MT3-2009

Mælkeri tidende Tidsskrift for

mejeriindustrien

WE’D LIKE TO SURPRISE YOU There’s big money to be saved simply by optimising your dairy operation.

One of our customers in Europe discovered – to their surprise and delight – that they could save € 45 000 in just one year. Thanks to the methodology we’ve developed to minimise product loss, cut waste and reduce consumption of water and detergent.

We offer a range of production services that enable our customers to optimise their operation throughout the life cycle. These services go under the brand Tetra PlantCare. Why not get in touch with us and find out how Tetra PlantCare can contribute to your success?

You’re welcome to visit us at www.tetrapak.com – or get in touch directly: info.processing@tetrapak.com Tetra Pak, , PROTECTS WHAT’S GOOD and Tetra PlanCare are trademarks belonging to the Tetra Pak Group.

Ke

th nne

Nil

sso

n–

pa

ft rt o

e tra he T

ea m Pa k t

.

3

6. februar 2009 122. årgang

Tech Service-1.indd 1

08-04-24 17.45.40

ENGINEERING & PRODUCTION

En erfaren og dynamisk samarbejdspartner

Procesanlæg – turn-key og units Tanke og beholdere Rustfrie komponenter og specialudstyr Montage og service

www.unitstaal.dk

Rudolfsgaardsvej 13 · 8260 Viby J · Tel. 87 38 20 80

46

NR. 3

MÆLKERITIDENDE 2009

Mælkeri tidende Tidsskrift for

mejeriindustrien

Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 5260 Odense S. Postgiro: 400 5325 Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør Anne-Sofi Søgaard Christiansen.

Redaktør cand. mag. Anna Marie Thøgersen.

Redaktionssekretær markedsøkonom Bettina M. Nielsen.

Sekretær Birgit Jakobsen.

Tlf. tid dagligt kl. 8.00-16.00 (fredag dog 8.00-15.00) Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt eller i form af færdige film og må være redaktionen i hænde senest torsdag kl. 12.00, en uge før udgivelse.

Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juni og december‚ svarende til 24 nr./år i et oplag på 1.700 eksemplarer.

Abonnement: Danmark: 1.125- kr./år inkl. moms.

Europa: 1.398,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.584‚- kr. inkl. forsendelse.

Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere.

Mejeriingeniører og mejeriteknikere i indog udland.

Medlemmer af mejeriernes bestyrelser.

Ansatte ved mejeribrugets organisationer.

Medarbejdere ved forsknings- og forsøgsvirksomheder, levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd.

Mange levnedsmiddelvirksomheder.

Mejerimaskinindustri og servicevirksomheder m.v.

(Stud. tech. al/mejerilinien og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis).

Layout og sats: Grafisk Data Center a-s, Odense Tryk: Helmer Jensen ApS, ISSN 0024-9645 Medlem af:

Mejeriuddannelser i Europa Flere mejerilande i Europa er på vej med helt nye uddannelsesinitiativer i disse år. I Danmark starter den nye professionsbachelor i mejeriteknologi på Kold college i 2009, og i nogle af vores nabolande er der ligeledes nye tilbud om mejeriuddannelse.

UK har ikke haft et uddannelsesprogram for mejeripersonale tidligere. Men her er det med Arla Foods i spidsen lykkedes at få etableret en ny 3-årig uddannelse. Uddannelsen svarer i store træk til den danske mejeristuddannelse, og de færdiguddannede kan kalde sig ”European Dairy Technologist”. Det første hold på ca. 20 elever starter på uddannelsen i september 2009, og man forventer et optag på helt op mod 75 elever om tre år.

Som basis inden for mejeriuddannelser har Sverige for få år siden indført et 10 ugers mejerikursus som en del af ”Food Production gymnasiet”. Næste niveau kan opnås ved uddannelse i yderligere to år, hvoraf 22 uger er mejeriskole på Kold college, og den resterende tid er i mejeripraktik. Herefter kan man kalde sig ”Mejeritekniker”.

Det tredje niveau i det svenske uddannelsessystem bliver et halvtidsstudie på universitetet kombineret med praktik, som medfører, at man efter tre år får titlen ”Produktions- og procestekniker”.

I Tyskland har man, for at gøre mejeriuddannelsen mere attraktiv for unge mennesker, revideret titlen, så de faglærte undgår det lidt tunge ”Molkeri Fachman/Frau” - og i stedet kan kalde sig for ”Milch Technologe”.

Udover disse nationale initiativer arbejdes der i AEDIL-regi på tværs af Europa på at få etableret en ”standard” for ”Dairymen”.

Denne standard skal gøre det muligt for medarbejdere inden for mejeribruget at få deres kvalifikationer vurderet efter et fælles/ensartet system. Dermed kan de lettere få adgang til jobs i et af de øvrige AEDIL-lande. Dette projekt forventes afsluttet i løbet af 2009.

Anne-Sofi Christiansen

Indhold: LederForum .................................................................................

Hvordan er det nu lige med skatten? .............................................

Maribo - En sjælden men elsket ost ...............................................

Ny standard for ”European Dairymen” på vej ..................................

Antibakterielle overflader til fødevareproduktion ............................

Osten smager ikke .......................................................................

Kort fortalt ..................................................................................

Personalia . ..................................................................................

48 49 50 52 54 57 58 61

Møde- og udstillingskalender .......................................... bagsiden Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

MÆLKERITIDENDE 2009

NR. 3

47

LederForum 8 råd: Bliv mere effektiv

Arbejdsmiljøuddannelsen

Lange mødedage, fyldte mailbokse og kimende telefoner - en arbejdsdag kan være forvirrende og uoverskuelig at komme igennem.

Hvordan bliver man mere effektiv på jobbet og bedre til at strukturere sin arbejdsdag?

Med udgangspunkt i deres eget liv fortæller 12 succesfulde danskere, hvordan de har opnået en optimal hverdag med møder, mails, powernapping og to do-lister. Resultatet af dette er 8 råd til, hvordan du kan planlægge en hverdag, præget af møder, tonsvis af mails og konstante opkald på mobilen: 1. L av to-do lister, dag for dag og/eller uge for uge.

2. G å afsides for at skaffe ro til større opgaver.

3. L uk kun op for mailen to-tre gange om dagen.

4. V ær velforberedt til møder og gør det klart på forhånd, hvad du vil have ud af dem.

5. P lanlæg nogle huller i løbet af dagen, hvor du kan puste ud og samle tanker.

6. O fte er det både hurtigere og giver større udbytte at ringe i stedet for at sende mails.

7. D e vanskelige svarmails kan med fordel vente med at blive besvaret til dagen efter.

8. H usk, at det er dig selv, der sætter rammerne for, hvordan din hverdag skal udvikle sig.

De 8 råd er baseret på bogen ”Effektiv på job.”

I bogen medvirker blandt andre chefredaktør Lisbeth Knudsen, politidirektør Hanne Bech Hansen, chefredaktør Henrik Qvortrup, bestyrelsesformand Flemming Østergaard, generaldirektør Kenneth Plummer og politiker Mogens Lykketoft. (Kilde: www.lederweb.dk - Modelfoto: Colourbox).

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening varetager kursusadministrationen af Arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord. Inden for mejeriindustrien udbydes en uddannelse efter modellen: 37 timer, 2 moduler (med mindst 14 dages mellemrum), 2 + 2 dage i internat. Der er afholdt èt uddannelsesforløb i januar/februar i år. For resten af 2009 er der følgende forløb:

Kommuniker i krisetider Glem ikke at informere i krisetider og skær ikke ned på kommunikationen. Fokuser både på ekstern og intern kommunikation. Forklar, hvad det er, man gør. En krisesituation skaber en unik chance for at lære noget af og om sin egen organisation. Hold fast i dette og brug det konstruktivt fremover. (Kilde: Professor Finn Frandsen /Jyllandsposten januar 2009).

48

NR. 3

Modul 1

Modul 2

2.-3. marts

30.-31. marts

11.-12. maj

8.-9. juni

7.-8. september

5.-6. oktober

2.-3. november

30. nov. -1. dec.

På www.mejeriuddannelse.dk under Serviceområder/Arbejdsmiljøuddannelsen kan interesserede finde såvel Uddannelsesplan som Lektionsplan m.v. Samtlige Arbejdsmiljøuddannelser inden for mejeriindustrien gennemføres på: Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S.

Ledelseskanon - 12 største bedrifter Den 12. januar 2009 blev den danske ledelseskanon offentliggjort i Børssalen i København. Den har været undervejs siden september, hvor alle har haft mulighed for at byde ind med nomineringer af de 12 største danske ledelsesbedrifter. De er alle eksempler på ledelsesmæssige bedrifter, der har været med til at skabe, udvikle eller flytte på den måde, vi tænker ledelse”, skriver Kanonudvalget i deres rapport.

De 12 ledelsesbedrifter er: Samfundstransformation, Vidensoverførsel, Idédreven vedholdenhed, Konceptudvikling i stor skala, Kontinuerlig produktivitetsforbedring, Grænseløs globalisering, Godt købmandskab, Samarbejde på tværs, Nye grænser for ledelse, Ledelse på trods, Globalt engagement samt Forretningsorienteret værdibaseret ledelse. (Kilde: Væksthus for Ledelse, Lederweb.dk - Foto: Colourbox).

MÆLKERITIDENDE 2009

Hvordan er det nu lige med skatten?

Da der i dag bliver lagt stor vægt på personalegoder som en del af lønnen, kan det være rart med et opslagsværk, der redegør for beskatningen. Revisionsfirmaet Ernst & Young har lavet en publikation om netop beskatning af personalegoder. Ernst & Young publicerer desuden hvert år en folder om skatteprocenter, fradrag og afgifter og tidsfrister herfor samt en folder om befordringsfradrag mv.

Løngoder Løngoder – beskatning af personalegoder

0109

Bogen beskriver de personalegoder, som er mest almindelige, herunder eksempelvis beskatning af fri telefon og frie sundhedsordninger m.v.

Derudover indeholder bogen en generel beskrivelse af reglerne for fleksible lønpakker, herunder hvilke overvejelser virksomheden og medarbej­ deren skal foretage, før en fleksibel lønpakke aftales. Ved en gennemlæsning af bogen kan den enkelte virksomhed og medarbejder således vurdere, hvilke personalegoder, der måtte være mest interessante, herunder de

skattemæssige konsekvenser af det konkrete valg.

Bagerst i bogen er indsat et skema over beskatningen af de enkelte personalegoder, herunder hvordan personalegodet værdiansættes, om der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag og om virksomheden har oplysningspligt. Bogen er et værktøj, som arbejdsgivere og medarbejdere enten kan læse eller bruge som et opslagsværk.

Bogen kan rekvireres hos Ernst & Young på telefon 3587 2222 eller på www.ey.com/dk

20

Tal om skat 2009

Tal o

Ska Per so

ttek a

nlig

En nyttig folder der indeholder en oversigt over skatteprocenter og bundfradrag, afgifter og ydelser samt selvangivelsesposter for private, selskaber og personlige virksomheder Desuden er der tidsterminer for skatter og afgifter samt en kalenderoversigt for

henholdsvis angivelse og betaling af moms, lønsumsafgift, told, A-skat mv. for selskaber og personligt ejede virksomheder.

Folderen kan findes og downloades på www.ey.com/dk.

09

ms

lend

kat

er Sels virk kaber som hed

2

9

ri ttef Ska e- og rejs ingsrdr e befo tgørels god

MÆLKERITIDENDE 2009

Rejseudgifter er merudgifter, der påføres en lønmodtager, som pga. afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Et midlertidigt arbejdsssted kan således både være en midlertidig udsendelse fra arbejdsgiveren og et midlertidigt

nlig

ansættelseforhold. Når der arbejdes på et midlertidigt arbejdssted, kan der udbetales skattefri godtgørelse.

Denne folder indeholder oversigt over satser for rejse med og uden overnatning, satser for særgrupper samt befordringssatser. Folderen kan findes og downloades på www.ey.com/dk.

NR. 3

49

ms

ttek a

Per so

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2009 200

Tal o

Ska

lend

Sels virk kab som he

Maribo

En sjælden, men elsket ost

Af fhv. forstander J.M. Buch Kristensen, Dalum

Dyr og arbejdskrævende For mange ældre - men også yngre forbrugere er Maribo-ost indbegrebet af en rigtig god, gammeldags ost. Fx beretter 33-årige Marianne i sin blok på nettet: “Når jeg rigtig skal nyde min fridag, spiser jeg godt brød med chorio-pølse, pesto og ost, der er en håndrørt Maribo.”

Der er en særlig aura omkring Maribo-ost - også i mejerikredse - væsentligst på grund af osteverdenes gamle guru H.E. Birkkjær, som i mange år specielt interesserede sig for Maribo.

Den Maribo, som i dag kan købes, bliver ikke produceret helt efter den gamle recept. Mange mejerier anser den gamle produktionsmetode for at være for dyr og for arbejdskrævende.

Indtil 1950-erne var Maribo den mest producerede ost i Danmark. I dag er den gamle danske ost sjælden, men mange savner den engang så populære Maribo. En forbruger har på Arla Forum spurgt: “Hvor kan man købe Maribo-ost?”

Svaret var: “Maribo-ost kan kun købes i en gårdbutik i Ølgod!”

Hvorfor navnet Maribo?

Osten kendes og blev produceret tilbage i 1700-tallet.

Dansk inspiration fra Holsten og Holland.

Blev tidligere kaldt ”Dansk æltet Goudaost“.

Blev senere især fremstillet på Lolland-Falster.

Fik i 1952 navnet Maribo efter IDF´s Stresa-konvention.

Inspiration fra Holsten og Holland En æltet ost som Maribo kendes helt tilbage i 1700-tallet, hvor denne ostetype blev fremstillet på en række her-

Mange kendere savner i dag en gammeldags Maribo-ost, som ikke fremstilles mere. Markedet venter på det ostemejeri, der genoptager produktionen. (Foto fra bogen: ”Om ost” af Henrik Tholstrup).

regårde i Danmark. Adskillige herregårdmejerier blev forestået af hol­stenske mejeriforpagtere og mejersker.

Det var derfor ganske naturligt, at de fulgte den i det danske hertugdømme Holsten almindelige osteteknik med en æltning af ostemassen, før ostekornene blev skovlet over i osteformene.

I Holsten blev den æltede ost kaldt “Holsteinerkäse”, “Lederkäse”, “Butterkäse” eller holsteinische “Mejerikäse”, den sidste betegnelse overgik til dansk. I den ældre mejerilitteratur betegnes osten ofte som “Mejeriost”.

Senere slog den hollandske påvirkning igennem, idet en lang række danske mejerister i 1880-erne og 1890-erne tog på studieophold og arbejdede på ostemejerier i Holland. Den æltede “Mejeriost” fik derfor betegnelsen: “Dansk æltet Goudaost“.

Ved Landbrugsministeriets bekendtgørelse af 13. marts 1952 fik osten imidlertid navnet Maribo efter IDF´s Stresa-konvention, som udarbejdede en oversigt over beskyttede ostenavne. Osten fik navn efter byen Maribo, fordi den havde været ret udbredt på Lolland-Falster. En lang række andre oste fik samtidig navne efter danske byer og egne, hvor der var en omfattende og god osteproduktion fx Samsø, Fynbo, Elbo, Tybo, Molbo, Danbo og Esrom.

Fremstilling af æltet ost Ved fremstilling af æltet ost indgår en

50

NR. 3

MÆLKERITIDENDE 2009

kraftig bearbejdning af ostekornene som afsluttende behandling i ostekarret. Ved processen fjernes en del valle, og samtidig sker der en indarbejdelse af salt, før de løse ostekorn bringes over i formene. Æltningen medfører en afkøling af ostekornene, således at sammenklumpningen formindskes.

Som følge heraf får man en ost med mange, små, uregelmæssige huller.

Denne fremgangsmåde er årsag til, at Maribo slet ikke produceres mere efter den originale metode. Efterhånden som de fleste mejerier er gået over til at producere i ostetanke, har de ikke så gode muligheder for at foretage den afsluttende mekaniske æltning, som man havde i de mekaniske ostekar med et langsgående, roterende røreværk. Det roterende røreværk kunne

påsættes grebe, så det ikke var nødvendigt at håndælte Maribo-osten, som man gjorde i gamle dage.

Efter æltningen blev ostekornene skovlet over i osteformene. I dag forbyder Arbejdstilsynet gentagne tunge løft, som indgår i processen med at løfte de tunge, fyldte osteforme fra oste-æltekarret til ostepressen.

For gourmeter Efter et års lagring får man en rigtig dejlig Maribo-ost, såfremt den er æltet på den originale måde og dermed har et ca. 3% lavere vandindhold end en Danbo. Maribo byder på en kompleks aroma-, smags- og konsistensoplevelse. Man får en blid, let sødmefuld ost, som har en smag af mælkearoma og frugt a´ la æble og ananas.

Maribo - En æltet ost Efter koagulering og skæring tappes det meste valle fra.

Salt indarbejdes i ostekornene, der æltes i karret. Æltning medfører afkøling, hvormed sammenklumpning i osteformen mindskes.

Derved får osten mange, små, uregelmæssige huller.

Osten har et 3% lavere vandindhold end fx Danbo.

Smagen er blid, let sødmefuld og frugtagtig.

(Foto fra ”Salgshåndbog Mejeriprodukter”, Mejeriforeningen)

Æltning af Maribo-ost i et ostekar med et langsgående, roterende røreværk, hvor der er sat grebe på.

(Foto fra bogen: Ӯltede ostetyper.

Fremstilling af danske ostesorter” af H.E. Birkkjær).

En sådan gourmet-ost skal sælges for 500 kr. pr. kg - eller af salgsmæssige årsager - 50 kr. for 100 gram. n

Gamle danske ostetyper Det er redaktionens plan i løbet af 2009 at bringe en række korte artikler af fhv. forstander J.M. Buch Kristensen om gamle danske oste, som ikke bliver produceret mere.

Maribo er den første i rækken. Senere følger artikler om bl.a. Samsø, Fynbo, Elbo, Tybo og Molbo.

Litteratur: Birkkjær, H.E.: Æltede ostetyper.

Fremstilling af danske ostesorter.

København 1959.

Buch Kristensen, J.M.: Osteteknologi. Odense 2009.

Jensen, H.M.: Bidrag til den danske osteproduktions og de danske ostesorters historie. Århus 1974.

Tholstrup, Henrik: Om ost. København. 1964.

MÆLKERITIDENDE 2009

NR. 3

51

AEDIL har siden 1994 gennemført to europæiske mejeriprojekter. Begge med finansiel støtte fra EU-programmet ”Leonardo”, hvis formål er at styrke de europæiske erhvervsuddannelser.

I øjeblikket gennemfører AEDIL et projekt ”European Dairymen”, som blev indledt i 2008 og skal afsluttes sidst i 2009. Herefter forventer AEDIL, at barrierer som sprog, nationale eksamens- og kursusbeviser m.m. ikke længere vil afholde den europæiske mejeriungdom fra at søge og få job i udlandet.

Ny standard for ”European Dairymen” på vej (Foto: Nørup Mejeri)

”European Dairymen”

Standarden for ”European Dairymen” er stadig under bearbejdning, men forventes at omfatte 10 hovedkompetencer, hver med et antal underpunkter til vurdering. Evalueringskriterier og fremgangsmåde er under udvikling.

Af Anne-Sofi Christiansen

52

NR. 3

De 10 hovedkompetencer er: • Mælk • Hygiejne • Mikrobiologi • Udstyr og automatisering • Produktionsteknologi • Kvalitetsstyring • Kalkulationer • Miljø • Teknisk engelsk • Personlige kompetencer

MÆLKERITIDENDE 2009

Hvad er AEDIL?

Forskellige mejeriuddannelser På europæisk plan er der store forskelle på de eksisterende mejeriuddannelser. Det gælder såvel teknologisk som pædagogisk, og det er meget vanskeligt at gennemskue, hvilke kompetencer en potentiel medarbejder med mejeriuddannelse har, hvis vedkommende er uddannet eller har opnået sine færdigheder i et andet europæisk land.

Denne mangel på transparens er naturligvis en begrænsning for mejerifolk, som ønsker at arbejde og tilegne sig nye kompetencer uden for landets grænser. I værste fald har uigennemsigtigheden den effekt, at unge mennesker, som efter endt uddannelse gerne vil til udlandet, vælger erhvervsuddannelsen fra, fordi den ikke er omfattet af et internationalt meritoverførselssystem - og derfor er mindre attraktiv i udlandet.

”European Dairymen” Med baggrund i disse problemstillinger gennemfører AEDIL nu et projekt, som har til formål at skabe en fælles standard for ”European Dairymen”.

Den fælles standard vil gøre det muligt for mejeriuddannede at få deres kvalifikationer og færdigheder vurderet i et meritoverførselssystem, som er kendt og anerkendt i hele Europa. Det er ydermere planen at integrere denne standard med det eksisterende uddannelsespas.

Projektet forventes afsluttet sidst i indeværende år, og der vil på europæisk plan blive afholdt en konference, hvor standarden præsenteres og resultaterne af projektet som helhed forelægges.

AEDIL er en forkortelse af: Association Européenne des Diplômès de L’ industrie Laitiére.

På engelsk og tysk er sammenslutningens navne: European Dairy Technology Diploma-Holders Association og Europäischer Verband der Milchwirtschafter.

AEDIL er en europæisk sammenslutning af organisationer, foreninger og andre interessenter inden for de faglige mejeriuddannelser og efteruddannelser. Sammenslutningen omfatter i dag 13 europæiske lande: Norge, Sverige, Finland, Irland, UK, Danmark, Tyskland, Polen, Frankrig, Luxembourg, Schweiz, Østrig og Italien.

AEDIL’s formål er at: • Tage initiativer til støtte for det fremtidige samarbejde blandt europæisk mejeripersonale.

• Gradvist øge tilslutningen af medlemslande og sikre fælles realisering af projekter.

• Styrke europæisk samarbejde inden for erhvervsuddannelse og efteruddannelse i mejeribranchen.

• Udveksle erfaringer inden for uddannelsespolitik og sociale mål i mejeribruget.

Uddannelse og mobilitet AEDIL gennemfører EU-støttede projekter, som har til formål at styrke de nationale uddannelser og fremme mobiliteten mellem de europæiske lande. Et konkret resultat af et af disse projekter er det såkaldte AEDIL Uddannelsespas (Vocational Education Passport), som blev taget i brug i 1998, og som i medlemslandene fungerer som anerkendt dokumentation for gennemført erhvervsuddannelse. Pas-

MÆLKERITIDENDE 2009

set bidrager således til, at uddannede mejerifolk lettere kan søge job uden for deres hjemland.

Parallelt med projektarbejdet står AEDIL også bag en række korte specialistkurser (European Dairy Technologist), som udbydes af mejeriuddannelsesinstitutioner rundt omkring i Europa. I Danmark er Kold college udbyder af sådanne AEDIL-kurser.

Sammenslutningen har eksisteret siden 1991 og har Jørgen Maltha Rasmussen fra Mejeribrugets Arbejdsgiverforeningen som præsident. Danmark er i øvrigt repræsenteret af Mejerifagets FællesUdvalg, Foreningen af mejeriledere og funktionærer samt Dansk Mejeriingeniør Forening. n

NR. 3

53

Antibakterielle overflader til fødevareproduktion Af Rikke Louise Meyer, ph.d., Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO) og Biologisk Institut, Aarhus Universitet,

Claus Bischoff, ph.d., Teknologisk Institut,

Anders Iversen, M.Sc., iNANO, Aarhus Universitet,

Glatte, glaskeramiske overfladebelægninger med nanopartikler mindsker forekomsten af bakterier på rustfrit stål. belægning er meget glat med en ruhed på under 1 nanometer, hvilket i sig selv gør det vanskeligt for bakterier at hæfte sig til den. Indlejring af antibakterielle nanopartikler kan forstærke den antibakterielle effekt, og dette reducerede antallet af bakterier på overfladen med 99 % sammenlignet med rustfrit stål.

Bakterier Bakterier findes på alle overflader, der er i kontakt med vand. Det er en overlevelsesstrategi at kunne hæfte sig til en overflade, da det kan give bedre adgang til næring, og i stedet for at svømme rundt alene i en vandig opløsning, bliver bakterierne en del af et

komplekst system på overfladen. Her lever de i en biofilm bestående af proteiner og polysaccharider udskilt af bakterierne. Figur 1 viser en overflade af rustfrit stål, hvor bakterier fra mælk er i gang med at kolonisere en overflade og danne en tynd biofilm. I den indre del af biofilmen er bakterierne godt beskyttet, og derfor er bakterier i en biofilm særligt vanskelige at slå ihjel med antibiotika eller rengøringsmidler.

Under produktion og forarbejdning af fødevarer, kommer fødevarerne i kontakt med mange overflader.

Bakterier på disse overflader udgør en risiko for at blive overført til produkterne, med deraf uheldige konsekven-

Flemming Besenbacher, Professor, iNANO, Aarhus Universitet

Resume Bakterier på overflader af produktionsudstyr volder hygiejniske problemer i fødevareindustrien. Aarhus Universitet (iNANO) og Teknologisk Institut har i de sidste to år samarbejdet om at udvikle og karakterisere antibakterielle glaskeramiske overfladebelægninger til rustfrit stål baseret på sol-gel teknologi.

Belægningerne kan påføres overfladen som en tynd lak og er samtidig robust og ridsefast. Den glaskeramiske sol-gel

54

NR. 3

Figur 1: Fluorescensmikroskopi af bakterier fra mælk, som er i gang med at danne biofilm på en rustfri ståloverflade.

MÆLKERITIDENDE 2009

ser for producent og forbruger. Det er derfor nødvendigt at rengøre overfladerne ofte og med skrappe rengøringsmidler ved høj temperatur.

Hvis produktionsudstyrets overflader kan modificeres, således at færre bakterier er i stand til at hæfte sig til disse, vil det øge fødevaresikkerheden og -kvaliteten, og nedsætte den tid, energi og mængde af kemikalier, der kræves for at opnå effektiv rengøring.

I forskningsprojektet ”Antibiofouling nanostrukturerede overflader til slagteri- og mejerisektoren” støttet af Mejeribrugets ForskningsFond og Svineafgiftsfonden, har Nanoscien-centeret på Aarhus Universitet (iNANO) og Teknologisk Institut i to år samarbejdet omkring udvikling og karakterisering af glaskeramiske overfladebelægninger til at mindske biofilmdannelse på rustfrie ståloverflader.

En ultra-glat overflade Bakterier er ikke tænkende væsener, men de er bestemt ikke ligeglade med, hvilken overflade de sætter sig på.

Den rigtige kemi skal være til stede for at bringe bakterierne i tæt kontakt med overfladen, og bindingen til overfalden sker gennem molekylære interaktioner mellem overfladen og biomolekyler uden på cellen. Når denne første kontakt er etableret, udskiller cellen forskellige ”klistrede” biomolekyler, som forankrer bakterierne hårdere til overfladen. Der findes mange strategier for, hvordan bakterier hæfter sig fast. Nogle har en slimet kappe omkring cellen, mens andre bakterier har fine, hårlignende proteinstrukturer, som stritter i alle retninger. Nogle bakterier bruger endda en speciel teknik, hvor de ”kaster anker” og griber fast i overfladen med et langt protein, når de bliver ført med en væskestrøm forbi en overflade.

Mangfoldigheden blandt de strategier, bakterierne bruger, gør det vanskeligt at designe en universel antibakteriel overflade, hvor meget få eller ideelt set ingen bakterier kan hæfte sig fast. Alligevel er der nogle generelle forhold, som vi ved kan nedsætte mængden af bakterier på en overflade.

MÆLKERITIDENDE 2009

En af disse er overfladens ruhed. Hvis en overflade er meget ru, vil hastigheden af en væskestrøm over overfladen nedsættes betydeligt, når man kommer tæt på overfladen, hvilket øger bakteriens mulighed for at hæfte sig fast. Desuden kan bakterierne nemmere få kontakt til overfladen, hvis de har mulighed for sætte sig i de fordybninger og sprækker, der findes i overfladen på mikro- og nanoskala. Ruheden af det stål, som typisk bruges i fødevareproduktion, er ca. 300-800 nanometer, hvor en nanometer er 10-9 m, eller en milliontedel af en millimeter. Det lyder ikke af meget, men hvis man er en bakterie på 5001000 nanometer i størrelse, er det ganske betydeligt.

En udbredt teknik til at nedsætte ståls ruhed er elektropolering, der dog er en relativ dyr proces og derfor hovedsageligt anvendes i forbindelse med produktionsudstyr til medicinalindustrien. Alternativt kan man lakere stålet, men traditionelle lakkers svage slidstyrke sætter en begrænsning for deres anvendelse. I de senere år, har sol-gel teknologi vundet frem som en ny metode til at lave funktionelle glaskeramiske overflader ud fra kemiske opløsninger, uden at skulle varme stålet op til de temperaturer, vi normalt kender fra arbejde med glaskeramik.

Slidstyrken af disse sol-gel glaskeramiske overflader er, sammenlignet med konventionelle lakbaserede overflader, særdeles god. Men med indlejring af meget hårde metaloxid-nanopartikler i sol-gel opløsningen kan overfladerne gøres endda særdeles slidstærke. Det betyder, at man i princippet kan sprøjtelakere en overflade, som efter hærdning har en slidstyrke og ruhed, der kan sammenlignes med ordinært glas. Det er denne type sol-gel baserede overfladebelægninger, vi undersøger i forskningsprojektet. Ved at påføre en tynd sol-gel glaskeramisk belægning, kan man nedsætte ståloverfladens ruhed med en faktor tusind, hvilket ses af Figur 2, der viser et topografisk billede af en rustfri ståloverflade og en glaskeramisk overflade taget med et atomic force mikroskop.

Kigger vi helt tæt på den glaskeramiske overflade, kan vi se, at den faktisk har en struktur ­­- på nanoskala-niveau.

Ruhedsfaktoren for denne sol-gel glaskeramiske overflade er faktisk kun 0,2 nanometer, hvilket ved sammenligning får ståloverfladen til at ligne et bjerglandskab. Når vi sammenlignede, hvor godt bakterier hæfter sig til de to typer overflader, fandt vi ­- ikke overraskende - at der var 10 gange flere bakterier på ståloverfladen end der var på den glaskeramiske overflade.

De ultraglatte glaskeramiske overflader har samtidig den fordel, at de lettere kan rengøres, da de ikke har revner og sprækker, hvorfra aflejret materiale skal fjernes.

Nanopartiker skræmmer bakterierne væk Ud over den høje slidstyrke har glas keramiske sol-gel belægninger en anden interessant egenskab, nemlig at de tillader indlejring af bioaktive molekyler, som kan tilføre overfladen særlige egenskaber. Vi har undersøgt effekten af at indlejre sølv-, kobberog zinkoxid-nanopartikler på mængden af bakterier, der hæfter sig til overfladerne. Sølv har været brugt til desinficering af fx drikkevand i århundreder, og det er i dag det mest anvendte middel mod infektioner i brandsår. Det er sølvionerne, der frigives fra sølvet, som er afgørende for den antibakterielle effekt, og nanopartiklers store overfladeareal (op til 100 m2 pr gram) resulterer i en effektiv og langvarig frigivelse af sølvioner fra materialet. Sølv-nanopartikler bruges derfor i en lang række antibakterielle produkter i dag - fx i køleskabe.

Ved indlejring af sølv-nanopartikler i glaskeramiske overfladebelægninger, fandt vi dog kun en beskeden antibakteriel effekt, men kombinerede vi imidlertid sølv- med kobber-nanopartikler i sol-gel belægningen, faldt antallet af fasthæftede bakterier til gengæld med op til 98 % i forhold til en belægning uden nanopartikler. Noget tilsvarende blev observeret ved indlejring af zinkoxid-nanopartikler, der kendes bl.a. fra solcremer, hvor de ab-

NR. 3

55

sorberer UV-lys. I vores laksystemer tjener zinkoxid-partiklerne flere formål - både som hæmmere af bakteriel vækst, men også som krydsbindere af laksystemet. Partiklerne er derfor særdeles godt bundet i lakken.

Det er meget vigtigt, at overflader, der kommer i kontakt med fødevarer, ikke udskiller nanopartiklerne, da disse evt. kan have uønskede toksikologiske effekter. Nanopartiklerne i de glaskeramiske sol-gel belægninger bindes til belægningens komponenter inden den hærder, og de frigives derfor ikke fra overfladen igen.

Hvis overfladebelægninger med nanopartikler skal have en fremtid inden for fødevareindustrien er det dog vigtigt at langtidsteste stabiliteten af overfladerne over for en lang række ydre påvirkninger og gennem lang tid under realistiske procesforhold. Dette arbejde er igangsat, ligesom vi ved iNANO i samarbejde med forskere fra Arbejdsmedicinsk Institut har iværksat et mere generelt studie af eventuelle toksikologiske forhold i forbindelse med brugen af de ovennævnte nanopartikler. n

Projekter under Mejeribrugets ForskningsFond

Figur 2: Topografiske billeder af (a) rustfrit stål og (b+c) glaskeramisk sol-gel belægning. I (c) er højdeskalaen justeret, så det er muligt at se overfladens nanostrukturer. Billederne er taget med atomar-kraft mikroskopi ved iNANO - et specielt mikroskop, der gør det muligt at undersøge overfladetopografien helt ned på nanometer-skala.

56

NR. 3

Titel: Antibiofouling nanostrukturerede overflader til slagteri- og mejerisektoren.

Projektleder: Flemming Besenbacher, iNANO, Aarhus Universitet.

Deltagere: Teknologisk Institut, Svineafgiftsfonden og Mejeribrugets ForskningsFond.

Projektperiode: 1. januar 2006 til 31. januar 2008.

Formål: At udvikle nanostruk­ turerede overfladebelægninger, som begrænser bakteriers evne til at hæfte sig til dem samt at undersøge mekanismerne bag denne vedhæftning til overfladerne.

Slutrapport kan hentes på: www. mejeri.dk/forskning.

MÆLKERITIDENDE 2009

Osten smager ikke…

Ostens Smag Danmarks Mejeritekniske Selskab serverede en varieret menu med mange facetter af ”Ostens Smag” på et foredragsmøde den 14. januar, hvor knap 50 oste-entusiaster deltog.

Hø-osten fra Naturmælk er fremstillet af økologisk mælk fra køer, der er fodret med hø. Den faste gule 48% ost lagrer i op til 9 måneder, vejer 4 kg, er elfenbensfarvet og har en nødde- og blomsteragtig smag.

Smag er som bekendt kompleks og meget mere end smagskombinationer af salt, surt, sødt, bittert og umami (bouillonagtig smag). Vores smagsopfattelse og -oplevelse hænger også sammen med ostemælkens beskaffenhed, de anvendte ostekulturer og nedbrydningskomponenter fra mikrobielle og enzymatiske aktiviteter samt ostenes forskellige strukturer.

Smagsopfattelsen er bl.a. også påvirket af vores syns- og duftsanser, alder, madtraditioner og nationalitet samt forestillinger om og forventninger til lige præcis den ost, der er på menuen.

Forskere fra Århus Universitet, KULife, Danisco og Arla Foods fortalte om deres arbejde med udvikling, måling og kortlægning af smagen i forskellige oste.

… som i gamle dage: ”Hvor er den fede rigt smagende Cheddar, som enhver ostehandler solgte for 30 år siden, og hvor er de bløde, syrlige Lancashire oste, der var smørbare som smør?”. Citatet er frit oversat fra ”The Daily Express” den 3. oktober 1911, og det blev fremlagt af Jonathan Goodwins, Danisco på et nyligt afholdt foredragsmøde om ”Ostens Smag”. Mejerierne anvender mange parametre for at differentiere ostenes smag som altså også afhænger af vores alder, stemningsbilleder, erindringer og meget, meget mere …

perne til at fodre deres køer med 100% hø. Mælken fra disse køer skulle være velegnet til osteproduktion. Kort tid efter begyndte projektet med høfodring og den efterfølgende produktion af selve Hø-osten.

I 2007 vandt Naturmælk Mejeribrugets Gourmetpris for den nye Høost, der blev et mediehit - men dengang stadig lå på lager. Hø-osten er nu lanceret i flere butikker.

Unika-oste fra Arla Arla Foods har i samarbejde med danske stjernekokke, der er inspireret af

den nordiske madkultur, udviklet otte Unika-oste. Det fortalte John Gynther, Premium Food Manager hos Arla Foods.

Manifestet bag Det Ny Nordiske Køkken fordrer, at aktørerne bygger på råvarer, som bliver særligt fremragende i de nordiske klimaer, landskaber og vande. Fødevarerne skal udtrykke regionens renhed, friskhed, enkelhed og etik samt afspejle de skiftende årstider i måltidet. Det Ny Nordiske Køkken ønsker også at udvikle nye anvendelser af traditionelle nordiske fødevarer.

AMT

Hø-osten fra Naturmælk På foredragsmødet fortale mejeridirektør Leif Friis Jørgensen om Naturmælks nyligt lancerede Hø-ost.

Ideen til den nye ost opstod på et visionsseminar, som Naturmælks ledelse og leverandører afholdt tilbage i 2005. To af mejeriets 33 landmænd var blevet inspireret af kollegaer i Al-

MÆLKERITIDENDE 2009

Efter foredragsmødet var der smagsprøver af Hø-osten fra Naturmælk og de otte Unikaoste fra Arla-mejerierne; Tistrup (Kornly), Branderup (Grube Svenbo), Gjesing (Nordlys), Troldhede (Gnalling, Krondild, Ask og Porse), Høgelund (Sønderjysk Blå) og Lillebælt i samarbejde med Brabrand Innovation.

Inspirationen til Unika-ostene bliver hentet i Danmarks natur, klima, landskab og historie samt mejerihistorien og mejerihåndværkets traditioner.

NR. 3

57

Kort fortalt Navnet er Jenny Thise Mejeris nye vartegn, en kæmpe jern-ko af kunstneren Bernhard Lipsøe, har fået navnet Jenny. Thise Mejeri har afholdt en konkurrence om det bedste navn til jernkoen, og vinderforslaget blev fundet blandt 750 navneforslag indsendt af 500 konkurrencedeltagere. To levende jerseykøer med navnet Jenny har optrådt i Thises tjeneste. Den ene har deltaget i en miljøfestival i København, den anden Jenny er afbildet på millionvis af Thises mælkekartoner.

På konkurrencens andenplads kom ”Audhumbla”, og tredjepladsen gik til navneforslaget ”Moder Ko”. Navnene kredser om det samme tema - urkoen. Audhumbla er beskrevet i Eddaen: ”Koen Audhumbla slikkede de salte rimslåede stene, og Jætten Ymer fik sin næring fra de fire mælkefloder, som strømmede fra dens yver”. Og i forlængelse heraf ”Moder Ko” med efterskriften - alle mejeriprodukters moder.

Forslag til Dansk Mejeriingeniør Forening?

Dansk Mejeriingeniør Forening afholder sin årlige generalforsamling i slutningen af april 2009.

Medlemmer, der ønsker forslag behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsende disse til bestyrelsen senest den 15. februar 2009. Forslag kan sendes på mail dmf@maelkeritidende.dk eller til adressen: Dansk Mejeriingeniør Forening, Det gamle Mejeri, Landbrugsvej 65, 5260, Odense S.

Høje mælkepriser i Norge og Finland I Finland får mælkeproducenterne for tiden ca. 2 svenske kroner mere pr. liter mælk end mange af deres svenske kolleger. Også i Norge er mælkeprisen høj. Her har Tine øget sin afregningspris til leverandørerne med 2,1% og endnu en forhøjelse på hele 5% skulle være på vej, skriver ATL. nu. De øgede norske priser skal ses på baggrund af et stigende mælkeforbrug blandt nordmændene. Siden oktober 2008 har Tine øget sit samlede salg af konsummælk med 3%.

Opsigelser på Hirtshals Mejeri

AP giver 4% efter skat

På Hirtshals Mejeri, der gik sammen med Arla ved årsskiftet, bliver en række stillinger nedlagt, da bl.a. distribution, salg og ekspedition lægges sammen med det øvrige Arla, skriver Arla i en pressemeddelelse. Af de 76 medarbejdere, der p.t. arbejder på Hirtshals Mejeri, opsiges i alt 44, mens seks medarbejdere tilbydes tilsvarende stillinger i Arla Foods. Dermed fortsætter Hirtshals Mejeri med 26 medarbejdere.

Fra 1. marts 2009 skal der fokuseres mere på Hirtshals’ kerneprodukter baseret på lokal mælk fra Vendsyssel, som f.eks. drikkemælk, fløde, creme fraiche, græsk yoghurt m.m. Produktionen af smør flyttes til Holstebro Mejeri, mens der lukkes for produktionen af mejeriets egen frugtyoghurt samt kærnemælk og koldskål. Samtidig flytter Arla al sin produktion af jersey-mælkeprodukter fra Christiansfeld Mejeri til mejeriet i Hirtshals. Det stærke Hirtshals-mærke med fyrtårnet skal danne basis for den fremtidige produktion på mejeriet.

Samlet set kommer mejeriet til at bearbejde omkring 30 mio. kg mælk - ligesom i 2008.

Fra den 1. januar i år er AP Pensions depotrente på 4,7%, mens den beskattede depotrente er 4,0%. I kraft af tæt risikostyring er AP Pension kommet igennem krisen uden at skulle indføre kursværn og nedsætte depotrenten, så selskabet sluttede 2008 med gode reserver i behold. Der er dog grund til at være forsigtig i 2009. - Med udgangspunkt i vores nuværende reserver og vores forventninger til 2009 mener vi, at en depotrente på 4,7% før skat er et passende og forsvarligt niveau, udtaler adm. direktør Hans Boye Clausen i en pressemeddelelse fra selskabet.

Til sammenligning har mange andre pensionsselskaber nedsat deres depotrenter, således bl.a.; PFA 3%, Alm. Brand 3%, Danica 1,5% og Skandia 1,5%.

58

NR. 3

Mælken er frikendt!

Efter en lang periode med 50 til 60 nye tilfælde af salmonellaforgiftninger hver uge er salmonellaen nu

MÆLKERITIDENDE 2009

Dansk Mejeriingeniør Forenings Jubilæumsfond I forbindelse med foreningens 50 års jubilæum i 1982 blev bl.a. med støtte fra enkeltpersoner, firmaer og organisationer oprettet et jubilæumslegat, hvis formål er at yde støtte til: l

l

anske mejeriingeniørers efteruddannelse ved stuD dierejser, studieophold mv. i Danmark og i udlandet.

Støtten ydes fortrinsvis til yngre mejeriingeniører.

T rængende medlemmer, der har været udsat for langvarig og alvorlig sygdom.

Ansøgninger med udførlige oplysninger om hvilke beløb der søges samt plan for studierejse eller studieophold sendes tillige med personlige data til: Dansk Mejeriingeniør Forening Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65, 5260 Odense S Fax 66 14 40 26 dmf@maelkeritidende.dk senest den 16. marts 2009.

Legatbestyrelsen

på retræte. For tiden konstateres der kun 10 tilfælde om ugen, skriver Politiken. Fødevarestyrelsen har imidlertid endnu ikke fundet smittekilden og frygter, at salmonellabakterierne forsvinder, før det bliver konstateret, hvor de kom fra.

Kontrollanter fra Fødevarestyrelsen har bl.a. undersøgt Salmonella-patienters egne hjem samt adskillige festlokaler og naturligvis fødevarevirksomheder. Der har været mistanke til alt - lige fra svinekød til mælkeprodukter. Men Fødevarestyrelsen udelukker nu helt sikkert mælkeprodukterne!

Skånemejerier søger partnere Skånemejerier overvejer at udskille nogle af sine forretningsenheder til selvstændige selskaber, som skal fortsætte i samarbejde med andre partnere og kapital. Ifølge Land Lantbruk har det skånske mejeri planer om at udskille Proviva, der blandt andet er kendt for sine funktionelle drikke. Den ønskede partner til Proviva skulle være det franske selskab Danone.

MÆLKERITIDENDE 2009

Scandinavian Food Service Trends Dansk Fødevare Forum afholder i samarbejde med Horesta og Tema 2009 en konference om Scandinavian Food Service Trends 20092011 mandag den 23. februar. Konferencen finder i Bella Center.

Dagen vil indeholde en række spændende indlæg fra topnavne inden for branchen. Der vil ligeledes være mulighed for at se de mange andre tiltag på messen Tema 2009, som afholdes i dagene omkring den 23. februar. På konferencen får deltagerne et detaljeret indblik i: Fremtidens kundebehov og konkurrenceparametre samt tips til at sikre sig succes på området.

Tilmeldingsfrist er den 19. februar 2009 og kan ske på tlf. 96 72 96 73 eller elektronisk via hjemmesiden www.danishfoodforum.com under arrangementer, hvor der også er en oversigt over programmet for konferencen.

EU hjælp til mejerierne Siden juni 2007 har eksportstøtten været helt afskaffet, men i løbet af de seneste måneder er mælkepriserne i EU styrtdykket. Derfor genindfører EUkommissionen eksportstøtte til smør, ost og mælkepulver samt opkøber smør og mælkepulver til interventionslagre. I første omgang oplagres 30.000 tons smør og 109.000 tons mælkepulver.

Hverken Mejeriforeningen eller fødevaremi­ nister Eva Kjer Hansen er begejstrede for genindførelsen af eksportstøtten til ost, smør og mælkepulver. Begge parter understreger, at me­ jerierne er bedst tjent med et liberaliseret marked uden støtte og toldmure.

Kilk - en ny mælk Kilk er navnet på et nyudviklet mælkeprodukt, som kan være gavnlig for småtspisende og andre, der har brug for de sunde valleproteiner - eller som et alternativ til dem, der ikke kan lide mælk. Kilk er udviklet af mejeriingeniør Kim Toft Andersen, der driver sit eget firma Lact Innovation.

Produktet Kilk er patentanmeldt og skal nu testes på en række jyske sygehuse med forskningspenge fra Fødevaredirektoratet i ryggen.

NR. 3

59

Lact Innovation, der siden år 2000 har hjulpet fødevarevirksomheder med produktudvikling og projektledelse, har udviklet den nye mælkedrik, som adskiller sig fra almindeligt mælk ved at indeholde mindre af det tungt omsættelige osteprotein kasein. Det erstattes til dels af det mere let omsættelige valleprotein, hvilket både giver en god smag og en mere læskende og tørstslukkende drik. Kilk har ligeledes et reduceret kalorieindhold.

stedet, i teknikbygningen, pallelageret, spildevandshuset og på udendørsarealerne.

De farvelagte rengøringsrekvisitter hænger desuden på særlige ophæng rundt omkring på mejeriet, der samtidig er forsynet med en oversigt over, hvad der præcist skal være på ophænget ved arbejdsdagens begyndelse og slutning. På billedet ses driftsleder Jan Jensen og kvalitets- og miljøingeniør Lis Kristensen, Arla Foods Esbjerg Mejeri. (Foto Vikan A/S).

Mælkeskandalen udløser dødsdom

Osten fra Vesterhavet

En kinesisk domstol har dømt en mand til døden i forbindelse med mælkeskandalen i Kina. En anden skal sidde i fængslet resten af livet. Den dødsdømte mand har angiveligt ejet det værksted, som var den største producent af melamin i Kina. Ifølge domstolen har de begge haft en central rolle i sagen, oplyser flere internationale bureauer.

Mindst seks kinesiske børn er døde, og flere hundrede tusinde børn er blevet syge, fordi de har indtaget mælkepulver, der var forgiftet med melamin. Stoffet bruges bl.a. i fremstillingen af plastik.

I den kinesiske retssag står 21 mennesker tiltalt, heriblandt den tidligere kvindelige direktør for mejeriet, Sanlu Group co., som har en hovedrolle i skandalen.

I forbindelse med den kinesiske mælkeskandale har new zealandske Fonterra valgt at afskrive sin investering i Kina, hvor mejeriselskabet blandt andet ejede 43% af Sanlu. Fonterras investering i Kina udgjorde omkring 750 mio. kr., som nu er tabt.

Thise er nu klar til at lancere mejeriets nye Vesterhavsost.

I første omgang bliver det Irmas kunder, der kan købe osten, som sidste år vandt Mejeribrugets Gourmetpris.

Thise har etableret et ostelager på Gammel Damsgård, der har Bovbjerg Fyr og Vesterhavet som nærmeste naboer. Det er her Vesterhavsosten lagres i den saltholdige havluft, der via et avanceret ventilationsanlæg blæses ned i ostelageret.

Udover ostelagring under specielle forhold har Thise også etableret oste-røgeri og hvidskimleri derude - vestpå.

Vesterhavsosten er 26 uger undervejs, og den har et fedtindhold i tørstoffet er på 48 %. Osten er kompakt og fast uden at smuldre.

Farvestrålende sikkerhed Arla Foods Esbjerg Mejeri har i samarbejde med Vikan A/S implementeret en farvestyret zoneinddeling, oplyser Vikan i en pressemeddelelse. Med udgangspunkt i et PC-baseret farvestyringsprogram, er produktionsfaciliteterne lagt ind i forskellige farver. Farven afgør samtidig farven på rengøringsrekvisitten, og hvor den må anvendes.

Gule børster - med gule børstehår, må kun anvendes til rengøring af indvendigt udstyr. De blå anvendes på det udvendige udstyr og til rengøring af gulve og vægge, mens de røde børster er forbeholdt rengøring af tankvogne.

Endelig har Esbjerg Mejeri valgt den sorte farve til de rengøringsrekvisitter, der bruges på værk-

60

NR. 3

Royal FrieslandCampina Det nyfusionerede mejeriselskab i Holland, FrieslandCampina er udnævnt af Dronning Beatrix til at være kongeligt, så det kan sætte et Koninlijke foran navnet. På engelsk bliver det til Royal FrieslandCampina, skriver Landbrugsavisen.

Royal FrieslandCampina får en omsætning på godt 68 mia. kr., har 17.000 leverandører, 8,3 mia. kg mælk samt 22.000 ansatte på 100 produktions- og salgssteder i 24 forskellige lande og med hovedkvarter i Amersfoort.

Økologer på BioFac Økologisk Landsforening venter et stort eksportgennembrud i forbindelse med den årlige, europæiske BioFac-messe for økologiske fødevarer den 19.22. februar i Nürnberg. I år kommer 40 danske virksomheder til Nürnberg med tilbud om alt økologisk lige fra kød og mælkeprodukter til øl, mysli og krydderier.

Danmark har den højeste afsætning af økologiske varer i verden. I 2007 eksporterede Danmarks omkring 100 økologiske virksomheder for 477 mio. kr. Det er en fordobling i forhold

MÆLKERITIDENDE 2009

til 2006. Eksporten i 2008 er endnu ikke gjort op, men den bliver noget større end i 2007. Økologerne har en målsætning om en eksport på over en mia. kr. ved udgangen af 2010.

Et af projekterne går ud på at udvikle matematiske modeller, der kan beregne, hvordan mælkeproduktion påvirker klimaet. Modellerne vil også kunne bruges til at finde mere ressourcevenlige teknologiske løsninger langs mælkens værdikæde.

Et andet forskningsprojekt er om særlige valleproteiner med unikke egenskaber. Fx kan disse proteiner erstatte fedt i visse kalorielette fødevarer ad naturlig vej. I det tredje projekt undersøges det, hvordan ny forarbejdningsteknologi kan bruges til at udvikle og fremstille nye typer ost.

Forskerne gennemfører deres projekter hos Arla Foods i samarbejde med universiteter og vidensinstitutioner i Danmark og udlandet.

Penge til miljøvenlig vækst Arla Foods investeringsbudgettet for 2009 er på 1,5 mia. kr. To af de områder, der opprioriteres, er produktionskapacitet og miljø. Halvdelen af budgettet (ca. 717 mio. kr.) skal således bruges på at øge kapaciteten på driftssteder rundt om i verden (sammenlignet med 596 mio. kr. sidste år). Dette gøres primært for at eliminere flaskehalse og skabe bedre muligheder for produktion af helt nye produkter til forbrugerne.

Der satses også betydeligt mere på miljøsiden, 157 mio. kr. sammenlignet med 93 mio. kr. sidste år. Satsningen har til formål at mindske energiforbruget, forbedre arbejdsmiljøet og give større muligheder for at genanvende vand og varme, hvilket også medfører energibesparelser.

Arla Foods forsker mod fremtiden Klima, valle og ost er omdrejningspunkter for nye forskningsaktiviteter i Arla Foods, der gennem Videnskabsministeriets ErhvervsPhD-ordning har ansat tre forskere, oplyser mejerikoncernen.

Landmænd kan sænke klodens temperatur Engelske forskere mener, at verdens landmænd kan dæmpe hedebølger og tørke samt sænke klodens temperatur med én grad ved at vælge de plantesorter, der bedst reflekterer sollys. Det skriver Landbrugsavisen ifølge sitet forskning.no.

Ved at vælge de lysreflekterende afgrødesorter kan landmænd være med til at sikre et køligere klima. Tilsåede marker sender sollyset bedre tilbage til verdensrummet, end den naturlige vegetation gør.

Personalia 50 år

85 år

Kvalitetsrådgiver Lars Mortensen, Mejeriforeningen, Århus fylder den 9. februar 50 år.

Fhv. afdelingsleder Laumann Løkkegaard, Nykøbing F fylder den 10. februar 85 år.

50 år

Mejeriingeniør ny direktør for EnvoTherm

Produktionstekniker Henrik Chr. Bentsen, Skærbæk fylder den 17. februar 50 år.

Mejeriingeniør Peder Bækgaard er pr. 1/1 2009 tiltrådt som adm. direktør for EnvoTherm A/S i Nordborg. Peder Bækgaard kommer fra en tilsvarende stilling hos Engsko A/S. EnvoTherm A/S er et dansk firma med speciale indenfor rengøring, genanvendelse og udskilning af spildevand, og tilbyder miljøbeskyttende og økonomiske spildevandsløsninger til store industrivirksomheder over hele verden.

60 år Miljø- og sikkerhedsleder Poul Erik Lassen, Arla Foods, Christiansfeld Mejericenter fylder den 18. februar 60 år.

MÆLKERITIDENDE 2009

NR. 3

61

Leverandøroversigt Automation

Au2mate A/S Frichsvej 11 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk Dansk Styringsteknik Odense: Tlf: 6317 4545

Fax: 6317 4546 Nr. Sundby: Tlf: 9819 4566

Fax: 9819 4966 Århus: Tlf: 8736 1350

Fax: 8627 1350 Tønder: Tlf: 7472 0502

Fax: 7372 1410 info@dsautomation.dk www.dsautomation.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Dansk Sække Import A/S Havnegade 5-9 5000 Odense C Tlf. 66 11 58 32 Fax 66 11 83 58 dsi@dansk-saekke-import.dk www.dansk-saekke-import.dk SCA PACKAGING Grenaa Åstrupvej 30 DK-8500 Grenaa Tel. + 45 86 32 23 00 Fax + 45 86 32 57 06 www.sca.se Tetra Pak Market Area Nordics Byggnad 306 2-vån Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06

Hygiejne

Emballage

Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 Fax 43 73 26 00 office@constantia-corona.com

62

NR. 3

Trelleborg Industri AB Frydenborgvej 27 N 3400 Hillerød Tlf. 49 76 27 00 Fax 49 76 27 01 isp.danmark@trelleborg.com www.trelleborg.com

Maskiner og udstyr

APV A/S Pasteursvej 1 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com Alfa Laval Nordic A/S Krondalvej 7 2610 Rødovre Tlf. 44 57 62 00 Fax 44 57 62 44

Døre og porte

DAN-doors a-s Industrivej 19, Stilling DK-8660 Skanderborg Tlf. 87 93 87 00 Fax 86 57 32 90 dd@dan-doors.dk www.dan-doors.dk

Levneds­middel­slanger

Vikan A/S Rævevej 1 DK-7800 Skive Tlf. 96 14 26 00 vikan@vikan.com www.vikan.dk

Vest: Albuen 31 6000 Kolding info.dk@alfalaval.com www.alfalaval.dk

Køleanlæg

Centrifugeservice ApS Visbyvej 46 8600 Silkeborg Tlf. 23 20 42 24 Fax 86 80 61 66 Salicath ApS Dunsbjergvej 20 DK-5900 Rudkøbing Tlf. 70 27 41 44 Fax 70 27 41 45 salicath@salicath.dk

ICS-Industrial Cooling Systems A/S Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 74 59 09 77 Fax 74 59 09 76 lc@incool.dk www.incool.dk

Højer Ørbæk A/S Langemose vænget 3–5 5853 Ørbæk Tlf. 65 33 15 66 Fax 65 33 16 68 hoejer@hoejer.com MÆLKERITIDENDE 2009

KLITSØ processtechnic a-s Engholm Parkvej 4 3450 Allerød Tlf.: 70150525 Fax: 70150575 E-mail: klits@klitso.dk Web: www.klitso.dk Multivac A/S Nørrebygade 34, Grejs 7100 Vejle Tlf. 75 85 34 22 mudk@multivac.dk www.multivac.dk Omy Olssons Machinery Stationsvej 10 5464 Brenderup Tlf.: 64 44 13 12 Fax: 64 44 13 92 info@omy.dk www.omy.dk PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 sf@pti-as.dk www.pti-as.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Membran­filtrering

Projektering og anlæg

GEA Liquid Processing Scandinavia A/S Nørskovvej 1 B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@gea-liquid.dk www.gea-liquid.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Pumper

GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com MÆLKERITIDENDE 2009

Formand Mejeriingeniør Flemming Aamann Snekketoften 2‚ 2830 Virum tlf. 45 85 12 37, e-mail: faamann@mail.dk

Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Area Sales Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: dkmhp@chr-hansen.com

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com

Johs. Thornam A/S Hvedemarken 3–5, 3520 Farum Tlf. 44 34 20 40 Fax 44 34 20 79 thornam@thornam.com www.thornam.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Smørteknologi DSS SILKEBORG AS Bergsøesvej 17 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss.eu www.dss.eu

Mælkeritidende I/S

BDS Technology Glarmestervej 16B 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 47 80 Fax 87 22 47 89 bds@gs-as.com www.gs-as.com

Totalleverandør

Vestjyllands Mejeristforening Mejerichef Henning Jacobsen tlf. 97 19 19 04, e-mail: henning.jacobsen@arlafoods.com Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@it.dk De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com

FTF

Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.

FTF-A

Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.

Akademikernes Centralorganisation

ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.

Akademikernes Arbejdsløshedskasse S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22

AAKs hovedkontor Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14.

Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.

NR. 3

63

Møde- og udstillingskalender

Danmark 25. marts 2009 kl. 10.00 Danmarks Mejeritekniske Selskab Fra kvalitetsstyring til CSR Hotel Sabro Kro, Sabro 23. april 2009 kl. 9.30 Danmarks Mejeritekniske Selskab Dansk Fødevare Forum Separationsteknologi - hvor langt er vi nået?

Hotel Sabro Kro, Sabro 11. juni 2009 Dalum Lærlinge Elevdag og Jubilæum Kold college

Udland 7.-10. september 2009 Danmarks Mejeritekniske Selskab Studietur til Italien 3. oktober 2009 Foreningen af mejeriledere og funktionærer 120. delegeretmøde Svendborg 10.-11. november 2009 Landsmejeriudstilling Messecenter Herning 2.-4. november 2010 FoodPharmaTech Messecenter Herning

10.-13. marts 2009 Anuga FoodTec Köln 17.-20. juni 2010 Den 42. Nordiske Mejerikongres Finland