Mælkeri tidende Tidsskrift for
mejeriindustrien
100 Series In-Line Filling Machines
1
2. december 2005 118. årgang
Thanks to its flexible design and perfect match with the Trepko Filling Machine, Trepko´s fully integrated Pick & Place unit can handle several cup formats with simple adjustments from the touch-screen panel. A perfect centring of the cups in both the pick and the place function ensures an extremely reliable production.
25 26
108 KS with Pick & Place Capacity 20.000 cups/hour
16. december 2005 118. årgang
Please contact our sales department to hear more about the solutions tailored to your needs.
TREPKO A/S • Kuldyssen 15-17 • P.O. Box 128 • 2630 Taastrup • Denmark Tel.: +45 43 99 22 44 • Fax: +45 43 99 26 55 • trepko@trepko.dk • www.trepko.com
5
9. marts 2007 120. årgang
Virksomhedsbesøg på Danish Crown, Horsens (Foto udlånt af Danish Crown)
Efter velvillig indstilling fra Danish Crown Amba, gennemfører Danmarks Mejeritekniske Selskab et besøg på virksomheden på adressen Østbirkvej 2, 8700 Horsens.
torsdag den 29. marts 2007 kl. 9.00 Højteknologisk slagteri
Gratis for studerende
Slagteriet i Horsens betragtes i dag som verdens mest moderne og højteknologiske slagteri. Anlægget i Horsens er verdens tredje største slagteri med en kapacitet på 77.000 slagtesvin om ugen, som behandles af en arbejdsstyrke på 1.400 medarbejdere. Det nye slagteri er indrettet med besøgsgang, hvorfra besøgende kan følge dagligdagen på slagteriet; fra grisenes ankomst i starten af slagteriet, gennem aflivningen, slagteprocessen, opskæring, udbening for til sidst at se kødet forlade slagteriet i kasser eller på juletræer.
Studerende på overbygningsuddannelsen til mejeriingeniør og procesteknologstuderende i mejeridrift har gratis adgang til arrangementet. På tilmeldingen bedes anført ”studerende”.
Rundvisning og frokost Efter ankomst til slagteriet vil deltagerne blive budt velkommen med kaffe, og der vil blive en introduktion til stedet og en omtale af Danish Crown koncernen. Herefter følger en guidet rundvisning på slagteriet, som efterfølges af et oplæg om sporbarhed ved projektleder Uffe Rasmussen, som nærmere vil redegøre for Danish Crowns omfattende sporbarhedssystem, som gør det muligt at følge produkterne i hele kæden fra jord til bord. Virksomhedsbesøget vil blive afsluttet med frokost.
Program:
86
NR. 5
Tilmelding Deltagelse i virksomhedsbesøget, inkl. frokost, koster pr. person kr. 495,00 for aktive medlemmer af selskabet og kr. 995,00 for ikke-medlemmer. Tilmelding bedes foretaget snarest muligt og senest, så sekretariatet har tilmeldingen i hænde den 16. marts 2007. Tilmelding kan ske via selskabets hjemmeside på www.mejeritekniskselskab.dk. Betaling skal først ske ved anfordring, der samtidig er bekræftelse på deltagelse. Med venlig hilsen Danmarks Mejeritekniske Selskab Vesterbrogade 2 B - 1620 København V Tlf.: 33 36 40 00 - Fax: 33 36 40 01
Kl. 09.00 Velkomst med kaffe og introduktion til virksomheden og Danish Crown. Kl. 09.25 Guidet rundvisning på besøgsgangen. Kl. 11.00 Oplæg om sporbarhed. v/projektleder Uffe Rasmussen, Danish Crown. Kl. 11.45 Frokost. Kl. 12.30 Afslutning.
MÆLKERITIDENDE 2007
Mælkeri tidende Tidsskrift for
mejeriindustrien
Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 5260 Odense S. Postgiro: 400 5325 Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør K. Mark Christensen. Redaktør cand. mag. Anna Marie Thøgersen. Redaktionssekretær markedsøkonom Bettina M. Nielsen. Sekretær Birgit Jakobsen Tlf. tid dagligt kl. 8.00-16.00 (fredag dog 8.00-15.00) Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt eller i form af færdige film og må være redaktionen i hænde senest fredag kl. 12.00, en uge før udgivelse. Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juni og december‚ svarende til 24 nr./år i et oplag på 1.700 eksemplarer.
Forebyg stress Lær at sige NEJ, PYT og HJÆLP. Det er tre gode råd mod stress, som en erfaren erhvervspsykolog giver i dette nummer af Mælkeritidende, hvor vi slutter artikelrækken om stress på arbejdspladsen. Man kan ændre en potentiel stressende situation ved at vurdere sin egen kapacitet realistisk - og sige NEJ - men uden dårlig samvittighed. I en situation med mange krav kan man blive frustreret over, ikke at kunne udføre alle opgaver lige godt. Det kræver, at man kan sige PYT. - For at kunne optræde professionel er det nødvendigt med distance i arbejdet. Når tingene er ved at vokse én over hovedet, skal man blive bedre til at bede om HJÆLP. Det gør de fleste for sjældent. Der er mange andre gode råd at hente i artiklen, både for medarbejdere og ledere. For at kunne tackle stress på arbejdspladsen er det vigtigt, at lederen og medarbejderen bliver mere realistiske i deres forventninger til hinanden. Det gør lederen bedre til både at forebygge sin egen og medarbejdernes stress. For lederne er det også vigtigt at etablere forskellige ledernetværk, hvor de kan tale om, hvordan de trives og hvilke vanskeligheder, de oplever i arbejdet. På www.etsundtarbejdsliv kan de, der har lyst til at vide mere, finde flere gode stressværktøjer.
Abonnement: Danmark: 1.089‚- kr./år inkl. moms. Europa: 1.359,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.536‚- kr. inkl. forsendelse. Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere. Mejeriingeniører og mejeriteknikere i indog udland. Medlemmer af mejeriernes bestyrelser. Ansatte ved mejeribrugets organisationer. Medarbejdere ved forsknings- og forsøgsvirksomheder, levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd. Mange levnedsmiddelvirksomheder. Mejerimaskinindustri og servicevirksomheder m.v. (Stud. tech. al/mejerilinien og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis). Layout og sats: Grafisk Data Center a-s, Odense Tryk: Helmer Jensen ApS, ISSN 0024-9645 Medlem af:
Eftertryk tilladt med kildeangivelse. MÆLKERITIDENDE 2007
Anna Marie Thøgersen
Indhold: Man skal ikke finde sig i stress .............................................. 88 Nye bøger........................................................................... 91 Synerese i løbegeler - Forståelse og kvantificering ................... 92 Nye mejerister februar 2007 ................................................. 94 Mejeripraktik hos Norðurmjólk i Island ................................... 98 Kort Fortalt ........................................................................ 100 Personalia . ........................................................................ 104 Møde- og udstillingskalender............................................. bagsiden NR. 5
87
(Modelfoto Colourbox)
Man skal ikke finde sig i
stress
Af Pia Ryom, ledende psykolog, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg Sygehus
10% af arbejdsstyrken Stress er en forkætret størrelse i disse år. Hver dag vi åbner nyhedsmedierne, oplever vi at høre om stressede brancher og hører om, at op imod 1/3 af den danske arbejdsstyrke er ramt af stress. Imidlertid viser valide undersøgelser af fænomenet, at det reelle tal, når vi tager Arbejdsmiljøinstituttets opgørelser over år, er steget fra 5,8 % fra slutningen af 80´erne til for nuværende at ligge på et niveau omkring 9-10 %.
88
NR. 5
Et urgammelt beredskab
Krav og ressourcer i ubalance
Usikkerheden omkring størrelsen og mængden af mennesker, der er stressede, skyldes usikkerhed omkring begrebet. Når folk skal svare på, om de oplever sig stressede i deres arbejde, er det ofte ikke ud fra en definition af, hvad stress er, men mere en oplevelsesmæssig komponent. Stress er i al sin korthed et urgammelt beredskab, der sætter kroppen i gang til at reagere på faresituationer med mobilisering af muskelberedskabet ved udløsning af hormoner, fedt og sukker, som er musklernes brændstof. Dette beredskab som tidligere i vores udviklingshistorie hovedsageligt blev aktiveret ved store fysiske farer, har man nu måttet konstatere siden 1955, hvor stressmekanismen for alvor blev beskrevet af Hans Selye, en canadisk læge, også udløses af oplevelsen af psykisk fare.
Den korteste definition på, hvad stress er, er, at stress er en oplevelse af, at de stillede krav er større, end de ressourcer man oplever at kunne imødekomme kravene med. Der er således tale om en oplevelse af ubalance mellem krav og ressourcer, hvor kernesymptomet er en oplevelse af at have mistet overblikket. Derfor er der et stort paradoks i, at mange mennesker bruger ordet stress skødesløst og bruger det synonymt med at have travlt, hvorimod de mennesker der virkelig HAR mistet overblikket og HAR stress er meget mere tavse omkring deres situation, fordi de bruger al deres psykiske energi på at prøve at genvinde den kontrol og det overblik, som de oplever at have mistet. Der er både fordele og ulemper ved at være i en stresssituation. Fordelen er, at vi under en korterevarende stress
MÆLKERITIDENDE 2007
kan yde en større indsats og præstation under krævende omstændigheder. Mange af os kender nok situationen, hvor at vi arbejder bedst under pres. Her har vi etableret en stresssituation for os selv. Ulempen er, at stress kan føre til fysisk eller psykisk nedslidning, helbredsforringelse og sygdom, hvis belastningen fortsætter over længere tid, uden at det lykkes os at få situationen under kontrol.
Psykiske stresssymptomer De psykiske stresssymptomer er typisk; opgivende holdning til arbejdet, ligegyldig holdning til arbejdet, tab af initiativ og interesse for familien, tab af initiativ og interesse for fritidsinteresser, nedstemthed, let til at blive deprimeret, social tilbagetrækning, let til stridigheder med kollegaer, familie og venner, let til at blive irritabel og pirrelig, let til at blive aggressiv, svingende ustabil arbejdsindsats, mental rastløshed, koncentrationsbesvær, glemsomhed, pludseligt opstået hukommelsessvigt, søvnproblemer, generel mental uoplagthed, øget brug af stimulanser, øget medicinforbrug, sove- eller nervemedicin, øget alkoholforbrug.
både lysten til udvikling sættes i gang, samtidig med at angsten for at opgive det trygge, pludselig kommer på spil for den enkelte. Omstillinger har således en iboende modsætning i forhold til, at man både har lyst til, at der skal ske en ændring og samtidig har behov for at kunne bevare noget af den tryghed, man har. Derfor er det vigtigt, at man i omstillingsprocesser har plads til begge reaktioner og ikke kriminaliserer behovet for tryghed ved at kalde det ”modstand mod forandring osv.”, men prøver at tilrettelægge omstillinger således, at man accepterer, at den reaktion kommer hos alle medarbejdere på et eller andet tidspunkt i en omstillingsproces.
Årsager til stress
Fysiske stresssymptomer De typiske tegn på stress for de fysiske stresssymptomer er; anfald af hurtig eller uregelmæssig hjertebanken, smertestikken eller trykken i hjerteregion eller bryst, kraftig sveden uden forudgående legemlig anstrengelse, ubehagelig indre sitren-uro i kroppen, angstanfald, kraftig uforklarlig hjertebanken, uforklarlig svimmelhed, søsygefornemmelse, åndedrætsbesvær, fryser af uforklarlige årsager, mavesmerter, fordøjelsesproblemer, diarré, trykken og smerter eller sug i mellemgulvsregionen, kvalme, appetitløshed, uønsket vægttab, let til infektioner, forværring af allergiske reaktioner, forværring af kroniske sygdomme, en følelse af skrantende helbredstilstand, generel følelse af fysisk træthed og mangel på energi, spændinger eller smerter i nakke og skulderregion, spændingshovedpine og ondt i tindingerne, ondt i øjnene og forhøjet blodtryk.
MÆLKERITIDENDE 2007
Der kan være mange årsager til stress. De mest almindelige er oplevelsen af; pres, omstilling, uvished, konflikt, frustration og tab. Oplevelsen af pres er ligesom de andre forhold, der bliver beskrevet her som mulige årsager til stress, meget individuelt i forhold til den enkelte person. Således kan oplevelse af pres stresse én person, mens det for den anden person kan være en spændende udfordring. Fx er det typisk, når der sker store ændringer, som der gør aktuelt på mange virksomheder nu, at en gruppe af ledere og mellemledere synes, at det her, det kan blive rigtig rigtig spændende og ser frem til, at der kan ske nogle ændringer. Mens den anden gruppe reagerer med følelsen af utryghed, irritation og frustration, begynder at sove dårligt om natten osv. Det er klart, at jo mere negativt en given påvirkning opleves, jo større er risikoen for, at den resulterer i stress og sygdom. Omstilling; mennesket har to poler i sin natur, den ene er lysten til udvikling, og den anden er behovet for tryghed. Disse to poler kolliderer voldsomt, når der sker omstilling, hvor
Uvished; Uvished handler meget om en bekymringstendens om noget fremtidigt, der kunne blive en realitet. Fx angsten for ikke at kunne slå til i en omstillingsproces. Vi må sige, at uvished er en væsentlig stresser for de fleste mennesker, derfor ved vi også, at til imødekommelse af dette stressende forhold, er det utrolig vigtigt, at man sørger for i dagligdagen i det psykiske arbejdsmiljø, at have så højt et informationsniveau som overhovedet muligt. Konflikt; Konflikter opstår typisk, når vi prøver at tilfredsstille to eller flere uforenelige behov eller mål, som tillægges lige stor betydning. Konflikter
NR. 5
89
opleves meget forskelligt af forskellige mennesker. Det som den ene oplever som en lille konflikt, kan af den anden person opleves som en stor konflikt. Nogle konflikter som er så små, at man kunne kalde dem uoverensstemmelser, har naturligvis ikke den samme store stressende virkning i sig. Konflikter viser sig at være meget nyttige og vigtige som udvikling af virksomheder, men det viser sig også, at det vigtige i forhold til konflikter, for at de ikke sætter sig til for meget stress, er, at man åbent kan tale om, at der er konflikt, at man aktivt kan se, at der arbejdes på at løse konflikten, samt at man sørger for at lære noget af de konflikter, som opstår.
Frustration; Frustration er, når vi bliver skuffede i vores forventninger om, at vores ønsker og behov kan blive tilfredsstillet. Vi har alle sammen nogle forventninger til vores arbejdsplads, og hvis ikke disse forventninger indfries, det kan fx være forventning om at få en anerkendelse, det kan være forventning om at kunne udvikle sig via arbejde. Hvis disse forventninger ikke bliver indfriet, fører det til frustration hos den enkelte. Frustration over tid kan sætte sig til stress. Tab; Tab er en af grundstress-ordene, når vi snakker stressudvikling. Det kan være tab af arbejdsevne, social og økonomisk status, selvtillid, mennesker man holder af, på grund af
90
NR. 5
omstillinger, hvor man ikke længere skal arbejde sammen med de kollegaer, man ellers har været glad for at arbejde sammen med.
at man kan sige nej, men et nej bliver kun godt, hvis man giver det uden dårlig samvittighed.
Ledelse og stress Forhold der stresser, som ledelse, er typisk de krav, man stiller til sig selv som leder, de krav man oplever, omgivelserne stiller til én, de udtalte og uudtalte krav og forventninger fra arbejdspladsen samt de normative krav fra samfundet omkring hvordan god ledelse skal opfattes. Ikke alle ledere er bevidste om, hvordan deres adfærd kan virke stressende på medarbejderne. Nogle ledere sender signaler, som skaber et højt forventningspres på medarbejderne, fx ved at være så åbne overfor nye initiativer, at medarbejderne bliver udmattede og føler, at der er mange skibe ude at sejle, men ikke mange der kommer i havn. Derfor er en vigtig del af tackling af stress på arbejdspladsen, at lederen og medarbejderen bliver mere realistiske i deres forventninger til hinanden. Det vil gøre lederen bedre til både at forebygge sin egen og medarbejdernes stress. For lederne er det utrolig vigtigt, at de har nogle steder, hvor de kan ventilere de ting, de synes er vanskelige. Her er der meget gode erfaringer med at etablere ledernetværk, hvor ledere i mindre grupper snakker om, hvordan de trives, og hvilke vanskeligheder de oplever i arbejdet og får coaching og konstruktiv feedback i forhold til dette.
Tre centrale strategier For lederne såvel som for medarbejderne er der 3 helt centrale strategier, der er vigtige for at kunne forebygge stress. Den første er, at man kan sige NEJ. At man kan ændre på en potentiel stressende situation ved at vurdere sin egen kapacitet realistisk. Det kræver,
At man kan sige ”PYT, for at optræde professionelt, er det nødvendigt med distance i arbejdet”. I en situation med mange krav kan man blive frustreret over, at man ikke kan udføre alle opgaver lige godt. Dér er det vigtigt, at man kan stoppe sin egen indre katastrofetænkning ved at sige til sig selv ”hvad er det værste, der kan ske, hvis jeg ikke når det?” Man skal kunne bede om HJÆLP, det kræver en udviklet evne til at bede om hjælp og støtte, hvis man skal mestre stress, når tingene er ved at vokse én over hovedet. Vi bruger imidlertid ikke muligheden for at bede om hjælp og støtte nær så meget, som vi burde. Af andre strategier der er aktive og gode i forhold til at kunne forebygge stress er, at man kan blive mere optimistisk, slippe kontrollen, bekæmpe sin egen overansvarlighed og perfektionisme, laver en god planlægning, sætter mål og prioriterer dem, bruger lysten som drivkraft i sit arbejde, og at man dyrker motion eller afspænding. For dem, der har fået lyst til at vide mere, kan henvises til 8 stressværktøjer, som jeg har udviklet til brug for stressforebyggelse på arbejdspladserne. Man kan finde dem på www.etsundtarbejdsliv.dk. Held og lykke med arbejdet med at forebygge stress. n
MÆLKERITIDENDE 2007
Medlemskabet Dalum Lærlinge er en fælles elevforening for Dalum Landbrugsskole og mejeriuddannelserne samt procesteknologuddannelsen på Dalum UddannelsesCenter. Det koster 100,kr. årligt at være medlem i foreningen og derved have mulighed for at vedligeholde kontakten til sin gamle skole og tidligere studiekammerater.
Nye bøger Dalum Lærlinge 2006 Årsskriftet 2006 Igen i år er der udkommet to elevskrifter fra Dalum Lærlinge, et for landbrugsuddannelsen og et for mejeriuddannelsen. Årsskriftet er tilsendt aktive medlemmer af elevforeningen. I årsskriftet for mejerilinien er indholdet både fagligt og historisk, ligesom der er artikler om forskellige ture, der er blevet gennemført i årets løb. Skriftet gør desuden sine læsere opmærksom på, at årets jubilar- og elevmøde har brudt med traditionen om at blive afholdt anden lørdag i juni og i stedet for er fastsat til torsdag den 7. juni 2007.
Nye bøger Styrk mangfoldigheden – guide til rekruttering af etniske minoriteter Guide til rekruttering Guiden er bl.a. udarbejdet som en udløber af aftalen om oprettelse af integrations- og oplæringsstillinger på statens område. Men de redskaber, der beskrives i guiden vil kunne anvendes af alle, der er involveret i at ansætte medarbejdere med anden etnisk baggrund. AC har gennem en arbejdsgruppe under CFU deltaget i redaktionen af guiden. Mangfoldigheden af forskellige kompetencer og erfaringer på en arbejds-
MÆLKERITIDENDE 2007
Skolens ansigt Selvom årsskriftet primært er for tidligere elever, der har meldt sig ind i elevforeningen, er der mulighed for andre interesserede at rekvirere et gratis eksemplar. Årsskriftet bliver nemlig ligeledes betragtet som en del af skolernes ansigt udadtil. Interesserede kan henvende sig til elevforeningens sekretær, Susanne Thorsen Dejligbjerg på telefon 66 13 27 06. BMN
plads kan medvirke til at fremme læring, nytænkning og bedre opgaveløsninger. Rekruttering af nye medarbejdere bør derfor ske med stadigt blik for at øge mangfoldigheden. Denne guide fokuserer særligt på rekruttering af etniske minoriteter.
Guidens opbygning Det første kapitel belyser mangfoldigheden og det løbende personalepolitiske arbejde, den indebærer. De næste kapitler beskriver de enkelte faser i rekrutteringsprocessen: · Forberedelse · Annoncering og tiltrækning · Udvælgelse · Ansættelse Desuden er der bagerst i guiden omtalt relevant lovgivning og aftaler. Etniske minoriteter er defineret, og der gives råd om jobsamtalen og om mulighederne for danskundervisning mv.
Rekvirering af guiden Guiden kan ses på Personalestyrelsens hjemmeside www.perst.dk og på CFUs hjemmeside www.cfu-net.dk, ligesom trykte eksemplarer af publikationen kan bestilles hos: Schultz Distribution, e-mail schultz@schultz.dk. Stykprisen er 50,-kr. ekskl. moms. BMN
Synerese i løbegeler
Forståelse og kvantificering Af Thomas Janhøj, Richard Ipsen, Petr Dejmek* og Frans van den Berg, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet, *Avdelningen för livsmedelsteknik, Lunds Universitet
Syneresen, udskillelsen af valle fra ostekorn, er et af de mest grundlæggende elementer i al ostefremstilling, da den ikke blot har direkte indflydelse på den færdige osts vandindhold (og dermed på udbyttet), men også på calciumindhold og pH. Talrige osteteknologiske virkemidler øver indflydelse på syneresen, såsom temperatur, calciumtilsætning, kornstørrelse og omrøringsintensitet, men de gør det i et komplekst samspil, og der er endnu ikke fuld klarhed over de fundamentale mekanismer bag syneresen.
Begrænset teoretisk forståelse Selv om syneresen har været genstand for videnskabelige studier i årtier er det teoretiske kendskab til processen begrænset, f.eks. sammenlignet med den forudgående løbekoagulering. Den herskende opfattelse er, at det bløde parakaseinnetværk, der dannes under løbekoaguleringen, efterhånden antager en mere kompakt og fast struktur (omlejres), hvorved porøsiteten i netværket reduceres og valle udskilles (Walstra, 1993). Under sammentrækningen af et ostekorn yder parakaseinnetværket et tryk på vallen på nogle få pascal, svarende til blot 0,1 mm vandsøjle: Dette er det såkaldte endogene tryk, som opstår uden påvirkning udefra som f.eks. omrøring. En anden årsag til synerese er tyngdekraften: Forskellen i densitet mel-
92
NR. 5
Det praktiske formål med synereseprojektet er at bidrage til en bedre styring af ostningsprocessen, og dermed muliggøre en mere konsistent og lønsom produktion.
lem ostemasse og valle. Det er velkendt, at valleudskillen fremmes ved tilsætning af calciumchlorid til ostemælken samt ved såvel skæring af koaglet som ved omrøring af ostemasse/valle-blandingen. Endvidere fremmes syneresen generelt af højere temperatur, højere løbetilsætning og lavere pH (Lomholt og Qvist, 1999). Lodaité (2002) fandt, ved at måle sammentrækningen i én dimension af en gel støbt i en petriskål, at kornstørrelsen var den faktor, der kvantitativt betød mest i begyndelsen af syneresen, mens pH var den væsentligste faktor mod slutningen. En ny tilgang er præsenteret af Tijskens og De Baerdemaker (2004), som betragtede proteinnetværk og valle som ideale væsker og udviklede en model for sammentrækning af ostekorn i én dimension. Man har faktisk hidtil kun modelleret syneresen i en enkelt dimension og under stillestående forhold; i det virkelige liv foregår syneresen naturligvis i tre dimensioner og under kraftig (turbulent) omrøring.
Der findes således ikke teoretiske modeller, der kan forudsige syneresen under industrielt relevante forhold. Kvantificering af syneresens omfang udgør et særligt problem. Der er i tidens løb udviklet en række mere eller mindre direkte metoder til dette formål (Walstra, 1993), herunder opsamling af valle og bestemmelse af ostekornenes densitet i forskellige opløsninger. Imidlertid kan kun én af disse metoder siges at være ikke-invasiv samt egnet til on-line procesmålinger -og den er desværre ikke i kommerciel produktion. Det er en metode, der anvender blå dextran som sporstof. Den høje molekylevægt (ca. 2.000.000 Da) forhindrer, at dextran diffunderer ind i ostekornene, og det bindes ikke til mælkens protein. Sporstoffet tilsættes efter skæringen af koaglet, og man følger derefter dets fortynding spektrofotometrisk. Til kvantificering af endogen synerese er der tidligere på KVL udviklet en metode baseret på lav-felt NMR-spektroskopi (Lomholt og Qvist, 1999).
MÆLKERITIDENDE 2007
Projektets forløb Det er vores hensigt at angribe problemstillingen fra to vinkler: Dels en fundamental, hvor vi agter at studere syneresen under kontrollerede omstændigheder i et modelsystem, dels en mere praktisk og procesorienteret med forsøg i pilotskala. Til de fundamentale undersøglser vil vi ved hjælp af confocal laser scanning mikroskopi (CLSM) betragte syneresen af ostekorn udsat for en kontrolleret mekanisk belastning. Dette vil belyse betydningen af ostekornenes deformation for syneresens forløb, og navnlig afgøre, om det endogene syneresetryk i virkeligheden spiller nogen praktisk rolle. Endvidere er det vores hensigt at studere syneresen ved hjælp af lav- og højfelts-NMR. Disse modelforsøg vil kunne danne grundlag for en mere fundamental forståelse for mekanismerne bag syneresen.
PAT (Process Analytical Technologies) I de mere praktiske forsøg vil vi bruge en til lejligheden anskaffet 50 liters ostetank udstyret med en række måleinstrumenter, hvoraf det vigtigste er et nær-infrarød (NIR) spektrometer. Hensigten er at måle NIR- og NMRspektre i vallen under et større antal forsøg og derudfra modellere forløbet af syneresen. Dette vil være et eksempel på en mejerirelateret anvendelse af PAT (Process Analytical Technologies), som netop sigter på at skabe procesforståelse ved hjælp af passende udvalgte målinger (navnlig spektroskopiske) og dertil hørende kemometrisk dataanalyse. Anvendelse af PAT kan være med til at minimere procesvariation og sikre optimal kvalitet og er oprindelig opstået i den amerikanske farmaceutiske industri. Som et yderligere resultat af projektet forventer vi at kunne udvikle robuste on/in-line målemetoder ikke blot til kvantificering af syneresens omfang, men også til bestemmelse af fedt- og snustab i vallen. Projektets aktiviteter vil ske i tæt samspil med projektet ”PAT i Mejeriindustrien”, der er bevilget af Mejeri-
MÆLKERITIDENDE 2007
Projektets formål Der er nu iværksat et treårigt forskningsprojekt med titlen Synerese i løbegeler: Forståelse og kvantificering, med deltagelse af Institut for Fødevarevidenskab, KU Det Biovidenskabelige Fakultet og Arla Foods. Projektet er finansieret af Mejeribrugets ForskningsFond og Innovationsloven (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri). Projektet skal forøge den grundlæggende forståelse af syneresen og udvikle nye målemetoder til beskrivelse af forløbet af syneresen i industrielle ostningsprocesser. Det praktiske formål med projektet er at bidrage til en bedre styring af ostningsprocessen, og dermed muliggøre en mere konsistent og lønsom produktion.
brugets ForskningsFond og projektet ”Bedre kvalitet og sikrere viden om fødevarers sammensætning”, der er støttet af Højteknologifonden.
Referencer: Lodaité, K. (2002). Physical properties of rennet-induced skim milk gels. Ph.d.-afhandling. Lunds Universitet. Lomholt, S. og Qvist, K.B. (1999). Synerese i løbegeler. Afslutningsrapport,
Mejeribrugets ForskningsFond - FØTEK (kan rekvireres hos MFF). Tijskens, E. og De Baerdemaker, J. (2004). Mathematical modelling of syneresis of cheese curd. Mathematics and Computers in Simulation 65 165-175. Walstra, P. (1993). The syneresis of curd. I: Fox, P.F. (ed.) Cheese: chemistry, physics and microbiology, Vol. 1: General aspects. Chapman & Hall, London. n
Thomas Janhøj er mejeriingeniør, cand. lact. (1991) og ph.d. i Mejeriteknologi fra 2006 (Titel: Microstructure and sensory properties of low-fat, semi-solid dairy products). Arbejdede på ARINCO i perioden 1992-96 og i Venezuela i 1996-2002. Siden juli 2006 ansat som postdoc på projektet Synerese i løbegeler: Forståelse og kvantificering. Richard Ipsen er mejeriingenør, cand. lact. (1982) og siden 1999 lektor i Mejeriteknologi ved Institut for Fødevarevidenskab. Projektleder på projektet Synerese i løbegeler: Forståelse og kvantificering.
Peter Dejmek er Dipl.-Ing. i kemiteknik (1970) og tekn. dr. i levnedsmiddelteknik fra Lunds Universitet (1975). Siden 1990 professor i Levnedsmiddelteknik ved Avdelningen för livsmedelsteknik, Lunds Universitet.
Frans van den Berg er ph.d. i Procesanalyse og Kemometri (2000) fra Amsterdams Universitet (titel: Optimal process analyzer selection and positioning for plant-wide monitoring) og siden 2004 lektor ved Kvalitet og Teknologi, Institut for Fødevarevidenskab, KVL.
NR. 5
93
Uddannelseschef Bjarne Vagn Larsen, Dalum UddannelsesCenter holdt dimissionstalen for de nye mejerister.
Nye mejerister februar 2007 Af uddannelseschef Bjarne Vagn Larsen, Dalum UddannelsesCenter
Dimissionsfest Fredag den 2. februar 2007 blev der traditionen tro holdt dimissionsfest for de mejerielever, som havde gennemført hovedforløb 4 og dermed deres sidste skoleophold i uddannelsen. I de sidste tolv år er dimissionsfesten for de nye mejerister og deres nærmeste familie, repræsentanter fra praktikvirksomhederne, censorerne ved den faglige bedømmelse, repræsentanter for Mejerifagets Lærlingeudvalg samt personalet på skolens mejeriafdeling, blevet gennemført på følgende måde: • Musik ved musikere fra Odense Symfoniorkester. • Velkomst ved direktør Hans Skjerning. • Fællessang. Den danske sang. • Middag. • Tale ved uddannelseschef Bjarne Vagn Larsen. • Fællessang. De danske mejerister.
94
NR. 5
• Musik ved musikere fra Odense Symfoniorkester. • Tale og overrækkelse af præmier ved formanden for Mejerifagets lærlingeudvalg, Thomas Johansen. • Tale og overrækkelse af gave ved formanden for Danske Mejeristers Fagforening, Lars Gram. • Tale og overrækkelse af internationalt uddannelsespas ved sekretær for Mejerifagets Lærlingeudvalg, Jørgen Maltha Rasmussen. • Overrækkelse af skolebeviser ved uddannelsesleder Paul Stein Jensen. • Afslutning ved direktør Hans Skjerning. Praktikvirksomhederne kan indgå uddannelsesaftaler med kommende mejerielever året rundt. Det betyder, at halvdelen af eleverne på dette hold skal ud på deres respektive praktiksteder i nogle uger eller måneder efter det sidste skoleophold, før de kan få udstedt deres uddannelsesbevis.
Alle bestod 18 mejerielever gik op til den afsluttende projekteksamen/svendeprøve og alle bestod.
Aldersspredning har på dette hold været på godt 29 år, idet der har været mejerielever på holdet, som er født mellem 1958 og 1987. Gennemsnitsalder var på godt 33, hvilket er ret normalt. Holdet bestod af 4 piger og 14 drenge. 17 mejerielever har gennemført hele praktikken på danske mejerier efter danske regler og 1 mejerielev har gennemført hele praktikken hos Arla i Sverige.
Projekteksamen/svendeprøve På de enkelte skoleophold er undervisningen de senere år blevet mere projektorienteret, og forløbet afsluttes med projekteksamen (svendeprøven), som skal forsvares og fremlægges ved afslutningen af hovedforløb 4. Valg af projekt sker på slutningen af hovedforløb 3. Når projektet er valgt, får mejerieleverne tilknyttet en projektvejleder, som skal rådgive/vejlede mejerieleverne under projektforløbet, samt være eksaminator sammen med 2 udpegede censorer.
MÆLKERITIDENDE 2007
Mejerielev
Afslutningsprojekt
Marcus Ålvik Anders Ahm Jensen
Fremstilling af Havarti 45+ Kim Ernstsen på et moderne mejeri med speciel henblik på bakteriernes indflydelse
Jesper Thomsen Arne Hansen
Martin Hosbond
Fremstillingsteknik ved produktion Kim Ernstsen af sødmælkspulver
Jesper Thomsen Arne Hansen
Linda Joan Jönsson
Fremstilling af yoghurt, Kim Ernstsen samt bakteriernes indflydelse
Jesper Thomsen Arne Hansen
Michael Billenstein
Fremstilling af Danbo 45+ - Kim Ernstsen hjemmemarkedsost
Jesper Thomsen Arne Hansen
Thorbjørn Jensen
Fremstilling og modning af Kim Ernstsen Danbo 45+
Jesper Thomsen Arne Hansen
Maria Rodriguez
Fremstilling af iskrem, samt de Kim Ernstsen enkelte ingrediensers funktion
Jesper Thomsen Arne Hansen
Ronni Rasmussen
Problematikken ved at lave ost Kim Ernstsen af højpasteuriseret mælk
Jesper Thomsen Arne Hansen
Marco Kjær
Fremstilling af Maribo Kim Ernstsen - en æltet ost
Jesper Thomsen Arne Hansen
Theis Daarbak Jesper O. Jensen
Temperaturbehandlingens indflydelse på IBS Smør
Henning Clausen Poulsen
Ole E. Hansen Asbjørn Andersen
Jens-Peder Nautrup
Fremstillingsteknik ved produktion af smelteost
Henning Clausen Poulsen
Ole E. Hansen Asbjørn Andersen
Mette Lind Brogaard
Fremstilling og modning af stabiliseret Brie
Henning Clausen Poulsen
Ole E. Hansen Asbjørn Andersen
Christian Uhre Sørensen
Smørfremstilling af fløde med lavt fedtindhold.
Henning Clausen Poulsen
Ole E. Hansen Asbjørn Andersen
Jackie Bjerringholm Produktion af traditionel smør
Henning Clausen Poulsen
Ole E. Hansen Asbjørn Andersen
Mikael Hyldgaard
Henning Clausen Poulsen
Ole E. Hansen Asbjørn Andersen
Kenth Dahl Kristensen Fremstilling af Danablu
Henning Clausen Poulsen
Ole E. Hansen Asbjørn Andersen
Eva Jensen
Henning Clausen Poulsen
Ole E. Hansen Asbjørn Andersen
Det sundhedsmæssige aspekt mellem Kærgården og Smør
Faktorer der påvirker kvaliteten af 45+ Danbo
Vejleder
Censorer
Navne på mejerieleverne og deres afslutningsprojekter samt tilknyttede vejledere og censorer.
MÆLKERITIDENDE 2007
NR. 5
95
Uddeling af præmier og beviser Mejerifagets Lærlingeudvalg uddelte ved dimissionsfesten to præmier til udvalgte elever. Den ene præmie - ”holdets kammerat” blev givet til Kenth Dahl Kristensen og valgt af mejerieleverne på holdet. Kenth er generelt en glad gut, der altid er i godt humør. Desuden er han en god kammerat, der altid er parat til at hjælpe, hvor der er behov. Den anden præmie for at være ”holdets fighter” gik til Ronni Falk Rasmussen, som blev valgt af projektvejlederne. Ronni har gennem alle skoleperioderne været mere end almindeligt interesseret i mejeribruget. Dette har udmøntet sig i mange spørgsmål, stor forståelse og interesse i at forene teori og praktik. Præmierne bestod af et osteskæresæt fra Stelton med indgraveringen: ”Mejerist 2007”. Præmierne blev overrakt af formanden for Mejerifagets Lærlingeudvalg, gårdejer Thomas Johansen. Uddannelsesleder Paul Stein Jensen havde lykønskninger og en række praktiske informationer til de nye mejerister. Derefter fik alle mejerieleverne overrakt deres skoleerklæring, et bevis for at have gennemført alle skoleophold.
Europæisk uddannelsespas Mejerifagets Lærlingeudvalg har i en årrække været medlem af den europæiske organisation AEDIL, hvis formål det er at varetage mejeriuddannelsespolitiske spørgsmål over for blandt andet EU, og samtidig medvirke til at udvikle mejeriuddannelserne i Europa. Organisationen har blandt andet udarbejdet et fælles europæisk uddannelsespas for faglærte mejerister. Sekretær i Mejerifagets Lærlingeudvalg J. Maltha Rasmussen orienterede om det fælles europæisk uddannelsespas. Den 2. februar 2007 var der 9 mejerister, som fik udleveret passet. De øvrige vil få uddannelsespasset tilsendt, når de har gennemført hele deres praktikperiode. n
Michael Knud Billenstein Glamsbjerg
Haarby Mejeri ApS Cremo Ingredients A/S, Glamsbjerg
Jackie Bjerringholm Tommerup
Mejeriet Grambogård, Tommerup
Mette Lind Brogaard Aulum
Arla Foods, Arinco Mejeri, Videbæk Arla Foods, Nr. Vium Mejeri, Videbæk
Theis Daarbak Christensen Hjørring
Hirtshals Andelsmejeri Arla Foods, Hjørring Mejeri
Martin Nyborg Hosbond Blenstrup
Arla Foods, Akafa Mejeri, Svenstrup Arla Foods, Hobro Mejeri
Mikael Jørgen Baden Hyldgaard Holstebro
Arla Foods, Holstebro Mejeri Arla Foods, Hoco Mejeri, Holstebro
Anders Ahm Jensen Videbæk
Arla Foods, Arinco Mejeri, Videbæk Arla Foods, Nr. Vium Mejeri, Videbæk
Eva Jensen Hjørring
Arla Foods, Hjørring Mejeri
Jesper Overgaard Jensen Aulum
Arla Foods, Holstebro Mejeri Arla Foods, Nr. Vium Mejeri, Videbæk
Thorbjørn Jensen Viborg
Arla Foods, Rødkærsbro Mejeri Arla Foods, Hjørring Mejeri
Linda Joan Jönsson Middelfart
Arla Foods, Taulov Mejeri, Fredericia Arla Foods, Brabrand Mejeri
Marco Kjær Toftlund
Arla Foods, Samden, Aabenraa Arla Foods, Branderup Mejeri
Kenth Dahl Kristensen Haarby
Cremo Ingredients A/S, Glamsbjerg Haarby Mejeri
Jens-Peder Nautrup Ringe
Arla Foods, Birkum Ost, Odense SØ Arla Foods, Christiansfeld Mejericenter
Ronni Falk Rasmussen Vorbasse
Arla Foods, Klovborg Mejeri Arla Foods, Bov Mejeri, Kruså
Maria Trinidad Prieto Rodriguez Arla Foods, Rødkærsbro Mejeri Thisted Mejerigaarden A/S, Thisted Christian Havgaard Uhre Sørensen Varde Marcus Yngve Peter Ålvik Alingsås, Sverige
Arla Foods, Vrinners Flødeost, Knebel Arla Foods, Slagelse Mejericenter Arla Foods, Alingsås, Sverige
Navne på de beståede mejerister februar 2007 samt mejerier, hvor de har gennemført deres praktik.
96
NR. 5
MÆLKERITIDENDE 2007
Til venstre ses formanden for Danske Mejeristers Fagforening, Lars Gram, som havde lykønskninger og gaver til alle de nye mejerister. Dernæst Kenth Dahl Kristensen, ”holdets kammerat” og til højre Ronni Falk Rasmussen, ”holdets fighter”.
Mejerister februar 2007
MÆLKERITIDENDE 2007
NR. 5
97
Mejeripraktik hos Norðurmjólk i Island Min praktikperiode hos Norðurmjólk i Akureyri i Island strakte sig fra den 5. juli til den 28. august 2006. Af Lise Boserup, Stud. Techn. Al., Faculty of Life Sciences
Andelsmejeriet Norðurmjólk Norðurmjólk er et andelsmejeri, der ligger i Akureyri i Nordisland. Norðurmjólk er det næststørste mejeri i Island og det mejeri, der producerer mest ost. På mejeriet produceres der desuden en del forskellige konsum-
mælksprodukter; sød-, let og skummetmælk, fløde og forskellige surmælksprodukter. Af disse produceres der de traditionelle, som vi kender i Danmark: Surmælk (tykmælk), AB mjólk (minder om vores A38, den er syrnet med Lactobacillus acidofilus og Bifidobacterium bifidum) og yoghurt med mange forskellige smagsvarianter. Der produceres ligeledes skyr og drikkeskyr i forskellige smagsvarianter. De ansatte producerer også goudaost, skoleost, odalsost (en svendbolignende ost), AB ost (syrnet med Lactobacillus acidofilus og Bifidobacterium
bifidum), myseoste, blåskimmeloste og ”specialoste” (hytteost, cheddar, og havarti). Der produceres ligeledes smør og smørbare produkter. Endelig tappes der også juice på mejeriet.
Arbejdet i praktikperioden Min praktikperiode hos Norðurmjólk strakte sig over perioden 5. juli - 28. august 2006, dvs. knap 8 uger inklusiv en uges ferie. Jeg arbejdede i osteriet i 5-6 uger og derefter med ”specialost” og blåskimmelost resten af tiden. I osteriet er arbejdsopgaverne fordelt mellem tre personer. Fra ostemælken kommer
Andelsmejeriet Norðurmjólk, der ligger i Akureyri i nord, er det næststørste mejeri i Island og samtidig det mejeri, der producerer mest ost.
98
NR. 5
MÆLKERITIDENDE 2007
i formodningstankene til ostekornene pumpes til forpresseren, varetages arbejdsopgaverne af to mejerister. Mens arbejdsopgaverne fra ostekornene kommer i forpresseren, til osten er færdigsaltet varetages af en ufaglært. I osteriet var jeg med til de fleste arbejdsopgaver. Jeg var med til arbejdet ved ostetankene og til arbejdet med presning og saltning af ostene. Der er en del manuelt arbejde i osteriet, hvilket gør det lettere at forstå fremstillingsprocessen. Det gav et rigtig godt overblik og god indsigt i osteproduktionen at være så lang tid i osteriet, og det var fint at få lov til at udføre så mange af arbejdsopgaverne. Både i afdelingen, hvor der fremstilles specialost og i afdelingen, hvor der fremstilles blåskimmelost, er der en mejerist, som har ansvaret for produktionen. Derudover er der 1-2 ufaglærte, som hjælper ved overførsel af ostekorn til formene, presning, saltning og emballering. Jeg var også i disse afdelinger med i alle de forskellige arbejdsopgaver.
Stort fagligt udbytte Jeg synes, at min praktik på Norður-
mjólk har været rigtig god. Jeg har haft et stort fagligt udbytte af opholdet og derudover oplevet en positiv arbejdskultur. Jeg har sjældent følt mig så godt tilpas på en arbejdsplads, som jeg har gjort deroppe. Jeg synes ikke man, som så mange andre steder, mærker noget hierarki. Chefen og den uuddannede på gulvet snakker lystigt sammen i pauserne, eller hvis de lige støder på hinanden. Og der skal være tid til at holde kaffepause eller se billeder fra den sidste fællestur til højlandet. Det er rigtig dejligt.
Boligforhold og fritid Under mit ophold i Island, boede jeg hos en mejeristfamilie tæt på bymidten. Hos familien boede også en tysk pige, som arbejdede på mejeriet. Hende fulgtes jeg med på arbejde hver morgen, en gåtur på ca. 20 minutter. Familien var meget imødekommende, venlige og hjælpsomme og jeg har haft det rigtig hyggeligt hos dem. Jeg havde desuden et værelse med både fjernsyn, dvd og internet. Min betaling for alt dette var 300 danske kr. om ugen inklusive mad. Akureyri er en hyggelig by, der ligger i bunden af Eyjafjördur. Det er
en af de største byer i Island med ca. 16.000 indbyggere. Der er en del at se og lave i byen. Der er bl.a. et dejligt friluftsbad med svømmebassiner, varmebassiner og vandrutsjebaner. Der er mange spændende museer, caféer, restauranter, shoppingmuligheder og meget andet. Bjerget Súlur ligger sydvest for byen og hæver sig ca. 1200 m over havets overflade. Det er en rigtig god vandretur på ca. 5 timer, og der er en fantastisk udsigt fra toppen. Der er utrolig mange flere muligheder for at opleve Islands flotte natur. Blandt udflugtsmuligheder kan jeg nævne Myvatn med en aktiv vulkan, et gammelt krater og et askebjerg fra en 2500 år gammel vulkan samt et naturbad som Den Blå Lagune. Desuden er der mulighed for at se Europas største vandfald, Dettifoss med sit 45 meters fald og komme på hvalsafari fra Husavik, der er et af de steder, hvor der er størst mulighed for at se hvaler. Til sidst vil jeg gerne takke Foreningen af Rejsende Mejeriingeniørstuderende for økonomisk støtte (5.500 kr.) til rejseudgifter i forbindelse med mit praktikophold i Island sommeren 2006. n
Island byder på et utal af flotte naturoplevelser som udsigt til hvaler, vulkaner, varme bade og vandfald.
MÆLKERITIDENDE 2007
NR. 5
99
Kort fortalt Hirtshals og Borup i alliance
Usikkerhed for Lillebælt
Hirtshals Andelsmejeri i Nordjylland og Borup på Sjælland indgår nu i et samarbejde for at stå stærkere på det danske marked. Alliancen indebærer, at de to mejerier vil samle administration, markedsføring og distribution i Hirtshals, således at eksempelvis de nordjyske konsummælksprodukter kan blive distribueret med Borups biler på Sjælland, mens den sjællandske mælk, der bl.a. sælges i små ståposer, kan nå frem til nordjyderne. Borup har hidtil produceret mælk som lønaftapning til Arla Foods, men Arla har opsagt aftalen med udgangen af 2007. Direktør for Hirtshals Andelsmejeri, Søren Hansen understreger overfor Mælkeritidende, at produktionerne på de to mejerier forbliver selvstændige, og at mejeriprodukterne begge steder fortsat skal produceres af den lokale mælk.
Arla Food har informeret medarbejderne på Lillebælt mejeri (tidligere Tholstrup) og Troldhede om den nye markedsstrategi for skimmelost i Arla Foods. Strategien indebærer en analyse af hvidskimmelproduktionen, som foregår på de to mejerier.Det skal nu klarlægges, om det er mest lønsomt at flytte produktionen fra Lillebælt og samle den i Troldhede, eller om produktionen på begge mejerier skal bevares. Troldhedes kapacitet er dobbelt så stor som Lillebælts, og Troldhede kan dermed håndtere hele Arla Foods’ hvidskimmelproduktion. Men de to mejerier fremstiller forskellige produkter med forskellige produktionsmetoder, og derfor vil en flytning kræve investeringer i Troldhede. I efteråret blev det besluttet at samle produktionen af dekoreret flødeost på Korsvejen Mejeri og dermed lukke Vrinners Mejeri til maj i år.
Dansk Mejeriingeniør Forenings 75 års jubilæum Dansk Mejeriingeniør Forening blev grundlagt i 1932 og kan derfor i år fejre sit 75 års jubilæum. Foreningen markerer begivenheden med et jubilæumsarrangement, der afholdes på Dalum UddannelsesCenter fredag den 20. april 2007. Samme dato - forud for arrangementet - afholder Dansk Mejeriingeniør Forening sin årlige generalforsamling.
Ny forskning om kræft I et nyt stort forskningsprojekt skal det undersøges, om der er en sammenhæng mellem et stort mælkeforbrug og udvikling af visse kræftformer, skriver Børsen. Blandt deltagerne i forskningen er Kræftens Bekæmpelse med overlæge Anne Tjønneland i spidsen, og hun forventer delresultater allerede til efteråret. Den nye undersøgelse er dels et europæisk forskningsprojekt, hvori der indgår en halv million mennesker, dels et dansk forskningsprojekt under ”Kost, Kræft og Helbred”.
100
NR. 5
Smagen af Danmark Fødevareminister Hans Chr. Schmidt vil give forbrugerne flere kvalitetsfødevarer at vælge imellem og skabe mere liv på landet. Mindst 300 mio. kroner af ministeriets midler skal bruges på projekt ”Smagen af Danmark”. I projektet skal der sættes fokus på øget mangfoldighed i fødevareudbuddet og på, at mad skal dufte, smage og fornøje. Målet er at give forbrugerne flere danske kvalitetsfødevarer at vælge imellem samt skabe vækst og udvikling i lokale og regionale fødevarevirksomheder. Fødevareministeriet vil årligt målrette mindst 150 millioner kroner af ministeriets midler i 2007 og 2008 til udvikling af kvalitetsfødevarer. Midlerne skal hentes på forsknings- og innovationskontoen samt i fiskerifonden og landdistriktspuljen. I forbindelse med satsningen vil ministeriet udarbejde en aktionsplan, som skal ligge færdig sidst på sommeren. Blandt andet skal nye fødevaretyper og særlig smagskvalitet være et selvstændigt tema i næste års program for fødevareforskningen.
MÆLKERITIDENDE 2007
3822
Arla Foods skaber smagsoplevelser fra mælk til mennesker. Med forbrugeren i centrum tilbyder vi mælkebaserede fødevarer, der skaber inspiration, tryghed og velvære. Vores medarbejdere møder dagen med engagement, naturlig omtanke og lyst til at tage ansvar for at udvikle Arla Foods og hinanden. Det er livet i Arla Foods.
produktionsLeder Høgelund Mejeri producerer og leverer Danablu og andre blåskimmeloste til hele verden. Efter en stor udbygnings- og moderniseringsfase står vi nu over for optimering af driften, og du får mulighed for at sætte dit præg på et højteknologisk osteri med stolte håndværkstraditioner.
Lav verdens bedste bLue Som produktionsleder for osteriet og eftersyrningen får du det overordnede ansvar for, at osteriet fungerer optimalt, så vores produkter altid er af samme høje kvalitet. Din primære opgave er at lede det daglige arbejde i osteriet, og herunder udarbejder du arbejdsplaner, lægger produktionsplaner og sikrer overholdelse af produktionsnormer. Det er samtidig dig, der sørger for, at vores kvalitetsstyringssystemer hele tiden er opdaterede, og at medarbejderne efterlever alle regler om hygiejne og sikkerhed. Du kan se frem til et selvstændigt job, hvor du udvikler dig som leder i et dynamisk og uhøjtideligt miljø.
Mejerist, procesteknoLog eLLer Lignende Du er uddannet mejerist, procesteknolog/mejeritekniker eller lignende. Du har en vis teknisk indsigt og bliver derfor hurtigt selvkørende på det fuldautomatiske osteri, der er 100 % computerstyret. For at ruste dig til jobbet i en højteknologisk virksomhed bliver du uddannet i statistisk processtyring. Du har gode lederevner og kan motivere og inspirere medarbejderne i et team, hvor samarbejde og sammenhold er prioriteret højt.
ansøgning og kontakt Ansøgningsfristen er den 26. marts. Mærk din ansøgning “2211206”, og send den til Arla Foods, Global HR Services, Skanderborgvej 277, 8260 Viby J eller til job@arlafoods.com. Har du spørgsmål til stillingen, så ring til produktionschef Poul Erik Henriksen på telefon 20 71 29 07. Skriv venligst i din ansøgning, hvor du har set annoncen.
www
arlafoods.dk/job
MÆLKERITIDENDE 2007
NR. 5
101
SØGER DU NYE MULIGHEDER? - Bliv selvstændig uden risiko! Er du træt af skiftende arbejdstider og organisationsændringer? Har du en drøm om mere succes og frihed? Vil du have et sundere liv og mere livskvalitet? Se www.digitalnetworker.com/ndsnewlife For yderligere info: Lone Madsen 20310446 eller Nanna Sørensen 23422376
Seminar om mejerianalyse Q-Interline A/S afholder et dagsseminar om mejerianalyse i Århus den 21. marts og igen i Jönköbing den 22. marts 2007. På seminaret vil deltagerne få mulighed for at stifte bekendtskab med Q-Interlines produkter, bl.a. det nye Lactoscope Advanced samt Lactoscope C3 og C4. Desuden præsentation af NIR løsninger til at-line og on-line analyse, QFAflex til pulver og væsker at-line, QFA-focus til ost, koncentrater og smør samt nyheden QPA On-line til mælk, pulver, valle og smør. Seminaret er gratis og interesserede kan henvende sig til virksomheden på tlf.: +45 46 75 70 46.
Mere ged på gaflen Gedeosten er ikke det eneste, som vinder indpas på de danske spiseborde. Salget af gedekød er i mærkbar stigning. Forbrugerne har fundet ud af, at kødet er velsmagende, fedtfattigt og ifølge amerikanske undersøgelser også kolesterolfattigt. Fra 2004 til 2006 er antalforslag 1 let af registrerede geder vokset med 51% og anforsla g 2 tal fra Dansk tallet af bedrifter med 44%, viser Landbrugsrådgivning. De høje tal dækker over både gedekøds fremmarch samt over mere salg af gedemælk til ost - især økologisk. En række danske mejerier, bl.a. Tebstrup, Søvind og Sinai mejerier samt senest Løgismose, producerer og sælger som bekendt gedeoste.
Danskernes minimale madbudgetter Danskerne er ikke meget for at bruge penge på mad - i hvert fald, hvis man sammenligner med ni andre vesteuropæiske lande. Hver dansker bruger i gennemsnit 1.200 kroner på mad hver må-
102
NR. 5
THE KUWAITI DANISH DAIRY COMPANY KCSC REQUIRES
Ass. Production Manager Responsibilities: Daily Running of the production Section, planning and follow up. Maintain wastage and production within agreed KPI limits. Ratio-nalize production and develop concept proposals for improvement Maintain HACCP and GMP standards. Qualifications: A strong background in dairy technology, particular experience within recom-bining and UHT is desired. Good technical skills with the ability to manage an advanced and growing machine park. Must have good man management skills as the workforce is multi-ethnic. A ”hands on” approach is imperative. Reference: is to the Production Manager We offer: An exciting job in a very ambitious working environment. An excellent career base from a professionally very demanding environ-ment. Salary and contractual conditions reflecting personal qualifications will be negotiated on a personal level. We expect: A candidate between 35-45 years of age, energetic and enthusiastic personality. Must possess a good command of English, spoken and written. Working knowledge of Computer is re-quired. Good team worker with high ethics and standards. Written application in English to: The Kuwaiti Danish Dairy Company KCSC, Fax:+965 4747029 or e-mail: job@kddc.com (Att. Alan Madsen, Production Manager) For further information contact Alan Madsen at +965 888100. The Kuwaiti Danish Dairy Company KCSC. is one of the leading dairy companies in the Gulf region, manufacturing a wide range of UHT milk products, juice products, fermented products, fresh milk, tomato paste and ice-cream.
ned, mens spanierne bruger dobbelt så mange penge, skriver erhvervsportalen idag.dk. Også befolkningerne i Frankrig, Tyskland, Sverige og Storbritannien bruger flere penge end danskerne. Det er analysefirmaet Euromonitor, der har analyseret madbudgetterne i de ti vesteuropæiske lande, og der er taget højde for moms, fødevareafgifter og prisniveau.
MÆLKERITIDENDE 2007
Tine risikerer kæmpebøde Norske Tine er blevet idømt en bøde på 45 mio. norske kroner for at forsøge at presse sin konkurrent Synnøve Finden ud af køledisken hos dagligvarekæden Rema 1000. Også Rema 1000 kan risikere en bøde for sin indblanding i sagen. Tines ledelse udtrykker forundring over myndighedernes beslutning og overvejer sagen, som skal være afsluttet i løbet af foråret.
Samme EU-støtte til skummetmælk På opfordring fra Danmark, der har fået støtte fra en lang række lande, ændrer EU-kommissionen politik på området for skolemælk, så støtten er den samme uanset fedtprocent. EU-kommissionen tager nu hensyn til det danske ønske om, at støtteniveauet bør afspejle gældende kostråd, så der ikke - som hidtil - gives mest støtte til mælk med højst fedtindhold.
Søger
2 mejerister/mejeriteknologer til Bornholms Andelsmejeri i Klemensker. Bornholms Andelsmejeri har ca. 65 ansatte og producerer foruden Danablu, gul ost, smør, konsum, yoghurt samt softice-mix. Du vil derfor i høj grad få brug for din faglige viden, og vi forestiller os derfor, at du er: Uddannet mejerist eller mejeriteknolog Kvalitetsbevidst l En ildsjæl l
Antal mælkeproducenter halveret i Australien Efter en periode med stærk vækst op gennem 1990´erne, forventes 2005/06 at blive det laveste i 10 år for australsk mælkeproduktion, skriver Dairy Industry Newsletter. Antallet af australske mælkeproducenter er halveret gennem de sidste 20 år og er nu under 9.000. Især stoppede mange efter en liberalisering i 2000 og den alvorlige tørke i 2002/03. Det øger sårbarheden, at den australske mælkeproduktion er baseret på græsningssæsonen og dermed er meget sæsonpræget. Produktionen topper i oktober/november med cirka dobbelt så stor produktion som i maj/juni, der er lavsæson. Den gennemsnitlige besætningsstørrelse i Australien er på 224 køer. Dette dækker dog over nogle meget store mælke-sammenslutninger, der ejer seks til ti bedrifter med op til 1000 køer på hver.
Forsigtig optimisme Arla Foods’ årsresultat for 2006 blev på 933 mio. kr. Det er væsentligt bedre end forventet selv efter nedjusteringerne som følge af boykotten i Mellemøsten. Resultatet er væsentligt påvirket af ekstraordinære indtægter. Repræsentantskabet skal godkende bestyrelsens forsalg til resultatdisponering, som indebærer en samlet Arla indtjening på 226,66 pr. kg andelshavermælk. Konsekvenserne af forbrugerboykotten i Mel-
MÆLKERITIDENDE 2007
l
De primære arbejdsområder vil fortrinsvis være i skummesal, gul ost og tapperi. Vi tilbyder: l Mange udfordringer l Spændende arbejdsmiljø Din ansøgning sender du skriftlig til Bornholms Andelsmejeri, Sct. Klemensgade 17, 3782 Klemensker, inden 31. marts 2007. Du er velkommen til at ringe på 56 96 62 00, hvis du ønsker flere oplysninger.
lemøsten vurderes at have påvirket andelshavernes indtjening med 450 mio. kr., men tabet er modsvaret af ekstraordinære indtægter ved frasalg af virksomheder og ejendomme. En række besparelser har medvirket til at reducere omkostningerne væsentligt. Omvendt har den fortsatte reduktion i eksportstøtte fra EU og stigende konkurrence på hjemmemarkeder og i Europa påvirket det samlede resultat negativt.
HAR DU HUSKET AT MELDE FLYTNING! Står du for at skulle flytte eller er du flyttet,så husk at meddele os din nye adresse, da vi ikke får besked fra Post Danmark! Sekretariatet
NR. 5
103
Product Manager Revolutionary technologies
Ice cream mix preparation
World-leading supplier
Core values: Freedom with Accountability Partnership with Customers, Suppliers and colleagues Long-Term Perspective
For a newly established position based in Aarhus, we are looking for a Product Manager with substantial knowledge within food technology and a commercial mindset being able to drive Tetra Pak’s growth within ice cream mix preparation as part of our strategy to provide complete ice cream production solutions. Drive the mix preparation product portfolio You will be 1 out of 4 Product Managers and your main task will be to further strengthen Tetra Pak’s position within ice cream mix preparation through:
Innovation and Creativity
-
Commitment and Fun
-
Maintain and optimize Tetra Pak mix preparation portfolio. Establish market communication guidance. Food technology support for commercial projects. Training of colleagues in product and food technology. Seminar and customer presentations. Collaboration with ingredient suppliers. Collect market information in order to identify and develop business opportunities. Development of marketing plan. Provide sales tools and marketing material.
Being a central sparring partner you will benefit a lot from networking with colleagues in our local organisation and colleagues in Tetra Pak companies worldwide, - and you will be in close contact with the market and our customers. Food technology, networking and influencing With substantial knowledge within food technology and a commercial mindset you are well dressed for being the successful central sparring partner in relation to ice cream mix
preparation equipment and lines produced by Tetra Pak Hoyer and other Tetra Pak companies. You enjoy cooperation with others and you are good at building strong network relations around you. You are a natural when it comes to influencing and inspiring others and thereby you have shown good results in your career till now. That you are decisive and goal-oriented makes you self motivated. Even though you enjoy being with others you can work independently and you take pleasure in collecting the threads and holding the coordinating role. You thrive on working with complex, abstract and visionary tasks, you do it in an analytical way and you present your findings in a businessoriented and non-complicated language. You are fluent in English and you utilize various IT tools in your daily work such as Microsoft Office etc. Wish to be part of our team? If you want to use your commitment and drive to make a serious difference with a leading international player, - who offers attractive conditions of employment and various career opportunities, please send your application no later than 14th March 2007 to Tetra Pak Hoyer A/S, Soeren Nymarks Vej 13, 8270 Hoejbjerg or to birthebruncke.lerris@tetrapak.com. Visit www.tetrapak.com/icecream or call Portfolio Management & Marketing Manager, Morten Riisager on +45 89 39 39 39 for more information about job and company.
Tetra Pak Hoyer took up business in the late 1940s as one of the first companies dedicated to the production of industrial ice cream equipment. Since then, Tetra Pak Hoyer has become the world’s largest supplier of packaging and processing systems to the ice cream industry. Tetra Pak Hoyer is a member of the Tetra Pak Group as Business Unit Ice Cream. The 77 companies of Tetra Pak around the world market and support the Tetra Pak Hoyer products. Tetra Pak Hoyer has production sites located in Denmark and China. General Management, R&D and other corporate support services are situated in Denmark. The total number of employees in the Business Unit Ice Cream is approximately 400 employees. More information is available on www.tetrapak. com/icecream. Tetra Pak,
, protects what´s good™ and Hoyer are trademarks belonging to the Tetra Pak Group.
0RODUCT -ANAGER -IX?-ARCH INDD
Personalia 60 år Mejeriingeniør Mogens Kirk, Odder fylder den 14. marts 60 år.
75 år Fhv. emballagedisponent T. Tangsgaard, Jelling fylder den 12. marts 75 år.
25 Års jubilæum Snorri Thorsteinsson
Den 1. april 2007 har application manager Snorri Thorsteinsson været ansat i Arla Foods i 25 år. Snorri er uddannet mejerist på mejeriet KS Saudarkroki, Island, og blev mejeriteknikker fra Dalum i 1979. Karrieren i Arla Foods startede på Enigheden i København den 1. april 1982. Siden har Snorri været
5
9. marts 2007 120. årgang
Mælkeritidende I/S
Formand Mejeriingeniør Flemming Aamann Snekketoften 2‚ 2830 Virum tlf. 45 85 12 37, e-mail: faamann@mail.dk
Dansk Mejeriingeniør Forening
Formand Area Sales Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: martinholst.petersen@dk.chr-hansen.com
Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Teknisk direktør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: ssj@Nordex-Food.dk
MÆLKERITIDENDE 2007
en vigtig del af Arla Foods’ internationale aktiviteter rundt i verden. Først som produktionschef på Danya i Saudi Arabien, herefter en årrække som mejerichef på Dan-Vigor i Brasilien. Siden fulgte 8 år med en stor rejseaktivitet som techinal controller for MD Foods International i Asien, Mellemøsten og Sydamerika. Fra 1997 til 2006 har Snorri arbejdet som Process- og Project Manager i Arla Foods UK. Her har han bla. været dybt involveret i gennemførelsen af det nye mejeri i Sturton, samt udbygningen af Lockerbie. Siden august 2006 har Snorri været ansat i Consumer International med projektansvar for Mellemøsten og Brasilien. Snorri, Anne og Pauli har bosat sig i Gylling, og ifølge Snorri bliver det den faste bopæl mange år ud i fremtiden. Fritiden går med den store vennekreds, golf, og en passioneret interesse for rock og blues. En gang om året går turen tilbage til fødebyen på Island, hvor Snorri mødes med sine 7 søskende og deres familier i det fælles sommerhus. PSA
Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com Vestjyllands Mejeristforening Mejerichef Henning Jacobsen tlf. 97 19 19 04, e-mail: henning.jacobsen@arlafoods.com Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@it.dk De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com
FTF
Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.
FTF-A
Snorresgade 15, Postboks 4030 2300 København S. Tlf. 33 32 41 66 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.
Akademikernes Centralorganisation
ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.
Akademikernes Arbejdsløshedskasse
AAKs hovedkontor Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14. Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.
NR. 5
105
Leverandøroversigt Automation
APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com Au2mate ApS Holmbladsvej 2 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
SCA PACKAGING Grenaa Åstrupvej 30 DK-8500 Grenaa Tel. + 45 86 32 23 00 Fax + 45 86 32 57 06 www.sca.se
Køleanlæg
ICS-Industrial Cooling Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 74 59 09 77 Fax 74 59 09 76 lc@incool.dk www.incool.dk
Levnedsmiddelslanger
Emballage
A/S Tetra Pak Dampfærgevej 27-29 2100 København Ø Tlf. 45 25 82 00 Fax 45 87 94 60 Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 Fax 43 73 26 00 Corona@coronapack.dk Dansk Sække Import A/S Havnegade 5-9 5000 Odense C Tlf. 66 11 58 32 Fax 66 11 83 58 dsi@dansk-saekke-import.dk www.dansk-saekke-import.dk
106
NR. 5
Trelleborg Industri AB Frydenborgvej 27 N 3400 Hillerød Tlf. 49 76 27 00 Fax 49 76 27 01
Maskiner og udstyr
Alfa Laval Nordic A/S Krondalvej 7 2610 Rødovre Tlf. 44 57 62 00 Fax 44 57 62 44 Vest: Engvej 9 6600 Vejen alfalaval.dk@alfalaval.com www.alfalaval.com/nordic
APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com Cabinplant A/S Roesbjergvej 9 5683 Hårby Tlf. 63 73 20 20 Fax 63 73 20 00 cpi@cabinplant.com www.cabinplant.com Centrifugeservice ApS Visbyvej 46 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 19 00 Fax 86 80 61 66 DAMROW A/S Frichsvej 15 DK-8600 Silkeborg Tlf. 75 50 54 99 Fax 75 50 54 89 info@damrowdk.carlisle.com www.damrow.dk F. H. Scandinox A/S Kærhusvej 4 – Hoven 6880 Tarm Tlf. 75 34 34 34 Fax 75 34 34 35 fhs@fhscandinox.com www.fhscandinox.com G. Salicath & Co. I/S Box 53 - Kærvej 31 DK-6670 Holsted Tlf. 70 27 41 44 Fax 70 27 41 45 salicath@salicath.dk Højer Ørbæk A/S Langemose vænget 3–5 5853 Ørbæk Tlf. 65 33 15 66 Fax 65 33 16 68 hoejer@hoejer.com Multivac A/S Nørrebygade 34, Grejs 7100 Vejle Tlf. 75 85 34 22 mudk@multivac.dk www.multivac.dk Nemco Machinery A/S Nemco Emballage A/S Lyngager 13 – 2605 Brøndby Tlf. 43 45 60 00 Fax 43 45 88 29 Jyllandsafd.: Industrivej 16 –18, 8260 Viby J. nemco@nemco.dk www.nemco.dk MÆLKERITIDENDE 2007
Olssons Machinery Stationsvej 10 5464 Brenderup Tlf.: 64 44 13 12 Fax: 64 44 13 92 info@omy.dk www.omy.dk
DSS SILKEBORG AS Bergsøesvej 17 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss.eu www.dss.eu
Primodan Food Machinery A/S Østerled 20–26 4300 Holbæk Tlf. 59 43 14 79 Fax 59 44 22 30
GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com
PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 kl@pti-as.dk www.pti-as.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com Westfalia Separator A/S Nørskovvej 1b 8660 Skanderborg Tlf. 87 94 10 00 Fax 87 94 10 01 Døgnservice: 51 27 23 10
Maskinstyring
Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
Projektering og anlæg
APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com F. H. Scandinox A/S Kærhusvej 4 – Hoven 6880 Tarm Tlf. 75 34 34 34 Fax 75 34 34 35 fhs@fhscandinox.com www.fhscandinox.com
INNOTEK Essen 11-D 6000 Kolding Tlf. 70 20 23 43 Fax 70 20 23 53 www.innotek.dk
Membranfiltrering
APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com MÆLKERITIDENDE 2007
Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
Rengøring
ISS Food Hygiene Vesterløkken 4, 8230 Aabyhøj Tlf. 86 25 20 11 Fax 86 25 29 11 www.iss-foodhygiene.dk
Totalleverandør
S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22
Vejeudstyr
Pumper
Johs. Thornam A/S Hvedemarken 3–5, 3520 Farum Tlf. 44 34 20 40 Fax 44 34 20 79 thornam@thornam.com www.thornam.com
Bizerba A/S Meterbuen 6 –12 2740 Skovlunde Tlf. 44 84 33 99 Tlf. Jylland 86 93 60 45 Scanvægt Nordic A/S Johann Gutenbergs Vej 5-9 8200 Århus N Tlf. 86 78 55 00 Fax 86 78 52 10 NR. 5
107
Mælkeritidende Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 DK-5260 Odense S
Møde- og udstillingskalender
Danmark 15.-16. marts 2007 Danske Køledage 2007 Odense Congress Center 21. & 22. marts 2007 Q-Interline A/S Seminar om Mejerianalyser Århus & Jönköbing 29. marts 2007 kl. 9.00 Danmarks Mejeritekniske Selskab Virksomhedsbesøg på Danish Crown og seminar om sporbarhed. Danish Crown, Horsens. 20. april 2007 kl. 14.00 Dansk Mejeriingeniør Forening Generalforsamling Dalum UddannelsesCenter 20. april 2007 kl. 17.00 Dansk Mejeriingeniør Forening 75 års jubilæumsarrangement Dalum UddannelsesCenter
10.-12. november 2007 Den 41. Nordiske Mejerikongres Mælk & Miljø - Fra Jord til Bord Århus 13.-15. november 2007 FoodPharmaTech Landsmejeriudstilling Messecenter Herning
Udland 18.-21. september 2007 WorldFood Moscow Moskva 2.-6. oktober 2007 World Dairy Expo Madison, USA 13.-17. oktober 2007 Anuga & Anuga Organic Köln
26. april 2007 kl. 10.00 Danmarks Mejeritekniske Selskab og Dansk Fødevare Forum Nye trends inden for pakning af fødevarer. Hotel Sabro Kro, Sabro.
24.-27. oktober 2007 Worldwide Food Expo 2007 Chicago
8.-11. maj 2007 Danmarks Mejeritekniske Selskab og Mælkeritidende Studietur til Tyskland og Polen.
Foreningen af mejeriledere og funktionærer/Foreningen Danmarks Privatmejerier 6. juni 2007
Kredsudstillinger