør, der kommer som ”gæst” en gang i mellem.

Erfa-gruppe Den vanskelige del er selvfølgelig at opretholde en god kontakt til kollegaerne i Danmark. Diskussioner over en kop kaffe eller frokost eksisterer ikke.

Derfor må jeg bruge lidt ekstra tid på at ringe til kollegaer i stedet for kun at kommunikere via e-mail. Når der er kollegaer på besøg her i landet, forsøger jeg også altid at få lidt tid sammen med dem til small talk.

Som et lille plaster på såret har vi etableret en ”erfa” gruppe med deltagere fra andre danske firmaer, der opererer i samme branche, men uden at vi er konkurrenter. Vi mødes i erfagruppen en gang i mellem til kollegial snak, som naturligvis ikke kan erstatte gode kollegaer, men er med til at skabe en slags dansk uforbeholden firmasnak.

Regionens mejeriprodukter Mejeribranchen på den arabiske halvø er en smule konservativ, og der

NR. 12

kommer ikke mange nye produkter på markedet. Der er stor tradition for at konsumere mejeriprodukterne sammen med måltiderne, og der fremstilles og sælges rigtigt gode yoghurtprodukter - såsom skæreyoghurt (Zabadi) og drikkeyoghurt (Laban). Desuden er usyrnede produkter (mælk, fløde) og desserter populære.

En del af mælkeproduktionen her i regionen er baseret på rekombineret mælk, og disse mejerier producerer primært langtidsholdbare produkter.

En voksende andel er imidlertid baseret på frisk mælk, og friskmælksmejerierne producerer hovedsageligt produkter med kortere holdbarhed.

Den friske mælk produceres på farme med op til 25.000 køer.

Overvejelser før udstationering Når man flytter til et andet land, er der naturligvis mange overvejelser.

For min families vedkommende var den største bekymring, om børnene ville falde til. Ville de hurtigt få lært at tale engelsk, så de kunne begå sig i skolen? Børnene klarede engelskudfordringen, og efter 4- 5 måneder var de så godt med, at de kunne begå sig i skolen og også begynde at lege og være sammen med andre engelsksprogede børn.

Før vi tog af sted, planlagde vi en del og forberedte os på bedste måde.

Det er en fin ide med god planlægning, men den rigtige udfordring starter på stedet! Her er det vigtigt at have tålmodighed og acceptere, at alt ikke er som i Danmark. Nogle gange kan metoderne i udlandet faktisk være langt bedre, end det vi er vant til. Andre gange kan fx bureaukratiet virke en smule gammeldags, hvor en simpel ting som at forny sit kørekort kan blive en underholdende affære, der kan tage flere timer.

Ørkentur, typisk måde at tilbringe en fredag sammen med familie og venner

set for at tilhøre en mindre vigtig klasse - bliver behandlet dårligere.

Det kan være simple ting, som at de bliver overset i køen, men også alvorligere ting, da ikke alle klasser har samme mulighed for behandling på sygehusene.

Samfundet er baseret på en billig arbejdskraft typisk fra områder øst for Mellemøsten, og de mange forskellige folkeslag er med til at forøge forskelligheden, og man møder dagligt mennesker med helt andre værdier end både de arabiske og danske.

De kulturelle og dagligdags regler for god opførsel i Danmark sammenlignet med det sociale liv i Mellemøsten er ganske forskellige. Det, som vi danskere anser for at være normalt, kan hernede i nogle situationer virke unormalt. Et eksempel er spisevanerne, hvor danskere oplever store forskelle, lige fra det vi kalder ”pæn opførsel” til meget ”simpel”, hvor

man spiser med fingrene og højlydt bruger smaskelyde, når maden rigtig skal nydes.

Der har ikke været tale om et egentligt kulturchok men mere en interessant oplevelse at se, hvordan andre mennesker lever, og hvilke værdier de har. Det har givet os en større forståelse for forskelligheden af kulturer og mennesker. ■

Typiske mejeriprodukter i Mellemøsten.

Børnenes skole arrangerer hvert år en International Dag, hvor hvert land præsenterer deres land, normalt er der over 50 udstillende lande.

Det arabiske samfund En anden ting, der har virket stærkt på os, er, at samfundet er langt mere klasseopdelt, og der er uskrevne regler for de forskellige klasser. Man forarges ofte over, at de - der bliver an-

NR. 12

MÆLKERITIDENDE 2010

5

Asaa Andelsmejeri fejrer udvidelse

Af Anna Marie Thøgersen

Omfattende renovation Mange mindre mejerier har det for tiden svært med økonomien, og nogle få er endda desværre lukket. I det nordøstligste Jylland ud mod Kattegat har de imidlertid renoveret og udbygget andelsmejeriet i Asaa. Hvad sker der?

- Det var særdeles tiltrængt, at vi fik istandsat det gamle mejeri i 2006, så det nu opfylder alle myndighedskrav. Ude og inde er murværket renoveret, og mejeriet har fået nyt tag, vinduer og gulve, fortæller mejeribestyrer Peer Steen Jensen. Også procesanlægget med tanke, åbne ostekar og reoler mv. skinner i rustfrit stål.

Et af Danmarks få tilbageværende, mindre og selvstændige andelsmejerier, Asaa i Nordjylland har netop fejret en veloverstået istandsættelse og udvidelse. Det 120 år gamle andelsmejeri er blevet gennemrenoveret og har bygget ekstra 500 m2 til lagring af Asaa Danbo og Samsø, der fremstilles af mælk fra mejeriets 13 lokale leverandører. - Mange af vores oste sælger vi til lokalområdets detailbutikker og fra egen butik direkte til forbrugere og turister i det nordjyske, fortæller Peer Steen Jensen. Han er født og opvokset på Asaa Andelsmejeri og har været mejeriets bestyrer siden 1999.

Helt nyt er produktionsapparatet dog ikke, for mejeribestyreren har ”opsnuset” brugt - men særdeles velholdt udstyr hos sine kolleger. Maskinerne er sat i stand, pudset op og implementeret i mejeriet, så fremstillingen af ostene nu foregår i et naturligt flow. - Det er en rigtig god - og knap så dyr løsning som ved nykøb, oplyser mejeribestyreren.

Nyt lager til Asaa ostene Helt nyt er imidlertid det 500 m2 store modningslager, som er bygget på den opkøbte nabogrund og i forlængelse af Asaa Andelsmejeri. Placeringen bidrager til det naturlige flow i

produktionen, hvor mælken indleveres i den ene ende, og de færdige oste bliver afhentet i den anden ende af mejeriet.

- Med det nye lager får vi flere muligheder for at levere vores oste i forskellige lagringsgrader efter kundeønsker, fortæller Peer Steen Jensen, som ikke vil udelukke, at det også kan komme på tale at fremstille andre ostetyper end de nuværende Danbo og Samsø.

Danbo og Samsø Stort set alle danske mejerier fremstiller Danbo - og også på Asaa, men her har de desuden altid haft en min-

Ved åbent hus arrangementet på Asaa var byens borgere, mejeriets leverandører og mange kolleger fra branchen mødt frem for at ønske virksomheden til lykke med renovering og udvidelse.

6

MÆLKERITIDENDE 2010

NR. 12

Mejeribestyrer Peer Steen Jensen foran Asaa Samsø oste på det nye lager. Med renovering og nye lagerfaciliteter er arbejdsmiljøet forbedret drastisk, idet fem ud af syv manuelle håndteringer i produktionen er automatiseret.

Formanden for Asaa Andelsmejeri, Svend Skak (t.v.) og mejeribestyrer Peer Steen Jensen (t.h.) tog imod gæsterne, og de ses her sammen med Niels J. Nyborg fra Mejeriforeningen.

dre produktion af den schweizisk inspirerede Samsø ost. En begejstret forbruger skriver i en anmeldelse på nettet følgende om Samsø osten fra Asaa: ”Jeg har ikke fundet en dansk Samsø hos andre producenter, som bare nærmer sig denne ost med hensyn til smag og konsistens. Til almindelig spisebrug foretrækker jeg en ost, der er lagret i ca. 10 uger. Dette ønske kan altid opfyldes på Aså Mejeri.”

Håndværk bag Asaa ostene

Asaa Andelsmejeri • Asaa Andelsmejeri blev grundlagt i 1890. De første godt 60 år blev der produceret smør på mejeriet, mens osteproduktionen blev påbegyndt i 1950-erne. I dag fremstilles der årligt 800 tons oste af typerne Danbo og Samsø, der primært afsættes på hjemmemarkedet og særligt i det nordlige Jylland. Derudover producerer mejeriet own-label oste for en fast kundekreds.

• Asaa har 13 andelshavere, der årligt leverer 8 mio. kg mælk, og mejeriet beskæftiger syv ansatte.

• Peer Steen Jensen har været mejeribestyrer på Asaa Andelsmejeri siden 1999. Før da var Peers far, Knud Jensen bestyrer i perioden 1964-99.

• Asaa gennemgik i 2006 en omfattende renovering af den oprindelige mejeribygning samt produktionsudstyret. I løbet af 2009/10 er virksomheden udvidet med et nybygget lager på 500 m2.

• Andelsmejeriet har egen ostebutik, der har åbent tre dage om ugen.

Herfra sælges knap 10% af Asaa’s egne oste.

NR. 12

Forbrugerens opfattelse af Asaa er helt i overensstemmelse med de faktiske forhold på mejeriet. Peer Steen Jensen forklarer, at osteproduktionen er et håndværk, fordi kvaliteten og beskaffenheden af den daglige mælkeleverance er helt afgørende for den specifikke produktion og efterfølgende lagring af Asaa ostene.

Ostene bliver udskåret i hånden og pakket i bomuldsklæde, inden de lægges i forme og sendes på modningslager, hvor de ligger på reoler ved 18 °C i tre uger. Dernæst færdiglagres oste­ne i et varierende antal uger alt efter type og lige indtil, de opnår den smag, som Asaa ostene skal have!

Peer Steen Jensen står selv for smagning og kvalitetstjek, for det kræ­ ver god erfaring og fornemmelse at afgøre, hvornår ostene er klar til salg. ■

MÆLKERITIDENDE 2010

7

Generalforsamling i Foreningen Danmarks Privatmejerier

Privatmejeriernes forventninger til Mejeriforeningen Foreningen Danmarks Privatmejerier har i dag 23 aktive medlemmer, og mange af disse samt et antal passive medlemmer havde den 19/5 taget turen til Koldkærgård Konferencecenter ved Århus, hvor foreningen i år holdt sin generalforsamling.

Foreningens formand Jens Beierholm indledte sin beretning med en medlemsstatus, hvoraf det fremgik, at Grambogård og Border Dairy begge har forladt foreningen i 2009 som følge af ophør, og at medlemstallene hermed tæller 23 aktive, 17 passive og 7 firmamedlemmer. Beretningen kom efterfølgende godt omkring både tidsaktuelle samt fast tilbagevendende temaer, og ikke mindst de sidste par års store udsving i både markedssituation og mælkepriser var genstand for omtale. En omtale som blev rundet af med fokus på fremtiden: ”Vi skal vænne os til, at vi lever i

en uforudselig verden, hvor priserne vil svinge afhængigt af udbud og efterspørgsel. Der vil komme nye kriser, hvor vi skal handle hurtigt for at tilpasse os, og de der forstår at tilpasse sig, vil også overleve. De høje priser fra 2007 og 2008 kommer ikke igen, men forhåbentlig får vi en stabil og positiv prisudvikling i 2010.”

Service og slagkraft Mejeriforeningens nye struktur og organisation blev præsenteret for foreningens medlemmer i forbindelse med generalforsamlingen i 2009, og gav på det tidspunkt anledning til en

debat om servicering og forskningsmidler. I år er den nye organisation strukturelt på plads, og Jens Beierholm betonede den øgede slagkraft, som den nye organisation skal give rent politisk. En styrkelse som de små mejerier selvfølgelig sætter pris på. ”Det er vigtigt, at nogen taler mejeriernes sag med kraft og tyngde i det politiske system, og dermed skaber nogle fornuftige rammebetingelser for virksomhederne”. Jens Beierholm var samtidig meget tydelig omkring foreningens forventning til deres medlemskab af Mejeriforeningen: ”Som små mejerier har vi sat stor pris på den service, vi har kunnet få fra Mejeriforeningen i vores daglige arbejde - hjælp i konkrete sager, sparring, information osv. Det er vigtigt for os, at vi kan få samme service fremover. Vi skal huske på, at det vi er medlem af, er Mejeriforeningen og vi betaler stort set samme kontingent som før, så det må være rimeligt, at vi kan få det samme for pengene, uanset at Mejeriforeningen nu køber sine ydelser hos L&F”.

Mejeriudvalget De fleste af medlemmerne af Privatmejeriernes bestyrelse. Fra venstre mod højre ses: Svend Ålborg (sekretær), Jens Beierholm Poulsen (formand), Poul Johs. Pedersen, Per Poulsen, Niels Malling, N.H. Lindhardt og Ole Jørn Frederiksen. Preben Fauerholt Jensen var ikke med på mødet.

8

MÆLKERITIDENDE 2010

Privatmejerierne har to pladser ud af de 14 i Mejeriudvalget, og Jens Beierholm fremhævede, at udvalgets arbejde fungerer godt. Han gav derefter

NR. 12

Foreningen Danmarks Privatmejerier, der afholdt generalforsamling den 23. maj, har 23 aktive foruden en række passive medlemmer.

en kort opsummering af de emner, udvalget har beskæftiget sig med, og som strækker sig fra EU politik/lovgivning, fedtskat og deltagelse i kulturnat til råvarekvalitet m.m.

Forskning og uddannelse Vigtigheden af branchens støtte til uddannelse og forskning udgjorde en væsentlig del af Jens Beierholms beretning, og han rettede opmærksomheden på, hvor mange elementer der i dag er i forskningen: ”Natur- og miljøhensyn, nye højteknologiske muligheder inden for bioteknologi og nanoteknologi samt ændrede forbrugerkrav og forbrugsmønstre, som vil være med til at udstikke rammerne for den fremtidige mejeriforskning både nationalt og internationalt.”

Det blev også fremhævet, at Mejeribrugets ForskningsFond (MFF) for nyligt kunne udlodde 12,8 mio. kr. til et antal udvalgte projekter. For mindre end et år siden var der stor risiko for, at MFF ville miste sit økonomiske grundlag og dermed muligheden for fremadrettet at kunne støtte forskningsprojekter, men branchens frivillige opbakning/indbetaling af 4,3

Mejeriår

Indvejet mælk DK

mio. kr. samt prioritering af andre disponible midler i MFF har medført, at fonden stadig aktivt kan støtte mejeriforskningen i Danmark.

valg, som er i gang med at planlægge en festligholdelse af dagen, og den 12. maj samt den 2. juni 2012 er indtil videre reserveret til formålet.

Mejeri­rationaliserings­ fonden

Valg

Mejerirationaliseringsfonden gør det muligt at stille kapital til rådighed på gunstige vilkår. Pengene i fonden skal helst ”arbejde” hele tiden og ikke ligge i venteposition, men den store turbulens de seneste 1-1½ år har betydet, at mange projekter er sat på vågeblus. Jens Beierholm opfordrede derfor de medlemmer, som har fået lånetilsagn, om at afklare, hvorvidt de ønsker at bruge midlerne og hvis ikke, så give en tilbagemelding til fonden, sådan at andre virksomheder kan få glæde af mulighederne.

100-året nærmer sig Sidst men ikke mindst summerede beretningen op på årets udstillinger, resultater og arrangementer, men særligt blev det fremhævet, at Foreningen Danmarks Privatmejerier bliver 100 år den 22. maj 2012.

Der er allerede nu nedsat et festud-

Indvejet privatmejerier

% indvejet på privatmejerier

Efter godkendelse af beretning og regnskab var der valg til bestyrelsen.

Poul Johs. Pedersen, Per Poulsen, Ole Jørn Frederiksen og Niels Malling var på valg, og alle blev genvalg. Som suppleanter blev Finn Kristensen og Steen Poulsen valgt. Revisorer og revisorsuppleanter blev genvalgt.

Bestyrelsen består herudover af Jens Beierholm Poulsen, N.H. Lindhardt og Preben Fauerholt Jensen.

Efter selve generalforsamlingen bød Jens Beierholm velkommen til to gæster. Først holdt afdelingsleder Jørgen Hald Christensen, Landbrug & Fødevarer, Skejby et indlæg om Mejeriforeningen, Mejeriudvalget, personalet i Landbrug & Fødevarer samt om Skejby og den højaktuelle fedtafgift. Dernæst var Vice President - Dairy Ole Madsen, Uhrenholt A/S indbudt til at fortælle om Uhrenholt koncernen. ■ AC

Osteproduktion DK i alt

Osteprod. privatmejerier

% osteprod. privatmejerier

2008/09

4.690 mio. kg

179 mio. kg

3,8 %

321 mio. kg

32 mio. kg

10 %

2007/08

4.540 mio. kg

279 mio. kg

6,2 %

320 mio. kg

46 mio. kg

14 %

2006/07

4.494 mio. kg

149 mio. kg

3,5 %

359 mio. kg

36 mio. kg

10 %

Tabel 1: Privatmejeriernes procentvise mælkegrundlag og mejeriproduktion i årene 2006 til 2009.

NR. 12

MÆLKERITIDENDE 2010

9

Mælkesyrning ifølge Lactococcus Mælkesyrebakteriernes sansning af syrningsprocessen er et forskningsprojekt støttet af Mejeribrugets ForskningsFond.

Af Docent Mogens Kilstrup og Morten Ejby, DTU System­biologi, Danmarks Tek­ni­ ske Universitet

Kort resume Vi har ønsket at undersøge om mælkesyrebakterierne oplever stressende omstændigheder under syrningen af mælk. For at undersøge dette har vi i laboratoriet lavet mælkesyrninger, hvor mælken blev tilsat mælkesyrebakterier under meget kontrollerede omstændigheder. Vi udtog prøver af bakteriemælken gennem hele syrningsprocessen fra podningen, til efter mælken var stivnet. Herefter oprensede vi bakterierne ved hjælp af en ny metode, vi sideløbende opfandt. Med moderne DNA-teknologiske metoder kunne vi herefter skanne bakterierne for, hvor effektivt de havde udtrykt deres gener under hele forløbet. Da cellernes stofskifte er bestemt af genudtrykkene, gav skanningen en god ide om, hvordan cellernes stofskifte varierede. Vi kunne se, at mælkesyrebakterierne ændrede deres stofskifte gennem hele syrningsprocessen, og at bakterierne forsøgte at tilpasse sig ændringerne i deres omgivelser. På visse tidspunkter kunne vi se, at de manglede specielle aminosyrer, og på andre tidspunkter kunne vi se, at de havde underskud af DNA byggestene. Vi forventer, at en kortlægning af disse stressomstændig-

10

MÆLKERITIDENDE 2010

heder kan anvendes til at optimere syrningsprocessen, så bakterierne bruger deres energi på at syrne i stedet for at tilpasse sig de skiftende omstændigheder.

Under 10.000 år Mælkesyrebakterier har haft under ti tusinde år til at lære at vokse i mælk.

Bakterier har levet på jorden i over tre og en halv milliard år og har udviklet sig til millioner af arter - med hver sin niche, hvor de har kunnet optage føde og vokse. Mælkesyrebakterierne har ikke så lang en historie bag sig, men man ved, at de forskellige arter har eksisteret som selvstændige bakteriegrupper i mange millioner år. Hvis mælkesyrebakterierne skulle have udviklet sig til deres nuværende stade ved at gro i mælk, skulle der have været store mængder mælk frit tilgængeligt i naturen.

Det kan ikke have været tilfældet, da mælk altid overføres effektivt fra pattedyrmoderen til dens baby, så der kun spildes meget lidt. Man tror derimod, at mælkesyrebakterierne ved et tilfælde kunne udnytte mælken, fordi de havde tilpasset sig til at vokse på søde frugter eller andet plantemateriale med store mængder sukker.

Hvis det er korrekt, har bakterierne haft under ti tusinde år til at vænne sig til at vokse i mælk, fra da mennesket begyndte at anvende mælk som næringskilde. Siden mælkesyrebakterierne har vokset i mælk, har de tabt evnen til at danne en lang række aminosyrer og vitaminer ud fra sukker og simple kvælstof- og svovlkilder.

Samtidig har de optaget DNA fra andre bakterier (på små DNA elementer som kaldes plasmider), hvorpå der sad gener, som gjorde dem i stand til at nedbryde mælkeproteiner og anvende aminosyrerne.

Den naturlige evolution er en meget langsom proces, og der går ofte millioner af år, før bakterier er tilpassede en ny niche. Det er derfor uforståeligt, hvis bakterierne efter ti tusind år skulle være fuldstændigt tilpassede til mælkefermenteringen.

Den eneste begrundelse vi kan finde for, at det er gået så hurtigt, er, at mennesket siden stenalderen har været aktive i forædlingsprocessen ved at udvælge hurtigsyrnende stammer med god smag. Alligevel mener vi, at det ville være meget sandsynligt, hvis væksten og syrningen ikke var tunet optimalt. Det er denne mulighed, vi prøver at undersøge i dette projekt, da en dårlig timing i frigørelsen af næringskilderne må medføre stofskiftestress for bakterierne.

Kompliceret proces Mælkesyrning er en kompliceret proces. Mælk er beregnet til at være flydende, indtil det når babyens mave, hvorefter kaseinen skal danne klumper ved hjælp af mavens syre og løbeenzymet trypsin, så babyen får en mæthedsfølelse og får gang i tarmens peristaltik. Mælken er således skræddersyet til at blive spist af en pattedyrs baby. Når bakterierne skal udnytte næringen i mælk, er der ingen hjælp at hente fra mælken, og de skal selv sørge for at nedbryde kasein til

NR. 12

aminosyrer på det rette tidspunkt, når mælkens frie aminosyrer er brugt op, og før de har produceret så meget mælkesyre, at kaseinen klumper og fanger dem i ostemassen eller mælkegelen. Bakterierne skal samtidig nå at beskytte sig mod den akkumulerede mælkesyre de selv producerer, og de uundgåelige syre- og iltningsskader, før det er for sent.

I figur 1 har vi vist, hvordan to af vore kulturer opførte sig under syrningen. Den vandrette akse viser, hvor mange minutter der var gået efter tilsætningen af mælkesyrebakterierne. Den venstre lodrette akse, som passer til de sorte kurver, angiver, hvor mange bakterier der var i en milliliter af mælkemedium. Den højre akse, som passer til de grå kurver, viser mælkens pH. Den venstre akse er logaritmisk, så de sorte kurvers rette linjer viser, at cellerne voksede eksponentielt, og at antallet af bakterier fordobledes omtrent hver time. Efter seks timer (360 min) stoppede væksten, og bakteriekoncentrationen blev herefter ved med at holde sig på to tusind milliarder bakterier (2 x 109) per milliliter mælkemedium. Bakterierne stoppede deres vækst, fordi mælken var blevet så sur (pH = 5), at en del af bakteriernes proteiner ikke ÆLKESYRNING FIGURER mere kunne fungere. Alligevel blev cellerne ved med at danne syre. Det

gur 1)

I projektet er det undersøgt, om mælkesyrebakterierne oplever stressende omstændigheder under syrningen af mælk.

Det forventes, at en kortlægning af disse stressomstændigheder kan anvendes til at optimere syrningsprocessen.

(Modelfoto Colourbox)

kan man se på den grå kurve, hvor pH kom helt ned på 4.3 efter 10 timer. Vi tog tolv prøver fra hver af de to kulturer. Tidspunkterne, hvor prøverne blev taget, er markeret på tidsaksen med tolv pile.

Små ændringer Små ændringer i bakteriernes syrningsvej under syrningsprocessen.

I figur 2 har vi tegnet stofskiftevejen fra glucose til mælkesyre og

1,0E+10

7 6,5 6

1,0E+09

5

pH

CFU/ml

5,5

4,5

1,0E+08

4 T1 T2 T3 T4 T5 T6 T7

T8

T9

T10

T11

600

800

1000

1,0E+07 0

200

400

Min.

3,5

T12

3 1200

min

Figur 1: Syrningskurve og vækstkurve for to mælkesyrninger med Lactococcus lactis. De sorte kurver angiver koncentrationen af bakterier til de forskellige tidspunkter efter podning af mælken. De grå kurver angiver bakteriemælkens pH. Pilene angiver hvornår der blev taget prøver.

vist, hvordan udtrykket af alle generne i denne syrningsvej ændrede sig i de 1100 minutter, syrningsforsøget varede. Den vandrette akse i hvert diagram er ligesom i figur 1, og den lodrette akse angiver, hvor meget mRNA der var dannet fra de angivne gener. mRNA mængden er et mål for udtrykket af genet og fortæller, hvor meget protein der vil kunne dannes. Selv om vi ved, at det ikke altid er rigtigt, antager vi altså, at højden af mRNA kurverne fortæller, hvor hurtigt den reaktion, som genet repræsenterer, kunne forgå inden i bakterierne (Når bakterien udtrykker generne sker det i rækkefølgen: Gen ➞ mRNA ➞ protein ➞ reaktion).

Hvis man betragter mRNA kurverne for generne i figur 2, ser det ikke ud som om energimetabolismen ændrede sig i samme retning under syrningen, men umiddelbart ser det ud til, at der skete en lille nedgang i syrningsvejen efter væksten var stoppet.

Større ændringer Større ændringer i aminosyrestofskiftet og dannelsen af DNA og RNA byggestene. Når vi på samme måde undersøgte andre af bakteriernes stofskifteveje, så vi større ændringer

10

NR. 12

MÆLKERITIDENDE 2010

1 0

200

400

0

200

400

600

800

1000

gntZ

1200

0,1

10

10

10,0

pgiA

gpd

1

1,0

0

200

400

600

800

1000

1200

600

800

1000

1200

1 0

200

400

600

800

1000

1200

11

(Figur 1) end for syrningsvejen. I figur 3 har vi vist de veje, der bruges til at danne RNA byggestenene CTP og UTP. Vi så her, at der inden for de første seks timer skete en kraftig opgang i mRNA mængde efterfulgt af en kraftig nedgang for de tre gener (carA, pyrB og

pyrC), der er vist nederst til højre på

figur 3. Da vi kender den måde, cellerne regulerer disse gener, tolker vi kurvernes forløb som et kraftigt signal om, at der manglede UTP i de første tre timer, og at cellen derefter ud trykte generne så højt, at der blev

overskud af UTP. På samme måde så vi kraftige tegn på, at cellerne i de første fire timer nedbrød så meget af aminosyren se rin, at der blev ophobet et nedbryd ningsprodukt O-acetylserin. Denne derefter to forbindelse opregulerede gener i en stofskiftevej, som kunne omdanne O-acetylserin til aminosyren methionin. Vi har allerede iden tificeret en række af sådanne signal måde, vi ved, forbindelser ud fra den gener, men de regulerer andre cellens der mangler stadig et stort detektivarbejde, før vi har fået afluret laktokokkerne deres hemmeligheder. I

det nye MFF projekt (Modningsfor løb i ostekorn) om størrelsen og DNA (Se artiklen mængden i laktokokker i Mælkeritidende nr. (Figur 7 2010 side 2)10) vil vi udvide analysen med at se på

bakteriernes genudtryk under mod ningen, når de sidder fanget i oste massen efter koaguleringen af kasei net.

Hvad kan det bruges til?

Hvis vi i fremtiden kunne kortlægge

alle de stress omstændigheder, der

får bakterierne til at ændre deres

stofskifte under syrningen, kunne vi måske finde måder til at hjælpe bak terierne til at bruge mindre energi på

stressbehandling. Dette ville kunne

medføre en hurtigere og mere forud ■ sigelig syrningsreaktion.

12 MÆLKERITIDENDE 2010 3) (Figur

10

1 0

400

600

800

pgiA 0

10

gpd

200

400

600

800

1000

0

1200

200

400

600

800

10,0

tkt 0

200

400

600

800

1000

0

1200

600

800

1000

200

400

600

800

pgiA

G6P

0,1 10,0

0

200

400

600

800

1000

1200

200

400

600

800

1000

1200

200

400

600

800

1000

G3P

200

400

600

800

1000

1200

tpiA

0

200

400

600

800

1000

1200

1000

1200

llmg2431

Gl

10

1 0

200

400

600

800

1000

800

1000

gntK

1200

0,1

6PGl

gnd

Ru5P

10,0

1,0 0

200

400

600

1200

rpiB rbsK

R5P ?

Rib

0

200

400

600

0

200

400

600

0,1

800

1000

1200

800

1000

1200

rbsK

10

1

R1P

PRPP

deoB

0,1

prsA

10,0

10,0

1

deoB

prsA/B

S7P

DHAP

tpiA

BPG

pgk

1,0

800

0,1

0,1

10,0

gnd

10

?

gapB/A

1,0 0

GLa6P

rpe

0,1

10,0

1200

gntK

E4P

FBP

fbaA

1200

600

1000

rpiB

10,0

1,0

400

800

NADPH

gntZ

X5P

0,1

0

200

600

1

1200

pfk

1,0 0

0

400

llmg2431

0,1

βG6P

tkt

F6P

0,1

10,0

200

gpd (llmg2499)

pgiA

1,0

1000

rpe

0,1

glk

1200

0

10

1,0

1,0

0,1

400

1

1200

0,1

10,0

200

1000

0,1

10,0

0

1200

1,0

0,1

1,0

1000

gntZ

10,0

1

glucose

200

0,1

10

1,0

1,0 0

200

400

600

800

1000

1200

0

200

400

600

0

200

400

600

800

1000

1200

0,1

0,1

prsB

10,0

0,1

pgm

1,0 0

200

400

600

800

1000

1200

0

200

400

600

800

1000

1200

0

200

400

600

800

1000

1200

10,0

enoA

pyk

1,0

0,1

pyruvate

200

400

600

800

1000

1200

cmk

1,0 0

200

400

600

800

1000

udk

200

400

600

800

1000

1200

CR

0,1 10,0

0

0,1

10,0

cdd

1,0 200

400

600

800

1000

1,0 1200

0

0,1

C 200

400

600

1000

1,0

UMP UR

Figur 3: Udtryk af gener i dannelsen af RNA byggestenene UTP og CTP gennem mælkesyrningen.

Hvert diagram viser udtrykket af det angivne gen gennem syrningen, fra podningen af mælken til 1100 minutter efter.

Diagrammerne er placeret ved siden af den reaktion de repræsenterer.

0

0,1

200

400

600

pdp 800

1000

400

0

200

400

0

200

400

pyrE

0

200

400

1,0

0,1

pyrDa 600

800

1000

1200

pyrD pyrDb

pyrDa

DHO

pyrC

CAA

pyrB

CP

pyrH 600

800

1000

1200

pyrF 600

800

1000

1200

10,0

1200

Orotate 200

400

0,1

0,1

10,0

0

200

10,0

pdp

1,0

U

1,0

0

0,1

1,0

10,0

pdp

upp

1200

OMP

pyrF

udk

cdd

cod upp 800

10,0

pyrH

CMP

udk

1,0 0

UDP

cmk

1200

0,1 10,0

pyk

CDP

0,1

10,0

1200

UTP

pyk

1 0

pyrG

CTP

pyk

10

1000

Figur 2: Udtryk af gener i syrningsvejen gennem mælkesyrningen. Hvert diagram viser udtrykket af det angivne gen gennem syrningen, fra podningen af mælken til 1100 minutter efter. Diagrammerne er placeret ved siden af den reaktion i syrningsvejen, de repræsenterer.

PEP

0,1

10,0

800

0,1

2PG

0,1

1,0

1,0

3PG

10,0

pyrE 600

800

1000

1200

pyrDb

10,0

1,0 600

800

1000

1200

0,1

pyrC

10,0

1,0 0

200

400

600

800

1000

1200

0,1

pyrB

10,0

1,0 0

200

400

600

800

1000

1200

0,1

carA

10,0

carAB

CO2

1,0 0

200

400

600

800

1000

1200

0,1

NR. 12

På billedet ses fire af præmie­ modtagerne - fra venstre: Frank Chri­ stiansen og Klaus Ehnstedt (Konsum/ økologisk appelsinyoghurt, Naturmælk) samt Kurt Madsen og John Jacobsen (Smør/Lurpak saltet, Arla Holstebro).

2. Kredsudstilling

Flot fremmøde

Danske mejerifolk har netop afholdt branchens 2. konkurrence her i 2010 om at fremstille de bedste mejeriprodukter inden for smør, konsum og ost. De faguddannede dommere gav højeste karakterer til følgende produkter og mejerier. Årets bedste smørprodukt er en Lurpak 250 gram saltet til UK fremstillet på Arla Foods Holstebro Smørmejeri. Naturmælk vandt ærespræmie for en yoghurt 3,5% med appelsin, og Arla Foods Klovborg vandt i kategorien ost for Klovborg 45+ Danbo.

Foreningen af mejeriledere og funktionærers 2. Kredsudstilling blev afholdt den 9. juni på Arla Foods mejeri i Esbjerg. Omkring 300 mejerifolk, og heraf rigtig mange af de

ansatte på mejeriet, gæstede produktudstillingen, og stort set alle tog imod tilbuddet om rundvisning på virksomheden. Arla Esbjerg er Danmarks eneste UHT-mejeri med fremstilling af de kendte mærker Matilde og Karoline - samt i øvrigt adskillige mange andre langtidsholdbare mejeriprodukter som babyfood og laktosefrie mælketyper m.v. Det fortalte mejeriets direktør, Jan Vraa Mikkelsen forud for præmiering af årets vindere og den efterfølgende middag, hvor 200 mejerifolk deltog.

Mere fra Kredsudstillingen i næste nr. af bladet, flere fotos kan ses på Mælkeritidendes hjemmeside. ■

Projektkoordinator Henrik Aalling var en af rundviserne på Esbjerg mejeri.

Omkring 300 mejerifagfolk deltog i årets 2. Kredsudstilling.

Årets bedste smør, yoghurt og ost

Stillingsannoncer i Mælkeritidende og på Jobzonen.dk Annoncer dine ledige stillinger i Mælkeritidende og få en annonce på Jobzonen.dk - til favorabel pris!

Fagblad for ledere Mælkeritidende er som fagblad for ledere, specialister og medarbejdere i mejeriindustrien og i beslægtede virksomheder, den oplagte portal til profilering af branchens stillingsannoncer.

Mælkeritidende udkommer hyppigt - nemlig hver 14. dag, og stillingsannoncerne lægges desuden på maelkeritidende.dk.

NR. 12

Profilering For at annoncørerne i større udstrækning kan få gavn af Mælkeritidende som samarbejdspartner, tilbydes nu i tillæg til den trykte annonce i Mælkeritidende en annonce på www.jobzonen.dk til blot 3.200 kr.

Prisen indbefatter 28 dages profilering på Jobzonen. dk, elektronisk link til virksomhedens egen hjemmeside/mail, logo, mails til potentielle ansøgere og adgang til CV’er i Jobzonens database.

Kontakt os på telefon 66 12 40 25, hvis du vil i Mælkeritidende og på Jobzonen.dk - på favorable vilkår!

MÆLKERITIDENDE 2010

13

Kort fortalt Dansk økologimesse i Berlin I samarbejde med Økologisk Landsforening indbyder den danske ambassade i Berlin økologiproducenter til at deltage i en B2B-messe med de vigtigste aktører fra de tyske, schweiziske og østrigske afsætningskanaler for økologiske produkter. Flere oplysninger findes på Udenrigsministeriets hjemmeside: http://eksportraadet.tyskland.um.dk/da/ Forside.htm Messen finder sted den 8. november 2010 på ambassaden i Berlin. (Foto udlånt Thise).

Fyringer på Arla Holstebro Flødeost Arlas Flødeostmejeri i Holstebro har måttet opsige 21 medarbejdere. Afskedigelserne skyldes mislykkede forhandlinger om produktion af flødeost til store supermarkedskæder i Tyskland. - De priser som tyskerne tilbød, var under produktionsprisen. Det ville være ren tilsætning, hvis vi sagde ja til det tilbud, siger mejerichef Lene Bjørn Jacobsen til TV Midt-Vest.

Den tabte ordre udgør omkring 15% af den samlede produktion. De første medarbejdere fratræder i juli.

Natmælk til de søvnløse Nachtmilch Kristalle er navnet på et nyt mælkeprodukt, der netop er lanceret på det tyske marked. Mælken kommer fra køer, der bliver malket sidst på natten, hvor mælkens indhold af hormonet melatonin er fem gange højere end i dagtimerne.

Melatonin har vist sig at have gavnlig virkning mod søvnløshed. Flere andre europæiske mejerier har lanceret lignende natmælketyper, bl.a. finske Valio. I Tyskland er det virksomheden Milchkristalle GmbH, der sælger produktet, som bliver produceret på to unavngivne tyske mejerier.

14

MÆLKERITIDENDE 2010

Fedt er ikke farligt Walter Willett, professor på Harvard School of Public Health og verdens mest citerede ernæringsforsker, afviser den danske debat om mættet fedt. Der er ikke skyggen af bevis for, at det er skadeligt!

Det skete, da han gav en gæsteforelæsning på Københavns Universitet, hvortil han er inviteret af Arne Astrup, der leder Institut for Human Ernæring. Sammen har de to stået i spidsen for et symposium om fedt, hvor også andre af verdens førende forskere diskuterede emnet. Symposiet fandt sted sidst i maj.

Walter Willett påpeger, at der er meget lille forskel på risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, hvis mættet fedt bliver erstattet med kulhydrat. Det er en kontroversiel holdning, idet sundhedsmyndighederne i Danmark og de fleste andre vestlige lande opfordrer befolkningen til at skære ned på fedtet, særligt det mættede fedt fra kød- og mejeriprodukter, netop fordi det ifølge myndighederne giver øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Den danske Fødevarestyrelse anbefaler, at vi i stedet spiser mere kulhydrat, helst i form af fuldkornsbrød, og det har fået befolkningen til at indtage over en tredjedel af energien fra raffinerede produkter som hvidt brød, hvide pasta og sukker.

Walter Willett understregede, at mættet fedt øger indholdet af fedtstoffet kolesterol i blodet. Kolesterol er i mange år blevet kædet sammen med øget risiko for at dø af hjertekar-sygdomme. Men mættet fedt hæver både niveauet af det dårlige kolesterol, LDL, og det gode kolesterol, HDL. (Foto Colourbox).

Fonterra overtager Saudi mejeri Den newzealandske mejerigigant Fonterra er nu eneejer af det saudiarabiske jointventure mejeri, Saudi New Zealand Milk Products, idet Fonterra har købt de resterende 51% aktier af partneren Saudi Dairy & Foodstuff. Fonterra, der ifølge Dairy Industries International har betalt 24 mio. euro for aktierne, betragter købet som et vigtigt skridt mod yderligere konsolidering på mejerimarkedet i Mellemøsten.

Guld sporer melamin Amerikanske forskere er på vej med en ny analysemetode, der kan afsløre indhold af det farlige stof melamin i mælkeprodukter. I metoden anvendes guld-nanopartikler, som skifter farve, hvis der er melamin i produktet.

Melamin i mælkepulverprodukter var sidste år årsag til flere dødsfald blandt kinesiske småbørn.

NR. 12

Italiensk guld til Knuthenlund Knuthenlunds Fårebrie har vundet en italiensk guldmedalje ved en international konkurrence for gedeog fåreoste i Rom. Der deltog 56 internationale mejerier med 61 forskellige fåreoste i 5th International Awards for the best ewe’s and goat’s milk cheeses Premio Roma®.

Knuthenlund Herregårdsmejeri fremstiller udover den vindende Fårebrie flere andre bløde og faste oste samt yoghurt og drikkemælk. På det lollandske gods er de nu i gang med at afdække de urter, som findes vildt på Knuthenlunds jorde. Målet er at arbejde videre med urterne og skabe smagsoplevelser med udgangspunkt i Knuthenlunds egne terroir-forhold. (Foto udlånt: Knuthenlund Herregårdsmejeri).

Mælk fra får og geder IDF afholder den 16.-18. maj 2011 en konference om mælk fra får, geder og anden ikke-ko mælk. Konferencen finder sted i Athen, og den henvender sig til alle inden for mælketypernes kæde fra landmanden, mejeriet, produktudviklere, forskere og forbrugeren/markedet.

Det overordnede formål med symposiet er at opsamle relevant ny viden og de forskningsresultater, der er fremkommet på området siden 2007. Konferencen byder derfor på status vedrørende den primære produktion af mælk fra geder og får mv. samt en opdatering på områderne; produktionsteknologi, kemi, mikrobiologi og mælketypernes næringsindhold samt markedet for de færdige produkter.

(Foto udlånt: Knuthenlund Herregårdsmejeri).

NR. 12

Rekordordre til DSS fra norske Tine DSS Silkeborg har indgået kontrakt med den norske mejerikoncern TINE om levering af to valleproteinprojekter inkl. adskillige membranfiltreringsanlæg og relateret udstyr til en samlet værdi af ca. 55 mio. kroner. Anlæggene skal installeres på TINEs helt nye mejeri på Jären ved Stavanger og på en ny proteinfabrik i forbindelse med selskabets anlæg i Verdal ved Trondheim.

Ordren er den største i DSS’ historie og løfter den samlede ordreindgang over de seneste 12 måneder op på ca.

165 mio. kroner, hvilket også er rekord for et enkelt regnskabsår. Kontrakten på projekterne er vundet i skarp konkurrence med store internationale koncerner som Tetra Pak og GEA. DSS, der er global markedsleder indenfor membranfiltreringsteknologi til mejeriindustrien, har leveret og installeret mere end 500 membranfiltreringsanlæg over det meste af verden. Virksomheden har netop fejret 10 års jubilæum og beskæftiger i dag ca. 35 ansatte, men søger i øjeblikket nye medarbejdere! (Foto: DSS).

Redaktionen og sekretariatet flytter!

Mælkeritidende, Foreningen af mejeriledere og funktionærer og Dansk Mejeriingeniør Forening flytter pr.

1. august fra Landbrugsvej 65 til Munkehatten 28 i Odenses sydøstlige kvarter (tæt på motorvejen!). Her har sekretariatet og redaktionen lejet sig ind hos Erhvervsskolernes Forlag, og det vil helt sikkert give nogle gode synergieffekter. Adressen pr. 1. august er; Munkehatten 28, 5220 Odense SØ. Telefonnummer er uændret 66 12 40 25. Ligeledes er Mælkeritidendes og foreningernes mailadresser uændrede: info.maelkeritidende.dk, fmf.maelkeritidende.dk og dmf.maelkeritidende.dk.

Grundet flytning og sommerferie holder redaktionen og sekretariatet lukket i ugerne 29 og 30.

MÆLKERITIDENDE 2010

15

Kort fortalt

Mælkeritidendes udgivelsesplan for sommeren 2010 Mælkeritidende udkommer med et par dobbeltnumre i løbet af denne sommer, og udgivelsesplanen er følgende: Nr. 13/14 udgives den 2. juli, deadline den 24. juni Nr. 15/16 udgives den 13. august, deadline den 5. august Nr. 17 udgives den 27. august, deadline den 19. august

Populær sundhedsordning Nedgang for norsk myseost Forbrugerne i Norge efterspørger i mindre grad den brune myseost, og Tine-koncernen overvejer at effektivisere og samle produktionen på færre mejerier, oplyser Tine-chefen, Johan Farestveit til Nationen.no. Salget af myseosten er i de seneste ti år faldet med over 900 ton til et gennemsnitligt forbrug på 2,5 kg årligt. For 50 år siden spiste nordmændene i gennemsnit 3,7 kg myseost. (Foto: TINE).

Færre arbejdsulykker hos Arla For to år siden havde Arla Foods markant flere ulykker på ostemejerierne i Danmark i forhold til Sverige. Men nu har den danske del af koncernen lært af den svenske måde at håndtere sikkerheden på, og det har næsten halveret antallet af arbejdsulykker fra 81 til 45 blandt de danske medarbejdere.

Niels Lange Jørgensen, der er produktionsdirektør i Arla Foods, udtaler til Jyllands-Posten, at det i arbejdet med at nedbringe antallet af arbejdsulykker er utroligt vigtigt, at topledelsen har sikkerheden højst på dagsordenen. Det sender et stærkt signal både til mellemledere og medarbejdere.

Den 1. januar 2009 fik Foreningen af mejeriledere og funktionærer en PensionDanmark Sundhedsordning gennem overenskomsten med Mejeribrugets Arbejdsgiverforening. Siden da har mejerilederne fået 2.946 behandlinger for problemer og gener i led, muskler og sener.

I alt har 23% af medlemmerne, der er omfattet af ordningen, brugt tilbuddet om PensionDanmarks Sundhedsordning. Behandlingerne fordeler sig således på de fire behandlingstyper: 25% på kiropraktik, 35% på massage, 38% på fysioterapi og 2% på zoneterapi. (Foto: PensionDanmark).

Dansk aromaregel ophævet Den danske regel om godkendelse af aromaer til mælkeprodukter er blevet ophævet fra den 23. maj 2010. Den hidtidige nationale særregel på aroma-området var fra 1992.

Ophævelsen sker, fordi den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA siden 1992 er kommet så langt i deres sikkerhedsevaluering af aromastoffer i fødevarer, at Danmark ikke længere anser særreglen for at være nødvendig. ■

Lassi bliver ny cafétrend Den indiske yoghurtdrik, Lassi spås af trendforskere til at blive den næste store cafétrend. I Indien, hvor drikken stammer fra, bliver Lassi drukket til måltiderne morgen, middag og aften, og den har været en del af landets madkultur gennem flere hundrede år. I Indien er det ofte husmoren selv, der fremstiller familiens Lassi af yoghurt, der bliver rørt op med vand og tilsat isterninger samt sukker eller salt.

Nu har trendy caféer i blandt andet New York fået øje på Lassi’en, og her serverer de drikken i mange forskellige varianter tilsat forskellige krydderurter eller frugter som fx mango, der giver et godt modspil til yoghurtens syrlige smag. (Foto Colourbox).

16

MÆLKERITIDENDE 2010

NR. 12

Personalia 50 år

Torben

Forvalter Sofus M. Dupont, Arla Foods Troldhede Mejeri fylder den 26. juni 50 år.

Skovgaard Mortensen

60 år Direktør Poul Agger, Naturli’ Foods fyldte den 17. juni 60 år. Poul Agger, der er uddannet mejeriingeniør, har valgt at fratræde sin stilling med udgangen af juni, da han har solgt virksomheden for på ny at hellige sig iværksætteri.

70 år

25 års jubilæum

Mejeriingeniør Finn Sørensen, Nakskov fylder den 27. juni 70 år.

Produktionsleder Torben Skovgaard Mortensen kan torsdag den 1. juli 2010 fejre sit 25 års jubilæum på Slagelse Mejeri. Torben startede sin mejerikarriere i oste- og smørkategorien på mejerierne i Brørup, Rødkærsbro og Ødsted.

Efter endt mejeriteknikeruddannelse ønskede Torben indsigt i andre mejeriproduktionsgrene. Dette sammenholdt med familiære forhold omkring Slagelse gjorde, at det var Slagelse Mejeri, som i 1985 modtog ansøgningen fra en dygtig mejerist, som man ikke var i tvivl om ville få en fremtid på Slagelse Mejericenter. Torben har siden udvist store evner som maskintekniker og har således skabt sig stor respekt om sin dygtighed og bestrider i dag en central ledende stilling på Slagelse Mejeri.

75 år Fhv. konsulent Per Hjortshøj, Mariager fylder den 1. juli 75 år.

25 års jubilæum Director Jan Hermansen, Arla Foods Viby har 25 års jubilæum den 1. juli.

25 års jubilæum Site Manager Rudi Petersen, Arla Foods Hobro Distribution har 25 års jubilæum den 1. juli.

VIFU får ny direktør Fra 1. august tiltræder en erfaringsrig og visionær kvinde i stillingen som direktør for Danmarks Videncenter for fødevareudvikling Det bliver den 46-årige Dorte Storper, der overtager direktørstolen, når den nuværende direktør Kerner Viinberg går på pension. Dorte Storper kommer fra en stilling som udviklingskonsulent ved Holstebro Kommune og har tidligere arbejdet med ledelse og erhvervsudvikling inden for oplevelsesøkonomi og fødevarer.

Det regionale beskæftigelsesråd Produktionsdirektør Søren Jensen, Arla Foods er blevet genudpeget som medlem i det regionale beskæftigelsesråd i Region Midtjylland for Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere.

NR. 12

Dødsfald Søndag den 6. juni mistede dansk mejeribrug en af sine trofaste støtter, fhv. salgschef Kaj Korsgaard Henriksen, 73 år.

Kaj Henriksen var uddannet mejerist og havde bl.a. suppleret sin uddannelse med et års ophold i USA, hvor han studerede amerikansk mejeribrug. Senere virkede han i to år som produktchef på en danskejet flødeostefabrik i Frankrig.

Kaj Henriksens udadvendte væremåde og store interesse for sine medmennesker førte naturligt til, at han hurtigt søgte over i salgsarbejdet, og fra midten af 60’erne beskæftigede han sig med salg af rengøringsmidler til mejeribruget. Han var med til at stifte Novadan Kemi A/S, hvor han i mange år agerede som salgschef.

Kaj var desuden en fast del af ”kittelfolket” og var den, der klarede ostesalget på kredsudstillingerne til glæde for rigtig mange mejerifolk. Han var kendt som en samvittighedsfuld og aktiv person med stor indsigt i branchen. Kaj var altid i godt humør og klar med en kvik bemærkning, når man fik ham i røret.

Vores tanker og medfølelse går til familien. ■ Redaktionen

MÆLKERITIDENDE 2010

17

Mælkeritidende I/S Formand Mejeriingeniør Flemming Aamann Snekketoften 2‚ 2830 Virum tlf. 45 85 12 37, e-mail: faamann@mail.dk

Leverandøroversigt ❚ Automation ❚ ❚ ❚

❚ Køleanlæg ❚ ❚ ❚

Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Key Account Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: dkmhp@chr-hansen.com

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com Vestjyllands Mejeristforening Mejerichef Henning Jacobsen tlf. 97 19 19 04, e-mail: henning.jacobsen@arlafoods.com Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk

Au2mate A/S Frichsvej 11 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk Dansk Styringsteknik Odense: Tlf: 6317 4545 Fax: 6317 4546 Århus: Tlf: 8736 1350 Fax: 8627 1350 info@dsautomation.dk www.dsautomation.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

❚ Emballage ❚ ❚ ❚

Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@it.dk De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com

FTF Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.

FTF-A Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.

Akademikernes Centralorganisation ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.

Akademikernes Arbejdsløshedskasse

ICS-Industrial Cooling Systems A/S Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 74 59 09 77 Fax 74 59 09 76 lc@incool.dk www.incool.dk

❚ Maskiner og udstyr ❚ ❚ ❚

Højer Ørbæk A/S Langemose vænget 3–5 5853 Ørbæk Tlf. 65 33 15 66 Fax 65 33 16 68 hoejer@hoejer.com Multivac A/S Nørrebygade 34, Grejs 7100 Vejle Tlf. 75 85 34 22 mudk@multivac.dk www.multivac.dk

Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 - Fax 43 73 26 00 office@constantia-corona.com SCA PACKAGING Grenaa Åstrupvej 30 DK-8500 Grenaa Tel. + 45 86 32 23 00 Fax + 45 86 32 57 06 www.sca.se Tetra Pak Market Area Nordics Byggnad 306 2-vån Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06

Omy Olssons Machinery Stationsvej 10 5464 Brenderup Tlf.: 64 44 13 12 Fax: 64 44 13 92 info@omy.dk www.omy.dk PTI A/S Vennelystvej 2 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 sf@pti-as.dk www.pti-as.dk Salicath ApS Dunsbjergvej 20 DK-5900 Rudkøbing Tlf. 70 27 41 44 Fax 70 27 41 45 salicath@salicath.dk

AAKs hovedkontor Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14.

Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.

18

MÆLKERITIDENDE 2010

NR. 12

Møder og udstillinger SPX Flow Technology APV A/S BDS Technology A/S Gerstenberg Schröder A/S www.spxft.com www.apv.com www.gs-as.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

❚ Membranfiltrering ❚ ❚ ❚

DSS SILKEBORG AS Bergsøesvej 17 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss.eu www.dss.eu GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 - Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 - Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

❚ Projektering og anlæg ❚ ❚ ❚

❚ Pumper ❚ ❚ ❚

❚ Danmark ❚ ❚ ❚ 22. juni 2010 Fyns Mejeristforening Generalforsamling Birkum Ost

Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

❚ Smørteknologi ❚ ❚ ❚

SPX Flow Technology APV A/S BDS Technology A/S Gerstenberg Schröder A/S www.spxft.com www.apv.com www.gs-as.com

❚ Totalleverandør ❚ ❚ ❚

9. september 2010 MIA Branchekonference Fremtidens arbejdsmiljø­organisering Hotel Legoland 14. september 2010 Danmarks Mejeritekniske Selskab Arrangement Koldkærgård 28. september 2010 Mejeriingeniørstuderende Rejseaften KU-LIFE 2. oktober 2010 Foreningen af mejeri­ledere og funktionærer 121. Delegeretmøde Hotel Colourline, Skagen 2.-4. november 2010 Landsmejeriudstilling FoodPharmaTech MCH Herning

❚ Udland ❚ ❚ ❚

S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22

17.-19. juni 2010 Den 42. Nordiske Mejerikongres Tavestehus, Finland 12.-15. september 2010 InterMopro, Düsseldorf, Tyskland 8.-11. november 2010 IDF topmøde, Auckland, New Zealand

Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

NR. 12

12.-18. maj 2011 Interpack Düsseldorf, Tyskland

MÆLKERITIDENDE 2010

19

Mælkeritidende, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S

Fynbo - Nordens bedste ost Gundestrups Fynbo blev kåret som ”Nordens bedste Ost” på den Nordiske Ostefestival, der blev afholdt den 29. maj i Svendborg. Ejer af Gundestrup Mejeri & Bryghus, Jørgen Hoff er overrasket, ydmyg og stolt over hæderen.

Fynbo fra Gundestrup Det er første gang nogensinde, at en Fynbo ost er indsendt til den nordiske konkurrence om ”Nordens bedste Ost”. - Telefonen har kimet og ordrerne er strømmet ind. Siden vi vandt konkurrencen, har vi fået godt 20 nye kunder, der tæller både danske og udenlandske specialforretninger, oplyser Jørgen Hoff.

Jørgen Hoff købte for et par år siden Gundestrup mejeri på Sydfyn og begyndte at fremstille flere af de gamle danske ostetyper, herunder Svenbo og Maribo og for kort tid siden den vindende Fynbo. Jørgen Hoff håber, at den store interesse i forbindelse med den nordiske kåring vil give beskæftigelse til flere ansatte på hans privatejede Gundestrup Mejeri & Bryghus.

•

•

•

•

og på tredjepladsen Vild havtorn også fra Løgismose.

Hvidskimmel: Fårebrie fra Knuthenlund Herregårdsmejeri, Dansk gedebrie fra Knuthenlund og Slåen Camenbert fra Enghavegaard (Grand Fromage).

Blåskimmel: Kastrup blå fra Mammen afd. Drøsbro Mejeri (Ostebørsen), Kraftskarl fra Tingvollost i Norge, efterfulgt af Lindbjerg Blue (Grand Fromage).

Gedeost: Røde Vildmose fra Knuthenlund, Kirks Gedefriskost fra Søvind og Fast gedeost fra Knuthenlund.

Rygeost: Fynsk Rygeost fra Løgismose, Rygeost med kommen fra Gundestrup og Rygeost med brændenælde også fra Gundestrup.

Øvrige vindere

Dommerpanel

En række oste fra andre mindre nordiske mejerier placerede sig på hhv. første, anden og tredjepladserne inden for følgende kategorier: • Bløde og faste gule oste: Gundestrups Fynbo (Nordens Ost), derefter fulgte Skallingen fra Enghavegaard og Lagret Dansk Svenbo fra Gundestrup.

• Friskost: Kirks flødeost Naturel fra Søvind, Vild sigøjner fra Løgismose

Kulinarisk Sydfyn står bag arrangementet ”Nordisk Ostefestival”, der afholdes hvert forår i Svendborg.

Dommerpanelet havde i år følgende medlemmer: Bo Jakobsen (Restaurationen), Søren Westh (Noma), Lillian Hansen (næstformand i Ostehandlerforeningen), Anders Granhøj (Torvet), Villy Skovbjerg (Mejeriforeningen) og Jane Kjølbye (gastronomisk redaktør på Smag og behag). ■