MT6-2007

Mælkeri tidende Tidsskrift for

2. december 2005 118. årgang

25 26 16. december 2005 118. årgang

Dansk Mejeriingeniør Forening 75 år

1

mejeriindustrien

6

23. marts 2007 120. årgang

Mere end et alternativ – et univers af nye muligheder

Anhydro udvikler løsninger inden for tørre- og inddamper-teknologi i en tæt dialog med kunden. Det skaber unikke løsninger med målbart udbytte og enestående return on investment.

Anhydros stærke position på markedet, for bl.a. valle-processer og baby food-tørring skyldes ikke mindst kombinationen af nyskabende teknologi og fokus på kundens behov for rådgivning, kvalitets-produkter, hurtig installation og pålidelig service.

Velkommen til Anhydro og et univers af nye muligheder.

www.anhydro.com

Oestmarken 7 DK-2860 Søborg Tel.: +45 70 278 222

Dansk Mejeriingeniør Forening ønskes til lykke med de 75 år

Anhydro provides a full range of evaporation and drying equipment for the global dairy, food and beverage, industrial, pharmaceutical, starch and ethanol industries.

Focusing on flexibility and attentiveness to individual customer needs, Anhydro enables excellence at every point along the value chain as part of our commitment to our customers´ success.

Mælkeri tidende Tidsskrift for

mejeriindustrien

Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 5260 Odense S. Postgiro: 400 5325 Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør K. Mark Christensen.

Redaktør cand. mag. Anna Marie Thøgersen.

Redaktionssekretær markedsøkonom Bettina M. Nielsen.

Sekretær Birgit Jakobsen Tlf. tid dagligt kl. 8.00-16.00 (fredag dog 8.00-15.00) Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt eller i form af færdige film og må være redaktionen i hænde senest fredag kl. 12.00, en uge før udgivelse.

Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juni og december‚ svarende til 24 nr./år i et oplag på 1.700 eksemplarer.

Abonnement: Danmark: 1.089‚- kr./år inkl. moms.

Europa: 1.359,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.536‚- kr. inkl. forsendelse.

Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere.

Mejeriingeniører og mejeriteknikere i indog udland.

Medlemmer af mejeriernes bestyrelser.

Ansatte ved mejeribrugets organisationer.

Medarbejdere ved forsknings- og forsøgsvirksomheder, levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd.

Mange levnedsmiddelvirksomheder.

Mejerimaskinindustri og servicevirksomheder m.v.

(Stud. tech. al/mejerilinien og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis).

Forside: Se under Kort fortalt.

Layout og sats: Grafisk Data Center a-s, Odense Tryk: Helmer Jensen ApS, ISSN 0024-9645 Medlem af:

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

MÆLKERITIDENDE 2007

Dansk Mejeriingeniør Forening - 75 års jubilæum Dansk Mejeriingeniør Forening kan i 2007 fejre 75 året for sin oprettelse, og foreningens bestyrelse har i den anledning taget forskellige initiativer for at markere dette.

I forbindelse med den årlige generalforsamling fredag den 20. april d.å. på Dalum UddannelsesCenter, arrangeres i forlængelse heraf en jubilæumsfest for medlemmer med ledsagere og inviterede gæster i henhold til særlig meddelelse.

Redaktion og bestyrelse har ligeledes truffet beslutning om udgivelse af et jubilæumsskrift, hvori en række mejeriingeniører har bidraget med artikler beskrivende vidt forskellige jobsituationer mv. og studiets udvikling gennem de 75 år, ligesom skriftet indeholder hilsener fra forskellig side, herunder et betragteligt antal virksomhedsannoncer.

Disse gratulationer tager vi som tegn på de gode og tætte relationer mejeriingeniørerne som helhed har til alle sider, hvilket vi gerne udtrykker både foreningens og Mælkeritidendes tak for.

Redaktion og sekretariat ønsker hermed til lykke med de 75 år!

Kjeld Mark Christensen

Indhold: En hilsen fra Foreningen af mejeriledere og funktionærer .......... 112 En hilsen fra Mælkeritidende.................................................. 114 Dansk Mejeriingeniør Forening 75 år ...................................... 116 Udviklingen i mejeriingeniørstudiet ....................................... 122 Sektionsleder hos Chr. Hansen . ............................................. 126 Produktionsdirektør på Mengniu Arla i Kina ............................. 128 Technical Manager Food hos BVQI Danmark A/S ....................... 130 Forskningskoordinator for Mejeribrugets ForskningsFond ........... 132 Ejer og leder af Nørup Mejeri ................................................ 134 Kvalitets- & miljøchef hos Coca Cola Nordic ............................ 136 Grundlægger og daglig leder af DSS Silkeborg .......................... 139 Mejerichef på Bov Mejeri ...................................................... 142 Mejeriingeniører i tal . ......................................................... 144 Small but Tall - kunne være mottoet ved foreningens 75 års jubilæum ............ 146 Studietur til Tyskland og Polen . ............................................ 150 Kort Fortalt ........................................................................ 152 Personalia . ........................................................................ 155 Møde- og udstillingskalender .................................................. 157 NR. 6

111

En hilsen fra Foreningen af mejeriledere og funktionærer ening sig til Dansk Mejeristforening (nu Foreningen af mejeriledere og funktionærer) og De danske Mejeriers Fællesorganisation om at medvirke til, at der ikke optages mejeribrugsstuderende, som ikke har lærebrev fra Dansk Mejeristforening. Jo, vi har skam tradition for samarbejde imellem vores to foreninger.

Af bestyrelsesformand for Foreningen af mejeriledere og funktionærer, teknisk direktør Søren Jensen

Til lykke med jubilæet

Nordiske Mejerikongresser

På vegne af Foreningen af mejeriledere og funktionærer skal der lyde et stort til lykke med 75 års jubilæet til Dansk Mejeriingeniør Forenings medlemmer.

Fra vores forenings side vil vi også gerne benytte 75 års jubilæet til at sige tak for et utroligt godt og givtigt samarbejde igennem en periode, hvor dansk mejeribrug har været igennem store omvæltninger og tilpasninger.

Både i det primære mejeribrug og i de bagvedliggende organisationer og foreninger.

I 1970’erne indgik Dansk Mejeriingeniør Forening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer en samarbejdsaftale omkring nordiske mejerikongresser. I 1978 indtrådte de to samarbejdende foreninger i Nordisk Mejeriteknisk Råd, der som bekendt arrangerer kongresser på skift i de fem nordiske lande.

Det skal da her nævnes, at de to danske medlemsforeninger af Nordisk Mejeriteknisk Råd i samarbejdets ånd i disse dage er ved at lægge sidste hånd på 2007 NMR kongressen, som afvikles i Århus i perioden 10. til 12. november.

Det første samarbejde Ved et kig i ”Glimt fra Dansk Mejeriingeniør Foreningen gennem 50 år” af A. Juel Overby kan det konstateres, at vores to foreninger så tidligt som i 1937 begyndte at samarbejde på det organisatoriske plan. Dengang henvendte Dansk Mejeriingeniør For-

Medlemsblad og sekretariat At vores to foreninger er tæt knyttet til hinanden i hverdagen ses bl.a. ved, at vi siden 1975 i fællesskab har udgivet Mælkeritidende og Danish Dairy and Food Industry … worldwide til glæde for vores foreningers medlem-

mer og andre interessenter.

I 1979 besluttede Dansk Mejeriingeniør Forening, at foreningens sekretariatsfunktion skulle fusioneres ind i Foreningen af mejeriledere og funktionærers sekretariat i Odense.

Herved opstod det, vi i dag kender som Det gamle Mejeri, nemlig fællessekretariatet for Mælkeritidende og de to bagvedliggende foreninger.

God vind fremover Med udgangspunkt i Det gamle Mejeri kan det konstateres, at samarbejdet imellem de to søsterorganisationer, Dansk Mejeriingeniør Forening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer her på Dansk Mejeriingeniør Forenings 75 års jubilæums udvikles og trives i bedste velgående til gavn for begge vore to foreninger og medlemmerne.

Som formand for Foreningen af mejeriledere og funktionærer vil jeg slutte min jubilæumshilsen med at ønske Dansk Mejeriingeniør Forening og dens medlemmer god vind i tiden fremover, samt held og lykke med fremtidens udfordringer.

Vi ser frem til at forsætte det gode samarbejde til fælles gavn for vores medlemmer og dansk mejeribrug med en stærk forankring i vores fælles mejerikultur. n

Viden gør forskellen Danske mejeriingeniørers viden gør dagligt en forskel på mejerier over hele verden.

DSS’s succes er baseret på medarbejdernes viden, og rigtigt mange af dem er mejeriingeniører.

Vi ønsker Dansk Mejeriingeniør Forening et stort tillykke med de 75 år!

112

NR. 6

Bergsøesvej 17 DK-8600 Silkeborg Tlf +45 87 200 840 www.dss.eu

MÆLKERITIDENDE 2007

:[ \´hij[ c[`[h__d][d_´h[h ^WlZ[ ^l[ha[d ^l_Z[ a_jb[h [bb[h ]obZ_]j [aiWc[diX[l_i

*Intet måltid uden ost

I]^hZ @adhiZgdhi Õ hb b^gV`aZg

En hilsen fra Mælkeritidende Af bestyrelsesformand for Mælkeritidende, mejeriingeniør Flemming Aamann

Mælkeritidende 1888 Enhver forening har et naturligt behov for at kunne kommunikere med sine medlemmer. Det gælder også Dansk Mejeriingeniør Forening, som nu kan fejre sit 75 års jubilæum.

Det første nummer af Mælkeritidende udkom den 1. januar 1888, men beslutningen om at Mælkeritidende skulle stiftes blev taget kort forinden, samtidig med at Dansk Mejeristforening blev dannet.

Allerede fra starten var initiativtagerne til dannelsen af Dansk Mejeristforening opmærksomme på vigtigheden af at kunne kommunikere med sine medlemmer.

Dansk Mejeristforening havde derfor blandt andet til formål at udgive et medlemsblad, og i den nye forenings vedtægters § 1 kan man læse: ”Foreningens formål er at virke i praktisk og økonomisk henseende. I praktisk henseende dermed, at foreningen udgiver Mælkeritidende, der tilstilles medlemmerne frit……”

Det første, foreningen derefter gjorde, var at ansætte en redaktør til bladet.

hele bladets eksistensperiode mejeriingeniør K. Lind Andersen, der havde sit aktive virke på Statens Forsøgsmejeri i Hillerød, men Lind Andersen fortsatte som redaktør af Mejeriingeniøren efter sin pensionering.

I 1974, tyve år efter bladets start, stod det klart, at Lind Andersen ikke ønskede at fortsætte som redaktør, og mejeriingeniørforeningens bestyrelse måtte tage stilling til, hvorledes foreningen fremover skulle sikre kommunikationen med sine medlemmer.

Medejer af Mælkeritidende I/S Resultatet af de overvejelser blev, at mejeriingeniørforeningens bestyrelse

henvendte sig til Mælkeritidendes bestyrelse for at undersøge, om Mælkeritidende kunne blive den fremtidige kommunikationskilde. Idéen om at meddele sig gennem Mælkeritidende forekom logisk på grund af bladets i forvejen mejerifaglige indhold og distribution til foreningsmedlemmer og mejeribrugets arbejdspladser.

Drøftelserne mellem Dansk Mejeriingeniør Forenings bestyrelse og ejeren af Mælkeritidende, Dansk Mejeristforening, stod på i løbet af vinteren 1974-75, og endte med, at mejeriingeniørforeningens formand på generalforsamlingen om foråret 1975 kunne foreslå at mejeriingeniørforenin-

Gennem 20 år, fra 1954 til 1974, udgav Dansk Mejeriingeniør Forening sit eget medlemsblad ”Mejeriingeniøren”.

I foråret 1975 blev mejeriingeniørforeningen medejer af Mælkeritidende.

Mejeriingeniøren 1954 Siden 1954 udgav Dansk Mejeriingeniør Forening sit medlemsblad ”Mejeriingeniøren”, som udkom på en A4-side foldet til A5 format, et medlemsblad på normalt fire sider, der oftest udkom 6 gange om året.

Mejeriingeniørens redaktør var i

114

NR. 6

MÆLKERITIDENDE 2007

gen blev medejer af Mælkeritidende, som blev omdannet til et interessentselskab, hvori de to foreninger ejede hver sin halvdel.

Forslaget blev vedtaget med stor majoritet, og ordningen har eksisteret lige siden.

Mælkeritidende I/S har sin egen bestyrelse, som består af seks medlemmer, tre fra hver af de to ejerforeninger.

Mælkeritidendes bestyrelsesmedlemmer vælges ud af de to ejerforeningers bestyrelser, og hvervet som formand for bladets bestyrelse går efter aftale på skift mellem de to foreninger.

Fælles sekretariat Samarbejdet mellem de to ejerforeninger af Mælkeritidende viste sig hurtigt at fungere særdeles godt. Det forekom derfor næsten naturligt, at foreningerne kort efter starten på interessentselskabet blev enige om at etablere fælles sekretariat. Sekretariatsfunktionen har siden da omfattet Foreningen af mejeriledere og funktionærer, Dansk

Mejeriingeniør Forening og Mælkeritidendes I/S. I nu mere end tredive år har Dansk Mejeriingeniør Forening gennem sit medejerskab af Mælkeritidende haft medindflydelse på bladets drift og økonomi.

Mange af mejeriingeniørforeningens medlemmer har i tidens løb bidraget med artikler i bladet, og bladet har været et glimrende meddelelsesmiddel mellem bestyrelsen og medlemmerne.

Samarbejdet om Mælkeritidende og den fælles sekretariatsfunktion har medført, at sekretariatet har kunnet drives på en sund økonomisk og fleksibel måde, hvilket uden tvivl har betydet, at både ejerforeningerne og bladet er kommet økonomisk og praktisk fornuftigt igennem hele perioden.

Til lykke med jubilæet Også i fremtiden vil det være af stor betydning, at Mælkeritidende kan fortsætte med at opfylde ejerforeninger-

nes behov, og mit håb skal være, at Mælkeritidende fremover kan fortsætte med at udgøre et naturligt forum for samarbejdet mellem Foreningen af mejeriledere og funktionærer og Dansk Mejeriingeniør Forening.

Fra Mælkeritidende skal der lyde et hjerteligt tillykke til Dansk Mejeriingeniør Forening i anledning af 75 års jubilæet.

Forfatter CV Mejeriingeniør 1970 Formand for Foreningen af Mejeribrugsstuderende FAO Latin Amerika FAO/DANIDA Centerleder Danmark Marketingchef Chr. Hansens Lab. Formand for Dansk Mejeriingeniør Forening Formand for Mælkeritidende Præsident for Nordisk Mejeriteknisk Råd Bestyrelsesmedlem AAK Medlem af Mejeribrugets Uddannelsespolitiske Forum n

Dansk Mejeribrug ønsker Dansk Mejeriingeniør Forening tillykke med 75 års jubilæet

MÆLKERITIDENDE 2007

NR. 6

115

Af mejeriingeniør J.M. Buch Kristensen

Dansk Mejeriingeniør Forening 75 år Historiske glimt fra foreningens virke

Indviklet Candidatus technologiae alimentariae eller forkortet cand. techn. al. er den officielle titel for de mejeriingeniører, der bliver uddannet fra Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturresourcer under Københavns Universitet. (Faculty of Life Sciences at the University of Copenhagen).

Det lyder lidt mere indviklet, end det man hidtil har sagt: “ Mejeriingeniører bliver uddannet på Landbohøjskolen”. Men så enkelt har det ikke været hele tiden. Der er ført mange kampe om, hvilken titel man skulle give de mejerifolk, der havde taget en længere videregående uddannelse.

Dansk Mejeriingeniør Forening kan den 7. april 2007 fejre 75 års jubilæum. Foreningen har ført en spændende kamp for retten til at kalde de færdiguddannede kandidater for mejeriingeniører. I det følgende gives i korte glimt et indblik i Dansk Mejeriingeniør Forenings 75-årige virke.

Uenighed Dansk Mejeriingeniør Forening blev ikke startet som en mejeriingeniørforening men som Foreningen af danske Mejeribrugskandidater. For 75 år siden var det titlen for en kandidat, der havde gennemgået mejeribrugsstudiet på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Inden foreningens grundlæggelse havde der været mange og lange diskussioner blandt mejeribrugskandida-

116

NR. 6

terne om det betimelige i at starte en selvstændig forening for kandidaterne fra det relative nye mejeribrugsstudium, der var startet den 1. september 1921.

I 1924 dimitteredes de første 4 mejeribrugskandidater fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. I 1929, hvor der i alt var uddannet 20 mejeribrugskandidater, blev det første tilløb til at danne en mejeribrugskandidatforening taget af nogle af de videnskabelige assistenter på Landbohøjskolen, der var uddannet som mejeribrugskandidater.

Der blev udarbejdet forslag til vedtægter for en sådan forening, men man kunne ikke blive enige om, hvorvidt foreningen skulle være en pendant til Foreningen af danske Landbrugskandidater, eller den skulle være en selvstændig forening. Derfor gik initiativet i sig selv igen.

Professor-initiativ I december 1931 tog professor Søncke Knudsen spørgsmålet op igen og opfordrede de af sine assistenter, der var mejeribrugskandidater, til at danne en selvstændig kandidatforening. Resultatet blev, at der samme måned blev indkaldt til et møde på Café Ny Rosenborg i København om sagen. Der blev nedsat et udvalg, som udarbejdede et forslag til vedtægter. Samtidig blev der udsendt stemmesedler til urafstemning blandt alle mejeribrugskandidater om valg af 3 bestyrelsesmedlemmer.

Ligeledes rettede udvalget henvendelse til Dansk Mejeristforening om et samarbejde, bl.a. om at medlemmerne af den kommende kandidatforening kunne modtage Mælkeritidende for 8 kr. årligt, samt om kandidatforeningen kunne få optaget foreningsmeddelelser i bladet. Dansk Mejeristforening gav sin positive tilslutning til begge forespørgsler. En aftale der eksisterer den dag i dag, hvor Dansk Mejeriingeniør Forening er medudgiver af Mælkeritidende.

Utraditionelt Man var nu så langt fremme, at man kunne indkalde til stiftende generalforsamling den 7. april 1932 på Café Ny Rosenborg. Det var lidt utraditionelt, at man allerede havde fået valgt de 3 bestyrelsesmedlemmer ved den omtalte urafstemning. De 3 bestyrelsesmedlemmer var Alfred Sørensen, H. M. Jensen og Johs. Jensen.

Foreningen fik navnet: ”Forenin-

MÆLKERITIDENDE 2007

21 mejeribrugskandidater ud af 24 mulige meldte sig ind i den nye forening. Senere rettede man henvendelse til alle statskonsulenter i mejeribrug og alle mejerilærerne på de to mejeriskoler Dalum og Ladelund, og på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, samt redaktøren af Mælkeritidende om at melde sig ind i foreningen, selvom de ikke alle var mejeribrugskandidater. De meldte sig alle ind.

Læsekredse

Professor N. Kjærgaard-Jensen ville have indført volontørtjeneste til undermejerist-løn. Det var unødvendigt og ville forlænge studiet med et år. Foreningen af danske Mejeribrugskandidater var imod - og vandt kampen. Professor N. Kjærgaard-Jensen tegnet af mejeriingeniør Asger Lundgaard.

gen af danske Mejeribrugskandidater” og Alfred Sørensen, der havde været assistent på Mælkerilaboratoriet hos professor Søncke Knudsen og nu var

driftsleder på NKJ s teknisk-kemiske fabrik, blev foreningens første formand.

En vigtig aktivitet for den nystartede forening i 1930-erne var at etablere læsekredse. Man udsendte forskelligt faglitteratur til medlemmerne, idet man fik aftaler med en række mejeriforsøgsstationer rundt omkring i verden, om de ville sende en kopi af deres forsøgsberetninger. Man fik også en aftale med ”Kontoret for Mejeristatistik”, ”Forsøgslaboratoriet” og det forholdsvis nystartede Statens Forsøgsmejeri om at kunne købe deres beretninger til en meget favorabel pris. Det blev en meget populær aktivitet med

L I S T E N

D E S I G N

E N G I N E E R

D E L I V E R

Vi lytter. Vi designer. Vi konstruerer. Vi leverer.

I APV har vi brugt det sidste århundrede på at konstruere innovative løsninger for at imødekomme vores kunders krav, så de er i stand til at opfylde DERES kunders behov. Vi tror på, at det er vigtigt at lytte til kunderne og at være eksible. Ved at levere projekter og serviceydelser der lever op til selv de skrappeste sikkerhedskrav, er vi med til at gøre en forskel.

www.apv.com

MÆLKERITIDENDE 2007

APV Pasteursvej 1 8600 Silkeborg T: +45 70 278 278 F: +45 70 278 330

NR. 6

117

Bestyrelsesformænd gennem 75 år Dansk Mejeriingeniør Forening har gennem sine 75 år haft 12 formænd, som sammen med den øvrige bestyrelse har arbejdet til det bedste for danske mejeriingeniører.

Foto findes desværre ikke.

Alfred Sørensen (1932-1935)

Jens Frede Peder Rasmussen (1959-1963)

Jakob Korsgaard (1976-1979)

Sigurd Nielsen (1935-1943)

Poul Holmskov (1963-1968)

Gunnar Kjærgaard Jensen (1979-1990)

Hans Christian Jørgensen (1943-1951)

Maltha Rye Vogt Rasmussen (1968-1973)

Flemming Honoré Aamann (1990-2005)

Henning Mortensen (1973-1976)

Foreningens nuværende formand Martin Holst Petersen

Hans Julius Jørgensen (1951-1959)

en høj standard. Det forlyder dog, at bladet Hudibras engang imellem sneg sig ind blandt de rundsendte videnskabelige forsøgsberetninger.

Videnskabelig assistent Sigurd Nielsen afløste i 1935 Alfred Sørensen som formand. Det betød en række nye aktiviteter. Det blev bl.a. besluttet at udvide læsekredsen til 5 kredse med tidsskrifter og forsøgsberetninger på 5 sprog. Ligeledes indmeldte foreningen sig i Internationalt Mælkeriforbund (IDF), og man arrangerede i 1936 en sammenkomst for danske, norske og svenske mejeribrugskandidater.

Mejeribrugsstudiet I perioden fra starten af mejeribrugsstudiet i 1921 og indtil 1940 skete der

118

NR. 6

næsten ingen ændringer af studiet. Det betød ikke, at mejeribrugskandidaterne var tilfredse med den uddannelse, de havde fået. De mente, at studiet alt for meget var et landbrugsstudie og ikke et mejeribrugsstudie. Den nystartede kandidatforening prøvede både i 1933 og 1934 at foreslå ændringer af mejeribrugsstudiet på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Men intet blev ændret. I 1937 henvendte man sig til Dansk Mejeristforening og De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation, om de ville henvende sig til Landbohøjskolen angående, at der kun skulle optages mejeribrugsstuderende, der havde lærebrev som mejerist. Det hjalp.

Kongresser En anden vigtig aktivitet for foreningen var at arrangere nordiske mejeritekniske kongresser. En aktivitet som den dag i dag er vigtig for foreningen.

Den l. Nordiske Mejeritekniske Kongres blev afholdt i 1938 i Göteborg.

Den 2. Nordiske Mejeritekniske Kongres skulle have været afholdt i 1940 i København, men den blev aflyst på grund af krigen. Den blev i stedet gennemført i 1946.

En anden aktivitet for foreningen har været og er stadig at arrangere mini-seminarer, hvor der i tilknytning til et virksomhedsbesøg behandles et emne med relation til den pågældende virksomheds område.

Ligeledes blev der også taget initia-

MÆLKERITIDENDE 2007

tiv til nogle efteruddannelsesmøder på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. I 1974 startede 2-dages efteruddannelseskurser på Dalum Mejeriskole.

Hvert eneste år siden har foreningen, nu i samarbejde med Danmarks Mejeritekniske Selskab og Foreningen af mejeriledere og funktionærer, gennemført det traditionsrige ”Mejeribrugets Forårsseminar” på Dalum UddannelsesCenter.

Volontørtjeneste I 1941 fremkom professor N. Kjærgaard-Jensen, der også var forstander for Statens Forsøgsmejeri, med et forslag om, at de nyudklækkede mejeribrugskandidater skulle gennemføre 1 års volontørtjeneste på Statens Forsøgsmejeri til undermejerist-løn, inden kandidaterne fik deres eksamensbevis. Landbohøjskolens ledelse tog forslaget til sig, men Foreningen af danske Mejeribrugskandidater var lodret imod. Dels ville det forlænge studiet med 1 år, og dels var det fuldstændig unødvendigt for mange af de

færdige mejeribrugskandidater, da de fleste havde arbejdet som 1. mejerister, før de startede på studiet. Efter en aktiv kamp fra foreningens side faldt forslaget, selvom Landbohøjskolen pressede på.

tabte. H. C. Jørgensen gav imidlertid ikke op. Han begyndte at bruge betegnelsen mejeriingeniør, og han anbefalede alle foreningens medlemmer at gøre det samme.

Kamp om navn

I 1950 blev H. C. Jørgensen stævnet for Landsretten af Dansk Ingeniørforening med påstand om, at han var uberettiget til at anvende betegnelsen mejeriingeniør. Dansk Ingeniørforening tabte sagen, men appellerede til Højesteret i december 1951. Med alle dommerstemmer i Højesteret blev H. C. Jørgensen frifundet. Nu kunne alle mejeribrugskandidater frit benytte betegnelsen mejeriingeniør. I 1960 blev foreningens love ændret, således at benævnelsen Dansk Mejeriingeniør Forening blev den eneste benævnelse.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole vedblev dog at bruge betegnelsen mejeribrugskandidat. I 1953 rettede foreningen en henvendelse til Landbohøjskolen om at ændre betegnelsen mejeribrugskandidat til mejeriingeni-

I 1943 afløste Hans Christian Jørgensen, forsøgsleder for Statens Smør- og Ostebedømmelser, Sigurd Nielsen som formand for foreningen. Med H. C. Jørgensen, som han altid kaldtes, indledtes en årelang kamp for at få godkendt mejeriingeniør-betegnelsen, og ligeledes at uddannelsen var en akademisk uddannelse.

I 1944 ændrede foreningen sine vedtægter, så betegnelsen Dansk Mejeriingeniør Forening blev sidestillet med Foreningen af danske Mejeribrugskandidater. Foreningsregistret nægtede at registrere foreningens ændrede navn.

H. C. Jørgensen lagde som formand for foreningen sag an mod Foreningsregistret. Sagen kom for Landsretten den 11. november 1947, og foreningen

Kampen vundet

Vi sender de naturligste og største lykønskninger

i anledning af 75 år jubilæet i Dansk Mejeriingeniør Forening Løgismose Mejeri er præget af den lange gastronomiske tradtion, der ligger i det nære slægtskab med Falsled Kro, Kong Hans Kælder og Løgismose Vin. Det udspringer af den samme lidenskab og den samme vision om at skabe enestående smagsoplevelser. www.loegismose.dk

MÆLKERITIDENDE 2007

NR. 6

119

ør på eksamensbeviset, men der skete intet. I 1963 rettede foreningen igen henvendelse. I 1964 godkendte Landbrugsministeriet, hvorunder Landbohøjskolen hørte, at Landbohøjskolen fremtidig gennem eksamensbeviserne tildelte kandidaterne titlen mejeriingeniør i stedet for det hidtidige mejeribrugskandidat.

Jeg havde den personlige oplevelse, at da jeg i 1964 blev dimitteret fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole fik jeg først et eksamensbevis, hvor jeg var benævnt mejeribrugskandidat.

Senere blev dette eksamensbevis tilbagekaldt af Landbohøjskolen, og jeg fik i et nyt bevis, hvori der stod, at jeg havde bestået mejeribrugseksamen og erklæredes for mejeriingeniør.

Biografi For første gang i 1938 udsendte foreningen en duplikeret fortegnelse over danske mejeriingeniører, der var dimitteret 1924-37. Først i 1966 udkom en egentlig biografi med billeder over danske mejeriingeniører. Biografien blev ajourført i 1974, 1984,1994 og senest i 2006.

Dansk Mejeriingeniør Forening har i sin glorværdige fortid ført en god og lang kamp for, at mejeribrugsstudiet har fået den position, det har i dag, ved hele tiden ”at være oppe på mærkerne”, for at studiet skulle være ajourført. Uddannelsen er i dag klart anerkendt som en akademisk uddannelse. Dansk Mejeriingeniør Forening var medstifter af Akademikernes Centralorganisation (AC) i januar 1972.

Titlen mejeriingeniør anføres i dag på eksamensbeviset sammen med

kandidatbetegnelsen cand. techn. al. I fremtiden kommer uddannelsen endda til at foregå på Københavns Universitet, efter Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole er blevet fusioneret med universitetet, og bliver til Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer.

Litteratur 1. Mælkeritidende nr. 6. 1982. Særtryk i anledning af Dansk Mejeriingeniør Forenings 50 års jubilæum.

2. Biografier over Danske Mejeriingeniører 1966, 1974, 1994 og 2006 3. Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. 1858-1958.

4. Dansk Mejeribrug. Bind I 1962.

5. Studiehåndbog 2002/03. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. 2002.

6. Personlig meddelelse: Richard Ipsen.

2007.

120

NR. 6

Forfatter CV 1964: Mejeriingeniør 1964: Mejerilærer Dalum Mejeriskole 1970: Konsulent/(nu deltidskonsulent) Producentforeningen af Danablu og andre Specialoste 1972: Forstander Dalum Mejeriskole 1979: Forstander Dalum tekniske skole. Mejeribrugets Uddannelsescenter 2004: Forstander Dalum UddannelsesCenter, College of Food and Technology 2004: Pensioneret Desuden bl.a. bestyrelsesmedlem og formand for en række foreninger og styrelser inden for erhvervsuddannelserne. Forfatter til en række lærebøger og faglige tidsskrifter. Ridder af Dannebrog og Gordon Bleu du Saint Esprit. n

MÆLKERITIDENDE 2007

Dansk Mejeriingeniør Forening

4 ) , ,9 + + %

ønskes tillykke med de 75 ür

4LF WWW S SORENSEN DK

HJERTELIGT TIL LYKKE MED 75 Ă…RS JUBILÆET i Dansk Mejeriingeniør Forening Ă˜nskes af

Tetra Pak Cheese and Powder Systems A/S Frichsvej 15 ¡ 8600 Silkeborg ¡ Denmark Telephone: +45 7550 5499 ¡ fax: +45 7550 5489 info@damrow.dk ¡ www.damrow.dk

MÆLKERITIDENDE 2007

Nørup Mejeri, Billundvej 33, 7182 Bredsten Tlf. 75 88 30 16, Fax 75 88 39 92 E-mail: noerup-mejeri@mail.dk

NR. 6

121

Af mejeriingeniør Preben Stordal Christiansen

Uddannelsen oprettes på KVL I forbindelse med Mejeriingeniørforeningens 50 års jubilæum beskriver mejeriingeniør Sigurd Nielsen i Mælkeritidende 1982, nr. 6, side 141 ff. indgående baggrunden for oprettelsen af et selvstændigt mejeribrugsstudium ved KVL. Det fremgår bl.a. af artiklen, at Mejeriforeningen (De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation) den 30. januar 1920 sendte et brev herom til Landbrugsministeriet, hvorunder KVL på daværende tidspunkt sorterede. I henvendelsen fremhævedes mejeribrugets store betydning for Danmarks økonomi, og brevet sluttede med en indtrængende henstilling om ”en snarlig oprettelse af en tidssvarende undervisning i mælkeribrug ved KVL”.

122

NR. 6

Mejeriingeniøruddannelsen er international og gennemføres i et samarbejde mellem DTU, LU og KU med hovedaktiviteterne placeret på Institut for Fødevarevidenskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

KVL blev i januar 2007 fusioneret med KU og bærer i dag navnet Det Biovidenskabelige Fakultet eller på engelsk Faculty of Life Sciences.

Udviklingen i mejeriingeniørstudiet - et historisk rids Der blev på baggrund af Mejeriforeningens henvendelse nedsat et udvalg, der skulle fastlægge indhold mv. i et selvstændigt mejeribrugsstudium.

Udvalget arbejdede hurtigt og allerede 1. september 1921 kunne det første hold mejeribrugsstuderende påbegynde deres uddannelse ved KVL.

MÆLKERITIDENDE 2007

Tabel 1: Mejeriingeniører dimitterede fra KVL (årligt gennemsnit i perioden)

1924-1939

1940-1949

1950-1959

1960-1969

1970-1979

1980-1989

1990-1999

2000-2006

3-4

7

10

10

12

16-17

16

11

Et historisk rids Emnet er grundigt gennemgået for perioden fra studiets start frem til 1982 af mejeriingeniør Frede Hansen i Mælkeritidende 1982, nr.6, side 197 ff.

I nærværende afsnit behandles denne periode kort, og tiden fra 1982 frem til i dag mere indgående.

I tabel 1 er der for nedenstående perioder opført antal mejeriingeniører dimitteret fra KVL. Tallet angiver det årlige gennemsnit for perioden.

For overskuelighedens skyld er perioden 1924-1959 opdelt i tre.

Studiets start i 1921 til 1959 De første studieplaner på mejeribrugsstudiet bar i høj grad præg af, at studiet var ”udskilt” fra landbrugsstudiet. Fag som fx: Alm. landbrugslære,

botanik og heste-, hønse- og svineavl fyldte godt i skemaet.

I 1924 dimitterede de første 4 mejeriingeniører (mejeribrugskandidater) fra KVL. I 1940 kom den første større ændring i studieplanerne. Udover en styrkelse af mejerifagene og grundfagene betød ændringen, at uddannelsen frigjorde sig væsentlig fra landbrugsstudiet, idet flere landbrugsfag dels udgik dels doceredes i reduceret omfang.

Fra 1960 til 1969 Hvor der i næsten 20 år kun var sket små justeringer i uddannelsen, blev de næste 10 år en periode, hvor mejeriingeniøruddannelsen virkelig kom til at stå på egne ben.

En første og væsentlig ting var, at

uddannelsen i 1960 blev udvidet med et år fra 21/2 år til 31/2 år. Udvidelsen gav plads til styrkelse af såvel grundfagssom mejerifagsdelen. Det betød mere matematik og kemi samt, at discipliner som Kvalitetsanalyse og Mejerimaskinlære blev selvstændige fag. Endelig blev der indført projektopgave samt hovedopgave på studiets sidste del.

Næste skridt blev taget allerede i 1968, hvor studiets længde øgedes til 4 år og derved kom på niveau med landbrugsstudiet m.fl. Samtidig benyttede man lejligheden til at fjerne resterende islæt fra landbrugsstudiet, idet fagene zoologi, husdyrenes anatomi, genetik samt landbrugshistorie og -geografi udgik af studieplanen.

Mejerifagene, især mejerikemi og -

Tillykke med 75 års jubilæet til Dansk Mejeriingeniør Forening fra AP Pension

AP Pension er et af markedets mest velkonsoliderede selskaber.

Grundlagt tilbage i 1919 og helt og holdent ejet af kunderne. Derfor skal AP Pension ikke tjene penge til aktionærer eller andre ejere, hvilket kommer de selv samme kunder til gode. www.appension.dk

16597-AP Ann 158x114_4F_v1.indd 1

MÆLKERITIDENDE 2007

02/02/07 13:12:17

NR. 6

123

bakteriologi, styrkedes. Timetallet i fysik og kemi blev øget. Endelig blev økonomifagene opgraderet, og som noget nyt blev ”datalogi” en del af de mejeriingeniørstuderendes skema.

Fra 1970 til 1979 I 1971 ændrede Undervisningsministeriet de generelle optagelseskrav til universiteterne, således at der som mindstekrav krævedes studentereksamen eller tilsvarende.

Gennem de 50 år mejeribrugsstudiet havde eksisteret, havde uddannelsen altid været baseret på en faglig uddannelse som mejerist/mejeritekniker. I takt med samfundsudviklingen var kravene til forudgående skolekundskaber inden optagelse, naturligt gradvist øget.

Et udvalg bestående af repræsentanter fra mejerierhvervet, Mejeriingeniørforeningen og KVL enedes om at indføre Mejeripraktikken som en del af selve uddannelsen og dermed afvige fra kravet om faglig uddannelse inden optagelse. Andre studieretninger - fx landbrugsstudiet - valgte at lade krav om praktik udgå helt af uddannelsen.

Af øvrige ændringer i forbindelse med 1971-revisionen kan nævnes, at fagene blev delt i obligatoriske (mejeri- og grundfag) og valgfrie fag. Endelig ændrede hovedopgaven karakter.

Fra 1980 til 1989 1982 blev et skelsættende år for Mejeripraktikken. På initiativ af Mejeribrugets Arbejdsgiverforening blev praktikordningen vedr. uddannelsen af mejeriingeniører baseret på retningslinier aftalt mellem Dansk Mejeristforbund, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og KVL. Ordningen gav et såvel fagligt som organisatorisk stærkt fundament, der var af uvurderlig betydning for Mejeripraktikken.

80’erne var i øvrigt præget af en stabil, relativ stor søgning til mejeriingeniøruddannelsen og uden de store ændringer i studieplaner mv. Det var dog ikke ensbetydende med, at udviklingen var gået i stå. Således fandt et udvalg bestående af erhvervsrepræ-

124

NR. 6

sentanter, studerende og undervisere fra KVL tiden inde til at ændre form og indhold i fagene Bygningslære og Mejerimaskinlære, således at fokus blev rettet primært på projektering af mejeribygninger og projektering af mejerimaskinanlæg.

Fra 1990 til 1999 Levnedsmiddelcentret, LMC, dannedes i 1992 med det overordnede formål at skulle samle og koordinere levnedsmiddeluddannelse og -forskning på de to universiteter, DTU og KVL. Et studiekoordineringsudvalg nedsat af LMC udarbejdede en ny uddannelsesmodel, der betød, at der med virkning fra 1. september 1992 blev gennemført en ændring i uddannelsen af mejeriingeniører, idet levnedsmiddeluddannelserne og mejeriingeniøruddannelsen blev afløst af en levnedsmiddeluddannelse bestående af en fælles 3-årig grunduddannelse (bachelor) efterfulgt af en 2-årig overbygningsuddannelse (master/kandidat), opdelt i tre linier, herunder mejeriingeniør.

Med det formål at drøfte hvilke elementer, der burde indgå i den fremtidige mejerioverbygning, samt at give uddannelsen dens faglige profil afholdt Mejeriforeningen i december 1994 et lukket seminar med deltagelse af repræsentanter for LMC, DTU, KVL og mejerierhvervet. Med hensyn til obligatoriske kurser resulterede mødet kort fortalt i, at der på basis af Mejerikemi, Mejeribakteriologi og Mejeriprodukternes teknologi etableredes et nyt kursus: Mejeriteknologi. Endvidere oprettedes et Mejerifagligt tema (overordnet tema: Osteproduktion) hvor også - i begrænset omfang - Mejeriøkonomi og Projektering af mejerianlæg indgik.

Der blev indført et generelt økonomikursus og kurset Mælkeproduktion samt Hovedopgave/Speciale blev bibeholdt. Grundet pointtekniske årsager blev Mejeripraktikken nedsat fra 12 til 9 måneder, og det blev muligt at tage praktikken såvel ved studiestart som umiddelbart inden start på overbygningen.

Overbygningsuddannelsen - Mejeriingeniør - skulle gennemføres med

kurser på både KVL og DTU. Gældende fra september 1999 blev Mejerimikrobiologi atter skilt ud fra Mejeriteknologi og temaet udgik. Kvalitetsstyring og Levnedsmiddellovgivning samt Levnedsmiddelprocesteknologi blev nye obligatoriske fag på mejerioverbygningen.

Fra 2000 til 2006 Uddannelsen af mejeriingeniører bevægede sig efter årtusindskiftet ind i en ny epoke, hvor en internationalisering stille og roligt trængte sig mere og mere på. Først blev Mikrobiologi-kurset Fermented Food (kun) udbudt på engelsk, senere fulgte Mejeriteknologi og andre. September 2004 blev den internationale mejeriingeniøruddannelse for alvor sat i værk, forløbende i et samarbejde mellem DTU, KVL og LU (Lunds Universitet) og med undervisning udelukkende på engelsk.

Efter indstilling fra MUF (Mejeribrugets Uddannelsespolitiske Forum) blev praktiktiden i 2000 nedsat fra 9 måneder til 24 uger, hvorefter praktikken atter fulgte semesterstrukturen.

Indførelse af blokstruktur (kvartester) i stedet for semester nødvendiggjorde fra 2006 en yderligere reduktion af praktiktiden fra 24 til 22 uger.

Mejeriingeniørstudiet i dag Basis i mejeriingeniøruddannelsen er den dag i dag mejerifagene kombineret med praktisk indsigt i mejeribrug.

Forud herfor kræves studentereksamen eller tilsvarende samt en bachelorgrad i levnedsmiddelvidenskab. Uddannelsen er international og gennemføres som sådan i et samarbejde mellem DTU, LU og KU med hovedaktiviteterne placeret på Institut for Fødevarevidenskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Forfatter CV 1971: Mejeriingeniør 1975: Lic. agro. - Mejeriteknologi 1975: Konsulent Undervisningsministeriet 1980: Lektor KVL 2003: Medlem VIFUs bestyrelse 2004: Medlem DMFs bestyrelse n

MÆLKERITIDENDE 2007

%FS FS TLFU NFHFU .&% . -,&/

o UBLLFU W SF %BOTL .FKFSJJOHFOJ S 'PSFOJOH * ÌS IBS %BOTL .FKFSJJOHFOJ S 'PSFOJOH HÌFU GPSBO PH VEWJLMFU NFKFSJGBHFU UJM EFU WJ LFOEFS J EBH * BMMF ÌSFOF IBS GPSFOJOHFO TBNMFU EF CFETUF LS GUFS TÌ NFEMFNNFSOF J UBLU NFE OZF UFLOPMPHJTLF NVMJHIFEFS IBS LVOOFU TUZSLF GBHFU .FE NFKFSJJOHFOJ SFSOF J TQJETFO FS "SMBT NFKFSJFS CMFWFU G SFOEF JOEFO GPS NFKFSJUFLOJL PH FS OV CMBOEU EF CFETUF J &VSPQB .FKFSJJOHFOJ SFSOF IBS JHFOOFN UJEFO W SFU NFE UJM BU UBHF EF G STUF TLSJEU NPE NPEFSOF NFKFSJESJGU TÌ WJ J EBH IBS LBQBDJUFU UJM CÌEF FåFLUJW EBHMJH ESJGU PH QSPEVLUVEWJLMJOH 'PSCSVHFSFO LBO EFSGPS HM EFT NFE FOEOV nFSF HPEF NFKFSJQSPEVLUFS 7J OTLFS UJMMZLLF PH LJQQFS NFE nBHFU GPS %BOTL .FKFSJJOHFOJ S 'PSFOJOH 5JMMZLLF NFE KVCJM FU

Sektionsleder hos Chr. Hansen - og Danmarks første kvindelige mejeriingeniør Af mejeriingeniør Dorthea Ellekær

På KVL ved et tilfælde Efter realeksamen i 1968 og et år i huset startede jeg i 1969 på HF på Gentofte Statsskole. Jeg afsluttede HF i 1971, hvorefter jeg søgte ind på KVL på mejeriingeniøruddannelsen og blev optaget.

At det lige blev det studie er en ren tilfældighed. Jeg havde kredset om mangt og meget, men ikke et studie på KVL. Først da to veninder uafhængigt af hinanden havde læst og udklippet en annonce i avisen, hvor der blev søgt ”nyt blod” til mejeriingeniørstudiet, blev jeg opmærksom på det. Ud fra beskrivelsen fremgik det bl.a., at der ville blive lagt vægt på matematik, fysik og kemi, som på den tid havde min interesse. Da jeg ligeså godt kunne prøve dette som noget andet, søgte jeg ind.

hold i 4 mdr. på Horne Andelsmejeri, hvor jeg skulle lære at lave forskellige ostetyper bl.a. Jarlsberg, Monterey og Mozzarella.

Efter endt ophold var det retur til KVL og fire dejlige år på skolebænken med masser af sjove oplevelser. Et par studieture blev det også til - både med hele holdet men også i mindre grupper.

At vi kun var to piger blandt så mange

kvindelige medstuderende, og derfor tør jeg godt sige, at jeg er Danmarks første kvindelige mejeriingeniør.

Job hos Chr. Hansen

Inden min afsluttende eksamen havde jeg fået tilbudt job hos Chr. Hansens Laboratorium (CH), når jeg havde bestået min eksamen. Rygterne lød dengang på, at en af professorerne havde synes det var oplagt, at netop en moderne virksomhed som Chr. Hansen skulle ansætte Danmarks første kvindelige mejeriingeniør. Og som sagt så gjort. Jeg tiltrådte 15. juli 1976, 24 år gammel uden nogensinde at have skrevet en ansøgning. Chr. Hansen lå dengang på Østerbro.

Jeg blev ansat som laboratorieassistent og fik derved lejlighed til at stifte bekendtskab med syrevækkerens verden, både i produktion samt analyse. På det tidspunkt blev der fremstillet flydende kulturer, frysetørrede kulturer (ikke koncentrerede) samt halvkoncentrerede 21 drenge og 2 piger I 1976 blev Dorthea Ellekær færdig som mejeriingeniør fra KVL. I dag er frosne kulturer. Jeg arVi startede 23 på stu- hun ansat hos Chr. Hansen, hvor hun nu har været i mere end 30 år. bejdede både med prodiet, 21 drenge og 2 duktion, kvalitetskonpiger. Efter en kort tid med introduk- drenge, havde jeg det helt fint med trol, substratfremstilling, afvaskning tion på KVL blev vi sendt i praktik. Jeg og fandt det ikke mærkeligt at skulle og tørring af objektglas mm. kom til Roskilde Andelsmejeri, hvor dele værelse med et par stykker af dem, Arbejdet var meget afvekslende og jeg i en periode på 2 måneder skulle når vi tog på studietur. Som årene gik, lærerigt med mange forskellige gørelære at lave smør samt konsummælk. faldt der en del fra, og da den afslut- mål i løbet af en dag. Det var til tider Herefter var der et 2½ mdrs. skoleop- tende eksamen (1976) stod for døren, også hårdt og tungt, da håndteringen hold på Dalum Mejeriskole, hvor vi var vi 7 tilbage, 5 drenge og 2 piger. af tunge, fyldte stålfermentorer forealle skulle tage en forkortet teoretisk Jeg forsvarede min hovedopgave om gik ved håndkraft, når de skulle sænmejeristuddannelse. Derpå praktikop- Leverandørmælkens kvalitet før min kes ned eller løftes op af vandbade,

126

NR. 6

MÆLKERITIDENDE 2007

men sådan er det heldigvis ikke mere.

I 1980 udvidede Chr. Hansen sin kulturproduktion ved at købe Roskilde Andelsmejeri, og nu kom det til at gå stærkt. Produktionskapaciteten var blevet kraftig forøget og dermed også kvalitetskontrollen (QC), som jeg overtog i 1980.

I 1988 flyttede virksomheden fra Masnedøgade og Sct. Annæ Plads til Hørsholm, og QC flyttede med.

Omkring 1994-95 blev QC flyttet fra Hørsholm til Roskilde, og jeg blev tilbudt at overtage ansvaret for, at der altid var godkendte podematerialer på lager til alle produktionsfabrikkerne. Jeg tog glad imod tilbudet og har i dag stadig den samme stilling og er fuldt ud tilfreds hermed.

158x114 4F Mælkeritidende

Spændende udfordringer Jeg er meget glad for at arbejde for Chr. Hansen, hvor jeg får tilfredsstillet min mikrobiologiske faglighed og tit fungerer som konsulent for CH’s QC laboratorier. Derudover deltager jeg i interne og eksterne projekt-arbejder, vedligeholder vores laboratoriedatasystem, udvikler metoder og processer til fremstilling af ”nye” mikroorganismer og går praktisk ind i QC arbejdet på laboratoriet i tilfælde af sygdom eller spidsbelastninger. Der er også blevet tid til validering af vore analysemetoder samt at gå i dybden med mikrobiologiske problemstillinger.

19/02/07

08:54

Samtidig har jeg det godt med at arbejde for en virksomhed, hvis vision er at forbedre kvaliteten af fødevarer og helbred for mennesker på hele kloden. Det er fantastisk at tænke på, at mere end 500 millioner mennesker verden over dagligt er i kontakt med Chr. Hansens produkter. Og fordi det er blevet ved med at være spændende og udfordrende, ja, så er mine 30 år i virksomheden egentlig gået rigtig stærkt.

Så mit mere eller mindre tilfældige valg tilbage i 1971 viste sig lige at være min rette hylde. n

Side 1

En brise fra Middelhavet Prøv denne dejlige Couscoussalat med Feta, som er både hurtig og nem at forberede...

God fornøjelse - og velbekomme!

- fra specialis ten i hvide oste

Couscoussalat med Feta 4 personer til frokost

Ingredienser

• 125 g forkogte couscousgryn • 11⁄2 dl kogende vand • 2 spsk olie, f.eks. olien fra fetaen • 21⁄2 spsk friskpresset citronsaft • 3 spsk frisk, hakket persille • 2 spsk friske, hakkede mynte-blade • 1 nip fint salt • friskkværnet peber • 150 g Kryddermarineret Feta i tern • 300 g cherrytomater i kvarte • 75 g grofthakkede forårsløg Tilbehør: Groft brød

Tilberedning

Kom couscousgrynene i en stor skål, hæld kogende vand over og lad det trække i 5-10 min. Rør i grynene med en gaffel. Vend olie, citronsaft, persille, mynte, salt og peber i grynene.

Lad osten dryppe af i en sigte.

Vend forsigtigt Feta, tomater og forårsløg i grynene. Smag couscoussalaten til.

Taverna kan købes i Bilka, Føtex og Netto.

Find flere opskrifter på www.nordexfood.dk Nordex Food er en af Danmarks største privatejede mejerivirksomheder. Vi har specialiseret os i produktion og salg af Feta og andre hvide oste til det meste af verden.

Nordex Food A/S · Blytækkervej 6 · DK-9330 Dronninglund Telefon: +45 96 47 15 00 · export@nordex-food.dk · www.nordexfood.dk

MÆLKERITIDENDE 2007

NR. 6

127

Produktionsdirektør på Mengniu Arla i Kina

En del af Ulrik Slettens arbejde i Kina er som projektleder at være ansvarlig for opførelsen af en ny pulverfabrik.

Af mejeriingeniør Ulrik Sletten

Opvokset på Agersted Mejeri Som næstyngste i en drengeflok på fem stod det ikke nødvendigvis skrevet i stjernerne, at det netop var mig, der skulle føre familiens mejeritraditioner videre, og som den første gå skridtet endnu videre og blive mejeriingeniør.

Hvis sandheden skal frem, var det nemlig ikke lektielæsningen i Realen, der blev brugt mest tid på. Der var sjovere ting i livet i midten af 60´erne på og omkring det private mejeri i Agersted i Østvendsyssel, hvor farfar stadig levede og fulgte med i arbejdet på det mejeri, han selv grundlagde og som hans to sønner, min far og min onkel, nu kørte videre. Tanken var vel dengang, at enten jeg eller to af de andre brødre, der valgte mejerivejen, skulle overtage mejeriet.

128

NR. 6

Studietiden Men efter tre års mejerielevtid - og en festlig tid som marinesoldat - blev beslutningen truffet: Jeg ville på Landbohøjskolen og læse til mejeriingeniør. Ikke fordi jeg præcist vidste, hvad uddannelsen skulle bruges til. Men fordi branchen jo nok sad i blodet.

Mælk ER tykkere end vand.

Det næste par år stod den så på zoologi, husdyrbrug, teknisk tegning, kemi, matematik, fysik og mikrobiologi. Dengang var der ikke noget med at vælge selv - fagene og undervisningen var ens for alle Landbohøjskolens studerende.

Først de sidste to år begyndte mejeriingeniøruddannelsen for alvor med fagene mejerilære, mejerimaskiner og mejeri-mikrobiologi m.m. De to sidste semestre af studiet var afsat til hovedopgaven. Jeg valgte ”Syrevækker-kulturens sammensætnings indflydelse på hulsætningen i ost”. En på det tidspunkt meget relevant opgave, og der er da også mange studerende, som senere har valgt at tage udgangspunkt i denne opgave i deres valg af hovedopgave.

Til stor overraskelse for f.eks. gamle

venner blev studiet overstået på de afsatte fire år - og så gik det ud i verden.

FAO ekspert Mit første job som mejeriingeniør var for FAO på et regionalt mejeritræningscenter på Filippinerne. Arbejdet bestod i undervisning, generel forbedring af driften på lokale mejerier og produktudvikling. Det typiske forløb var, at studerende fra Asien og Fjernøsten kom på træningskurser i 3-4 måneder, hvorefter de så i samarbejde med FAO-centret satte kurser op i deres hjemland, typisk på landbrugs- eller mejeriskoler men også på lokale mejerier.

I forbindelse med dette arbejde udviklede vi bl.a. i Nepal en Danish Type Swiss Cheese. Det blev kommercielt set en meget stor succes, men det kneb med hulsætningen, fordi nepaleserne valgte at sælge osten efter 14 dages lagring.

Produktionschef På trods af fire år på Filippinerne havde jeg ikke fået nok af ø-livet, så jeg fik ansættelse på Øernes Mejeriselskab, Højbro i Sorø, dengang Danmarks stør-

MÆLKERITIDENDE 2007

ste mejeri til produktion af fermenterede mejeriprodukter. På det tidspunkt var afsætningen af specielt yoghurt i en rivende udvikling, og der blev stillet store krav til udvikling af nye processer, der kunne håndtere de store produktioner, både bakteriologisk og teknologisk. Det blev imidlertid en stor succes og mejeriets personale drog da også årligt til Mejeriudstillingen i Herning for at hente Ærespræmier og Guldmedaljer for ymer og yoghurtprodukter.

Fabriksdirektør i Danmark Så gik det af sted til USA, hvor jeg i fire år arbejdede hos Pasilac og Niro - før returbilletten bragte mig til Mælkepulverfabrikken ARINCO i Videbæk.

ARINCO var også på det tidspunkt i kraftig vækst med produktion af modermælkserstatning og produkter til særlig ernæring inklusiv allergiprodukter, men også almindelig sød- og skummetmælkspulver.

Det blev en meget spændende periode, hvor fabrikken teknologisk udviklede sig enormt og ingeniørstaben øgedes over 10 år fra tre mejeriingeniører til 16 maskin-, kemi-, civil- og mejeriingeniører, flest af de sidste.

I begyndelsen af 1990-erne producerede ARINCO for mange danske og internationale kunder, der havde deres oprindelse i den farmaceutiske industri. Uddannelsen som mejeriin-

geniør er en perfekt baggrund for at betjene den slags kunder, og mange danske mejeriingeniører har da også samtidig med den store udfordring fået en uvurderlig erfaring på dette område og med at arbejde i et internationalt miljø.

Den store efterspørgsel efter ARINCO´s produkter betød, at fabrikken til stadighed øgede kapaciteten. I dette arbejde har mange danske mejeriingeniører været involverede enten som ansatte på fabrikken eller som ansatte hos leverandører af udstyr og tekniske processer. I ovennævnte periode øgedes produktionskapaciteten fra 25.000 - 75 000 tons pr. år.

Men 18 år på en arbejdsplads er lang tid, og da Arla Foods - efter at have etableret et joint venture (JV) samarbejde med Mengniu (Inner Mongolia) Dairy Products Co i Kina - tilbød mig arbejde i JV, var det meget let at sige ja til denne nye udfordring.

Produktionsdirektør i Kina Mengniu er Kinas største mejeriselskab og har 85% af deres forretning i UHT mælk. De har 19 produktionsanlæg i Kina og indvejede i 2005 ca. 3,5 mia. kg mælk. JV er udelukkende omfattet af Mengniu´s produktion af nutritional og alm. mælkepulver og har sit udgangspunkt i Mengniu´s ønske om at opgradere deres teknologiske niveau, og for Arla er ønsket at få en

samarbejdspartner på det attraktive kinesiske marked.

Mit arbejde dækker i princippet to hovedområder. Jeg er ansvarlig for produktionen af selskabets produktion på ca. 7.000 tons nutritional produkter.

Produktionen foregår på JVs egen fabrik samt hos tre lønproducenter. Arbejdet består i at udvikle og forbedre denne produktion.

Den anden del af jobbet er som projektleder at være ansvarlig for opførelsen af en ny pulverfabrik med en kapacitet på 35.000 tons nutritionalog mælkepulver pr. år.

Internationalisering Vi ved alle, at mejeriingeniører har let ved at få beskæftigelse i mejeriindustrien, dens serviceerhverv eller andre relaterede områder - både inden for det offentlige og i den private industri.

Centraliseringen af mejeriindustrien både i Danmark og internationalt betyder imidlertid, at udbydere af arbejde bliver færre og færre, så en fremtidig karriere som mejeriingeniør vil kræve, at den fremtidige mejeriingeniør - for at få succes - må være indstillet på en mere international karriere med arbejde også i udlandet.

Denne påkrævede internationalisering vil også være nødvendig, for at den danske mejeriindustri fortsat kan have succes. n

FOSS ønsker Dansk Mejeriingeniør Forening tillykke med de 75 år!

Dedicated Analytical Solutions www.foss.dk Tlf. 70 20 33 80

MÆLKERITIDENDE 2007

NR. 6

129

Technical Manager Food hos BVQI Danmark A/S Af mejeriingeniør Farshid Shirzad

Jeg besluttede derfor at tilpasse mig mit nye hjemland. Jeg fik lov til at genopfriske min studentereksamen på et 1-årigt HF kursus i Århus. Herefter kunne jeg starte på Landbohøjskolen på mejeriingeniørlinien i 1989.

Studietiden

Turist i Danmark Da jeg kom til Danmark i efteråret 1986, var det ikke meningen, at jeg skulle studere. Jeg ville bare besøge landet et par måneder, inden jeg skulle tilbage til mit hjemland Iran. Midt liv i Iran var meget anderledes. Den sidste store begivenhed, inden jeg rejste derfra, var mine to år som værnepligtig.

Størstedelen af denne foregik ved fronten i krigen mellem Irak og Iran.

Situationen i Iran udviklede sig desværre ikke sådan, som jeg håbede.

Det 1-årige HF kursus var meget spændende. Jeg mødte en anderledes måde at få undervisning på end jeg ellers var vant til. Jeg besluttede herefter at læse videre, og valgte den linie, som danskerne er verdensberømte for, nemlig en eller anden form for mejeriuddannelse. Nærmest ved et tilfælde valgte jeg uddannelsen til mejeriingeniør.

Dengang var alle herboende iranere i gang med at læse enten til læge eller ingeniør.

De første par år af studiet, bortset fra den praktiske del, var temmelig svære. Dette skyldes mit ikke helt udviklede danske sprog. Opholdet på

Dalum Tekniske Skole var den væsentlige årsag til, at jeg kunne holde fast på studiet. På Dalum fik jeg den grundlæggende viden om mejerifaget, og ikke mindst fandt jeg blandt mine studiekammerater gode venner, som støttede hele vejen igennem og til dags dato.

Driftsingeniør Efter studiet, som jeg afsluttede i januar 1995, sagde jeg ja til det første job, som det var muligt at få - nemlig som driftsingeniør i Jylland. Jeg blev i Mejeriernes Produktionsselskab A.m.b.a. i fem år, hvor de sidste 4½ år var i afdelingen i Ribe. Her fandt jeg faget endnu mere spændende, end jeg havde forestillet mig.

Disse fem år var meget lærerige og dannede grundlag for mit næste job som Lead Auditor i det daværende Bureau Veritas Quality International Denmark (BVQI Denmark) A/S’s fødevaresektor.

Lead Auditor

Certifikatoverrækkelse, fra venstre ses KMC Kartoffelcentralens adm. direktør Uffe Andreasen og kvalitetschef Marianne Damm sammen med Farshid Shirzad.

130

NR. 6

Bureau Veritas Certification gennemfører årligt mere end 5.000 auditeringer, hvor vi balancerer et højt fagligt niveau med dialog og indlevelse. Vi er en del af Bureau Veritas, der løser certificerings-, uddannelses- og inspektionsopgaver for mere end 200.000 kunder i 140 lande.

I de sidste knap otte år hos Bureau Veritas har jeg oplevet en masse. Fået kendskab til næsten alle mejerier i DK og mange andre i udlandet. Derudover har jeg fået et grundigt kendskab til fødevarebranchen i såvel ind- som udlandet.

Jeg har gennemført mange audits hos fiskeindustrien, drikkevareindustrien (øl, vin, vand, sprit, etc.), foder,

MÆLKERITIDENDE 2007

madolie, salat og grønt produktion, landbrug, bagerier, emballageindustri, ingredienser, kemisk industri, servicevirksomheder, laboratorier, maskinleverandører, kødindustri, kageindustri og transportsektoren m.fl.

Auditor Gruppeleder Mine auditaktiviteter blev reduceret betydeligt, da jeg blev udnĂŚvnt til Auditor Gruppeleder for ca. tre ĂĽr siden, hvorefter jeg fungerede som leder for knap 20 andre auditorer.

Vore internationale aktiviteter i fødevaresektoren blev udvidet i 2005, da den ny ISO 22000 standard var pü trapperne. Vores kontor var direkte involveret i opbygningen af standarden, og vi var det første certificeringsorgan, der gennemførte ISO 22000 certificering efter en anerkendt akkreditering.

Mit ansvarsomrüde blev derved udvidet til at omfatte ledelse af det nyoprettede tekniske center for fødevarer. Herudover ogsü udnÌvnelse til

Technical Manager Food. I det sidste ürs tid er det lykkedes vores tekniske center at vedligeholde akkrediteringer, varetage styring af certificeringer iht. flere fødevarestandarder i udlandet samt trÌne og godkende vores udenlandske kolleger.

Technical Manager Food Mit job er meget udfordrende og ĂŚndrer sig hurtigt. En af de bedste ting ved mit job er mine gode kolleger.

Mine kolleger er typisk højt uddannede personer med mange ürs erfaring fra industrien. FÌlles for dem alle er, at de er udadvendte, vant til at arbejde med mennesker og har stor ekspertise inden for deres fag/arbejdsomrüde.

Det samme mønster er gÌldende for vores kolleger i udlandet. Man føler sig altid hjemme, uanset om man er i Fjernøsten, Afrika eller i Baltikum.

En auditor fĂĽ lov til at se pĂĽ samtlige forhold og dokumenter i den pĂĽgĂŚldende virksomhed. Auditoren lĂŚser om processerne og produktion/

produktstyringen pü dokumenterne fra virksomhedens kvalitetssikringssystem, og für det mundtligt forklaret af virksomhedens medarbejdere og ledelsen. Auditoren für lov til at analysere detaljerne for at synliggøre eventuelle uoverensstemmelser mellem observationerne, virksomhedens kvalitetshündbøger eller standarden.

Auditoren fĂĽr sĂĽledes et klart billede af processer og produktionen samt de stĂŚrke og svage sider ved denne type produktion eller virksomheden.

Virksomhederne er som regel ĂĽbne og hjĂŚlpsomme over for auditoren.

Man kan komme til at tale med over 20 personer pĂĽ en enkelt dags audit.

Auditoren er derved under konstant oplĂŚring og fĂĽr hele tiden udvidet sin faglige viden.

Jeg har aldrig fortrudt mit valg om at blive auditor. Siden jeg begyndte, er der ansat flere mejeriingeniører hos Bureau Veritas Certification Denmark A/S, süledes at vi i dag er i alt fem auditorer med mejeriingeniørbaggrund. n

$IS )BOTFO “OTLFS %BOTL .FKFSJJOHFOJ“S 'PSFOJOH UJMMZLLF NFE EFSFT ĂŒST KVCJMÂ?VN *NQSPWJOH UIF RVBMJUZ PG GPPE BOE IFBMUI GPS QFPQMF BMM PWFS UIF XPSME

XXX DIS IBOTFO DPN t

MÆLKERITIDENDE 2007

t

NR. 6

131

Forskningskoordinator for Mejeribrugets ForskningsFond

Grith Mortensen - i den hvide mafias tjeneste.

Af mejeriingeniør Grith Mortensen

Krølle Bølle softice En lille bornholmsk trold og hans fantastiske softice var medvirkende årsag til et indtil videre begivenhedsrigt arbejdsliv i dansk mejeribrug. Et besøg på Bornholms Andelsmejeri i min 13. sommer afgjorde nemlig på mærkværdig vis min uddannelsesmæssige løbebane. Da besøgte min familie og jeg mejeriet under en ferie, og fascinationen over, at mælk kunne blive til så forskelligartede produkter som Bisseline yoghurt, St. Clemens Bleu og Krølle-Bølle-iskrem, var grundlagt.

Da jeg skulle i praktik i 9. klasse,

132

NR. 6

var jeg da heller ikke i tvivl - jeg skulle på Tyrstrup Mejeri, og af sted drog en spændt københavner til det sønderjyske. Mange sommerferier blev siden tilbragt i Tyrstrups yoghurttapperi, og her boede jeg enten oven på administrationsbygningen eller hos en af de amerikanske troppers fødevareinspektører. Så kunne jeg øve mig på at sige både ”møjn” og ”hello”.

Studietiden Når jeg kigger tilbage, kan jeg til tider undre mig over, hvorfor jeg valgte, som jeg gjorde. Men jeg tror faktisk, at det er fascinationen over, hvordan et produkt involverer så forskelligartede discipliner som kemi, fysik, mikrobiologi, teknologi, osv., der har holdt min interesse intakt.

Jeg hutlede mig ellers igennem kemikurset på KVL, men her oplevede jeg for første gang det netværk, som dansk mejeribrug også er, for her var hjælp at hente i ”klassen”. Og da kemien var på plads, så var resten af tiden på KVL (næsten!!) en leg med kurser, studenterpolitisk arbejde, smediefester, fredagsbar, studieophold ved University of Wisconsin-Madision, og hvad der ellers hører til, når man er studerende på KVL. Det vigtigste, jeg fik med fra mine studieår, var klart evnen til at tilegne mig viden, og i dag er meget af det, jeg lærte, gemt godt væk i de bagerste hjernevindinger, men evnen og lysten til at angribe sagen fra flere sider, gerne sammen med nogen, der er klogere end én selv på de specifikke områder, er en fasttømret arbejdsmetode.

Forskningsassistent Efter mine studieår på KVL var jeg ikke klar til at forlade stedet, og det blev til tre år med en fantastisk chef, Grete Bertelsen. Under hende lærte jeg hurtigt at klare mig selv - hun var der, når det virkeligt brændte på, men forstod ellers at uddelegere ansvaret, og det har været en kæmpe inspiration og motivation for mig.

Erhvervs ph.d.

De tre år på KVL stod i emballeringens tegn, og i 1999 lykkedes det at få MD Foods overbevidst om, at jeg skulle

MÆLKERITIDENDE 2007

ansættes som erhvervs ph.d. De næste tre år brugte jeg på at pendle mellem Århus og KVL, alt imens jeg forsøgte at løse problemerne med lysinduceret oxidation i ost. På den tid blev jeg omtalt som posedamen, og jeg slæbte da også mit kontor med mig det meste af tiden.

Efter afslutningen på studierne forblev jeg i den lille emballagegruppe hos nu Arla Foods Innovation i Brabrand, hvor vi beskæftigede os med alt fra langhåret forskning over emballageudviklingsopgaver til analyser af, hvordan fremtidens emballage kunne se ud. En spændende tid med gode kolleger. I Innovationscentret i Brabrand lærte jeg også et nyt begreb, den hvide mafia. Ja, det blev mejeriingeniører kaldt, fordi de hang sammen som ærtehalm. Jeg tror ikke, at det altid blev betragtet som en positiv egenskab hos dem, der ikke var en del af menigheden!

Forskningskoordinator Hos Arla Foods blev min interesse for samspillet mellem industrien og den akademiske verden vakt; det var spændende, hvis man kunne få kloge hoveder til at interessere sig for mejeriprodukter. Især når de mere forskningsmæssige resultater kunne implementeres i forretningen og derved gøre en forskel.

Den kærlighed har jeg haft siden, og det har helt sikkert betydning for, hvor jeg sidder i dag; nemlig som sekretær for Mejeribrugets ForskningsFond, hvis opgave netop er at iværksætte forskning, der kan fungere som

akademisk indspil til produkt- og teknologiudviklingen på mejerierne. Her ser jeg meget min opgave som oversætter af forskningsresultaterne og som den, der spørger: ”Hvorfor skal vi det? Hvordan kan det påvirke mejeriernes konkurrenceevne og indtjening på lidt længere sigt”?

Jeg påbegyndte mit arbejde i Mejeriforeningen i august 2006, og selvom jeg har været kort tid i jobbet, er det allerede nu klart, at opgaverne varierer meget og spænder fra her-ognu brandslukning til mere strategisk tænkning.

Dansk Mejeriingeniør Forening Dansk Mejeriingeniørforening fejrer nu sit 75-års jubilæum, og det er derfor nærliggende at reflektere over de første 75 år, og hvad fremtiden vil bringe.

Mejeriområdet har altid været et snævert område, og vores forgængere har måttet kæmpe en del kampe for at bibeholde uddannelsen og praktikken, sikre at vores uddannelse blev betragtet som en akademisk grad og på det sidste for at håndhæve forhandlingsretten på overenskomstområdet.

Alt sammen områder, man som menigt medlem ikke tænker over i det daglige, men først får øjnene op for, når der er lukket og slukket, og det hele er for sent.

Dansk Mejeriingeniør Forening har langt hen ad vejen primært været en faglig/social forening med et fagforeningselement, frem for en ”rigtig” fagforening, og foreningens medlem-

mer har endnu til gode at strejke eller gå blokadevagt. Det har primært været fordi, der ikke har været det store behov hos medlemmerne for traditionel fagforeningsassistance. Men hvem siger, at det er behovet fremover?

Jeg tror ikke, der er tvivl om, at en fagforening i dag skal kunne tilbyde en bred vifte af tjenesteydelser lige fra uddannelsestilbud til kvalificeret juridisk bistand. Der er ingen tvivl om, at fagforeningerne generelt går en udfordrende tid i møde mht. at fastholde medlemmerne. Arbejdsløsheden er lav, individualismen er i højsædet, og foreningsfriheden er uendelig - alt sammen faktorer, der stiller krav om, at fagforeningen forstår at aflæse medlemmernes behov.

Jeg tror, det er vigtigt med forpligtende samarbejde med andre foreninger om en række mere specialiserede tilbud, uden at Dansk Mejeriingeniør Forening skal give køb på egen identitet. Kun ad den vej kan vi komme til 100 års jubilæum - og det ville da være en skam, hvis ikke dét skulle fejres.

Vi har derfor alle en opgave - Dansk Mejeriingeniør Forening skal løbende tilpasse sig ”kundernes” ønsker, og mejeriingeniørerne har en stor opgave i at sikre tilgangen af nye medlemmer ved at gøre alt for, at der også i fremtiden uddannes mejeriingeniører. Der er jo gudskelov endnu ikke regler for reklamer vendt mod børn og unge, når det drejer sig om rekruttering af fremtidens mejeriingeniører! På med vanten - jeg håber, vi ses til 100 års jubilæet! n

På forkant med udviklingen Med over 100 års erfaring og med udstyr i mere end 110 lande er vi stadig den foretrukne samarbejdspartner i vores niche.

Gerstenberg Schröder udvikler, producerer og installerer teknisk avanceret udstyr og løsninger til levnedsmiddelindustrien. Vi fokuserer på krystalliserede fedtprodukter som margarine, smør, minarine og shortening samt emulgeringsudstyr til produktion af mayonnaise, ketchup og dressing.

GS gratulerer Dansk Mejeriingeni ør Forening med de 75 år

www.gs-as.com · Tel: +45 4327 7000 eller +49 451 37 09 0

MÆLKERITIDENDE 2007

NR. 6

133

Ejer og daglig leder af Nørup Mejeri

Jeg er heldig - Jeg har Marianne, Peter, Ulrik, Sofie og Jakob - og så er jeg uddannet mejeriingeniør.

Af mejeriingeniør Jens Beierholm Poulsen

Barndom på Lihmskov Mejeri Min far er uddannet mejerist og arbejdede på forskellige mejerier på Fyn og i Jylland. Men mine forældre ønskede at blive selvstændige og så sig om efter et mejeri, de kunne købe. I 1958, da jeg var 2 år gammel - flyttede vi fra Nr. Åby på Fyn til Lihmskov 15 km vest for Vejle. Her havde de fundet et gammelt og nedslidt andelsmejeri, der var til salg. Mejeriets økonomi var ikke for god, så bestyrelsen havde set sig nødsaget til enten at lukke mejeriet eller sælge det.

Mine forældre var et godt team: Min far som mejerist og min mor som kontoruddannet i en bank. Med et billigt lån fra J.A.K. Banken i Middelfart og familiemedlemmer som kautionister gik de i gang.

134

NR. 6

Som ejer af Nørup Mejeri har Jens Beierholm Poulsen ansvar over for mange instanser og opgaver lige fra Levnedsmiddelkontrollen, Arbejdstilsynet, mælkeleverandører, kunder, bank, kommune, indkøb, tilbygning, nyt udstyr, medarbejdere, nye produkter og priser m.v.

Det var hårdt arbejde med indvejning syv dage om ugen, og mælken kom i spande. Jeg kan endnu huske mejeristernes fingre (især om vinteren ved hård frost), når de arbejdede med de kolde spande, løftede dem og tømte dem i indvejningskarret.

Ostekarret skulle håndrøres, og smørret tages ud med hænderne og over i Lurpak-dritlerne.

Om aftenen blev der pakket smør (250 gram). Min far formede smørret, og min mor håndpakkede det. Pakkerne blev lagt i små trækasser, så de fik en fin form og overflade. Smørpakning var noget at det første jeg hjalp med til, senere var det vask og pakning af ost.

Det havde væsentlig betydning for økonomien, at min forældre begyndte at tappe konsummælk (flasker). De leverede til private (på trappen) og til mindre butikker i området. Desuden fik de senere en aftale med Kostforplejningen på Flyvestation Vandel.

Det var gode mængder og altid afregning til tiden.

Mejeriet blev løbende renoveret, bl.a. blev den korniske kedel udskiftet. Det var hårdt arbejde at få fjernet

murværket omkring den liggende kedel, få den skåret i stykker, båret ud og en lille ny smart en stillet op.

Mit første selvstændige arbejde på mejeriet var også med kedlen. - Mine forældre var til familiefest en lørdag aften, og vi var alene hjemme. Søndag morgen (kl. ca. 5.00) var de endnu ikke kommet hjem. Der var sne overalt. Jeg vidste åbenbart, at man ikke kunne lave noget i mejeriet uden tryk på kedlen, så den fyrede jeg op.

Da mine forældre endelig kom hjem, kunne min far straks påbegynde arbejdet.

Ungdom på Nørup Mejeri I 1960`erne begyndte lukningen af mange små mejerier, også i vores område. Mine forældre fik mere mælk, og i 1971 købte de Nørup Mejeri. Mælken fra Lihmskov og Nørup blev samlet på Nørup Mejeri, hvor der kun var brødformede Havarti på lageret - og alt for mange.

Arbejdet på mejeriet i ungdommen var ofte sammen med gode kammerater både fra Nørup og min tid på Realskole og Gymnasium i Grindsted. Hvem kunne hurtigst vende en række

MÆLKERITIDENDE 2007

ost eller pakke et stativ oste. Jeg husker ikke arbejdet som en belastning, der var stadig masser af tid til kammerater og badminton.

Fra Dalum til KVL Efter gymnasietiden (som jeg aldrig glemmer) vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle, men blev optaget på Dalum Mejeriskole. Her kom jeg til at tale med de mejeribrugsstuderende. En af disse havde forladt studiet næsten med det samme, så efter samtale med Waagner Nielsen overtog jeg den ledige plads, og blev altså mejeribrugsstuderende i stedet for mejerilærling.

Jeg var derefter i praktik hos Kløver Mælk i Fredericia (yoghurt) og på Frijsenborg Herregårdsmejeri (Danbo, Feta, Danablu). Og så til Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Det var en kæmpe oplevelse at komme fra Nørup til København. At kunne vise byen frem for forældre, søskende og gode venner var sagen. Det er godt at uddannelsen stadig ligger i København - alle har godt af at opleve dette miljø.

Det var spændende på KVL. Og ikke lige nemt det hele, når man ikke er udstyret med den højeste IQ. Men det gik godt. Masser af gode kammerater og inspirerende undervisere. Der kom teori på det, jeg havde set på i alle årene. Jeg lavede hovedopgave sammen med Niels Osterland og blev færdig i sommeren 1981.

Job i Schweiz Uddannelsen til mejeriingeniør giver

mange jobmuligheder både i Danmark og i udlandet. Men først skulle værnepligten aftjenes på Forsvarsakademiet. Altså stadig i København, men under helt andre betingelser. Fri når man gik hjem kl. 16.00!

Efter et år på Forsvarsakademiet var det afgang til Schweiz, hvor en af Nørup Mejeris osteeksportører havde kendskab til et ledigt job hos Zentrallabor - Milchverband Winterthur i Winterthur. Zentrallabor var udviklingsafdelingen i selskabet. Her foregik rigtig mange ting: Projektering af nye anlæg og produkter samt en del overvågning. Den første periode gik med at få indført fedtbalance på fem anlæg. Det ene anlæg kørte i døgndrift, så det betød arbejde på alle tider af døgnet. Ikke altid lige rart - og så var det hele på tysk.

Mine forældre besøgte mig adskillige gange i Schweiz, og en af de sidste gange blev aftalen, at jeg skulle hjem til Nørup efter et år. Min far var på dette tidspunkt 67 år, og han syntes det var på tide, hvis jeg ville noget med Nørup Mejeri.

Tilbage til Nørup Mejeri Selvom Schweiz er et fantastisk land at bo og arbejde i, blev det kun til et år. Jeg har siden 1983 arbejdet på Nørup Mejeri, hvor vi fik ordnet en god virksomhedsoverdragelse fra far til søn med de rigtige rådgivere, så alle - også søskende - fik den rigtige behandling.

Som ejer og daglig leder på et lille privatmejeri går meget af tiden med

produktion. Men hvis vi ikke holder god kontakt til vore kunder, har vi ikke en chance, så jobfunktionen omfatter også salg og marketing.

Hovedparten af vores produktion eksporteres, dels gennem eksportører og dels til kunder i udlandet, som vi selv har kontakt til. På hjemmemarkedet sælger vi til både butikker og grossister.

Desuden har vi eget osteudsalg på mejeriet, så du får hurtig og klar besked, hvis produkterne ikke er i orden.

Vi har heldigvis gode medarbejdere, men ansvaret ligger kun ét sted, om det så gælder Levnedsmiddelkontrollen, Arbejdstilsynet, mælkeleverandører, kunder, bank, kommune, indkøb, tilbygning, nyt udstyr, medarbejdere, nye produkter og priser m.v. Jeg har med det hele at gøre - og gør vi det godt nok, kan vi leve af det. At være mejeriejer er et alsidigt job med alt for mange arbejdstimer - men det er spændende!

Foreningsarbejdet er vigtigt Jobbet som mejeriejer giver kontakt til mange mennesker og dermed også til andre områder som bl.a. Rotary, Vl, Mejeriforeningen og Foreningen Danmarks Privatmejerier.

Dansk Mejeriingeniør Forening har stadig en fremtid, hvis vi alle er med til at sørge for, at vi har ”verdens bedste uddannelse inden for mejeribrug”.

Jeg er heldig - jeg har min dejlige familie; Marianne, Peter, Ulrik, Sofie og Jakob - og så er jeg uddannet mejeriingeniør. n

– hæver glasset for Dansk Mejeriingeniør Forening og ønsker tillykke med de 75!

Vi håber, at vi også i fremtiden får lov at bidrage med vores viden om miljørigtig og sikker vandbehandling til dampkedler og køleanlæg til foreningens medlemmer.

Tel.: 98 28 21 11 • Fax: 98 28 30 21 • E-mail: info@hydro-x.com

www.hydro-x.com

MÆLKERITIDENDE 2007

NR. 6

135

Kvalitets- & miljøchef hos Coca Cola Nordic Af mejeriingeniør Anders Villum Nielsen

studier efter endt studentereksamen.

Derfor virkede starten på studiet med praktikåret som et glimrende alternativ, samtidig med at jeg kom i gang med den reelle uddannelse.

Studietiden

Opvokset i Køge og flyttede 8 år gammel i 1980 sammen med mine forældre til Grønland, hvor jeg havde nogle dejlige år i Nuuk. Tiden i Grønland gik primært med fantastiske naturoplevelser og spændende jagt- og fisketure i området omkring Nuuk. Fik rigtig mange gode venner og fandt også tid til at passe skolegangen på den lokale tosprogede folkeskole. Efter endt 9. klasse i 1987 tog jeg et år på det lokale HF, men var efterhånden mættet efter knap 8 år i det grønlandske.

I 1988 flyttede jeg til Danmark og påbegyndte gymnasiet på Herlufsholm Skole, hvilket resulterede i en studentereksamen i sommeren 1991.

Tiden på mejeriingeniørstudiet i København var dejlig. Vi var en lille gruppe af mejeriingeniørstuderende, som påbegyndte studiet tilbage i 1991, og vi holdt stort set sammen alle fem år. Vi mødtes jævnligt privat og i studiegrupper og havde et godt sammenhold. Studietiden var forbundet med en høj grad af frihed, men var bestemt også forpligtende, specielt når vi nærmede os eksamenstid. Det faglige indhold var meget varieret og strakte sig fra ”nationaløkonomi” til ”mælkens sammensætning”. Netop denne meget brede faglige indgangsvinkel har gjort de færdiguddannede mejeriingeniører til en eftertragtet vare på arbejdsmarkedet, hvor de finder ansættelse inden for en meget bredspektret flade af fagområder.

Uddannelsesvalg

Jobs siden dimensionen

Jeg var ikke i tvivl om, at min interesse lå inden for det naturvidenskabelige med et islæt af landbrug, da min fars side af familien havde landbrug som primært erhverv. Mit valg var egentlig først faldet på at læse til agronom på Den Kgl. Veterinær- & Landbohøjskole, men så fandt jeg frem til en beskrivelse af mejeriingeniøruddannelsen.

Uddannelsesforløbet var struktureret som en 5-årig videregående uddannelse startende med et års praktikophold på mejerier kombineret med teoretisk undervisning på Dalum Tekniske Skole; hvorefter 4 års naturvidenskabeligt studie ville foregå på Landbohøjskolen. Dette forløb passede mig godt, da jeg ikke var helt klar til et år med

Knap havde jeg forsvaret min hovedopgave i sommeren 1996, før jeg fik mit første job som driftsingeniør på Kløver Mælks Juicefabrik i Esbjerg. Det var en nyoprettet stilling, og der skulle bestemt sluges nogle kameler af den unge ”københavner” med alle de store visioner. Tiden var lærerig og gav god ballast på det menneskelige plan.

Jeg drev herefter østover og søgte ind hos det daværende MD Foods i Europadivisionen som produktudvikler på feta- og smelteost med base i Århus. Opgaverne var vidtfavnende; de strakte sig fra forsøg i lille skala på udviklingscenteret til store batchforsøg på Bislev Mejeri og Grøndal Mejeri. At følge op på praktiske forsøg og

Baggrund

136

NR. 6

samtidig skulle holde sig opdateret på den videnskabelige front gennem læsning af artikler, var en spændende tid; omgivet af venlige og hjælpsomme kollegaer gik tiden stærkt, og efter to år i denne funktion var tiden moden til nye udfordringer.

I 1999 fik jeg ansættelse som produktionsingeniør hos MD Foods Oversøisk Division i København, hvor den primære opgave var at assistere de oversøiske mejerier i: Saudi Arabien, Korea, Brasilien, Canada og USA med køb og implementering af nyt procesudstyr. Jobbet bød på mange positive udfordringer og gav en del rejseaktivitet, som gav mig mulighed for at stifte bekendtskab med forskelligartede kulturer og lande.

Til Coca Cola Efter et par år i dette job søgte jeg i 2001 ind hos Coca-Cola Nordic Services A/S beliggende i Hellerup; her er alle Coca-Cola’s Nordiske aktiviteter samlet på et hovedkontor, som omfatter: Sverige, Norge, Finland, Danmark, Grønland og Island. Jeg startede som Commercialisation Manager, hvilket omfattede styring af produktudviklingen, supply chain funktion samt ansvar for alle pakkematerialer.

Jeg skulle i tæt samarbejde med vores produktudviklere - placeret på vores udviklingscenter i Bruxelles - koordinere udviklingen af nye produkter og pakkematerialer i fællesskab med de lokale marketing- og finansteams.

Desuden skulle jeg koordinere processen fra ide til implementering og sikre indkøring på produktionsstederne rundt omkring i Norden.

Jeg søgte jobbet, da jeg så en mulighed for at videreudvikle nogle af de spidskompetencer, jeg havde opbygget i mine tidligere jobs med hovedvægt på projektlederrollen, samt erhverve

MÆLKERITIDENDE 2007

ny viden inden for fast moving consumer goods, herunder nye perspektiver som supply chain. Desuden lå der også en vis lyst til at arbejde i en meget stor international virksomhed med et af verdens største brands, hvor koncernsproget er engelsk.

nordiske forhold og siden sikrer effektiv implementering. Desuden står jeg for udarbejdelse af mikseinstruktioner for nye produkter samt evt. testkørsler og opfølgning inden kommerciel produktion påbegyndes.

Nuværende job

I en travl hverdag rent jobmæssigt med megen møde- samt rejseaktivitet og en stor familie med fire børn i alderen 1 til 6 år har jeg aldrig rigtig haft tid til at engagere mig i Dansk Mejeriingeniør Forenings mange aktiviteter.

Men jeg er trofast forblevet medlem, primært for at bevare kontakten til ”rødderne” samt holde mig løbende orienteret om udviklingen inden for industrien gennem Mælkeritidende.

Jeg synes, foreningens mange aktive medlemmer yder et stort stykke arbejde i relation til de mange sociale arrangementer, men også i forhold til sikring af en fortsat høj uddannelsesmæssig alsidighed og standard af fremtidige kandidater. n

Efter 4 år i denne meget alsidige stilling skiftede jeg til stillingen som kvalitets- og miljøchef hos Coca-Cola Nordic Services i starten af 2005.

Coca-Cola har udviklet et meget omfattende og gennemarbejdet kvalitetssystem, som kaldes The CocaCola Quality System (TCCQS). Det er lidt forenklet en sammenkøring af alle eksisterende ISO standarder i relation til kvalitet & miljø inklusiv BRC og HACCP. Coca-Cola har meget høje krav til kvalitet & miljø, og går derfor oftest i front for at værne om miljøet og sikre at kunder, forbrugere og samarbejdspartnere får produkter af meget høj kvalitet.

Dansk Mejeriingeniør Forening

Anders Willum Nielsen har haft forskellige jobs på mejerier som bl.a. driftsingeniør, produktudvikler, produktionsingeniør i ind- og udland inden karrieren fortsatte hos Coca Cola i 2001.

Min primære jobfunktion er at sikre implementering af TCCQS på alle vores produktionssteder rundt om i Norden. Desuden agerer jeg formidler af standarder og procedurer, der oftest kommer fra vores hovedkvarter i Atlanta (USA) samt får disse tilpasset til

DAIRY ENGINEERING Projektering af procesanlæg til Mejeri- og levnedsmiddelbranchen.

Komplette løsninger fra ide til færdigt produkt.

Mogren Engineering

Stenhuggervej 26 5230 Odense M Tlf.: +45 70 27 04 27 Fax +45 70 27 04 28 E-mail: mogren@mogren.dk www.mogren.dk

MÆLKERITIDENDE 2007

NR. 6

137

DANSK MEJERIINGENIØR FORENING ønskes til lykke med 75 års jubilæet

lykønsker

Dansk Mejeriingeniør Forening med de 75 år.

Scanima A/S Gugvej 152 DK-9210 AalborgS scanima@scanima.com www.scanima.com

DSM Food Specialties - Dairy Ingredients www.dsm-foodspecialties.com Tlf: +45 24 88 60 41

Dansk Mejeriingeniør Forening

Dalum UddannelsesCenter ønsker Dansk Mejeriingeniør Forening tillykke og takker for godt samarbejde.

ønskes til lykke med de 75 år G. Salicath & Co I/S Kærvej 31 6670 Holsted Tlf.: 70 27 41 44 www.salicath.dk

138

NR. 6

MÆLKERITIDENDE 2007

Grundlægger og daglig leder af DSS Silkeborg Baggrund Jeg er født i 1954 og opvokset i Risskov - uden direkte tilknytning til mejeribruget, udover at min far var direktør i Jyllands Papirværk, senere Schouw Packing, der siden midten af 60’erne har lavet Pure Pak mælkekartoner.

Min første berøring med mælk, der ikke kom fra en papkarton, fik jeg gennem 6 mdrs. arbejde på en gård med røde malkekøer. Efterfølgende arbejdede jeg 6 mdr. på Mejeribrugets Centrallaboratorium i Århus. Spændende - og ikke mindst sjovt, idet laboratoriet i midten af 70’erne havde rigtig mange (kvindelige) laboranter ansat. Det afgjorde sagen (køerne og laboratoriet), jeg søgte ind på KVL og startede på Dalum i august 1976.

Studietiden Efter praktiktid i Ålborg og Skødstrup drog jeg til København i september 1977. Det første år boede jeg i et lejet hus sammen med nogle kammerater fra Århus, der også læste på KVL. En god løsning i forhold til at kurere eventuel hjemve og sikre integrationen i studentermiljøet. En mindre god ide i forhold til at studere seriøst.

Vi bestod vore eksaminer efter det første år, men besluttede alligevel at stoppe ”mens festen var på sit højeste”. Jeg flyttede herefter på sygeplejekollegium(!) Det syntes min kæreste i Århus, var en rigtig dårlig ide, så efter et år flyttede hun til København. De sidste to år af min studietid blev således med udgangspunkt i en 2-værelses i Vangede.

Alt i alt havde jeg en rigtig god tid på KVL. Efter de første år, der overvejende foregik i højhuset, var der mere ”hjemlig hygge” på Mejeriafdelingen og ikke mindst på Mælkerilaboratoriet, hvor Anker J. Overby regerede

MÆLKERITIDENDE 2007

godt assisteret af Waagner Nielsen og Dan Edelsten.

Jeg lavede hovedopgave i foråret ’81, denne handlede om snustab og proteinovergangstal ved ostefremstilling. I forbindelse med hovedopgaven skulle jeg udføre nogle praktiske forsøg, der bl.a. foregik på Års Mejeri. Jeg skulle være på mejeriet i 14 dage. På det tidspunkt var Th. Berthelsen chef på Års Mejeri. Berthelsens kontor og bestyrelseslokalet var et stort rum, der kunne adskilles med en foldevæg. For ikke at gøre opholdet for dyrt blev jeg indlogeret på en madras under det store mahognibord i bestyrelseslokalet. Opholdt jeg mig i mit logi i dagtimerne trak vi blot foldevæggen for. Berthelsen kunne på denne måde passe sit arbejde på den ene side af foldevæggen, jeg mit på den anden side.

Karriere hos Pasilac og APV I forbindelse med hovedopgaven kom jeg i kontakt med daværende udviklingschef i Pasilac, Poul Bjerre. De Danske Sukkerfabrikker (DDS) havde på det tidspunkt overtaget Pasilac og bygget Udviklingsmejeriet i Nr. Vium i 1980. Begge dele med det formål at skabe et godt afsæt for udvikling og salg af membranfiltreringsanlæg til mejeriindustrien. Efter en meget inspirerende (i hvert fald for mig) jobsamtale med daværende udviklingsdirektør i DDS dr. tech. Rud Frik Madsen blev jeg ansat i Pasilacs Procesudviklingsafdeling fra den 13. juli 1981. De første år var jeg mere eller mindre fast tilknyttet Udviklingsmejeriet. Membranfiltrering var på dette tidspunkt en meget ny teknologi i mejeribruget, hvorfor undervisningen på KVL havde været begrænset. Til gengæld havde jeg lært meget om mejeriprocesser og produktteknologi. Denne

Af mejeriingeniør Niels Osterland

basisviden var et godt modspil til de ”kloge hoveder” fra DDS, der oftest var polymerkemikere uden forstand på mælk og fremstilling af mejeriprodukter.

I øvrigt var miljøet omkring DDS’ membranfabrik i Nakskov og Udviklingsmejeriet nok det mest innovative på det tidspunkt, og derfor en fantastisk læreplads for en ung mejeriingeniør. I disse år var jeg med til at tilpasse membranfiltreringsteknologien til fremstilling af en lang række kendte mejeriprodukter samt opfinde flere nye produkter. Ikke alle opfindelser viste sig lige langtidsholdbare, men de var med til at generere megen god viden til gavn for det videre arbejde.

I 1985 fik jeg ansvaret for Pasilacs Procesudviklingsafdeling og i 1987 ansvaret for Membranfiltreringsdivisionens tekniske afdeling, dvs. udover udvikling også ansvaret for engineering og fremstilling af anlæg til hele verden. I disse år var Pasilac en meget globalt fokuseret virksomhed, så jobbet medførte mange rejser til alle mælkeproducerende dele af verden.

Karrieren forsætter i APV-Pasilac I 1987 blev Pasilac overtaget af APV i England, og DDS RO-Division nogenlunde samtidig overtaget af DOW Chemical Company i USA. Hermed var en epoke slut. Pasilac havde været en stor virksomhed med hovedsæde i Silkeborg. Det nye APV-Pasilac var nu et datterselskab i en meget stor virksomhed med hovedsæde i London.

Dette medførte naturligvis mange ændringer i Silkeborg, hvor vi skulle lære - og acceptere - vores nye rolle som teknologicenter, der skulle supportere resten af APV med mejeriteknologi, hvorimod markedsansvaret blev reduceret til Norden.

NR. 6

139

DSS Silkeborg A/S, grundlagt i 1999, udvikler, sælger og leverer membranfiltreringsteknologi til mejerier verden over.

I januar flyttede virksomheden, med i dag 30 medarbejdere til nyt domicil i Silkeborg.

I 1990 blev jeg direktør med ansvar for APV’s globale membranfiltreringsaktiviteter. Udover aktiviteterne i Silkeborg med ca. 30 medarbejdere hørte også en virksomhed i Düsseldorf med 15 ansatte samt en mand i Singapore og en i Frankrig.

Man kan vel sige, at det var i dette tiår teknologien blev voksen. I 80’erne blev der brugt store ressourcer på at udvikle teknologien. I 90’erne var det pay-back time, hvor membranfiltreringen også skulle dokumentere sin kommercielle berettigelse.

Etablerer DSS Silkeborg A/S Efter mere end 18 år i Pasilac og APV besluttede jeg i slutningen af 1999 sammen med en ekstern investor, 2L Holding A/S i Hørsholm, at etablere virksomheden DSS Silkeborg A/S. Vi startede driften i lejede lokaler den 1. januar 2000 med 8 medarbejdere.

Det var lykkedes at ansætte nogle af de dygtigste og mest erfarne folk inden for området. I januar 2000 blev salgsdirektør Orla Nissen og teknisk direktør Niels Ottosen medejere af virksomheden. DSS er således en 100 % danskejet virksomhed, hvor også medarbejderne har mulighed for at erhverve aktier. En mulighed ca. 2/3 af medarbejderne har udnyttet.

DSS’ grundlæggende filosofi er at være en videnbaseret virksomhed, der udvikler, sælger og leverer membranfiltreringsteknologi til mejerier i stort set hele verden. Indtil videre har vi har holdt fast i denne målsætning. Muligheder i fremtiden kan være at levere

140

NR. 6

til andre industrier, hvor vi kan genanvende vores kompetence inden for procesviden og sanitært design. En anden mulighed er at supplere produktprogrammet med andre teknologier, der supplerer membranfiltrering godt.

DSS vokser og flytter En væsentlig overvejelse i forbindelse med virksomhedens start var kundernes reaktion på en ny leverandør, der var specialiseret i kun én teknologi.

Vore store konkurrenter har alle et meget bredere produktprogram. Det viste sig hurtigt, at dette ikke var noget problem. Det er vores opfattelse, at de fleste kunder sætter stor pris på den meget seriøse sparring vi kan give, samtidig med at vi som mindre virksomhed ofte er mere dynamiske med hurtige beslutningsprocesser.

At levere membranfiltreringsanlæg er en kompleks opgave, der forudsætter mange kompetencer for at lykkes.

Vi er i dag godt 30 medarbejdere, der alle arbejder hårdt for at sikre vores position som førende leverandør af membrananlæg til mejeriindustrien.

Virksomheden købte i 2005 et tidligere avistrykkeri, der efter en opfattende om- og tilbygning siden 15. januar i år har været vores nye domicil.

Administrerende direktør Mit eget job som administrerende direktør er meget alsidigt. Udover de traditionelle ”direktørfunktioner” deltager jeg i møder med salgsafdelingen om salgsstrategier på specielle projekter. Enkelte gange deltager jeg direkte

i salgsarbejdet, specielt hvis der er tale om nye produkter eller projekter, der har elementer af udvikling i sig og derfor kan indeholde særlige risici. På projektsiden er min faglige kompetence begrænset, hvorfor min deltagelse ofte er i forbindelse med projekter, der af den ene eller anden grund trænger til lidt helikoptersyn.

En god del af min tid bruges til at deltage i strategiske møder vedrørende udvikling og relationer til membranproducenter. Udover vigtigheden af at være på forkant i udviklingsarbejdet mener jeg også, at det er nødvendigt at forstå, hvad der rører sig for at kunne træffe de rigtige forretningsmæssige beslutninger.

Alt i alt kan man vel betegne mit job som adm. direktør i en relativt lille virksomhed som en slags alt-muligmand, hvor en væsentlig forudsætning for ”godkendt arbejde” er god indsigt i virksomhedens produkter.

Til slut vil jeg påstå at min karriere har været tilfældig. Baseret på et rigtig godt job som nyuddannet har det i høj grad været de opståede muligheder, der har bestemt retning og fart på karrieren. Hvorvidt dette kan planlægges, skal være usagt. Til gengæld mener jeg, det er vigtigt at være parat til at tage de chancer og muligheder, der dukker op. Samtidig skal man sørge for at trives med sit arbejde, gør man ikke det, ser man ikke mulighederne.

Dansk Mejeriingeniør Forening I min studietid deltog jeg som repræsentant for Foreningen af Mejeribrugsstuderende i Dansk Mejeriingeniør Forenings bestyrelsesmøder. Siden har mit forhold været mere distanceret.

Jeg læser dog med entusiasme Mælkeritidende og kan her ved 75 års jubilæet konstatere, at jeg med glæde har betalt mit kontingent i 1/3 af foreningens 75 års levetid.

Hjerteligt til lykke. n

MÆLKERITIDENDE 2007

Det Biovidenskabelige Fakultet

Faculty of Life Sciences

for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer

Logo: CMYK Logo: CMYK

0/73/100/75

0/73/100/75

0/0/0/70

0/0/0/70

Dansk Mejeriingeniør Forening ønskes til lykke med 75 års jubilæet

Tillykke med 75 års jubilæet Vi glæder os til at uddanne fremtidens mejeriingeniører.                    

                                      ,                                 

  

                   A4 størrelse

A4 størrelse (tekst version: Adobe Garamond Pro - kapitæler)

Grete Bertelsen Institut for Fødevarevidenskab

Per Holten-Andersen Dekan

Vesla Gulv-Teknik ønsker hjerteligt til lykke med 75 års jubilæet

A4 size

A4 size (text version: Adobe Garamond Pro - small caps)

Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks vej 13, DK-8270 Højbjerg Telefon: +45 89393939 Fax: +45 86295311

The flavour Specialists

Vi ønsker til lykke med jubilæet

i Dansk Mejeriingeniør Forening og god vind fremover!

A/S Einar Willumsen, Abildager 23-25, 2605 Brøndby Tlf. +45 4345 2244, Fax +45 4345 9400 E-mail: mail@einarwillumsen.com www.einarwillumsen.com

MÆLKERITIDENDE 2007

NR. 6

141

Mejerichef på Bov Mejeri

Siden januar i år har Mette Toft været mejerichef på Arla Foods Bov Mejeri, hvor der produceres fetaoste.

(Foto Arla Foods).

Af mejeriingeniør Mette Toft

Tilfældigt studievalg Mit navn er Mette Toft og jeg er 42 år, gift og mor til to piger på henholdsvis 19 og 15 år.

Efter gymnasietiden havde jeg meget svært ved at finde ud af, hvilken uddannelse jeg skulle tage. Efter et år i Norge var jeg egentlig ikke blevet klogere. Til sidst valgte jeg ud fra beskrivelsen af mejeriingeniørstudiet, da det så spændende ud og harmonerede med mine interesser for fysik, biologi, kemi og matematik. Med andre ord var det helt tilfældigt, at karrierevalget blev mejeriingeniør.

142

NR. 6

Under studiet var der da også perioder, hvor jeg var meget i tvivl, om jeg havde valgt rigtigt, og om jeg ikke skulle være blevet noget andet. Bl.a. derfor tog jeg 1. del af HD-studiet for at se, om det ikke skulle være bedre.

lede mig i jobbet, var selve rådgiverfunktionen. Man kunne kun give råd - aldrig selv være med til at indføre dem. Så i 1994 blev jeg produktionsingeniør hos MD Foods i Viby.

Area Sales Manager

I jobbet som produktionsingeniør fik jeg pludselig muligheden for at afprøve de gode råd, jeg havde givet i mit tidligere job. Jeg blev meget fascineret af osteproduktionen og den kæmpe udfordring, det er at lave en god ost.

Jeg fandt måske også ud af, at det ikke er alle gode råd, der virker i første forsøg.

Jeg dimitterede i januar 1990 og var på daværende tidspunkt helt sikker på, at jeg aldrig ville arbejde på et mejeri. Mit første job var derfor som Area Sales Manager hos Laboratorium Visby i Tønder.

I det job lærte jeg, at det er svært at komme fra de trygge rammer som studerende og ud på en arbejdsplads, hvor der forlanges en stor grad af selvstændighed, uden at der altid var en vejleder parat til at svare på alle de spørgsmål, du nu havde.

Jeg så og lærte utroligt meget og kom rundt på mange mejerier både i Danmark og i Europa. Jeg så mange forskellige typer af produktion og lærte meget om mælkesyrebakterier.

En af de ting, der dog ikke tilfredsstil-

Produktionsingeniør

Produktionschef I 1998 blev jeg tilbudt jobbet som produktionschef på Branderup Mejeri, som på daværende tidspunkt lige havde været igennem en udvidelse og fået tilført en del nye oste i sortimentet.

Da jeg sagde ja til stillingen, havde jeg vist ikke gjort mig helt klart, at der i jobbet også lå et ledelsesansvar. Jeg

MÆLKERITIDENDE 2007

var bare glad for den store osteteknologiske udfordring, der var.

I de 3½ år jeg var produktionschef lærte jeg om ledelse, et fag vi ikke rigtigt havde haft på studiet, og som for mig viste sig at være meget interessant.

Mejerichef Da mejerichefen i Branderup søgte nye udfordringer, søgte jeg jobbet og fik det. Siden har jeg været mejerichef på Branderup Mejeri i 1½ år, i Rødkærsbro i 3 år og er her 1. januar startet som mejerichef på Bov Mejeri.

Jeg søgte jobbet i Bov, fordi jeg er en person, der godt kan lide store udfordringer. Det kunne jeg få med en stor Feta produktion, mange medarbejdere og et stort udvidelsesprojekt.

Som mejerichef har du mange ledelsesmæssige opgaver og meget administrativt arbejde, så engang i mellem kunne man godt tænke, om det var nødvendigt, at jeg er uddannet

mejeriingeniør. Til det kan jeg kun sige, JA! På mejerierne udgør råvaren (mælk) så stor en del af vores samlede udgifter, at det er meget rart at kunne forholde sig til, at de bliver brugt så optimalt som muligt. I mit job er jeg dog glad for, at jeg supplerede min uddannelse med lidt økonomi og ikke mindst menneskeforståelse i form at lederkurser og NLP uddannelse.

Som mejerichef i Arla Foods har man en stor frihedsgrad til at bestemme sin egen arbejdsdag. Jeg bruger meget tid på ledelse og uddelegering.

Specielt det at få os alle sammen til at yde vores allerbedste og gøre vores arbejdsplads til den bedste er en fantastisk opgave. Jeg får dog stadig lov til at være med i en god teknologidiskussion.

Dansk Mejeriingeniør Forening Jeg tror Dansk Mejeriingeniør Forening stadig vil have sin berettigelse i

mange år fremover. Men det skal være i et stadigt meget tæt samarbejde med Foreningen af mejeriledere og funktionærer.

Det er vigtigt, at vi har et fælles forum, hvor vi kan diskutere de emner, der er relevante for dansk mejeribrug.

n

Dansk Mejeriingeniør Forening ønskes

til lykke med 75 års jubilæet

Arla Foods, Vimmerby

ET SOLIDT GRUNDLAG FOR DEN INTERNATIONALE MEJERI- OG FØDEVAREINDUSTRI MA PROJECT A/S Arkitekter og ingeniører er et rådgivningsfirma som tilbyder sin ekspertise inden for fødevareindustrien på hovedområderne: Byggeri og anlæg, proces og maskinteknik, energi og miljø.

Kontakt os for nærmere information.

MÆLKERITIDENDE 2007

M A PROJEC T A / S ARKITEKTER OG INGENIØRER Frederiks Allé 22 8000 Århus C DENMARK Tlf: +45 8731 2300 Fax: +45 8731 2301 E- mail: ma.project@mejeri.dk www.maproject.dk

NR. 6

143

Mejeriingeniører i tal Af mejeriingeniør, ansvarshavende redaktør Kjeld Mark Christensen

er der uddannet ca. 850, og i dag er knap 450 mejeriingeniører medlemmer af foreningen, jævnfør tabel 1.

Aktive 347

Grundlagt i 1932

I alt

85

432

Tabel 1: Antal medlemmer opgjort i marts 2007. 65-70% af samtlige nulevende mejeriingeniører er organiseret i Dansk Mejeriingeniør Forening.

Internationale mejeriingeniører Flere hundrede mejeriingeniører har over årene haft kortere eller længere ansættelser i hele verden.

I 1960-erne og 70-erne rejste mange ud som FAO-eksperter og fungerede som undervisere og rådgivere ved etablering af mejerivirksomhed i for-

Der er også kunstnere blandt mejeriingeniørerne. Dette maleri er udført af mejeriingeniør og kunstmaler Hugo Hedemann, der levede af sin billedkunst. Maleriet er doneret foreningens sekretariat i 1982.

I september 1921 blev de allerførste mejeribrugsstuderende optaget på Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. I 1932, godt og vel et årti senere blev Dansk Mejeriingeniør Forening grundlagt. Den 7. april 2007 kan foreningen fejre sit 75 års jubilæum.

Ved grundlæggelsen af Dansk Mejeriingeniør Forening var der knap 30 mejeribrugskandidater. Gennem tiden

Passive

144

NR. 6

Privat

273

Offentlig

Udland

41

25

Tabel 2: Privat ansatte og offentligt ansatte samt ansatte i udlandet blandt erhvervsaktive mejeriingeniører.

skellige lande i Afrika, Latinamerika samt Mellemøsten og Fjernøsten.

Senere fulgte mejeriingeniører, der var og er internationale ansatte i eksempelvis danske/nordiske maskin- og ingrediensvirksomheder. De er bosat i Danmark men har alle stor rejseaktivitet verden over, nogle har dog valgt at slå sig ned i udlandet permanent, som det fremgår af tabel 2.

Kvinder og mænd De første professionelle inden for mejerifaget var mejerskerne. Kvinder der gennem praktisk læring tilvirkede smør og oste på de store gårde og godser i Danmark. Med grundlæggelsen af andelsmejerierne gjorde maskinerne deres indtog - og kvinderne røg ud. Mejeriproduktion blev et mandefag.

Den teknologiske udvikling af automatiske procesanlæg i mejeriproduktionen har afløst tidligere tiders tunge slæb i mejeriet, og kvinderne er i høj grad på vej tilbage i faget.

Ja, tabel 3 taler for sig selv. Ingen kvindelige mejeriingeniører over 60 men rigtig mange under 30-40 år!

Lederjobs Uddannelsen som mejeriingeniør giver adgang til mange interessante jobs - og altid på leder- eller mellemlederniveau. Sekretariatet har ikke oplysninger på alle medlemmernes jobfunktioner, men ud fra titler oplyst af mere end halvdelen kan det konstateres, at omkring 35% har høje lederstillinger med direktørtitler og mindst lige så mange har høje mellemlederstillinger med cheftitler (tabel 4).

MÆLKERITIDENDE 2007

Køn

u. 30 ĂĽr

30-40 ĂĽr

40-50 ĂĽr

50-60 ĂĽr

60+ ĂĽr

Kvinder

11

54

27

9

0

1999

3,0

MĂŚnd

2

51

74

69

135

2000

2,3

Ialt

13

105

101

78

135

2001

0,9

2002

1,8

2003

2,3

2004

2,7

2005

2,3

2006

1,7

Ă…rstal

Tabel 3: Antal mejeriingeniører fordelt pü køn og alder marts 2007.

Ledighed i bund Som det fremgür af AC’s ledighedsstatistik (tabel 5), er beskÌftigelsesmulig-

Jobfunktion

i%

Ledelse

35

Produktion

13

Udvikling

24

Kvalitet

9

Salg/marketing

7

Undervisning

9

Andet

3

hederne i top. Det har de altid vĂŚret - og intet tyder pĂĽ en ĂŚndring heraf.

I perioder har mejeriingeniørerne kunnet bryste sig af landets laveste ledighed blandt AC’s 34 akademikergrupper, herunder civilingeniører, lÌger, jurister og økonomer m.v. n

Ledige i %

Tabel 5: Antal ledige mejeriingeniører i % fra 1999-2006 (kilde AC).

Tabel 4: Mejeriingeniørforeningens sekretariat har ikke oplysninger pü alle medlemmernes jobfunktioner og titler. Ovenstüende er et reprÌsentativt udsnit pü ca. 55% af samtlige 432 mejeriingeniørers oplyste titler/jobindhold. Disse er specificeret süledes: Ledelse: Adm. direktør, direktør, underdirektør, fabriks/produktionsdirektør mv.

Produktion: Fabriks/produktions/mejeri/ driftschef, teknisk chef, Product Manager m.v.

Udvikling: Udviklings/projekt/innovationschef, Application Manager m.v.

Kvalitet: Kvalitets/miljøchef, laborato-rieleder/chef, kontrollør, Lead Auditor m.v.

Salg/marketing: Salgs/marketing/chef/ direktør, Area Sales manager m.v.

Undervisning: MejerilĂŚrer, adjunkt, lektor, professor, seniorforsker m.v.

Andet: FuldmĂŚgtig, rĂĽdgivning, presse mv.

!NNONCE PMD

MÆLKERITIDENDE 2007

NR. 6

145

Af bestyrelsesformand for Dansk Mejeriingeniør Forening, mejeringeniør Martin Holst Petersen

Som formand for Dansk Mejeriingeniør Forening (DMIF) er en af mine vigtigste opgaver at sørge for, at foreningens formål efterkommes. Det omfatter blandt andet medlemmernes faglige, fagpolitiske, uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale interesser - herunder deltagelse i samarbejde med myndigheder, organisationer og institutioner i dansk og internationalt mejeribrug. Desuden har foreningen til formål at støtte initiativer, der kan tjene til befæstelse af medlemmernes position og derigennem også til fremme af dansk mejeribrugs anseelse.

Ydermere har foreningen til formål at deltage aktivt i udgivelsen af Mælkeritidende og andre fødevaretidsskrifter.

Lille og stærk Dansk Mejeriingeniør Forening ønsker at yde et højt serviceniveau til en fair pris for vores medlemmer. Foreningskontingentet for aktive medlemmer er i dag 2.500 kr. om året. Til denne pris får medlemmerne blandt andet foreningsbladet tilsendt hver anden uge, årlig lønstatistik, medlemsbiografi, juridisk bistand, adgang til ansøgning af legater og fonde, mulighed for efteruddannelse i form af deltagelse på kongresser, seminarer, gå-hjemmøder - og ikke mindst mulighed for etablering af sociale kontakter i indog udland.

Foreningen befinder sig i en gunstig økonomisk og organisatorisk situation. Foreningens økonomi er tilpasset behov og forventninger, og der forventes ingen kontingentstigninger ved næste generalforsamling den 20. april 2007. Dette til trods for at vi i bestyrelsen har besluttet at afholde foreningens 75 års jubilæums som et gratis arrangement for vores medlem-

146

NR. 6

Dansk Mejeriingeniør Forening

Small

but

Tall

kunne være mottoet ved foreningens 75 års jubilæum mer og til trods for, at opdateringen af biografien i 2006 kostede foreningen ca. 120.000 kr.

Vi er stadig tilsluttet Akademikernes Centralorganisation (AC). Ikke tidligere som en selvstændig forening men gennem en fællesrepræsentation bestående af Bibliotekarforbundet, Dansk Psykolog Forening, Dansk Tandlægeforening og Dansk Kiropraktor Forening. Igennem denne fællesrepræsentation i AC varetages mejeriingeniørernes interesser i det omfang, bestyrelsen finder det relevant. Medlemmerne har desuden mulighed for optagelse i Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK).

Med hensyn til foreningens medlemsantal, så er 65-70% af samtlige nulevende mejeriingeniører medlemmer af foreningen, og langt hovedparten af de nyuddannede mejeriingeniører melder sig ind i Dansk Mejeriingeniør Forening. Men vi er opmærksomme på, at vores medlemstal er svagt faldende, hvilket hovedsageligt skyldes svingende tilgang til mejeriingeniøruddannelsen og relativt små årgange.

Sekretariat og foreningsblad Det gamle Mejeri ved Dalum UddannelsesCenter i Odense danner i dag rammen omkring et velfungerende

sekretariat. Det fælles sekretariats organisering og økonomi er løbende blevet tilpasset og trimmet i et tæt og konstruktivt samarbejde mellem Dansk Mejeriingeniør Forening, vores søsterorganisation - Foreningen af mejeriledere og funktionærer - samt vort foreningsblad Mælkeritidende.

DMIF er medudgiver af Mælkeritidende, hvor foreningens medlemmer kan holde sig orienterede om udviklingen i mejeribranchen, mejeriforskningen, mejeriuddannelserne og om foreningens aktiviteter. Herunder bl.a. seminarer, studieturer og gå-hjemmøder. Derudover udgives en gang årligt vort engelske tidsskrift Danish Dairy & Food Industry … worldwide.

I begge tidsskrifter bidrager mange af vore medlemmer aktivt med faglige indlæg.

Mælkeritidendes layout har netop gennemgået en forbedrende opdatering og næste fælles indsatsområde er vores fælles hjemmeside, som er den elektroniske kommunikation til vores medlemmer, hvis indhold og brugervenlighed ønskes opdateret til at være en mere informativ hjemmeside.

Det konstruktive samarbejdet mellem Dansk Mejeriingeniør Forening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer heriblandt sekretariats-

MÆLKERITIDENDE 2007

Dansk Mejeriingeniør Forenings bestyrelse 2007. Fra venstre ses formanden Martin Holst Petersen, foreningens sekretær Kjeld Mark Christensen, Rolf Pedersen, Søholt Hansen, Preben Stordal Christiansen, foreningens næstformand Flemming Aamann og Bjarne Vagn Larsen. Fraværende stud.tecn.al. Kirsten K. Møller.

funktionen fungerer på mange måder optimalt og er til begge parters tilfredsstillelse og til vores medlemmers fordel.

Mange aktiviteter og tilbud Trods vores relativt lille medlemstal er vi ikke en stillesiddende forening, men tilbyder mange aktiviteter til vores medlemmer. Hvert år udarbejdes, som før nævnt, en lønstatistik til gavn for alle privat og offentligt ansatte mejeriingeniører. Foreningen opdaterer også med jævne mellemrum mejeriingeniørernes medlemsbiografi, senest i 2006. Medlemmerne har mulighed for at søge økonomisk tilskud via vort Jubilæumslegat og Metha Lunds Mindefond til studierejser med videre. I regi af Dansk Mejeriingeniør Forening er vi medarrangør af de Nordiske Mejerikongresser, der afholdes hvert tredje år. Her i 2007 afholdes dette arrangement i øvrigt i Danmark.

Et vigtigt tiltag af nyere dato er medlemmernes mulighed for at få advokatbistand gennem deres fagforening, hvorved de kan få juridisk bistand vedrørende løn- og ansættelsesforhold eller til uløselige konflikter på arbejds-

MÆLKERITIDENDE 2007

pladsen. Inden for det seneste år har bestyrelsen fået udarbejdet et regelsæt, som beskriver foreningens retningsliner vedrørende juridisk bistand.

I samarbejde med Foreningen af mejeriledere og funktionærer og Danmarks Mejeritekniske Selskab afholder vi desuden hvert år Forårsseminar, hvor en række eksperter indbydes til at fortælle om aktuelle emner af relevans for vort fag. Desuden arrangerer vi gå-hjem-møder hos virksomheder, som velvilligt åbner dørene for os og fortæller om deres arbejdsfelter.

Alle disse aktiviteter har stor betydning - både fagligt og socialt. Og netop her er det måske en fordel, at foreningen ikke er større, end den er!

Vi diskuterer jævnligt forskellige medlemstilbud i bestyrelsen, så hvis der opstår behov og ønsker fra medlemmerne om nye tiltag, drøfter vi naturligvis dette.

Mejeriingeniøruddannelsen Foreningens medlemsgrundlag og fremtid afhænger af en fortsat selvstændig studieretning for mejeriingeniører. Fremtidens fødevareforskning, og herunder mejeriingeniøruddannelsen, kan

bedst opretholdes og sikres i et stærk og anerkendt forsknings- og uddannelsesmiljø, hvor der er mulighed for et tværfagligt samarbejde inden for den mejerimikrobiologiske, mejeriprocesteknologiske, bioteknologiske og mejerikemiske forskning. Den nye universitetsstruktur, hvor Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) er fusioneret med Københavns Universitet (KU) og er blevet til Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, skaber gode betingelser for at dette kan realiseres.

Yderligere er der blevet etableret et beslutningsdygtigt og kompetent kontaktudvalg mellem KU og mejeribruget kaldet Mejerikontaktudvalget.

Dette udvalg består af tre repræsentanter fra mejeribranchen og to repræsentanter fra Det Biovidenskabelige Fakultet med tæt relation til mejeriingeniøruddannelsen. Som formand for Dansk Mejeriingeniør Forening er jeg en af de tre repræsentanter og har dermed fået mulighed for og lejlighed til at synliggøre mejerihvervets behov og ønsker overfor KU’s ledelse og de ansvarlige undervisere på mejeriinge-

NR. 6

147

Tillykke med jubilĂŚet!

Uhrenholt

tillykke

- ønsker Mejeriingeniørernes samarbejdspartner gennem 17 ür, nür det gÌlder hurtige og effektive analysemetoder.

ønsker

Raisio Diagnostics A/S Sindalsvej 29 DK-8240 Risskov Tlf.: +45 8621 3077 www.raisiodiagnostics.com diagnostics.dk@raisio.com

6ISFOIPMU " 4 5FHMHÇSETQBSLFO .JEEFMGBSU VISFOIPMU DPN

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

I anledning af 75 ürs jubilÌet i Dansk Mejeriingeniør Forening ønsker vi

Et vĂŚsentligt kendetegn ved dansk mejeribrug er, at man igennem ĂĽrerne har lagt vĂŚgt pĂĽ at have sine egne uddannelser.

Et forhold som har haft en vÌsentlig betydning for branchens udvikling, og hvor specielt mejeriingeniøruddannelsen har spillet en afgørende rolle.

TIL LYKKE Venlig hilsen

Vi ønsker derfor

Dansk Mejeriingeniør Forening hjerteligt til lykke med jubilÌet.

148

NR. 6

MÆLKERITIDENDE 2007

niøruddannelsen. Forhåbentlig vil et øget fokus på uddannelsen medføre en styrkelse såvel nationalt som internationalt og dermed øge optagelsen af studerende på mejeriingeniøruddannelsen.

Med udgangspunkt i de initiativer og aktiviteter, der er og bliver foretaget for at opretholde den kritiske masse af anerkendte forskere og studerende, finder jeg ikke grund til at betvivle tilstedeværelsen af mejeriingeniøruddannelsen i fremtiden.

Men ingenting kommer af sig selv, hvorfor der ligger en stor arbejdsopgave og udfordring - både nu og i fremtiden - for det nye Mejerikontaktudvalg og mejeribranchen i sin helhed, hvis Danmark forsat ønsker at være et omdrejningspunkt for uddannelsen af mejeriingeniører samt have en førende og anerkendt forskning inden for mejerividenskab.

Strategi og fremtid I min relativt korte tid som bestyrelsesmedlem og nu formand for Dansk Mejeriingeniør Forening kan jeg konstatere, at mange aktuelle aktiviteter og problemstillinger har været på dagsordenen i foreningen i de seneste år. En af de største aktiviteter var sammenfatningen og udgivelsen af biografien over danske mejeriingeniører. Derudover blev der afsat en del tid til aktiv deltagelse i opretholdelsen af mejeriingeniøruddannelsen, herunder deltagelse i diverse møder og udvalg. Endelig fyldte udmeldelsen af Akademikernes Centralorganisation (AC) og den efterfølgende dannelse af nye alliancer i en fællesrepræsentation med fælles optagelse i AC meget i bestyrelsens arbejde. Denne fællesorganisering af mindre og mellemstore fagforeninger har det formål at kunne stå stærkere indenfor AC samt fremadrettet at sikre en fastholdelse af vores kontingent på det relativt lave niveau.

Det er min hensigt som formand, at DMIF også i fremtiden skal kunne fastholde og tiltrække mejeriingeniører samt tilbyde attraktive medlemstilbud, som er tilpasset medlemmernes

MÆLKERITIDENDE 2007

ønsker og behov. I denne sammenhæng skal det nævnes, at vi netop i bestyrelsen har besluttet, at nyuddannede mejeriingeniører får gratis medlemskab af DMIF i det første halve år. Tillige modtager de mejeriingeniørstuderende også økonomisk støtte til bl.a. studierejser samt får tilsendt Mejeribrugets Lommebog og Mælkeritidende gratis under deres studietid.

Desuden vil vi i bestyrelsen bestræbe os på at synliggøre og kommunikere mulighederne og fordelene ved at være medlem af DMIF endnu mere tydeligt.

Afslutningsvis vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke bestyrelsesmedlemmerne, medarbejderne på sekretariatet i Odense og hos Mælkeritidende samt andre samarbejdspartnere for jeres aktive og konstruktive samarbejde til gavn for Dansk Mejeriingeniør Forenings medlemmer.

Venlig hilsen og på snarligt gensyn til vores jubilæumsarrangement fredag den 20. april 2007.

Forfatter CV 1992: Mejerist 1994: HTX 2000: Mejeriingeniør 2000: Forskningsassistent 2001: Applikation Manager, Chr. Hansen 2005: Area Sales Manager, Chr. Hansen 2003: Bestyrelsesmedlem i Dansk Mejeriingeniør Forening 2005: Formand for Dansk Mejeriingeniør Forening Under mit uddannelsesforløb til mejeriingeniør på det gamle KVL var jeg med til i 1994 at oprette interessegruppen Mejerilidenskabeligt Forum i dag navngivet som Dairy Forum, hvis formål er at varetage de sociale og faglige interesser for levnedsmiddelstuderende på KVL med interesse for mejeribrug. Jeg var efterfølgende ansvarlig for interessegruppens virke og arrangementer frem til 1999. I samme periode var jeg primus motor for Foreningen af rejsende Mejeriingeniørstuderende, hvis formål er at yde økonomisk støtte til mejerifaglige studierejer i udlandet. n

Tillykke med de 75 Siden den beskedne start i 1960 i Ghana er det dan­ ske initiativ Fan Milk vokset til at omfatte i alt 5 mejeri­ er med tilhørende salgsor­ ganisationer, som dækker landene Ghana, Nigeria, Togo, Benin, Bukina Faso og Elfenbenskysten.

Her produceres årligt 50 mio. kilo mejeriprodukter i form af yoghurt, drikkeyog­ hurt, chokolademælk og iscreme i et utal af delikate smagsvarianter og juice, som sælges både i super­ markeder og fra de mere end 15.000 rullende cykel­ isboder, der er blevet en fast, farverig og velkommen bestanddel af gadebilledet i det meste af Vestafrika.

Det var aldrig lykkedes uden den solide ekspertise fra dansk mejeribrug.

Derfor siger vi tillykke med de 75 år til Dansk Mejeri­ ingeniør Forening – og mange tak for indsatsen!

Sofiendalsvej 88A . 9200 Aalborg SV Tlf. 96 33 80 00 . Fax 98 18 93 22

NR. 6

149

Danmarks Mejeritekniske Selskab og Mælkeritidende arrangerer Letland

Lichtenstein

Malta

Moldavien

Litauen

Luxemborg

Studietur til Tyskland og Polen 8.-11. maj 2007 Busafgang Danmark Studieturen starter torsdag den 8. maj 2007 fra parkeringspladsen på Viby Torv i Århus. Næste stop bliver Scandic Hotel i Bramdrupdam ved Kolding, hvor resterende deltagere opsamles.

Herfra går turen via Lübeck til Neubrandenburg, hvor deltagerne overnatter på Radisson SAS Hotel, og hvor der er arrangeret middag om aftenen.

Århus

Arla Foods Polen Efter besøget går turen videre over den tysk-polske grænse til Stargard Szczecinski, hvor vi spiser frokost. Herefter er der besøg hos en af Arla Foods’ største mælkeleverandører i Polen, Agrofirma Witkowo i Stargard.

Herefter går turen til Novotel i Stettin, hvor der er overnatning og middag om aftenen.

Den 10. maj, besøger vi et stort supermarkedscenter Galaxy i Stettin, for at bese udbudet af mejeriprodukter.

Herefter går turen til Koszalin, hvor vi spiser frokost og hvor mejerichef Jonna Mortensen vil give en nærmere orientering om Arla Foods’ arrangement

150

NR. 6

Letland Monaco

Lichtenstein Montenegro

Litauen Nordirland

Malta

Moldavien

Monaco

Kolding

San Marino

Schweiz Altentreptow

Slovenien

Spanien

Tyskland

Ukraine

Humana i Tyskland Den 9. maj, går turen til Humana Milkunions anlæg i Altentreptow, som er selskabets største produktionsvirksomhed for fremstilling af ost. Humana Milk-union indvejer 2,7 mia. kg mælk og har knap 3.000 medarbejdere. Anlægget i Altentreptow er et af de største osterier i Europa, med en årlig produktion på over 45.000 tons ost især af Gouda, Edamer og Tilsiter. Anlægget producerer endvidere årligt 55.000 tons skiveskåret ost til især Aldi og Lidl. I tilknytning til produktionen er der etableret et vallebehandlingsanlæg, der bearbejder 35.000 tons valle årligt, men som i år udvides til en kapacitet på 80.000 tons. På virksomheden beskæftiges 400 personer.

Makedonien

Tychowo Serbien

Storbritannien

Slovenien Ungarn

Tyskland

Tjekkiet

Sverige

Spanien Vatikanet

Lichtenstein

Letland

Serbien

Schweiz

San Marino

Slovakiet Grønl

Skotland

Storbritannien Wales

Litauen

Ukraine

Med henblik på at give medlemmerne mulighed for at stifte bekendtskab med Yougoslavia Monacostørste forholdene og produktionenMalta af mejeriprodukter Moldavien inden for et af Tysklands mejeriselskaber Humana Milkunion og Arla Foods’ virksomhed i Polen, arrangerer Danmarks Mejeritekniske Selskab og Mælkeritidende en studietur til de pågældende lande.

Luxem

Ungarn

Østrig Monte

Yougoslavia

i Polen og deres to produktionsanlæg.

Arla Foods producerer i dag primært Mozzarella til det polske marked, men har herudover i TychowoSan etMarino større produktionsanlæg for opskæring og detailpakning af ost. Udover indkøbt polsk ost modtager anlægget store mængder dansk ost, som efter opskæSlovenien ring og detailpakning returneres til Danmark og det øvrige Europa.

Efter besøget hos Arla Foods i Tychowo går turen til Dzwirzyno nær Tyskland på Kolobrzeg, hvor vi skal overnatte Hotel Senator. Om aftenen er der middag i Kolobrzeg.

Efter morgenmad den 11. maj går turen tilbage mod Danmark, hvor vi Yougoslavia forventer at ankomme til Viby Torv kl. ca. 20.00.

Pris og tilmelding Deltagelse i turen koster pr. person kr.

5.800,00, hvilket dækker transport, hotel og alle måltider. Rejseforsikring er ikke inkl. i prisen.

Tilmelding, som er bindende, Serbien bedes Schweiz foretaget snarest muligt og senest så sekretariatet har tilmeldingen i hænde den 24. april 2007. Tilmelding kan ske via selskabets hjemmeside www.mejeSpanien ritekniskselskab.dk eller Storbritannien ved henvendelse hos Danmarks Mejeritekniske Selskab, tlf.: 33 36 40 00.

Turen gennemføres i luksus-konfeUngarn Ukraine rencebus og derfor er deltagerantallet begrænset til 25 personer. I tilfælde af overtegning vil tilmeldinger blive accepteret i den rækkefølge de tilgår sekretariatet.

Med venlig hilsen Danmarks Mejeritekniske Selskab Mælkeritidende

MÆLKERITIDENDE 2007

Skotla

Sv

Va

Program: Letland

Lichtenstein

Litauen

Luxe

Tirsdag den 8. maj

Torsdag den 10. maj

Kl. 09.00: Afgang med bus fra parkeringspladsen Viby Torv i Århus Kl. 10.00: Opsamling på parkeringsplads på Hotel Scandic i Bramdrupdam ved Kolding Kl. 13.00: Frokost Kl. 19.00: Ankomst til Radisson SAS Hotel Neubrandenburg Kl. 20.00: Middag på hotellet

Kl. 09.00: Afgang fra hotellet Kl. 10.00: Besøg i supermarked Galaxy Center, Stettin Kl. 12.30:Malta Frokost i ”Bursztnoky Palac”, Koszalin Monaco Moldavien Kl. 14.00: Besøg på Arla Foods i Tychowo Kl. 18.00: Ankomst til Senator Hotel i Dzwirzyno Kl. 20.00: Middag i ”Domek Kata”, Kolobrzeg

Onsdag den 9. maj Kl. 08.00: Afgang fra hotellet Kl. 08.30: Ankomst til Humana, Werk Altentreptow, 17087 Altentreptow Kl. 13.30: Frokost på ”Maly Mlyn”, Stargard Szczecinski Kl. 15.00: Besøg hos mælkeproducent Agrofirma Witkowo, Stargard Szczecinski Kl. 18.30: Ankomst til Novotel i Stettin Kl. 19.30: Middag på hotellet

Mont

Fredag den 11. maj Kl. 08.00: Afgang fra hotellet Kl. 13.00: Frokost Kl. 20.00: AnkomstLetland til Viby Torv, Århus Lichtenstein

Litauen Serbien

Schweiz

San Marino

Skot

Monaco

Moldavien

Malta Slovenien

Spanien

Storbritannien

Tyskland

Ukraine

Ungarn

Sv

Grønland

San Marino

0

Va

Serbien

Schweiz

Dansk Mejeriingeniør Forening Foreningen af mejeriledere og funktionærer Yougoslavia

Slovenien

Lichtenstein Regler for ydelse af juridiskLetland bistand til medlemmerne.

Spanien Litauen

Storbritannien Luxemborg

1. Medlemmet er berettiget til gennem foreningen at få vurderet juridiske spørgsmål om sit ansættelsesforhold og til at føre sag vedrørende dette efter nedenstående regler.

02. Foreningen lader medlemmets sag vurdere og afgør, om denne skal videreføres for foreningens regning.

Tyskland Ukraine Monaco Moldavien Malta forpligtet til nøje 03. Når foreningen beslutter at videreføre medlemmets sag, er medlemmet at følge de anvisninger, foreningen eller dennes advokat måtte give.

04. Foreningen beslutter, om forlig skal indgås, eller der skal foretages retslige skridt, og om en sag, der er tabt, skal appelleres for foreningens regning. Forinden drøftes spørgsmålet dog så vidt muligt med medlemmet.

05. Hvis et medlem ønsker sagen afsluttet, efter at foreningens advokat har indledt retsskridt, må medlemmet selv betale advokatens honorar og andre positive omkostninger, der har forbindelse med sagen, f.eks. retsgebyrer etc.

Yougoslavia 06. Når en sag er overtaget af foreningen eller foreningens advokat, må medlemmet ikke uden foreningens godkendelse indgå forlig med modparten. I modsat fald må medlemmet selv betale alle de med sagen forbundne omkostninger.

07. Såfremt en sag tabes eller må hæves på grund af urigtige oplysninger fra medlemmet, eller på grund af andre forhold, der skyldes medlemmet, f.eks. udeblivelse fra retsmøder, undladelse af at besvare henvendelser fra foreningen eller foreningens advokat etc., må medlemmet ligeledes selv betale alle de med sagen forbundne Serbien Schweiz Sanomkostninger.

Marino 08. Juridisk bistand fra foreningen forudsætter, at medlemmet ikke er i restance med kontingentbetaling.

09. Hvis et medlem slettes af foreningen pga. kontingentrestance, efter at sagen er overgivet til advokat, udtræder foreningen af sagen, og medlemmet må selv betale de med sagen forbundne omkostninger.

10. Såfremt et medlem inden sagens afslutning slettes af foreningen på grund af kontingentrestance, foretages der i det eventuelt inddrevne beløb fradrag af kontingentrestance, ligesom der vil blive foretaget fradrag af de omkostninger, der ikke betales af Slovenien Spanien udmelder sig af Storbritannien modparten i forbindelse med sagen. Disse omkostninger fratrækkes ligeledes, hvis et medlem foreningen inden sagens afslutning.

11. Udbetaling af et medlems andel i det indvundne beløb foretages af foreningen. Medlemmet må ikke selv lade sig udbetale noget beløb, der vedrører sagen, undtagen gennem foreningen eller med godkendelse af foreningen.

12. Forligsforslag fra modparten skal så vidt muligt forelægges medlemmet. Hvis dette ikke er muligt, er foreningens advokat bemynTyskland Ungarn Ukraine diget til at forlige sagen.

MÆLKERITIDENDE 2007

NR. 6 Yougoslavia

Ungarn Montenegro

Skotland

151

Sverige

Vatikanet

Kort fortalt Forsiden på jubilæumsnummeret

Arla i rekord-opkøb

Forsideillustrationen på dette jubilæumsnr. for Mejeriingeniørforeningen er en gengivelse af et maleri af en kvinde, der ælter smør - fra 1914 af C. Lyngby.

Maleriet blev skænket Mejeriafdelingen på KVL i forbindelse med mejeribrugsstudiets 50 års jubilæum i 1971. Giveren var Danmarks første mejeriingeniør H.C. Christensen.

Gennem mange år hang maleriet på mejeriingeniør og lektor Jørgen Ryhmer Kristiansens kontor på KVL. Siden Ryhmer Kristiansens pensionering i 2000 har maleriet prydet væggen hos lektor Preben Stordal Christiansen, som i dette nr. deltager med en artikel om udviklingen i mejeriingeniørstudiet.

På en ekstraordinær generalforsamling i Arla Foods´ britiske datterselskab, Arla Foods UK plc, har aktionærerne ved afstemning godkendt Arla Foods´ købstilbud af datterselskabet.

Dermed bliver de knap 10.000 danske og svenske mælkeproducenter, der ejer Arla, nu også eneejere af Storbritanniens næststørste mejeriselskab.

Det endelig køb afhænger fortsat af en godkendelse af myndighederne ved en retslig høring, som forventes at begynde 2. april 2007, hvorefter handlen vil kunne træde i kraft 5. april 2007. Købstilbuddet indebærer, at Arla Foods må udskrive en check på 2,4 mia. kr. for de resterende 299 mio. aktier i selskabet.

Bestil en forsker Forskningens Døgn 2007 afholdes over hele landet fra fredag den 27. til lørdag den 28. april 2007. Bag initiativet står Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Et af de mange tilbud under Forskningens Døgn er Bestil en Forsker, som er en foredragsordning, hvor forskere tager ud i landet og fortæller om aktuel forskning. Foredragsordningen kører i perioden 25.-28. april 2007.

Virksomheder, foreninger mm. har mulighed for at bestille en forsker til at komme ud og fortælle om sit spændende forskningsområde/ projekt. Foredragene spænder vidt og inkluderer bl.a. titler som; De sorte dræbere, Sushi Science, Livets Nano-maskiner m.v. Flere oplysninger samt bestilling af foredrag kan ske online på www.forskningensdoegn.dk.

Det er gratis at bestille en forsker, men virksomheden betaler forskerens transportomkostninger. (Foto LMC).

152

NR. 6

Jobbørs - nydanskere På mandag den 26. marts afholdes der jobbørs for rekruttering af særligt nydanskere.

Jobbørsen afholdes fra kl.

11.00-17.00 på Nationalmuseet i København.

Jobbørsen er lidt speciel, da den private og den offentlige sektor er gået sammen om at tilbyde jobs til nydanskere. Jobbørsen dækker således en meget stor del af det danske arbejdsmarked. Kommunerne, ministerierne og finanssektoren har her taget initiativ til - sammen med en række faglige organisationer - at gøre en konkret indsats for at få ansat flere medarbejdere med anden etnisk baggrund.

På jobbørsen, hvor finansminister Thor Pedersen bl.a. deltager, vil der blive formidlet elevstillinger i staten, men også integrationsog oplæringsstillinger samt andre jobs. AC er medarrangør af jobbørsen. Interesserede kan også hente flere oplysninger i pjecen ”Styrk mangfoldigheden - guide til rekruttering af etniske minoriteter”, som blev omtalt i sidste nr. af bladet.

MÆLKERITIDENDE 2007

Driftschef til fødevarevirksomhed Karup Kartoffelmelfabrik Karup Kartoffelmelfabrik er en international orienteret fødevarevirksomhed, veletableret på det danske marked, hvor vi ud af 4 selvstændige kartoffelmelfabrikker er den største. Fabrikken består af 3 produktionsenheder. Stivelsesfabrik med en årlig produktion på ca. 60.000 tons kartoffelmel. Proteinfabrik med en produktion på ca. 2.500 tons protein, samt inddampningsafsnit med en produktion på ca. 12.000 tons protamylasse. Fabrikken har over de sidste 8 år gennemgået en total ombygning og modernisering, således at fabrikken i dag fremstår som det europæiske markeds mest moderne og effektive kartoffelstivelsesfabrik.

Fabrikken beskæftiger ca. 30 fuldtids medarbejdere.

Da vores driftschef gennem 37 år har valgt at gå på pension, søger vi hans afløser.

Jobprofil

Personprofil

- Du får ansvaret for produktionsafdelingerne, herunder afsækning og udlevering af færdigvarer, hvor du skal udøve synlig ledelse af medarbejderne i dine afdelinger.

- Tilrettelæggelse af det daglige/ugentlige arbejde.

- Udarbejdelse af bemandings- og produktionsplaner.

- Kvalitets- og udbytte opfølgning, samt optimering.

- Udvikle og forbedre metoder og processer.

- Indkøb af tekniske hjælpemidler og reservedele.

- Opretholdelse og videreudvikling af fabrikkens kvalitets- og miljøstyringssystemer i samarbejde med kvalitetschefen.

- Deltagelse i investerings- og udviklingsprojekter.

- Du referer til virksomhedens direktør og anlægschef, hvor du som medlem af ledergruppen spiller en aktiv rolle i drift og udvikling af fabrikken.

- Uddannet maskinmester eller relevant teknisk baggrund, med erfaring fra fødevareproducerende virksomhed, eller - Uddannet mejeritekniker med udpræget teknisk erfaring og forståelse.

- Erfaring med tekniske og produktionsmæssige forhold.

- Kendskab til arbejde med kvalitets- og miljøstyringssystemer.

- Ledelseserfaring og synlig i din ledelsesstil.

- Interesse og forståelse for mennesker.

- Solid kendskab til brug af EDB og PLC i produkionen.

Vi tilbyder - Et afvekslende, udfordrende og selvstændigt job i en spændende virksomhed med udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.

- Godt arbejdsmiljø, gode og engagerede kollegaer med en uformel omgangstone.

- Gage forhandles individuelt efter kvalifikationer og de stillede krav. Gode ansættelsesvilkår.

- Tiltrædelse efter aftale.

For yderligere oplysninger: adm. direktør Jens Mikkelsen tlf. 96 62 65 03 eller 40 96 28 03.

Skriftlig ansøgning bilagt relevante papirer sendes til:Karup Kartoffelmelfabrik, Engholmvej 19, 7470 Karup.

MÆLKERITIDENDE 2007

NR. 6

153

Råmælk mod hudlidelser Den nordjyske virksomhed Nanoko forsker i øjeblikket i nanoteknologisk brug af råmælk mod hudlidelser som psoriasis, soleksem og pigmentpletter. Og forsøgene ser lovende ud. Nanoko er i gang med at udvikle en særlig ingrediens baseret på råmælk, som efterfølgende skal tilsættes cremer, skriver Børsen. Nanoko forventer at have ingrediensen færdigudviklet og på markedet om få måneder.

gøre SU mere forretningsorienteret og i stand til at operere på strategisk niveau og som sparringspartner i forhold til ledelsen. SU deltager i strategiske beslutninger på virksomheden og har desuden udarbejdet en ”værktøjskasse”, som tages i brug i forbindelse med udarbejdelse af HOCO’s virksomhedsplan. Desuden har de hos HOCO sat fokus på områder som; Information til alle medarbejdere, senior/skånepolitik samt øget sundhed på arbejdspladsen.

Medarbejderdrevet innovation

Utilfredshed med aktionsplan

Medarbejderdrevet innovation er indholdet i et stort projekt, som fødevareministeren nu sætter i gang.

Erfaringer viser, at det giver både trivsel og økonomisk vækst at involvere medarbejderne i udviklingen. Det er disse erfaringer, der skal udbygges og udbredes i projektet, der har fået overskriften: Innovation: Virksomhedens udvikling - arbejdspladsens fremtid.

I projektet indgår 24 virksomheder inden for mejeri, gartneri, landbrug, skovbrug og agroindustri. Det er arbejdsmarkedets parter inden for landbrugsområdet, som står bag projektet.

Samarbejdsnævnet SALA-LO vil i fællesskab yde konsulentbistand til de deltagende virksomheder.

Projektet indledes med fem pilotprojekter heriblandt Dairy Fruit A/S, og det vil primært fokusere på forbedrede arbejdsprocesser og i mindre grad på produkter.

Fødevareministeriet medvirker som igangsætter og som sponsor med 15 millioner kroner.

Danske forbrugere skulle være villige til at bruge flere penge på fødevarer, hvilket fødevareminister Hans Chr. Schmidt vil udnytte. Han har derfor valgt kvalitetsfødevarer som et særligt fokusområde, der skal have tilført midler fra forskellige eksisterende initiativer under Fødevareministeriet.

Projektet, kaldet ”Smagen af Danmark”, skal over de næste to år have tilført mindst 300 millioner kroner.

Flere inden for landbrugs- og fødevarebranchen, herunder Annette Toft, vicedirektør i Landbrugsraadet, er utilfreds med, at fødevareministeren vil tage penge fra forskning og innovation. Hun mener, at fødevareministeren bør finde en selvstændig pose penge til initiativet.

HOCO Årets Samarbejdsudvalg 2006 HOCO, Arla Foods har vundet konkurrencen om at have det bedste samarbejdsudvalg i 2006.

Samarbejdsnævnet udskrev i efteråret 2006 konkurrencen om „Årets Samarbejdsudvalg“.

Konkurrencen henvendte sig til samtlige samarbejdsudvalg inden for SALA-LO området, der i løbet af 2006 havde sat aktiviteter i gang med fokus på SUs kompetence, medarbejdernes trivsel og virksomhedens konkurrenceevne og som gerne - via Samarbejdsnævnets konsulenter ville dele de indvundne erfaringer med andre virksomheders SU. Valget faldt på HOCO, fordi virksomheden bl.a. har arbejdet meget konkret med visioner og strategiudvikling i SU. HOCO har evnet at

154

NR. 6

Nej til usund medicinmad Usunde varer som bolcher, kager og slik skal ikke tilsættes vitaminer og mineraler. Det mener ca. otte ud af ti forbrugere, skriver Jyllands-Posten. Det gælder dog ikke alle de berigede fødevarer, for 55% vil gerne købe yoghurt med bakteriekulturer. Dog siger 75%, at de vil miste overblikket over sunde og usunde fødevarer, når varerne tilsættes vitaminer. Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra FDB.

Er vi ligeglade?

En ny undersøgelse fra FDB Analyse viser, at danskerne er ligeglade med, hvem der har produceret de fødevarer, de køber. Især når det handler om frugt og mejeriprodukter er der en lav interesse for producenten. Ekspert i forbrugeradfærd, lektor Hans Rask Jensen fra Syddansk Universitet er ikke overrasket over undersøgelsen. - Det er en meget lille procentdel af befolkningen, som interesser sig for fødevarer, og det hænger sammen med, at vi har en ringe spise- og madkultur i Danmark, udtaler han til Børsen.

MÆLKERITIDENDE 2007

Mejerieksport rekord I 2006 tjente de danske mejerier i alt 13,1 mia. kr. pü salg af mÌlkekonserves, ost og smør til udlandet.

Mejerieksporten skød i vejret i 2006 med en stigning pü 200 mio. kr. Ifølge Mejeriforeningen er den reelle fremgang dog større, da EU eksportstøtten til mejerierne sidste ür blev sküret voldsomt ned.

MĂŚlkeri tidende Tidsskrift for

Tines 6 timers projekt

Fremrykket deadline

Norske TINE Midt-Norge starter 10. april det største seks timers projekt i Norge nogensinde. Det sker pü koncernens Centrallager Heimdal ved Trondheim, hvor alle 170 ansatte deltager. Projektet skal vare et ür, og mület er at øge livskvaliteten hos de ansatte - büde pü arbejde og privat - samt dermed ogsü at reducere sygefravÌret.

Alle ansatte beholder deres nuvÌrende løn, men der bliver fÌrre og kortere pauser. Forsøget skal ikke udløse ekstra omkostninger for at opretholde det nuvÌrende serviceniveau.

Effektiviseringen skal ske gennem en bedre udnyttelse af arbejdskraften og en mere sammenhĂŚngende drift af maskinerne.

Pü grund af püsken i EFDFNCFS begyndelsen af april har vi fremrykket deadline ´SHBOH pü MÌlkeritidende nr. 7.

Deadline er torsdag den 29. marts 2007 kl. 12.00.

EFDFNCFS

Venlig ´SHBOH hilsen Redaktionen

4. april 2007 120. ĂĽrgang

Fødevarefremstød i Indien Topchefer fra 28 europÌiske fødevarevirksomheder, bl.a.

Arla Foods, Valio og Danish Crown deltog i en stor delegation, som i begyndelsen af marts var i Indien pü salgsturne for europÌiske fø-

devarer. EU´s landbrugskommissÌr Mariann Fischer Boel stod i spidsen for delegationen.

Indien eksporterer omkring seks gange sü mange fødevarer til EU end landet importerer trods det, at EU er Indiens største handelspartner.

Delegationens formül var derfor at profilere europÌiske fødevarer af høj kvalitet overfor Indiens hurtigt voksende middelklasse, som oplever en stÌrkt øget købekraft i disse ür.

HAR DU HUSKET AT MELDE FLYTNING! StĂĽr du for at skulle flytte eller er du flyttet,sĂĽ husk at meddele os din nye adresse, da vi ikke fĂĽr besked fra Post Danmark!

Sekretariatet

50 ĂĽr

mejeriindustrien

Personalia 50 ĂĽr

Afdelingsleder Vagn Clausen, Brørup fylder den 28. marts 50 ür.

Projektchef Ivar Nedergaard, Ă…rhus fylder den 6. april 50 ĂĽr.

50 ĂĽr

60 ĂĽr

Udviklingstekniker Per Hyberts, Hobro fylder den 31. marts 50 ĂĽr.

Fhv. bestyrelsesmedlem Børge Jørgensen, Mejeriforeningen fylder den 31. marts 60 ür.

50 ĂĽr

75 ĂĽr

Direktør Jens Mikkelsen, Karup Kartoffelmelfabrik fylder den 1. april 50 ür.

Fhv. mejerichef Erling Laursen, FĂĽborg fylder den 2. april 75 ĂĽr.

MÆLKERITIDENDE 2007

NR. 6

155

Afregningschef Henrik Vernegreen, Arla Foods amba har den 1. april 25 års jubilæum.

En rigtig mejerimand har 25 års jubilæum

Alex Salling

Den 1. april 2007 kan produktionschef på Rødkærsbro Mejeri, Alex Salling fejre sit 25 års jubilæum i Arla Foods. En rigtig mejerimand kan på denne dag se tilbage på en ganske begivenhedsrig mejerihistorie, der startede på Åholm Mejeri i 1974. Allerede dengang havde Alex arbejdet dér som ufaglært mejerist og fik derfor nedsat sin læretid med 14 måneder. I årene efter læretiden arbejdede Alex fortsat med bl.a. Svenbo-produktionen på Åholm Mejeri indtil det lukkede i 1979. Siden hen blev mejeristjobs på Gangsted og Søvind Mejeri erstattet med en ansættelse på Arla Foods, Brabrand Mejeri den 1. april 1982.

På Brabrand Mejeri skulle Alex så tilbringe ganske mange år først som operatør, siden hen som arbejdsleder, produktionschef og logistikchef. Ind i mellem også som vikarierende mejerichef – så Alex har prøvet det hele på Brabrand Mejeri, og har været med i den rivende udvikling som mejeriet har været i gennem i takt med, at salgsudviklingen er øget med produkter til både det danske og de udenlandske markeder. Alex har medvirket i produktudviklingsprojekter, store investeringsprojekter, strukturprojekter og rationaliseringsprojekter, og i alle sammenhænge har han med sin erfaring, flid og engagement bidraget meget flot til de resultater, der er opnået. Alex har altid været manden, der har varetaget produktkvaliteten og medarbejdernes tarv på allerbedste vis.

I 2003 blev Alex Salling udnævnt til mejerichef for Arla Foods, Enigheden A/S i Århus. Her stiftede Alex bekendtskab med logistikkens verden og dermed den intense puls, der er i 6-dages leverancer af friskvarer ud mod den danske detailhandel. Alex var hurtig til at få sat fokus på en række optimeringsprojekter på kvalitet og effektivitet, og han kunne sætte kronen på værket, da han i 2003 sammen med mejeriet modtog titlen som ”Danmarksmester” ved Landsmejeriudstillingen med en A-38 tykmælk.

Men i 2004 blev det i Arla Foods besluttet at driftsstandse Enigheden A/S, for at mejeriets produktion skulle flyttes til henholdsvis Hobro og Christiansfeld. Alex var dermed med til at gennemføre dette svære projekt: ”At skulle stå i spidsen for et mejeri og dets medarbejdere, når det skal lukkes”. Alex løste dette arbejde flot og det lykkedes at opretholde driften samt at finde en jobmæssig løsning for stort set alle medarbejdere på virksomheden.

Efter driftsstandsningen og chefjobbet på Enigheden A/S

156

NR. 6

løste Alex opgaver i Arla Foods som projektchef bl.a. på Esbjerg Mejeri, indtil han pr. 1. marts 2007 tiltrådte stillingen som produktionschef på Arla Foods, Rødkærsbro Mejeri. I Rødkærsbro får Alex brug for al sin erfaring i forbindelse med at fastholde en høj produktion på mejeriet samtidigt med, at der skal gennemføres en betydelig udvidelse af produktion, samt installeres betydelige mængder af nyt produktionsudstyr. Jo, der bliver så rigeligt at arbejde med på Rødkærsbro Mejeri for ham. Held og lykke med det, Alex….

Gennem årene har Alex også engageret sig i foreningslivet både lokalt i Søvind men også i tilknytning til erhvervet, således at han er kasserer i bestyrelsen for Østjyllands Mejeristforening og sidder i adskillige bestyrelser i lokalområdets idræts- og fritidsforeninger i Søvind-området.

Alex Salling har valgt, at markeringen af sit 25 års jubilæum den 1. april 2007 sker under private former.

Tillykke med jubilæet, Alex og god vind fremover!

Henrik Kæmpe og Dan Kolding

Pension Med udgangen af marts takker produktionsleder Oluf Sørensen fra Slagelse Mejericenter af efter et langt og spændende arbejdsliv i mejeribruget.

Som udlært mejerist i 1962 skulle værnepligten først aftjenes. Derefter gik turen efter et kort stop på Grøndal Mejeri til Schweiz for at lave emmentaler og senere til et bymejeri i Bern. Årene i Schweis gav muligheder for rejser rundt i Europa, og det gav Oluf blod på tanden til de næste udstationeringer.

Han uddannede sig dog først til mejeritekniker, var omkring Ollerup og Nestlé i Hjørring, inden han som mejerileder var udstationeret i både Nigeria og Kuwait.

Hjemme igen gik turen via Boel Food i Horsens, Haderslev Mælkecentral og Kløvermælk Fredericia, inden han i 1986 slog sig permanent ned på Sjælland. Her var han driftsleder på Kongstedlund Mejeri, indtil det blev en del af Mejeriselskabet Danmark.

Siden da har Oluf været produktionsleder på Slagelse Mejericenter, og her har vi nydt godt af hans store kompetence inden for konsummælks- og dessertproduktion. Han har som dessertmester sørget for, at der var ris ala mande til de danske juleborde, og han har derfor også været et fast indslag i diverse regionale medier op til jul.

Også i fritiden går han efter de gode resultater, hvor han foruden sit lave handicap i golf, også er habil skiløber.

Olufs fratræden markeres med reception torsdag den 29/3 kl. 12-14 på Slagelse Mejericenter.

MRN Oluf Sørensen

25 års jubilæum

MÆLKERITIDENDE 2007

Møde- og udstillingskalender

Danmark

29. marts 2007 kl. 9.00 Danmarks Mejeritekniske Selskab Virksomhedsbesøg på Danish Crown og seminar om sporbarhed.

Danish Crown, Horsens.

20. april 2007 kl. 14.00 Dansk Mejeriingeniør Forening Generalforsamling Dalum UddannelsesCenter 20. april 2007 kl. 17.00 Dansk Mejeriingeniør Forening 75 års jubilæumsarrangement Dalum UddannelsesCenter

6

23. marts 2007 120. årgang

Mælkeritidende I/S

Formand Mejeriingeniør Flemming Aamann Snekketoften 2‚ 2830 Virum tlf. 45 85 12 37, e-mail: faamann@mail.dk

Dansk Mejeriingeniør Forening

Formand Area Sales Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: martinholst.petersen@dk.chr-hansen.com

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Teknisk direktør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: ssj@Nordex-Food.dk

MÆLKERITIDENDE 2007

26. april 2007 kl. 10.00 Danmarks Mejeritekniske Selskab og Dansk Fødevare Forum Nye trends inden for pakning af fødevarer.

Hotel Sabro Kro, Sabro.

8.-11. maj 2007 Danmarks Mejeritekniske Selskab og Mælkeritidende Studietur til Tyskland og Polen.

4.-7. september 2007 HI Industri 2007 Messecenter Herning

Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com Vestjyllands Mejeristforening Mejerichef Henning Jacobsen tlf. 97 19 19 04, e-mail: henning.jacobsen@arlafoods.com Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@it.dk De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com

10.-12. november 2007 Den 41. Nordiske Mejerikongres Mælk & Miljø - Fra Jord til Bord Århus 13.-15. november 2007 FoodPharmaTech Landsmejeriudstilling Messecenter Herning

Kredsudstillinger

Foreningen af mejeriledere og funktionærer/Foreningen Danmarks Privatmejerier 6. juni 2007

FTF

Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.

FTF-A

Snorresgade 15, Postboks 4030 2300 København S. Tlf. 33 32 41 66 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.

Akademikernes Centralorganisation

ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.

Akademikernes Arbejdsløshedskasse

AAKs hovedkontor Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14.

Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.

NR. 6

157

Leverandøroversigt Automation

APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com Au2mate ApS Holmbladsvej 2 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Emballage

A/S Tetra Pak Dampfærgevej 27-29 2100 København Ø Tlf. 45 25 82 00 Fax 45 87 94 60 Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 Fax 43 73 26 00 Corona@coronapack.dk Dansk Sække Import A/S Havnegade 5-9 5000 Odense C Tlf. 66 11 58 32 Fax 66 11 83 58 dsi@dansk-saekke-import.dk www.dansk-saekke-import.dk

158

NR. 6

SCA PACKAGING Grenaa Åstrupvej 30 DK-8500 Grenaa Tel. + 45 86 32 23 00 Fax + 45 86 32 57 06 www.sca.se

Køleanlæg

APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com Cabinplant A/S Roesbjergvej 9 5683 Hårby Tlf. 63 73 20 20 Fax 63 73 20 00 cpi@cabinplant.com www.cabinplant.com Centrifugeservice ApS Visbyvej 46 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 19 00 Fax 86 80 61 66

ICS-Industrial Cooling Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 74 59 09 77 Fax 74 59 09 76 lc@incool.dk www.incool.dk

DAMROW A/S Frichsvej 15 DK-8600 Silkeborg Tlf. 75 50 54 99 Fax 75 50 54 89 info@damrowdk.carlisle.com www.damrow.dk

Levneds­middel­slanger

F. H. Scandinox A/S Kærhusvej 4 – Hoven 6880 Tarm Tlf. 75 34 34 34 Fax 75 34 34 35 fhs@fhscandinox.com www.fhscandinox.com

Trelleborg Industri AB Frydenborgvej 27 N 3400 Hillerød Tlf. 49 76 27 00 Fax 49 76 27 01

Maskiner og udstyr

Alfa Laval Nordic A/S Krondalvej 7 2610 Rødovre Tlf. 44 57 62 00 Fax 44 57 62 44 Vest: Engvej 9 6600 Vejen alfalaval.dk@alfalaval.com www.alfalaval.com/nordic

G. Salicath & Co. I/S Box 53 - Kærvej 31 DK-6670 Holsted Tlf. 70 27 41 44 Fax 70 27 41 45 salicath@salicath.dk Højer Ørbæk A/S Langemose vænget 3–5 5853 Ørbæk Tlf. 65 33 15 66 Fax 65 33 16 68 hoejer@hoejer.com Multivac A/S Nørrebygade 34, Grejs 7100 Vejle Tlf. 75 85 34 22 mudk@multivac.dk www.multivac.dk Nemco Machinery A/S Nemco Emballage A/S Lyngager 13 – 2605 Brøndby Tlf. 43 45 60 00 Fax 43 45 88 29 Jyllandsafd.: Industrivej 16 –18, 8260 Viby J. nemco@nemco.dk www.nemco.dk MÆLKERITIDENDE 2007

Olssons Machinery Stationsvej 10 5464 Brenderup Tlf.: 64 44 13 12 Fax: 64 44 13 92 info@omy.dk www.omy.dk

DSS SILKEBORG AS Bergsøesvej 17 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss.eu www.dss.eu

Primodan Food Machinery A/S Østerled 20–26 4300 Holbæk Tlf. 59 43 14 79 Fax 59 44 22 30

GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com

PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 kl@pti-as.dk www.pti-as.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com Westfalia Separator A/S Nørskovvej 1b 8660 Skanderborg Tlf. 87 94 10 00 Fax 87 94 10 01 Døgnservice: 51 27 23 10

Maskinstyring

Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Projektering og anlæg

APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com F. H. Scandinox A/S Kærhusvej 4 – Hoven 6880 Tarm Tlf. 75 34 34 34 Fax 75 34 34 35 fhs@fhscandinox.com www.fhscandinox.com

INNOTEK Essen 11-D 6000 Kolding Tlf. 70 20 23 43 Fax 70 20 23 53 www.innotek.dk

Membran­filtrering

APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com MÆLKERITIDENDE 2007

Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Rengøring

ISS Food Hygiene Vesterløkken 4, 8230 Aabyhøj Tlf. 86 25 20 11 Fax 86 25 29 11 www.iss-foodhygiene.dk

Totalleverandør

S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22

Veje­udstyr

Pumper

Johs. Thornam A/S Hvedemarken 3–5, 3520 Farum Tlf. 44 34 20 40 Fax 44 34 20 79 thornam@thornam.com www.thornam.com

Bizerba A/S Meterbuen 6 ­–12 2740 Skovlunde Tlf. 44 84 33 99 Tlf. Jylland 86 93 60 45 Scanvægt Nordic A/S Johann Gutenbergs Vej 5-9 8200 Århus N Tlf. 86 78 55 00 Fax 86 78 52 10 NR. 6

159

Mælkeritidende Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 DK-5260 Odense S

INOXPA Skandinavien A/S

Høegh Guldbergsgade 27 • 8700 Horsens Tlf.: +45 7628 6900 • Fax: +45 7628 6909 inoxpa.dk@inoxpa.com • www.inoxpa.com