• FOOD SAFETY - Hygiejne, kemisk & mikrobiologisk produktkontrol samt allergener, mycotoxiner, hormon- & antibiotikarester m.m. • Automatisk Proces- & Spildevands-kontrol - dag & nat • Manuel & automatiseret pipettering af væsker - også viskøse • Industri-robotløsninger til laboratorier - undgå ensidig gentaget arbejde • Avanceret inddampning, opkoncentrering og frysetørring • Prøv os - vi kan mere end de fleste…… SCANLAB stand C2-254 Biolab A/S • Sindalsvej 29 • DK-8240 Risskov www.biolab.dk • sales@biolab.dk
19 ejeriindustriens M Arbejdsmiljø konference - side 4
Interview med Chr. Hansens topchef - side 6
Mejerist i Finland - side 8
24. september 2010 123. årgang
Indhold Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Munkehatten 28 5220 Odense SØ. Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Tlf. tid dagligt kl. 8.30-15.30 (fredag dog 8.30-14.30) Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør Anne-Sofi Søgaard Christiansen. Redaktør cand. mag. Anna Marie Thøgersen. Redaktionssekretær markedsøkonom Bettina M. Nielsen.
Tivolimøde 2010
Dansk mejerist legende i Finland
Den 14. september afholdt Meje ripraktikudvalget informations møde for interesserede stude rende, der ønsker at komme i mejeripraktik i 2011. P.t. er der tilmeldt 15 studerende til prak tikken, men da fristen først ud løber den 15. november, kan der nå at komme flere til! Potentialet er stort, idet hele 35 studerende deltog i det vellykkede informati 3 onsmøde.
Danske mejeri folk er kendte over hele verden, og én af dem var mejeristen Mourits Rasmussen, som skabte blåskim melosten og grundlagde den in dustrielle iscremefremstilling i Finland. Den dag i dag fortæller finske mejeriveteraner mange anekdoter og positive historier fra den danske mejerists tid i 8 Finland i 1920-54.
Sekretær Birgit Jakobsen.
Kardiovaskulære risikofaktorer
Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt og må være redaktionen i hænde senest torsdag kl. 12.00, en uge før udgivelse. Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juli og december‚ svarende til 23 nr./år i et oplag på 1.700 eksemplarer (heraf 150 uden for oplagskontrol). Abonnement: Danmark: 1.164- kr./år inkl. moms. Europa: 1.428,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.620‚- kr. inkl. forsendelse. Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere. Mejeriingeniører, mejeriteknikere og procesteknologer i ind- og udland. Medlemmer af mejeriernes bestyrelser. Ansatte ved mejeribrugets organisationer. Medarbejdere ved universiteter og øvrige forskningsinstitutioner samt levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd. Mange levnedsmiddelvirksomheder. Mejeriernes leverandør- og servicevirksomheder m.v. (Stud. tech. al/mejerilinjen og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis). Tryk / layout: Jørn Thomsen / Elbo A/S ISSN 0024-9645 Medlem af:
Eftertryk tilladt med kildeangivelse.
Forskningsartikel om børns ind tag af mejeriprodukter og tidlig ændring af risikofaktorer for ud vikling af hjertekarsygdomme og 10 Type 2 sukkersyge.
Arbejdsmiljøkonference Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkon ference 2010 kunne den 9. september mønstre 220 deltagere fra knap 50 forskellige virksomheder og mejerier. Det store deltagerantal er udtryk for, at arbejdsmiljøet er et højt prioriteret 4 indsatsområde.
Chr. Hansen - en del af mejerikulturen Chr. Hansen blev i sommer in troduceret på Fondsbørsen med succes. Koncernens adm. di rektør Lars Frederiksen svarer her i bladet på spørgsmål om at være kapitalfondsejet, om at være millionær, om hans syn på den grundlæggende og anvendte mejeriforskning, om sundheds fremmende mejeriprodukter, og om hvad Chr. Hansen kan bruge 6 Mælkeritidende til.
12
Kort fortalt
16
Personalia
16
Foreningsnyt: Kredsgeneralforsamling Sydjysk
18
Leverandøroversigt
19
Mødekalender
20 Danmarks Mejeritekniske Selskab - virksomhedsbesøg hos Palsgaard A/S
I år deltog 35 studerende i informationsmødet om mejeripraktik i 2011. Mødet blev holdt i Landbrugsraadets Rådssal med efterfølgende sammenkomst i Restaurant Grøften i Tivoli.
Tivolimøde 2010 Mejeripraktikmøde Igen i år havde Mejeripraktikudvalget taget initiativ til af holdelse af et informationsmøde om mejeripraktik for det kommende år - altså 2011. Mødet er efterhånden mere kendt som ”Tivolimødet”, hvilket skyldes, at de stude rende udover en grundig præsentation af indhold og ram mer for mejeripraktikken inviteres på Restaurant Grøften i Tivoli, hvor Mejeribrugets Arbejdsgiverforening er vært for en let middag. For mange af de studerende er dette Ti volimøde deres første egentlige møde med mejeribran chen.
Rekordstor tilslutning I år blev mødet holdt den 14. september, og tilslutningen var rekordstor. Allerede nu er der tilmeldt 15 studerende til mejeripraktik 2011, og tilmeldingsfristen udløber først den 15. november, så der kan komme flere til, og poten tialet er tilsyneladende til stede, idet hele 35 studerende mødte op. Langt de fleste deltagere ønsker eller overve jer mejeripraktik i 2011, mens enkelte har interesse for branchen og faget og ville høre mere, selvom de først skal i praktik i 2012.
Indlæggene bød på en mængde praktiske informationer om tilmelding, mejerivalg, udlandspraktik, skoleophold og økonomi m.m., og de studerende spurgte undervejs dy bere ind til økonomi, forsikring og udlandsophold, hvoraf sidstnævnte i tråd med de foregående år har interesse for et antal af de studerende. Forhåbentligt blev der givet så klare svar og så god oplysning omkring praktikken, at sid ste års store tilslutning på 19 studerende i mejeripraktik bliver overgået i 2011. Den store deltagelse i og interesse for at deltage i Tivolimødet kunne i hvert fald indikere, at søgningen bliver stor. Se flere billeder fra mødet på www.maelkeritidende. dk ■ AC
Flotte møderammer Informationsmødet blev holdt i Rådssalen, som er Land brugsrådets mødesal. Rammen var således flot - og sendte et helt rigtigt signal til de unge bachelorstuderende om, hvor meget branchen værdsætter, at de kommer og viser faget interesse, ligesom man selvfølgelig håber, at mange af de unge senere vælger mejerivejen.
NR. 19
Branchen var repræsenteret af Jørgen Maltha Rasmussen (MA), Dereck Chatterton, (KU-Life, IFV), Bjarne Vagn Larsen og Lise Thomsen (begge Kold), Lis Korsbjerg (Arla Foods), Martin Holst Petersen (formand DMF) og Anne-Sofi Christiansen (sekretariatsleder DMF).
MÆLKERITIDENDE 2010
3
Overvældende interesse for arbejdsmiljøet Af Anne-Sofi Christiansen
Dagens overskrift var ”Fremtidens Arbejdsmiljøorganisering” og ud gangspunktet den nye lovgivning på arbejdsmiljøområdet, som træder i kraft pr. 1/10. Emnet var således høj aktuelt for den store deltagerkreds, som i øvrigt udgjorde en bred vifte af ledere og medarbejdere fra alle ni veauer i sikkerhedsorganisationerne. Konferencen blev åbnet af formanden for Mejeriindustriens Arbejdsmiljø udvalg (MIA), Vagn Henriksen fra 3F som benyttede lejligheden til at give deltagerne et indblik i MIA’s strategi og mange igangværende projekter.
Ny underviser på arbejdsmiljøuddannelsen Torben Ranztius Jans Torben, chefkonsulent i Mejeribrugets Arbejdsgiverforening takkede i sit indlæg mejerilærer Henning Clausen (tv) for hans store ind sats for arbejdsmiljøuddannel serne på Kold college, og bød 4 samtidig MÆLKERITIDENDE 2010 velkommen til Lars Nielsen (t.h.) som ny underviser.
Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference 2010 kunne den 9. september mønstre 220 deltagere fra knap 50 forskellige virksomheder og mejerier. En så stor interesse kan kun tages som et udtryk for, at arbejdsmiljøet er et højt prioriteret indsatsområde på mejerierne, og de foreløbige tilbagemeldinger tyder på, at deltagerne ikke fortrød, at de havde valgt at bruge en dag i arbejdsmiljøets navn. Arbejdstilsynet på talerstolen Arbejdstilsynets direktør Jens Jensen bakkede op om konferencen, hvor han introducerede den nye arbejds miljølovgivning og besvarede spørgs mål fra salen. Ikke overraskende var disse spørgsmål af ”praktisk” karak ter og rettede sig mod uddannelses planlægning og dokumentation m.m., ligesom der var interesse for, hvor når AT’s vejledninger til den nye lov givning vil være tilgængelige. Til spørgsmålet om uddannelsesplan lægning svarede Jens Jensen, at: ”Der er tænkt meget, og der er tænkt en overgangsordning ind i regelsæt tet, men hvis det viser sig, at det ikke er tilstrækkeligt, må vi finde løsnin ger. Vedrørende AT’s vejledninger, så kommer de snarest muligt, men ikke til 1. oktober, hvor lovgivningen træ der i kraft - desværre.” Dagens program fortsatte med indlæg fra Holstebro Flødeost og
Linköping Mejeri, der begge er ek sempler på mejerier, som allerede i dag har organiseret arbejdsmiljøar bejdet i tråd med de muligheder, der er i den kommende lovgivning. Tor ben Rentzius Jans, chefkonsulent i Mejeribrugets Arbejdsgiverforening holdt et indlæg, som satte fokus på arbejdsmiljøuddannelsen, der æn dres således, at arbejdsmiljørepræ sentanter, som vælges efter 1/10 i år, inden for tre måneder skal gennem føre tre dages uddannelse. Herefter kræves yderligere to dages valgfri ud
Livsstilekspert Christine Feldthaus.
NR. 19
dannelse inden for 12 måneder og ef terfølgende 1½ dags efteruddannelse pr. år. Programmet indeholdt endvidere to workshops, hvor deltagerne kunne drøfte organisering af arbejdsmiljøar bejdet samt årsplaner og strategi på området.
Vitaminindsprøjtning og et godt grin Dagen sluttede med en vitaminind sprøjtning fra livsstilekspert Christine Feldthaus, som afslørede, at hun un der sin karriere i reklamebranchen ar bejdede med mejeriprodukter, og har stået bag flere kendte slogans. Til hen des store fornøjelse besøgte hun på den tid en del mejerier: ”Det var som en fridag at blive inviteret på mejeri besøg og gå rundt en hel dag med ba dehætte og spise mejeriprodukter!” De deltagere som havde regnet med, at Christine Feldthaus havde svaret på, hvordan man løser de ar bejdsmiljømæssige udfordringer i en virksomhed, fik nok ikke deres for ventninger indfriet. Til gengæld fik alle rørt lattermusklerne samtidig med, at Christine Feldthaus satte ord på nogle af de forhold, som er med til at danne rammer og forudsætninger for arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøar bejdet i dagens Danmark: • Vi vil selv have det fedest muligt hele tiden og have mest muligt ud af døgnets 24 timer. • Vi trives ikke, hvis vi ikke får vores behov for selvrealisering opfyldt privat og arbejdsmæssigt. • Arbejdsliv og privatliv flyder sam men. • Arbejdslivet bliver af mange årsa ger mere og mere komplekst.
Arbejdstilsynets direktør Jens Jensen.
NR. 19
Opfordring til MIA Jørn Skovhauge, Produktionsdi rektør Arla Foods Brabrand Mejeri, som deltog i kon ferencen sammen med hele SI-U fra Brabrand Mejeri, havde ved konferencens afslutning disse be mærkninger til dagen: ”Med det valgte tema, var det relevant at del tage med hele SI-O, og vi har helt sikkert fået inspiration med hjem, så vi på mejeriet kan tage fat på en debat om, hvorvidt vores nuvæ rende organisering er optimal, el ler vi skal gå ind i en forandrings proces. Denne debat vil formentlig komme til at foregå ved vores år lige forretningsplanmøde, hvor le dere og de tillidsvalgte sidder ved samme bord og arbejder med ram men for virksomhedens udvikling.” Jørn Skovhauge opfordrede des uden MIA til at etablere et forum eller en udviklingsplatform, hvor virksomhedernes ledere kan blive klædt bedre på i forhold til arbejds miljøarbejdet, og hvor både ledere og tillidsvalgte kan deltage og få et fælles afsæt for deres arbejde hjemme i virksomheden.
• Mere end 50% af alle danskere fra 15-60 år oplever at have for lidt tid. • Både mænd og kvinder har de se nere år skåret ned på den tid, hvor man ”lader op”. • Vi er totalt overoverstimulerede. Christine Feldthaus gav også tilhø rerne nogle bud på, hvordan man selv kan påvirke sit liv, sin trivsel og få mere tid: • Man skal bruge tid på refleksion og ikke bare køre på refleksen. • Kan man ikke li’ lugten i mejeriet – så skal man finde sig et andet. • Brug tiden på det som betyder no get for én selv og sig fra til det, som ikke er ”livsvigtigt”. • Sluk TV’et, drop facebook og tag cyklen på arbejde/drop fitness.
De fleste deltagere har formentligt forladt konferencen med inspiration til og refleksioner omkring den frem tidige indsats på arbejdsmiljøområ det, men bestemt også med nogle in put til forståelse af de mekanismer og betingelser, vi lever under i dag, og som betyder, at 25% af alt sygefravær skyldes stress, og 425.000 danskere spiser lykkepiller. Fakta, som det er værd at reflektere over - ikke mindst i arbejdsmiljømæssig sammenhæng. Slides fra konferencens indlæg samt opsamling fra workshops findes på www.barjordtilbord.dk under fanen ”mejeriindustrien” og videre under ”branchekonference”. ■
Nye friske inputs Per Mogren, mejerichef Arla Foods Taulov, havde også et bud på sine oplevelser på konferencen. Tau lovs SI-U samt fællestillidsrepræ sentant havde deltaget i konferen cen, og forventningen var, at man ville få information og inspiration omkring mulighederne for fælles og fornyet struktur i SU og SI-O ar bejdet. ”Forandringerne er egentlig ikke så store, som jeg havde ventet, men det har været rigtigt godt at hente inspiration i de to workshops i lø bet af dagen. Det var overraskende for os, at vi ikke skulle sidde sam men med vores egne deltagere un der workshoppen, men det viste sig jo at være helt rigtigt, for det gav jo netop anledning til nye og friske in put. Vi vil helt sikkert bruge dette som en anledning til debat i SI-O, og så må vi se om der skal ske æn dringer”, sluttede Per Mogren.
MÆLKERITIDENDE 2010
5
Chr. Hansen - en del af mejerikulturen
Af Anna Marie Thøgersen
136-årig fortsætter Hvordan havde Chr. Hansen set ud i dag, hvis koncernen ikke var opkøbt af den franske kapitalfond PAI-Partners i 2005? I 2004 blev Chr. Hansens ingredi ensforretning sat til salg med bud fra bl.a. udenlandske konkurrenter, hvor vi kunne forudse, at Chr. Han sen navnet med tiden ville forsvinde. Bestyrelsens valg faldt derfor på PAI Partners, fordi de udover at betale en høj pris også var indstillede på, at Chr. Hansen fortsat skulle have en selvstændig profil. Siden PAI købte Chr. Hansen i 2005, er der sket vir kelig meget. Vi har omorganiseret og rationaliseret således, at vi har beva ret omsætningen og forbedret ind tjeningen trods færre medarbejdere. Desuden er der oprettet flere Chr. Hansen satellitter rundt om i verden
Chr. Hansen er en international sværvægter inden for ingredienser til mejeriprodukter, kød- og færdigretter samt øvrige konsumprodukter. På verdensplan beskæftiger koncerMÆLKERITIDENDE 2010 nen 2.300 ansatte, og heraf har ca. 600 en mejerifaglig uddannelse. (Foto: Henrik Freek).
6
Chr. Hansen, der er verdens største på mejerikulturer og ingredienser, blev i sommer introduceret på Fondsbørsen med succes. Koncernens adm. direktør Lars Frederiksen svarer her på spørgsmål om at være kapitalfondsejet, om at være millionær, om hans syn på den grundlæggende og anvendte mejeriforskning, om sundhedsfremmende mejeriprodukter, og om hvad Chr. Hansen kan bruge Mælkeritidende til.
og ikke mindst blev vores nye pro duktionsfaciliteter på Avedøre bygget for 375 mio. kroner efter PAI’s over tagelse, understreger Lars Frederik sen.
Stolte medarbejdere Chr. Hansen blev børsintroduceret i juni, hvad kommer det til at betyde for virksomheden og for dig? Vores medarbejdere var virkelig stolte af deres virksomhed, den dag vi blev børsintroduceret. PAI’s ledelse forstod også at værdsætte de ansattes mangeårige indsats, idet de blev be lønnet med to måneders ekstra løn. For mit eget vedkommende bliver det sværeste helt sikkert, at jeg ikke læn gere kan kommunikere frit ud til de ansatte om Chr. Hansens ageren og økonomi. Det er en del af spillet, når virksomheder bliver børsnoteret, for tæller Lars Frederiksen. Chr. Hansen aktien åbnede i kurs 90, hvorefter den hurtigt steg til kurs 100, og det er et solidt tegn på marke dets tillid til virksomheden. - Tænk, hvis åbningskursen havde været 110 med et fald til 100, funderer Lars Fre deriksen, som oplyser, at PAI stadig ejer 55% af aktierne og tidligst kan sælge om et halvt år. Blandt de nye og større aktionærer er pensionsselska
Om Chr. Hansen Chr. Hansen blev grundlagt af den danske farmaceut Christian Ditlev Ammentorp Hansen, der som den første i verden begyndte at fremstille standardiseret løbe fra kalvemaver på egen fabrik i 1874. Chr. D.A. Hansens metode revolutionerede fremstillingen af oste og øvrige mejeriproduk ter, og firmaet blev hurtigt en in ternational virksomhed drevet af grundlæggeren selv og siden af Lundbeck-fonden. I 2005 blev Chr. Hansen solgt til den fran ske kapitalfond PAI Partners for godt 8 mia. kr. Efter en såkaldt trimning gennem fem år sendte PAI i juni måned Chr. Hansen tilbage på Fondsbørsen. Chr. Hansen har hovedsæde i Hørsholm og ingrediensproduk tion på tre fabrikker i Danmark samt i Tyskland, Italien, USA, Brasilien og Argentina, foruden datterselskaber for applikation, salg og marketing verden over. Ingredienskoncernen beskæfti ger 2.300 ansatte i mere end 30 lande og omsætter for 3,8 mia. kroner.
NR. 19
Leverandør til den globale mejeriindustri
Chr. Hansens adm. direktør siden 2005, Lars Frederiksen blev ansat i koncernen i 1980, og han har faktisk 30 års jubilæum den 1. oktober i år.
ber som fx ATP’s amerikanske pen dant, Black Rock.
Et godt ægteskab frem for en Ferrari Ved børsnoteringen er du en af ”vinderne” med 2% af aktierne til en anslået værdi af et par hundrede mio. kr. Nogle bliver forargede, andre mener, at pengene skal arbejde i firmaet. Hvad siger du til det? For det første har jeg det selv lidt underligt med sådan et stort milli onbeløb. For det andet investerede jeg stort i virksomheden, dengang det var mere op ad bakke, og for det tredje har jeg ikke tænkt mig at tage alle pengene ud, de skal arbejde i Chr. Hansen, understreger Lars Fre deriksen. Han tilføjer, at om han så købte fire Ferrarier ville det ikke kunne måle sig med de virkelige vær dier i livet - som en god familie og et godt ægteskab!
Mejeriforskningen Kritiske forbrugergrupper ser med skepsis på fødevareindustriens støtte til anvendt forskning. Der har været et par sager med bl.a. klinisk tyggegummi og sukker, der fik et lidt for ”sundt stempel”. Hvad er din holdning hertil og til den generelle debat om grundforskningens vilkår? Jeg kan slet ikke tilslutte mig kritik ken af Novo Nordisk engagement på KU-Life, hvor medicinalkoncer nen har investeret et meget stort mil lionbeløb til forskning i livsstilssyg domme som bl.a. diabetes. På sigt tror jeg ikke, at nationalstaterne har midler nok til at drive grundforsk ningen alene. Men selvfølgelig skal der føres kontrol med, at den foreta ges etisk korrekt og samfundsmæs
NR. 19
Chr. Hansen opererer inden for tre divisioner: Kulturer & Enzymer, Helse & Ernæ ring samt Farver. Disse ingredienstyper anvendes hos producenter af mejeriproduk ter, kød- og færdigretter samt øvrige konsumprodukter som vin/drikkevarer, cere alier, konfekt og snaks. Chr. Hansens funktionelle Helse & Ernæringsingredienser/ systemer bruges endvidere i den farmaceutiske industri samt i fødevarer og foder til hhv. mennesker og husdyr. Chr. Hansen er verdens største leverandør af ingredienser til mejeriindustrien med en global markedsandel på 45%. Mange danske mejerifagfolk har gennem årene væ ret og er fortsat ansat i den internationale ingredienskoncern. På globalt plan har godt 20% af Chr. Hansens ansatte en mejerifaglig uddannelse.
sigt forsvarlig, understreger Lars Fre deriksen. Med hensyn til den anvendte forsk ning er det essentielt for Chr. Han sens topchef, at Danmark samler forskningen på få slagkraftige uni versiteter i stedet for at sprede den på fem forskellige. Det mindsker fag ligheden og kan på sigt tvinge forsk ningstunge virksomheder som Chr. Hansen til at søge til udlandet for at finde de nødvendige høje faglige kompetencer hos forskergrupperne. Dermed mister Danmark viden.
Sundhedsfremmende mejeriprodukter EU er på vej med mere klart definerede rammer for anprisning af sundhedsfremmende fødevarer. Hvilke nye muligheder vil det med Chr. Hansens briller give mejerierne? Udviklingsvejen for mejerierne bliver givetvis fra ”sundt til sundere”. Mæl ken har mange naturlige sundheds egenskaber, men det bliver muligt at anprise ingredienser som fx probio tika, der gør mejeriprodukterne sun dere. Dét skal naturligvis kunne be vises videnskabeligt, og her får en virksomhed som vores en markant opgave og betydning - i samarbejde med mejerierne. Udfordringen bliver imidlertid også at øge forbrugernes kendskab til sunde madvarer, understreger Lars Frederiksen og oplyser, at Chr. Han sen er en af sponsorerne bag en ny dokumentartegnefilm om probio tika med titlen “Mikro Warrios”, der på forbrugerniveau fortæller om de
gavnlige bakterier kontra de skade lige. Dokumentaren er beregnet til de amerikanske forbrugere, som har langt mindre generel viden end euro pæerne om de forskellige fødevarer og deres ernæringsværdier.
Mælkeritidende & Mejeristerne Hvad er dit syn på Mælkeritidende, og hvad kan Chr. Hansen bruge tidsskriftet til? Jeg læser Mælkeritidende lige så snart, det udkommer, og det ligger gerne fremme på mit bord. Mange internationale gæster har haft bla det i hånden og spurgt, hvad det var for en ”sjov lille tryksag”? Jeg fortæl ler så, at Mælkeritidende vel nærmest er ”klubbladet” for ledende mejeri folk, og det er gæsterne meget impo nerede over! Mange hos os læser selvfølgelig bladet, da en stor procentdel af med arbejderne er mejerifagligt uddan nede. Jeg plejer at joke med, at vi her i huset har et ”mejeri-kastesystem” med mejeriteknikerne øverst, der næst mejeriingeniørerne etc. Vores mejeriteknikere/procesteknologer er nemlig super dygtige til produktud vikling og i produktionen med stor forståelse for tophygiejniske forhold. Mælkeritidende og Chr. Hansen er to mere end 100 år gamle institutio ner i dansk mejeribrug. Chr. Hansen deltager gerne med artikler og mar kedsføring i bladets temanumre og det årlige internationale magasin Da nish Dairy & Food Industry, slutter Lars Frederiksen. ■
MÆLKERITIDENDE 2010
7
Mourits Rasmussen - Dansk mejerist legende i Finland Af mejeriingeniør Riggert Förnäs, Esbo, Finland
Danske mejerifolk er kendt over hele verden. Selv har jeg haft den fornøjelse at møde mange personligheder, som arbejdede hårdt med at lære elementær og avanceret mejeriteknologi både her i Norden og i det øvrige udland. Desværre mødte jeg aldrig selv Mourits Rasmussen, den danske mejerist som skabte blåskimmelosten og grundlagde den industrielle iscremefremstilling i Finland. Den dag i dag fortæller de mejeriveteraner, som mødte ham, mange anekdoter og positive historier fra hans tid i Finland. Nu er hans livsværk blevet nedfældet af hans søn, forfatteren Lasse Raustela i en nyudgivet bog på finsk.
Mejerist fra fødslen
hjemve, der fik ham til at skrive sine danske minder fra århundredets be gyndelse og sende dem til Mælkeri tidende. Han fortalte mange sjove historier om, hvordan det var at drive et me jeri i de første årtier af det forrige år hundrede. Især husker jeg hans hi storie om et udbrud af mund- og klovsyge, lige før Første Verdens krig, på en gård i Vognerups Kundby. Mælkefedtet gik ikke til spilde, men blev kærnet til smør i laden og skum metmælkspulveret blev blandet med hvedeklid og givet til køerne! Vi kan endnu ikke sige, at tiderne har æn dret sig siden da.
Efter Første Verdenskrig blev det stadig vanskeligere for Rasmussen som forpagter at drive en rentabel mejerivirksomhed i Danmark.
Livslang studietur til Finland Mourits Rasmussen havde hørt om den finske Emmenthalosts høje kva litet og besluttede i 1921 at tage tu ren til Finland for at gøre sig be kendt med produktionen. I første omgang kunne han ikke forstå, hvor dan dette ”skovfolk” kunne produ cere Emmenthalost billigere og af hø jere kvalitet end i Danmark. Svaret var enkelt: ”Valio”, som da havde 31
Den danske mejerist Mourits Rasmussen var en mejeripioner i Finland i årene 1921-54. Han ses her sammen med sin hustru Aune. (Foto fra bogen: ”Meijeristi muistelee”).
Mourits Rasmussen blev født i 1896 på Selsø Mejeri i Nordsjælland som søn af mejeri- og hotelejer Hans Ras mussen, der ernærede sig ved at for pagte mejerier og store driftsgårde af den tids velhavende godsejere. Den første periode af Mourits' liv findes delvis dokumenteret i Mælke ritidende i artikler fra 1950-erne un der rubrikken ”Tilbageblik”. Som bo siddende i Finland var det måske
8
MÆLKERITIDENDE 2010
NR. 19
mejerier til at producere Emment hal. Rasmussen bosatte sig i Turku, hvor han i 1920-erne blev involveret i eksport af ost og smør, både som an sat og gennem sin egen virksomhed. Han grundlagde mejeriet Vesta, som havde fem mejeributikker i byen samt forpagtede herregårdsmejeriet Tapila i Sauvo og sidst men ikke mindst, gif tede han sig med Aune Nuotio i 1929. Dårlige tider i finanssektoren i 1930erne betød imidlertid, at bankerne strammede kreditvilkårene og Mou rits Rasmussen gik konkurs i 1933.
ning i finsk mejeribrug. Denne ost af Roquefort-typen er stadig førende på markedet blandt blåskimmeloste i Finland. Udviklingsarbejdet blev ud ført under primitive forhold på et lille mejeri i landdistriktet Lieto uden for Turku, som Rasmussen flyttede til med sin unge familie. Forsøgene med blåskimmelosten havde arbejdstitlen Lactafort. Mæl kens kvalitet var meget ringe, og der var intet andet kølelager end en brønd uden for det lille forsøgsosteri. Udviklingsarbejde varede i fire måne
mestres faglige viden og kreativitet. Produktion foregår i dag på Valio mejeriet i Äänekoski, som er specielt konstrueret til fremstilling af blå ost.
Pensionistliv i Danmark Mourits Rasmussen opholdt sig i Turku indtil sin pensionering i 1954. I løbet af sin tid på Valio blev han en legendarisk person, som vandt alles påskønnelse for sin gode danske hu mor, sin venlige væremåde og dybe forståelse for alt, som havde med me jeriindustrien at gøre. Mourits havde
Mourits bag Valios iscreme Valios lokale leder Verneri Virtanen havde længe haft et godt øje til den driftige danske mejerimand, og Vir tanen tilbød Mourits arbejde samt at betale hans gæld mod, at Mourits til bagebetalte beløbet over 10 år ved af drag gennem sin løn. En af Mourits’ første opgaver i Va lio var at planlægge og starte en pro duktion af is på mejeriet i Åbo, hvor de i 1934 ønskede at prøve et nyt pro dukt og påbegynde en mindre pro duktion af vafler. Det var en øjeblik kelig succes, og samme år begyndte de at producere ispinde efter dansk model. Grundlaget for industriel is produktion blev kombineret, og Va lios is var fra begyndelsen en stor økonomisk succes. Rasmussen kæm pede hårdt for at sikre, at produk terne var af høj kvalitet. Hvis der stod flødeis på ispindene, så måtte der kun være fløde og ikke skummetmælk i dem. Det gav han tydeligt udtryk for både på dansk og på sit eget og helt uforlignelige finsk. Produktionen af is begyndte kort tid derefter på andre mejerier rundt om i Finland, men Valio is forblev det førende mærke i landet. Det var en meget lukrativ produktion, Mou rits havde grundlagt på Åbomejeriet. Nestle købte i øvrigt i begyndelsen af 2000-tallet Valios iscremefabrik.
Mourits bag Aura blåskimmelost Aura blåskimmelost blev imidler tid Mourits Rasmussens store sats
NR. 19
Mourits Rasmussen var blandt andet med til at grundlægge Valio’s iscremeproduktion. (Foto fra bogen: ”Meijeristi muistelee”).
der, hvorefter produktionen startede i mindre målestok på Åbomejeriet. I begyndelsen var der enorme proble mer med at opnå en tilstrækkelig høj kvalitet i osten, men Valio troede sta dig på ideen. Da en udvidelse af det nuværende Åbomejeri var i gang, fik Rasmussen derfor til opgave at plan lægge en moderne osteproduktion med modningskælder for blåskim melostene. Det nye mejeri stod fær digt i 1938, og nu var der installeret moderne produktionsfaciliteter og en reel ostekælder og frem for alt mu ligheden for at bruge danske renkul turer. Produktionen fandt hurtigt et godt tempo, og der kunne holdes en ensartet kvalitet. Aura ost blev Åbomejeriets mest berømte produkt. Det er rimeligt at sige, at denne ost på det tidspunkt var et fint eksempel på danske oste
en vane med at tale med centrifu gerne og gav ostene danske navne: ”Gudau, busvas” eller ”Og du Skrub tudse, hvad er der i Vejen med dig, er du syg”. Som pensionist flyttede han først til Læsø i Kattegat, hvor han grund lagde et hotel for tyske turister. Ho tellet havde endda en finsk sauna. Mourits solgte dog efter et stykke tid det mindre rentable hotel og købte et landsted i Skårup, Holmdrup på det sydlige Fyn. Der levede han et sim pelt landboliv, opdrættede kalve og svin og eksperimenterede med bl.a. dyrkning af druer. Mourits Rasmus sen døde i 1983. Kilde: ”Meijeristi muistelee” af Lasse Raustela 2009, eget forlag Artiklen er oversat af BMN
MÆLKERITIDENDE 2010
9
Mejeriprodukter og kardiovaskulære risikofaktorer Om børns indtag af mejeriprodukter og tidlig ændring af risikofaktorer for udvikling af hjertekarsygdomme og Type 2 sukkersyge*.
Af Birgit Marie Nielsen, ph.d.-studerende og Berit Lilienthal Heitmann, professor, Enheden for Epidemiologisk Kostforskning, Institut for Sygdomsforebyggelse
Mejeriprodukters påvirkning Danmark er et af de lande, hvor der bliver spist flest mejeriprodukter. I vores daglige kost udgør mejeripro dukter omtrent 15 % af det samlede energiindtag, og især danske børn har højt indtag med et dobbelt så højt indtag af mælk som voksne (Pedersen et al.; Danskernes kostvaner 20032008). Således er mejeriprodukter en væsentlig del af danskernes kost, hvorfor det er af stor vigtighed at få afklaret, hvorvidt mejeriprodukter påvirker vores sundhedstilstand.
Mælkefedt Størstedelen af fedt fra mælk består af mættede fedtsyrer, som man tid ligere anså for at fremme risikoen for hjertekarsygdomme. Det var der for overraskende, da større under søgelser af befolkningsgrupper i pri mært USA og Storbritannien fandt, at voksne med et højt indtag af mejeri produkter havde en lavere risiko for at få type 2 sukkersyge (type 2 dia betes mellitus -T2DM) og hjertekar sygdomme end voksne med et lavt indtag. F.eks. har fem studier fun
10
MÆLKERITIDENDE 2010
det, at risikoen for at få T2DM hos voksne enten faldt eller var uændret hos personer med højt indtag af me jeriprodukter. Især et højt indtag af magre mejeriprodukter var associe ret til en lavere risiko for udvikling af T2DM. Hvad angår hjertekarsygdom har flere studier fundet at risikoen for hjertekarsygdomme, åreforkalkning i hjertet eller en blodprop ikke var as socieret til indtaget af mælk, mens ri sikoen i tre studier faldt med et sti gende indtag af mælk. Det har senere vist sig, at sammen hængen mellem mættet fedt og hjer tekarsygdomme i høj grad afhænger af de specifikke fedtsyrers egenska ber, og ikke bare om der er tale om mættede fedtsyrer eller ej.
Tidligere studier Relativt få studier har undersøgt sammenhænge mellem indtag af me jeriprodukter og risikofaktorer for udvikling af T2DM og hjertekarsyg domme. Resultaterne fra tre studier blandt voksne, som har undersøgt det me taboliske syndrom og dets kompo
nenter i forhold til indtaget af meje riprodukter, viste enten en reduceret risiko eller ingen sammenhæng med et højt indtag af mejeriprodukter. For blodtryk kunne ingen studier, på nær et vise en sammenhæng mellem det diastoliske eller systoliske blodtryk hos voksne og deres indtag af mejeri produkter, uanset om det var magre eller fede produkter, mens tre studier fandt at risikoen for forhøjet blodtryk faldt med stigende indtag af magre mejeriprodukter. Et enkelt studie af sammenhængen mellem indtag af mejeriprodukter og blodtryk er ble vet udført blandt børn. I dette studie fandt man, at blodtrykket var lavere blandt børn med det højeste i for hold til det laveste indtag af mejeri produkter.
Det danske studie Vi undersøgte disse sammenhænge hos 75 skolebørn i Tårnby kommune, som udgjorde kontrolgruppen til en interventionsundersøgelse i Balle rup. Børnene blev undersøgt første gang som 6-årige i 2001/02 og blev genundersøgt som 9-årige i 2004/05. Børnenes kostindtag blev indsamlet ved hjælp af en 7 dages kostregistre ring. Hver dag i en uge udfyldte for ældrene en fortrykt kostdagbog sam men med barnet over alt, hvad barnet spiste og drak og hvor meget. Ud fra kostinformationerne kunne vi be regne indtaget af protein og fedt fra mejeriprodukter. Både ved den første undersøgelse og genundersøgelsen blev der målt flere kliniske risikofak torer for T2DM og hjertekarsygdom: BMI, systolisk og diastolisk blodtryk, fastende blodniveau af triglycerid, HDL kolesterol, insulin og glukose. Hvor lave værdier af BMI, blodtryk, og blodniveauet af triglycerider, insu lin og glukose mindsker risikoen for at få T2DM og hjertekarsygdomme, så er høje værdier af HDL kolesterol ønskværdigt.
Analysen Sammenhængen mellem indtaget af hhv. protein og fedt fra mejeri produkter og hver af de kliniske ri
NR. 19
ændrede sig, hvis vi tog højde for, at børnene havde forskellig kropsstør relse (BMI) eller havde forskelligt ni veau af fysisk aktivitet.
Sammenhængen
Resume Projektets hovedformål var at undersøge sammenhængen mel lem indtaget af mejeriproduk ter og udviklingen i kliniske risi kofaktorer for type 2 sukkersyge og hjertekarsygdomme. Blandt 6-årige fandt vi, at des større indtaget af fedt fra mejeripro dukter var, jo højere var BMI tre år senere blandt drenge, mens der ikke var nogen sammenhæng blandt pigerne. Ligeledes, blandt drengene hang et stigende ind tag af fedt fra mejeriprodukter sammen med et faldende blod niveau af triglycerider tre år se nere. Hverken indtaget af fedt el ler protein fra mejeriprodukter var derimod associeret med bør nenes blodtryk, HDL, glukose el ler insulin niveau tre år senere. (Foto: Colourbox).
sikofaktorer blev undersøgt ved en statistisk metode kaldet lineær re gressionsanalyse. Sammenhængen blev undersøgt ved, at der samtidig blev taget højde for det totale kost indtag (energiindtaget) samt indta get af protein og fedt fra ikke-mejeri produkter. Metoden er opbygget til at afspejle helbredskonsekvenserne af en udskiftning af kulhydrat for hhv. protein eller fedt fra mejeriproduk ter ved et fastholdt (konstant) ener giindtag. Med andre ord undersøges, om risikoen ændrer sig, hvis vi spiser kulhydrater fra f.eks. brød i stedet for mejeriprodukter uden i øvrigt at æn dre det totale energiindtag. Vi under søgte ligeledes om sammenhængen
NR. 19
Undersøgelsen viste, at des større indtaget af fedt fra mejeriproduk ter var, jo højere var BMI 3 år senere blandt drengene, mens der ikke var nogen sammenhæng blandt pigerne. Børnenes fysiske aktivitetsniveau gjorde ingen forskel for denne sam menhæng. Ligeledes, blandt dren gene hang et stigende indtag af fedt fra mejeriprodukter sammen med et faldende blodniveau af triglyceri der tre år senere. Hverken kropsstør relse eller niveauet af fysisk aktivitet påvirkede sammenhængen. Indtaget af fedt og protein fra mejeriprodukter var derimod ikke associeret med bør nenes blodtryk, HDL, glukose eller insulin niveau tre år senere.
gik blandt almindelige danske sko lebørn, kan vi ikke vide, om disse sammenhænge er styret af andre sammenhænge, som vi ikke har un dersøgt. Derfor har epidemiologien brug for at blive understøttet af forsk ning, hvor tilfældige personer udsæt tes for lignende omstændigheder i kontrollerede rammer.
Hvad kan det bruges til? Projektet har bidraget til at afdækk,e hvorvidt mejeriprodukter påvirker ri sikoen for at udvikle T2DM og hjer tekarsygdomme. Denne afdækning er stadig i gang i andre studier af be folkningsgrupper, kliniske studier af specifikke mekanismer m.v., som til sammen vil danne en bred vifte af vi denskabelige undersøgelser, der i fæl lesskab kan sandsynliggøre hvad den sande sammenhæng er mellem ind tag af mejeriprodukter og risikoen for at udvikle T2DM og hjertekarsyg domme.
Magre mejeriprodukter De få tidligere publicerede studier samt det nærværende studie indike rer, at indtaget af de magre mejeri produkter tilsyneladende ikke har en skadelig indvirkning på de kliniske ri sikofaktorer for T2DM og hjertekar sygdomme. Hvorvidt dette i så fald skyldes at indtaget af mejeriproduk ter er forbundet med en generel sun dere livsstil, er uafklaret.
Årsag og virkning I epidemiologiske studier, som disse studier er, kan man ikke konkludere om der er tale om en årsagssammen hæng. Det vil sige, vi kan ikke være sikre på, at et højt indtag af fedt fra mejeriprodukter hos 6 årige drenge leder til et højt BMI når drengene bli ver 9 år. Da vores undersøgelse fore
Tak til Lars Bo Andersen, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Uni versitet, og resten af teamet bag Bal lerup-Tårnby undersøgelsen. Referenceliste kan tilsendes ved henvendelse til forfatterne. * Type 2 sukkersyge er den ikke-insulin krævende type af sukkersyge, som man tidligere først fik i alderdommen. Deraf det førhen anvendte navn ”gammelmandssukkersyge”.
Projekt støttet af Mejeribrugets ForskningsFond Titel: Mejeriprodukter og udvikling af insulinresistens blandt børn og unge og interaktioner med fedme, fysisk aktivitet og familiær diabetes Projektleder: Berit L. Heitmann, Enheden for Epidemiologisk Kost forskning, Institut for Sygdomsforebyggelse Projektperiode: 1. april 2006 - 30. september 2009
MÆLKERITIDENDE 2010
11
Kort fortalt Nimb-mejeriet i Tivoli lukker
Valio lancerer Plus™ Supermælk Den finske mejerigigant Valio har lanceret en Plus™ Supermælk. Den nye mælketype er fedtfri og indeholder i forhold til normalmælk dobbelt så mange D-vitaminer og flere protei ner samt ekstra calcium. Med et dagligt forbrug på en halv liter “Valio Maito Plus™ dækkes det anbefalede indtag af D-vitaminer og calcium samt en tredjedel af protein. Valio oplyser, at den nye mælk kan drikkes af alle forbru gertyper, men er især udviklet til ældre og sportsfolk samt gravide, da mælken er tilsat ekstra potassium samt folin syre. (Foto: Valio).
Nimb-mejeriet i Tivoli lukker, men produktionen fortsæt ter dog hos Øllingegaard mejeri, oplyser Food Supply. - Øl lingegaard Mejeri vil bestemt trække på de erfaringer, vi har fået, og bevare vores status som en af Danmarks mest innovative økologiske fødevareproducenter, siger mejeri ets marketingschef Peter Hansen til nyhedssiden. Mejeridriften i Nimb-bygningen indstilles ved udgangen af september, og Tivoli vil bruge den nærmeste fremtid på at beslutte, hvad der skal ske med faciliteterne. Gourmet mejeriet blev skabt i et samarbejde med Løgismose, der oprindeligt producerede mejeriprodukterne, og APV, som stod bag mejeriudstyret samt Chr. Hansen A/S som leve randør af mælkesyrebakterier. (Foto: Tivoli).
Megamejeri i Aston Clinton Arla Foods har nu bestemt sig for, hvor koncernens nye me gamejeri i UK skal placeres, og det bliver ved Aston Clinton, Aylesbury, knap 70 kilometer nordvest for London. Bygningen af det nye mejeri, der bliver 100% CO2-neu tralt, kommer til at koste omkring 150 mio. pund og bliver verdens første med en kapacitet på over en mia. liter mælk. Arla forventer, at mejeriet står færdigt i 2012, og at det vil skabe 500 nye arbejdspladser.
TINE idømt millionbøde Tine Norske Meierier er idømt en bøde på 30 mio. norske kr. for at misbruge sin dominerende stilling på markedet, skriver dagbladet Nationen. Tine var først blevet frifundet i den norske Tingsret, men er nu blevet idømt bøden i en hø jere retsinstans - for tilbage i 2004 at have udnyttet sin do minerende stilling i forhandlingerne om osteleverancer til Rema kæden. Til gengæld blev Tine frifundet i anklager om urent trav i slutforhandlingerne med Rema 1000. De norske konkurrencemyndigheder ønskede Tine på lagt en bøde på 45 mio. norske kr., men den blev altså på 30 mio. Begge parter har nu mulighed for at gå videre til den norske Højesteret.
12
MÆLKERITIDENDE 2010
Nedkøling påvirker mælken Køling af mælk efter malkning ændrer på fordelingen af proteiner og enzymer i mælkens fedtkuglemembraner. Det er vigtig viden i forhold til fremstilling af forskellige meje riprodukter, viser studier udført på Kvægbrugets Forsøgs center, Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. Mælkens fedtkugler er omgivet af en membran, der be skytter fedtet mod oxidering og harskning. Membranen be står bl.a. af proteiner, som kan have specielle sundheds mæssige egenskaber, og enzymer, der kan påvirke flødens specielle funktionelle egenskaber og holdbarhed. Undersøgelsen viste, at køling af mælken fra udmalk ningstemperaturen på 31 °C til 4 °C ændrede fordelingen af proteiner i fedtkuglemembranen markant. Der sker også ændringer i aktiviteten i lipase, som er et enzym, der nedbryder triglycerider i fedt. Disse resultater er relevant viden ved fremstilling af ostetyper, hvor der ønskes et højt niveau af frie fedtsyrer, f.eks. blåskimmeloste. I de fleste andre mejeriprodukter er dannelse af frie fedtsyrer uønsket, da de giver harsk smag. (Foto: Chr. Hansen).
Nordmilch bygger biogasanlæg Tysklands største mejeriselskab, Nordmilch bygger på sit ostemejeri i Waren et biomasse-varmeværk, som fra års skiftet skal sikre en CO2-neutral energi til produktionen, skriver Landbrugsavisen. Investeringen støttes af de lokale myndigheder med 30% af de godt 46 mio. kr., som bioan lægget kommer til at koste. Anlægget skal producere energi på grundlag af lokalt træ. Mejeriet i Waren har 120 medarbejdere og er et af Nord milchs fire ostemejerier.
NR. 19
AP Pension er bedst
Ny yoghurt fra Bornholm
Pensionsselskaberne har offentliggjort deres halvårsregnskaber med oplysnin ger om vækst, finansafkast, reserver m.m. På næsten alle målepunkter er AP Pensions resultat væsentligt bedre end konkurrenternes, meddeler AP. Pensionsselskabets brut tovækst var på næsten 40%. Desuden fik AP Pension et fi nansafkast før skat på 10,3%, og det er væsentligt højere end PFA og Nordea Liv, der kommer ind på de næste plad ser med hhv. 7,7% og 7,2%. AP Pension overgår også stort konkurrenterne med en bonusgrad på 8,3%, hvor den nærmeste, Nordea Liv havde en bonusgrad på 4,3%. - Trods finanskrisen har vi været i stand til at give vores kunder markedets højeste depot rente, fastholde de laveste omkostninger og samtidig gen opbygge vores reserver, udtaler AP Pensions direktør Sø ren Dal Thomsen.
Bornholms Andelsmejeri har påbegyndt en ny stor produk tion af surmælksprodukter til Dansk Supermarkeds kæder; Bilka, Føtex og Netto.Det nye sortiment med navnet ”Acultur” skal fremstilles i to fedtfattige varianter med hen holdsvis 1,5 og 0,5% fedt, oplyser mejeriets direktør Per Olesen til Bornholms Tidende.
Arla fyrer på Arinco Manglende afsætning hos en af Arlas kinesiske kunder be tyder, at mejeriet har måttet opsige 38 ansatte på mælke pulverfabrikken Arinco, skriver TV2 Midt-Vest. - Vi fik en indikation på det i juni, så alle har været bekymrede. Og mange er selvfølgelig chokerede over, at der skal fyres, ud taler fabrikkens direktør Mogens Bøgh Petersen. Arla be skæftiger 287 medarbejdere i Videbæk.
Hennig-Olsen Is AS er en ledende produsent og markedsfører av iskrem og frosne desserter - med en markedsandel på nærmere 50% i Norge. Bedriften er en av Nordens eldste iskremprodusenter - etablert i Kristiansand i 1924 - og har i dag moderne produksjonsanlegg nær byens sentrum.Omsetningen var i 2009 i overkant av 700 MNOK, og totalt antall årsverk utgjør ca. 320. Hennig-Olsen Is er kjent for innovativ produktutvikling _ “Kremen av iskrem” _ og i 2010 ble merkevaren rangert som den 11. sterkeste i Norge. Virksomheten er sertifisert etter NS-ISO 9001 og ISO 22000. Hennig-Olsen Is skal være en attraktiv arbeidsplass med stolte og engasjerte medarbeidere. Våre verdier er: Offensiv, Troverdig, Trivelig og Ordentlig.
Ved vårt produksjonsanlegg i Kristiansand/Norge er det nå ledig to stillinger som
Linjeleder Arbeidsoppgaver: • Ansvarlig for operativ drift av produksjonslinjen • Gjennomføre produktkontroll samt rapportering etter gjeldende kravspesifikasjoner • Ombygging ved produktskifte samt daglig vedlikehold av produksjonslinjens maskiner Ønskede kvalifikasjoner: • Fagbrev innen næringsmiddelfag evt. mekanisk/tekniske fag • Teknisk interesse og forståelse • Relevant erfaring fra næringsmiddel- eller prosessindustri • Kunne jobbe selvstendig og bidra til et godt arbeidsmiljø • Være strukturert og ryddig, selv i hektiske perioder Vi tilbyr: • Selvstendige og utfordrende oppgaver i et selskap med sterke og stolte tradisjoner • Full opplæring • Arbeide med Sørlandets stolthet “Kremen av iskrem” • Konkurransedyktige betingelser
Skiftarbeid må påregnes. Hennig-Olsen Is ønsker flere kvinner i ledende funksjoner og oppfordrer derfor kvinner til å søke. Ønsker du ytterligere informasjon kan du ta kontakt med produksjonssjef Per Hellgren, tlf: (+47)38001108 eller produksjonsdirektør Marianne Stordal, tlf: (+47)38001153. Søknad med CV sendes snarest til e-post: personal@hennig-olsen.no
NR. 19
MÆLKERITIDENDE 2010
13
Kort fortalt Arla opkøber i UK mejeri
64 svenske Arla-udmeldelser
Arla Foods UK har købt en ejerandel på 11% i det britiske mejeri Westbury Dairies Limited, oplyser Ritzau. West bury har Storbritanniens mest moderne anlæg til produk tion af skummetmælkspulver og smør til industrimarkedet, og ejes i øvrigt - nu med 89% - af et jointventure mellem First Milk og Milk Link. Sammen med disse to vil Arla ar bejde på at skabe yderligere kapacitetsudnyttelse på West bury. Med medejerskabet af Westbury får Arla større mu lighed for udnyttelse af overskudsmælk, idet lukningen af Arlas anlæg, Northallerton Creamery i foråret har øget me jerikoncernens behov for et bufferanlæg.
Arla Foods har ved selskabets skæringsdato den 31. august fået 64 anmodninger om udtræde fra svenske andelshavere og 4 fra danske. Blandt de svenske andelshavere, der såle des udtræder pr. 1. januar 2011, har flere af dem allerede i en periode leveret op mod halvdelen af deres mælk til et andet mejeri. Med de svenske udmeldelser mister Arla ca. 3% af den totale mælkeindvejning i Sverige. Den øgede konkurrence og turbulens på det svenske mælkemarked indebærer dog også, at en del mælkeproducenter er interesserede i at blive andelshavere hos Arla, oplyser koncernen.
Flere råmælksoste Arla Foods har søgt myndighederne om tilladelse til at producere oste af rå mælk. Ifølge Ritzau er mange flere små og mellemstore mejerier også parate til at fremstille disse oste. Det drejer sig i første omgang om Sønderhaven Gård mejeri, Knuthenlund Gods og Osted Mejeri, der allerede arbejder med kon krete planer for osteproduktionen. Des uden overvejer yderligere fem mejerier at fremstille råmælksoste, nemlig Them, Naturmælk, Ingstrup, Thise og Tebstrup Gedeosteri. (Foto: Arla Foods).
Mælk er nyttig og klimasmart Mælk er mere ernæringstæt end vand, læskedrikke, juice, øl, sojadrikke og havredrikke. Desuden indehol der mælk mere næring i forhold til klimapåvirkning, end de andre drikke. Det viser beregninger fra Svensk Mjölk Forskning. Beregningerne byg ger på en helt ny model, hvor de forskellige drikkes ernæringstæthed divideres med den mængde drivhusgasser, som produktionen står for. Dette tal kaldes for: Nutrient Denstiy to Climate Impact-index, NDCI-indeks. Det er vigtigt at sammenligne de forskellige levnedsmidlers klimapåvirkning i relation til deres ernæringstæthed, og det svenske studie viser, at NDCI-indekset for mælk er væsentligt højere end i andre drikke. Fx er ernæringstæt heden mere end dobbelt så høj i forhold til so jadrikke og disses produktionsmæssige kli mapåvirkninger. De svenske resultater om mælks klimapåvirkning er netop blevet pub liceret i det videnskabelige tidsskrift Food and Nutrition Research. (Foto: Skånemejerier).
14
MÆLKERITIDENDE 2010
Mejeriindustriens Efteruddannelser 2010-11 Mejerifagets Fællesudvalg har udbudt en ny kursusrække inden for mejeriin dustriens efteruddannelser for sæsonen 2010-11. Kursusplanen er opdelt i en række praktiske oplysninger og vilkår for del tagelse samt en beskrivelse af de to kur susrækker, hvoraf den ene primært retter sig mod ufag lærte, men den anden retter sig mod personer med en faglig baggrund eller praktisk erfaring inden for de speci fikke områder. Alle kurser gennemføres på Kold college, og tilmelding kan ske direkte hertil - eller via hjemmesiden www.efteruddannelse.dk Interesserede, der ønsker en kursusplan tilsendt, kan henvende sig til Mejerifagets FællesUdvalg på www.meje riuddannelse.dk eller via mail mfu@mejerierne.dk.
NR. 19
Norske Coop lancerer egen mælk Som den første i Norge lancerer detailkæden Coop nu mælk under eget varemærke, skriver dagbladet Nationen. Der er tale om en økolo gisk Änglamark Ekstra Lett Melk, der bliver fremstillet for COOP på det lille Røros mejeri. Med denne lancering brydes den norske mejerigigant Tines monopol på mælkemarkedet. Dog ejer Tine 11% af Røros.
Fonterra-auktion stiger New zealandske Fonterra har offentliggjort resultatet af mejerikoncernens september-børs, og mælkepulveret steg i gennemsnit med knap 17%. Resultatet skulle afspejle, at et mere fast prisleje atter har indfundet sig. For fremtiden skal Fonterra auktionerne gennemføres to gange om måne den, da internet-auktionen er blevet en stor succes og om fatter stigende mængder pulver.
Nyt fødevareforskningscenter i Aalborg Aalborg Universitet (AAU) opretter nu AAU Food Re search, et center på tværs af universitetets fakulteter, hvor både tekniske og naturfaglige discipliner samt humaniora, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab deltager. Le der af AAU Food Research bliver Chefkonsulent Lisbeth Munksgaard, Aalborg Universitet København. Samtidig etablerer AAU et kompetencecenter Food & People, som vil fokusere på forskning inden for food ser vice sektoren og food policy innovation.
Panther Plast konkurs Alle ansatte på emballagevirksomheden Panther Plast A/S blev i begyndelsen af september opsagt. Virksomheden har produceret bægre til supper, saucer, smøreprodukter og sa later. Skifteretten i Nykøbing Falster har nu meldt Panther Plast A/S konkurs, skriver Sjællandske Medier.
Flere til økomarked end U2-koncert
Nej til sprøjtegifte Hvis ikke United Plantations garanterer sine ansatte sikre arbejdsvilkår og hurtigst muligt stopper brugen af farlige sprøjtegifte, vil Arla ikke længere bruge palmeolie fra Uni teds til mejeriets pizzatopping og andre produkter. - Det kan ikke gå hurtigt nok med at få stoppet brugen af de far lige sprøjtegifte, udtaler Arlas pressechef Theis Brøgger til Politiken. Arlas krav kommer efter, at United Plantations har erkendt brugen af sprøjtegiften paraquat, som kan øde lægge lungerne, samt brug af den endnu farligere sprøjte gift monocrotophos, der kan forårsage synsforstyrrelser og i værste fald lamme hjertet og åndedrættet.
Mere end 85.500 danskere besøgte den 4.-5-september en økologisk gård for at opleve, hvad der ligger bag den danske verdensrekord i økologisk forbrug. Til sammenlig ning havde den nyligt afholdte U2 koncert i Horsens "kun" 35.000 besøgende. - Økologerne behøver ikke at bygge et glansbilledeuni vers op i reklamer - de kan bare vise virkeligheden. Derfor er det de økologiske landmænd selv, der viser gården frem og fortæller om økologi, udtaler Anna Lund, Projektleder i Økologisk Landsforening. På dette års Økologiske Høst marked var der særlig fokus på at oplyse danskerne om, hvad GMO er for en størrelse, og hvorfor teknologien ikke må anvendes i økologien. (Foto: Naturmælk).
Irma på nettet Fra den 10.10.10 kl. 10.10 kan Irmas sortiment bestilles på internettet og leveres til døren over hele Danmark. Navnet på den nye forretning bliver Irmatorvet.dk skriver Børsen. Dermed bliver Irma for første gang i kædens 124-årige hi storie landsdækkende.
NR. 19
MÆLKERITIDENDE 2010
15
Personalia 50 år Direktør Tommy H. Pedersen, Procudan A/S fylder den 2. oktober 50 år.
50 år Site Manager Per Michael Olsen, Arla Foods, Klovborg Me jeri fylder den 4. oktober 50 år.
50 år Konsulent Leif Harding Knudsen, Henkel-Ecolab fylder den 8. oktober 50 år.
50 år Projektleder Jakob Maltha Rasmussen, Tetra Pak Cheese & Powder Systems fylder den 8. oktober 50 år.
70 år Fhv. mejerichef Erik Møller Madsen, Ølgod fylder den 9. oktober 70 år.
75 år Mejeriingeniør Max Peter Wolthers, Esbjerg fylder den 5. oktober 75 år.
80 år Fhv. driftsleder B. Toft, Herning fylder den 4. oktober 80 år.
90 år Fhv. mejeribestyrer Poul Jensen, Roskilde fylder den 10. oktober 90 år.
Ny regionschef hos Øerne-Syd Da regionschef Knud Thomsen har valgt at gå på pension den 24. september, er Jens Chr. Flye blevet udnævnt som ny regionschef for Region Øerne-Syd.
Kredsformand Leif Friis Jørgensen aflagde beretning for Sydjysk, der ha
Generalforsamling i Sydjysk Mejeristforening Tirsdag den 31. august afholdt Sydjysk Mejeristforening ge neralforsamling på Kruså Mejeri med indledende virksom hedsbesøg ved mejerichef Mette Toft. Og Sydjysk takker for det spændende arrangement. Vagn Clausen blev valgt som dirigent, og kredsformand Leif Friis Jørgensen aflagde beretning samt opfordrede de fremmødte til at stille evt. spørgsmål til sekretariatsleder Anne-Sofi Christiansen.
Medlemsforhold Sydjysk har 103 aktive medlemmer, 5 passive, 56 kontin gentfrie og 14 virksomheder heraf 11 mejerier. Der har i året været afhold tre møder i kredsbestyrelsen samt et fælles møde for alle kredsbestyrelserne med fokus på medlems hvervning. Formanden opfordrede de fremmødte at oplyse potentielle nye medlemmer om mulighederne i FMF.
Uddannelse Både Kold og KU Life beretter om øget tilgang til studierne, bl.a. har 19 af fødevarebachelorer været ude i mejeriprak tik, så det ser lovende ud. Jeg havde selv den glæde at være med til dimissionen for procesteknologerne på Dalum i år, hvor 28 procesteknolo ger blev færdige heraf 14 med mejerispeciale.
Udstillinger Ud over Landsmejeriudstillingen i Herning er der afholdt to udstillinger, den første på Kold sammen med Mejeribru gets Dag, og den anden på Esbjerg Mejeri, hvor der også var præmieoverrækkelse og rundvisning på mejeriet.
Medlemsaktiviteter Vores årlige sammenkomst har endnu ikke været afholdt bl.a. på grund af, at der ikke som tidligere kommer så
16
MÆLKERITIDENDE 2010
NR. 19
Foreningsnyt
ar 178 medlemmer.
Sydjysk var på besøg på Arla Kruså, hvor mejerichef Mette Toft orienterede om virksomheden.
mange penge i kassen fra kredsudstillingerne, men også fordi vi i Syd skal være vært ved delegeretmødet i 2011. Den næste medlemssammenkomst forventes afholdt inden de legeretmødet i oktober næste år. Til sidst takkede formanden medlemmer og bestyrelse for et godt år i Sydjysk med en særlig tak til Vagn for hans tid i både kreds- og hovedbestyrelserne. Vagn vil fremover bruge kræfterne i Udstillingsudvalget.
Guldberg, Allan Frederiksen, Chr. Møller Jensen, Per Mad sen og Thorkild Petersen.
Ulykkesforsikringen Bent Skou Jensen orienterede om lukningen af Ulykkesfor sikringen pga. større krav fra Finanstilsynet. Der vil blive udsendt et brev til de berørte medlemmer.
Eventuelt Regnskab og vedtægter Kasserer Leo Bødker fremlagde regnskab og budget for det kommende år. Regnskabet blev godkendt. Vagn Clausen gennemgik ændringsforslagene til vedtæg terne, som efterfølgende blev godkendt.
Anne-Sofie Christiansen orienterede om voldgiftsagen, der medførte en god debat blandt de fremmødte. Derudover fortalte hun om medlemmernes muligheder i Forbrugsfor eningen. Ole O. Madsen, sekretær
Valg Da Vagn Clausen ikke ønskede genvalg, blev Jan Jensen efter kampvalg valgt som nyt bestyrelsesmedlem. Der var genvalg til Leo Bødker, Michael Østergaard og Ole. O. Mad sen. Bent Skou Jensen og Thomas Thomsen blev genvalgt som revisorer. Under den efterfølgende konstituering blev Leo Bødker af bestyrelsen opfordret til at stille op til nyt medlem af ho vedbestyrelsen. Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig som følger: Formand Leif Friis Jørgensen, næstformand Torben Loft Mikkelsen, kasserer, sekretær Ole O. Madsen, Johnny H. Grønmar og Jan Jensen.
Delegerede Torben Loft Mikkelsen, Johnny H. Grønmar, Leo Bødker, Michael Østergaard, Ole O. Madsen, Jan Jensen, Mette Toft, Claus Michael Møller, Karin Mosegaard, Carsten Aarøe, Henrik Andersen, Irene Nielsen, Robert Larsen, Per E. Mogensen, Leo Lund, Peter Madsen, Preben Olesen og Per M. Christiansen. Suppleanter: John Jepsen, Inger
NR. 19
(Referatet i sin fulde længde kan læses på www.mejerileder.dk)
Dansk Mejeriingeniør Forening På Dansk Mejeriingeniør Forenings general forsamling den 25. august 2010 blev der ved taget nye kontingentsatser, og i den forbin delse blev det også besluttet, at medlemmer på barselsorlov kan søge nedsat kontingent, hvis de i en periode på over 3 måneder modtager dag penge. Der kan søges reduceret kontingent for orlov afholdt efter 1. april 2010 og ansøgnings fristen herfor er 4. oktober 2010. Nærmere information samt skema til ansøgning findes på foreningens hjemmeside www.mejeriingenioer.dk
MÆLKERITIDENDE 2010
17
Mælkeritidende I/S Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com
Leverandøroversigt ❚ Automation ❚ ❚ ❚
❚ Køleanlæg ❚ ❚ ❚
Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Key Account Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: dkmhp@chr-hansen.com
Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com Vestjyllands Mejeristforening PU-chef Michael Jensen Holstebro Mejeri e-mail: michael.jensen@arlafoods.com Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk
Au2mate A/S Frichsvej 11 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk Dansk Styringsteknik Odense: Tlf: 6317 4545 Fax: 6317 4546 Århus: Tlf: 8736 1350 Fax: 8627 1350 info@dsautomation.dk www.dsautomation.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
❚ Emballage ❚ ❚ ❚
Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@it.dk De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com
FTF Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.
FTF-A Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.
Akademikernes Centralorganisation ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.
Akademikernes Arbejdsløshedskasse AAKs hovedkontor Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14. Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.
18
MÆLKERITIDENDE 2010
ICS-Industrial Cooling Systems A/S Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 74 59 09 77 Fax 74 59 09 76 lc@incool.dk www.incool.dk
❚ Maskiner og udstyr ❚ ❚ ❚
Højer Ørbæk A/S Langemose vænget 3–5 5853 Ørbæk Tlf. 65 33 15 66 Fax 65 33 16 68 hoejer@hoejer.com Multivac A/S Nørrebygade 34, Grejs 7100 Vejle Tlf. 75 85 34 22 mudk@multivac.dk www.multivac.dk
Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 - Fax 43 73 26 00 office@constantia-corona.com SCA PACKAGING Grenaa Åstrupvej 30 DK-8500 Grenaa Tel. + 45 86 32 23 00 Fax + 45 86 32 57 06 www.sca.se Tetra Pak Market Area Nordics Byggnad 306 2-vån Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06
Omy Olssons Machinery Stationsvej 10 5464 Brenderup Tlf.: 64 44 13 12 Fax: 64 44 13 92 info@omy.dk www.omy.dk PTI A/S Vennelystvej 2 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 sf@pti-as.dk www.pti-as.dk Randers Rustfri Stålindustri 2010 A/S Bogensevej 40 8940 Randers SV Tlf.: 86 42 56 88 rrs@rrs.dk www.rrs.dk
NR. 19
Møder og udstillinger Salicath ApS Dunsbjergvej 20 DK-5900 Rudkøbing Tlf. 70 27 41 44 Fax 70 27 41 45 salicath@salicath.dk SPX Flow Technology APV A/S BDS Technology A/S Gerstenberg Schröder A/S www.spxft.com www.apv.com www.gs-as.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
❚ Projektering og anlæg ❚ ❚ ❚
28. september 2010 Mejeriingeniørstuderende Rejseaften KU-LIFE Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
❚ Pumper ❚ ❚ ❚
❚ Membranfiltrering ❚ ❚ ❚
DSS SILKEBORG AS Bergsøesvej 17 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss.eu www.dss.eu GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 - Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 - Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
❚ Danmark ❚ ❚ ❚
Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
❚ Smørteknologi ❚ ❚ ❚
2. oktober 2010 Foreningen af mejeriledere og funktionærer 121. Delegeretmøde Color Hotel Skagen 7. oktober 2010 Danmarks Mejeritekniske Selskab Besøg hos Palsgaard A/S (kl.10.00) Generalforsamling (kl. 13.00) 2.-4. november 2010 Landsmejeriudstilling Scandinavian Dairy Contest FoodPharmaTech MCH Herning 2. februar 2011 Mejeribrugets Dag og 1. Kredsudstilling KOLD college 28. april 2011 AP Pension Generalforsamling Hotel SAS Radison, København
❚ Udland ❚ ❚ ❚ SPX Flow Technology APV A/S BDS Technology A/S Gerstenberg Schröder A/S www.spxft.com www.apv.com www.gs-as.com
❚ Totalleverandør ❚ ❚ ❚
17.-21. oktober 2010 SIAL, IPA og InFood Paris, Frankrig 8. - 11. november 2010 IDF topmøde Auckland, New Zealand 22.-24. november 2010 SIAL Middle East Abu Dhabi, UAE 12.-18. maj 2011 Interpack Düsseldorf, Tyskland
S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22
NR. 19
27.-30. marts 2012 Anuga FoodTec Køln, Tyskland
MÆLKERITIDENDE 2010
19
(Foto Palsgaard A/S)
Virksomhedsbesøg hos Palsgaard A/S Efter velvillig indstilling fra Palsgaard A/S gennemfører Danmarks Mejeritekni ske Selskab et besøg på virksomheden torsdag den 7. oktober 2010 kl. 10.00 på adressen Palsgaardsvej 10, 7130 Juelsminde. Efter besøget afholdes generalfor samling i Danmarks Mejeritekniske Selskab kl. 13.00 hos Palsgaard.
Om Palsgaard Palsgaard Gods har en mere end 600 år gammel forhistorie, der bl.a. fortæller, at godset har været under eje af familien Reedtz, hvor bl.a. Peder Reedtz var statsminister under Frederik den III, og Holger Christian Reedtz udenrigsmini ster under treårskrigen mod Tyskland 1848-51. I 1908 købte Einar Viggo Schou det nuværende Palsgaard. Einar Viggo Schou var foretagsom og havde bl.a. tjent sin formue i England sammen med Otto Mønsted på margarine. På godset indrettede han imidlertid et laboratorium og opfandt her i 1917 verdens første fødevareemulgatorer. I dag er Palsgaard ejet af Schou Fondet, og på virksomheden produceres en lang række emulgatorer / emulgatorblandinger samt hydrokolloider, der afsæt tes globalt. Virksomheden har datterselskaber verden over og produktion i Hol land, Mexico, Filippinerne og Kina samt applikationslaboratorier i Danmark, Singapore og Mexico. Udviklingsarbejdet foregår i Nexus, der er en selvstændig forskningsenhed med egen direktion.
Program for besøget hos Palsgaard Kl. 10.00-10.20: Velkomst og introduktion til Palsgaard ved produktions direktør Leif Knudsen Kl. 10.20-11.00: Emulgatorer og ingredienser i fødevarer ved produktchef Hanne K. Ludvigsen Kl. 11.00-12.00: Rundvisning i Palsgaards applikationslaboratorier Kl. 12.00-13.00: Frokost
Pris og tilmelding Deltagelse i virksomhedsbesøget inkl. frokost koster pr. person 495 kr. + moms for medlemmer af Danmarks Mejeritekniske Selskab og 995 kr. + moms for ikke-medlemmer. Mejeriteknolog- og mejeriingeniørstuderende har gratis ad gang til arrangementet. Tilmelding bedes foretaget snarest muligt og senest den 30. september 2010 på www.mejeritekniskselskab.dk ■ Med venlig hilsen Danmarks Mejeritekniske Selskab
Mælkeritidende, Munkehatten 28, 5220 Odense SØ
Danmarks Mejeritekniske Selskab inviterer til virksomhedsbesøg og generalforsamling