MT5-2013

GRUNWALD – specialists in flexible format cup-filling machines and bucket lines of the highest quality!

Dosing Filling Packing

88239 Wangen im Allgäu/Germany www.grunwald-wangen.de

5 Robust Arla-regnskab - side 4

Studietur til Italien - side 6

Beskytter mælk mod sygdom? - side 8

8. marts 2013 126. årgang

Indhold Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Munkehatten 28 5220 Odense SØ.

Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Tlf. tid dagligt kl. 8.30-15.30 (fredag dog 8.30-14.30) Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør Anne-Sofi Søgaard Christiansen.

LederForum Der kan være mange grunde til, at arbejdet fylder (for) meget. 3

Studerende i mejeripraktik Robust regnskab fra Arla Arlas omsætning steg i 2012 med 15% til 63,1 milliarder DKK (mod 54,9 milliarder DKK i 2011). Koncernens nettoresultat udgør 3% af omsætningen og blev i 2012 på 1,9 milliarder DKK (mod 1,4 milliarder DKK i 2011). 4

Kold College tog sidst i januar imod dette års hold af mejeripraktikanter, og den 4. februar inviterede Industrigruppen bag Mejeriingeniøruddannelsen de studerende til et arrangement med informationer om branchen og den forestående praktik - samt hyggeligt samvær. 5

Redaktør cand. mag. Anna Marie Thøgersen.

Redaktionssekretær markedsøkonom Bettina M. Nielsen.

Sekretær Heidi Christensen.

Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt og må være redaktionen i hænde senest onsdag kl. 12.00, en uge før udgivelse.

Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juli og december‚ svarende til 23 nr./år i et oplag på 1.600 eksemplarer (heraf 200 uden for oplagskontrol).

Abonnement: Danmark: 1.224- kr./år inkl. moms.

Europa: 1.476,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.668‚- kr. inkl. forsendelse.

Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere.

Mejeriingeniører, mejeriteknikere og procesteknologer i ind- og udland.

Medlemmer af mejeriernes bestyrelser.

Ansatte ved mejeribrugets organisationer.

Medarbejdere ved universiteter og øvrige forskningsinstitutioner samt levnedsmiddel­kontrolenhederne og ministerielle embedsmænd.

Mange levnedsmiddelvirksomheder.

Mejeriernes leverandør- og servicevirksomheder m.v.

(Stud. tech. al/mejerilinjen og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis).

Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN 0024-9645 Medlem af:

Studietur til Italien I år gik Dairy Forums studietur til Norditalien. Med base i Milano besøgte de studerende en række mejerier samt flere andre fødevarevirksomheder og nogle af byens kendte fødevarebutikker. 6

Beskytter mælk mod sygdom?

Nuværende viden tyder på, at indtag af mælk mindsker risikoen for at udvikle hjertekarsygdom, sukkersyge og kræft, men denne viden stammer fra mindre studier med forskellige studiedesigns. Derfor vil en gruppe forskere se nærmere på dette i et studie, som vil være det største og mest omfattende af sin slags. 8

Fra Mejeribrugets Centrallaboratorievirksomhed til Eurofins Steins I 1960 blev det på De danske Mejeriforeningers Fællesorganisations repræsentantskabsmøde besluttet at oprette 10 mejericentrallaboratorier og et antal mindre gerbercentraler over hele Danmark. 10

13 Kort fortalt 16 Personalia 17 Foreningsnyt 18 Leverandøroversigt 19 Mødekalender 20 Mejeriforskningen Dag

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

2

MÆLKERITIDENDE 2013

NR. 05

Lederforum Når arbejdet råber højest Det har en pris at prioritere sin karriere.

For erhvervslederen Jens Moberg resulterede hans hektiske arbejdsliv i en blodprop i hjertet. Det fik ham til at ændre livsstil.

Jens Moberg, tidl. CEO hos Alectia, giver på nyhedssitet Lederne en række gode råd om at undgå stress.

Der kan være mange grunde til, at arbejdet fylder (for) meget. Men uanset hvorfor, er du nødt til at fokusere på at skabe en balance, hvor du ikke føler, at tiden konstant er knap. Og hvor andre områder, som du formentlig allerede ønsker at prioritere højere, kan råbe dig op. Én af de mest velkendte konsekvenser ved ikke at gøre det, er stress.

Mange ledere bliver så gode til at handle, at det går i blodet på dem. Der er altid beslutninger som skal træffes, og med mindre man vil gå ned med stress, er man nødt til at blive god til at få tingene ekspederet. Mange ledere udvikler sig derfor også til en slags ”handlingsnarkomaner”. Man bliver afhængig af følelsen af at få ting fra hånden, og hvis man ikke giver efter for følelsen, bliver man rastløs.

Hvis du vil bryde med din trang til at handle, eller med oplevelsen af altid at være i underskud af tid, kan du finde inspiration i følgende råd: 1. Giv ikke alt hvad du har 2. Find åndehullerne i de ting, du holder af 3. Skab distance til jobbet 4. Tænk dine prioriteringer igennem løbende 5. Prioriter kost og motion (Kilde: Lederne - Foto: Colourbox).

Din løn og lønforhandling Dansk Mejeriingeniør Forening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer har udviklet nogle værktøjer, som du kan bruge i forbindelse med lønforhandling. Det drejer sig dels om ”Guide til lønforhandling” og ”Lønudvikling og lønniveau”. Du kan finde disse opdaterede vejledninger på din forenings hjemmeside hhv. www.mejeriingenioer.dk og www.mejerileder.dk under ”Medlemsservice”.

MIA Arbejdsmiljøkonference om stress MIA har fastlagt, at netop stress bliver det overordnede tema for Arbejdsmiljøkonferencen 2013: Psykisk arbejdsmiljø med fokus på arbejdsrelateret stress.

MIA’s Arbejdsmiljøkonference 2013 afholdes torsdag den 28. november 2013. Sted oplyses senere.

Ledernes løn De privatansatte ledere i Danmark har fra september 2011 til september 2012 gennemsnitligt fået 1,7% mere i lønningsposen. Det viser Ledernes nye lønstatistik, baseret på lønoplysninger fra flere end 21.000 af organisationens medlemmer. I samme periode er forbrugerpriserne steget med 2,5%, så lederne har i gennemsnit oplevet et fald i reallønnen på 0,8%.

I betragtning af den krise, som store dele af dansk erhvervsliv fortsat befinder sig i, mener formanden for Lederne, Svend Askær, at den begrænsede lønstigning vidner om ansvarlighed. Formanden noterer også, at lønstatistikken cementerer værdien af uddannelse. Mens ledere med en erhvervsfaglig baggrund kun er steget med 0,7% i løn det seneste år, har ledere med videregående uddannelser et plus på 2,7%. (Foto: Colourbox). ■

NR. 05

MÆLKERITIDENDE 2013

3

Fakta Nøgletal 2012 Arlaindtjening: 2,71 DKK Andelshavermælk: 7,529 milliarder kg Omsætning: 63,1 milliarder DKK Resultat: 1,9 milliarder DKK

Tredjestørst i Tyskland

Robust regnskab fra Arla Foods Resultat og efterbetaling Arlas omsætning steg med 15% til 63,1 milliarder DKK (mod 54,9 milliarder DKK i 2011). Koncernens nettoresultat udgør 3% af omsætningen og er i 2012 på 1,9 milliarder DKK (mod 1,4 milliarder DKK i 2011).

Mens markederne i Europa fortsat byder på lav vækst indenfor fødevarer, så fortsætter de tocifrede vækstrater uden for EU. Arla har leveret vækst i både omsætning og indtjening på stort set alle markeder uden for EU i 2012. - Markedet taget i betragtning er det et robust 2012 regnskab, Arla har præsteret, udtaler adm. direktør Peder Tuborgh i en pressemeddelelse fra Arla Foods.

Arlas bestyrelse forventer, at 1,1 mia.

DKK af de 1,9 mia. DKK i nettoresultat skal tilbage til andelshaverne i form af efterbetaling. Det giver i snit landmanden ca. 15,5 øre pr. kg leveret mælk.

Globale varemærker og ingredienser Til trods for de generelt lave vækstrater i EU voksede Arlas globale vare-

4

MÆLKERITIDENDE 2013

mærker Arla® med 3,4% og Lurpak® med 5,1%, mens den globale omsætning af de lidt dyrere Castello® produkter faldt med 1,1%.

Arla Foods Ingredients (AFI), der er ansvarlig for Arlas globale produktion, salg og udvikling af valleproteiner og ingredienser til fødevareindustrien, viste hele 10% vækst i omsætningen i 2012 til 2,2 milliarder DKK.

Størst i UK I 2012 fusionerede britiske Milk Link med Arla, og det gjorde Arla til Storbritanniens største mejeriselskab målt på både mælkemængde og omsætning, der steg til 15,8 milliarder DKK. - Vi skal effektivisere vores mælkeindsamling, øge salget af varemærker og sikre, at vores splinternye mejeri i Aylesbury står klar til tiden og overholder budgettet, udtaler Arlas direktør for det britiske marked, Executive Vice President Peter Lauritzen. Arla forventer at påbegynde produktion på Aylesbury i begyndelsen af efteråret.

På det tyske marked øgede Arla omsætningen til knap 7 milliarder DKK (fra 4,4 milliarder DKK i 2011), primært på grund af fusionen med MUH samt fortsat vækst i salget af Arlas mærkevarer.

Fusionen med MUH gjorde i 2012 Arla til det tredjestørste mejeriselskab i Tyskland. - I 2013 agter vi at udvikle vores mærkevareforretning, også inden for økologi, der oplever pæne vækstrater i Tyskland, siger Arlas koncerndirektør for de tyske og hollandske markeder, Executive Vice President Tim Ørting Jørgensen.

Stor vækst uden for EU I regionen Mellemøsten & Afrika steg salget af mejeriprodukter til forbrugerne med 22% til ca. 3 milliarder DKK, og i Rusland øgede Arla sin omsætning med knap 28% til over 600 millioner DKK. I 2012 indgik Arla en produktionskontrakt med Ruslands tredjestørste mejeriselskab, Molvest Group, om lokal osteproduktion til opstart i 2013.

Arla bidrager med sin erfaring og kompetencer fra skandinavisk mejeridrift og vil distribuere og sælge de færdige oste under Arla® varemærket.

I Kina har Arla indgået en aftale med Kinas største fødevarevirksomhed, COFCO, om medejerskab af landets største mejeri, China Mengnui Dairy Company Ltd. Aftalen skal sikre Arla adgang til Kinas voksende marked for mejeriprodukter af høj kvalitet, og Arla skal bl.a. levere mærkevarer fra Europa til Kina under Arla® mærket, som kommer ud i de kinesiske butikker via Mengnius distributionsnetværk. Omsætningen af forbrugervarer steg i 2012 med godt 57% til 78 millioner kroner. Målet er at nå en samlet omsætning i Kina i 2017 på ca. 3 milliarder kroner. ■

NR. 05

11 studerende skal i mejeripraktik i foråret 2013.

Studerende i mejeripraktik Kold College tog sidst i januar imod dette års hold af mejeripraktikanter, og den 4. februar inviterede Industrigruppen bag Mejeriingeniøruddannelsen de studerende til et arrangement med informationer om branchen og den forestående praktik samtidig med, at der var rammer for et par timers uformelt samvær.

11 studerende Holdet af kommende mejeriingeniørstuderende, som skal i mejeripraktik i foråret 2013, udgør 11 studerende, som lige nu har fokus på de første 6 ugers skoleforløb på Kold College, hvor ikke mindst undervisningen i Træningsmejeriet er højt prioriteret og estimeret. Derefter fortsætter mejeripraktikken på forskellige mejerier rundt omkring i Danmark, England, Sverige og Togo. Alle studerende kommer ud på to praktiksteder, før forløbet afsluttes med et par ugers skoleophold og projektopgave på Kold College lige op til sommerferien.

mål og lidt god mad. Arrangementet har med Dansk Mejeriingeniør Forening som vært eksisteret i nogle år, men stafetten er nu taget over af Industrigruppen, og det betød, at mødets program var ændret, så de studerende fik en grundig information om baggrunden for Industrigruppens etablering og en synliggørelse af bredden i den uddannelse, de går ind, når (eller hvis) de vælger mejeriingeniøruddannelsen som kandidatlinje.

De karrieremæssige muligheder i mange forskellige virksomheder blev også fremhævet. Programmet indeholdt derudover en introduktion til

strukturen i dansk mejeribrug samt en præsentation af Dansk Mejeriingeniør Forening.

Nyt møde om kandidatvalg Det blev også annonceret, at der vil blive endnu et arrangement, som afholdes, når de studerende er retur fra deres praktikophold. Her vil fokus være på det forestående valg af kandidatoverbygning, evt. muligheder for bachelorprojekter og måske yderligere coaching til dem, som stadig måtte være usikker på deres valg af kandidatlinje. ■ AC

Industrigruppen bag Mejeriingeniøruddannelsen Under mejeripraktikken skal de studerende, som typisk er 2½ år inde i bachelorstudiet, for alvor møde mejeriindustrien, og for at være med til at skabe optimale forudsætninger for den kommende praktik på mejerierne inviterede Industrigruppen bag Mejeriingeniøruddannelsen de studerende og mejeripraktikudvalget til en aften med informationer, svar på spørgsTid til spisning og samvær. Dansk Mejeriingeniør Forenings formand Martin Holst Petersen til venstre.

NR. 05

MÆLKERITIDENDE 2013

5

Studietur til Italien I år gik Dairy Forums studietur til Norditalien. Med base i Milano besøgte vi tre mejerier, en ingrediensleverandør til mejeriindustrien, en tunkonservesfabrik, et skinketørreri, en vingård, en fødevaremesse samt nogle af Milanos kendte fødevarebutikker. Besøgene var meget spændende og lærerige.

Sammendrag af Lise Bisgaard Lassen ud fra rejseberetninger fra flere studietursdeltagere

Besøg på Clerici-Sacco Lørdag den 10. november 2012 drog 32 medlemmer af Dairy Forum til Norditalien med bus. Vi ankom næste morgen til Milano, hvor vi indlogerede os på hostel og ellers tilbragte dagen i byen.

Studieturens første besøg var hos Clerici-Sacco, der bl.a. producerer bl.a. osteløbe, probiotiske kulturer, starter-, blåskimmel- og yoghurtkulturer. I virksomheden arbejder den danske mejeriingeniør Per Dedenroth Pedersen, der stod for dagens besøg, herunder en introduktion til virksomheden og til det italienske mejeribrug. Clerici-Sacco blev grundlagt i 1872, og det er nu den 5. generation

af Clerici-Sacco familien, der ejer den. Efter introduktionen fik vi en rundvisning i osteløbe- og i kulturproduktionen. Især osteløbeproduktionen var utrolig interessant, hvor vi så hele produktionen fra rå kalvemaver til færdigt produkt.

Tunfabrikken Bolton Alimentari Efter frokost på Clerici-Sacco besøgte vi tunkonservesfabrikken Bolton Alimentari, som producerer dåsetun under brandet Rio Mare. Vi var rundt i hele produktionen og så alle processerne fra den frosne tunfilet kommer ind, til den kommer ud på dåse i den anden ende. Der gøres meget ud af sporbarhed, og man kan ud fra mærkningen på tundåsen få online oplysninger om fx typen af ​​fartøj fiskene blev fanget af, geografisk

Tomaosten med flot hvidskimmel. (Foto Line Stage).

fangstområde, på hvilken dato fiskeriet fandt sted, fangstmetode, kvaliteten af ​​tunfiskekonserves og dato for konservering.

Fødevaremesse og mejeribesøg Tirsdag startede med nogle timer på en lokal fødevaremesse, hvor kåringen af ”Cheese of the Year” også fandt sted. Det var en god parmesanost, der vandt. På fødevaremessen deltog primært mindre og lokale produkter.

Der var over 100 stande på messen, både med food og non-food. Italienske producenter var stærkest repræsenteret, men også tyrolske og franske producenter deltog.

Derefter var vi på vores første mejeribesøg hos Latteria Soresina, hvor de var i gang med at producere Grana Padano samt Provolone, der er en modnet pasta filata type. Grana Padano laves helt som Parmigiano Reggiano, om end kravene er knap så strikse. Vi så også deres imponerende lager med Grana Padano oste. Latteria Soresina havde omkring 200280.000 oste på lager af gangen, og hver ost har en værdi af ca. 300 euro, når producenten sælger dem til butikkerne.

Bjergmejeriet Caseificio Alta Valsesia Onsdag startede tidligt i bjergene i Piemonte, hvor vi besøgte det lille bjergmejeri Caseificio Alta Valsesia.

Mejeriet producerer primært osten Toma, som de hvert år sælger ca.

70.000 stk. af. Osten er anerkendt som DOP (Denominazione di Origine

6

MÆLKERITIDENDE 2013

NR. 05

Fakta Dairy Forum Dairy Forum er en interesseforening for mejeriinteresserede studerende. Dairy Forum ligger under de Ernærings- og Fødevarevidenskabsstuderendes Forening med domicil på Frederiksberg campus, KU SCIENCE. Dairy Forum arrangerer hvert andet år en studietur, hvor mejerier og øvrige fødevarevirksomheder åbner dørene for de studerende.

Foran millioner af Parmaskinker. (Foto Line Stage).

Protetta - på dansk Beskyttet Oprindelsesbetegnelse) og laves derfor kun i Piemonte. Det er en forholdsvis blød ost, der er overfladebehandlet med hvidskimmel. De producerer dog også en lang række andre produkter heriblandt Crescenzaoste, yoghurt og smør, og alt sælges lokalt.

Vingårdsbesøg Turen gik herefter til en mindre vingård, Il Roccolo di Mezzimerico, hvor ejeren viste os rundt på sin store grund. Under rundvisningen så vi selve vinmarkerne, familiens otte hunde og husæslet Belinda, faciliteter til tørring af druer, fermenteringstanke og lagringsfade. Il Roccolo di Mezzomerico producerer både rødvin, hvidvin, rose og dessertvin. Årligt har vingården en produktion på 20.000-40.000 flasker, som primært sælges til lokale restauranter og vingårdens besøgende. Afslutningsvis fik lov til at smage et udvalg af vine fra sortimentet.

Ægte parmesan og Parmaskinke Torsdag startede meget tidligt, men det var en god måde til at undgå Milanos morgentrafik. Vi drog 20 km syd for byen Parma for at besøge mejeriet Caseificio La Traversetolese, som producerer den ægte parmesan; Parmigiano Reggiano. På mejeriet blev vi vist rundt af vores kontakt, Per Dedenroth Pedersen. Caseificio La Traversetolese producerer 22.000 forme, à 35-45 kg, Parmigiano Reggiano årligt. Osten er DOP certificeret, og det stiller skrappe krav til geografi,

NR. 05

opdræt, foder, kvalitet samt fremstillingsmetode. Mejeriet fremstillede også en smule Ricotta til eget salg.

Besøget endte på behørig vis med fantastiske smagsprøver af ostene samt et stort ostesalg til gode priser til de studerende.

Efter en kort tur igennem flere hårnålesving i Parmas bakkede landskab, ankom vi til det største af Levonis Parmaskinketørrerier. Tørreriet håndterer ca. 5.000 skinker om dagen. Udover skinkerne fra selve Parmaområdet modtager tørreriet skinker fra hele Europa, også Danmark.

Hvis skinkerne ikke er fra Parma, kaldes de bare lufttørrede skinker.

Vi fulgte produktionen fra skinkerne saltes, tørres, påsmøres flommefedt og tørrer igen. Det var imponerende at stå blandt millioner af velduftende skinker i virksomhedens lagerhal. Besøget sluttede med lidt bobler, brød og skinke - perfekt frokost.

med kontakterne til virksomhederne samt stillede ressourcer til rådighed.

Det er også Per, som anbefalede vores dygtige tolk og rejseleder, Charlotte Sylvestersen. Ikke alene gik besøgene på virksomhederne problemfrit på italiensk og dansk, men også køretiden mellem besøgsstederne blev udfyldt med fortællinger om det historiske, politiske og kulinariske Italien.

Desuden sender vi en stor tak til Lactosan, GEA Niro, Dansk Oste- og Smørforenings Jubilæumsfond, Mejeribrugets ForskningsFond, Dansk Mejeriingeniør Forening, Nordex Food og Chr. Hansen for økonomisk støtte. Opbakningen fra erhvervslivet er meget værdsat. Den er også med til at gøre turen mulig for flere studerende. Endelig sendes der også en stor tak til Arla Brabrand og Arla Esbjerg for proviantering i form af yoghurt og kakao, som var rigtig dejligt til busturen. ■

Farvel og mange tak På vores hjemrejsedag, fredag, nåede vi en lille gastronomisk rundtur med vores rejseguide Charlotte Sylvestersen. Vi besøgte et lokalt marked, en EATALY afdeling, som kun har italienske produkter samt delikatesseforretningen Peck. Efter at have kigget på det udsøgte udvalg, spiste vi frokost og kørte mod Danmark efter en fantastisk spændende tur.

En særlig tak til mejeriingeniør Per Dedenroth Pedersen, som har hjulpet

Parmigiano Reggiano på modningslager.

(Foto Line stage).

MÆLKERITIDENDE 2013

7

Beskytter mælk mod sygdom?

Har personer, som drikker mælk, mindre risiko for tidlig død, hjertekarsygdom, sukkersyge og kræft end personer, som ikke drikker mælk?

Af Helle Bergholdt, cand.scient.san.publ, Klinisk biokemisk afdeling, Sygehus Syd, Christina Ellervik, Ph.d., Klinisk Lektor, Overlæge, Klinisk biokemisk afdeling, Sygehus Syd og Børge Nordestgaard, MDSci, Professor, Overlæge, Klinisk biokemisk afdeling, Herlev Sygehus

Hvad ved vi om mælk?

I Norden har vi tradition for at indtage mælk, og en stor procentdel af den danske befolkning har arvet evnen til at kunne tåle mælk (laktose tolerance) hele livet igennem på grund af en variation i vores gener.

Denne genetiske variation gør os i stand til at nedbryde mælkesukker (laktose) gennem opretholdelse af laktaseaktiviteten (laktase=laktosenedbrydende enzym). Denne evne forsvinder hos nogle i løbet af barndommen/det tidlige voksenliv, og disse personer bliver laktoseintolerante. Forekomsten af laktoseintolerance i Skandinavien er ca. 5-6 %, men på verdensplan er det 70 %.

Symptomerne på laktoseintolerance er mavesmerter, luft i maven, diarre og oppustethed, når man indtager mælk/mælkeprodukter. Derfor indtager laktoseintolerante personer ofte mindre mængder mælk end laktosetolerante.

En litteraturgennemgang (metaanalyse fra 2008) har vist, at et højt indtag af mælk mindsker risikoen for tidlig død, hjertekarsygdom, sukkersyge og kræft.

Vores gener bestemmer, om vi kan tåle mælk Vores evne til at nedbryde mælkesukker afhænger af, hvilke gener vi har arvet fra vores forældre. Variationer

Faktaboks: Projekter under Mejeribrugets ForskningsFond Titel: Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet Projektleder: Cand.scient.san.publ. Helle Kirstine Mørup Bergholdt, Klinisk biokemisk afd., Næstved Sygehus Projektperiode: 1. august 2012 - 31.juli 2015 Formål: Ph.d.-projektet har til formål at undersøge sammenhængen mellem genetisk betinget mælkeindtag og risikoen for diabetes, kræft, hjertekarsygdom og død (samlet kaldet comorbiditet). Studiet skal undersøge effekten af både genetisk arv (genetisk laktoseintolerance/tolerance opdelt på tre genetiske kombinationer) og mælkeindtag på risiko for comorbiditet. Mælkeindtag omfatter både ja/nej til mælk, mælkemænge samt mælketype.

Projektet er støttet af: Mejeribrugets ForskningsFond, Forskningsenheden, Region Sjælland, Sygehus Syd, Region Sjællands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond, Klinisk Biokemisk Afdeling, Næstved Sygehus, Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Sygehus, Edith og Henrik Henriksens Mindelegat, Sygehus Syds Lokale Forskningsfond.

8

MÆLKERITIDENDE 2013

i den menneskelige arvemasse kalder man traditionelt ”genotyper”. Blandt nordeuropæere er der identificeret en variation i vores gener på kromosom 2 (i MCM6-genet, DNA-variant T/C-13910), som medfører hhv. laktosetolerance og laktoseintolerance.

Der findes tre mulige genotyper, som medfører hhv. laktosetolerance (TT og TC) og laktoseintolerance (CC) blandt nordeuropæere.

Viden om gener giver bedre undersøgelser Vi udnytter viden om genetikken bag laktosetolerance/intolerance i vores undersøgelse af effekten af mælkeindtag på risikoen for at udvikle sygdomme. Da vores genetiske sammensætning er afgørende for, hvorvidt vi drikker mælk eller ej, kan genotyperne anvendes som et andet mål (”proxy”) for mælkeindtag. Sådanne studier, som udnytter oplysninger om gener til at bestemme effekten af en eksponering, kaldes Mendelske Randomiseringsstudier. Da vores gener nedarves tilfældigt, kan bestemmelsen af vores genotype sammenlignes med en tilfældig placering i en behandlings- eller placebogruppe efter lodtrækning, som kendes fra Randomiserede, Kontrollerede Studier.

Vores gener bestemmes allerede før fødslen, og de kan ikke ændres senere i livet af fx livsstil eller miljø. Ved at bruge oplysningerne om vores gener som proxy for mælkeindtag kan vi derfor undgå mange af de fejlkilder,

NR. 05

Figur 1: Projektets opbygning.

Resumé Nuværende viden tyder på, at indtag af mælk mindsker risikoen for at udvikle hjertekarsygdom, sukkersyge og kræft, men denne viden stammer fra mindre studier med forskellige studiedesigns. Variationer i vores gener bestemmer, hvorvidt vi kan nedbryde mælkesukker i voksenlivet eller ej. Ved at udnytte disse oplysninger, kan vi undersøge, om indtag af mælk virkelig fører til en lavere risiko for sygdom.

Dette studie vil være det største og mest omfattende af sin slags, og resultaterne kan muligvis få betydning for de nationale anbefalinger om mælkeindtag.

som kan påvirke befolkningsstudier af mælkeindtag og sygdom (f.eks. confounding og omvendt kausalitet).

Få studier om sammenhængen Kun få studier har undersøgt sammenhængen mellem gener, mælkeindtag og sygdom.

Da vores viden om genetisk betinget laktoseintolerance er forholdsvis ny, findes der kun få studier, som har beskæftiget sig med genetisk laktoseintolerance og mælkeindtag og risikoen for hhv. tidlig død, hjertekarsygdom, sukkersyge, og kræft. De eksisterende studier er små og med meget varierende studiedesigns, hvilke gør dem vanskelige at sammenligne.

Resultaterne fra de nuværende studier giver derfor ikke noget entydigt

NR. 05

svar på, om genetisk laktoseintolerance og reduceret/intet mælkeindtag øger risikoen for tidlig død, hjertekarsygdom, sukkersyge, kræft.

Formålet med vores projekt Formålet med vores studie er at undersøge effekten af genetisk laktose intolerance og mælkeindtag på risikoen for tidlig død, hjertekarsygdom, kræft og sukkersyge (herefter benævnt som comorbiditet). Vores hypotese er, at genetisk laktosetolerance (og indtag af mælk) mindsker risikoen for comorbiditet.

Opbygningen af vores projekt er illustreret i figur 1. Vi undersøger først sammenhængen mellem mælkeindtag og comorbiditet. Derefter ser vi på sammenhængen mellem genotyper og mælkeindtag. Vi undersøger dernæst sammenhængen mellem genetik og comorbiditet. Til sidst undersøger vi den samlede effekt af genotype og mælkeindtag på risikoen for sygdom ved en metode kaldet ”instrumental variable analysis”. En stærk sammenhæng mellem genotyper og mælkeindtag er nødvendig, for at vi kan bruge genotyperne for laktosetolerance/intolerance som proxy for mælkeindtag til at bestemme en eventuel årsagssammenhæng mellem mælkeindtag og udviklingen af comorbiditet.

The Danish General Suburban Population Study (GESUS), (et studie af befolkningen i Næstved Kommune, N=10.000); The Copenhagen City Heart Study (CCHS), (”Østerbroundersøgelsen”, N=7.000); og The Copenhagen General Population Study (CGPS), (et søsterstudie til CCHS kaldet Herlev-Østerbroundersøgelsen, N=80.000). Deltagerne i alle tre studier er af dansk oprindelse.

Vi har identiske oplysninger om deltagernes mælkeindtag, livsstil og sygehistorie fra spørgeskemaer, data fra helbredsundersøgelser, samt genotyper på alle deltagere (N=93.000). Vi kombinerer disse informationer med oplysninger fra nationale registre (Det Centrale Personregister (CPRregistret), Landspatientregisteret, Cancerregisteret, Dødsårsagsregistret, og Det Danske Diabetes Register).

Hvad kan undersøgelsen bruges til?

Vi forventer, at resultaterne fra et studie af denne størrelse vil kunne bekræfte eller afvise vores hypotese om, at genetisk laktosetolerance og indtag af mælk mindsker risikoen for comorbiditet. Hvis vores hypotese bekræftes, kan resultaterne få betydning for de fremtidige nationale anbefalinger i forhold til mælkeindtag. ■

Hvem er med i vores studie?

I vores studie anvender vi data fra tre danske befolkningsundersøgelser:

MÆLKERITIDENDE 2013

9

Fra Mejeribrugets Centrallaboratorievirksomhed til Eurofins Steins Der var ikke én eneste, der vovede at sætte spørgsmålstegn ved forslaget om at oprette 10 mejeri­centrallaboratorier og et antal mindre gerbercentraler til en anslået investeringsudgift på 10-15 millioner kr. Forslaget blev fremsat på De danske Mejeriforeningers Fællesorganisations repræsentantskabsmøde i 1960, og bag det stod også et imponerende udvalg af datidens førende eksperter fra Statens Forsøgsmejeri, Danske Konsummælksmejeriers Fællesrepræsentation, Dansk Mejeristforening og næsten samtlige mejerikonsulenter. Begrundelsen for oprettelsen var, at man fra mejeribrugets side følte, at man i 1960 befandt sig midt i en udvikling, der kvalitetsmæssigt, teknisk, økonomisk og afsætningsmæssigt stillede stadig større krav.

Af fhv. forstander J. M. Buch Kristensen, Dalum. buchk@os.dk

Mejeribrugets Centrallaboratorier Formålet med Mejeribrugets Centrallaboratorier var, at man for mejerierne skulle udføre følgende opgaver: 1. Bakteriologisk og teknisk driftskontrol 2. Udføre en række analyser af leverandørmælken: a/ Fedtanalyser b/ Proteinanalyser c/ Jodtal i smørfedt d/ Totalkim og termoresistente kim I første omgang var opgaven dog en løbende kontrol med mejeriernes produktion, da det ikke var økonomisk forsvarligt, og i de allerfleste tilfælde heller ikke praktisk muligt for det enkelte mejeri selv at indrette sig med det fornødne laboratorieudstyr.

På et stort antal mejerier var der desuden et stærkt ønske om at blive fritaget for bestemmelse af fedtindholdet i de ugentlige leverandørprøver, fordi de mange gange gav anledning til diskussion mejeriet og mælkeleverandøren imellem.

Til at varetage opbygningen og den senere drift af de mange centrallabo-

10

MÆLKERITIDENDE 2013

Eurofins Steins Laboratorium A/S i Holstebro.

ratoriers overordnede drift ansatte man i 1962 civilingeniør K. P. Andersen.

Over hele landet Fra begyndelsen var man enige om, at det første centrallaboratorium skulle ligge på Sjælland, hvor kvalitetskravene var særligt høje på grund af den forholdsvis store del af mælken, der anvendtes til konsummælk. Centrallaboratoriet blev derfor planlagt placeret i Ringsted. På grund af bureaukrati i forbindelse med byggestop og byggetilladelse blev etableringen her dog ikke det første centrallaboratorium i Danmark.

Det andet og tredje planlagte centrallaboratorium, der faktisk blev de

første, blev placeret henholdsvis ved Ladelund Landbrugs- og Mejeriskole for det sydjyske område og i Aabyhøj ved Aarhus for det østjyske område.

Begrundelsen for placeringen ved Ladelund var, at de store mejerisammenslutninger i Sønderjylland krævede et udvidet analysearbejde. Fællesorganisationen rådede allerede over et laboratorium i Aabyhøj, som let kunne udbygges til et centrallaboratorium for hele det østjyske område.

Det fjerde laboratorium blev placeret på Dalum Landbrugs- og Mejeriskole i ”Det gamle mejeri”, hvor hele 1. sal og det tidligere mejerikølerum blev indrettet til centrallaboratorium for alle mejerier i det fynske område.

Senere flyttede centrallaboratoriet

NR. 05

Fakta om Steins Steins Laboratoriums historie i store træk: 1857: Oprettet som S. Groth og Ørsteds Laboratorium 1865: Professor Valdemar Stein overtager laboratoriet 1867: Navneforandring til V. Steins Analytisk Kemiske Laboratorium 1878: Autoriseres til officielle analyser for stat og kommune 1989: Købes af Mejeribrugets Centrallaboratorievirksomhed 2001: F usioneres med Svenska Mejerilaboratoriet AB og det svenske Mjölkbedömnings Service AB 2002: Køb af Hygiejnelaboratorium i Tønder 2002: Etablering af en afdeling i Polen 2005: Overtager Dansk Erhvervs Gartnerforenings laboratorium i Odense 2006: Overtager Dansk Kvægs laboratorier 2006: S olgt til Eurofins. Officielle navn nu: Eurofins Steins Laboratorium A/S.

Fakta Mejeribrugets Centrallaboratorium Mejeribrugets Centrallaboratorievirksomheds historie i store træk: 1960: Beslutning om at etablere op til 10 centrallaboratorier og et antal mindre gerbercentraler 1962: Ansættelse af K.P. Andersen som chef for Mejeribrugets Centrallaboratorievirksomhed 1963: Start af byggeri i Ringsted. Erhvervelse af grund ved Ladelund Landbrugs- og Mejeriskole. Udbygning af laboratoriet i Aabyhøj 1965: Etablering af centrallaboratorievirksomhed i lejede lokaler på henholdsvis Ladelund Landbrugs- og Mejeriskole og Dalum Landbrugsog Mejeriskole 1966: Byggeriet af centrallaboratorium i Ringsted er færdig og tages i brug 1966: Etablering af en gerbercentral på Bornholm 1968: Nybyggede centrallaboratorier er klar i Aarhus og Ladelund 1968: Der planlægges nybyggeri af centrallaboratorier i Svenstrup ved Aalborg og i Holstebro 1969: Gerbercentralen på Bornholm nedlægges 1989: Mejeribrugets Centrallaboratorievirksomhed/ Mejeriforeningen køber Steins Laboratorium og tager navnet Steins Laboratorium 2006: Hele centrallaboratorievirksomheden sælges til Eurofin.

til større lokaler i Hjallese. En del af de fraflyttede laboratorielokaler blev senere igen overtaget af Mælkeritidende og Foreningen af mejeriledere og funktionærers sekretariat.

Det femte og sjette centrallaboratorium blev etableret henholdsvis i Svenstrup ved Aalborg for det nordjyske område og i Holstebro for det vestjyske område. De blev de sidste mejericentrallaboratorier i Danmark, så man nåede ikke op på de anslåede ti. Det blev heller ikke aktuelt at opføre et antal mindre gerbercentraler undtagen dog på Bornholm, men

NR. 05

denne central eksisterede imidlertid kun i få år.

Laboratorium og tog navnet Steins Laboratorium.

Steins Laboratorium blev i 1997 godkendt af Fødevaredirektoratet som kontrolorgan over for EU-kommissionen til kontrol af BGB-produkter. (Danablu og Esrom).

I 2001 fusionerede Steins Laboratorium med Svensk Mjölks Svenska Mejerilaboratoriet AB og det svenske Mjölkbedömningens Service AB. Ejerkredsen bestod herefter af Mejeriforeningen og Svensk Mjölk.

Mejeriforeningen og Svensk Mjölk solgte i 2006 Steins Laboratorium til Eurofins, en international laboratoriegruppe. Mejeribrugets centrallaboratorievirksomhed hedder nu Eurofins Steins Laboratorium A/S, og alle mejerianalyser i Danmark er placeret på laboratoriet i Holstebro.

--Denne artikel er en del af en artikelserie om virksomheder, der er udsprunget af Mejeriforeningen.

Tidligere artikler er bragt om Fællesindkøbet (nr. 5, 2012), Karolines Køkken 50 år (nr. 10, 2012) og Mejeriernes Arkitektkontor (nr. 4, 2013).

Kilder • Mælkeritidende, 1960, side 973976. De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation. 47. ordinære repræsentantskabsmøde. Forslag vedrørende oprettelse af centrallaboratorier.

• De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation. Årsberetning 196263. Mejeribrugets Centrallaboratorievirksomhed. Side 101- 103.

• Jubilæumsskrift. Eurofins Steins Laboratorium. 1857-2007. ■

Steins og Eurofins Udviklingen indhentede centrallaboratorierne, så der skete også her en vis sammenlægning til større enheder i takt med, at mejerierne blev færre og større. Det blev ikke nødvendigt med en udbygning af gerbercentralerne, da gerberering blev forladt til fordel for de hurtige og nøjagtige analyser på Foss’ analyseapparater.

I 1989 købte Mejeribrugets Centrallaboratorievirksomhed Steins

Alle mejerianalyser i Danmark er nu placeret hos Eurofins Steins.

MÆLKERITIDENDE 2013

11

Frie fedtsyrer i mælk Nu er det endelig lykkes at måle niveauet af de enkelte frie fedtsyrer i mælken. Gennem mere end 100 år har forskere forsøgt at udvikle metoder til at kvantificere de frie fedtsyrer i mælk, pga. deres betydning for ændret smag. Størst betydning for smagsfejl i mælken har de kortkædede fedtsyrer (f.eks. smørsyre), som er vandopløselige modsat de fedtopløselige langkædede fedtsyrer, som giver et meget lille bidrag til smagsfejl i mælken.

Af Trine Kastrup Dalsgaard, lektor, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet

Flere metoder Der er flere forskellige metoder til kvantificering af frie fedtsyrer i litteraturen, og langt de fleste metoder benytter et trin, hvor fedtet ekstraheres fra de øvrige komponenter i mælken vha. et organisk opløsningsmiddel. Dette er dog langt fra en god løsning, når man tænker på, at de kortkædede fedtsyrer er vandopløselige og derfor ikke medtages i særlig

stor grad i en sådan ekstraktion. I dag anvendes BDI-metoden som valideret metode til at kvantificere de frie fedtsyrer i mælken, selvom den også langtfra måler alle frie fedtsyrer i mælken. Derud over har BDI-metoden og mange andre metoder den ulempe, at de ikke kan skelne mellem de individuelle fedtsyrer, og det derfor ikke kan siges, om det er kortkædede eller langkædede fedtsyrer, der

Forskere ved Instituttet for Fødevarer, Aarhus Universitet har udviklet en GC-MS metode, der hurtigt og billigt gør det muligt at kvantificere alle individuelle fedtsyrer i mælk, inklusiv de kortkædede. Der arbejdes nu på at få metoden anerkendt som referencemetode i den internationale mejerisammenslutning (IDF).

er flest af. Når man tænker på den store forskel, der er på, hvilke fedtsyrer, der giver smagsfejl, er det yderst vigtigt at kunne skelne mellem disse.

GC-MS metode Forskere ved Instituttet for Fødevarer ved Aarhus Universitet har under ledelse af Trine Kastrup Dalsgaard udviklet en GC-MS metode, der gør det muligt at kvantificere alle individuelle fedtsyrer i mælk, inklusiv de kortkædede. Det er opnået ved at påkoble en gruppe på alle fedtsyrerne direkte i mælken før ekstraktionen, hvilket gør de vandopløselige fedtsyrer fedtopløselige og dermed også opløselige i organisk solvent. På den måde opnås et godt mål for alle frie fedtsyrer i mælken.

Hurtig og billig Denne metode er både hurtigt og billig, og der arbejdes på at få metoden anerkendt som referencemetode i den internationale mejerisammenslutning (IDF) til at optimere andre metoder ud fra. GC-MS-metoden opfylder alle de krav, der gør den til en god referencemetode, og i forhold til hurtigmetoder som FT-IR og Raman spetroskopi, vil metoden være yderst anvendelig. Udvikling af gode og hurtige metoder vil sikre en bedre kvalitet af mælken, som kommer på morgenbordet hos forbrugerne.

Deltagere i projektet Bashar Amer (ph.d.-stipendiat), Caroline Nebel (laborant) og Trine Kastrup Dalsgaard (lektor), Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet. ■

12

MÆLKERITIDENDE 2013

NR. 05

Kort fortalt Vækst og afskedigelser hos Danone

Regeringen dropper transportafgiften Regeringen opgiver de varslede forhøjelser på transportafgiften til i alt 2,8 mia. kroner. Landbrug & Fødevarer glæder sig over regeringens udmelding, for det vil redde mange arbejdspladser og hjælpe konkurrenceevnen.

Hvis regeringen havde indført den forhøjede afgift for lastbiler, ville det have ramt landbrugsvirksomheder i yderområderne og herunder flere mejerier. Ifølge Naturmælks direktør Leif Friis Jørgensen ville en øget afgift have betydet en ekstra udgift for det økologiske mejeri på mellem 1,4 og 2,3 mio. kroner.

Beregninger fra L&F har vist, at afgiften ville resultere i mindst 1.100 tabte arbejdspladser og ca. 1 mia. kr. i mistede eksportindtægter. (Foto: Naturmælk).

Flot år for AP Pension Trods fortsat gældskrise, usikkerhed på de finansielle markeder og politisk skabt usikkerhed på pensionsområdet oplevede AP Pension i 2012 en vækst i de samlede præmier på 14,5%. Ved udgangen af 2012 udgjorde selskabets samlede præmieindtægter 7,3 mia. kr., mens væksten i de løbende præmier var 12,1%. AP Pension præsterede desuden et samlet afkast på 10,5%, og afkastet i depotrente blev 9,8%.

Markedsrenteinvesteringerne gav gennemsnitligt et afkast på 12,5% med afkast op til 16,4%. Også i 2013 får alle AP Pensions oprindelige rentegrupper den samme depotrente på 3,25%, som er blandt markedets højeste.

Sidste år gennemførte AP Pension en fusion med FSP Pension og bød dermed velkommen til 17.000 nye kunder.

Samlet er AP Pension vokset med 25.000 kunder til i alt 118.000 kunder i 2012, og selskabets balance er nu på 87 mia. kr. - 2012 har været et rigtig godt år for AP Pension, og vi er meget tilfredse med de resultater, vi har skabt til glæde for vores kunder, udtaler adm. direktør Søren Dal Thomsen.

Den franske fødevarekoncern Danone havde i 2012 en omsætningsstigning på 8% til knap 21. mia. euro (ca. 155 mia. kr.). Nettoresultatet blev på 1,82 mia. euro.

Danone opnåede især vækst uden for det kriseplagede Europa, som nu udgør 60% af det samlede salg. I Europa faldt Danones salg med 3% og driftsindtjeningen fra de europæiske aktiviteter faldt med over 10%. Derfor kigger koncernen nu på besparelser, og der er planer om at skære ca. 900 job i Europa over to år for at opnå en lønsom vækst.

Da knap 40% af Danones afsætning sker i Vesteuropa, er Danone en af de fødevarekoncerner, der er mest udsat for krisen i eurozonen.

Et godt TINE-år TINEs regnskab for 2012 er præget af udgifter til nye anlæg.

Omsætningen hos den norske mejerikoncern blev således på 19,8 mia. norske kroner mod 19,4 mia. NOK året før.

Resultatet blev 934 mio. NOK, hvilket er 242 mio. NOK lavere end året før.

Koncernchef Hanne Refsholt betegner 2012-regnskabet for godt, især set i lyset af igangsætning af TINEs nye Jærenmejeri samt nye lagre i Kalbakken og Tunga.

TINEs oste og madlavningsprodukter havde i 2012 en speciel god vækst, mens der stadig var svag nedgang i mælkeforbruget/salget. Den store udfordring for TINE er også fremover at kunne producere nok smør til markedet. Igen i 2012 måtte koncernen importere smør for dække markedsbehovet, men TINE vil bestræbe sig på selv at kunne honorere forbrugernes ønsker om norsk smør.

TINEs koncernledelse indstiller, at andelshaverne får en efterbetaling på 383 NOK eller 26 norske øre per liter leveret mælk. (Foto: TINE).

Arla hæver mælkeprisen Arla Foods hævede mælkeprisen med 5 øre pr. kg den 4. marts. Det betyder, at den danske aktuelle mælkepris bliver på 257,7 øre/kg for konventionel mælk.

Arla startede året med at sætte mælkeprisen ned med 3,3 øre den 3. januar, mens prisen blev fastholdt i februar.

NR. 05

MÆLKERITIDENDE 2013

13

Kort fortalt Clerici-Sacco køber CSL Den italienske ingredienskoncern Clerici-Sacco har opkøbt CLS, der ligeledes er en kendt italiensk aktør inden for ingredienser og kultuer til bl.a. mejeriproduktion og den farmaceutiske industri. Clerici-Sacco, hvor bl.a. den danske mejeriingeniør Per Dedenroth Pedersen er ansat som udviklingschef, skriver i en pressemeddelelse, at koncernen opnår store synergier og en udvidet pallette af bl.a. kulturer, herunder probiotika til virksomhedens mange mejerikunder.

CSL, der er grundlagt i 1948, er en velfunderet ingredienskoncern med kunder verden over. CSL har to fabrikker og 60 højtuddannede medarbejdere. - Clerici-Sacco er en af verdens førende inden for udvikling og produktion af starterkulturer, og med opkøbet af CSL bliver vi nr. 3 i verden inden for thermophile kulturer, udtaler Business Develop Manager Per Dedenroth Pedersen.

Danmark fører på økologi Midt i februar deltog 19 danske økologiske virksomheder på verdens største økologiske messe, BioFach, i Tyskland.

På trods af den globale økonomiske krise, så fortsætter det økologiske salg nemlig med at stige, viser en ny rapport fra FiBL og IFOAM, som overvåger det økologiske marked.

Verdenssalget af økologi er ca. tredoblet på ti år. Forbrugerne verden over købte økologiske varer for knap 63 milliarder dollars i 2011, og det er en stigning på knap 7% i forhold til 2010. Og der er fuld fart på eksporten af dansk økologi, som voksede med 21% fra 2010 til 2011, oplyses det fra Økologisk Landsforening.

Danmark er det land i verden, hvor den økologiske andel af markedet er allerstørst med 7,8% af det samlede fødevaresalg. (Foto: Thise Mejeri).

Orana i fortsat vækst Fynske Orana A/S forøgede igen resultatet i 2012, idet koncernomsætningen steg med 18% til 185 mio. kr., mens resultat efter skat blev fordoblet til 4,7 mio. kr.

Orana producerer industrifrugt til mejerier og juiceproducenter til det globale marked. Specielt markederne i Asien har udvist stor salgsfremgang. Niels Østerberg, direktør for Orana A/S udtaler, at han er yderst tilfreds med udviklingen i Vietnam, Malaysia og Indien. Der har også været kraftig vækst på de afrikanske markeder samt i Mellemøsten. Kun de europæiske markeder har ikke haft større vækst.

Der forventes fortsat vækst specielt på de asiatiske og afrikanske markeder. Således budgetteres der for 2013 med en tocifret vækst i såvel omsætningen som i resultat før skat.

(Foto: Orana).

14

MÆLKERITIDENDE 2013

Foss ind i Indien Hos Foss har de næsten færdigudviklet et analyseapparat, der i løbet af få sekunder kan fortælle, hvor meget fedt, protein og tørstof, der findes i mælk, skriver Hillerød-Posten.

Det nye analyseudstyr skal i første omgang sælges på det indiske marked, som er verdens største producent af mælk.

I Indien er mælk ofte en families eneste indtægtskilde, hvorfor snyd er udbredt. Men den nye maskine fra Foss kan afsløre mælkens sammensætning på få sekunder.

Analyse-apparatet kommer til at koste ca. 5.000 amerikanske dollars og potentialet i Indien er stort, eftersom der i landet findes omkring 120.000 mælkeindleveringssteder.

(Foto: Colourbox).

NR. 05

Håb for mælkeproducenterne

Krølle Bølle til hele landet

Danske mælkeproducenter kan miste mere end halvdelen af EU-støtten, hvilket er mere end 600 mio. kr. årligt. Men fødevareminister Mette Gjerskov har nu vundet gehør blandt sine ministerkolleger for, at der skal skæres mindre i kvægproducenters EU støtte. - Kvægsektoren er i en meget vanskelig situation, og vi vil helst undgå at gøre noget, der vælter større dele af dansk landbrug, udtaler ministeren til Jyllands-Posten. (Foto: Colourbox).

Iscremeproducenten Frisko har fra årsskiftet stoppet produktionen af den bornholmske klassiker Krølle-Bølle-isen.

Men ejeren af rettighederne til navnet og figuren Krølle-Bølle, Ole Mahler, har nu indgået en kontrakt med en ny isproducent, der sandsynligvis begynder at producere Krølle-Bølleisen i løbet af få måneder. Det er en aftale, som løber over de næste fem år, skriver TV2 Bornholm.

Den nye kontrakt indebærer, at isproducenten frit kan sælge Krølle-Bølle-isen i hele landet. Men hvem det er, og hvor mange is-varianter der skal produceres, er en hemmelighed - frem til den 1. marts. (Foto: Colourbox).

Funktionelle Cultura-produkter Arla samler nu sine produkter med funktionelle egenskaber under mærket Arla Cultura®. Serien har hidtil været kendt som yoghurtvarianter tilsat den nyttige bakterie F19®, men fremover vil Arla Cultura® også omfatte to berigede mælkevarianter, idet den eksisterende minimælk med ekstra Dvitamin og en helt ny minimælk med højt proteinindhold nu lægges ind under Arla Cultura® brandet.- Ved at samle disse produkter under Arla Cultura® vil vi gerne gøre det nemmere for forbrugerne at identificere dem og skelne dem fra vores traditionelle mejeriprodukter, siger Jakob Knudsen, der er marketingdirektør i Arla Danmark.

I forbindelse med relanceringen har de klassiske Arla Cultura® yoghurter fået nye opskrifter, herunder bl.a. nogle med flere kostfibre og en enkelt med højere fedtprocent.

Drikkeyoghurten med hindbær indeholder desuden ekstra D- og C-vitamin. Ligeledes bliver stevia-planten - fremfor aspartam - kilde til sødemiddel i alle seriens drikkeyoghurter. Cultura® produkterne har desuden fået nyt design, og 1 liter varianten har fået en ny emballage, som gør det nemmere at tømme kartonen helt.

Relanceringen af Arla Cultura® sker i forbindelse med de nye EU-anprisningsregler, som trådte i kraft i Danmark i december 2012. (Foto: Arla Foods).

NR. 05

Blücher åbner kontor i Kina Blücher, der producerer afløb og rør i rustfri stål, har netop åbnet sit 14. udenlandske kontor i Kina.

Virksomheden beskæftiger mere end 200 ansatte på fabrikken i Vildbjerg ved Herning. Fabrikken er delvist automatiseret, men håndværk udgør stadig en meget stor del af produktionen. Mange af produkterne svejses sammen med håndkraft, og alle Blüchers produkter bliver manuelt tryktestet for at sikre, at afløb, rør og fittings kan holde til det tryk, der opstår, når vand strømmer igennem dem.

Chr. Hansen bygger ny fabrik Bioscience-selskabet Chr. Hansen opfører verdens største frysetørringsfabrik til probiotiske kulturer i Roskilde. Byggeriet blev påbegyndt lige før jul, og det forventes, at det nye anlæg står færdigt i foråret 2014. På fabrikken skal der produceres probiotiske kulturer, som blandt andet bruges i helsekostprodukter og modermælkserstatninger. Markedsanalytikere forudser en kraftig stigning i efterspørgslen på probiotika i de kommende år.

(Foto: Colourbox). ■

MÆLKERITIDENDE 2013

15

Personalia 50 år

50 år

85 år

Laboratoriechef Birthe Volck Hybholt, Arla Foods Arinco fylder den 12. marts 50 år.

Maskinmester Karsten Præstiin Nielsen, Nordex Food, Nørager Mejeri fylder den 16. marts 50 år.

Mejeriingeniør Ulrik Mondorf, Hillerød fylder den 24. marts 85 år.

50 år

60 år

Markedschef Jens Ole Jensen, Novadan fylder den 13. marts 50 år.

Konsulent Jette Aamann, Aamann Consult fylder den 19. marts 60 år.

50 år

60 år

Mejeribestyrer Per Steen Jensen, Asaa Andelsmejeri fylder den 16. marts 50 år.

Forvalter Finn Mogens Jensen, Mammen Mejeri fylder den 22. marts 60 år.

QEHS-chef Rikke Dam, Arla Foods Nr.Vium Mejeri, kan d.15.marts 2013 fejre sit 25 års jubilæum.

Rikke er opvokset i Hjørring og uddannet laborant på laborantskolen i Frederikshavn. I 1985 fik hun første ansættelse som laborant hos Nestle i Hjørring.

I 1988 flyttede Rikke sammen med sin mand Bjørn til Videbæk for at starte på Arla Foods, Arinco som laborant.

Planen var, at de kun skulle bo i Videbæk, til der kom det rigtige i Herning eller Ringkøbing, men de faldt så godt til i Videbæk, at byen har været hjemmet i de seneste 25 år.

I 1993 blev Rikke ansat som kvalitetsassistent i kvalitetsafdelingen på Arinco, og her fik hun for alvor interesse for arbejdet omkring kvalitetsstyring. Da muligheden kom for et job som kvalitetsleder på smelte-/flødeost afdelingen daværende Kløver Mælk - i Videbæk skulle dette område prøves af. Det blev dog kun til et lille års tid, idet afdelingen blev nedlagt i forbindelse med Kløver/MD Foods fusionen i 1998.

Nr.Vium Mejeri har siden 1999 været arbejdspladsen, hvor Rikke har kvalitetssikret produkterne. Først som laboratorieleder og siden 2009 som kvalitets- og miljøchef. Rikke brænder for kvalitetsarbejdet, der giver stor kontakt med mange kollegaer både på mejeriet, mejerierne imellem og ud til kunderne. Hun har daglig ledelse af ni medarbejdere og er kendt for at have struktur og styr på tingene. Privat har Rikke mange gøremål som mor til tre børn og et stort engagement i den lokale Ju Jitsuklub og svømmeklub.

Med disse ord vil vi fra Arla Foods, Nr.Vium mejeri ønske Rikke hjertelig tillykke med de 25 år i mejeribranchen og takke for stor og loyal indsats, som vi forhåbentlig får gavn af mange år endnu.

Lene Jacobsen Arla Foods, Nr.Vium Mejeri

16

MÆLKERITIDENDE 2013

Fhv. mejerichef Ejnar Bendtsen, Odense SV fylder den 13. marts 90 år.

25 års jubilæum Director Steen Jacobsen, Arla Foods Viby kan den 14. marts fejre 25 års jubilæum.

40 års jubilæum Planlægnings- og logistikchef Mogens Villadsen har den 1. april 2013 været ansat i 40 år hos Arla Foods HOCO i Holstebro.

Mogens blev udlært som mejerist i 1969, og fik sit første job hos Statens Forsøgsmejeri i Hillerød. Efter fire år blev han headhuntet til HOCO til stillingen som driftslederassistent. Her fik Mogens prøvet at være leder første gang. En rolle han bestred så godt at han efter tre år blev forfremmet til driftsleder for mejeriets indvejnings-, kondens- og emballeringsafdelinger. I 2007 fik Mogens ansvaret for HOCO’s planlægnings- og logistikfunktion og har siden sikret, at planer går op i en højere enhed.

Mogens har gennem årene været med i mejeribranchens rivende udvikling og oplevet teknologiske landevindinger, fusioner og strukturplaner på første række. Han har været en drivende faktor i etableringen af HOCO’s tre spraytørringsanlæg og emballeringslinier samt udvikling af mejeriet gennem årene. Fra udregning af driftsparametre med blyant og lineal, styring via manuelle spjæld og ventiler til nutidens computerstyrede processer.

Mejeristfaget har altid været højt på Mogens’ dagsorden, og han har gennem årene på HOCO været ansvarlig for oplæring af mere end 150 mejeristelever. Derudover har Mogens været aktiv i Mejeristforeningens bestyrelse gennem 20 år, hvor han har haft roller som kasserer og del af udstillingsudvalget.

Fritiden bruges sammen med familien og på lange løbeture. 22 marathonløb er det blevet til i Danmark såvel som udland. Et vidnesbyrd på Mogens’ utrættelige energi og hans store drive.

Mogens vil blive fejret med en reception torsdag den 4. april 2013 kl. 13.00 i kantinen på HOCO. Tillykke med jubilæet.

NR. 05

Mogens Villadsen

Rikke Dam

25 års jubilæum

90 år

Mejeristhuset - Sæson 2013 Højsæson I 2013 ligger højsæsonen i ugerne 27 - 34. Efter endt lodtrækning er ugerne 33 og 34 stadig ledige.

Ledige perioder i lavsæson 2013: 10. - 24. marts 6. - 13. juni 31. marts - 11. april 16. - 23. juni 14. - 25.april 29. august - 5. september 28. april - 9. maj 8. - 12. september 12. - 16. maj 22. september - 3. oktober 19. - 23. maj 6. - 13. oktober 26. maj - 2. juni 20. oktober - 31. december Hjælpefondens bestyrelse

Kasketterne skifter hoved Med virkning fra den 1. april 2013 overdrager Sven Ålborg det praktiske ansvar som sekretær for Danish International Food Contest / Landsmejeriudstillingen, Mejeribrugets Dag, Danish Dairy Training Programme, Mejerigruppen, Gl. Estrup og kontaktperson i Danmark for World Championship Cheese Contest, Wisconsin, USA til Lars Johannes Nielsen, Branchesekretariat Mejeri, Landbrug & Fødevarer, Skejby.

Lars Johannes Nielsen afløser Sven Ålborg, der som led i aftale med henblik på tilbagetræden fra arbejdsmarkedet alene fortsætter som ”konsulent” for ovenstående faglige aktiviteter.

Sven Ålborg fortsætter uændret med det praktiske ansvar for “BGB Producentforeningen” og ”BGB/BOB Udvalget” samt sekretær for Foreningen Danmarks Privatmejerierne og Dansk Oste- og Smørforening mv.

Lars Johannes Nielsen har gennem de sidste to års ansættelse i L&F været produktansvarlig for mejeriprodukter på DIFC/LMU, varetaget administrationen af Mejeribrugets Lurmærkekontrol, bedømmelsesleder for BGB Esrom og Danbo bedømmelserne, medlem af Forum for Virksomhedsmiljø og varetaget Mejeriforeningens interesser i forhold til slampolitik.

Lars Johannes Nielsen er uddannet mejerist, mejeritekniker og merkonom. Gennem sin karriere i mejeribruget har Lars bl.a. været produktionsleder, produktudvikler og underviser på Kold College, inden han blev ansat i Landbrug & Fødevarer i 2011.

Jobrotation i Arla Foods Pr. 1. april 2013 skifter Mette Toft mejerilederposten på Kruså Mejeri ud for at prøve kræfter i Linköping.

Som følge af dette jobskifte bliver Ejvind Skødt ny mejerileder på Kruså Mejeri. Ejvind Skødt kommer fra en stilling som mejerileder på Høgelund Mejeri.

På Høgelund Mejeri overtager Dagny Lange mejerilederposten. Hun har de sidste 9 år været mejerileder på Branderup Mejeri.

Endvidere bliver Claus Hansen pr. 1. april 2013 ny mejerileder på Akafa. Claus Hansen kommer fra en stilling som Plant Manager hos Lallemand Inc. ■

NR. 05

Foreningsnyt

Fyns Mejeristforening indkalder hermed medlemmerne til orienteringsmøde om de nye pensionsregler samt ordinær generalforsamling: Onsdag d. 10. april 2013 kl. 16.30 På Lactosan A/S, Nordbakken 2, 5750 Ringe Program: Kl. 16:30 - 17:45 Rundvisning og orientering om Lactosan Kl. 17:45 - 18:30 Let traktement Kl. 18:30 - 19:30 Søren Husted AP Pension Kl. ca. 19:30 Generalforsamling Dagsorden til generalforsamling 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning om landskredsens virksomhed i den forløbne periode 3. Fremlæggelse af kredsens årsregnskab til godkendelse 4. Behandling af fremsatte forslag. Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen: På valg er: Birger H. Christiansen, Kold College Henrik Toft, Løgismose Mejeri Jørgen Hoff, Gundestrup Mejeri og Bryghus Suppleant: Torben Knudsen, Løgismose Mejeri 6. Valg af revisor samt suppleant På valg er: Søren Kristiansen, Grøndal Suppleant: Finn Frost, Lactosan 7. Valg af delegerede til foreningens delegeretmøde.

Der vælges fortrinsvis blandt de fremmødte medlemmer.

8. Eventuelt.

Af hensyn til traktement er der tilmelding senest torsdag den 4. april 2013 til: Birger H. Christiansen: bhc@ koldcollege.dk - tlf. 2163 5227 eller Rene Christensen Byrgesen: rcb@lactosan.com - tlf. 2051 9037.

På bestyrelsens vegne Birger H. Christiansen

MÆLKERITIDENDE 2013

17

Mælkeritidende I/S Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com

Leverandøroversigt ❚ Automation ❚ ❚ ❚

❚ Køleanlæg ❚ ❚ ❚

Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Key Account Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: dkmhp@chr-hansen.com

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com

Au2mate A/S Frichsvej 11 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@it.dk De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com

FTF Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.

❚ Maskiner og udstyr ❚ ❚ ❚

❚ Emballage ❚ ❚ ❚

Vestjyllands Mejeristforening Projektleder Michael Jensen Holstebro Mejeri e-mail: mcje@arlafoods.com Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk

ICS-Industrial Cooling Systems A/S Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 74 59 09 77 Fax 74 59 09 76 lc@incool.dk www.incool.dk

Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 - Fax 43 73 26 00 office@constantia-corona.com Tetra Pak Sverige AB Byggnad 306 2-vån Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06

PTI A/S Vennelystvej 2 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 sf@pti-as.dk www.pti-as.dk Salicath ApS Rue 5A DK-5900 Rudkøbing Tlf. 40 16 12 01 Tlf. 40 28 18 02 salicath@salicath.dk Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

FTF-A Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.

Akademikernes Centralorganisation ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.

Akademikernes A-kasse AAKs hovedkontor Nyropsgade 45, 1504 København V. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14.

Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.

18

MÆLKERITIDENDE 2013

Mejerinyheder - ganske gratis!

Vil du gerne have ugens vigtigste mejerinyheder i din mailbox hver fredag?

Hver uge udsender vi en række korte nyheder fra ind- og udland samt mærkedage for mejeriindustriens ledere og en kalender for kommende arrangementer i mejeribranchen. Du kan tilmelde dig Mælkeritidendes UgeNyt på hjemmesiden: www.maelkeritidende.dk - Det er ganske gratis!

Mejeriliv

• Ulykker

• Tandskader • Sundhed

Forsikringer via Mejeriliv: Kontakt Optima for information www.optima-gruppen.dk Claus Rasthøj tlf. 2075 55 25

Møder og udstillinger ❚ Membranfiltrering ❚ ❚ ❚

❚ Projektering og anlæg ❚ ❚ ❚

❚ Danmark ❚ ❚ ❚ 11. april 2013 Mejeriforskningens Dag Hotel Legoland, Billund

DSS SILKEBORG AS Bergsøesvej 17 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss.eu www.dss.eu GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 - Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 - Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

❚ Naturlige Ingredienser ❚ ❚ ❚

Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

❚ Pumper ❚ ❚ ❚

23. maj 2013 Mejeriteknisk Selskab Ost & Sundhed Industrielle enzymer Hotel Legoland, Billund 25.-26. maj 2013 Landbrugsmessen Gl. Estrup, Auning 30. maj 2013 2. Kredsudstilling

Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

❚ Totalleverandør ❚ ❚ ❚

Kemikalia AB Lilla Västergatan 1 274 32 Skurup Sweden Phone: +46 4114 9750 Web: www.kemikalia.se Kontaktperson: Håkan Andersson hakan.andersson@kemikalia.se

1.-4. maj 2013 Mejeribrugets Studietur

20. juni 2013 MIA-temadag Konflikthåndtering for arbejdsmiljø­ organisationen Heden & Fjorden, Holstebro 5. september 2013 Dansk Mejeriingeniør Forening Generalforsamling 5. oktober 2013 Foreningen af mejeriledere og funktionærer 124. Delegeretmøde Hotel Opus, Horsens

S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22

5.-6. november 2013 Danish International Food Contest (Landsmejeriudstilling) MCH Herning 28. november 2013 MIA Arbejdsmiljøkonference 2013

Bannerannoncering af ledige stillinger På www.maelkeritidende.dk er det nu muligt at indrykke banner­annoncer for ledige stillinger, hvor ansøgere kan klikke sig videre til den ansøgende virksomheds egen hjemmeside.

En stillingsbannerannonce på www.maelkeritidende.dk har målene: Bredde: 140 px x højde: 350 px, og prisen er 3.900 kr. for to uger!

❚ Udland ❚ ❚ ❚ 6.-8. juni 2013 Den 43. Nordiske Mejerikongres Lofoten, Norge

MÆLKERITIDENDE 2013

19

✗

sæ t kalend i eren

Forskning der n y

tter Mejeriforskningen s Dag 2013

Forskning der nytter

Mejeriforskningens Dag afholdes den 11. april 2013 på Hotel Legoland. Dagens tema er: Forskning der nytter.

Debat Foredrag

ArrAngeret AF Mejeribrugets Forsk ningsFond Foreningen af mejer iledere og funktionærer Danmarks Mejer itekniske Selskab Dansk Mejeriingen iør Forening Landbrug & Fødev arer

Mere information og

tilmelding efter 1. januar

på www.mejeriteknisks

elskab.dk

Forskning der nytter Mejeriforskningens Dag afholdes hvert andet år. I 2011 var temaet: Fra Mejeriforskning til Anvendelse, og i år sættes der fokus på: Forskning der nytter.

Ved arrangementet i 2011 deltog omkring 200 mejerifagligt interesserede.

Mejeriforskningens Dag 2013 byder på foredrag, parallelsessioner og paneldiskussion mv. De tre parallelsessioner: Processen, Produktet og Forbrugeren, indeholder hver især fire indlæg af 20 minutters varighed samt ”fire hurtige” af ca. fem minutter. Se programmet på www.mejeritekniskselskab.dk

Arrangører Bag Mejeriforskningens Dag står: Mejeribrugets ForskningsFond, Foreningen af mejeriledere og funktionærer, Danmarks Mejeritekniske Selskab og Dansk Mejeriingeniør Forening samt Landbrug & Fødevarer.

Overordnet program Kl.: 09:00-09:30 Registrering Kl.: 09:30-09:35 Velkomst. V/formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond Kl.: 09:35-10:05 Fokuserede partnerskaber - en verden af muligheder.

V/direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen, Højteknologifonden Kl.: 10:05-11:05 How Fonterra has applied science to keep phages out of starters in their production of cheddar. V/Executive Manager James Harnett, Microbiel Fermentation Unit, Fonterra New Zealand Kl.: 11:05-11:30 Pause Kl.: 11:30-12:30 Parallelsessioner: Processen, Produktet og Forbrugeren (foredragsholdere og indlæg på www.mejeritekniskselskab.dk) Kl.: 12:30-13:30 Frokost Kl.: 13:30-14:10 Parallelsessioner: Processen, Produktet og Forbrugeren Kl.: 14:10-14:40 Paneldiskussion og ”open space” i hver parallelsession Kl.: 14:40-15:10 Kaffepause Kl.: 15:10-15:55 Trends in food consumer behaviour and challenges for the dairy industry. V/Prof. Dr. Ir. Wim Verbeke, Ghent University, Belgien Kl.: 15:55-16:00 Farvel og tak for i dag. V/Hans Henrik Lund

Tid & Sted Mejeriforskningens Dag 2013 - Forskning der nytter - afholdes torsdag den 11. april 2013 kl. 9.00-16.00 på Hotel Legoland i Billund.

Program & Tilmelding Det detaljerede program for Mejeriforskningens Dag er tilgængeligt på www.mejeritekniskselskab.dk - hvor du ligeledes kan tilmelde dig.

Pris for arrangementet er 1.995 kr. ex. moms pr. person. ■

Mælkeritidende, Munkehatten 28, 5220 Odense SØ

Mejeriforskningens Dag 2013

11. april 2013 kl.

9.30-16.00 på Hotel Legola nd