MT16-2009

Mælkeri tidende Tidsskrift for

mejeriindustrien

DSS Silkeborg AS

M EM B RANE

viden

FILTR ATION

membraner

FO R

THE

DA IR Y

anlæg

IN D U STR Y

projekter

Bergsøesvej 17 • DK-8600 Silkeborg • Tel +45 87 200 840 • Fax +45 87 200 890 • info@dss.eu • www.dss.eu

forside.indd 1

03-07-2009 14:30:05

16 7. august 2009 122. årgang

GENSIDIGE ULYKKESFORSIKRING

DANSK MEJERISTFORENINGS

Der er mange gode grunde til at tegne forsikringer hos os: ● Du kan sikre din familie og dig selv mod ubehagelige økonomiske vanskeligheder, hvis ulykken skulle indtræffe ● Såvel medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer, som medlemmer af Dansk Mejeriingeniør Forening, samt deres nærmeste familie kan tegne forsikringer i selskabet.

Funktionærer med ansættelse indenfor mejeribruget kan ligeledes tegne forsikringer for dem selv og deres familie ● Det er de forsikredes eget selskab og med konkurrencedygtige priser ● Du sammensætter selv dine forsikringssummer efter eget ønske ● Vi er genforsikret i et stort selskab ● Dækningen kan reguleres, indtil man fylder 67 år ● Forsikringen dækker også i udlandet Nuværende priser: pr. 100.000 kr. ved død 45 kr. pr. 100.000 kr. ved invaliditet 65 kr. tandskade (dækning efter regning) 140 kr.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Lars Schmidt, tlf. 65 37 13 11.

Send nedenstående kupon til Dansk Mejeristforenings gensidige Ulykkesforsikring v/Lars Schmidt, Kogsbøllevej 62, 5871 Frørup

Stilling: Fulde navn:

Cpr.nr.:

Adresse: Lider den indmeldte af nogen sygdom eller invaliditet?

Hvis ja – nærmere oplysning: Ønskes tandskadeforsikring: Forsikringssum ved død kr.: Forsikringssum ved invaliditet kr.: DANSK MEJERISTFORENINGS

Underskrift: 338 NR. 14/15

GENSIDIGE ULYKKESFORSIKRING MÆLKERITIDENDE 2009

Mælkeri tidende Tidsskrift for

mejeriindustrien

Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 5260 Odense S. Postgiro: 400 5325 Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør Anne-Sofi Søgaard Christiansen.

Redaktør cand. mag. Anna Marie Thøgersen.

Redaktionssekretær markedsøkonom Bettina M. Nielsen.

Sekretær Birgit Jakobsen.

Tlf. tid dagligt kl. 8.00-16.00 (fredag dog 8.00-15.00) Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt eller i form af færdige film og må være redaktionen i hænde senest torsdag kl. 12.00, en uge før udgivelse.

Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juli og december‚ svarende til 24 nr./år i et oplag på 1.700 eksemplarer.

Abonnement: Danmark: 1.125- kr./år inkl. moms.

Europa: 1.398,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.584‚- kr. inkl. forsendelse.

Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere.

Mejeriingeniører og mejeriteknikere i indog udland.

Medlemmer af mejeriernes bestyrelser.

Ansatte ved mejeribrugets organisationer.

Medarbejdere ved forsknings- og forsøgsvirksomheder, levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd.

Mange levnedsmiddelvirksomheder.

Mejerimaskinindustri og servicevirksomheder m.v.

(Stud. tech. al/mejerilinien og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis).

Layout og sats: Grafisk Data Center a-s, Odense Tryk: Helmer Jensen ApS, ISSN 0024-9645

Nye veje!

Da jeg for ca. otte måneder siden skrev jeg min første leder her i bladet, var det i forlængelse af Landsmejeriudstillingen 2008. Jeg var lige tiltrådt og begyndt at stifte bekendtskab med mejeribruget ”indefra”. Mødet med den faglige stolthed, fællesskabet og engagementet, som de mange involverede og besøgene lagde for dagen, var bemærkelsesværdig og begejstrede mig meget.

Efter nogle måneder i branchen står det nu lysende klart for mig, at der i mejeribruget findes en branchekultur, som er ganske enestående. En branchekultur, som er skabt igennem mere end 100 år, og som har været med til at sætte Danmark på verdenskortet over store mejerinationer.

Der er ingen tvivl om, at branchekulturen er værdifuld, og derfor er det også udfordrende spørgsmål, hvordan vi holder fast i den og udvikler den i takt med, at verden forandrer sig. Skal der holdes flere seminarer, møder, studierejser - eller hvad skal der til? Jørn Pedersen rejser spørgsmålene i sit læserbrev, og svarene ligger heller ikke her ligefor.

Kulturen skabes af de mennesker, der er i branchen og i fællesskabet, og de mennesker er anderledes end for 20 og 30 år siden. I dag er folk generelt mere individualistiske, og tiden prioriteres nødvendigt og benhårdt i forhold til job, familie, venner og øvrige aktiviteter. Videndeling, fællesskab og netværk, som tidligere var omdrejningspunkter for aktiviteter i branchens foreninger, kan i dag etableres på mange forskellige måder. Der findes internet og internetbaserede netværk, facebook og linkedin, google, mail, sms og mobiltelefoner. Der er faktisk ingen begrænsning for tilgængeligheden til andre mennesker og informationer. Dertil kommer et netværk af kollegaer, samarbejdspartnere og leverandører, som rigtig mange har adgang til via deres virksomhed, som måske oven i købet er blevet markant større og mere forgrenet de seneste år.

Efteruddannelse/seminarer og studierejser er selvfølger for de fleste i dag men det er ligeså stor en selvfølge, at det er arbejdsgiver, som betaler. I trange tider, som vi oplever lige nu, hvor virksomhederne iværksætter spareplaner, er der således ikke tilslutning til arrangementer, hvilket aflysningen af årets studietur er et lysende eksempel på. I mindre trange tider, hvor tilmeldingsgebyret ikke er afgørende, er det nemmere at lokke folk til, men der er stadig en knivskarp prioritering i tætbookede kalendere.

Så … finanskrise, sparerunder og nye tider. Der er mange parametre, som spiller ind, men det er helt klart tiden at tænke nye tanker og søge nye veje, når først terrænet er blevet nogenlunde kortlagt.

Anne-Sofi Christiansen

Indhold: LederForum ........................................................................................ 340 Trends og perspektiver ......................................................................... 341 Læserindlæg: Nye tider ........................................................................ 342 Giver grønt foder sundere mælk? ........................................................... 344 Ostens Grandfather - Samsø .................................................................. 346 Kort fortalt ............................................................................................. 348

Medlem af:

Personalia . ............................................................................................. 351 Foreningsnyt ........................................................................................... 352 Møde- og udstillingskalender .......................................................

bagsiden

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

MÆLKERITIDENDE 2009

NR. 16

339

LederForum Status på multimedieskat

Ændringer på beskæftigelsesområdet

Med skattereformen er der indført en såkaldt multimedieskat, der træder i kraft fra 1. januar 2010. Personer med adgang til arbejdsgiverbetalte telefoner, computere, internetadgang eller lignende skal fremover beskattes af kr. 3.000 ekstra. Multimedieskatten er udformet således, at der tillægges kr. 3.000 (2010-niveau) til den enkeltes indkomst for adgang til privat brug af arbejdsgiverbetalte multimedier. Skatten består således af skatteværdien af kr. 3.000 for den enkelte.

Det betyder, at ens skat øges med kr. 1.225 på grund af multimedieskatten, mens de der betaler topskat skal betale ca. kr. 1.700 mere i skat.

Der er dog visse undtagelser. Med hensyn til brug af mobiltelefoner er der bl.a. lagt op til, at multimedieskatten kan undgås. Fx hvis der er tale om, at telefonen er i hjemmet, fordi tilkaldevagt eller arbejdets udførsel gør det nødvendigt. Telefonen må dog kun anvendes i arbejdssammenhæng. Det er samtidig en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med, at det er tilfældet. (Kilde www.ftf.dk - Modelfoto Colourbox).

De opgaver, som den statslige del af Jobcentrene har varetaget omkring de forsikrede ledige, er pr. 1. august 2009 overdraget til kommunerne. Beskæftigelsesindsatsen varetages dermed fremover i et såkaldt énstrenget kommunalt system.

Der sker ikke i den forbindelse ændringer i de opgaver a-kasserne varetager i dag.

Hidtil har ledige medlemmer, som har deltaget i op til 6 ugers selvvalgt uddannelse fået udbetalt VEU og SVU. Pr. 1. august bliver disse ydelser erstattet af uddannelsesydelse. Der vil dog ikke være yderligere ændringer i retten til selvvalgt uddannelse. Det er a-kassen, der udbetaler uddannelsesydelse. (Kilde FTF-A).

Arbejdsmiljøuddannelsen Mejeribrugets Arbejdsgiverforening varetager kursusadministrationen af Arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord. Inden for mejeriindustrien udbydes en uddannelse efter modellen: 37 timer, 2 moduler (med mindst 14 dages mellemrum), 2 + 2 dage, internat. For resten af 2009 er der følgende forløb: Modul 1

Modul 2

7.-8. september

5.-6. oktober

2.-3. november

30. nov. -1. dec.

På www.mejeriuddannelse.dk under Serviceområder/Arbejdsmiljøuddannelsen kan interesserede finde såvel Uddannelses- som Lektionsplan m.v. Samtlige Arbejdsmiljøuddannelser inden for mejeriindustrien gennemføres på Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S.

340

NR. 16

Kommunikation som ledelsesværktøj Det næste kursus for mejeriernes arbejdsledere i ”Kommunikation som ledelsesværktøj” finder sted i oktober 2009. Målgruppen er ledere med erhvervsuddannelsesbaggrund, dvs. primært arbejdsledere i produktionen, men også andre ansatte, der har behov for at få øget egen gennemslagskraft og selvtillid.

Der er 24 lektioner fordelt på 3 dage i perioden fra den 21.-23. oktober 2009 på Esbjerg Højskole, Stormgade 200, 6700 Esbjerg / Hermitage Kursuscenter, Søvej 2, 6700 Esbjerg.

Kurset arrangeres i regi af Mejeribrugets Arbejdsgiverforening. På www.mejeriuddannelse. dk kan interesserede læse mere om kursusprogram, priser m.v. (Modelfoto Colourbox).

Har du hørt om BalancePrisen?

Regeringen har indstiftet en balancepris for at sætte fokus på, at det er vigtigt med en god balance mellem familie- og arbejdsliv.

Offentlige arbejdspladser, samt små og store private virksomheder kan indstilles til prisen.

Flere informationer og ansøgningsskema findes på www.ism.dk/balanceprisen. Der er ansøgningsfrist den 31. august 2009. (Modelfoto Colourbox).

MÆLKERITIDENDE 2009

Trends og perspektiver på det europæiske fødevaremarked Den europæiske fødevarebranche må i de kommende år øge fokus på udvikling af produkter rettet mod ældre mennesker, mindre portioner til de små husstande samt sundere fødevarer til overvægtige forbrugere. Økologi og øget ansvarlighed i produktionen er ligeledes af stor betydning for EU-borgerne (Foto Anuga). sat økologiske varer til en værdi af 5,2 mia. euro. Desuden udgør genopdagelse af regionale produkter (bl.a. beskyttede regionale produkter) og internationalisering af spisevaner (etniskeksotisk) parallelle processer, som levnedsmiddelbranchen må leve op til.

Af adm. direktør Michael Gerling, Bundesverband des Deutschen Lebensmittelhandels (BVL)*

De store detailkæder Til nogle observatørers overraskelse udvikler de fem førende detailhandelshuses europæiske markedsandel sig i negativ retning. I år 2000 havde Top 5 i Europa (Carrefour, Metro, Rewe, Intermarché og Tesco) stadig en fælles andel på godt 23%. I dag har Top 5 (Carrefour, Tesco, Schwarz Gruppe, Metro Group og Auchan) kun en markedsandel på 19,6% - en tilbagegang på 3,4 procentpoints.

store byer af bare én person. Producenterne reagerer på denne udvikling og tilbyder i stigende grad mindre pakkestørrelser, men frem for alt stiger antallet af produkter beregnet til hurtig og enkel tilberedning.

Ældre forbrugere

Overvægtige

Den hastige demografiske forandring, er typisk for næsten alle EU-landene.

Husholdningerne bliver stadig mindre, og forbrugerne stadig ældre, takket være medicinske fremskridt. I Tyskland vil andelen af befolkningen over 60 år være mere end 30% i år 2050.

Mulighederne ligger i at udvikle og markedsføre produkter, der er i overensstemmelse med de nye behov. For de ældre forbrugere bliver det fx sundheds/wellness produkter eller functional food som best-aging og anti-aging produkter.

I Tyskland er ca. 60% af alle mænd og omkring 40% af alle kvinder overvægtige, og tilsvarende høje tal findes i de øvrige EU-lande. Denne udvikling giver medlemslandene, Bruxelles og internationale organisationer anledning til at arbejde intensivt med temaer som sundhed, livsstil og ernæring.

Levnedsmiddeldetailhandlen reagerer på denne udvikling og profilerer sig med initiativer, som tager sigte på forbrugerinformation, motivation til motion sammen med et mangfoldigt udbud af levnedsmidler. Blikket rettes her primært mod kaloriereducerede diætprodukter som f.eks. antifat food.

Små husstande Den tiltagende dominans af en- og topersoners husholdninger på EU markederne stiller også virksomhederne i levnedsmiddelindustrien over for store udfordringer. Allerede i dag består halvdelen af alle husholdninger i EU’s

MÆLKERITIDENDE 2009

Handlens egne mærker

Økologi Efterspørgslen på økologiske produkter stiger fortsat, skønt vækstraterne fra tidligere år ikke nås i fuldt omfang.

Alene i Tyskland blev der i 2007 om-

Detailhandlens egenmærker er i kampen om andele på det europæiske levnedsmiddelmarked det vigtigste instrument til profilering af kæderne og differentiering af sortimenterne. De tider, hvor egenmærkerne kun blev brugt som prisbillige produkter i en ringere kvalitet, er definitivt forbi. Detailhandelens egne mærker hører ofte med til de kvalitetsmæssigt førende i sortimentet.

Ansvarsbevidst indkøb Der er en stigende tendens til ansvarsbevidst indkøb af levnedsmidler. Forbrugerne stiller oftere spørgsmål til de betingelser, hvorunder næringsmidlerne dyrkes og forarbejdes. Det har på den ene side at gøre med ønsket om en skånsom omgang med naturen og de naturlige ressourcer. På den anden side har detailhandlens indkøbere og forbrugerne også øget fokus på de sociale arbejdsbetingelser hos primærproducenterne og forarbejdningsvirksomhederne. n *BVL er grundlægger og i dag medarrangør af den internationale fødevaremesse Anuga, der afholdes i Køln i oktober.

Denne artikel er en forkortet udgave af Michael Gerlings indlæg på Anugas pressekonference den 3. juni i København.

NR. 16

341

Læserindlæg

Nye tider

Sommerhus og regnvejr er en god blanding, når man skal fundere over tilværelsens mange små og store spørgsmål. Med Mælkeritidende i bagagen kan man så begynde at fundere over de spørgsmål, som lederen ”Nye Tider” rejser i sidste nummer af Mælkeritidende.

Af Jørn Pedersen, JP Consult

Bedste mejeriland Dansk mejeribrug har gennem mere end 100 år været blandt de bedste mejerilande i verden (måske lidt ubeskeden det bedste). Der er mange grunde til dette, den primære skal findes i danske mælkeproducenter og danske mejerister, som begge på hver deres felt har haft gode primære og faglige uddannelser, og i fællesskab forstået at skabe gode og sunde mejerier, der igen har forstået at samarbejde og skabe gode fælles salgsvirksomheder og brancheorganisationer.

Udvikling står som bekendt ikke stille, og det skal den heller ikke. Gennem de sidste 25-30 år har dansk mejeribrug gennemgået en udvikling og forandring, som er ganske bemærkelsesværdig. Mange af de grundlæggende værdier, som blev grundlagt i de første 75-100 år er dog bevaret, men ikke altid uden kamp og sværdslag.

Nutidens mejeribrug I dag består dansk mejeribrug som branche af én virksomhed, der råder over 95% af landets mælkeproduktion og ca. 30 virksomheder, der råder over 5%. Det er og var derfor forudsigeligt, at før eller siden ville forandringens

342

NR. 16

tid også komme til de fælles brancheorganisationer. Det er der ikke noget mærkelig i, men spændende er det, hvad det så vil medføre.

I Mælkeritidendes leder nr. 14/15 rejses fire relevante spørgsmål. Er man pessimist kan de hurtigt besvares med fire gange nej. Men det er måske lige let nok - uden at begrunde hvorfor.

Dansk mejeribrug på verdensmarkedet Spørgsmål 1: Der er ikke megen ide i at tale om en selvstændig dansk brancheprofil med én virksomhed, som udgør 95% af branchen og derfor i princippet er branchen.

mejeritekniske udstyr for en god mejeriuddannelse er til stede både på Landbohøjskolen (Undskyld Life) og Dalum Mejeriskole (Undskyld Kold College). Men er det nok?

Spørgsmål 3: I interviewet med Michael Stevns (i MT 14/15) er vejen vist. Branchepenge til mejeriforskning beskæres, og uden forskning kan det blive vanskeligt forsat at opretholde en kvalificeret underviserstab, der kan inspirere og uddanne fremtidens mejeriingeniører. Og hvorfor skal man

Mejeriforeningens medlemsservice Spørgsmål 2: Efter Mejeriforeningen har været inde i en aktiv periode for at styrke medlemsgrundlaget bliver det spændende at se, om medlemmerne forsat vil bakke op om foreningen.

Lige nu er det nok derfor ikke tiden at skære ned på serviceniveauet. Om den nye slanke organisation kan leve op til medlemmernes forventninger, det kan kun tiden vise. Spændende bliver det også at se, hvad der skal ske med mejeriforeningens formue, der er nok et eller flere medlemmer, som føler, at den vil gøre mere gavn i deres lommer.

Uddannelse og forskning Til de to sidste spørgsmål, som uden tvivl er de mest spændende for erhvervets mejeriuddannede udøvere, kan man i hvert fald konstatere, at det

Det mejeritekniske udstyr for en god mejeriuddannelse er til stede både på KU Life og på Kold College. Men er det nok?(Foto Ole Friis).

MÆLKERITIDENDE 2009

blive mejeriingeniør, når man kan få en tilsvarende uddannelse inden for fødevarer og med mange flere erhvervsmuligheder? Den tid hvor man blev mejeriingeniør, fordi man var vaccineret fra barnsben eller af ens lærlingetid er nok forbi, derfor nej, men med håbet om jeg får uret.

Spørgsmål 4: I vore dages industrialiserede mejeribrug er behovet for mejerister ikke nær så nødvendigt, som dengang mejeribruget var præget af håndværk. Mejeristuddannelsen har da heller ikke gennem flere år kunnet dække mejerierhvervets behov for faglært arbejdskraft. Det har resulteret i, at meget ”mejeristarbejde” er overtaget af tillærte. En god tillært med opfølgende teoretisk kursusaktivitet er også i mange tilfælde bedre end en dårlig mejerist, men langtfra så god som en rigtig mejerist. Men mon ikke mejeristuddannelsen er en saga blot om nogle år.

Hvad så dansk mejeribrug?

Tiden hvor stort set alle lederstillinger i dansk mejeribrug var besat af folk med en mejeriuddannelse i bagagen enten en mejeriingeniøruddannelse eller 8 måneders mejeristkursus/mejeriteknikeruddannelse fra Ladelund og Dalum - er forbi.

Fælles for de to grupper var udover den fælles mejerifaglige uddannelse, at de var i besiddelse af en faglig entusiasme og ildhu, som gav sig udtryk i et aktivt foreningsliv, hvor møder og seminarer skabte et levende diskussionsforum for mejerierhvervets faglige og forretningsmæssige spørgsmål.

Dermed skabte de grundlaget for dansk mejeribrugs stærke brancheidentitet og Danmarks mejeriteknologiske førerstilling på verdensplan.

Enten man vil det eller ej, så har de seneste års forandringer i dansk mejeribrug været et skridt i den retning, hvor dansk mejeribrug har mistet noget af sin sjæl og mere og mere kommer til at ligne de øvrige fødevareerhverv på godt og ondt.

Skulle det gå så galt, at de to mejeriuddannelser forsvinder eller udvandes, vil det give problemer. Uden bl.a.

MÆLKERITIDENDE 2009

mejeristuddannelsen er rekrutteringsgrundlaget borte for den ledergruppe, der mere end nogen anden har skabt dansk mejeribrugs faglige høje kvalitetsniveau - nemlig de 8 måneders mejeristkursus/mejeriteknikeruddannede fra Ladelund og Dalum. Mejeriteknikeruddannelsen eksisterer ikke mere, og om den nye 2-årige procesteknologuddannelse kan levere dansk mejeribrug ledere nok er tvivlsomt.

Vil man forsat have et dansk mejeribrug i verdensklasse, er der behov for at genskabe det faglige sammenhold, entusiasme og aktive foreningsliv, der prægede dansk mejeribrugs første 75-100 år.

Arnestedet for det faglige sammenhold har altid været foreningslivet. Det påhviler derfor Danmarks Mejeritekniske Selskab, Dansk Mejeriingeniør Forening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer et stort ansvar for at bevare dansk mejeribrugs særpræg og faglige identitet.

Så måske skulle man overveje om ikke også, der er behov for ”Nye tider” i foreningslivet.

Foreningslivet

Heldigvis er der dog stadig nogen faglig entusiasme og ildhu i dansk mejeribrug. Den manifesterer sig bedst gennem kredsudstillingerne og selvfølgelig Landsmejeriudstillingen samt med nyskabelsen ”Mejeribrugets Dag”.

Det står lidt mere sløjt til med det faglige foreningsliv, møder og seminarer. Om det er lyst eller interesse, der mangler hos medlemmerne, eller udbuddet er for dårligt, det er et åbent spørgsmål. Det er mange år siden, at der til møder i Mejeriteknisk Selskab var 100 deltagere eller mere og med

en levende og aktiv debat. Billedet er desværre det samme for mødeaktiviteten i Dansk Mejeriingeniør Forening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer.

Vil man forsat have et dansk mejeribrug i verdensklasse, er der behov for at genskabe det faglige sammenhold, entusiasme og ildhu samt det aktive foreningsliv, der prægede dansk mejeribrugs første 75-100 år. Gør man ikke det, vil vi nok stadig være gode, men ikke mere de bedste.

Arnestedet for det faglige sammenhold, entusiasme og ildhu i dansk mejeribrug har altid været foreningslivet. Det påhviler derfor de tre foreninger Danmarks Mejeritekniske Selskab, Dansk Mejeriingeniør Forening og sidst men ikke mindst Foreningen af mejeriledere og funktionærer et stort ansvar for at bevare dansk mejeribrugs særpræg og faglige identitet.

Så måske skulle man overveje om ikke også, der er behov for ”Nye tider” i foreningslivet. n (Indlægget er lettere redigeret af redaktionen)

De fire spørgsmål De fire spørgsmål, der blev stillet i lederen i Mælkeritidende nr.

14/15 er, som følger: 1: Vil dansk mejeribrug også i fremtiden være frontløber, og vil den stærke brancheprofil kunne fastholdes på verdensmarkedet?

2: Vil Mejeriforeningen kunne levere den samme service som før til sine medlemmer?

3: Vil der være en mejeriingeniøruddannelse og specifik mejeriforskning om 10 år?

4: Vil mejeristuddannelsen bestå, eller vil den som i vores nabolande blive opslugt?

NR. 16

343

Giver grønt foder sundere mælk?

Forbedres de ernæringsmæssige egenskaber af mælkefedt, når køerne fodres med grønt plantemateriale?

Af Brita Ngum Che, Jette F. Young, Jacob H. Nielsen & Lars I. Hellgren

Fodring for sundere mælk!

Resultaterne fra dette projekt vil sammen med de øvrige studier i netværket ”Skræddersyet mælk for human sundhed” vise, om det er muligt at skabe mælk med særligt gunstige effekter på helbredet ved at ændre sammensætning af køernes foder. Dette har meget store perspektiver, da det skaber muligheder for at producere mælk, som er specielt rettet til specifikke grupper af forbrugere, som har særlig stor risiko for at udvikle visse sygdomme.

Grønt foder bedre end gult?

Når man kigger på smør produceret fra græssende køer eller fra køer, som hovedsagligt er fodret med ikke-grønne planteprodukter (fx majs eller sojakager), kan man tydeligt se, at der er forskel i sammensætningen af mælkefedtet produceret under de forskellige forhold.

Mælkefedt fra de græssende køer er tydeligt gulere, fordi der overføres carotenoider fra foderet til mælken. Dette er dog ikke den eneste forskel. Mælkefedt fra køer, som primært er fodret med grønt materiale, indeholder mere af en række komponenter, som kan have betydning for mælkens ernæringsmæssige egenskaber. Det er velkendt, at mængden af flerumættede fedtsyrer øges, ligesom koncentratio-

344

NR. 16

nen af den bioaktive fedtsyre, konjugeret linolsyre, er højere i mælk fra køer, som har græsset, eller som er fodret med andre typer af grønt materiale.

I dette projekt fokuserer vi dog på en anden fedtsyre, som kan have en stor sundhedsmæssig effekt. Det drejer sig om phytansyre (figur 1), som er en forgrenet fedtsyre, der dannes i vommen fra phytol. Da phytol fraspaltes fra chlorophyllmolekylet af bakteriefloraen i vommen, vil denne fedtsyre kun forekomme i mælk fra køer, som er fodret med grønt plantemateriale.

Vores eneste kilde til phytansyre er kød og mælk fra drøvtyggere. Koncentrationen af denne fedtsyre i blodet er derfor direkte afhængig af, hvor meget af disse produkter vi spiser.

Phytansyre - styrer vores gener Hvad er det så, som gør denne fedtsyre så interessant? I dag ved vi, at sam-

mensætningen af det fedt, vi spiser, har stor betydning for vores sundhed.

Dette forklares bl.a. ved, at de fedtsyrer, vi optager fra føden, kan påvirke hvilke gener, der er aktive i vores celler. Det er især gener, som er vigtige for omsætningen af fedtstoffer og kulhydrater, som er påvirket af fedtet i kosten. Fedtsyrer kan have denne virkning, da de i vores celler binder til og aktiverer særlige proteiner, der fungerer som ”tænd- og slukmekanismer” for disse gener.

Denne type af proteiner kaldes transkriptionsfaktorer. Phytansyre er særligt interessant, da det er vist, at koncentrationer som normalt forekommer i vores blod af denne fedtsyre, kan aktivere flere forskellige transkriptionsfaktorer, som er vigtige i regulering af stofomsætningen af fedt og kulhydrater. Det betyder, at et øget indtag af phytansyre-rigt mælkefedt evt. kan

Figur 1: Den molekylære struktur af a) chlorophyl b) phytol samt c) phytansyre.

MÆLKERITIDENDE 2009

have gunstig virkning på risikoen for at udvikle flere fedmerelaterede sygdomme. I et samarbejdsprojekt mellem Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet, undersøger vi derfor både generelt, om mælkefedt fra køer fodret med grønt plantemateriale, har gunstigere sundhedsegenskaber end mælkefedt fra køer fodret med ikke-grønt materiale, og specifikt om mængden af phytansyre i mælkefedtet kan forklare eventuelle forskelle.

Forsøgenes opbygning For at klarlægge phytansyres betydning samt afdække de bagvedliggende mekanismer vil vi kombinere studier i isolerede celler med undersøgelser af, hvordan genaktivering i lever og fedtvæv påvirkes af en øget koncentration af phytansyre. Vi bruger blandt andet isolerede muskelceller for at undersøge om phytansyre i realistiske koncentrationer har en gunstig effekt på omsætning af kulhydrater. I figur 2 vises resultatet fra et sådant studie.

Her er muskelceller fra svin dyrket sammen med en phytansyrekoncentration, som svarer til det, man kan finde hos almindelige raske mennesker, der indtager mælk og kød fra drøvtyggere. For at undersøge om muskelcellernes evne til at optage glukose er påvirket af phytansyren, har vi tilsat radioaktivt mærket glukose og fulgt hvor meget af dette, der bliver optaget i cellerne. Effekten er meget markant. Når der ikke er noget insulin tilstede i dyrkningsskålen, fordobles glukoseoptaget ved tilstedeværelse af phytansyre. Det kan også ses, at phytansyre tenderer til at øge insulins evne til at stimulere glukoseoptag, selv om denne effekt er mere usikker. Da en øget glukosekoncentration i blodbanen er tegn på øget risiko for at udvikle diabetes, kan et øget optag af glukose til musklerne være af stor betydning for at sænke denne risiko.

Disse resultater er derfor meget lovende, men videre studier skal dog afdække om tilsvarende effekt også ses, når phytansyre indtages som en del af kosten, samt om det reelt har en betyd-

MÆLKERITIDENDE 2009

ning for glukosekoncentrationen i blodbanen.

Mælkefedt er dog en ekstrem kompleks råvare. Det er faktisk det mest komplekse fedtstof, der findes i naturen. Der er identificeret mere end 400 (!) forskellige fedtsyrer i mælkefedt, og udover disse indeholder det også en række andre komponenter. Som allerede nævnt overføres mange af disse fra chlorophylholdtigt foder, og disse kan sammen have en anden virkning på vores sundhed end enkelkomponenterne alene.

Det er derfor ikke nok kun at undersøge virkningen af phytansyre for at forstå, hvordan grønt foder påvirker ernæringsegenskaberne i mælkefedt. Vi vil derfor også undersøge, hvorvidt indtag af smør produceret fra grøntfodrede køer forbedrer forskellige faktorer, som vi ved er koblet til udvikling af type-2 diabetes og hjerte- og karsygdomme. Dette studie vil blive udført på midaldrende, overvægtige kvinder, som vil få erstattet en del af fedtet i kosten med smør fra køer, som er fodret med forskellig mængde grønt foder. For bedre at kunne undersøge de biologiske mekanismer, vil vi også fodre mus med disse forskellige typer af mælkefedt. I disse mus kan vi undersøge, hvordan genaktivering påvirkes i organer, som er afgørende i udvikling af diabetes, fx fedtvæv og lever, samt om stofskiftet i fx leveren forandres i en gunstig retning.

Resumé I dette projekt vil vi afdække, om der er komponenter i mælkefedt fra køer fodret med chlorophylholdigt foder, som kan have en gunstig virkning på risikoen for at udvikle livsstilssygdomme, såsom type-2 diabetes. Det er især fedtsyren, phytansyre, der har vores interesse, og vores første resultater viser, at phytansyre i koncentrationer, som ligner dem, der findes naturligt i blodet, kan øge optaget af sukker til muskelceller. Dette kan have stor betydning, da det betyder, at indtag af phytansyre fra mælk kan påvirke blodsukkerkoncentrationen i en gun-

Figur 2: Resultater fra et forsøg, hvor muskelceller er blevet dyrket med eller uden phytansyre (hvide eller sorte søjler).

Cellerne er også dyrket med eller uden (kontrol) forskellige mængder insulin.

Hvis phytansyrebehandlingen øger optaget af glukose, er den hvide søjle højere end den sorte. Insulin stimulerer altid glukoseoptag i muskler. Figuren viser, at phytansyre markant øger optagelsen af glukose i muskelceller, når der ikke er insulin tilstede, hvorimod det ikke er en klar effekt på det insulinstimulerede optag.

stig retning. I senere dele af projektet vil vi undersøge, om dette også har en reel betydning hos mennesker. n

Projekter under Mejeribrugets ForskningsFond Titel: Grønt foder øger den ernæringsmæssige værdi af mælkefedtet.

Projektleder: Lars I. Hellgren, Institut for Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet.

Deltagere: Institut for Fødevarekvalitet, Aarhus Universitet og Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet.

Projektperiode: 1. januar 2008 til 31. december 2010.

Formål: Hovedformålet med delprojektet er at klarlægge forbedringer i de sundhedsgavnlige egenskaber i mælk fra køer fodret med grønt plantemateriale, sammenlignet med mælk, der stammer fra køer fodret med sojakager eller lignende ikke-grønt materiale.

Delprojekt under netværket ’Tailored Milk for Human Health’, der er finansieret af bl.a.

Det Strategiske Forskningsråd.

NR. 16

345

Ostens ”Grandfather”

Samsø Af fhv. forstander J. M. Buch Kristensen.

Dalum

Langelandsk inspiration fra Schweiz Det er mest korrekt at begynde historien om Samsø osten på Langeland, hvor lensgreve Chr. J. F. Ahlefeldt-Laurvig til Tranekær i 1898 byggede et mejeri ved slottet og antog mejerist Aksel Jensen som bestyrer. Lensgreven var meget interesseret i osteproduktion, og han sendte i 1900 Aksel Jensen til Holland og senere til Schweiz for at lære at producere opstukken ost, som var noget helt nyt i Danmark.

Efter hjemkomsten fik Aksel Jensen stor succes med sin opstukne ost, som blev navngivet ”Dansk Svejtserost, Tranekær”. Blandt ostehandlere og konsumenter blev osten kendt under navnet ”Tranekærost”. Som varemærke var aftegnet en løve.

I mejerilitteraturen står der ofte, at Samsø osten er en efterligning af schweiziske oste. Dette er ikke korrekt. Samsø osten er inspireret af de schweiziske oste. Aksel Jensen udformede selv sin teknik efter de indtryk og erfaringer, han gjorde i 1900 i både Schweiz og Holland.

Den produktionsteknik Aksel Jensen anvendte, og som også bruges i dag, adskiller sig på fire punkter væsentlig fra de typiske schweiziske oste: 1. Samsø er meget mindre end de schweiziske Gruyere og Emmentaler.

346

NR. 16

Samsø har været hjemsted for en god osteproduktion i knap 750 år. Det berettes således i Valdemar Sejrs jordebog fra 1231: ”For natophold (to døgn) på Samsø for kongen og hans følge skulle der ydes 800 oste”. (Foto fra Ost fra Danmark, Mejeriforeningen).

I bogen ”The World Atlas of Cheese” skriver Nancy Eekhof-Stork: ”Samsø became established as the grandfather of all Danish cheese types. It is typically Scandinavian in spite of its Swiss origins”.

Det er korrekt, at Samsø har en schweizisk oprindelse, men Samsø er en helt original dansk ost, hvilket også alle internationale mejerifolk i dag anerkender. Samsø hed Dansk Svejtserost indtil 1952, hvor den i henhold til Stresa-konventionen fik navnet Samsø.

2. Der anvendes ikke Lactobacilus helveticus eller Propionibacterium kulturer som syrningskultur.

3. Der anvendes ikke en eftervarmningstemperatur på 50 ˚C eller derover.

4. Samsø får ikke en varmelagring ved 20-25 ˚C. Succesen med ”Dansk Svejtserost, Tranekær” var så stor, at adskillige mejerier tog produktionen op. ”Trane-

kærostens” succes skyldtes især, at der altid var tale om vellagrede oste. Lensgreven forlangte nemlig, at ostene skulle være mindst fire måneder, før de måtte sælges fra mejeriet. ”Tranekærosten” var lidt anderledes end den ost, vi i dag kender som Samsø. På Tranekær Mejeri blev der udelukkende ostet af rå mælk. Derfor var hulsætningen ikke helt den samme som ønsket i dag. Hullerne var

MÆLKERITIDENDE 2009

mindre, og der var mange af dem. En del af ostene ville vi i dag betegne som ”tusindpibet”. Smagen var dog helt unik. Det er beskrevet, at aromaen mindede om millionvis af engblomster i en fed cremet mælk. Osten havde en vidunderlig smagssammensætning. Først var den frugtagtig, men afslørede så en nøddeagtig smag, der blev længe i munden.

Fra Langeland til Samsø Kører man på Samsø ad vejen fra Tranebjerg mod Besser, træffer man efter Langemark en mindehøj for de samske landmænds foregangsmand: Mikkel S. Holm. Han levede fra 1854 til 1915. I 1880 opnåede han Landbohøjskolens højeste karakter og i 1881 overtog han ”Madebjerggård” i Besser og indrettede et fællesmejeri. Mikkel S. Holm gjorde mejeriet og dets produktion af ost og smør kendt i den store verden.

Madebjerggård blev andelsmejeri i 1898. I 1922 blev Ole Johannes Madsen ansat som bestyrer, og han opnå-

ede meget flotte resultater og fik mange medaljer for sin Dansk Svejtserost.

Han blev landskendt for sin store osteproduktion, der kvalitetsmæssig var blandt de ypperste i landet. Tidligt indregistrerede Ole Johannes Madsen derfor navnet ”Samsø Made Osten”.

Samsø eller Tranekær Ole Johannes Madsen var bestyrer på Madebjerggård Mejeri i 38 år. Han efterfulgtes i 1960 af Hans Nicolaj Nielsen, som de næste 34 år var mejeriets bestyrer. Begge var dygtige ostefolk, og i de 72 år de stod for osteproduktionen på Madebjerggård Mejeri, var der stor respekt om ostene fra Samsø.

Så det var ikke uden grund, at ”Stresa-navnekomiteen” i 1952 gav Dansk Svejtserost navnet Samsø, selvom man også kunne have navngivet osten ”Tranekær” efter det første mejeri, hvor osten blev produceret. Man valgte Samsø navnet, fordi specielt Madebjerggård Mejeri i mange år havde haft et godt ry for en fin kvalitet af netop denne ostetype. Et ry der fort-

satte helt op til 1978, hvor mejeriet blev nedlagt. n --Øvrige artikler om gamle danske oste er offentliggjort i Mælkeritidende nr.

3 (Maribo), nr. 9 (Fynbo) og nr. 12 (Molbo). Senere følger artikler om Elbo og Dansk Cheddar.

Samsø - En opstukken ost • En fast opstukken ost.

• Behandlet med paraffin eller plastbehandlet.

• Flad cylinderform. Skorpefri kun i kvadratisk form.

• Begrænset hulsætning. 3-5 runde huller med en diameter på 5-10 mm pr. 100 cm2 snitflade.

• Fast, smidig og skærbar konsistens.

• Mild, let syrlig med tendens til sødlig nøddekernelignende lugt og smag.

Samsø har i rigtig mange år været en populær ost. Den første opgørelse vi har over produktionen efter ostens navn, og ikke efter dens fedme, er 1946. Dansk Svejtserost (Samsø efter 1952) var da Danmarks tredje mest producerede ost efter æltet Gouda (Maribo) og Steppeost (Danbo).

I 1946 udgjorde Dansk Svejtserost 11,2 % af den totale osteproduktion.

(Foto fra Salgshåndbog Mejeriprodukter, Mejeriforeningen).

MÆLKERITIDENDE 2009

NR. 16

347

Kort fortalt Lev sundt og længe med mælk

Skånemejerier hæver mælkeprisen

Nu gider forskerne ikke flere diskussioner: Mælk er sundt!

Ny britisk forskning viser, at mælk og mælkeprodukter beskytter mod udvikling af de fleste sygdomme, og det kan nedsætte dødsfald med op til 20%.

Med oplysninger, der bygger på data fra 324 ældre studier om hjertesygdomme, slagtilfælde og diabetes, fandt de britiske forskere nye, positive oplysninger, der frikender mælken for at forårsage sygdomme. - Vores gennemgang gjorde det muligt at fastslå en gang for alle, om et øget indtag af mælk giver en overlevelsesfordel eller ej. Det mener vi, at det gør, oplyser professor Ian Givens fra Reading Universitet til BT. Forskerne har også fundet det sandsynligt, at et øget mælkeindtag i befolkningen vil kunne reducere sundhedsudgifterne betydeligt, da der vil forekomme færre kronisk syge.

Dødsraten hos de, der har fået mange mælkeprodukter som børn, er meget lav, og et stort glas mælk om dagen reducerer risikoen for et slagtilfælde med 60%. Disse resultater fremgår ligeledes af en britisk analyse. Den omfatter mere end 4.000 briter, som i 1930-erne indgik i en undersøgelse og nu er blevet opsporet og undersøgt 65 år senere. (Foto Mejeriforeningen).

Skånemejerier hæver afregningsprisen til mælkeproducenterne med 20 øre pr. kg fra 1. juli til 1. januar 2010. Det har mejeriets bestyrelse besluttet på et ekstraordinært møde. Ifølge adm. direktør Björn Sederblad er det de svenske forbrugeres stadige støtte til skånsk mælk, der har gjort prisstigningen mulig. Med den forhøjede mælkepris ønsker Skånemejerier ligeledes at sende et positivt signal til leverandørerne, så de kan fortsætte med deres mælkeproduktion under de vanskelige omstændigheder.

SUPERTILBUD Sensommer i Skagen

Mejeristhuset er ledigt Den 22.-29. august

Last minute pris 2.600 kroner!

348

NR. 16

Nyt på mejerileder.dk På Foreningen af mejeriledere og funktionærers hjemmeside ”mejerileder.dk” kan man nu finde oplysninger om, hvad der foregår i den landsdelskreds, som man hører til. Man går ind på organisation og klikker på ”oversigt”, hvorefter man kommer til et Danmarkskort. På dette kort kan man klikke på den landsdelskreds, som man hører til. Lige nu er der datoer samt dagsordener for de kommende generalforsamlinger. Fyns Mejeristforening har afholdt generalforsamling, så på denne side kan man hente et referat. Kredsenes sider vil blive opdateret med programmer, dagsordener og referater, når de tilgår sekretariatet.

Thise lancerer billigmælk Thise Mejeri har lanceret fire varianter af billig økologisk mælk i Fakta for at kunne konkurrere med de øvrige mejeriaktører og bevare Fakta-kæden som kunde.

De fire nye mælketyper er en Thise-serie bestående af skummet-, mini-, let- og sødmælk samt to no-name varianter af skummet- og minimælk, som prismæssigt gør det muligt for Fakta at konkurrere med de andre discountbutikker. Disse to varianter er ”uspecificeret dansk økologisk mælk”, som er den til enhver tid forhåndenværende mælk på mejeriet uden oplysninger om fx kvægrace, gård, region, speciel fodring eller friskhed.

Hos Thise - som de øvrige danske mejerier er

MÆLKERITIDENDE 2009

de nuværende markedsperspektiver uhyggelige, og det bliver bl.a. svært at tiltrække økologiske mælkeproducenter, hvis ikke de kan se, at der er en økonomisk kompensation.

Naturmælk vil ikke sænke prisen Discountkædernes og supermarkedernes priskrig på økologisk mælk får ikke Naturmælk til at bøje sig.

Mejeriet fastholder sine priser. - Landmanden skal have den rigtige pris, så han producerer gode varer, og så må vi måske acceptere, at vi ikke har de vækstrater, som vi har set i de senere år, udtaler Naturmælks mejerichef Leif Friis Jørgensen til DR Syd. Økologisk Landsforening vurderer, at mange af de økologiske mælkeproducenter, der leverer til andre mejerier, højst vil kunne overleve et halvt år endnu, hvis priskrigen fortsætter.

Mælkekrise Sidst i juli kunne forbrugerne købe tre liter minimælk for 8 kroner i den tysk ejede discountkæde Lidl. Meget tyder på, at mælkedysten i detailhandlen fortsætter, idet flere butikker tilbyder dansk, tysk eller svensk minimælk under kædernes egne mærker til 3,50 kr. Priskrigen blev indledt først på sommeren med især økologisk mælk.

Nu forsøger EU at komme de trængte mælkebønder i hele Europa til undsætning. Blandt de gældende ordninger er: Støtte til oplagring, intervention og eksport. Kommissionen foreslår også at ændre rammen for statsstøtte, så medlemslandene kan udbetale ca. 110.000 kr. til trængte mælkeproducenter. Den danske regering såvel som Landbrug & Fødevarer er imod denne form for nationale støtteordninger, som vil være konkurrenceforvridende. Tyskland, Frankrig og Italien er for en national støtte, mens altså Danmark samt Sverige og Storbritannien er imod. Fødevareministrene fra de 27 EU-lande holder i begyndelsen af september møde om krisen i mejerisektoren.

Klimamærket svensk mælk Til efteråret lancerer det svenske økologiske mejeri, Sju Gårdar en mælk, der er mærket med dets klimabelastning. De 600 køer på de syv bedrifter får foder fra Lantmännen Lantbruk, der er den eneste svenske foderhandel, der kan tilbyde klimamærkning.

Sju Gårdar er et samarbejde mellem syv økolo-

MÆLKERITIDENDE 2009

giske bedrifter, der arbejder for at fremme økologiske og lokalproducerede mejeriprodukter i området nord for Stockholm.

Metha Lund Legatmodtagere 2009 Der var i år flere ansøgere til Metha Lunds Mindefond, som ikke var berettiget til at søge om legatet.

Derfor besluttede bestyrelsen fremover at præcisere, at ansøgere skal være uddannet eller under uddannelse til mejerist, procesteknolog og mejeriingeniør. Nedenstående personer har i år modtaget midler fra Metha Lunds Mindefond.

Procesteknologstudiet

Formål

Tildelt

Kim Bitsch

Lærebøger

5.000 kr.

Jesper Mogren Christiansen

Lærebøger - studietur Island

7.980 kr.

Steffen Skovgaard Jensen

Lærebøger - studietur Island

7.980 kr.

Frank Seerup

Bøger

3.205 kr.

Jeppe Noesgaard Greve

Bøger + ekskursioner

5.000 kr.

PC m.v.

6.000 kr.

Mejerifaglig studietur Italien

8.500 kr.

Mejeriingeniørstudiet Jesper Thøgersen Andet Bjarne Vagn Larsen

I alt

43.665 kr.

EU støtter mere sukker i mælk EU-Kommissionen ønsker at støtte flere forskellige mælkeprodukter til skoleelever end hidtil. Det drejer sig dels om støtte til mælkeprodukter med et øget sukkerindhold fra 7% til 9%.

Dette forslag, der forventes gennemført, er den danske regering imod.

Desuden skal minimumsgrænsen for mælkeindhold nedsættes i visse produkter. Formålet er at få flere medlemslande til at udlevere mælkeprodukter til skoleelever. I Danmark får skoleeleverne normalt kun drikkemælk. Her skal produkterne opfylde kriterierne i ernæringsmærket Nøglehullet, hvor tilsat sukkerindhold skal ligge lavere end 7%.

Brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer støtter forslaget fra Kommissionen. Dette øger ikke alene skolemælk herhjemme, men ”det

NR. 16

349

kan have en udvidende effekt på forbruget i andre medlemsstater i EU. Skolemælk vurderes generelt positivt, da det tilfører calcium til en befolkningsgruppe, der har stærkt behov herfor”, hedder det i høringssvaret fra Landbrug & Fødevarer. (Foto Colourbox).

Øget interesse for fødevarestudiet De danske universiteter og øvrige læreanstalter oplever i år en øget søgning på uddannelser blandt unge.

Også på KU Life, hvor fødevareuddannelsen på det Biovidenskabelige Fakultet har modtaget 120 ansøgninger. Godt halvdelen af ansøgerne har fødevareuddannelsen som første prioritet, og det er en stigning på godt 10% i forhold til 2008.

De sidst i juli offentliggjorte tal for studievalg 2009 viser, at der på KU Life er optaget 68 studerende på fødevarevidenskab. På Aarhus Universitet er 17 nye studerende kommet ind på studiet for jordbrug, fødevarer og miljø.

Grækenland efterspørger Lurpak De græske forbrugere er for alvor ved at tage Lurpak® til sig, og Arla Foods melder om fortsat stigende salgstal trods den økonomiske krise. I 2008 voksede Lurpak-salget i Grækenland med 25%.

I årets første fem måneder, ligger Lurpak-salget 15-20% over sidste års rekord. Det øgede salg er hjulpet godt på vej af en række reklamer, som Arla de seneste måneder har kørt på græsk TV.

Mindre portioner fra Arla Arla Foods er klar med nye salgsideer for at klare sig gennem den verdensomspændende krise. Det er svært at sælge eksklusive fødevarer som Lurpak, økologisk mælk og højtforædlede oste, og Arlas salg af luksusprodukter er faldet kraftigt, skriver Berlingske Tidende. Arlas adm. direktør Peder Tuborgh udtaler til samme avis, at mejerikoncernen derfor er klar med en række nye tiltag såsom produktion og salg af mindre portioner af de eksklusive varer. Det drejer sig blandt andet om Lurpak.

Tetra Pak køber Scanima Tetra Pak har købt dele af den nordjyske virksomhed Scanima A/S, oplyser den svenske koncern i en pressemeddelelse. Tetra Pak overtager Scanimas produktion af mixere, som Tetra Pak gen-

350

NR. 16

nem mange år har været stor aftager af. Den anden del af Scanimas primære produktion, specialfrysere fortsætter i et nyt selskab Scanico A/S, som videreføres af Scanimas stifter og direktør, Holger Colding.

De nuværende godt 100 medarbejdere fortsætter med omkring halvdelen i hvert af de to nye selskaber, som begge forbliver på samme adresse i Ålborg. Scanima og Scanico får fælles reception, men produktionen og administrationen deles fremover i to.

Mejeriforeningen styrker skolemælken Mejeriforeningen har besluttet at nedsætte et Skolemælksudvalg for at styrke udviklingen på skolemælksområdet. Behovet for et sådant udvalg har måske været der tidligere, men det er ikke blevet mindre i kraft af Mejeriforeningens tilslutning til Landbrug & Fødevarer, oplyser adm. direktør Michael Stevns på Mejeriforeningens hjemmeside.

Udvalget vil bestå af tre medlemmer fra Arla Foods, to medlemmer fra de øvrige producenter (Bornholm og Naturmælk) og et medlem fra Mejeriforeningen. Mejeriforeningen har udpeget sit medlem til at være Skolemælkschef Pia Damgaard Hansen, der også vil fungere som udvalgssekretær. Det første møde finder sted i august, og her skal medlemmerne bl.a. behandle eventuelle forslag til ændringer i sortiment og prissætning på skolemælken samt drøfte strategiske udfordringer. (Foto Mejeriforeningen).

Coca-Cola lancerer mælkedrik Coca-Cola har udviklet en mælk med brus, frugtsmag og rørsukker, som i øjeblikket bliver testet i forskellige butikker i USA, skriver Politiken. En flaske på en kvart liter kommer til at koste cirka 13 kr.

Mælkedrikken, der har fået navnet Vio, findes med smagsretningerne fersken, bær, citrus og tropisk smag.

Hvis Vio mælkedrikken bliver en succes i USA, er Coca-Cola klar til at sende produktet ud i Europa og det øvrige verdensmarked.

MÆLKERITIDENDE 2009

IDF klimamærke IDF-eksperter har sammen med eksperter fra FAO udarbejdet forslag til standardisering af klimamærkede mejeriprodukter. Der er bl.a. opstillet en række nøgleparametre for udvikling af en standard målemetode til klimamærkningen. IDF vil i slutningen af 2009 offentliggøre forskernes resultater i en rapport.

Allerede i september på IDFs årsmøde i Berlin kan deltagerne her dog få indsigt i eksperternes arbejde med at udvikle en standardmetode til klimamærkede mejeriprodukter.

Wiseman sætter mælkeprisen op Skotske Robert Wiseman Dairies har fra 1. august sat mælkeprisen til producenterne op med 2,5 øre pr. liter. Det sker som følge af bedre priser på fedtmarkedet Robert Wiseman Dairies har gennem seneste kvartal øget sit volumensalg med 8,5% i forhold til året før. Derfor går selskabet videre med planer om at investere omkring 60 mio.

kr. i at øge produktionen til 375 mio. liter konsummælk årligt.

Spansk aftale om mælkepris Efter mange forhandlinger med staten på sidelinjen har de spanske mælkeproducenter fået en aftale med mejeriindustrien, som garanterer dem en mælkepris på mindst 31 eurocent eller godt 2,32 kr. pr. kg. Mælkeproducenterne i Frankrig indgik for nogen tid siden en lignende aftale med 28 eurocent - eller 2,10 kr. pr. kg mælk - som resultat.

Mere mælk i kaffen Københavnere og øvrige indbyggere i de store danske byer bruger rigtig meget mælk i kaffen. Det viser en undersøgelse af danskernes kaffevaner, som FDB Analyse har foretaget.

I København foretrækker godt 53% af forbrugerne mælk i kaffen. Sort kaffe er til gengæld meget udbredt på landet. I Nordjylland er der for eksempel kun 17%, der bruger mælk i kaffen. (Foto Colourbox).

Personalia 50 år BG Director Jan E. Pedersen, Arla Foods UK PLC fylder den 23. august 50 år.

60 år Mejeriingeniør Peder Sæderup Nielsen, Silkeborg fylder den 19. august 60 år.

25 års jubilæum Fredag den 14. august fejrer pakkerichef Gert Irming, Arla Foods, Birkum Ost 25 års jubilæum i Arla Foods. Der afholdes i den forbindelse et lille arrangement på Birkum Ost, Ørbækvej 723, 5220 Odense kl. 11.00-13.00.

Gert Irming er udannet mejerist og mejeritekniker, og det har været osteproduktionen, som har været den foretrukne beskæftigelse gennem årene. Læretiden startede på Højby Mejeri i 1979 med produktion af gule oste, hvorefter turen gik til Thorup mejeri på Djursland.

Hjemstavnen trak dog så meget i den unge fynbo, som efter endt mejeriteknikeruddannelse i 1984 vendte tilbage som ostemester på Højby - mejeriet som dengang producerede de berømte ”Lillebror oste”.

MÆLKERITIDENDE 2009

Efter tre år i Højby valgte Gert i nogle år at prøve kræfter med det private mejeribrug på Thranes Røgeost i Odense.

Efterfølgende vendte Gert tilbage til Arla Foods med ansættelse som afdelingsleder på Cremo Cheese og derefter Sønderbys Fabrikker, inden turen i 1993 gik til Birkum Ost som afdelingsleder for produktionen af smelteoste. Denne stilling havde Gert indtil 2008, hvor han tog imod nye udfordringer og i dag varetager stillingen som virksomhedens pakkerichef. Gert har endvidere i en kort periode været udstationeret i Bulgarien for at starte en smelteostproduktion op der.

Gert Irming er blandt kolleger og medarbejdere kendt som en meget positiv og samarbejdsvillig leder. Ingen er gået forgæves til Gert, hvis der skulle tages specielle hensyn af f.eks. social karakter.

Fritiden bliver brugt på de fynske fodboldbaner, hvor der ugentligt bliver dømt mange fodboldkampe. Gert har sammen med hustruen Dina tre børn, og de sidste fritimer bliver flittigt brugt til at følge børnenes fritidsinteresser enten som tilskuer eller chauffør.

Tillykke med dagen!

Jesper Thomsen

NR. 16

351

Foreningsnyt

Nordjyllands Mejeristforening afholder virksomhedsbesøg og ordinær generalforsamling torsdag den 27. august 2009 kl. 17.00

Sydjysk Mejeristforening afholder ordinær generalforsamling mandag den 31. august 2009 kl. 16.00 på Hotel Scandic, Kokholm 2, 6000 Kolding Inden generalforsamlingen er der virksomhedsbesøg kl. 14.00 hos Easyfood, Albuen 39, Kolding.

Generalforsamlingen afholdes kl. 16.00 med følgende dagsorden.

Dagsorden: 1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning om landsdelskredsens virksomhed i den forløbne periode.

3. Fremlæggelse af kredsens årsregnskab til godkendelse samt budget for det nye år.

4. Behandling af fremsatte forslag.

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen. På valg er Leif Friis Jørgensen, Johnny H. Grønmar og Torben Loft Mikkelsen.

6. Valg af revisorer.

7. Valg af delegerede til foreningens delegeretmøde, bestyrelsen er forlods valgt.

8. Beretning om og valg til Ulykkesforsikringen.

9. Eventuelt.

Opmærksomheden henledes på, at vi vil vælge vores delegerede til delegeretmødet blandt de fremmødte på generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved en let anretning.

Af hensyn til spisningen er der tilmelding til Leif Friis Jørgensen, Naturmælk A.m.b.a. på tlf. 74 64 28 01 eller på e-mail til leif@naturmaelk.dk senest tirsdag den 25. august 2009.

Bestyrelsen

352

NR. 16

Vi mødes hos NOPA a/s, Havrevænget 11, Hobro N, hvor fabrikschef Bjarne Henriksen tager imod og orienterer om virksomheden. Efter besøget, som varer ca. 2 timer, kører vi til Restaurant Bramslev Bakker, hvor vi kl. 19.15 får lidt at spise, inden vi kl. 20.15 afvikler den ordinære generalforsamling.

Dagsorden: 1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning om kredsens virksomhed i året.

3. Fremlæggelse af kredsens årsregnskab til godkendelse.

4. Indkomne forslag.

5. Valg til bestyrelsen. Følgende er på valg: Forvalter Martin Kr. Jensen, Mammen Mejeri, Drøsbro, teamleder Erling Johannsen, Arla Foods, Hjørring Mejeri og mejeriejer Niels-Henrik Lindhardt, Aabybro Mejeri.

6. Valg af revisor og revisorsuppleant. På valg er: Fhv. mejeribestyrer Børge Rasmussen, Hjørring som revisor og fhv. mejerichef Tage Christiansen, Nørager som suppleant.

7. Valg af medlem til hovedbestyrelsen. På valg er: Projektchef Palle Jellesmark, Hirtshals.

8. Valg af delegerede til foreningens delegeretmøde, der afholdes i Svendborg den 3. og 4. oktober 2009. Ifølge kredsens vedtægter er bestyrelsen forlods valgt.

9. Valg af repræsentanter til Ulykkesforsikringen. På valg er: Forvalter Martin Kr. Jensen, Mammen Mejeri, Drøsbro og logistikchef Peter Jensen, Skalborg.

10. Eventuelt.

Af hensyn til spisningen vil vi gerne have jeres tilmelding på telefon 98 37 20 98 eller e mail: h-mathiesen@mail.dk senest den 20. august.

På bestyrelsens vegne Henry Mathiesen, sekretær

MÆLKERITIDENDE 2009

Østjyllands Mejeristforening afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 25. august 2009 kl. 16.00 på Arla Foods Amba, Brabrand Mejeri, Gjellerupvej 105, 8220 Brabrand Dagsorden: 1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning.

3. Fremlæggelse af regnskabet.

4. Behandling af indkomne forslag.

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen: På valg er: Alex Salling, Torben Jensen og Magnus Søjberg.

6. Valg af suppleanter til bestyrelsen:

På valg er: Casper Aamann.

7. Valg af revisorer: På valg er: Rita Bech Hornsleth.

8. Valg af delegerede til foreningens delegeretmøde.

9. Valg af repræsentanter til Dansk Mejeristforening Gensidige Ulykkeforsikring.

På valg er: Bent I. Hansen og Anders F. GodtfredRasmussen.

10. Eventuelt.

Efter generalforsamlingen vil pensionskonsulent Morten Saustrup fra AP Pension fortælle om sidste nyt fra AP. Blandt andet om nye skatteregler efter 2009 samt hvordan AP ser udviklingen i fremtiden. Inden middagen, som foreningen er vært for, er der en rundvisning på besøgsgangene på mejeriet. Middagen indtages i besøgstjenestens lokaler.

Tilmelding til spisning bedes givet senest den 12. august til Bent I. Hansen på telefon 72 30 43 01 eller på email til bent.i.hansen@arlafoods.com Bestyrelsen

De østlige Øers Mejeristforening afholder ordinær generalforsamling

Vestjyllands Mejeristforening afholder ordinær generalforsamling

tirsdag den 1. september 2009 kl. 17.00 på Osted Kro, Hovedvejen 151, Osted, 4320 Lejre

torsdag den 27. august 2009 kl. 17.00 på Videbæk idræts- og fritidscenter, Vestervang 28, 6920 Videbæk

Dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning.

2. Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse.

3. Behandling af indkomne forslag.* 4. Valg til bestyrelsen. På valg er: Jan Andersen, Anders Niemann-Sørensen og Palle Kofoed.

5. Valg af delegerede til foreningens delegeretmøde.

6. Orientering fra Ulykkesforsikringen.

7. Valg til Ulykkesforsikringen.

8. Eventuelt.

Dagsorden: 1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning.

3. Fremlæggelse af regnskab.

4. Behandling af fremsatte forslag.

5. Valg til bestyrelsen. På valg er: Henning Jacobsen, Michael Jensen og Katrine Vindelbo.

6. Valg af suppleanter. Valgt nu er Robert Foldager.

7. Valg af revisorer. På valg er: Leo Berwald.

8. Valg af delegerede til foreningens delegeretmøde, samt suppleanter.

9. Valg af repræsentanter til Dansk Mejeristforenings Ulykkesforsikring. På valg er: Søren Jensen.

10. Eventuelt.

*Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen giver foreningen middag til medlemmer og evt. ledsagere, drikkelse er for egen regning.

Af hensyn til middagen er der tilmelding senest mandag den 17. august 2009 til Jan Andersen enten på email jana@arlafoods.com eller tlf. 72 14 72 44.

På bestyrelsens vegne Jan Andersen

MÆLKERITIDENDE 2009

Efter generalforsamling vil der være en times bowling, hvorefter foreningen vil være vært ved en lettere anretning. Tilmelding til arrangementet er nødvendig af hensyn til bowling og mad.

Tilmelding enten på tlf.nr.: 72 28 31 38 eller 97 19 55 03 eller på e-mail: mcje@arlafoods.com eller kvi@arlafoods.com senest fredag den 21. august.

Bestyrelsen

NR. 16

353

Leverandøroversigt Automation

Au2mate A/S Frichsvej 11 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk Dansk Styringsteknik Odense: Tlf: 6317 4545

Fax: 6317 4546 Nr. Sundby: Tlf: 9819 4566

Fax: 9819 4966 Århus: Tlf: 8736 1350

Fax: 8627 1350 Tønder: Tlf: 7472 0502

Fax: 7372 1410 info@dsautomation.dk www.dsautomation.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Tetra Pak Market Area Nordics Byggnad 306 2-vån Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06

Hygiejne

Emballage

Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 Fax 43 73 26 00 office@constantia-corona.com

354

NR. 16

Vest: Albuen 31 6000 Kolding info.dk@alfalaval.com www.alfalaval.dk Centrifugeservice ApS Visbyvej 46 8600 Silkeborg Tlf. 23 20 42 24 Fax 86 80 61 66

Vikan A/S Rævevej 1 DK-7800 Skive Tlf. 96 14 26 00 vikan@vikan.com www.vikan.dk

Køleanlæg

Døre og porte

DAN-doors a-s Industrivej 19, Stilling DK-8660 Skanderborg Tlf. 87 93 87 00 Fax 86 57 32 90 dd@dan-doors.dk www.dan-doors.dk

Alfa Laval Nordic A/S Krondalvej 7 2610 Rødovre Tlf. 44 57 62 00 Fax 44 57 62 44

ICS-Industrial Cooling Systems A/S Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 74 59 09 77 Fax 74 59 09 76 lc@incool.dk www.incool.dk

Maskiner og udstyr

Salicath ApS Dunsbjergvej 20 DK-5900 Rudkøbing Tlf. 70 27 41 44 Fax 70 27 41 45 salicath@salicath.dk Højer Ørbæk A/S Langemose vænget 3–5 5853 Ørbæk Tlf. 65 33 15 66 Fax 65 33 16 68 hoejer@hoejer.com Multivac A/S Nørrebygade 34, Grejs 7100 Vejle Tlf. 75 85 34 22 mudk@multivac.dk www.multivac.dk Omy Olssons Machinery Stationsvej 10 5464 Brenderup Tlf.: 64 44 13 12 Fax: 64 44 13 92 info@omy.dk www.omy.dk PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 sf@pti-as.dk www.pti-as.dk

APV A/S Pasteursvej 1 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@apv.com Internet: www.apv.com

Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com MÆLKERITIDENDE 2009

Membran­filtrering

Smørteknologi

Mælkeritidende I/S

Formand Mejeriingeniør Flemming Aamann Snekketoften 2‚ 2830 Virum tlf. 45 85 12 37, e-mail: faamann@mail.dk

Dansk Mejeriingeniør Forening DSS SILKEBORG AS Bergsøesvej 17 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss.eu www.dss.eu GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Projektering og anlæg

BDS Technology Glarmestervej 16B 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 47 80 Fax 87 22 47 89 bds@gs-as.com www.gs-as.com

Totalleverandør

S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22

Formand Key Account Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: dkmhp@chr-hansen.com

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com Vestjyllands Mejeristforening Mejerichef Henning Jacobsen tlf. 97 19 19 04, e-mail: henning.jacobsen@arlafoods.com Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@it.dk

Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Pumper

De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com

FTF

Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.

FTF-A

Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.

Johs. Thornam A/S Hvedemarken 3–5, 3520 Farum Tlf. 44 34 20 40 Fax 44 34 20 79 thornam@thornam.com www.thornam.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com MÆLKERITIDENDE 2009

Akademikernes Centralorganisation

ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.

Akademikernes Arbejdsløshedskasse

AAKs hovedkontor Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14.

Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.

NR. 16

355

Møde- og udstillingskalender

Danmark

Udland

3. oktober 2009 Foreningen af mejeriledere og funktionærer 120. delegeretmøde Svendborg

20.-24. september 2009 IDF topmøde Berlin

10.-11. november 2009 Landsmejeriudstilling MCH Messecenter Herning 3. februar 2010 Mejeribrugets Dag Kold College 2.-4. november 2010 FoodPharmaTech MCH Messecenter Herning

10.-14. oktober 2009 ANUGA Köln

Vestjylland Mejeristforening 27. august 2009 Videbæk Nordjyllands Mejeristforening 27. august 2009 Hobro Sydjysk Mejeristforening 31. august 2009 Kolding

Kredsgeneralforsamlinger Østjyllands Mejeriforening 25. august 2009 Brabrand

De østlige Øers Mejeristforening 1. september 2009 Osted