Mælkeri tidende Tidsskrift for
mejeriindustrien
STORSÆKKE
med indbygget sikkerhed…
ISO-certificeringer og helt igennem rene linier over for vores omgivelser. - Det er de handlinger, der bedst udtrykker vores holdning til det at drive virksomhed. De rene linier går igen, når vi garanterer den højeste sikkerhed i såvel holdbarheden af vores storsække – som produktsikkerheden omkring det indhold, sækkene er udviklet og konstrueret til. Med over 20 års erfaring inden for udvikling og produktion af storsække mm. er Dansk Sække Import den sikre leverandør til de fleste behov. Og prisen? Den matcher helt sikkert kvaliteten. Klik ind på www.dansk-saekke-import.dk og se vores brede produktsortiment inden for emballageløsninger. Eller ring og hør nærmere.
4 Havnegade 5-9 · 5100 Odense C · Tlf. 66 11 58 32 · dsi@dansk-saekke-impor t.dk
22. februar 2008 121. årgang
Velkommen i Forbrugsforeningen Alle medlemmer af Dansk Mejeriingeniør Forening kan blive medlem af Forbrugsforeningen og få glæde af de fordele, som foreningen tilbyder. Forbrugsforeningen er Danmarks ældste indkøbsforening. Som medlem får du et kontokort, som du kan bruge i mere end 4.200 forretninger landet over - i næsten alle brancher. Når du bruger kontokortet, optjener du normalt 9% i bonus, og Forbrugsforeningens kontokort bruges på samme måde som et Dankort i forretningernes Dankort- og teleterminaler.
Her er der bonus at hente
Blandt de forretninger, hvor du optjener bonus, kan bl.a. nævnes Star Tour, FONA, Apollo/Kuoni, Hydro Texaco, Thiele, Skousen, Bauhaus, SHARE, Jardex og Paw Sko. Desuden tilbydes en aftale med TDC om betaling af fastnettelefonregningen. En gang om året får du tilsendt BonusGuiden med oplysninger om alle de forretninger, du kan handle i, og hvor meget bonus du kan optjene i hver enkelt forretning.
Praktisk information
For medlemskontoen fastsættes normalt et kreditmaksimum på 10.000 kr., som dækker dine køb m.v. indtil du har betalt. Hver måned omkring den 10. får du sendt et kontoudtog, så du præcist kan følge med i, hvor meget du har købt, hvornår du skal betale, og hvor meget bonus du har optjent. Bonus tilskrives din medlemskonto hvert år den 31. december. Betaling til Forbrugsforeningen sker som regel via Betalingsservice, men du kan også selv vælge at indbetale det beløb, du har købt for. Det koster 132 kr. i kontingent om året at være medlem - svarende til 11 kr. pr. måned. Kontingent betales forud én gang om året i januar. I indmeldelsesåret betales kontingent forholdsmæssigt forud. Ved indmeldelse i f.eks. september måned betales 44 kr.
Indmeldelse Ja, jeg vil gerne være medlem af Forbrugsforeningen og modtage kontokort med tilhørende pinkode. Udfyldes af Forbrugsforeningen Dato __________________________________________________ Medlemsnr. __________________________________________ Organisationsnr. _____________________ PBS ________________ Oprettet af __________________________________________
Brug venligst blokbogstaver CPR-nummer ____________________________________________________________________________________ Tlf.nr. privat_______________________________ Tlf.nr. arbejde____________________________________________ For- og efternavn _________________________________________________________________________________ Adresse __________________________________Postnummer og by________________________________________ Arbejdsplads ____________________________________________________________________________________ Fagforbund ______________________________ Medlemsnummer_________________________________________ Betalingsform, sæt kryds: 1. Indbetaling senest den 15. i måneden efter køb er foretaget. F.eks. betales køb i januar den 15. februar. 2. BetalingsService, betaling sker den første bankdag i næstfølgende måned. F.eks. betales køb i januar den 1. marts. Mit pengeinstitut hedder ______________________________________________________________________ Reg. ___________________Kontonr.___________________________PBS-nr. 01330306 - Deb.gr.nr.00001
Dato__________________________ Underskrift ___________________________________________________ Send kuponen til: Forbrugsforeningen af 1886, Knabrostræde 12, 1210 København K. Såfremt du ikke har adgang til Internet kan indmeldelsesmateriale bestilles på telefon 33 13 88 22.
70
NR. 4
Mælkeritidende sept. 2006
Jeg bekræfter, at have læst Vedtægter for Forbrugsforeningen , Vilkår for Forbrugsforeningens kontokort samt Pris- og gebyrliste på foreningens hjemmeside www.forbrugsforeningen.dk under Bliv medlem og at jeg ikke er registreret i RKI Kredit Information A/S eller Debitor Registret. Medlemskontingent - der fremgår af prisbladet - betales forud og debiteres medlemskontoen ved indmeldelse.
MÆLKERITIDENDE 2008
Mælkeri tidende Tidsskrift for
mejeriindustrien
Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 5260 Odense S. Postgiro: 400 5325 Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør K. Mark Christensen. Redaktør cand. mag. Anna Marie Thøgersen. Redaktionssekretær markedsøkonom Bettina M. Nielsen. Sekretær Birgit Jakobsen. Tlf. tid dagligt kl. 8.00-16.00 (fredag dog 8.00-15.00) Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt eller i form af færdige film og må være redaktionen i hænde senest torsdag kl. 12.00, en uge før udgivelse. Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juni og december‚ svarende til 24 nr./år i et oplag på 1.700 eksemplarer. Abonnement: Danmark: 1.125- kr./år inkl. moms. Europa: 1.398,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.584‚- kr. inkl. forsendelse. Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere. Mejeriingeniører og mejeriteknikere i indog udland. Medlemmer af mejeriernes bestyrelser. Ansatte ved mejeribrugets organisationer. Medarbejdere ved forsknings- og forsøgsvirksomheder, levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd. Mange levnedsmiddelvirksomheder. Mejerimaskinindustri og servicevirksomheder m.v. (Stud. tech. al/mejerilinien og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis). Layout og sats: Grafisk Data Center a-s, Odense Tryk: Helmer Jensen ApS, ISSN 0024-9645 Medlem af:
Eftertryk tilladt med kildeangivelse. MÆLKERITIDENDE 2008
Mejeribrugets Dag - En succes Den 6. februar var der premiere på branchens nye fællesarrangement Mejeribrugets Dag, som blev et tilløbsstykke med knap 300 deltagere. Programmet var bredt og indholdsrigt, og arrangementet fandt sted på dansk mejeribrugs ”grundskole” Dalum UddannelsesCenter. Først var der frokost i kantinen og efterfølgende rundvisning på skolen og i Træningsmejeriet. De mejerifolk, som ikke havde set skolen gennem nogle år, var tydeligt imponerede over Dalums flotte faciliteter. Herefter fulgte en foredragssession med Kvalitet som tema i Den nye Restaurant på Dalum. Igen havde arrangørerne ramt plet. Seks foredragsholdere anskueliggjorde begrebet kvalitet fra lige så mange vinkler over for en tætpakket tilhørerforsamling. Vi lærte, hvordan kvalitet i teoretiske manualer bliver omsat til praksis ude på gulvet og mellem mejeristens ører. Kvalitet kræver konstant nytænkning og udvikling af produkter, som dækker forskellige forbrugergruppers særlige behov. For nogle er prisen lig med kvalitet, mens andre forbrugergrupper lægger vægt på nemme produkter i bekvemme emballager eller mejeriprodukter, som afhjælper specifikke sundhedsskavanker, mens andre igen styrker deres identitet ved at købe holdningsprodukter. Kvalitet er også at udnytte samtlige værdistoffer i mælken. Mens deltagerne så Dalum UddannelsesCenter og lyttede til foredrag, havde kittelfolket travlt bag kulisserne. Efter foredragsrækken åbnede de dørene for årets første Kredsudstilling af 609 oste, smør og konsumprodukter. De 300 deltagere tog omhyggeligt lugt-, syns- og smagssanserne i brug, samtidig med at netværket blev vedligeholdt og udvidet. Mejeribrugets Dag blev afsluttet med den flotteste buffet af et stort og interessant udvalg af engelske mejeriprodukter. Hjembragt og arrangeret af eksperten på området, Mejeriforeningens afdeling for Mælk & Ernæring. Redaktionen
Indhold: Mejeribrugets Dag - Et tilløbsstykke ................................................ Store sække og procesemballage .................................................... Nye bøger ................................................................................... Online diagnosticering af faginfektioner .......................................... Kort fortalt ................................................................................. Personalia . .................................................................................
72 76 78 80 84 88
Møde- og udstillingskalender .......................................... bagsiden NR. 4
71
Mejeribrugets Dag Et tilløbsstykke!
Der var præmieresucces for det nye fællesarrangement Mejeribrugets Dag, som blev et tilløbsstykke med knap 300 deltagere. Dagen blev afholdt den 6. februar på Dalum UddannelsesCenter. Programmet var bredt og indholdsrigt med rundvisning på skolen og i Træningsmejeriet efterfulgt af en foredragssession med Kvalitet som tema. Dernæst lagde naboen, Dalum Landbrugsskole, hal til årets 1. Kredsudstilling og reception med spændende mejeriprodukter fra det engelske marked.
Klokken 12.00 startede den første af tre rundvisninger på Dalum UddannelsesCenter. Mere end 100 mejerifolk så - eller for manges vedkommende genså deres gamle mejeriskole. Skolen råder i dag over godt 30.000 kvm udvisningslokaler, træningsmejeri og pilotanlæg, mejerielevernes klub (i kælderen) IT-torve, laboratorier, kantine, restauranter, slagter- og bagerbutikker
… Men der skal også være god plads til undervisning og praktisk læring, for skolen har mere end 1000 årselever, fortalte afdelingsleder Allan Gregersen. De fleste mejerifolk kigger forbi deres gamle skole med jævne mellemrum. Men mange var alligevel tydeligt imponerede over skolens usædvanligt flotte og funktionelle faciliteter - ude og inde.
Afdelingsleder Allan Gregersen viste rundt.
72
NR. 4
Invester mere! Mejeriforeningens adm. direktør Michel Stevns indledte foredragsrækken om Kvalitet med sit bud på, hvor dansk mejeribrug bevæger sig hen. Globalt bliver der både produceret og konsumeret mere mælk. Så det handler om at skille sig ud, satse nyt, øge forædlingen og dermed indtjeningen. På fremtidens marked er der plads til endnu flere holdningsprodukter som økologi, miljø/foodmiles og Max Havelaar, nicheprodukter til eksempelvis rige ældre forbrugere, nye emballagetyper, specielle mælkeprodukter mod livsstilssygdomme. Mere automatisering, bedre kontrol - gerne sensorer, som standser dårlige råvarer inden de kommer ind i produktionen. Mejerierne kan desuden satse på flere nye markeder og øget internetafsætning… Michael Stevns
Gensyn med Dalum
MÆLKERITIDENDE 2008
Detailhandlen kunne også forny sig. Michael Stevns gav detailkæden Whole Foods Market som eksempel. Kæden, grundlagt i Texas i 1980, har i dag 265 Whole Foods butikker i USA og UK. Grundideen er størst mulig salg af økologiske, naturlige og smagfulde fødevarer, fremstillet under mindst mulig mekanisk bearbejdning og uden brug af tilsætningsstoffer. Primærproducenterne lægger vægt på bæredygtig produktion.
Opskrift på en vinder
Her gik vi rundt og troede, at detailindkøberne kun ser på prisen! Men det gør de ikke, fortalte Morten Petersen, indkøbsdirektør i Dansk Supermarked. Jo, for nogle forbrugergrupper er prisen det væsentligste, men for andre er den næsten ligegyldig, blot produktet er økologisk, fortæller en god historie, er frisk fra stalddøren eller nem at håndtere … Der er lige så mange kvalitetsparametre som forbrugergrupper. Kort sagt kan mejerierne med fordel udvikle en række nye/anderledes produkter, som skiller sig ud fra mængden ved at finde ud af, hvilke forbrugerbehov produktet skal dække.
MÆLKERITIDENDE 2008
Pris er aldrig det første spørgsmål. Men den er altid med i forhandlingerne med mejerierne, garanterede Morten Petersen.
Mellem mejeristens ører Der blev derefter givet to bud på ”Kvalitetsstyring på mejeriet og i praksis” af henholdsvis mejeridirektør Leif Friis Jørgensen, Naturmælk og produktionschef Lene Frederiksen, Arla Foods Holstebro Smørmejeri. Kvalitetsstyringen på Naturmælk tager afsæt i egenkontrolprogrammet fra Mejerifore ningen; MejeriernesBranche kode for Mejerivirksomheder fra oktober 2006 og JP Consult’s Kvalitetshåndbog. Herudfra er der udarbejdet et kvalitetsstyringssystem, som er tilpasset mejeriets aktuelle produktion. Den tilpassede kvalitetsmanual er tilgængelig for alle på Naturmælks edb-system. Leif Friis Jørgensen sluttede af med en opfordring til Dalum om at sætte øget fokus på mejeribrugets behov for efteruddannelse og til mejerierne om, så også at deltage i efteruddannelserne. De væsentligste parametre for reel kvalitets-
styring befinder sig nemlig ”mellem mejeristens ører”. Kvalitetsstyring i praksis handler om, at inddrage medarbejderne og tage dem med på råd. Så føler de naturligvis et ansvar, understregede Lene Frederiksen i sit indlæg. På Holstebro Smørmejeri er der udarbejdet flere mindre kvalitetshåndbøger, som ligger fremme og dækker de specifikke arbejdsområder på mejeriet. Desuden foregår den interne kvalitetssikring i et sam arbejde mellem ledelsen og grupper af timelønnede ved, at man udfører au dits i hinandens afdelinger. Lene Frederiksen
Pris? Aldrig første spørgsmål
Søren Jensen, produktionsdirektør i Arla Foods og formand for Foreningen af mejeriledere og funktionærer bød velkommen til foredragsrækken om Kvalitet på Mejeribrugets Dag. Til højre for Søren Jensen ses Sven Aalborg, sekretær Landsmejeriudstillingen, Hans Skjerning direktør Dalum UC og Morten Petersen, indkøbsdirektør, Dansk Supermarked.
Leif Friis Jørgensen
Mette Nørgaard
Slagelse Mejeri vandt i 2007 Gourmetprisen for mejeriets Smør med Læsø Sydesalt og Danmarksmesterskabet i kategorien konsum med en pære/ bananyoghurt. To meget forskellige produkter og to mesterskaber på ét år. Hvordan gør man det? Det vigtigste er at lyt te og rette ind efter kundernes ønsker, understregede Mette Nørgaard, mejerichef for Arla Foods, Slagelse Mejeri. Mette Nørgaard fortalte også, at de to produkter blev udvalgt til at deltage i konkurrencerne, fordi mejeristaben har produceret de to vinderprodukter gennem mange år, og at der er en meget høj kvalitet i den daglige produktion.
Invester i det hvide guld Sidste indlæg i foredragsrækken blev holdt af salgsdirektør Orla Nissen, DSS Silkeborg. Han satte fokus på den maksimale udnyttelse af mælkens værdistoffer. Mælk består af 87% vand og 13% tørstof. Hvilken betydning vil det have for transporten - og miljøet, hvis blot noget af vandet fjernes hos mælkeproducenten, spurgte Orla Nissen forsamlingen. Derefter gav Orla Nissen en gen-
NR. 4
73
Orla Nissen
nemgang af de mange forskellige former for separationsteknikker der i dag findes til brug for maksimal udnyttelse af mæl kens værdistoffer.
Årets første Kredsudstilling For nogle begyndte Mejeribrugets Dag tidligt om morgenen. Kittelfolket og dommerne ved årets 1. Kredsudstilling havde travlt med at bedømme og arrangere de 609 indsendte oste, smør og konsumprodukter. Fra klokken 9.00 til 17.00 stod arbejdet på i Dalum Landbrugsskoles Hal. Udstillingsudvalget havde forstået at udnytte placeringen af kredsudstil-
Foredragsrækken om Kvalitet samlede 205 tilhørere i Den nye Restaurant, de øvrige 82 fulgte med på storskærm i et tilstødende auditorium på Dalum UddannelsesCenter.
lingen på Dalum UddannelsesCenter ved at indbyde de studerende på procesteknologlinjen til at deltage i det
praktiske arbejde med at opstille og arrangere produkterne. Der havde tilmeldt sig 15 procesteknologstuderen-
Kredsudstillingens dommerpanel skal ud over at vurdere og bedømme mejeriprodukterne også oplære nye aspiranter. Denne gang deltog 9 procesteknologstuderende som føl.
Mejeri- og landbrugselever besøgte årets 1. Kredsudstilling.
74
NR. 4
MÆLKERITIDENDE 2008
de, og heraf deltog de 9 desuden som dommeraspiranter. Mens der var foredrag på Dalum UC fik mejerieleverne lejlighed til at se den imponerende produktudstilling. Som en særlig tak for lån af hallen var også Landbrugsskolens elever inviteret med. Hos mejerieleverne tiltrak ostene sig den største opmærksomhed, mens de kommende mælkeproducenter styrede direkte mod de
bagerste borde, hvor konsummælksprodukterne var opstillet. Alle elverne fik et fint indtryk af, hvad dansk mejeribrug formår, inden de knap 300 deltagere i kvalitetsforedragene kl. 17.00 overtog kredsudstillingen. Der var trængsel mellem bordene, hvor mejerifolket fik smagt og vurderet egne og konkurrenternes pro dukter med en aldrig svigtende interesse og nysgerrighed.
Herefter var der smagsprøver på oste, smør og konsumprodukter fra England. Som afslutning på Mejeribrugets Dag havde Mejeriforeningens afdeling for Mælk & Ernæring arrangeret en imponerende og inspirerende buffet med engelske mejeriprodukter. n AMT (Nogle fotos venligst udlånt af Sven Aalborg)
Mejeribrugets Dag sluttede af med afholdelse af årets 1. Kredsudstilling og reception med et udvalg af engelske mejeriprodukter.
MÆLKERITIDENDE 2008
NR. 4
75
Af Bettina M. Nielsen
Store sække og procesemballage
Når man siger Dansk Sække Import A/S, siger man også storsække. Udviklingen af storsækkene påbegyndtes tilbage i 80’erne, en rationel emballagetype, som sikrer slutkunderne prisgunstige leverancer af store mængder råvarer lige til døren. Storsækkene kan leveres med alle former for linere, lige fra løst ilagt, opblæst, fastsyet eller limet til ydersækken.
Dansk Sække Import A/S I 1953 blev Dansk Sække Import A/S etableret som specialforretning med reparation og salg af jutesække til især landbruget. Firmaet er stadig en specialforretning inden for sækkeemballage, men nu med hovedvægten lagt på rådgivning og salg af storsække og anden fleksibel emballage. Men i takt med de krav, som kunderne og deres kunder stiller, har Dansk Sække Import A/S udviklet sit produktsortiment, så emballagen afspejler tidens behov og lever op til de krav, som nye produkter stiller. Som navnet antyder, lever firmaet af at importere sække, og da Dansk Sække Import A/S gerne vil servicere deres kunder bedst muligt, er man be-
76
NR. 4
hjælpelig med at konstruere den optimale sæk også selvom det drejer sig om mindre ordrer eller hasteordrer. Den store omsætning i storsækkene samt transporter fra leverandøren mindst én gang om ugen gør, at leveringstiden altid kan holdes på 3-4 uger, hvor markedet generelt har 10-12 uger.
Løsninger i stedet for sækkesalg
Vicedirektør Poul Strandmark.
Vi går ikke ud til en ny kunde med produkteksempler og siger, at det skal de bruge, fortæller Dansk Sække Imports vicedirektør Poul Strandmark. Kunden bliver spurgt om, hvilke behov og maskiner de har, og så bliver der via samtaler fundet en løsning. I mere end 20 år har firmaet på den
MÆLKERITIDENDE 2008
måde løst opgaver for en lang række kunder, hvilket har gjort medarbejderne hos Dansk Sække Import til et hold af eksperter på området. Men ekspertice gør det ikke alene. Firmaet har også fokus på at drive en virksomhed, hvor hver enkelt medarbejder føler sig hjemme, har frihed under ansvar, og hvor man trives. For kunderne betyder det, at man hos Dansk Sække Import er i kontakt med kompetente og fleksible medarbejdere.
Med tanke for miljøet Man kan ikke producere emballager uden at belaste miljøet, men hos Dansk Sække Import A/S har de i en årrække arbejdet med at formindske deres miljøbelastning. I 2006 indførte virksomheden grønt regnskab, hvor de har ført journal med deres udledning af affald og emballage. Poul Strandmark fortæller med en vis stolthed, at firmaet i oktober 2007 som en af de få blev miljøcertificeret under standarden ISO 14001. De er også omhyggelige med valget af leverandører, så de er sikre på, at deres leverandører udover at have samme syn på miljøet som Dansk Sække Import A/S også har de certifikater, der er påkrævet i fødevareindustrien både på det danske, men i ligeså høj grad på det tyske, engelske, amerikanske og japanske marked.
Kvalitet og sikkerhed
Dansk Sække Import A/S er leveringsdygtige i alle typer storsække, hvad enten kravet er 1, 2 eller 4 stropper eller sækkens maksimalvægt er 250 eller 2.500 kg.
MÆLKERITIDENDE 2008
Der er kontrol/sporbarhed på hver enkelt operation gennem hele fremstillingsprocessen. Lige fra råvaren som er polypropylen til den færdigsyede storsæk. Alle storsække til fødevareindustrien gennemgår en magnetisk kontrol samt en vacumrensning, der sikrer, at der ikke findes nogen former for fremmedlegemer i den færdige sæk. Sammenpakning foregår maskinelt, hvilket sikrer ens pakning af sækkene.
Det sker, at firmaet bliver udkonkurreret af et udenlandsk sækkefirma, der kan levere billigere sække af ringere kvalitet og sikkerhed. - Men vi vil ikke gå på kompromis, udtaler Poul Strandmark og understreger, at Dansk Sække Import står inde for levering af kvalitetssække. Det koster måske lidt ekstra, men så er man også sikker på, at tingene er i orden. Af samme grund har firmaet fravalgt Kina som leverandør.
Fakta og nye produktområder Udover den kendte placering tæt ved Odense Havn har Dansk Sække Import A/S et datterselskab i Sverige, der blev etableret i 1999 for at yde de svenske kunder den bedst mulige service. I 2007 havde firmaet en omsætning på ca. 70 mio. kr., ligeligt fordelt på hhv. fødevareindustrien og nonfoodindustrien. Arla Foods er primærkunden inden for mejeriindustrien, men en lang række af de øvrige mejerier og levnedsmiddelproducenter, er også blandt kunderne. For nogle af disse er Dansk Sække Import A/S lagerførende af deres sække, der opbevares på et godkendt emballagelager, indtil kunderne har brug for dem. For ikke at stagnere på markedet har Dansk Sække Import A/S gennem et par år arbejdet med at udvide produktsortimentet til også at omfatte procesemballage. n
NR. 4
77
Nye bøger ”Skriftserie fra Dansk Landbrugsmuseum nr. 2, Årbog 2007”
Årbog 2007 Så er den nye årbog, 2007, fra Dansk Landbrugsmuseum i Gl. Estrup udkommet. Indholdsmæssigt giver bogen et spændende indblik i den mangfoldighed det daglige arbejde på Landbrugsmuseet giver. Årbogen indeholder artikler skrevet af såvel museets egne faglige medarbejdere som artikler skrevet af eksterne bidragydere. Desuden giver museets direktør Peter Bavnshøj et tilbageblik over livets gang på Museet i det forgangne år. Det flotte design, som læseren for
første gang stiftede bekendtskab med i 2006, er også kommet til at danne rammen om dette års årbog. Samme design og layout vil være at finde i udgivelser i øvrigt fra Dansk Landbrugsmuseum i årene fremover.
Bogens indhold Bogen indeholder denne gang 10 artikler, der spænder vidt fra humledyrkningens og ølbrygningens kulturhistorie til dyreskuerne før i tiden. De 10 artikler har følgende overskrifter: - Danmarks humlehave. - En pølse med det hele. - 135 år i landbrugets tjeneste. - BondekoneLiv! - Kartoflen i Peru. - Dyrskue oplevelser. - Med madmor i køkkenet og med husbond i marken. - Syslerier med nål, tråd og gamle mønsterark. - Dette stykke har jeg gemt specielt til Dem, Frue.
- Årets gang i Venneforeningen og laugene.
Gl-estrup.dk Årbogen er som sædvanlig redigeret af en redaktionsgruppe bestående af museets fire videnskabelige medarbejdere; museumsinspektørne Bettina Buhl, Irene Hellvik, Jens Aage Søndergaard og museumsdirektør Peter Bavnshøj. Den rigt illustreret udgivelse er på 96 sider og koster 148 kr. Den kan købes på det online bogsalg på museets hjemmeside www.gl-estrup.dk. BMN
0
Dansk Mejeriingeniør Forening Foreningen af mejeriledere og funktionærer Regler for ydelse af juridisk bistand til medlemmerne. 1. Medlemmet er berettiget til gennem foreningen at få vurderet juridiske spørgsmål om sit ansættelsesforhold og til at føre sag vedrørende dette efter nedenstående regler. 02. Foreningen lader medlemmets sag vurdere og afgør, om denne skal videreføres for foreningens regning. 03. Når foreningen beslutter at videreføre medlemmets sag, er medlemmet forpligtet til nøje at følge de anvisninger, foreningen eller dennes advokat måtte give. 04. Foreningen beslutter, om forlig skal indgås, eller der skal foretages retslige skridt, og om en sag, der er tabt, skal appelleres for foreningens regning. Forinden drøftes spørgsmålet dog så vidt muligt med medlemmet. 05. Hvis et medlem ønsker sagen afsluttet, efter at foreningens advokat har indledt retsskridt, må medlemmet selv betale advokatens honorar og andre positive omkostninger, der har forbindelse med sagen, f.eks. retsgebyrer etc. 06. Når en sag er overtaget af foreningen eller foreningens advokat, må medlemmet ikke uden foreningens godkendelse indgå forlig med modparten. I modsat fald må medlemmet selv betale alle de med sagen forbundne omkostninger. 07. Såfremt en sag tabes eller må hæves på grund af urigtige oplysninger fra medlemmet, eller på grund af andre forhold, der skyldes medlemmet, f.eks. udeblivelse fra retsmøder, undladelse af at besvare henvendelser fra foreningen eller foreningens advokat etc., må medlemmet ligeledes selv betale alle de med sagen forbundne omkostninger. 08. Juridisk bistand fra foreningen forudsætter, at medlemmet ikke er i restance med kontingentbetaling. 09. Hvis et medlem slettes af foreningen pga. kontingentrestance, efter at sagen er overgivet til advokat, udtræder foreningen af sagen, og medlemmet må selv betale de med sagen forbundne omkostninger. 10. Såfremt et medlem inden sagens afslutning slettes af foreningen på grund af kontingentrestance, foretages der i det eventuelt inddrevne beløb fradrag af kontingentrestance, ligesom der vil blive foretaget fradrag af de omkostninger, der ikke betales af modparten i forbindelse med sagen. Disse omkostninger fratrækkes ligeledes, hvis et medlem udmelder sig af foreningen inden sagens afslutning. 11. Udbetaling af et medlems andel i det indvundne beløb foretages af foreningen. Medlemmet må ikke selv lade sig udbetale noget beløb, der vedrører sagen, undtagen gennem foreningen eller med godkendelse af foreningen. 12. Forligsforslag fra modparten skal så vidt muligt forelægges medlemmet. Hvis dette ikke er muligt, er foreningens advokat bemyndiget til at forlige sagen.
78
NR. 4
MÆLKERITIDENDE 2008
100 Series In-Line Filling Machines 108 KS with Pick & Place Capacity 20.000 cups/hour
Thanks to its flexible design and perfect match with the Trepko Filling Machine, Trepko´s fully integrated Pick & Place unit can handle several cup formats with simple adjustments from the touch-screen panel. A perfect centring of the cups in both the pick and the place function ensures an extremely reliable production.
Please contact our sales department to hear more about the solutions tailored to your needs.
TREPKO A/S • Kuldyssen 15-17 • P.O. Box 128 • 2630 Taastrup • Denmark Tel.: +45 43 99 22 44 • Fax: +45 43 99 26 55 • trepko@trepko.dk • www.trepko.com
MÆLKERITIDENDE 2008
NR. 4
79
Online diagnosticering af Af lektor Ole Michelsen og professor Peter Ruhdal Jensen, BioCentrum, Danmarks Tekniske Universitet
moderkultur og giver dermed mulighed for, at en eventuel infektion kan opdages så tidligt, at en operatør kan nå at foretage modforanstaltninger f.eks. tilsætning af fagresistente starterkulturer. Endvidere fandt vi, at forskellige mejeristarterkulturer var enten haploide eller diploide, og at dette har stor betydning for deres fysiske størrelse. Betydningen heraf er endnu ikke afklaret men det kan have betydning for de individuelle syrningskulturers procesteknologiske egenskaber.
Introduktion
Resume Projektets formål var at udvikle en hurtigmetode til diagnosticering af bakteriofaginfektioner i mejeriproduktionen. Vi fandt, at den udviklede metode baseret på flowcytometri er egnet til at detektere infektion med bakteriofager i syrningsprocesser med Lactococcus lactis. Metoden er egnet til on-line monitorering af såvel syrningsproces som
Mælkesyrebakterier bruges hovedsagelig til fremstilling af et bredt udvalg af fermenterede mejeriprodukter. I mange af disse produktioner er infektion af bakteriofager et problem, der enten fører til tab af produktionen eller, hvis starterkulturen består af flere forskellige bakteriestammer, resulterer i ændringer af aroma/smag. Der er i tidens løb anvendt forskellige metoder til at undgå bakteriofaginfektioner eller i det mindste at minimere skaden. Man har bl.a. isoleret starterkulturer, der er resistente mod
de mest almindelige bakteriofager, og der er udarbejdet detaljerede planer for rotation af starterkulturer, så opformering af bakteriofagmutanter undgås. Selvom disse strategier ofte er succesfulde, så kan de ikke helt forhindre angreb af bakteriofager; men hvad der måske er mere alvorligt er, at disse tiltag begrænser antallet af mulige starterkulturer, der kan anvendes og begrænser dermed en differentieret smagspalet i mejeriprodukter. En række teknikker til detektion af bakteriofagangreb eksisterer, men analysetiderne er ofte længere, end det tager en bakteriofaginfektion at ødelægge en produktion. Derudover kan de kun detektere allerede kendte bakteriofager; endda kun med besvær, da de gør brug af ligheder inden for de mest almindelige bakteriofagfamilier. I denne artikel beskrives et mejeriprojekt, hvor vi har udviklet en metode, der tillader en online detektion af bakteriofaginfektioner. Metoden kan således udføres løbende med fermenteringen, så det bliver muligt at opdage en evt. infektion meget tidligt i produktionen.
Figur 1: Panel a) viser et typisk flowcytometrisk cytogram af en lactococ-bakterie. Forward light scatter er lysspredning, der måler masse, og fluorescence er fluorescensen fra farvet DNA. Således viser figuren, hvor meget DNA den enkelte klump bakterier indeholder. Det trænede øje kan se, at der er ”klumper” fra 1 til 3 – 4 bakterier. Panel b) viser den samme lactococ bakterie lige før den lyserer for at frigive ny bakteriofager. Her er antallet af sammenhængende celler markant reduceret. I panel c) er bakterier fra prøver i panel a) og fra prøven i panel b) blandet sammen 95 % fra panel a) og 5 % fra panel b). Herved ses at de to populationer, inficerede og ikke inficerede celler, er klart adskilt.
80
NR. 4
MÆLKERITIDENDE 2008
faginfektioner Flowcytometri på bakterier Metoden hviler på anvendelsen af flowcytometri til detektion af de inficerede bakterier. Et flowcytometer er i princippet et mikroskop, hvor igennem det er muligt at føre en tynd stråle af en suspension med f. eks. bakterier. Man kan så i mikroskopet ”iagttage”/måle forskellige værdier på de enkelte bakterier. Kobler man et flowcytometer til en computer, er det muligt at måle på mange bakterier inden for meget kort tid. Typisk kan man måle på 100.000 bakterier inden for 1-2 minutter.
Bakteriofag-infektionscyklus Når en bakterie inficeres af en bakteriofag, indskydes fagens arvemateriale (DNA) i bakterien, hvor det umiddelbart bliver behandlet, som var det bakteriens eget DNA. Dermed begynder bakterien at aflæse fagens DNA og udtrykke dens gener. Fagen overtager bakteriens stofskifte og undertrykker bakteriens egen vækst. Fagen går derefter i gang med at danne nye fager. Lige før de nye fager er klar til at blive frigjort til omgivelserne, dannes enzymet lysin, der nedbryder bakteriens cellevæg, så de nye fager kan komme ud.
Flowcytometrisk detektion Når Lactococcus lactis udsættes for in-
Figur 2: Figuren viser resultatet af et forsøg med infektion af lactococcen IL1403 med bakteriofagen P0008. Bakterietætheden er målt som optisk tæthed (OD), og fagerne er talt og angivet som plaque-dannende enheder per ml. Sammenhængen mellem antallet af bakterier og OD blev fundet til at ved OD = 0,1 var der 4 * 107 bakterier per ml. µ = 0,15/min betyder, at antallet af fager stiger med 15 % per minut. G = 42 min. betyder, at bakterierne fordobler sig på 42 minutter. Desuden er indsat et cytogram, der viser den første prøve, hvor bakterier med lav lysspredning kunne ses. Se tekst for yderligere oplysninger.
fektion af en bakteriofag ændrer bakterien derfor egenskaber, og i projektet har vi opdaget, at inficerede bakterier ændrer lysspredning i flowcytometret.
En af de egenskaber, man måler i et flowcytometer, er den spredning af lyset, som en partikel/bakterie forårsager, når den rammes af lys i flowcytome-
Giving you the whole package
The partner in food process engineering Kærhusvej 4, Hoven • DK-6880 Tarm • tlf.: +45 7534 3434 • www.fhscandinox.com
MÆLKERITIDENDE 2008
NR. 4
81
tret. Denne lysspredning er et udtryk for, hvor meget masse bakterien har. Når man måler på bakterier lige før cellevæggen brydes, og de nye fager frigøres, er lysspredningen nedsat til mellem 30 og 50% af, hvad den var, før bakterien blev inficeret. Når fagen overtager bakteriens stofskifte, ophører bakteriens vækst, men de igangværende celledelinger fortsætter. Det betyder, at bakteriecellerne adskilles, så de ophører med at ligge i de kæder, lactokokkerne normalt optræder i. Der sker altså et skift fra, at man finder bakterierne i kæder, til at de optræder som enkeltceller. Disse enkeltceller vil så til sidst få nedbrudt deres cellevæg, så de ses med meget lav lysspredning. Bliver bakteriernes DNA farvet med et fluorescerende farvestof, kan bakterierne adskilles fra baggrunden, og det er nu let at se de bakterier, der har mistet masse (figur 1). I figur 2 er vist et forsøg, hvor en kultur af Lactococcus lactis IL1403 er blevet inficeret med 1000 P008 bakteriofager per ml ved tiden 0. Bakteriekulturens tæthed (OD) er målt på forskellige tidspunkter, antallet af fager per ml (PFU) er blevet talt, og der er taget prøver ud til analyse i flowcytometret. Man kan se af figuren, at mens bakterietætheden forøges ca. 8 gange, øges fagmængden 1 million gange. Det er således klart, at en bakteriofaginfektion hurtigt kan få drastiske følger for en fermentering. På figuren kan
man også tydeligt se det for fager karakteristiske trappeformede forløb af fagantalspunkterne. Det skyldes, at der fra en enkelt inficeret bakterie udskilles mange fager - i det her tilfælde udskilles der 240 fager fra hver bakterie - i hver infektionscyklus. I figur 2 er indsat en mindre figur, der viser fordelingen af bakterier og bakterier i kæde 60 minutter efter, at kulturen blev inficeret. Fluorescensen er et mål for mængden af DNA i bakterierne. Lysspredningen er et mål for, hvor meget masse der er i hver bakterieklump. Man kan se, at der er bakterieklumper med stigende mængde DNA og stigende mængde masse som tegn på, at en del af bakterierne lejres i kæder. Det er den tidligste prøve, hvor det i dette forsøg var muligt at se celler med lav lysspredning. Vi fandt, at disse bakterier har klart mindre masse end de andre bakterier; mens de har lige så meget DNA, som de enkeltceller der ligger lige til højre for dem på figuren. Man kan også se, at bakterierne er godt separeret fra baggrunden af andre partikler, der ses nede i venstre hjørne. I det indrammede område er der registreret 300 bakterier; mens der er registreret 1,5 * 105 bakterieklumper i hele cytogrammet. Selvom den her anvendte bakteriofag multiplicerede sig meget hurtigt det normale er, at øgningshastigheden er omkring 10 % per minut - gik der 45 minutter, før fagangrebet kunne ses på
Figur 3: På figuren ses et cytogram af en mælkekultur af Lactococcus lactis inficeret med bakteriofagen c2. 5 % af bakterierne er i området med inficerede bakterier.
82
NR. 4
bakterietætheden og dermed syrningsaktiviteten. Den her beskrevne metode til detektion af bakteriofag infektion i lactococ-fermenteringer kan også anvendes i mælk. På figur 3 ses et cytogram, hvor faginficerede bakterier påvises i en mælkekultur. Mælken blev klaret ved tilsætning af pyrophosphat inden analyse i flowcytometret. I prøven var 5% af bakterierne i området med inficerede bakterier.
Nogle Lactococ-stammer bliver født som diploide Fokus for nærværende projekt har som nævnt været at udvikle en metode til at opdage bakteriofaginfektion, men undervejs i dette arbejde faldt vi over en helt anden opdagelse, som muligvis kan få betydning for den fremtidige udvikling af mejeriprodukter. Normalt er bakterier haploide, dvs. de indeholder kun en komplet kopi af deres kromosom lige efter deling, i modsætning til de fleste eukaryoter fra gær til mennesker, der er diploide. I dette projekt har vi dog opdaget, at nogle mejeristammer er diploide, hvilket vil sige, at de har den dobbelte mængde DNA fordelt på to identiske kromosomer. Dette viste sig, da vi analyserede langsomt voksende kulturer af laboratoriestammen Lactococcus lactis MG1363 i flowcytometret og sammenlignede resultatet med tilsvarende undersøgelser af en E. coli stamme, at fordelinger af bakterier efter DNA-indholdet i de to bakterier var forbløffende identisk, på trods af, at E. colis kromosom er dobbelt så stort som Lactococcus lactis’ kromosom (figur 4). I langsomt voksende bakterier er de forskellige faser i cellecyklus adskilt. I den nyfødte bakterie vil der normalt være et helt kromosom (denne fase kaldes for B-fasen). På et bestemt tidspunkt efter delingen begynder bakterierne at syntetisere nyt DNA (kaldet Cfasen). Når bakterierne er færdige med at syntetisere DNA, skal de forberede sig på den efterfølgende deling (kaldet D-fasen); her har de normalt to kromosomer. Det viste, at den anvendte bak-
MÆLKERITIDENDE 2008
Figur 4: Flowcytometriske histogrammer af langsomt voksende kulturer, der viser antallet af bakterier mod mængden af DNA. Genomstørrelsen hos L. lactis er på ca. 53 % af genomet hos E. coli, så to genomer L. lactis svarer til et genom E. coli. Enhederne på de to x‑akser er ens i forhold til DNAmængde.
sætningen af starterkulturer med henblik på ændring af f.eks. kulturens modningsegenskaber. Yderligere undersøgelser af, hvordan cellestørrelse og kædelængde påvirker tilbageholdelsen i ostematricen, vil kunne bidrage til at afgøre, om dette også er en mulighed i praksis.
Referencer Ole Michelsen, Álvaro Cuesta-Dominguez, Bjarne Albrechtsen & Peter Ruhdal Jensen: Detection of bacteriophage-infected cells of Lactococcus lactis using flow cytometry. Applied and Environmental Microbiology, in press. l Ole Michelsen, Flemming G. Hansen & Peter Ruhdal Jensen: Lactococcus lactis - a diploid bacterium. Under revision til Nature Cell Biology. l Dina Petranovic, Ole Michelsen, Ksenija Zahradka, Catarina Silva, Mirjana Petranovic, Peter Ruhdal Jensen & Ivan Mijakovic: Bacillus subtilis strain deficient for the protein-tyrosine kinase PtkA exhibits impaired DNA replication. Molecular Microbiology, 63(6):1797-805. l Ole Michelsen & Peter Ruhdal Jensen. 2006. Method for the detection of stressed cells. Ansøgt januar 2006. PCT-ansøgning indsendt januar 2007. l
teriestamme af Lactococcus lactis var diploid, dvs. at den har to hele kromosomer lige efter delingen i B-fasen og fire hele kromosomer i D-fasen. Vi har efterfølgende undersøgt en række forskellige mejeristammer for, om de også er diploide, samt den ”naturlige” lactococ NCDO2118, der er fundet på frosne ærter. Det viste sig, at der blandt mejeristammerne både var haploide og diploide stammer; NCDO 2118 var haploid. Det er et interessant spørgsmål, hvorfor nogle mejeristammer er blevet diploide. Vi har derfor undersøgt, om de diploide stammer eventuelt udtrykte glykolyse-enzymerne i højere mængde, så de måske over tid er blevet udvalgt, fordi de syrner hurtigere og dermed bedre. Resultatet er, at koncentrationen af enzymerne i bakterierne er den samme, hvad enten de er haploide eller diploide. Derimod viste det sig, at de diploide var dobbelt så store som de haploide.
Har cellestørrelsen indflydelse på starterkulturens egenskaber? Efter dette står vi stadigvæk med spørgsmålet: Hvorfor er der udvalgt diploide stammer i mejeribruget til syrningen, og hvorfor er ikke alle mejeristammer så diploide? Det ville i betragtning af Lactococcus lactis bakterierne lange ”samliv” med mennesker i mejeribruget ikke være umuligt, at de diploide stammer er blevet udvalgt på grund af særlige ostningsegenska-
MÆLKERITIDENDE 2008
ber. En forklaring kunne være, at ostens aroma og smag har påvirket, hvilke kulturer der er blevet gemt og genbrugt til videre opformering. Hvis en bestemt bakteriestamme havde en særlig stor chance for at blive tilbage i osten, efter at vallen var filtreret fra, og den bakterie bidrog til en særlig aroma og smag, så ville den måske derved være blevet udvalgt til at blive brugt igen. Når ostemassen dannes ved tilsætning af osteløbe og syrning, består den af en finmasket matrice, der holder en del af bakterierne tilbage, når vallen filtreres fra. Hvis der er blevet brugt en blanding af forskellige lactococ-stammer, så ville størrelsen af bakterierne og kædelængden være afgørende for, hvilke der blev tilbageholdt i ostemassen. Da de bakterier, der bliver i ostemassen, senere lyserer og dermed medvirker til aromadannelsen, er det ikke usandsynlig, at en bakterie, der er større end de andre, ville blive udvalgt, hvis den medvirkede til en særlig eftertragtet aroma. Hvis dette er rigtigt, vil det være en fordel, at en bakterie, der syrner godt men ikke giver særlig aroma hovedsagelig følger valen ud af ostemassen; hvorimod en bakterie der bidrager med en særlig aroma i højere grad forbliver i ostemassen. Opdagelsen af, at der eksisterer mælkesyrebakterier med to forskellige størrelser åbner i princippet mulighed for at udnytte denne egenskab i sammen-
n Projekter under Mejeribrugets ForskningsFond Titel: Mælk, syrningsaktivitet af den primære starter. Projektleder: Peter Ruhdal Jensen, BioCentrum, DTU. Projektperiode: 1. august 2003 31. december 2006. Formål: At udvikle en hurtig metode til at diagnosticere bakteriofaginfektioner i mejeriprocesser. Finansiering: Mejeribrugets ForskningsFond og Innovationsloven. Afslutningsrapport: Kan rekvireres hos evh@mejeri.dk.
NR. 4
83
Kort fortalt Åbent hus på KU Life Det Biovidenskabelige Fakultet på KU holder i løbet af de næste måneder to åbenthus-arrangementer. Det før ste finder sted fredag den 29. februar 2008 kl. 13-17 i Marmorhallen, Thorvald sensvej 40 på Frederiksberg. Dette arrangement henvender sig til kommende bachelorstuderende inden for fakultets 7 bacheloruddannelser, bl.a. inden for fødevarevidenskab. Fredag den 25. april 2008 kl. 13-16 afholdes samme sted åbent hus for interesserede om fakultetets 18 forskellige i kandidatuddannelser. Her kan man bl.a. høre mere om fødevarevidenskab, mejeriingeniørstudiet, gastronomi og sundhed samt human ernæring. Interesserede kan læse mere på www.life.ku.dk/aabenthus. Der skal også gøres opmærksom på, at mejeriingeniørstudiet har fået sin egen hjemmeside. På www.life.ku.dk/uddannelse/kandidatuddannelse/levnedsmiddelvidenskab/mejeri. aspx kan interesserede læse mere om uddannelsen og møde to færdiguddannede mejeriingeniører.
Sundere mælk fra Norden? Forskere ved Sveriges Landbrugsuniversitet indleder nu et projekt, der skal klarlægge, om køer opvokset i kolde klimaområder giver mælk med en bedre ernæringssammensætning. Det skriver PiteåTidningen. Lignende undersøgelser foretaget i Norge indikerer, at mælken fra køer i det kolde nord indeholder mere protein og umættet fedt.
Fonterra ramt af tørke En alvorlig tørke, der har ramt det meste af New Zealand, er nu skyld i, at den new zealandske mejerikoncern Fonterra ikke når sit budgetmål om en 3 % stigning i mælkeproduktionen denne sæson, skriver LandbrugsAvisen. Tørken kan i værste fald gå ud over New Zealands eksport af mælk, advarer koncernen. Fonterra havde budgetteret med en produktion på 14,8 mia. liter mælk for sæsonen 2007/2008. Men på grund af tørken ser det ud
84
NR. 4
til, at Fonterras 10.000 mælkeproducenter må indstille sig på en indtægtsnedgang på omkring to mia. kr. i år. I lighed med danske mælkeproducenter har de new zealandske dog det seneste halve år nydt godt at de stigende mælkepriser på verdensmarkedet.
Uenighed om økologilogo EU-Kommissionen er nu kommet med forslag til et nyt fælles økologilogo. Det nye logo skal være grønt, hvidt og blåt med teksten ”bio” som symbol for økologi. Men netop det ord er blevet omdrejningspunktet i en blandet modtagelse i Danmark. Bio siger ikke danskerne noget, og der er langt til tanker om økologiske fødevarer. Måske tværtimod, vil bio give associationer til bioteknologi, biologi eller bioaktivitet? En ny undersøgelse fra det tyske kontor for fødevarepriser ZMP viser i øvrigt, at danskerne er det mest økologiske folkefærd i EU, da vi i gennemsnit bruger næsten 600 kroner om året på økologiske fødevarer, hvilket svarer til godt 80 euro. Ifølge Danmarks Statistik gik 40% af danskernes økologiske forbrug i 2006 alene til mælkeprodukter.
Mejeristhuset - Højsæson Der er blevet en uge ledig for leje af Mejeristhuset i højsæsonen. Det drejer sig om uge 26 fra den 21.28. juni. Perioden vil blive lejet ud efter først-tilmølle princippet. Bestyrelsen
Stabil mælkepris i Tyskland Mælkeproduktionen stiger i Europa, og det påvirker priserne på det tyske spotmarked, skriver LandbrugsAvisen. I gennemsnit vil mælkeprisen ligge en smule over sidste års gennemsnit, vurderes det fra ZMP, det centrale pris- og markedskontor i Bonn. I det første halvår vil priserne ligge markant over priserne i samme
MÆLKERITIDENDE 2008
Fermenteringstekniker Til Pilot Plant i INNOVATION i Hørsholm søger vi en fermenteringstekniker med flair for håndtering og udvikling af procestekniske løsninger til fermenteringsudvikling. Dine arbejdsopgaver Udover at udføre forsøgsproduktioner i Pilot Plant og laboratorieskala til udvikling af nye produktionsprocesser kommer du til at deltage i opskalering af processer til Chr. Hansens kulturfabrikker world-wide. Du løser opgaver i tværorganisatoriske projekter enten selvstændigt eller i samarbejde med in- og eksterne partnere.
Afdelingens primære mål er at skabe robuste og rentable processer til produktion af bakterielle kulturer. Vores kerneaktiviteter er at udvikle fermenteringsløsninger i lille skala (200 µl til 700 l), stabilisere kulturerne for efterfølgende at opskalere og implementere i Chr. Hansens fabrikker globalt. Vi råder over såvel laboratoriesom pilotanlæg med stor frihed til styring af fermentorer og dataopsamling, og anvender i stigende grad avanceret udstyr til måling af biomasse
Dine faglige kvalifikationer Du har en baggrund som procesteknolog, mejeritekniker eller lignende samt mindst 5 års erhvervserfaring, eventuelt fra et udviklingsmiljø. Derudover har du kendskab til kvalitetsstyring – ISO9001. Du er god til både skriftlig og mundtlig engelsk. Vi tilbyder Du får 13 kompetente og engagerede kolleger, der arbejder effektivt i en særdeles positiv ånd. Afdelingen sætter en ære i at have et frugtbart samarbejde med kunder, kolleger, universiteter og forskningsinstitutioner i ind- og udland. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Allan Jensen på tlf. +45 4574 8316. Send venligst din ansøgning on-line gennem www.chr-hansen.com. Ansøgningsfristen er 10. marts 2008.
og biomassekvalitet for bakterielle kulturer.
Chr. Hansen A/S arbejder for at forbedre kvaliteten af fødevarer og helbred for mennesker over hele verden. Vi er markedsledende på en lang række områder og beskæftiger 2.600 medarbejdere fordelt på 30 lande. Chr. Hansens aktiviteter er baseret på intens forskning og viden om bioteknologi. Vi producerer og sælger naturlige ingredienser som bakteriekulturer, enzymer, naturlige farver og smagsstoffer. Vores ingredienser og viden om bioteknologi anvendes i fødevarer samt helsekost og i produkter til landbruget.
www.chr-hansen.com Chr. Hansen A/S - Bøge Allé 10-12 - 2970 Hørsholm
MÆLKERITIDENDE 2008
NR. 4
85
periode i 2007, men de kommer ikke op i nærheden af sidste års toppriser. Sidste år var gennemsnitsprisen i Tyskland på 33-34 eurocent pr. kg - hvilket svarer til ca. 2,45 kr. I perioder var prisen dog helt oppe på omkring 3 kr. pr. kg. ZMP melder desuden om øget mælkeproduktion i flere europæiske lande som Frankrig, Holland, Irland og Tyskland. De stigende mælkemængder bliver især forarbejdet til ost og friskprodukter. Produktionen af skummetmælkspulver vil derimod falde tilbage til den nedadgående trend, som produktet har været i gennem flere år.
Supergulerod mod osteoporose Forskere fra Baylor College of Medicine i Texas har ud viklet, dyrket og bespist 30 forsøgspersoner - 15 af hvert køn - med en ny, gensplejset supergulerod, som betød, at de havde optaget 41% mere kalk end fra almindelige gulerødder. Guleroden producerer mere af et enzym, som hjælper kalken ind i knoglerne, efter forskerne har ændret lidt på sammensætning af et gen, sCAX1, skriver Ingeniøren. Men der skal 100 gram af den gensplejsede, amerikanske rodfrugt til for blot at give et kalkindtag på 60 milligram. Den anbefalede dagsdosis er 1.000 milligram. I dag står mælkeprodukter som bekendt for hovedparten af vores kalkindtag, men mange forbrugere skærer desværre ned på mælkeforbruget. Hvis alle kan få dækket kalkbehovet gennem grøntsager, så vil langt færre udvikle knogleskørhed, Osteoporose, argumenterer de amerikanske genteknologer. De nævner ikke noget om de europæiske forbrugeres modstand mod gensplejsede fødevarer.
Mælk opvarmer godset Det svenske gods Wapnö i Halland har fundet en ny kreativ måde at opvarme slottet på, skriver foodwire. Metoden går ud på at anvende den energi, som opstår når den nymalkede varme mælk fra godsets køer skal nedkøles til 3 °C grader.
Brasilien investerer i Uruguay Den brasilianske mejerikoncern Bom Gosto vil nu etablere sig med eget datterselskab i Uruguay i området San José. Investeringen er på 30 mio. USD over en treårig periode, oplyser Jørgen Schmidt,
86
NR. 4
Lactosan i Uruguay. I San José området er der en høj kvalitet på producenternes mælk, kvalificeret arbejdskraft samt mindre transportudgifter til indsamling af mælken. De første produkter man vil fremstille i Uruguay er langtidsholdbar mælk og mælkepulver. Senere i en anden etape skal der produceres vallepulver, smør og smørolier. I slutningen af 2008 skal den ny fabrik stå færdig, og den vil blive opført med mulighed for fremtidige udvidelser. Der skal indvejes 300 mio. liter mælk om året fra ca. 1.400 producenter, og der skal ansættes omkring 150 funktionærer. Bom Gosto`s varemærke er ét af de ti mest kendte i Brasilien. Mejerikoncernens havde sidste år en omsætning på 200 mio. USD.
Konference om Lohasians Dansk Fødevare Forum og Lohas.dk afholder en konference om: LOHAS - tidens trend inden for fødevarer og gastronomi! LOHAS, der står for Lifestyles of Health and Sustainability, er en hastigt voksende trend i EU, USA og Fjernøsten. Noget af det, der særligt kendetegner Lohasians, er deres efterspørgsel på produkter og serviceydelser, som er økologiske, biodynamiske og/eller bæredygtige. På konferencen er der indlæg om, hvad førende gastronomer mener om fænomenet, samt om muligheder og begrænsninger for danske fødevarevirksomheder i forhold til den nye trend? Konferencen finder sted den 3. marts 2008, kl. 10.30-14.45 på FoodExpo 2008 i Messecenter Herning. På www.danishfoodforum.com kan interesserede finde flere oplysninger og tilmelde sig.
Sødmælk steg mest Butiksprisen på en liter sødmælk steg fra 2005 til 2007 med 71 øre, svarende til 10%, mens forbrugerne måtte betale 70 øre mere for en liter minimælk. Den økologiske mælk blev også dyrere, men prisen steg ikke så meget som prisen på den almindelige mælk. Det viser nye tal fra Mejeriforeningen og Danmarks Statistik, der har undersøgt, hvordan den gennemsnitlige pris på mælk og andre mejeriprodukter har udviklet sig i 2005, 2006 og 2007. Fedtfattige mælketyper som kærnemælk og skummetmælk er dem, der er steget mindst. En liter kærnemælk steg på de to år kun med 12 øre
MÆLKERITIDENDE 2008
eller godt 2%. En liter skummetmælk steg kun med en øre.
Arla Foods miljøstrategi Arla Foods vil i marts offentliggøre koncernens klimastrategi, der skal reducere virksomhedens energi- og CO2 forbrug. Arla vil med en ny mærkning give forbrugerne oplysninger om, den samlede mængde CO2- udledning et Arla produkt påvirker miljøet med. Arla Foods er desuden i gang med en udskiftning af koncernens lastbilflåde, som anvendes til fragt og distribution i Danmark, Sverige og England, skriver Landbrugsavisen. De knap 200 nye Scania-lastvogne lever op til EU’s strengeste miljøkrav. Bilerne skal leveres i år og 2009. (Foto Arla Foods).
Kvægbestanden falder fortsat Der bliver stadigt færre kvæg i Danmark. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der ved årsskiftet var 1.545.000 stykker kvæg i Danmark - det er 34.000 færre end samme tidspunkt sidste år og svarer til en nedgang på 2,2%. Antallet af malkekøer er faldet med 4.000 til 551.000.
Danskerne vil have øko-børn Den store interesse for viden om sund mad til børn har fået Økologisk Landsforening til at oprette en ny hjemmeside økobarn.dk. Hjemmesiden er en ny klub for alle med interesse for at give deres børn en opvækst uden unødige tilsætningsstoffer og kemi. På økobarn.dk kan småbørnsfamilier finde informationer og stille spørgsmål om mad, børn og sundhed.
Thise yoghurt fra Skånemejerier Svenske Skånemejerier lancerer nu Thises økologiske frugtyoghurt på hele det svenske marked. Den økologiske yoghurt fra Thise fås i smagsvarianterne jordbær samt med frugter fra haven henholdsvis fra regnskoven. Thise og Skånemejerier indgik sidste år et salgssamarbejde. Skånemejerier har desuden netop lanceret et helt nyt sortiment af laktosefrie produkter. De første produkter i den nye serie er to slags mælk, en let creme fraiche samt tre flødevarianter. (Foto Thise Mejeri).
MÆLKERITIDENDE 2008
Ove Møberg Bestyrelsesformand i Arla Foods fylder 60 år den 1. marts 2007. Det fejres med en reception for forretningsforbindelser og kolleger på Niels W. Gades Vej 7 i Århus tirsdag den 4. marts kl. 13.00 – 16.00. Venlig hilsen Arla Foods Åke Hantoft Næstformand
Peder Tuborgh Adm. direktør
Klimaændringer rammer hårdt Australien har udsigt til, at landets landbrugseksport vil blive reduceret kraftigt, hvis ikke der gøres en indsats mod klimaændringerne, skriver LandbrugsAvisen på baggrund af beregninger fra ABARE den australske pendant til Fødevareøkonomisk Institut. I 2050 vil Australiens eksport af bl.a. oksekød og mejeriprodukter være faldet med 30%, mens Australiens samlede landbrugsproduktion vil falde med 17%. Endnu værre går det dog i Indien, hvor produktionen vil falde med en fjerdedel ifølge de australske beregninger, og de mindst udviklede lande vil blive lige så hårdt ramt som Australien.
Venteliste hos Naturmælk Lige nu står 10 økologiske mælkeproducenter i kø for at levere til Naturmælk. Mens andre mejerier bruger kræfter på at beholde mælkeproducenterne, så er der venteliste for at blive leverandør til Naturmælk. Siden nytår har Naturmælk fået to nye leverandører, men der står stadig 10 økologiske mælkeproducenter på venteliste. Og det har flere af dem gjort i mange år. - Vi har 35 andelshavere, og vi har ikke planer om at øge produktionen. Når vi alligevel valgte at tage to nye ind fra nytår, så var det for at sikre vores produktion i lyset af al den turbulens, der var på mælkeområdet sidste år, siger mejerichef Leif Friis Jørgensen til DR Syd. (Foto Naturmælk).
NR. 4
87
Personalia 50 år Skifteholdsmester Jørn Smedegaard, Arla Foods, Danmark Protein fylder den 9. marts 50 år.
60 år Bestyrelsesformand Ove Møberg, Arla Foods fylder den 1. marts 60 år.
25 års jubilæum
Ivar Nedergaard
Projektchef Ivar Nedergaard fejrer 25 års jubilæum i Arla Foods torsdag den 28. februar 2008. Ivar er uddannet mejeriingeniør på KVL i 1982 og har siden suppleret sin uddannelse med en HD i udenrigshandel i 1986. Fra 1982 til 1991 var Ivar først ansat i det daværende Danmælk og siden som driftsingeniør på Brørup Mejeri. I 1991 var Ivar fabrikschef hos Samba flødeboller i 7 måneder, inden turen igen gik tilbage til Arla Foods, hvor han frem til 2002 fungerede som planlægningschef i både Europadivisionen og Division Produktion. Siden 2002 har Ivar været projektchef med hovedopgaven lagt på at få implementeret SAP-planlægning på Consumer Internationals driftsteder. Både som person og som kollega er Ivar meget vellidt, og han yder en stor indsats i det arbejde, han udfører. Vi vil gerne gøre dagen mindeværdig for Ivar og har derfor valgt at fejre jubilæet torsdag den 28. februar kl. 14.30 - 16.00 i kantinen hos Arla Foods, Skanderborgvej 277, 8260 Viby. OK
Efterløn
Finn Lassen Gundersen
Mejerichef Finn Lassen Gundersen, Bislev Mejeri har valgt at gå på efterløn pr. 1. marts 2008 efter et langt virke i mejeribruget. Finn Lassen Gundersen er søn af Brugsuddeleren i Vester Thorup, og da mejeriet lå lige overfor Brugsen var det helt naturligt, at Finn skulle gøre karriere i mejeribruget. Finn startede i sommeferierne 1959 - 61 med at vende ost på mejeriet. Efter endt realeksamen i ’62 kom Finn derfor i lære som mejerist, først på Toftlund Mejeri og senere på Harken Andelsmejeri. Den teoretiske del af uddannelsen tog han på Ladelund Mejeriskole. Efter færdiggørelsen af uddannelsen arbejdede Finn dels i vikariater på
88
NR. 4
hhv. Stjernholm og Kaphøj Andelsmejerier og siden som smør- og ostemejerist på Toftholm. Efter at have aftjent sin værnepligt ved Flyvevåbnet startede Finn igen på Ladelund Mejeriskole for at tage forberedelseskursus til Landbohøjskolen. Finn Lassen Gundersen dimmiterede som mejeriingeniør fra Landbohøjskolen i sommeren 1974 og blev straks herefter ansat som driftsleder ved Han Herred Mejeriselskab afd. Toftholm. Her var han i knap 9 år, indtil han blev ansat som produktionschef og senere mejerichef ved Nordjysk Mejeriselskab i Gug. I forbindelse med fusionen mellem Nordjydsk Mejeriselskab og MD Foods kom Finn til Bislev Mejeri den 1. maj 1990. Han startede som driftsingeniør, og allerede 1 måned efter ansættelsen blev han udnævnt til mejerileder og året efter til mejerichef. I Bislev har Finn Lassen Gundersen på en solid og grundig måde stået i spidsen for et mejeri med en stor produktion af feta- og smelteost, som hovedsagelig afsættes på det mellemøstlige marked. Det er en meget vanskelig produktion, idet produkterne skal have lange holdbarhedstider og undervejs til forbrugeren udsættes for ekstreme forhold, som let kan påvirke kvaliteten. Bislev Mejeri har flere gange været underkastet stor turbulens. Produktionen har den ene gang efter den anden måttet tilpasses de vanskelige markedsforhold, handelsblokade, ændringer i restitutionsforhold, og senest den meget omtalte Muhammed-krise. Hver gang har Finn’s rolige facon og store overblik klaret skærene og navigeret mejeriet gennem kriserne, og hver gang har det ligget Finn meget på sinde at varetage personalets interesser på bedste vis. Efter en stor arbejdsindsats for Arla Foods kan Finn nu glæde sig til at gå på efterløn og nyde et velfortjent otium med mere tid til familien, sommerhuset og landstedet i det nordjyske. Finn’s overgang til efterløn markeres med en reception i Bislev Medborgerhus, fredag den 29. februar 2008 kl. 1416, hvor alle er velkomne. HHN
Ny koncernchef for Milko Den svenske mejerikoncern Milko får pr. 1. april 2008 den 38-årige Erik Gumabon som ny koncernchef. Erik Gumabon kommer fra en direktørstilling i Hilton Food Group. Milkos nuværende koncernchef, Bo Berg, forlod posten den 15. januar i forbindelse med sin 60-års fødselsdag. Milkos vicekoncernchef VD, Rolf Midow, fungerer som koncerndirektør frem til april.
MÆLKERITIDENDE 2008
Dødsfald
Dødsfald
Fhv. adm. direktør, cand. jur. Jens Majgaard, Frankrig er den 12. februar afgået ved døden, 69 år. Jens Majgaard havde det meste af sit liv arbejdet inden for mejeribranchen. Han blev i 1964 direktør i Andelssmør med baggrund i en handelsuddannelse fra ØK, en juridisk embedseksamen fra Århus Universitet og en MBA fra et amerikansk universitet. I 1970 blev han eksportdirektør og fik så i 1972 ansvaret for Andelssmør, der allerede dengang stod for 2/3 af dansk smøreksport. Dels ved opkøb, dels ved samarbejde til mange sider, voksede denne andel til 100% i 1998, hvor Jens Majgaard i forbindelse med sin 60 års fødselsdag valgte at gå på pension. I en årrække havde Jens Majgaard ligeledes fungeret som direktør for Smørdivisionen og endvidere for Ingredients Division, da Andelssmør var blevet integreret i MD Foods. Gennem de mange år var der især fokus mod udviklingen af Lurmærket. Dette skete gennem en løbende tilpasning af kvalitetsarbejde, salgsstruktur og marketingindsats, og uden at kontinuiteten gik tabt. På det organisatoriske plan havde Jens Majgaard deltaget aktivt i arbejdet i en række brancheorganisationer, herunder Mejeriforeningens Markedsudvalg og Mejeriforeningens Smøreksportudvalg. Internationalt var han i 15 år vicepræsident og senest præsident for Eucolait, den europæiske mejerihandels brancheorganisation.
Gutte Winther Gauntlett, journalist, Storbritanien er afgået ved døden 95 år gammel. Ud over at være korrespondent for bl.a. Landsbladet var Gutte Winther Gauntlett tilbage i 80’erne en ivrig skribent i Mælkeritidende.
4
22. februar 2008 121. årgang
Mælkeritidende I/S
Formand Mejeriingeniør Flemming Aamann Snekketoften 2‚ 2830 Virum tlf. 45 85 12 37, e-mail: faamann@mail.dk
Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Area Sales Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: dkmhp@chr-hansen.com
Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com
MÆLKERITIDENDE 2008
Hjertelig tak til alle for den store deltagelse ved Svend Ole Christensens sygdom og begravelse. Tak for alle besøg, trøstende ord, smukke blomster, besøg på sygehus, herhjemme og fremmødte i kirken.
Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com Vestjyllands Mejeristforening Mejerichef Henning Jacobsen tlf. 97 19 19 04, e-mail: henning.jacobsen@arlafoods.com Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@it.dk De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com
På familiens vegne Karen Hanna Christensen
FTF
Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.
FTF-A
Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 33 32 41 66 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.
Akademikernes Centralorganisation
ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.
Akademikernes Arbejdsløshedskasse
AAKs hovedkontor Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14. Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.
NR. 4
89
Leverandøroversigt Automation
Au2mate ApS Holmbladsvej 2 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk Dansk Styringsteknik Odense: Tlf: 6317 4545 Fax: 6317 4546 Nr. Sundby: Tlf: 9819 4566 Fax: 9819 4966 Århus: Tlf: 8736 1350 Fax: 8627 1350 Tønder: Tlf: 7472 0502 Fax: 7372 1410 info@dsautomation.dk www.dsautomation.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
Emballage
SCA PACKAGING Grenaa Åstrupvej 30 DK-8500 Grenaa Tel. + 45 86 32 23 00 Fax + 45 86 32 57 06 www.sca.se Tetra Pak Market Area Nordics Byggnad 306 2-vån Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06
Køleanlæg
ICS-Industrial Cooling Systems A/S Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 74 59 09 77 Fax 74 59 09 76 lc@incool.dk www.incool.dk
Levnedsmiddelslanger
Trelleborg Industri AB Frydenborgvej 27 N 3400 Hillerød Tlf. 49 76 27 00 Fax 49 76 27 01 isp.danmark@trelleborg.com www.trelleborg.com
Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 Fax 43 73 26 00 office@constantia-corona.com
90
NR. 4
Vest: Albuen 31 6000 Kolding alfalaval@alfalaval.com www.alfalaval.com/nordic Centrifugeservice ApS Visbyvej 46 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 19 00 Fax 86 80 61 66 DAMROW Frichsvej 15 8600 Silkeborg Tlf. 75 50 54 99 Fax 75 50 54 89 info@damrow.dk www.damrow.dk G. Salicath & Co. I/S Box 53 - Kærvej 31 DK-6670 Holsted Tlf. 70 27 41 44 Fax 70 27 41 45 salicath@salicath.dk Højer Ørbæk A/S Langemose vænget 3–5 5853 Ørbæk Tlf. 65 33 15 66 Fax 65 33 16 68 hoejer@hoejer.com
Maskiner og udstyr
Dansk Sække Import A/S Havnegade 5-9 5000 Odense C Tlf. 66 11 58 32 Fax 66 11 83 58 dsi@dansk-saekke-import.dk www.dansk-saekke-import.dk
Alfa Laval Nordic A/S Krondalvej 7 2610 Rødovre Tlf. 44 57 62 00 Fax 44 57 62 44
APV A/S Pasteursvej 1 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com
KLITSØ processtechnic a-s Engholm Parkvej 4 3450 Allerød Tlf.: 70150525 Fax: 70150575 E-mail: klits@klitso.dk Web: www.klitso.dk Multivac A/S Nørrebygade 34, Grejs 7100 Vejle Tlf. 75 85 34 22 mudk@multivac.dk www.multivac.dk Omy Olssons Machinery Stationsvej 10 5464 Brenderup Tlf.: 64 44 13 12 Fax: 64 44 13 92 info@omy.dk www.omy.dk MÆLKERITIDENDE 2008
Primodan Food Machinery A/S Østerled 20–26 4300 Holbæk Tlf. 59 43 14 79 Fax 59 44 22 30 PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 sf@pti-as.dk www.pti-as.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com Westfalia Separator A/S Nørskovvej 1b 8660 Skanderborg Tlf. 87 94 10 00 Fax 87 94 10 01 Døgnservice: 51 27 23 10
Maskinstyring
Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
Projektering og anlæg
GEA Liquid Processing Scandinavia A/S Nørskovvej 1 B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@gea-liquid.dk www.gea-liquid.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
Smørteknologi
BDS Technology Glarmestervej 16B 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 47 80 Fax 87 22 47 89 info@bdstechnology.dk www.bdstechnology.dk
Totalleverandør
S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22
Pumper INNOTEK Essen 11-D 6000 Kolding Tlf. 70 20 23 43 Fax 70 20 23 53 www.innotek.dk
Membranfiltrering
Johs. Thornam A/S Hvedemarken 3–5, 3520 Farum Tlf. 44 34 20 40 Fax 44 34 20 79 thornam@thornam.com www.thornam.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
DSS SILKEBORG AS Bergsøesvej 17 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss.eu www.dss.eu GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com MÆLKERITIDENDE 2008
Rengøring
ISS Food Hygiene Vesterløkken 4, 8230 Aabyhøj Tlf. 86 25 20 11 Fax 86 25 29 11 www.iss-foodhygiene.dk NR. 4
91
Mælkeritidende · Det gamle Mejeri · Landbrugsvej 65 · DK-5260 Odense S
Møde- og udstillingskalender
Danmark 24. april 2008 kl. 10.00 Danmarks Mejeritekniske Selskab og Dansk Fødevare Forum Fællesseminar
30. september - 4. oktober 2008 World Dairy Expo Madison USA
8. maj 2008 Mejeriforeningen Generalforsamling Århus
8.-14. november 2008 IDF World Dairy Summit 2008 Facing the Supply Challenge Mexico
4. oktober 2008 Foreningen af mejeriledere og funktionærer Delegeretmøde Ringkøbing
17.-20. november 2008 IPA/Siel Paris
11.-13. november 2008 FoodPharmaTech Landsmejeriudstilling Messecenter Herning
November 2008 Dairy Universe & FoodTec India Mumbai 10.-13. marts 2009 Anuga FoodTec Köln
Udland 3.-5. september 2008 International FoodTec China Shanghai
Kredsudstillinger
28. september - 1. oktober 2008 InterMopro Düsseldorf
Foreningen af mejeriledere og funktionærer/Foreningen Danmarks Privatmejerier 11. juni 2008, Taulov