Mælkeri tidende Tidsskrift for
mejeriindustrien
Din foretrukne underleverandør udfører opgaver fortrinsvis i rustfrit stål indenfor:
Fremstilling af tanke Fremstilling af svøb og endebunde Opsvejsning af aluminiumskomponenter Multibearbejdning CNC dreje- og fræseopgaver CNC boreværk Manuelle dreje- og fræseopgaver Rømme- og stikningsopgaver
Kvalitet, fleksibilitet og overholdelse af leveringstider er en selvfølge hos:
SILKEBORG MASKINFABRIK A/S Kejlstrupvej 108, DK-8600 Silkeborg Tlf.: 8722 4800 – e-mail: smf@smf-as.dk web: www.smf-as.dk
18
4. september 2009 122. årgang
Kolding Specialist i fremstilling af rustfri tanke og procesanlæg
• Vi tilpasser enhver løsning i rustfri stål • Præfabrikering af units og rf. procestanke. • LP Kolding dimensionering og fremstilling af rustfri tanke og procesanlæg.
378
NR. 18
LP Kolding A/S • Egtvedvej 2 • 6000 Kolding MÆLKERITIDENDE 2009 Tlf.: + 45 75 52 41 77 • Fax: +45 75 53 23 51 lp@lp-kolding.dk • www.lp-kolding.dk
Mælkeri tidende Tidsskrift for
mejeriindustrien
Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 5260 Odense S. Postgiro: 400 5325 Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør Anne-Sofi Søgaard Christiansen. Redaktør cand. mag. Anna Marie Thøgersen. Redaktionssekretær markedsøkonom Bettina M. Nielsen. Sekretær Birgit Jakobsen. Tlf. tid dagligt kl. 8.00-16.00 (fredag dog 8.00-15.00) Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt eller i form af færdige film og må være redaktionen i hænde senest torsdag kl. 12.00, en uge før udgivelse. Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juli og december‚ svarende til 24 nr./år i et oplag på 1.700 eksemplarer.
120. Delegeretmøde Foreningen af mejeriledere og funktionærers 120. delegeretmøde afholdes på Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1, 5700 Svendborg, lørdag den 3. oktober 2009 kl. 14.00. Dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år. 2. Fremlæggelse af regnskab 2008/09 til godkendelse. 3. Behandling af fremsatte forslag. 4. Fastsættelse af kontingent 2010/11. 5. Valg af medlemmer til hovedbestyrelsen samt suppleanter. 6. Eventuelt valg af AP-repræsentanter. 7. Valg af revisorer. 8. Eventuelt. Ethvert medlem af foreningen har adgang til delegeretmødet og har ret til at deltage i forhandlingerne, men kun de valgte delegerede har stemmeret. Foreningen af mejeriledere og funktionærers hovedbestyrelse har besluttet, at andre medlemmer end de valgte delegerede i den kreds, der står som arrangør, mod behørig betaling og ved henvendelse til sekretariatet, er velkomne til at deltage i aftenarrangementet efter delegeretmødet. Odense, den 4. september 2009. P.h.v.
Abonnement: Danmark: 1.125- kr./år inkl. moms. Europa: 1.398,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.584‚- kr. inkl. forsendelse. Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere. Mejeriingeniører og mejeriteknikere i indog udland. Medlemmer af mejeriernes bestyrelser. Ansatte ved mejeribrugets organisationer. Medarbejdere ved forsknings- og forsøgsvirksomheder, levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd. Mange levnedsmiddelvirksomheder. Mejerimaskinindustri og servicevirksomheder m.v. (Stud. tech. al/mejerilinien og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis). Layout og sats: Grafisk Data Center a-s, Odense Tryk: Helmer Tryk ApS, ISSN 0024-9645 Medlem af:
Søren Jensen Formand Forud for delegeretmødet, kl. 13.00, inviteres de fremmødte til foredrag ved fhv. forstander J.M. Buch Kristensen med titlen ”Dansk mejeribrug fra vikingerne til i dag”.
Indhold: LederForum ............................................................................. 380 Læserindlæg: En kortsigtet beslutning med langsigtede konsekvenser . 381 Arla Foods - Tættere på naturen ................................................. 382 Tanke i verdensklase ................................................................. 384 Kan mælk nedsætte risikoen for metabolisk syndrom ..................... 386 Kort fortalt .................................................................................. 389 Personalia . .................................................................................. 392 Møde- og udstillingskalender .............................................. bagsiden
Eftertryk tilladt med kildeangivelse. MÆLKERITIDENDE 2009
NR. 18
379
LederForum Ny ledelse - Teori U Vor tids krise er ikke blot en enkelt leders eller et enkelt lands krise. Vor tids krise består i, at store gamle sociale strukturer og tankesæt dør, og vi skal udvikle noget andet at sætte i stedet. Dette er baggrunden for C. Otto Scharmers storværk Teori U, som introducerer en ny social teknologi. Bogen giver et bud på fremtidens samfund og tankesæt og formulerer sociale indsigter og metoder, der kan bidrage til udviklingen af samfundet og dets virksomheder. På ledelsesområdet peger Scharmer bl.a. på, at ledere ofte er fanget i et tankesæt, hvor de betragter sig selv som ofre i forhold til ydre påvirkninger. En moderne leders opgave er her at facilitere denne bevægelse fra følelsen af at være offer hen imod en holdning til, at man selv som virksomhed kan forme og forandre fremtiden - en proces der afhænger af åbenhed, mod og hjerte. Løsningerne er inde i ansvarlige og reflekterende mennesker, der handler med hjertet, og som tør mærke og turde løsningerne. C. Otto Scharmer: Teori U. Lederskab der åbner fremtiden. Ankerhus forlaget. 484 sider. (Kilde: ftf.dk - modelfoto Colourbox).
AP Pension klarer sig bedst ”Din pension har store skjulte omkostninger”. Sådan lød overskriften på en stort opsat artikel i Berlingske Business lørdag den 27. juni. I artiklen analyseres fire pensionsselskaber: Danica, Nordea, Topdanmark og PFA. Her konkluderes det, at kunderne i tre ud af fire tilfælde får negativ forrentning af deres pensionsopsparing på grund af lave depotrenter og høje omkostninger, der tilmed ofte er usynlige for kunderne. AP Pension beklager, at de ikke er med i analysen! For AP Pensions tal er de bedste. Med lavere omkostninger og større reserver giver AP Pension nemlig højere depotrenter.
380
NR. 18
I avisartiklen gives et eksempel på en kunde med 350.000 kr. i opsparing og en årlig indbetaling på 35.000 kr., som giver 385.000 kr. ved årets afslutning før rentetilskrivning og fradrag af omkostninger. Sammenligningen viser, at kunden i Danica, Nordea og Topdanmark har under 385.000 kr., når året er gået. Tallet for PFA er 389.433 kr., mens AP topper med en saldo ultimo på 393.044 kr. (Kilde AP Pension).
Ratepension - Sidste år uden loft Næste år indføres en øvre grænse (100.000 kr.) over, hvor meget man kan indskyde på en ratepension og samtidig få fuldt fradrag. Man kan stadig nå at udnytte fradragsværdien på op til 60% i år. Især hvis man betaler topskat, er det attraktivt at indskyde ekstra på pensionen i 2009. Hvis man kan afse midler i den resterende del af året, og hvis/når man kommer over de 347.200 kr. i skattepligtig indkomst her i 2009, så er det ”sidste chance” for at sætte mere end 100.000 kr./år på en ratepension. (Kilde: Nordea).
Kursus i Arbejdsmarkedsforhold Mejeribrugets Arbejdsgiverforening afholder kursus i ”Arbejdsmarkedsforhold” den 16.-17. november 2009. Kurset giver arbejdsledere, lønningsassistenter, planlæggere og andre beskæftiget med overenskomster og anden regulering af ansættelsesforholdet, større sikkerhed i anvendelsen af de mange bestemmelser. ”Arbejdsmarkedsforhold” er stykket sammen af en række moduler, der kan tages som et samlet forløb over to dage, eller tages som enkelte moduler afhængigt af interesse og relevans. Undervisningen består af små korte oplæg, mange praktiske eksempler, små opgaver og naturligvis en masse erfaringsudveksling gennem dialog. Kurset i Arbejdsmarkedsforhold afholdes den 16.-17. november 2009 (uge 47) på Esbjerg Højskole, Stormgade 200, 6700 Esbjerg. På www.mejeriuddannelse.dk kan interesserede læse mere om kurset.
MÆLKERITIDENDE 2009
Læserindlæg
En kortsigtet beslutning med langsigtede konsekvenser Af Grith Mortensen, mejeriingeniør, ph.d.
Debatten i de sidste numre af Mælkeritidende har bølget frem og tilbage. ”Hvad skal der ske med forsknings- og uddannelsesområdet?”, er der bekymret spurgt. Ingen har vist svaret, men jeg kan kun opfordre til ikke at nedbryde, hvad det har taget to årtier at opbygge. Forskningsog uddannelsesmiljøer, der først er splittet ad, er næsten umulige at gendanne.
Med Michael Stevns’ varsling af nedlukning af aktiviteterne i Mejeribrugets ForskningsFond (MFF) i Mælkeritidende 14/15, ser det sort ud for den fælles branchemejeriforskning. Det er nu op til virksomhederne selv at igangsætte forskning. Og det er vel også i orden? Men i en tid, hvor både tid og penge er knappe ressourcer for dansk mejeribrug, kan jeg godt frygte, at området nedprioriteres. Ikke af ond vilje, men fordi gevinsten først øjnes langt ude i horisonten. Og det er en kortsigtet beslutning, for der er ingen tvivl om, at en forsknings- og udviklingsindsats er nødvendig, hvis vi fremover skal klare os i den globale konkurrence. Medmindre lønningerne falder til meget lave niveauer, så kan vi kun konkurrere ved at putte viden i produkterne og sikre, at produkterne har et højt image hos forbrugerne. En svækkelse af indsatsen kan derfor være fatal for branchens udvikling.
deltaget med både viden, produkter og egen indsats i laboratoriet eller i pilotanlægget. Hidtil har det været en styrke, at mejerierhvervet var samlet repræsenteret, da resultaterne dermed kunne stilles til rådighed for hele erhvervet, og det har bidraget til at åbne kasserne hos de offentlige, bevilgende myndigheder, hvorfor mejeribrugets midler er gearet til langt over det dobbelte inden for det prækompetitive område. Fælles forskning betyder også, at der er råd til at tænke lidt mere langsigtet. Det gælder særligt på ernæringsområdet, som forskningsmæssigt er meget omkostningskrævende, og hvor resultaterne ofte først fremkommer efter års tålmodigt arbejde. Til gengæld gavner resultaterne hele erhvervets renommé. Så måske var det en idé at fastholde en kerne af fælles brancheforskning.
Til gavn for hele erhvervet
Jeg kan også godt frygte, at beslutningen om at neddrosle aktiviteterne i MFF vil påvirke uddannelsen til blandt andet mejeriingeniør. Her er der tale om en forskningsbaseret uddannelse, hvor de nyeste resultater gerne skulle overføres direkte til undervisningen af fremtidens mejerifolk og dermed sikre, at de bringer den nyeste viden ud i erhvervet efter endt uddannelse. Dermed vil en markant reduktion i
Så kan man altid diskutere, om ikke forskningen vil have det bedre hos virksomhederne frem for at blive koordineret af MFF og dermed hele mejeribranchen. Fonden har hidtil igangsat forskning på områderne sundhed og ernæring, mikrobiologi og teknologi, og de seneste år er forskningen i stigende grad udført i et meget tæt samarbejde med erhvervet, der har
MÆLKERITIDENDE 2009
Forskningsbaserede uddannelser
forskningskronerne på sigt påvirke kvaliteten af uddannelsen til blandt andet mejeriingeniør. Og måske vil KU-LIFE overveje, om de skal holde liv i en uddannelse, som erhvervet alligevel ikke viser større interesse. Universiteterne bliver jo også mødt med krav om at fokusere deres knappe ressourcer, hvor de gør størst gavn for samfundet og ikke mindst den del af dansk erhvervsliv, der tager et medansvar. Alt dette vækker min bekymring, men jeg håber inderligt, at jeg tager fejl. Så kære mejeribrug - vis mig, at jeg tager fejl, vis mig, at vi også fremadrettet tør satse på forskning og udvikling! n
Grith Mortensens CV 1996: Mejeriingeniør 1996-1999: Forskningsassistent og faglig sekretær, Landbohøjskolen 1999-2002: Erhvervsforsker, Arla Foods 2002-2006: Research Scientist, Arla Foods 2006: Sekretariatsleder, NanoFOOD, Aarhus Universitet 2006-2009: Forskningskonsulent, Mejeribrugets ForskningsFond, Mejeriforeningen
NR. 18
381
Arla Foods - Tættere på naturen Dansk-svenske Arla Foods, der er en af verdens største mejeriselskaber, søsatte sidste år en ambitiøs miljø- og klimastrategi. Siden da er verden ramt af en global økonomisk krise, men det får ikke Arlas topchef, Peder Tuborgh til at ryste på hånden: Der er nemlig rigtig god økonomi i at være miljøbevidst. låg på cremefraiche-bægrene de tidligere anvendte låg af aluminium, som er et meget miljøbelastende materiale at fremstille.
Af Anna Marie Thøgersen
Global miljø-rulleplan Arla Foods´ Miljø- og Klimastrategi fokuserer på besparelser inden for vand, energi og spild samt reduktion af CO2 udslippet med 25% inden for fødevareproduktion, transport og emballage inden år 2020. Hvor på kloden bliver det nemmest at nå disse mål? I Kina, England, Canada, Polen, Danmark …? Vi er længst fremme med miljøarbejdet på vore hjemmemarkeder Danmark, Sverige og UK. Generelt er vi meget fokuserede på at iværksætte og bruge erfaringer med miljøbesparelser i ét land, og derefter overføre eller udrulle de specifikke miljøplaner og mål til de øvrige afdelingsmejerier, oplyser Peder Tuborgh. Han understreger, at det gælder om at finde miljøaktiviteter, der lykkes og er funderet i en økonomisk besparelse. Peder Tuborgh har mange eksempler på miljøforbedringer på Arlas mejerier rundt om i verden; emballagereduktion i UK, ruteplanlægning i Canada, eco-driving og biobrændstof i Danmark samt spildreduktion i Polen.
Emballagereduktion i UK På Arlas største mejeri i UK, Stourton er der gennemført omfattende besparelser på emballageudgifterne. Vægtfylden på mælkeplastflaskerne er reduceret fra 27 til 25,5 g, skruelågene vejer det halve, og mærkaterne med produktoplysninger er gjort tyndere og smallere. Den samlede besparelse er 313 tons plast årligt - til gavn for miljøet og økonomien.
382
NR. 18
Ruteplanlægning i Canada
Der er penge i at passe på miljøet, understreger Arla Foods´ adm. direktør Peder Tuborgh.
Lignende tiltag med udskiftning til miljøvenligere emballager er i fuld gang i Danmark. Her erstatter fx plast-
Arla Foods Omsætning knap 50 mia. DKK Mælkegrundlag: 8.300 mio. kg. Knap 8.000 andelshavere/ejere i DK og SE Antal ansatte ca. 16.000 Produktion i 13 lande Opererer i 32 lande Nettoomsætning fordelt på varegrupper: Konsum 45,6 % Ost 25,1 % Smør og blandingsprodukter 12,6 % Pulverprodukter 13,0 % Nettoomsætning fordelt på markeder: Danmark og Sverige 40 % Storbritannien 26,8 % Øvrige EU-lande 17,9 % Mellemøsten 4,8 % Amerika 4,6 % Asien 3,2 %
I Canada kører Arlas distributionsbiler over enorme afstande. Her har den internationale mejerikoncern investeret i et nyt IT system for ruteplanlægning. Ved at følge ruteplanerne kommer de canadiske chauffører nu hurtigere frem til butikkerne samtidig med, at bilerne forbruger mindre brændstof. Den mere miljøvenlige kørsel har resulteret i en reduktion af CO2-udledningen på 10%.
Eco-driving i Danmark Her i 2009 deltager Arla Holstebros distributionsafdeling i en test, hvor 17 lastbiler kører på en dieselblanding med 15% biodiesel. Adskillige danske såvel som svenske Arla-chauffører har desuden været på kursus i eco-driving, som i al sin enkelthed går ud på at træde let på speederen samt undgå at accelerere og at holde i tomgang. Derudover er der monteret et elektronisk system i bilerne, så chaufførerne dagligt kan aflæse dieselforbruget. Med de igangværende tiltag forventer Arla i år en samlet transportbesparelse på 15% i den danske lastbilflåde, der beskæftiger 1000 chauffører.
Mindre spild i Polen På Arlas mejeri i Polen er der investeret i bedre spildevandsrensning. Desuden deltager samtlige 200 medarbejdere i et fælles projekt om at minimere energiforbruget og spild i produktionen. Kurset har fokus på en optimeret udnyttelse af råvaren fra mælken kommer ind på mejeriet, til de færdi-
MÆLKERITIDENDE 2009
På Arla Foods største mejeri i UK, Stourton er der gennemført omfattende besparelser på brugen af emballager med det resultat, at der årligt anvendes 313 tons mindre plast en før - til gavn for miljøet og økonomien.
ge produkter bliver sendt på markedet. Derudover er de polske medarbejdere blevet bevidste om en bedre håndtering af øvrige ingredienser, rengøringskemikalier og emballager m.v. Målsætningen er at minimere spildet med 15%.
Penge i miljø På baggrund af den verdensomspændende krise iværksatte Arla Foods i foråret et spareprogram, på hvilken måde kommer det til at gå ud over de planlagte miljøforbedringer? På ingen måde! Der er penge i at passe på miljøet: Spar på vandet - og du sparer penge. Vores overordnede miljøstrategi er et langt sejt træk, som også handler om at gøre de ansatte bevidste om deres individuelle miljøansvar på arbejdspladsen, understreger Peder Tuborgh. Han tilføjer, at miljø i dag indgår som en væsentlig faktor ved koncernens årlige budgetlægning. - Ved ønskede nyinvesteringer hos koncernens internationale afdelingsmejerier vurderer vi i hvert enkelt tilfælde den specifikke miljøbelastning. n
MÆLKERITIDENDE 2009
Klimastrategi Arla Foods´ Klimastrategi er en del af mejerikoncernens overordnede Miljøstrategi. Miljøstrategien koncentrerer sig om områder som vand, energi og affald. Link til klima/miljø-loggen på Arla Foods’ hjemmeside er: http:// www.arlafoods.dk/taettere-paa-naturen/miljo-og-klima/miljo-og-klimalog/ Målet for Klimastrategien er at mindske udledningen af CO2 med 25% inden år 2020 på følgende specifikke fagområder: Transport • Anvende biobrændstof • Uddannelse i miljøvenlig kørsel • Øget effektivitet/bedre ruteplanlægning Fødevareproduktion • Anvende ny teknologi • Bruge CO2-neutrale brændstoffer frem for fossile. • Øget effektivitet Emballage • Minimere emballagemængden • Benytte materialer med lav miljøbelastning • Anvende flere materialer der kan genbruges Klimastrategien omfatter også primærlandbruget, og her samarbejder Arla Foods med andelshaverne, forskningsinstitutioner og brancheforeninger om at nå så høj en CO2-reduktion i kvægbruget som muligt. Indsatsområderne er; Fodersammensætning, udnytte værdistoffer i gødningen og biogasproduktion på affaldsstoffer.
NR. 18
383
Tanke i verdensklasse Silkeborg Maskinfabrik er totalleverandør inden for delkomponenter og komplette nøgleprodukter i rustfrit stål, aluminium, plast og stål. Virksomheden udvikler individuelle løsninger til danske og udenlandske virksomheder. Med stor erfaring inden for bearbejdning af rustfrit stål og gennemprøvede konstruktioner er Silkeborg Maskinfabrik derudover medvirkende til, at man finder virksomhedens løsninger inden for lager-, proces- og industritanke i mange anlæg verden over.
Af Bettina M. Nielsen
Nye veje til vækst Selvom Silkeborg Maskinfabrik bor på samme matrikel som APV Silkeborg og producerer rustfrie tanke efter den høje Silkeborg-standard, så er maskinfabrikken helt sin egen. APV er fortsat én af deres gode kunder ligesom Anhydro og andre tilsvarende projektvirksomheder indenfor fødevaresektoren, men det skal understreges, at Silkeborg Maskinfabrik A/S er en selvstændig virksom-
hed, så alle andre kunder også kan gøre brug af de kompetencer, som Silkeborg Maskinfabrik A/S råder over. ”For os er et tæt samarbejde vigtigt. Vi prioriterer partnerskab og tætte relationer med vores kunder, fordi vi tror på, at det giver de bedste resultater”, fortæller indehaver Frank Torhus. Kunderne får nærmest råderet over virksomhedens medarbejdere, hvilket resulterer i hurtigere leveringstid, færre omkostninger og mindre logistiske udfordringer. Med et maskinværksted, der er udstyret med den nyeste teknologi samt en bred vifte af kompetente og teknisk dygtige medarbejdere, kan Silkeborg Maskinfabrik A/S tilbyde delkomponenter efter individuelle krav og ønsker. På virksomhedens eget aluminiumsværksted fremstilles konstruktioner og færdige komponenter til eksempelvis busser, slamsugere, lifte, handicapudstyr og pulversluser. Silkeborg Maskinfabrik har desuden mulighed for at udvikle langsigtede løsninger, som præcist matcher kundernes behov, i kraft af den store knowhow og en konstruktionsafdeling, hvor der anvendes de tekniske tegneprogrammer Inventor og AutoCAD.
Silkeborg Maskinfabrik A/S Frank Torhus, der i dag er indehaver af Silkeborg Maskinfabrik, kom i lære som smed i 1979 hos APV Silkeborg.
384
NR. 18
Silkeborg Maskinfabrik blev til som et resultat af, at APV i 1995 solgte sin komponentafdeling fra. Afdelingen
Miljøprofil Silkeborg Maskinfabrik A/S ønsker at opføre sig ansvarligt i forhold til både arbejdsmiljø og det ydre miljø. Virksomheden ønsker at påvirke miljøet i en positiv retning på alle de punkter, hvor det er muligt. Derfor arbejder virksomheden også ud fra følgende overskrifter: l Aktiv sikkerhedsorganisation l Arbejdspladsvurdering med høj inddragelse af medarbejdere. l Miljøledelse og udarbejdelse af miljøredegørelse i samarbejde med Miljøforum Midtjylland. Silkeborg Maskinfabrik er desuden screenet af Arbejdstilsynet uden bemærkninger og har fået tildelt et miljødiplom af Miljøforum Midtjylland.
med ca. 20 mand blev overtaget af JHL Holding og fik navnet Silkeborg Maskinfabrik. I 2001 overtog maskinfabrikken produktionen af aluminiumskomponenter fra Scania Busser i Silkeborg. Med i dette køb fulgte 10 dygtige smede og maskinarbejdere, der alle havde stor erfaring i komplicerede aluminiumskonstruktioner og forskellige former for sammenføjningsteknikker inden for svejsning og limning af aluminium.
MÆLKERITIDENDE 2009
De fleste medarbejdere har været hos Silkeborg Maskinfabrik A/S gennem mange år. De kan deres kram, ved hvad der virker og elsker deres håndværk.
I 2002 overtog virksomheden så APV’s tankproduktion samt firmaet Silkeborg Tank og fremstår i dag som specialist i konstruktion af alle former for rustfrie lager-, proces- og silotanke. Virksomheden kan derfor fremstille tanke helt op til 60.000 liter. Silkeborg Maskinfabrik A/S består af 4 afdelinger med i alt 40 ansatte og ejes i dag af Frank Torhus, der selv startede som lærling ved APV i 1979. Der omsættes årligt for 38 mio. kr. Virksomheden har et bredt udbud
af maskiner som f.eks. drejebænke, fræsere, kantpressere, en pladesvejseautomat og et CNC bearbejdningscenter, som sikrer, at de kan løse opgaver af enhver art. Hos Silkeborg Maskinfabrik A/S er der pt. ikke planer om yderligere opkøb. Virksomheden er derimod inde i en periode med udvikling og markedsføring af deres ydelser. Planen er på sigt at nå ud til en bred vifte af virksomheder med salg af delkomponenter og tanke til alle lige fra mejeri-, fødevare- og bryggeriindustrien til den kemiske, farmaceutiske og anden industri.
Tanke i verdensklasse
Der er stor ekspertise for udvikling af hygiejniske tanke og processer hos Silkeborg Maskinfabrik A/S.
MÆLKERITIDENDE 2009
Silkeborg Maskinfabrik A/S fremstiller i dag tanke til produkter inden for bl.a. mejeriindustrien, såsom mælk, ost, fløde samt yoghurt og andre syrnede produkter. Gennem udvikling af processer og kundetilpassede løsninger har virksomheden opnået en know-how, der gør dem til en kompetent sparringspartner for mejeribranchen. Med en stor ekspertise inden for udvikling af hygiejniske tanke og processer har Silkeborg Maskinfabrik A/S skabt en platform for produkter til den farmaceutiske og kosmetiske industri, såsom procestanke til miksning, opvarmning og nedkøling til
produkter som: Medicin, piller og creme, næringsrige drikke, tyggegummi og produkter til personlig pleje. Silkeborg Maskinfabrik A/S har desuden i årtier været en af de førende leverandører af udstyr til bryggeriindustrien med produkter til både øl, lager, alkoholfrie drikke og softdrinks.
n Øje for udvikling Hos Silkeborg Maskinfabrik hviles der ikke på laurbærrene, der fokuseres derimod fremad ved indkøb af højteknologiske maskine for konstant at kunne matche markedet. Biglia SMART TURN B1200S med subspindel og stangautomat er et eksempel på dette. Med denne maskine kan virksomheden tilbyde multibearbejdning af emner, hvilket bliver fremtidens bearbejdningsproces. I bare én proces kan denne maskine udføre flere operationer, hvilket giver korte gennemløbstider og en minimering af fejlmuligheder på selv meget vanskelige emner. Derudover giver denne maskine konstruktøren stor frihed i arbejdet med at udforme individuelle emner.
NR. 18
385
Kan mælk nedsætte risikoen for
metabolisk syndrom? Af Anni Larnkjær, adjunkt, ph.d.; Christian Mølgaard, lektor, læge, ph.d.; professor, overlæge, dr.med. Kim Fleischer Michaelsen; Camilla Hoppe, postdoc., ph.d., Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Forekomsten af børnefedme er stigende Forekomsten af børnefedme er stigende overalt i verden, og den opadgående kurve ser ud til at forsætte. I 2003 var forekomsten af overvægt hos piger ved både ind- og udskoling over 20 procent1. I takt med at fedmegraden stiger hos børn og unge, ser man
386
NR. 18
også tegn på en begyndende udvikling af en række livsstilsygdomme, som karakteriserer det metaboliske syndrom (MS)2. MS er en samlet betegnelse for ophobning af flere forskellige risikofaktorer, hvori der indgår overvægt, især bugfedme (æbleform), forhøjet blodtryk, forhøjet indhold af triglycerid og kolesterol i blodet, nedsat insulinfølsomhed, der er en tilstand, hvor insulins effekt på glucoseoptagelsen er nedsat og resulterer i forhøjet blodsukker, samt forstyrrelse af immunsystemet. Disse velfærdssygdomme bidrager alle til en stærk overdødelighed. Det er derfor vigtigt at få afklaret, hvordan centrale levnedsmidler i danskernes kost påvirker fedmeudviklingen i positive og negativ retning.
og insulin-like-growth factor I (IGF-I)7 hos raske, normalvægtige, prepubertale drenge. Den samme mængde af animalsk protein i form af kød havde ikke nogen effekt på IGF-I og insulin. Derfor er det snarere komponenter i mælken eller typen af protein end mængden af protein, der virker stimulerende8. Et højt proteinindtag er i et dansk studie associeret med et lavere blodtryk hos børn9. Det er uvist, om mælk har en særlig effekt. En sammenhæng mellem lavere blodtryk og indtag af mælk er set i nogle studier10. Valleprotein11 samt indholdet af mineraler nævnes som eventuel forklaring på mælks mulige evne til at sænke blodtrykket.
Mælk og metabolisk syndrom
Der er endnu mange uafklarede spørgsmål i forhold til hvilke komponenter i mælk, der indeholder bioaktive bestanddele med mulig sundhedsgavnlig effekt. I et tidligere studie med normalvægtige, prepubertale drenge fandt vi, at kasein øger IGF-Iniveauet, mens valle øger insulinkoncentrationen12. Det er uvist, hvorledes dette forholder sig hos børn, der er overvægtige og i puberteten. Foruden kalcium, der i mælk er bundet til kasein og derfor kan virke vægtreducerende, tyder nogle studier på, at også valleprotein spiller en særlig rolle i relation til kroppens vægtregulering. Et studie med rotter viste, at en kost med et højt indhold af valleprotein er medvirkende til at reducere kropsvægten og forbedre insulinfølsomheden, muligvis på grund af øget fedtforbrænding og ændring i appetitreguleringen og dermed nedsat energiindtag13.
Adskillige studier har undersøgt sammenhængen mellem kost, drikkevarer og fedmeudvikling. Nogle studier tyder på, at mælk og mælkeprodukter kunne have en gavnlig effekt på fedtmassen og fedtfordelingen hos børn og voksne3, mens andre ikke finder dette4. Mælk indeholder en række stoffer, som muligvis har gavnlig effekt på adskillige af markørerne for MS. Flere studier tyder på, at kalcium i kosten spiller en vigtig rolle i kroppens vægtregulering, idet der er fundet negative associationer mellem kalciumindtag og kropsvægt5, dvs. at et højt kalciumindtag var sammenfaldende med en lav kropsvægt. Mælk indeholder også komponenter, der eventuelt kunne have betydning for insulinreguleringen. I vores tidligere studier har vi fundet, at mælk har en stimulerende effekt på insulin6
Kasein og valleprotein
MÆLKERITIDENDE 2009
Hvad kan det bruges til? Det er vigtigt at få afklaret, om mager mælk er positivt for vægtkontrol hos overvægtige børn. Er det tilfældet, vil mager mælk kunne indgå som en vigtig del af overvægtige børns kost. Hvis det viser sig, at valle eller kasein har en positiv effekt, vil det måske være muligt at udvikle specielle drikke, der vil kunne indgå ved behandling af overvægt. Viden om effekten af mælk og mælkekomponenter på risikomarkører for MS vil desuden bidrage til en bedre forståelse af mælks sundhedsmæssige rolle og på længere sigt bruges til at nuancere anbefalinger om mælkeindtag for at opnå forbedret sundhed. (Modelfoto: Colourbox).
Formålet med studiet Formålet med studiet er at blive klogere på, om det er gunstigt for overvægtige børn at øge indtaget af mager mælk. Derudover testes, om valle eller kasein har en anden effekt end mager mælk. Der sammenlignes med en kontrolgruppe med mineralvand. Studiet har følgende specifikke formål: - At undersøge om et øget indtag af skummetmælk har en slankende effekt hos overvægtige pubertetsbørn. - At undersøge om mælkeproteinerne, valle eller kasein, har en anden effekt på vægttab end fedtfattig mælk hos overvægtige pubertetsbørn.
MÆLKERITIDENDE 2009
- At undersøge om et øget indtag af skummetmælk, valledrik eller kaseindrik resulterer i forbedrede markører for MS.
Selve studiet Studiet foregår på Institut for Human Ernæring og omfatter ca. 200 overvægtige 12- til 15-årige børn. Ved lodtrækning bliver de delt i fire grupper, og de skal i tre måneder dagligt indtage 1 liter af én af følgende fire drikke: 1) skummetmælk); 2) valledrik; 3) kaseindrik; eller 4) mineralvand (kontrolgruppe). Ellers vil børnene blive bedt om at spise, drikke og leve som normalt. For at kunne sammenligne
alle fire grupper med en periode uden intervention vil en fjerdedel af børnene i hver gruppe blive fulgt i tre måneder inden interventionens start (referencegruppe). Forsøgspersonerne rekrutteres via CPR-registret fra Region Hovedstaden og kontaktes via brev. Efter interventionen er slut tilbydes børnene en gruppebaseret vejledning om livsstil og motivation. Forsøgspersonerne er i puberteten og i denne periode vokser de meget, hvilket formodes at være en fordel i forbindelse med vægttab, idet man så også bliver tyndere, hvis bare vægten holdes konstant. Børn med kroniske sygdomme eller børn, der
NR. 18
387
har en højt dagligt mælkeindtag, kan ikke deltage.
Projekter under Mejeribrugets ForskningsFond
Hvad undersøger vi? For at kunne se effekten af drikkene er der to undersøgelser, en før og en efter interventionen. Begge gange måler vi kroppen og en række markører for metabolisk syndrom: l Vægt, højde, hudfoldstykkelser, hofte- og taljeomkreds og kropssammensætning til bestemmelse af fedtog muskelmasse l Fasteblodprøve til bestemmelse af bl.a. insulin, glukose, kolesterol, triglycerider og immunparametre l Urinprøve l Blodtryk l Karstivhed, der viser hvor elastiske blodkarrene er l Pubertetsstadie (brystudvikling og kønsbehåring) l Kosten registreres i 4 dage l Registrering af fysisk aktivitet i 7 dage
Resumé Noget tyder på, at mager mælk har en gunstig effekt på sundheden herunder overvægt. Det vides ikke præcist hvilke komponenter i mælk, der bidrager til den mulige gavnlige effekt. Det vil vi undersøge i et humant studie, hvor 200 12-15 årige overvægtige unge i tre måneder skal drikke 1 liter af én af følgende fire drikke: 1) skummetmælk, 2) kaseindrik, 3) valledrik eller 4) vand. Vi måler, om drikkene resulterer i ændringer i vægt, kropssammensætning, blodtryk og forskellige markører for velfærdssygdomme bl.a. kolesterol, glukose og insulin. Hvis der findes en positiv effekt, kan resultaterne have betydning for fremtidig anbefaling og evt. udvikling af mælkeprodukter til fremme af sundheden.
Referencer: (1) Pearson S, Olsen LW, Hansen B, Sorensen TI. Increase in overweight and obesity amongst Copenhagen schoolchildren, 1947-
388
NR. 18
Titel: Effekten af mælkeprotein på overvægt og det metabolske syndrom hos børn Projektleder: Christian Mølgaard, Institut for Human Ernæring, KULIFE. Projektperiode: 1. januar 2008 til 31. december 2010 Formål: Formålet er at undersøge, om det er gunstigt for overvægtige børn at øge indtaget af mager mælk. Derudover testes, om valle eller kasein er bedre end mager mælk. Der sammenlignes med en kontrolgruppe med mineralvand. Delprojekt under netværket ”Tailored milk for human health”, der er finansieret af bl.a. Det Strategiske Forskningsråd.
2003. Ugeskrift for Læger 10. januar 2005; 10;167(2):158-62. (2) Sinha R, Fisch G, Teague B et al. Prevalence of impaired glucose tolerance among children and adolescents with marked obesity. New England Journal of medicine, 2002; 14;346(11):802-10. (3) Novotny R, Daida YG, Acharya S, Grove JS, Vogt TM. Dairy intake is associated with lower body fat and soda intake with greater weight in adolescent girls. Journal of Nutrition 2004; 134(8):1905-9. (4) Lanou AJ. Data do not support recommending dairy products for weight loss. Obesity Research, januar 2005;13(1):191. (5) Heaney RP, Davies KM, BargerLux MJ. Calcium and weight: clinical studies. Journal of the American College of Nutrition, april 2002;21 (2):152S-5S. (6) Hoppe C, Mølgaard C, Vaag A, Barkholt V, Michaelsen KF. High intakes of milk, but not meat, in-
crease s-insulin and insulin resistance in 8-year-old boys. European Journal of Clinical Nutrition 2005;59:393-8. (7) Hoppe C, Mølgaard C, Juul A, Michaelsen KF. High intakes of skimmed milk, but not meat, increase serum IGF-I and IGFBP-3 in eight-year-old boys. European Journal of Clinical Nutrition 2004; 58(9):1211-6. (8) Hoppe C, Mølgaard C, Michaelsen KF. Cow’s milk and linear growth in industrialized and developing countries. Annual Review of Nutrition 2006;26:131-73. (9) Ulbak J, Lauritzen L, Hansen HS, Michaelsen KF. Diet and blood pressure in 2.5 year-old Danish children. American Journal of Clinical Nutrition 2004;79(6):1095102. (10) Buonopane GJ, Kilara A, Smith JS, McCarthy RD. Effect of skim milk supplementation on blood cholesterol concentration, blood pressure, and triglycerides in a free-living human population. Journal of the American College of Nutrition; 1992;11(1):56-67. (11) Kawase M, Hashimoto H, Hosoda M, Morita H, Hosono A. Effect of administration of fermented milk containing whey protein concentrate to rats and healthy men on serum lipids and blood pressure. Journal of Dairy Science; 2000;83(2):255-63. (12) Hoppe C, Mølgaard C, Vaag A, Michaelsen KF. The effect of seven-day supplementation with milk protein fractions and milk minerals on IGFs and glucoseinsulin metabolism. Scandinavian Journal of Food & Nutrition; 2006; 50[Suppl 1], 46. (13) Belobrajdic DP, McIntosh GH, Owens JA. A high-whey-protein diet reduces body weight gain and alters insulin sensitivity relative to red meat in wistar rats. Journal of Nutrition 2004;134 (6): 1454-8.
MÆLKERITIDENDE 2009
Kort fortalt Thise vandt Børsens Fødevarepris I år gik Børsens Fødevarepris til Thise Mejeri for virksomhedens Økologisk Smør med Sydesalt. Fødevareminister Eva Kjer Hansen overrakte hæderen til mejeribestyrer Poul Pedersen fredag den 21. august ved den årlige prisuddeling i Tivoli. Samtidig fik ni andre dagligvareprodukter fra supermarkederne et diplom for god smagskvalitet. I alt passerede cirka 200 produkter gennem blindsmagningerne i årets løb, hvoraf altså kun ni fik kokkenes blå stempel. Børsens bedømmelsespanel består af kokke fra nogle af landets absolut bedste gourmetrestauranter. Thise Mejeri fik hovedprisen med følgende bedømmelse: ”Som en anerkendelse af mejeriets utrættelige arbejde for at levere mejeriprodukter i den højest mulige kvalitet. En indsats der gang på gang har båret frugt og gjort Thise til vort måske fornemste eksempel på de gode gamle mejeritraditioner.”
Mælkemødet i Agerskov Mandag af den 24. august deltog knap 900 danske mælkeproducenter i et krisemøde i Sønderjylland arrangeret af Syddansk Kvæg og Sønderjysk LBF. Formålet var at diskutere deres svære økonomiske vilkår med politikere og mejerierne. På mødet deltog blandt andet Asbjørn Børsting, DLG og Arlas topchef Peder Tuborgh samt repræsentanter for kreditsektoren og landmandsforeningerne. Peder Tuborgh understregede, at trods stabiliserende - men lave priser, så skal bunden hæves og de næste seks syv uger vise en positiv udvikling. Ellers vil det gå ud over Arlas mærkevarer. Peder Tuborgh ser dog små positive meldinger i markedet, og på den lange bane er han mere optimistisk. På mødet blev de forskellige nationale støtteordninger ligeledes debatteret, da de fleste
MÆLKERITIDENDE 2009
danske mælkeproducenter godt kan konkurrere med deres europæiske kolleger men ikke med de pågældende landes statskasser. For blot to år siden fandt et tilsvarende protestmøde sted i den sønderjyske Agerskovhal. Dengang var kravet forhøjede mælkepriser, som kunne matche de stigende afregningspriser i nabolandene. I dag er situationen den modsatte med bundpriser på mælken. Arla Foods ligger trods den lave pris i top i Nordeuropa sammenlignet med andre mejeriselskaber. (Foto Arla Foods).
Britisk mælk klimamærkes Den britiske supermarkedskæde Tesco vil nu mærke mælkekartoner med oplysninger om drivhusbelastningen ved produktion af sødmælk, letmælk og skummetmælk. Det skriver nyhedsportalen KlimaUPDATE med reference til Guardian. co.uk. Af de britiske mælkekartoner vil det fremover fremgå, at det er landbrugets del af mælkeproduktionen, der leverer det største udslip af drivhusgasser, fordi køerne udleder store mængder metan. Tesco har i forbindelse med klimamærkningen valgt at støtte et forskningsprojekt, som skal medvirke til at nedbringe metanudslippet. Der eksperimenteres blandt andet med foder, som reducerer metanproduktionen fra køernes fordøjelsesproces. Samtidig opfordres mælkeleverandørerne til i højere grad end nu at benytte vedvarende energikilder.
Livet på landet i 50-erne Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup afholdt søndag den 16. august et sensommerarrangement om ”Livet på landet i 1950’erne”. Tiden var skruet tilbage til dengang, Poul Reichardt og mange andre - sad på den lille grå Ferguson og sang ”Er du dus med himlens fugle”. Arrangementet, der tiltrak 2.000 besøgende, foregik i tæt samarbejde med museets mange laug. Herunder var Mejeristlauget, der fremstillede Samsøost, rygeost, ølost, feta og smør samt en ret af kærnemælk kaldet ”Rør
NR. 18
389
om”, der er kærnemælk tilsat revet rugbrød og sukker. Mejeristlauget uddelte smagsprøver til de mange gæster på eventen ”Livet på Landet”. Leverandører af mælk og ost til lauget og arrangementet var Mammen Mejeri og Arla Foods Hjørring. (Foto Sven Aalborg).
FDB Analyse for Samvirke og indeholder svar fra knap 2.000 deltagere. DI Fødevarer ser store muligheder i at gå ind i de såkaldte sundhedsfremmende fødevarer, når det handler om at forebygge sygdomme eller matche målgrupper med fx sukkersyge og knogleskørhed.
Øko-landmænd uddelte gratis mælk
Milliarder til fødevareforskning
Økologiske mælkeproducenter delte torsdag den 20. august gratis mælk ud til forbrugerne i landets fire største byer, København, Århus, Odense og Aalborg. Det skete i protest mod, at økologisk mælk for tiden sælges til langt under kostprisen i landets fødevarebutikker. Økologerne forsøgte at få forbrugerne i tale om mælkepriskrigens konsekvenser. Når økologisk mælk sælges under kostpris, betyder det færre økologiske landbrug, færre økologiske varer på hylderne og dermed på længere sigt mindre økologisk mælkeproduktion på de herskende vilkår.
EU afsætter nu 1,4 mia. kroner til europæiske forskningsprojekter inden for landbrug og fødevarer. Frist for ansøgning er den 1. januar 2010, skriver magasinet FoodCulture. Danske virksomheder og forskere kan blive nærmere orienteret på informationsmøder hos Dansk Landbrugsrådgivning i Skejby og hos Landbrug & Fødevarer i København. Her kan man få at vide, hvad det kræver at få del i pengene. Projektforslagene skal være relevante under et af de ca. 55 temaer forskningsmidlerne dækker. Temaerne er bl.a. ”mad til ældre”, ”bionedbrydelige emballager” og ”foderkvalitet”. Temaerne bevæger sig inden for aktuelle europæiske problemstillinger, der skal findes løsninger på. Det er femte gang, der inviteres til nye projekter i EUs nuværende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling. (Foto Ole Friis).
Yoghurt mod influenza Danisco har udviklet et probiotisk produkt kaldet HOWARU Protect, som virksomheden gerne vil bruge i mejeriprodukter, skriver Politiken. HOWARU består af bakteriestammer, der kan være med til at styrke kroppens immunforsvar, herunder symptomer på influenza og forkølelse hos børn. Danisco har i forbindelse med udviklingen af den nye ingrediens fået lavet en undersøgelse, hvor 326 børn i alderen tre til fem år har fået et probiotisk tilskud to gange om dagen i seks måneder. Én gruppe fik en stamme bakterier, en anden fik to grupper bakterier, mens en tredje gruppe fik placebo. Undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet The American Academy of Pediatrics, viste, at de to grupper børn, der fik bakterierne, havde væsentligt mindre feber end placebogruppen - henholdsvis 53% og godt 72% mindre. Danisco er en af mange europæiske fødevarevirksomheder, der søger om at måtte sundhedsanprise et fødevareprodukt hos EFSA, som i øjeblikket er ved at gennemgå cirka 4.000 ansøgninger. (Modelfoto Colourbox).
Ja til sundhedsfremmende fødevarer En ny undersøgelse viser, at 59% af danskerne nu siger ja tak til, at udvalgte fødevarer beriges med vitaminer og mineraler. Undersøgelsen er lavet af
390
NR. 18
Arla Ingman vækst i Finland Arla Foods datterselskab i Finland, Arla Ingman øger sin markedsandel for mælk og ost, hvor især salget af ost importeret fra Sverige og Danmark er steget. De finske udfordringer gælder i især den lokale konkurrence på drikkemælk samt konkurrence på yoghurt og ost fra andre internationale selskaber. De finske forbrugeres stigende efterspørgsel på lightprodukter har medført prisfald på smør med næsten 50% på under et år. Dette - sammen med markedets generelle efterspørgsel efter billigere produkter - har medført prissænkninger til Arla Ingmans mælkeleverandører.
Økologisk Høstmarked For 17. gang åbner økologiske landmænd deres døre for gæster, når de i weekenden 5.-6. september holder Økologisk Høstmarked. Arrangementet har udviklet sig til et tilløbsstykke, og sidste år var der mere end 86.000 glade besøgende. Høstmarked byder på sjove oplevelser for hele
MÆLKERITIDENDE 2009
familien og er en god mulighed for at udforske, hvor maden kommer fra, og hvad der gemmer sig bag Ø-mærket, siger Anna Lund, projektleder i Økologisk Landsforening. (www.ecoweb. dk).
Åbent Hus
Milliard-støtte til USA mejerier Det amerikanske landbrugsministerium har afsat yderligere 1,3 mia. kr. til mejeriområdet frem til oktober som led i en langfristet hjælpepakke. Beløbet skal bruges til at hæve prisen på skummetmælkspulver med 15% og cheddar med 16%, skriver Landbrugsavisen. Med dette nye beløb støtter den amerikanske stat mejerierne og mælkeproducenterne med mere end én mia. US dollars eller 5,3 mia. kr. her i 2009. Den amerikanske regering mener ikke støtten fører til højere forbrugerpriser og anfører, at mælkeprisen i 2009 er 41% lavere end i 2008. I det kommende år vil mælkeprisen rette sig, mener amerikanske økonomer med henvisning til, at flere mælkeproducenter giver op, så udbuddet falder. Mejeriernes organisation, International Dairy Foods Association mener, at den nuværende mejeripolitik har været gældende siden depressionen i 1930erne. I stedet er der brug for en politik, som udvikler mejeribruget og sikrer innovation.
Fokus på økologi frem for geografi Arla vil fremover synliggøre de økologiske andelshavere overfor forbrugerne. Det betyder farvel til egnsmælken. Fem økologiske andelshavere fra forskellige dele af Danmark bliver kernen i Arlas nye måde at præsentere økologien på. På nettet og på mælkekartoner vil de fortælle historien om moderne økologisk produktion ud fra deres hverdag. Arlas nye brede kampagne for Harmonie betyder samtidig farvel til mejeriets økologiske Egnsmælk, da det ikke umiddelbart er produkternes geografiske oprindelse, der har afgørende betydning for forbrugernes opfattelse af økologi, men mere måden de er fremstillet på. Det oplyser Arla Foods.
MÆLKERITIDENDE 2009
I forbindelse med indvielse af nye lokaler samt veloverstået generationsskifte, vil det glæde os at se nye såvel som gamle forretningsforbindelser til ”Åbent Hus”, hvor vi vil være vært med lidt mad & drikke: Egevej 46 • 9480 Løkken Fredag den 25. september 2009 Fra kl. 13.00 til kl. 17.00 S.U. den 10. 09-2009 på info@ac-mejerimaskiner.dk eller på tlf. 98 83 80 40 Med venlig hilsen Lars & Arne Christensen
AC Mejerimaskiner ApS Mejerifusion i Østrig Konkurrencemyndighederne i Østrig har godkendt en fusion mellem de to mejeriselskaber Berglandmilch og Welser Landfrisch-Molkerei. Berglandmilch er Østrigs største mejeriselskab, som med fusionen får en øget mælkemængde til rådighed fra 790 mio. kg. til 915 mio. kg, hvilket er omkring 40% af al mælk i Østrig. Det nye selskab forventes at få en omsætning på godt 5 mia. kroner. Berglandmilch, der får hovedkvarter i Wels, beskæftiger godt 1.000 medarbejdere.
Danisco investerer stort Danisco vil investere 60 mio. euro for at øge den nuværende produktionskapacitet for mejerikulturer med mere end 2000 tons over de næste tre år. Investeringerne skal imødekomme den stigende efterspørgsel efter frosne og frysetørrede Direct Vat Inoculants (DVI). Den ekstra kapacitet placeres dels i Nordamerika og dels i Europa. Med en salgsvækst på 9% og en stigning i lønsomheden på 23% sammenlignet med sidste år oplever Daniscos Cultures Division en hurtigvoksende markedsefterspørgsel, dels på de
NR. 18
391
Verdens største mejerier New Zealands Fonterra er verdens største mejerikoncern målt på mælkeproduktionen, skriver Dairy Industries International. Fonterra forarbejder således på industrielt plan - 2,7% af al den mælk køerne producerer på jordkloden. På andenpladsen følger Dairy Farmers of America med en global andel på 2,3%. Top-10 listen over den globale mælkeproduktion ser således ud: 1: Fonterra (NZ) 2,7% 2: Dairy Farmers of America (USA) 2,3% 3: Nestlé (Schweiz) 1,7% 4: Dean Foods (USA) 1,7% 5: CampinaFriesland (Holland) 1,6% 6: Lactalis (Frankrig) 1,3% 7: Arla Foods (Danmark) 1,2% 8: California Dairies (USA) 1,1% 9: Danone (Frankrig) 1,0% 10: Kraft (USA) 1,0%
mere stabile DVI-løsninger dels på en fortsat fremgang for health & nutrition, især probiotiske mejerikulturer til kosttilskud og funktionelle fødevarer samt udviklingen af naturlige fødevarekonserverende løsninger.
Skånemejerier dropper Sigill Skånemejerier er ophørt med at bruge svensk landbrugs kvalitetsmærke ”Svenskt Sigill” på sine produkter. Mærket har ifølge mejeriets direktør Bjørn Sederblad udspillet sin rolle. I dag er alene Skånemejeriers navn en garant for dyrevelfærd, miljø og kvalitet. Virksomheden melder sig dog ikke ud af ordningen, men beholder den kontrol udefra, som mærket også står for. Derudover øger Skånemejerier sin egenkontrol.
Udvikling af sund hverdagsmad Under overskriften ”Ernæring og sundhed i hverdagen” vil Fødevareministeriet fremme udviklingen af nye, sunde fødevarer og mad- og måltidsløsninger. Kostundersøgelserne viser, at nogle grupper i befolkningen har sværere end andre ved at træffe det sunde valg af mad i hverdagen. Ministeriet vil derfor rette de kommende udviklingsprojekter mod målgrupperne; Børn & unge, ældre med særlige ernæringsbehov samt ansatte med særlige arbejdsforhold - eksempelvis gartnere, håndværkere og lastbilschauffører. Ansøgningsfrist mandag den 5. oktober 2009. Flere informationer findes under Fødevareministeriets innovationsordning på: www.innovationslov.dk
Letmælk i cafe latten Danskerne vil i stigende grad have mere fedtfattig mælk i deres cafe latte og andre kaffetyper, oplyses det fra brancheorganisationen, Horesta. Hos Danmarks største kæde af espresso- og kaffebarer, Baresso Coffee, bliver sødmælken i stigende grad skiftet ud med letmælk og minimælk. Og det giver god mening at droppe sødmælken i kaffen. Hvis man normalt drikker to caffè latte med sødmælk hver dag og skifter til minimælk, vil det medføre et vægttab på 3,6 kg i løbet af et år, viser beregninger, foretaget af en ernæringsekspert. (Foto Colourbox).
Kvoteprisen næsten fordoblet Interessen for at købe mælkekvote på augustbørsen var god, og prisen steg fra 62 øre ved sidste børs i maj til omkring 1,10 kr., oplyser Mejeriforeningen. Godt 600 mælkeproducenter havde lagt bud ind på køb af knap 110 mio. kg mælk, men kun 31 mio. kg blev omsat på børsen.
Personalia 75 år
85 år
Mejeriingeniør Niels Ejner Michaelsen, Bagsværd fylder den 18. september 75 år.
Fhv. mejeribestyrer Knud Simon Larsen, Fakse fylder den 13. september 85 år.
392
NR. 18
MÆLKERITIDENDE 2009
25 års jubilæum
Mette Vojer Kern
Mette Vojer Kern, Odense SØ, kan den 11. september 2009 fejre 25 års jubilæum, som ansat ved Kold college. Mette Vojer Kern er uddannet biologi-, kemi- og fysiklaborant fra Slagelse tekniske Skole og Ingeniør- og entreprenørfirmaet Marius Pedersen A/S Ferritslev. Umiddelbart efter endt uddannelse blev Mette Vojer Kern ansat som laborant ved mejeriafdelingen på Dalum tekniske Skole – nu Kold college. I 1996 blev Mette Vojer Kern også driftsassistent for skolens træningsmejeri. I forbindelse med overflytningen af Dalum tekniske Skoles laborantafdeling fra Munkebjergvænget til Landbrugsvej i 1999, blev Mette Vojer Kern udnævnt til afdelingsleder med ansvar for skolens laboratorier og træningsmejeri. Mette Vojer Kern har igennem årene på skolen været en dygtig og samvittighedsfuld medarbejder, der har orden i tingene og som en ørn følger op på de beslutninger, der er blevet truffet. At Mette følger tingene til dørs, har hendes kolleger ikke været i tvivl om. Hun har igennem årene haft flere tillidsposter. Det udtrykte sig blandt andet i, at hun i perioden 1988 - 2000 var fællestillidsmand for det teknisk administrative personale på skolen og sad i samme periode i skolens bestyrelse. Mette Vojer Kern har igennem årene deltaget i mange kurser inden for tillidsmandssystemet, faglige kurser og ledelseskurser, f.eks. diplomlederuddannelsen Human Ressorce Development. Mette Vojer Kern er fynbo med stort F - født og opvokset i Ferritslev på Fyn og var i nogle år aktiv inden for lokalpolitik, lokalrådet og i Ferritslev Fritidshus. Ud over familien, som er en vigtig bestanddel for Mette Vojer Kern, bruger hun meget tid på sit hus og sin have. Der er ikke mange tv-udsendelser a la Hokus Krokus og Hammerslag, hun ikke ser for at hente ny inspiration. Der udover har kunst (skulpturer og billeder) hendes store interesse. En næsten lige så stor interesse er kommet til nemlig kajakroning. Som med alt andet hun er involveret i, udøves denne sport med stor entusiasme, når hun tager på oplevelsestur i det sydfynske øhav. I anledning af jubilæet afholdes der reception på Kold college fredag den 11. september 2009, kl. 14-16. BVL
Mejeriudvalget I forbindelse med Mejeriforeningens tilslutning til den fælles organisation Landbrug & Fødevarer i juni i år er der nedsat et Mejeriudvalg, som skal varetage en række opgaver vedrørende rådgivning af Mejeriforeningens bestyrelse. Derudover kan udvalget arbejde for blandt andet udvikling af branchesamarbejde, koordinerede politiske
MÆLKERITIDENDE 2009
tiltag, informationsvirksomhed og koordinering af Mejeriforeningens afsætningsfremme. Mejeriudvalget består af 14 medlemmer; 7 udpeget af Arla Foods, 2 fra øvrige andelsmejerier, 2 fra privatmejerierne og 1 repræsentant fra de økologiske mejerier samt 1 udpeget af Dansk Oste- og Smørforening. Derudover er Mejeriforeningens direktør, Michael Stevns formand for udvalget. Mejeriudvalget træffer alle afgørelser ved almindeligt stemmeflertal. Formanden har ingen stemme. Fra Arla Foods er følgende udpeget: Andreas Lundby (viceadministrerende direktør), Jesper Friis Sørensen, Viggo Plougmann, Henning Lorentzen, Jørgen Staarup Christensen, Jens Refslund og Tim Ørting Jørgensen. Mejeriudvalget øvrige 6 medlemmer er: Jens Beierholm Poulsen (Nørup Mejeri), Niels H. Staunsbæk (Mammen Mejeri), Leif Friis Jørgensen (Naturmælk), Keld Pedersen (Nordex Food), Poul Johannes Pedersen (Thise Mejeri) samt Per Olesen (Bornholms Andelsmejeri).
Dødsfald Forhenværende mejerichef på Klank Mejeri, Bent Bentzen, Ry, er død, 75 år. Bent Bentzen var opvokset i Åbybro og blev udlært som mejerist på Ladelund. Han var mejerist flere steder, inden han kom til Klank Mejeri sidst i 50’erne. I 1962 blev han gift med franske Josianne Vittet, som han fik to sønner med. På Klank var Bent Bentzen med til at udvikle blåskimmelosten Opus, som Arla siden har videreført under andet navn, i øvrigt på Troldhede Mejeri i Vestjylland, hvor sønnen Michael Bentzen er pakkerichef. Bent Bentzen blev senere mejerichef på Klank, inden mejeriet lukkede i 1989. Han fortsatte en tid med afviklingen og var derefter på Arla Foods i Viby, indtil han gik på efterløn i 2001. Samtidig med sit arbejde byggede Bent Bentzen i 1960’erne og 70’erne huse i Galten, først for mejeriet siden med en partner. Efter at have boet på Røddikvej byggede Josi og Bent Bentzen i 1977 deres drømmehus på Bøgevænget, hvor de boede, til de for fem år siden flyttede i en mindre andelsbolig i Ry. I midten af 1980’erne solgte Bent Bentzen i fritiden solarier, og som efterlønner var han en periode avissælger. Han var et socialt menneske, som havde nemt ved at komme i kontakt med andre, og faldt derfor godt til i Ry. Gennem livet var han udsat for hårde slag. Som dreng mistede han sin far ved en ulykke. Hans elskede mejeri fik problemer med Listeria-bakterier i 1989. I 2002 fik han hjerte- og nyreproblemer. Josi Bentzen døde pludseligt for to år siden, og den ældste søn Henrik døde så sent som i maj, ligeledes pludseligt, kun 44 år. Bent Bentzen efterlader sig sin søn og fem børnebørn.
NR. 18
393
Leverandøroversigt Automation
Au2mate A/S Frichsvej 11 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk Dansk Styringsteknik Odense: Tlf: 6317 4545 Fax: 6317 4546 Nr. Sundby: Tlf: 9819 4566 Fax: 9819 4966 Århus: Tlf: 8736 1350 Fax: 8627 1350 Tønder: Tlf: 7472 0502 Fax: 7372 1410 info@dsautomation.dk www.dsautomation.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
Tetra Pak Market Area Nordics Byggnad 306 2-vån Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06
Hygiejne
Emballage
Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 Fax 43 73 26 00 office@constantia-corona.com
394
NR. 18
Vest: Albuen 31 6000 Kolding info.dk@alfalaval.com www.alfalaval.dk Centrifugeservice ApS Visbyvej 46 8600 Silkeborg Tlf. 23 20 42 24 Fax 86 80 61 66
Vikan A/S Rævevej 1 DK-7800 Skive Tlf. 96 14 26 00 vikan@vikan.com www.vikan.dk
Køleanlæg
Døre og porte
DAN-doors a-s Industrivej 19, Stilling DK-8660 Skanderborg Tlf. 87 93 87 00 Fax 86 57 32 90 dd@dan-doors.dk www.dan-doors.dk
Alfa Laval Nordic A/S Krondalvej 7 2610 Rødovre Tlf. 44 57 62 00 Fax 44 57 62 44
ICS-Industrial Cooling Systems A/S Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 74 59 09 77 Fax 74 59 09 76 lc@incool.dk www.incool.dk
Maskiner og udstyr
Salicath ApS Dunsbjergvej 20 DK-5900 Rudkøbing Tlf. 70 27 41 44 Fax 70 27 41 45 salicath@salicath.dk Højer Ørbæk A/S Langemose vænget 3–5 5853 Ørbæk Tlf. 65 33 15 66 Fax 65 33 16 68 hoejer@hoejer.com Multivac A/S Nørrebygade 34, Grejs 7100 Vejle Tlf. 75 85 34 22 mudk@multivac.dk www.multivac.dk Omy Olssons Machinery Stationsvej 10 5464 Brenderup Tlf.: 64 44 13 12 Fax: 64 44 13 92 info@omy.dk www.omy.dk PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 sf@pti-as.dk www.pti-as.dk
APV A/S Pasteursvej 1 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@apv.com Internet: www.apv.com
Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com MÆLKERITIDENDE 2009
Membranfiltrering
Smørteknologi
Mælkeritidende I/S
Formand Mejeriingeniør Flemming Aamann Snekketoften 2‚ 2830 Virum tlf. 45 85 12 37, e-mail: faamann@mail.dk
Dansk Mejeriingeniør Forening DSS SILKEBORG AS Bergsøesvej 17 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss.eu www.dss.eu GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
Projektering og anlæg
BDS Technology Glarmestervej 16B 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 47 80 Fax 87 22 47 89 bds@gs-as.com www.gs-as.com
Totalleverandør
S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22
Formand Key Account Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: dkmhp@chr-hansen.com
Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com Vestjyllands Mejeristforening Mejerichef Henning Jacobsen tlf. 97 19 19 04, e-mail: henning.jacobsen@arlafoods.com Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@it.dk
Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
Pumper
De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com
FTF
Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.
FTF-A
Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.
Johs. Thornam A/S Hvedemarken 3–5, 3520 Farum Tlf. 44 34 20 40 Fax 44 34 20 79 thornam@thornam.com www.thornam.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com MÆLKERITIDENDE 2009
Akademikernes Centralorganisation
ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.
Akademikernes Arbejdsløshedskasse
AAKs hovedkontor Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14. Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse. NR. 18
395
Møde- og udstillingskalender
Danmark 3. oktober 2009 Foreningen af mejeriledere og funktionærer 120. delegeretmøde Svendborg 10.-11. november 2009 Landsmejeriudstilling MCH Messecenter Herning
Udland 3. februar 2010 Mejeribrugets Dag Kold College
20.-24. september 2009 IDF topmøde Berlin
2.-4. november 2010 FoodPharmaTech MCH Messecenter Herning
10.-14. oktober 2009 ANUGA Köln