MT16-2008

Mælkeri tidende Tidsskrift for

mejeriindustrien

Procesoptimering med online måling

Online måling giver operatøren her-og-nu informationer og mulighed for hurtig reaktion og optimering af proces og kvalitet Online måling af vandprocent og vægt under produktionen af hård ost Online måling af TS i forbindelse med opkoncentration til f.eks. feta, yoghurt, kvark, flødeost og lign.

Online måling på mælkepulver i beholder, rør eller lignende.

Der måles vand%, fedt% og protein%

TECH INSTRUMENTERING Arresøvej 10, DK-8240 Risskov Telefon +45 8739 2600 Fax +45 8739 2601 E-mail info@tech.dk WWW.TECH.DK

16 8. august 2008 121. årgang

D-Tixo02 CBC

Nobody knows more about spray drying than Niro.

Including when not to use it.

That’s why we’ve developed the TIXOTHERM™ process.

While spray drying is ideal for many applications, whey permeate isn’t necessarily one of them. That’s why we’ve developed TIXOTHERM™—an efficient new patented way to turn whey permeate into highquality powder.

TIXOTHERM™ offers numerous advantages, starting with flexibility. It provides trouble-free drying of whey permeate from different sources—even those with a high galactose content like Mozzarella.

You get outstanding results in the form of powder with the non-caking, free-flowing characteristics food producers want.

Energy consumption for the traditional “wet” drying process Energy consumption for the TIXOTHERM™ process For a detailed explanation of the energy savings please see www.niro.com/tixotherm

And besides giving you a more marketable product, TIXOTHERM™ gives you a more efficient way to make it.

Energy consumption is typically more than 30% lower than with spray drying, and it takes up less than half the space.

Call today to see a pilot plant in action.

Process Engineering

GEA Niro Gladsaxevej 305, PO Box 45, DK-2860, Soeborg, Denmark Tel +45 39 54 54 54 Fax +45 39 54 58 00 E-mail: food.dairy@niro.dk Website: www.niro.com

362

NR. 16

MÆLKERITIDENDE 2008

Mælkeri tidende Tidsskrift for

mejeriindustrien

Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 5260 Odense S. Postgiro: 400 5325 Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør K. Mark Christensen.

Redaktør cand. mag. Anna Marie Thøgersen.

Redaktionssekretær markedsøkonom Bettina M. Nielsen.

Sekretær Birgit Jakobsen.

Tlf. tid dagligt kl. 8.00-16.00 (fredag dog 8.00-15.00) Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt eller i form af færdige film og må være redaktionen i hænde senest torsdag kl. 12.00, en uge før udgivelse.

Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juni og december‚ svarende til 24 nr./år i et oplag på 1.700 eksemplarer.

Abonnement: Danmark: 1.125- kr./år inkl. moms.

Europa: 1.398,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.584‚- kr. inkl. forsendelse.

Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere.

Mejeriingeniører og mejeriteknikere i indog udland.

Medlemmer af mejeriernes bestyrelser.

Ansatte ved mejeribrugets organisationer.

Medarbejdere ved forsknings- og forsøgsvirksomheder, levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd.

Mange levnedsmiddelvirksomheder.

Mejerimaskinindustri og servicevirksomheder m.v.

(Stud. tech. al/mejerilinien og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis).

Layout og sats: Grafisk Data Center a-s, Odense Tryk: Helmer Jensen ApS, ISSN 0024-9645 Medlem af:

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

MÆLKERITIDENDE 2008

Flere BGB-oste?

Danmark bliver fra tid til anden anklaget for at være bundskraber på originale fødevarer. Det har bl.a. rejst spørgsmålet, om mejerierne skulle BGB-beskytte flere af de danske oste for at gøre forbrugerne opmærksomme på ostenes geografiske originalitet.

EU har siden 1992 administreret ordningen vedrørende beskyttelse af geografiske betegnelser (BGB: Beskyttet Geografisk Betegnelse) og oprindelsesbetegnelser (BOB: Beskyttet Oprindelses Betegnelse). I EU-landene er der i dag beskyttet mere end 700 produkter under ordningen, heraf kun tre i Danmark.

BGB-betegnelsen angiver, at fødevaren har oprindelse i et afgrænset geografisk område; at produktets bestemte egenskaber, omdømme eller andre kendetegn kan tilskrives den geografiske oprindelse, samt at produktion, forarbejdning eller tilvirkning er sket i området. Eksempler herpå er de tre allerede BGB-godkendte danske fødevarer; Esrom, Danablu og Lammefjordsguleroden.

Til sammenligning har Frankrig knap 50 BGB-oste og Italien godt 30. Godkendelse og mærkning med BGB er langt mere udbredt i Sydeuropa end i Nord, hvor vi ikke har de samme traditioner for at anvende geografisk oprindelse som et kvalitetsmærke. Et kig i detailhandlens kølediske for specialoste afslører imidlertid, at rigtig mange af disse oste bliver importeret fra lande som Frankrig og Italien. Modsat dette forhold er forbrugernes øgede fokus på bæredygtig fødevareproduktion. Denne trend har fx hos en amerikansk forbrugerorganisation givet sig konkret udtryk i, at disse forbrugere bevidst vælger fødevarer, der er produceret inden for en radius af max 100 km fra salgsstedet!

Der er mange argumenter for og imod behovet for BGB-mærkning. Dette nummer af bladet indeholder en forskningsartikel om udviklingen af de danske råmælksoste - som måske kunne blive geografisk beskyttede produkter? Bladet indeholder også en artikel med et konkret forslag til at få BGB-godkendt kitmodnede danske oste.

Anna Marie Thøgersen

Indhold: Ostekitmodningens historie ............................................................ 364 Nordens Ost 2008 ......................................................................... 367 TECH A/S ..................................................................................... 368 Dansk råmælksost - kvalitet og fødevaresikkerhed .............................. 370 Kort fortalt .................................................................................. 373 Personalia . .................................................................................. 376 Foreningsnyt ............................................................................... 377

Møde- og udstillingskalender .......................................... bagsiden NR. 16

361

Ostekitmodningens historie

Kitmodning. De danske ostes fornemste særpræg er den specielle kitmodning. (Foto fra: Dairy Products from Denmark, Mejeriforeningen).

Af fhv. forstander J. M. Buch Kristensen, Dalum

BGB contra varemærker Børsen bragte for nogen tid siden en artikel med overskriften ”Danmark er bundskraber på originale fødevarer”.

Danmark er jo et gammelt traditionsrigt landbrugsland med en høj eksportprocent. Derfor undrede avisen sig over, at der kun er tre danske produkter (Danablu, Esrom og Lammefjordsgulerødder), der har opnået EU´s beskyttede godkendelse BGB*.

Indtil nu har dansk mejeribrug fulgt en anden strategi end at søge om EU´s beskyttede oprindelsesbetegnelse, idet man har satset på varemærker. Spørgsmålet er, om dansk mejeribrug i fremtiden skal gå på 2 ben, som kineserne siger. Mejeriforeningens formand Bent Juul Sørensen har udtalt: ”Vil forbrugerne have flere BGB-oste, vil vi lytte til det”. Spørgsmålet er, om ikke man

364

NR. 16

allerede nu skal være opmærksom på, at der er planlagt en revision af EU´s BOB/BGB regler i foråret 2009 og kraftig overveje, om ikke et par oste mere kan komme med under ordningen, fx Danbo, Maribo eller Havarti.

Det er oplagt at tænke på de danske kitmodnede oste som nye kandidater til en BGB godkendelse. Igennem de sidste 50 år har de danske ostes fornemste særpræg været den helt specielle kitmodning, som en række af vore gule, faste oste får. En kitbehandling som Dansk Ostehandlerforening i Håndbog for ostehandlere” har betegnet som ”den danske metode”, hvor ostene fugtbehandles, således at de får en kitmodning udefra og indefter.

Ostekitmodningens udvikling Det kan i den forbindelse være interessant at se på kitmodningens historie i Danmark.

I gammel tid har man bare saltet og visket/børstet ostene for at fjerne skimmel. Herved har man fremelsket et kitlag, idet kit dannes af sig selv, når osten saltes i lage og derefter lagres fugtig nok. Det fremkomne kitlag har bidraget til ostenes modning. Da man an-

vendte den samme saltlage gang på gang, blev der efterhånden ophobet en bakterie- og gærflora heri: En bestemt ”husflora”, således at alle oste blev podet med de i saltlagen forekommende mikroorganismer. Herved fik man en naturlig ostekitdannelse, som også har været kendt i europæisk osteproduktion i flere hundrede år.

En af de tidligste skriftlige beretninger om kitmodningen af vore gule, faste oste, stammer fra 1791, hvor birkedommer Otto Lemvigh vandt ”Det Kongelige danske Landhusholdningsselskabs” første sølvmedalje for en afhandling om Thyboostens tilblivelse.

Heri skriver han, at ostene de første 8-10 dage vendes hver dag, hvor ostene bestrøs og gnides med fint salt. Derved får de et fint lag kit.

I en af Danmarks ældste mejerilærebøger ”Mælkeriet” af A. F. Pourian fra 1876 beskrives kitmodningen mere udførligt. Efter ostene er blevet tørsaltet i 8-10 dage, vendes de hver dag i den første måneds tid. Når ostene er 24-30 dage gamle, lægges de en time i lunken vand, hvorefter de vaskes og tørres, inden de lægges ind på hylderne igen. Fjorten dage efter bliver ostene

MÆLKERITIDENDE 2008

igen vasket og tørret, inden de indgnides i linolie (hørfrøolie) - og så skal man kun vende ostene, indtil de bliver sendt af sted skriver A. F. Pourian. (1) I 1911 udgav G. Ellebrecht sin meget benyttede lærebog ”Ost og Osteproduktion”, hvor han bl.a. skriver: ”Efter at ostene har været i saltlage for at blive saltet, gnides ostene de første 8-14 dage med valle. Fremkommer der for meget kit på osten, gnider man osten med tør kalk. Før ostene går på færdiglageret, får de en afskrabning og en maling”. Fremstilling af denne maling er en hemmelighed, skriver G. Ellebrecht, men han røber selv hemmeligheden, idet han skriver, at malingen fremstilles af rød anilin og saltsyre. En anden metode, skriver G. Ellebrecht, er, at ostene under lagringen gnides med en farve, tilvirket af orlean, udrørt i vand og potaske (kaliumkarbonat).

Til slut indgnides ostene med gammel sur råmælk. (2)

Behandling med mineralsk olie Efter andelsmejeriernes fremkomst og den større osteproduktion i Danmark, blev den tidligere beskrevne naturlige fremelskning af et spontant kitlag på ostene forkastet, da man mente, den var for tilfældig. I stedet blev det almindeligt at indgnide ostene efter saltlagen med mineralsk olie. Der var forskellige kvaliteter af mineralske osteolier på markedet. Der var gule osteolier, der lugtede og smagte af petroleum, der var hvide osteolier, der kun lugtede svagt af petroleum, og så var der kemisk rene osteolier uden lugt og smag. De sidste var dog ret dyre. I begyndelsen anvendtes mest de billige gule osteolier, men senere blev de hvide osteolier de almindeligste i brug. Disse mineralske olier var stabile overfor iltning og angreb af mikrobiologisk art, ligesom de gav ostene en tæt og smidig skorpe.

Der rejste sig derfor et ramaskrig af uanet styrke i dansk mejeribrug, da mineralske olier fra og med den 16. januar 1955 blev forbudt at anvende til overfladebehandling af ost. De mineralske olier var under mistanke for at være kræftfremkaldende.

MÆLKERITIDENDE 2008

Mælkeritidende fra 1955 og 1956 indeholder mange artikler over de ”ulykkelige” tilstande, dansk osteproduktion nu var bragt i. Statens Forsøgsmejeri i Hillerød blev sat på opgaven at finde en erstatning for mineralsk olie.

Det bedste bud var foreløbig at anvende linolie, som man havde anvendt i 1700-1800 tallet. Problemet med linolie var dog, at den som en vegetabilsk olie havde stor tilbøjelighed til oxidation og altså blive tællet og harsk. (3) Nu var gode råd dyre. Der blev holdt mange møder med osteproducenterne over hele landet om problemet og skrevet mange breve for at få ophævet loven, men lige meget hjalp det.

ammoniakfrigørelse. For at det hele ikke skulle se alt for let ud, hældte J.K. Billund lidt gul frugtfarve i blandingen, og oste-kitdanneren ”Omnia” var født. (4)

”Den danske metode”

Omnia oste-kitdanner. En helt ny måde til kitbehandling af oste.

Daværende konsulent J.K. Billund har personligt fortalt mig, at han engang var til et mejerimøde i 1955, hvor fortvivlelsen var på sit højeste over, at man ikke længere havde noget ordentlig at behandle osteskorperne med. Ostene skimlede forfærdeligt, og man frygtede, at det ville gå alvorligt ud over osteeksporten, som man lige havde fået godt i gang efter 2. verdenskrig.

I bilen hjem fra mejerimødet kom J.K. Billund til at tænke på noget, han havde lært på Mejeriskolen, nemlig at skimmelsvampe ikke kunne lide et basisk miljø. Aha, tænkte J.K. Billund, vi må skabe et basisk miljø på ostenes overflade, altså få pH til hurtigt at stige på ostenes overflade. Det gør vi ved at tilføre ostenes overflade nogle bakterier og noget næring. Det skal være nogle bakterier, der danner baser, fx ammoniak og nedbryder mælkesyre. Det skal også være noget næring som bevirker, at disse bakterier vokser meget hurtigt, inden skimmelsvampene får fodfæste. Osten skal i løbet af 2-3 dage være dækket af et naturligt og sundt lag ostekit, konkluderede J.K. Billund.

Som tænkt så gjort. J. K. Billund gik hjem i sit køkken og blandede noget pulveriseret kasein og en kultur af Brevibacterium linens. Brevibacterium linens er proteinspaltende og forskyder derved pH i basisk retning på grund af

Det blev så stor en succes, at næsten alle ostemejerier brugte Omnia ostekitdanner. Samtidig fik vi en helt særegen ”dansk” smag i vore gule, faste oste. Det er nemlig sådan, at foruden ammoniak dannes der en række nedbrydningsprodukter af ostekaseinets aminosyrer i kitlaget. Disse stoffer diffunderer efterhånden ind i ostene og bidrager til de kitmodnede ostes særlige krydrede duft og smag. Desuden får de kitmodnede oste en særlig smidig konsistens, da ammoniumforbindelser ionbytter med calcium. Ligeledes får vi en delvis modning udefra og indefter.

Ostekitmodningen i går Gennem de sidste 50 år har man forsøgt at styre kitmodningen på ostene, men i begyndelsen havde mejerierne tit problemer med skimmeldannelse på ostenes overflade, for det var ikke altid, at kittet dækkede ostenes overflade i løbet af 2-3 dage, som J. K. Billund håbede i 1955.

Mejeriingeniørerne A. K. Nielsen og Tylvad Andersen fra DOFO, udviklede i 1960-erne en kultur til overfladebehandling af ost. Ligesom mejeriingeniør Kurt Hein i 1975 udviklede Brevilin kitdanner.

For at styre en sund kitudvikling på ostene anvendte man ligeledes

NR. 16

365

genbrugskit, altså ”viskning” af ostene ”fra gammel til ung”. En metode man også betegnede som ”Mjølner” efter Thors hammer, der altid vendte tilbage. Det samme skulle de gode kitmodningsbakterier og -gærsvampe gøre.

En overgang var metoden med at viske ”fra gammel til ung” dog i miskredit på grund af frygt for Listeria-problemer.

Fremtidens ostekitmodning Det er ikke mere end 15-20 år siden, at laboratorierne udviklede kulturer, der muliggjorde brugen af renkultur uden genbrugskit. I begyndelsen var disse renkulturer dog ikke særligt gode.

Dr. Wilhelm Bockelmann, Federal Research Centre for Nutrition and Food i Kiel har udført et stort forskningsarbejde for at finde de rigtige mikroorganismer til ostekittet. Mejeriingeniør Per Dedenroth Pedersen, Clerici-Sacco Group i Italien har været repræsentant for firmaer, som har været involveret i Dr. Bockelmanns arbejder, som således har været meget vidtgående og omfattet både teoretiske og praktiske forsøg. Dr. Bockelmanns arbejder viser, at en god saltlage er altafgørende for den rigtige ostekitmodning. I saltlagen skal der være gær­svampe og endda de rigtige gær­stammer. Blandt andet skal der være de rigtige stammer af Debaromyces hansenii - altså stammer af Debaromyces hansenii, der er i stand til at udvikle sig i saltlagen og senere på ostenes skorper. De gærarter og gærstammer, der skal være i saltlagen, skal også være i

stand til at forbruge laktat på ostenes overflade og derved hæve pH, så de rigtige kitmodningsbakterier kan vokse.

I en god saltlage skal der foruden de rigtige gærarter og gærstammer altid være en naturlig flora af Staphyloccus equorum, som har vist sig at hæmme skimmelsvampe og Listeria monocytogenes, foruden at denne bakterie giver den rigtige start på ostekittet.

Efter de nyeste forsøg er det altså en dødssynd at pasteurisere saltlagen til kitmodnede oste, da man så vil savne den husflora, der er så nødvendig for at få en god kitdannelse på ostene.

Forsøgsresultater fra forsøgsstationen i Kiel fortæller også, at for at få en tør og ikke så fedtet kitdannelse på ostene kan det være nødvendigt at pode viskemidlet med gærsvampen Geotrichum candidum, som foruden at give en tør skorpe også hæmmer skimmelsvampene i at vokse. Herefter er det vigtigt, at der sker en vækst af Corynebacterium casei og Microbacterium gubbeenense for at få den rigtige kitmodning. Såfremt man ønsker en kraftig rød-orange farve i kitlaget skal Brevibacterium linens også være til stede.

Visse Brevibacterium linens stammer er kraftig proteinspaltende og har derfor stadig betydning i ostekittet for hævning af pH og dermed modvirke skimmeldannelse. Ammoniakdannelsen og de andre nedbrydningsprodukter fra ostekaseinet har foruden at modvirke skimmeldannelse også betydning for ostenes lugt- og smagsintensitet og dermed på den smagsoplevelse, forbrugerne har. (5) En unik ost. Danbo er en af Danmarks ældste og unikke oste med kitmodning.

Rasmus Nielsen på Kirkeby Andelsmejeri producerede osten første gang i 1897 efter sin helt egen opskrift. De mejerier, der herefter tog produktionen op, havde Rasmus Nielsens ost som forbillede. (Foto fra: Dairy Products from Denmark, Mejeriforeningen).

366

NR. 16

Man ved således nu, at hele overfladefloraen med den sammensætning, som det fremgår af ovennævnte, er vigtig for at få den ideelle kitmodning af de gule, faste, kitmodnede oste.

Fornemt særpræg Der er sket en stor udvikling inden for kitmodningen gennem de sidste 50 år. Tidligere var det alene husfloraen, der afgjorde, hvilken kitmodning man fik på ostene. Husfloraen er stadig helt afgørende, men i dag poder mange producenter af faste, gule oste deres saltlage og ostekit med de rigtige bakterier og gærsvampe.

Stadig er det dog vigtigt at fastholde, at kitmodningen er de danske, faste, gule ostes fornemste særpræg. En vigtig repræsentant for disse oste er Danbo, som er en af Danmarks ældste og unikke oste med kitmodning. Rasmus Nielsen på Kirkeby Andelsmejeri producerede osten første gang i 1897 efter sin helt egen opskrift. De mejerier, der herefter tog produktionen op, havde Rasmus Nielsens ost som forbillede. Denne ost sammen med et par af vore andre kitmodnede oste kan måske endda i fremtiden bære en BGBgodkendelse. *BGB = Beskyttet Geografisk Betegnelse.

Produktet skal have sin rod eller sin historiske oprindelse i et bestemt område, men produktet kan godt fremstilles eller forarbejdes på flere anlæg, blot man følger den gamle opskrift.

Kilder 1. Pouriau, A. F.: ”Mælkeriet”. København 1876.

2. Ellebrecht, G.: ”Ost og osteproduktion”. København og Kristiania. 1911 3. M ælkeritidende 1955: s. 18, 30-32, 558-561, 588, 1039-1043, 12111212. Odense 1955.

3. Mælkeritidende 1956: s. 410-413, 444448, 580-582. Odense 1956.

4. Billund, J. K.: Personlig meddelelse.

Bovrup 1974.

5. Pedersen, Dedenroth Per: Clerici-Sacco Group, Italien. Personlig meddelelse vedrørende Dr. W. Bockelmanns arbejder. 2008. n

MÆLKERITIDENDE 2008

Kulinarisk Fødevaremarked - Nordens Ost 2008 For 7. gang slog Kulinarisk Sydfyn og Svendborg Havn den sidste weekend i juni dørene op for en fest for alle sanser og med smagsoplevelser til enhver. Der var tilmeldt 110 udstillere fra både Danmark, Sverige, Norge, Holland og Tyskland. Alle med smagsprøver på produkter af råvarer i en høj håndværksmæssig kvalitet.

Nordens Oste Sideløbende med fødevaremarkedet blev ostefestivalen ”Nordens Oste” afviklet om søndagen, hvor dommerpanelet skulle smage på ikke mindre end 52 forskellige ost. Dommerpanelet bestod i år af madskribenterne Trine Hahnemann og Casper Harboe, kokkene Jakob Klitgård og Katrine Klinken, produktionschef Villy Skovbjerg og endelig den tyske dr. Gerrit Rinck fra Slowfood.

Titlen som Nordens Ost 2008 måtte i år deles af 2 oste, da dommerpanelet efter endt omsmagning var enige om, at begge oste fortjente den fornemme titel. Nordens Ost 2008 blev derfor hhv. rødkitosten Ho Holme med druekvas fra Enghavegård og den 2 år gamle blåskimmelost Haarby 70+ fra Haarby Mejeri. De øvrige oste fik hhv. guld, sølv og bronze.

Guldmedalje

Sølvmedalje

Bronzemedalje

Friskost: gedefriskost fra Søvind

Friskost: Flødeost fra Søvind

Røgeost: Røgeost fra Gundestrup

Røgeost: Jersey fra Løgismose

Røgeost: Røget ged fra Løgismose

Halvfast: Gouda fra Hedagergård

Hvidskimmel: Ko fra Søvind

Hvidskimmel: Brie fra Hedagergård

Fast: Zarost fra Vollysterost

Halvfast: Ho Blicher fra Enghavegård

Halvfaste: Danbo fra Hedagergård

Rødkit: Granbark fra Jurss

Faste: Malm fra Jurss

Faste: Svenbo fra Sinai

Hvidost/feta: Gedefeta fra Søvind

Rødkit: Dunker fra Jurss

Rødkit: Ho anno 1750 fra Enghavegård

Blåskimmelost: Blå Astrid fra Åsberg

Ged: Gedebrie fra Søvind

Ged: Rødkit ged fra Gundestrup

Hvidost/feta: Sol fra Haarby

Hvidost/feta: Pragammanden fra Asberg

Blåskimmelost: Bols Blå fra Holmana

En voksende succes Med et lunefuldt sommervejr, der både bød på regn og sol, kan arrangørerne dog se tilbage på et veloverstået arrangement, der igen slog alle rekorder. Med små 20.000 besøgende må det siges at være en succes, der bare vokser fra år til år.

Bmn

MÆLKERITIDENDE 2008

NR. 16

367

TECH A/S - er en instrumenterings- og rådgivningsvirksomhed, der forhandler og rådgiver om instrumenter til industrien.

Herunder pH-analyse, flowmåling, niveaumåling, trykmåling, NIR samt temperatur- og kalibreringsudstyr.

Firmaet repræsenter en række førende internationale virksomheder, der er specialiseret inden for netop deres område. Dette gør, at Tech A/S kan tilbyde løsninger inden for stort set alle instrumenteringsopgaver.

Af Bettina M. Nielsen

Online måling på hård ost Tech A/S leverer en bred vifte af instrumentering, dvs. alt inden for tryk, temperatur, flow, niveau, energi og damp, datalogger, systemer og analyseudstyr. Der er dog størst fokus på udstyr til optimering og automatisering af diverse processer.

Inden for mejerivirksomheder går det typisk ud på at opbygge et system, eller finde en nøglefærdig løsning, der kan udføre en online måling. For at optimere en proces er der ofte brug for en hurtig indgriben. Laves der en laboratorieanalyse, går der typisk fra ½ til 24 timer førend resultatet foreligger. Dette er ikke godt nok for en optimeret drift af et anlæg. Tech A/S tilbyder derfor online måling af diverse parametre. I mejeribranchen er det typisk vand, fedt og proteiner.

Tech A/S arbejder med nogle nye målemetoder, der ikke har været brugt i Skandinavien før, og kan som det eneste firma i Skandinavien lave online måling af vandprocent på hård ost lige efter casomatic eller pressen, fortæller Kim Andersen, adm. direktør og stifter af firmaet.

Nye kunder Den første kontakt med nye kunder kommer oftest fra kunderne selv. Dette sker på baggrund af anbefalinger fra eksisterende kunder. - Det første mø-

368

NR. 16

Online måling af vandindhold i ost på transportbånd, der måles igennem hele osten.

de holdes typisk på mejeriet, hvor vi drøfter mejeriets specifikke ønsker i forhold til det udstyr, som Tech A/S kan levere, fortæller Kim Andersen.

Tech A/S opfordrer sine kunder til at købe udstyret inkl. 2 dages opstart.

Denne løsning indeholder en gennemgang af installationen samt grundprogrammering af udstyret ud fra de fysiske forhold. Herefter gennemgås en grundkalibrering af udstyret, der laves referencemålinger i laboratoriet og til sidst den endelige kalibrering, hvorefter der afsluttes med en validering.

Tech A/S følger gerne op med sine kun-

der over de næste 2-3 måneder. - Vi har fra flere af vores kunder fået oplyst, at de har en ROI (Return Of Investment) på under 6 måneder, beretter Kim Andersen.

Samarbejdspartner Techs filosofi har fra starten været, at firmaet vil være en samarbejdspartner frem for kun at være en komponentleverandør. Efter deres opfattelse fungerer de fleste instrumenteringsvirksomheder nemlig kun som leverandører og ikke som samarbejdspartnere eller rådgivere.

MÆLKERITIDENDE 2008

Udover måling af vandprocent arbejder firmaet også med et fuldautomatisk system med pH-måling, hvor sensoren automatisk trækkes ud under drift, renses, kalibreres og overvåges. Systemet kan bruges i tanke, rør eller efter ønske. For at få de rigtige nøgletal er det vigtigt at kende energiforbruget, hertil leverer Tech A/S et bredt program af online måleudstyr til måling af forbruget af damp, luft og gasser.

Kvalificeret rådgivning Tech A/S har et mål om at have dygtige og tilfredse medarbejdere, der alle kan hjælpe firmaets kunder med den rigtige løsning. Der arbejdes ud fra målsætningen ”Tilfredse medarbejde-

Prototype på det nye system, der både kan måle vægt, højde og vandprocent med option på udbygning af andre måleparametre.

MÆLKERITIDENDE 2008

Stifter af TECH A/S og daglig leder Kim Andersen (til højre) og medstifter Christian Schrøder.

re og tilfredse kunder” i nævnte rækkefølge. Firmaet sørger løbende for, at alle medarbejdere bliver opdateret med det sidste nye fra deres leverandører gennem træning og deltagelse på diverse seminarer.

Dermed sikres kunderne den bedste hjælp i forbindelse med rådgivningen i brugen af det udstyr, der skal udmunde i en

højere effektivitet, mindre energiforbrug og bedre udnyttelse af produkterne.

TECH A/S Firmaet blev i slutningen af 2005 startet af tre ejere, der tilsammen havde knap 30 års erfaring inden for instrumentering og rådgivning. I dag er der kommet fire medarbejdere mere til.

Det primære marked er Skandinavien med fokus på hhv. mejeri- og medicinalbranchen. I 2007 lå over 75 % af omsætningen inden for disse to brancher. Kundegruppen er alt lige fra slutbrugere, rådgivere til maskinbyggere.

Tech A/S har i det sidste 1½ år arbejdet på at kunne tilbyde en mere komplet løsning inden for online måling af vandprocent, højde og vægt til hård ost. Systemet består af et vejebånd, højde- samt vandmåler, og alle data opsamles for hver enkelt ost.

Tech-systemet leveres som en færdig løsning med databehandling mm.

Kunden kan montere Tech-systement direkte på sit eksisterende bånd. Det kan fremstilles kundespecifikt og kan efter ønske udvides med en metaldetektor og røntgenmåler til detektering af metal eller fremmedlegemer. Det første system er klar til levering her fra august 2008. n

NR. 16

369

Dansk råmælksost

- kvalitet og fødevaresikkerhed Af postdoc Monica Takamiya Wik, postdoc Wafa Masoud og professor Mogens Jakobsen, Fødevaremikrobiologi, Institut for Fødevare­ videnskab, KU-Life

Resume Efterspørgslen efter råmælksoste er stigende. De betragtes som mere naturlige og især vurderes de at have et rigere og mere tiltrækkende smags- og aromabillede. Modsat kan den rå mælk være en kilde til fødevarebåren sygdom. Projektet har til formål at finde frem til mikrobiologiske samfund som kan fremelskes i mælk og ost og eliminere sygdomsfremkaldende bakterier og samtidigt sikre en ønsket kvalitet. Et vigtigt redskab for projektet er nye molekylærbiologiske metoder til kortlægning og kontrol af mikrobiologisk samspil samt forudsigelse af fødevaresikkerhed og kvalitet for råmælksost.

Det eksperimentelle arbejde udføres i samarbejde med Arla Foods.

370

NR. 16

Kortlægning og kontrol af naturlige mikrobiologiske samfund i mælk og råmælksost til forudsigelse af fødevaresikkerhed og ostekvalitet.

Det danske udbud af råmælksoste er stadig begrænset, men forbrugerønsker om unikke oste og oste med lokal oprindelse har medført, at dansk mejeriindustri ønsker at få mere eksakt viden om anvendelse af rå mælk til fremstilling af ost.

(Foto Arla Foods).

Produktion af råmælksoste i Danmark Råmælksoste fremstilles på flere især mindre mejerier, og de karakteriseres ofte som værende mere fyldige og stærkere i smagen end oste lavet af pasteuriseret mælk. I henhold til gældende EU-lovgivning kan ost fremstilles af upasteuriseret mælk, såfremt en række fødevaresikkerhedsmæssige foranstaltninger er på plads. I Danmark har man valgt en restriktiv linie, hvor der skal søges om tilladelse til at producere ost ud fra upasteuriseret mælk. Samtidig importeres betydelige mængder af råmælksost især fra Frankrig, der har mange års tradition og erfaring på området. Det danske udbud af råmælksoste er stadig begrænset. Forbrugernes

ønsker om unikke oste samt stigende fokus på lokal oprindelse og ”det naturlige” har imidlertid medført, at dansk mejeriindustri ønsker at få mere eksakt viden om anvendelse af rå mælk til fremstilling af ost.

Råmælksoste og fødevaresikkerhed Råmælksost kan i visse tilfælde udgøre en risiko. Bl.a. kan de være kontaminerede med sygdomsfremkaldende bakterier så som Listeria monocytogenes, Staphylococcus aureus og Escherichia coli O157:H7. Kilden til kontamination kan være den rå mælk fra landmanden eller stamme fra selve fremstillingsprocessen på mejeriet.

Begge kontaminationsveje anses for

MÆLKERITIDENDE 2008

lige sandsynlige, og det er således ikke et problem, som kun er gældende for råmælksost. En af de mere lovende strategier til at forhindre fremvækst af patogener i ost er, at lade den naturlige mikropopulation i rå mælk og ost hæmme eller inaktivere de uønskede bakterier. Det er bl.a. blevet beskrevet, at den spontant fremkomne mikropopulation i råmælksost kan forhindre fremkomsten af L. monocytogenes.

Imidlertid er hverken sammensætningen af eller mekanismerne bag den nødvendige hæmmende eller inaktiverende mikropopulation kendt i detaljer. Der mangler således viden, som kan danne grundlaget for udvikling af effektive metoder til styring og forudsigelse af fødevaresikkerhed for råmælksoste. For fuldstændighedens skyld skal det understreges, at brug af mælks og osts naturlige mikroorganismer med det formål at kontrollere sygdomsfremkaldende bakterier ikke kan stå alene men altid skal ses i sammenhæng med effektive systemer til styring af fødevaresikkerhed, som hviler på Hazard Analysis Critical Control Point (HACCP) og Good Manufacturing Practice (GMP) i hele kæden fra besætning til forbruger.

Upasteuriseret ostemælk

artsdiversiteten for den rå mælks naturlige bakterier endog større end forventet, og de foreløbige resultater peger på nye kulturer med lovende egenskaber.

Naturligt forekommende bakterier Naturligt forekommende bakterier i råmælksost og deres mulige betydning for sikkerhed og kvalitet: Betydningen af de naturlige mikrobiologiske samfund i råmælksoste for fødevaresikkerhed og kvalitet er ikke kortlagt. For at kontrollere risikoen for fødevarerelaterede sygdomme og for at kunne forudsige ostemodningen i råmælksoste er det nødvendigt at fokusere på følgende aspekter: i) Viden om kvantitiv og kvalitativ karakterisering af den bakterielle sammensætning af rå mælk, ii) viden om den bakterielle udvikling i ost under modning og dennes effekt på væsentlige kvalitetsparametre samt iii) en forståelse af mekanismerne bag inhibering eller inaktivering af patogener.

De fleste studier af bakterier i ost har benyttet sig af konventionelle dyrkningsmetoder, der indbefatter isolering og opformering af mikroorganismer efterfulgt af en karakterisering af de dominerende mikroorganismer vha. fæno- eller genotypning. Ulempen ved at bruge dyrkningsmetoder er, at de ikke er i stand til at give et samlet mikrobiologisk billede af den pågældende population, der kan indeholde ikke-levende bakterier, som har bidraget til modningen tidligere i forløbet samt levende, men ikke-dyrkningsbare bakterier, der kun vokser, når særlige vækstbetingelser er til stede. I projektet er to molekylærbiologiske metoder brugt for at opnå et fuldstændigt mikrobiologisk billede. Det drejer sig om henholdsvis ”Denaturating Gradient Gel Electrophoresis” (DGGE) og ”Metagenomics”, som omtales kort i det følgende.

DGGE - et genetisk fingeraftryk Alle bakteriers DNA rummer genet

I projektet undersøges, hvordan den naturlige mikropopulation i råmælksoste påvirker ostemodning og fødevaresikkerhed. (Foto Arla Foods).

De naturligt forekommende bakterier i rå mælk i kombination med eventuel brug af syrevækker rummer en stor mikrobiologisk diversitet. De drejer sig bl.a. om slægterne Lactococcus, Lactobacillus, Leuconostoc, Enterococcus, Streptococcus, Micrococcus, Staphylococcus, Arthrobacter, Corynebacterium og Brevibacterium. Disse bakterier kan have ønskværdige antimikrobielle egenskaber og tillige afgørende betydning for modning af ost i samspil med de enzymer i mælken, som er aktive under ostemodning. De pågældende bakteriers specifikke bidrag til såvel eliminering af sygdomsfremkaldende bakterier som ostemodning er imidlertid dårligt belyst, da der for de fleste er tale om spontant forekommende bakterier, som kun i begrænset omfang er undersøgt systematisk. Ifølge de hidtil opnåede resultater i indeværende projekt er

MÆLKERITIDENDE 2008

NR. 16

371

A

B

C

D

E

F

Comté

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Tomme D´Savoie

Mælk 2

Franske Råmælksoste

Mælk 1

Danske Råmælksoste

10

krobielle egenskaber. Fx vil detektion af gener, der koder for specifikke enzymer som lipaser og kaseinnedbrydende enzymer i råmælksoste, hjælpe med at få afklaret, hvilken rolle de naturligt forekommende bakterier spiller for ostemodningen. Det er en ny teknik, som nu er taget i anvendelse i projektet. Den forventes at give et godt grundlag til forudsigelse af sammenhængen mellem råmælksostens population af bakterier, fødevaresikkerhed og ostekvalitet.

Konklusion

Figur 1: Bakterieprofilen fra rå mælk og danske og franske oste bestemt ved DGGE: Hvert bånd i profilen svarer til en bestemt bakterieart. Profiler 1-2 viser bakterier isoleret fra dansk rå mælk; profiler 3-8 viser bakterier detekteret fra danske råmælksoste; profiler 9-10 viser bakterier detekteret fra de franske oste, Comté og Tomme D´Savoie.

16S rRNA, der er velegnet til identifikation af bakterier på artsniveau, og som i projektet anvendes til at bestemme ostens genetiske fingeraftryk.

Ved hjælp af DGGE er det muligt at bestemme sekvensspecifikke forskelle i 16S rRNA fra de forskellige levende og ”døde” bakterier i mælk og ost.

Man synliggør forskellene ved at opformere specifikke dele af 16S rRNA genet ved en teknik, der kaldes PCR (Polymerase Chain Reaction). De opformerede DNA stykker vandrer forskelligt på en gel, og det opnåede mønster udgør et fingeraftryk. Ved hjælp af det bakterielle fingeraftryk kan vi følge råmælksostens forskellige bakterier fra start til slut. Figur 1 viser eksempler på sådanne fingeraftryk for mælk samt danske og franske

372

NR. 16

råmælksoste. Der er tale om foreløbige resultater, som har bekræftet den store diversitet for bakterier i mælk, men overraskende tyder resultaterne på en meget lille diversitet i ost og et uventet ensartet billede for de undersøgte franske og danske oste. Det kan skyldes særlige ostningsbetingelser og brug af starterkulturer, som eliminerer mange af de bakterier, som tilføres via den upasteuriserede mælk.

Metagenomics Metagenomic indebærer isolation af den samlede mængde bakterie-DNA direkte fra ost, fragmentering af det oprensede DNA og opbygning af DNA klonbiblioteker. Bibliotekets kloner kan undersøges for specifikke funktioner så som enzymaktivitet og antimi-

Projektet tager nye molekylærbiologiske metoder i anvendelse, som giver hidtil ukendte muligheder for at opnå et detaljeret billede af den komplekse mikrobiologi i råmælksoste. Der vil samtidig opnås viden om mikrobiologiske samfund og mikrobielle interaktioner, som kan eliminere sygdomsfremkaldende bakterier i de pågældende oste. Projektet giver ny viden om mikrobielle enzymaktiviteter af betydning for modning og ostekvalitet, således at der bliver skabt mulighed for at forudsige såvel fødevaresikkerhed som ostekvalitet. n

Projekter under Mejeribrugets ForskningsFond Titel: Forudsigelse af råmælksosts kvalitet og fødevaresikkerhed.

Projektleder: Mogens Jakobsen, Institut for Fødevarevidenskab, KU-Life.

Deltagere: Arla Foods og Mejeribrugets ForskningsFond.

Projektperiode: 1. januar 2007 til 31. december 2009.

Formål: Projektet vil tilvejebringe viden om, hvordan den naturlige mikropopulation i råmælksoste påvirker ostemod­ning og fødevaresikkerhed.

Følg projektet på: www.mejeri. dk/forskning.

MÆLKERITIDENDE 2008

Kort fortalt Mejeriernes Top-20 Rabobank har udsendt sin årlige statistik over de internationale Top-20 mejerivirksomheder målt på omsætning (i mia. euro). Placeringen af verdens 20 største mejerigiganter ser således ud.

1: Nestlé, Schweiz (16,9) 2: Danone, Frankrig (10,2) 3: Lactalis, Frankrig (9,6) 4: Friesland & Campina, Holland (8,8)* 5: Dairy Farmers of America, USA (8,1) 6: Dean Foods, USA (7,6) 7: Fonterra, New Zealand (7,6) 8: Arla Foods, Danmark/Sverige (6,4) 9: Kraft Foods, USA (4,7) 10: Unilever, Holland/UK (4,4) 11: Parmalat, Italien (3,5) 12: Bongrain, Frankrig (3,4) 13: Saputo, Canada (3,3) 14: Land O’Lakes, USA (3,1) 15: Meiji Dairies, Japan (3,0) 16: Morinaga Milk Industry, Japan (2,8 ) 17: Schreiber Foods, USA (2,4) 18: Nordmilch, Tyskland (2,3) 19: Dairy Crest, UK (2,3) 20: Müller, Tyskland (2,2) *Det skal bemærkes, at nr. 4, Friesland og Campina, er i fusionsforhandlinger, og at fusionen p.t. granskes af EU-Kommissionen. (Foto LMC).

Mejerifusion granskes EU-Kommissionen har iværksat en større efterforskning af fusionen mellem de to store hollandske mejerigiganter, Campina og Friesland Foods. Fusionen er også et modtræk mod franske Danone, og berører dermed markederne i Holland, Belgien og Tyskland, skriver Jyllands-Posten.

Kommissionens efterforskning varer indtil senest 24. november. Den fusionerede virksomhed har 22.000 ansatte og en årsomsætning på 62 mia. kr. Arla og Campina var i 2004 og begyndelsen af 2005 på nippet til at fusionere.

WheyVolution - Vallekonference Den 7.-9. september 2008 afholdes der international konference om ”valle” hos CNIT, La Défence i Paris. Det er femte gang en sådan konference af-

MÆLKERITIDENDE 2008

holdes. Arrangørerne er europæiske og ame­ri­kanske producenter af valleprodukter til brug i øvrige fødevarer og foder. Producenterne er organiseret i European Whey Products Association (EWPA) henholdsvist i The American Dairy Products Institute (ADPI).

På iwc-2008.org/program.asp kan interesserede se det fulde program for konferencen.

Ostemælk fra udvalgte koracer Nogle køers mælk er bedre at lave ost af end andre. Hvilke egenskaber i mælken, der gør forskellen, undersøges af forskeren Pernille Frederiksen i et treårigt projekt ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet, skriver fakultetet på sin hjemmeside. Resultater fra et tidligere dansk-svensk forskningssamarbejde omkring mælkens proteinsammensætning og osteudbytte viste, at en stor andel af de undersøgte danske og svenske køers mælk ikke var lige velegnet til osteproduktion, fordi mælken havde en dårlig koaguleringsevne.

I det nye projekt indgår screenet mælk fra Jersey, SDM og RDM køer i besætningen på Kvægbrugets Forsøgscenter ved Foulum. Mælken undersøges ud fra tre faktorer; hvor hurtigt mælken starter med at koagulere efter enzymtilsætning, hvor hurtigt koaglet bygges op, og hvor fast den endelige gelstruktur bliver. Foreløbige resultater viser, at mælken fra jerseykøer har den bedste koaguleringsevne vurderet ud fra disse faktorer. I ph.d.-projektet ses der også på bl.a. den genetiske profil af kaseintyperne, indholdet af calcium og magnesium samt andre kemiske faktorer.

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet udfører projektet i samarbejde med Arla Foods, Chr. Hansen og Kvægbrugets Forsøgscenter. (Foto DSM).

Arla øger svensk øko-salg Arla får en større rolle på det svenske marked, idet dagligvarekoncernen Bergendahl har fravalgt Skånemejerier og i stedet taget Arla ind som mælkeleverandør til kædens skånske daglig­vare­butik­-

NR. 16

373

ker. Bergendahl ejer butikkerne City Gross, AGS og Eko. Det er bl.a. Arlas store økologiske sortiment, der har medført leverandørskiftet.

Bergendahl er Sveriges fjerde største dagligvarekoncern med en markedsandel på knap 10%.

Eksport mod nye rekorder Landbrugseksporten steg med 11% i årets første kvartal 2008. Det er mere end den samlede danske vareeksport, der i samme periode steg 5%, meddeler Landbrugsraadet. Eksporten blev på 15,9 mia. kr. En stigning på halvanden mia. kroner i forhold til samme periode sidste år. Stigende priser på især mejeriprodukter, korn og oksekød har løftet eksporten.

Mejerieksporten steg med 205 mio. kr. til 2.963 mio. kr. i første kvartal. Kiloprisen er samtidig steget 19% for ost, 37% for mælkekonserves og 35% for smør. Mængderne er faldet for alle tre varegrupper.

Mælkekarton med målevindue Den norske mejerivirksomhed Q-Meierierne har for nylig lanceret en ny mælkekarton med målevindue. Den nye emballage imødekommer mange norske forbrugeres ønske om nem­mere at kunne se, hvor meget mælk der er tilbage, når de har åbnet kartonen. Kartonen kan også bruges som målebæger. Desuden gør vinduet det nemt for den enkelte forbruger at se, om kartonen har været åbnet. Q-Mejerierne har også lanceret emballagen for at forhindre unødigt madspild. En norsk undersøgelse afslører nemlig, at 53 ud af 100 nordmænd hver uge hælder mælk ud. Det norske madspild er fordoblet gennem de seneste 10 år. (Foto Q-Meierierne).

Øget forbrug af ost og yoghurt i Norge I 2007 spiste hver nordmand i gennemsnit 9 liter yoghurt og godt 17 kg ost. Det er en stigning på henholdsvis 30 og 40% i løbet af ti år. Til trods herfor er forbruget af yoghurt og ost i Norge langt under gennemsnittet i Europa. Frankrig topper oste-listen med 26 kg ost pr indbygger, efterfulgt af Schweiz og Finland med 20 kg pr indbygger.

374

NR. 16

IDF topmøde i Mexico IDF topmødet 2008 finder sted i Mexico i dagene 11.-14. november. Det er første gang, IDF holder sin årlige verdenskonference i et latinamerikansk land. Topmødets overordnede tema er: ”Facing the supply challenge: The industry in a new environment”.

Blandt vigtige punkter på topmødet er miljø og ernæring. Det samlede program kan ses på www.wds2008mexico.com hvor det også er muligt at tilmelde sig. (Foto Carl Nielsen A/S).

1.100 svenske øko-køer Med en satsning på 70 mio. svenske kr. ønsker en gruppe på syv svenske mælkeproducenter at blive Sveriges største producent af økologisk mælk, skriver Landbrugsavisen. De syv bønder går sammen i firmaet Vadsbo Mjölk AB, der med en besætning på 1.100 malkekøer og lige så mange ungdyr skal producere 28 ton økologisk mælk per døgn. Byggeriet af gården er i gang, og næste sommer skal produktionen være oppe på den ønskede mængde økologiske mælk.

Verden rundt med SIAL 2008 Tre kodeord karakteriserer den 23. udgave af SIAL: Kvalitet, variation, innovation.

Den internationale fødevaremesse finder sted fra den 19.-23. oktober 2008 i Messecenter Paris Nord Villepinte.

SIAL kan betegnes som fødevareindustriens puls med et omfattende udbud af produkter, som er tilpasset den enkelte indkøbers behov. I år bliver SIAL udvidet med en ny hal 7, hvor nogle af de mest lovende sektorer er samlet.

Det drejer sig om bl.a. økologiske produkter, helsekost, gourmetvarer samt vin. SIAL rummer også et forum for ”Trends & Innovationer”. Denne platform giver de besøgende et overblik over fødevarerne og giver samtidig mulighed for at afkode de nye tendenser på markedet.

På www.sial.fr kan interesserede hente flere oplysninger. (Foto Colourbox).

MÆLKERITIDENDE 2008

Studieoptag 2008 Kun 18.093 nye studerende begynder på de danske universiteter fra den 1. september 2008. Så lavt har tallet ikke været siden 2002. Sidste år toppede antallet af nye studerende med 20.649 efter flere års ubrudt vækst.

Den nye studielinje for; jordbrug, fødevarer og miljø på Aarhus Universitet har optaget 15 nye studerende. Tallene foreligger også for optagelse på Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer på Københavns Universitet. I år er der optaget 62 nye studerende på Institut for Fødevarevidenskab. Det er som bekendt på dette institut, mejeriingeniørstudiet er placeret. Fødevareinstituttet har dog stadige ledige pladser, meddeler Københavns Universitet. (Modelfoto Colourbox).

Reception Da jeg har rundet de 50 år i sommerferien, vil jeg gerne se venner, kolleger og forretningsforbindelser til reception.

Modermælkserstatning skaber kræsne børn Modermælk smager af det, som moderen har spist. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.

Helene Hausner fra Institut for Fødevarevidenskab ved KU LIFE fortæller, at børn som får modermælk accepterer flere forskellige smage, fordi modermælken skifter i smag alt efter, hvad moderen spiser. Børn som får modermælkserstatning, bliver derimod mere kræsne, fordi modermælkserstatningen stort set smager ens hver gang.

På Kongensbro Kro Gl. Kongevej 70, 8643 Ans By Torsdag den 14. august kl. 14.00.

Venlig hilsen Lars Staunsbæk Mammen Mejeri A/S

Tre mejerigenerationer til fest Den 27. juni afholdt Dalum UddannelsesCenter dimissionsfest for de nye mejerister. Ved festen havde en af de nyslåede mejerister, Kasper Appel Pedersen taget sin far og farfar med, så der var samlet tre generationer af mejerifolk; far, Eigil Appel Pedersen og farfar, Kresten Appel Pedersen. Eigil Appel Pedersen står bag firmaet Bactoforce, som hjælper virksomheder i levnedsmiddelbranchen samt de farmaceutiske og biokemiske industrier med at identificere og forebygge mikrobiologiske risici i deres produktionsprocesser. Farfaderen Kresten Appel Pedersen var smørmester på Rødekro Mejeri, indtil de lukkede for smørret i begyndelsen af 1960`erne for at starte en ny produktion op, nemlig feta-ost, som Kresten

MÆLKERITIDENDE 2008

Appel Pedersen også var med til at udvikle. Fra venstre ses Eigil Appel Pedersen, Kasper Appel Pedersen og Kresten Appel Pedersen. (Foto Dalum UddannelsesCenter).

Flere økologiske jordbrug En opgørelse fra Fødevareministeriet over ansøgninger om omlægning til økologisk jordbrug viser, at det samlede areal, der forventes omlagt til økologi, er på 11.000 hektar. Sidste år var væksten oppe på 20.000 hektar. Der er tale om en stigning på knap 20% over de to seneste år. Det betyder, at 6,5% af Danmarks landbrugsareal vil blive dyrket økologisk fremover.

Flot overskud hos Danone Succesfuld integration af babymadskoncernen Numico og stærk vækst på fjernmarkederne udløser opjustering fra franske Danone. Koncernens nettooverskud for 1. halvår 2008 steg til 701 mio.

NR. 16

375

euro mod 663 i 1. halvår 2007, skriver epn.dk.

Danone har især oplevet øget efterspørgsel på koncernens babymad, ernæringstilskud og yoghurt fra forbrugerne i Asien, Mellemøsten, Rusland og Polen.

Danone købte sidste år babymadproducenten, Royal Numico NV som supplement til Danones eksisterende babymadsaktiviteter. Numico

står stærkt på markederne i Asien og Mellemøsten, og salgsfremgangen for Numico generelt har i 1. halvår været på 16%. Samtidig har Danones yoghurtdivision nydt godt af især de østeuropæiske forbrugeres smag for Actimel og Activa. Omsætningen for disse probiotiske yoghurtprodukter er steget med 9%.

Personalia 50 år Den 13. august 2008 kan Jan A. Andersen fejre sin 50 års fødselsdag.

Jan er i det daglige afdelingsleder på Slagelse Mejericenter og formand for De østlige Øres Mejeristforening samt medlem af hovedbestyrelsen for Foreningen af mejeriledere og funktionærer.

Jan, der har været i mejeribruget i mere end 20 år, kom til Slagelse Mejericenter efter henholdsvis en tid i militæret og efterfølgende nogle år som chauffør. På Slagelse Mejericenter begyndte Jan i natekspeditionen, hvor han efterfølgende blev forvalter på natholdet.

Jan er nu afdelingsleder med ansvar for emballagen på mejeriet.

Jan er gift med Tina, med hvem han har tre børn.Udover tid med familien bruger Jan fritiden på deres sommerhus, hvor han inden for det sidste år har revet det gamle hus ned og bygget et helt nyt på grunden.

Jan vil på dagen være at finde i sommerhuset på Bogfinkevej ved Stilling Strand, hvor jeg er sikker på, at døren - som altid - er åben for familie og venner.

LFJ

Sten blev mejeritekniker i 1988 og var ansat som lærer på afdelingen til 1992, hvor han fik stilling hos Chr. Hansen.

Her har han haft mange opgaver såsom Sales Manager i Mellemøsten og Senior Technical Specialist. Sten var ansat hos Chr. Hansen til foråret 2008, hvor han skiftede til en stilling som produktionschef på det nye Løgismose Nimb mejeri i Tivoli. Sten Holmgaard Sørensen starter på Dalum den 1.september 2008, og skolen byder ham velkommen.

Udnævnelser i Mejeriforeningen

Grith Mortensen

50 år Teamleder Lene Kvist, Arla Foods, Overseas fylder den 14. august 50 år.

70 år

Mejeriforeningen har foretaget følgende udnævnelser. Forskningskonsulent Grith Mortensen, 36 år, er pr.

1. juli 2008 udnævnt til chefkonsulent i afdelingen, Forskning & Fund­ raising. Grith Mortensen kom til Mejeriforeningen i 2006 og er uddannet som mejeriingeniør suppleret med en Erhvervs-Ph.d.

Konsulent Christian Bruun Kastrup, 34 år, er pr. 1. juli 2008 udnævnt til afdelingsleder i Kvalitet & Fødevaresikkerhed. Christian Bruun Kastrup, som har været ansat i Mejeriforeningen siden 2006 er uddannet mejerist og procesteknolog i mejeriteknologi.

Mejeriingeniør Jens Poulsen Nielsen, Hørning fylder den 14. august 70 år.

Christian Bruun Kastrup

90 år

Mejeriingeniør Alf Erik Joel Starnert, Sverige er afgået ved døden 93 år gammel.

Alf Starnert var uddannet mejerist fra Alnarp, inden han dimitterede som mejeriingeniør fra KVL i 1949. Fra 1973 og frem til sin pensionering i 1981 var Alf Starnert adm. direktør for MSAB, Mellemste Sveriges Mælkebedømmelsesforening samt Mælkebedømmelses Service AB.

Mejeriingeniør Peter Dahmann Fink, Italien fylder den 20. august 90 år.

Nyansættelse på Dalum UC Sten Holmgaard Sørensen er blevet genansat som lærer på mejeriafdelingen på Dalum UddannelsesCenter.

376

NR. 16

Dødsfald

MÆLKERITIDENDE 2008

Foreningsnyt Generalforsamling i Sydjysk Mejeristforening

Generalforsamling i Østjyllands Mejeristforening

Sydjysk Mejeristforening afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 19. august 2008 kl. 17.30 på Den gamle Grænsekro i Christiansfeld med forudgående besøg hos Danæg kl. 16.00. Dagsorden og program for generalforsamlingen blev bragt i Mælkeritidende nr. 15.

Østjyllands Mejeristforening afholder ordinær generalforsamling torsdag den 21. august 2008 kl. 16.00 hos Arla Foods, Rødkærsbro Mejeri. Dagsorden og program for generalforsamlingen blev bragt i Mælkeritidende nr. 15.

Nordjyllands Mejeristforening indbyder til virksomhedsbesøg og ordinær generalforsamling onsdag den 27. august 2008 kl. 17.00 Vi mødes på Nørager Mejeri A/S, Bredgade 67, 9610 Nørager, hvor der er rundvisning og orientering om virksomheden ved mejeridirektør Niels Malling Laursen.

Efter rundvisning samles vi i mejeriets kantine, hvor vi efter spisning afholder generalforsamling.

Dagsorden: 1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning om kredsens virksomhed i året.

3. Fremlæggelse af kredsens årsregnskab til godkendelse.

4. Indkomne forslag.

5. Valg til bestyrelsen. På valg er: Projektchef Palle Jellesmark, Hirtshals, dagleder Bent Egon Junker, Arla Foods, Hobro Mejeri, udviklingschef Lars Teglskov, Nordex Food og mejeribestyrer Bjarne Kristiansen, Sædager A/M. 6. Valg af revisor og revisorsuppleant. På valg er: Fhv. mejeribestyrer Svend Erik Jørgensen, Hjørring som revisor og fhv. mejeribestyrer Svend Hvirvlekær, Ingstrup som revisorsuppleant.

7. Valg af delegerede til foreningens delegeretmøde, der afholdes den 4.-5. oktober i Ringkøbing. I flg. kredsens vedtægter er bestyrelsen forlods valgt.

8. Valg af repræsentanter til Ulykkesforsikringen. På valg er: Driftsleder Martin Chr. Jensen, Arla Foods, AKAFA og lager- og logistikchef Peter Jensen, Skalborg.

9. Eventuelt.

På bestyrelsens vegne Henry Mathiesen, sekretær

MÆLKERITIDENDE 2008

Generalforsamling i De østlige Øers Mejeristforening­ De østlige Øers Mejeristforening afholder ordinær generalforsamling torsdag den 28. august 2008 kl. 19.30 på Scandic Hotel i Hvidovre med forudgående virksomhedsbesøg hos Chr. Hansen, Avedøre, kl. 15.30. Dagsorden og program for generalforsamlingen blev bragt i Mælkeritidende nr. 15.

Vestjyllands Mejeristforening afholder ordinær generalsamling torsdag den 28. august 2008 kl. 17.00 på Holstebro Flødeost, Hjermvej 28, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning.

3. Fremlæggelse af regnskab.

4. Behandling af fremsatte forslag.

5. Valg til bestyrelsen. På valg er: Henning M. Pedersen og Mogens Villadsen.

6. Valg af suppleanter. Valgt nu er Robert Foldager.

7. Valg af revisorer. På valg er: Leo Berwald.

8. Valg af delegerede til foreningens delegeretmøde, samt suppleanter.

9. Valg af repræsentanter til Dansk Mejeristforenings Ulykkesforsikring. På valg er: Leo Berwald.

10. Eventuelt.

11. Ønsker til overenskomstforhandlinger. Eks.: Flere feriedage, sygeforsikring, mere/højere pension, bonusløn mv. - medbring ideerne.

Efter generalforsamling og rundvisning er foreningen vært ved en lettere anretning. Tilmelding til arran­ gementet senest fredag den 22. august 2008 på telefon 72 28 31 38 eller 97 19 55 03, alternativt på e-mail: mcje@arlafoods.com eller kvi@arlafoods.com.

Bestyrelsen

NR. 16

377

Leverandøroversigt Automation

Au2mate ApS Holmbladsvej 2 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk Dansk Styringsteknik Odense: Tlf: 6317 4545

Fax: 6317 4546 Nr. Sundby: Tlf: 9819 4566

Fax: 9819 4966 Århus: Tlf: 8736 1350

Fax: 8627 1350 Tønder: Tlf: 7472 0502

Fax: 7372 1410 info@dsautomation.dk www.dsautomation.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Emballage

Tetra Pak Market Area Nordics Byggnad 306 2-vån Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06

Centrifugeservice ApS Visbyvej 46 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 19 00 Fax 86 80 61 66

Køleanlæg

G. Salicath & Co. I/S Box 53 - Kærvej 31 DK-6670 Holsted Tlf. 70 27 41 44 Fax 70 27 41 45 salicath@salicath.dk

ICS-Industrial Cooling Systems A/S Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 74 59 09 77 Fax 74 59 09 76 lc@incool.dk www.incool.dk

Levneds­middel­slanger

Trelleborg Industri AB Frydenborgvej 27 N 3400 Hillerød Tlf. 49 76 27 00 Fax 49 76 27 01 isp.danmark@trelleborg.com www.trelleborg.com

Maskiner og udstyr

Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 Fax 43 73 26 00 office@constantia-corona.com Dansk Sække Import A/S Havnegade 5-9 5000 Odense C Tlf. 66 11 58 32 Fax 66 11 83 58 dsi@dansk-saekke-import.dk www.dansk-saekke-import.dk SCA PACKAGING Grenaa Åstrupvej 30 DK-8500 Grenaa Tel. + 45 86 32 23 00 Fax + 45 86 32 57 06 www.sca.se

378

NR. 16

APV A/S Pasteursvej 1 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com Alfa Laval Nordic A/S Krondalvej 7 2610 Rødovre Tlf. 44 57 62 00 Fax 44 57 62 44 Vest: Albuen 31 6000 Kolding alfalaval@alfalaval.com www.alfalaval.com/nordic

Højer Ørbæk A/S Langemose vænget 3–5 5853 Ørbæk Tlf. 65 33 15 66 Fax 65 33 16 68 hoejer@hoejer.com KLITSØ processtechnic a-s Engholm Parkvej 4 3450 Allerød Tlf.: 70150525 Fax: 70150575 E-mail: klits@klitso.dk Web: www.klitso.dk Multivac A/S Nørrebygade 34, Grejs 7100 Vejle Tlf. 75 85 34 22 mudk@multivac.dk www.multivac.dk Omy Olssons Machinery Stationsvej 10 5464 Brenderup Tlf.: 64 44 13 12 Fax: 64 44 13 92 info@omy.dk www.omy.dk Primodan Food Machinery A/S Østerled 20–26 4300 Holbæk Tlf. 59 43 14 79 Fax 59 44 22 30 PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 sf@pti-as.dk www.pti-as.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com MÆLKERITIDENDE 2008

Tetra Pak Cheese and Powder Systems A/S Frichsvej 15 8600 Silkeborg Tlf. 75 50 54 99 Fax 75 50 54 89 info@damrow.dk www.damrow.dk www.tetrapak.com

Membran­filtrering

DSS SILKEBORG AS Bergsøesvej 17 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss.eu www.dss.eu GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Pumper

Johs. Thornam A/S Hvedemarken 3–5, 3520 Farum Tlf. 44 34 20 40 Fax 44 34 20 79 thornam@thornam.com www.thornam.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Rengøring

MÆLKERITIDENDE 2008

Formand Area Sales Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: dkmhp@chr-hansen.com

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com Vestjyllands Mejeristforening Mejerichef Henning Jacobsen tlf. 97 19 19 04, e-mail: henning.jacobsen@arlafoods.com

ISS Food Hygiene Vesterløkken 4, 8230 Aabyhøj Tlf. 86 25 20 11 Fax 86 25 29 11 www.iss-foodhygiene.dk

Smørteknologi

Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@it.dk De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com

FTF BDS Technology Glarmestervej 16B 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 47 80 Fax 87 22 47 89 info@bdstechnology.dk www.bdstechnology.dk

Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Formand Mejeriingeniør Flemming Aamann Snekketoften 2‚ 2830 Virum tlf. 45 85 12 37, e-mail: faamann@mail.dk

Dansk Mejeriingeniør Forening

Projektering og anlæg

GEA Liquid Processing Scandinavia A/S Nørskovvej 1 B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@gea-liquid.dk www.gea-liquid.dk

Mælkeritidende I/S

Totalleverandør

Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.

FTF-A

Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.

Akademikernes Centralorganisation

ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.

Akademikernes Arbejdsløshedskasse S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22

AAKs hovedkontor Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14.

Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.

NR. 16

379

Møde- og udstillingskalender

Danmark

Udland

1.-4. september 2008 Danmarks Mejeritekniske Selskab og Mælkeritidende Studietur til Frankrig

3.-5. september 2008 International FoodTec China Shanghai

10.-13. marts 2009 Anuga FoodTec Köln

28. september - 1. oktober 2008 InterMopro Düsseldorf

Kredsgeneralforsamlinger

4. oktober 2008 Foreningen af mejeriledere og funktionærer Delegeretmøde Ringkøbing 11.-13. november 2008 FoodPharmaTech Landsmejeriudstilling Messecenter Herning

30. september - 4. oktober 2008 World Dairy Expo Madison USA

4. februar 2009 Mejeribrugets Dag Dalum UddannelsesCenter

8.-14. november 2008 IDF World Dairy Summit 2008 Facing the Supply Challenge Mexico

10.-11. november 2009 Landsmejeriudstilling Messecenter Herning

17.-20. november 2008 IPA/Siel Paris

Sydjysk Mejeristforening 19. august 2008 Østjyllands Mejeristforening 21. august 2008 Nordjyllands Mejeristforening 27. august 2008 De østlige Øers Mejeristforening 28. august 2008 Vestjyllands Mejeristforening 28. august 2008