MT7-2010

PUMPER - RØREVÆRKER - MIXERE

INOXPA Skandinavien A/S · 8700 Horsens · Tlf.: 7628 6900

inoxpa.dk@inoxpa.com · www.inoxpa.com

7 Temamøde i FMF side 4

Robotten tager slæbet side 6

Modningsforsøg i ostekorn side 10

9. april 2010 123. årgang

Leder Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 5260 Odense S. Postgiro: 400 5325 Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør Anne-Sofi Søgaard Christiansen.

Redaktør cand. mag. Anna Marie Thøgersen.

Redaktionssekretær markedsøkonom Bettina M. Nielsen.

Sekretær Birgit Jakobsen.

Tlf. tid dagligt kl. 8.00-16.00 (fredag dog 8.00-15.00) Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt og må være redaktionen i hænde senest torsdag kl. 12.00, en uge før udgivelse.

Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juli og december‚ svarende til 23 nr./år i et oplag på 1.700 eksemplarer (heraf 150 uden for oplagskontrol).

Abonnement: Danmark: 1.164- kr./år inkl. moms.

Europa: 1.428,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.620‚- kr. inkl. forsendelse.

Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere.

Mejeriingeniører, mejeriteknikere og procesteknologer i ind- og udland.

Medlemmer af mejeriernes bestyrelser.

Ansatte ved mejeribrugets organisationer.

Medarbejdere ved universiteter og øvrige forskningsinstitutioner samt levnedsmiddel­kontrolenhederne og ministerielle embedsmænd.

Mange levnedsmiddelvirksomheder.

Mejeriernes leverandør- og servicevirksomheder m.v.

(Stud. tech. al/mejerilinjen og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis).

Tryk / layout: Jørn Thomsen / Elbo A/S ISSN 0024-9645 Medlem af:

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Bliver det 30 50 eller 100 nye medlemmer?

Af Anne-Sofi Christiansen

Med 35 foreningsaktive medlemmer i kredsbestyrelserne er Foreningen af mejeriledere og funktionærer i en yderst gunstig position, når det handler om at hverve nye medlemmer. Det er en meget høj andel af foreningens medlemmer, som er aktive i bestyrelsesarbejdet, og her ligger et stort potentiale gemt.

Foreningen har meget godt at byde på i form af en masse gode tilbud udover en meget lav kontingentpris. Så de mange aktive kredsbestyrelsesmedlemmer har reelt en flok trumfer på hånden, når nye eller for den sags skyld gamle kollegaer skal overbevises om, at FMF er det rette valg af fagforening, når man er leder eller specialist og ansat på et mejeri eller i en beslægtet virksomhed.

Men …. de mange fordele og benefits skal jo være synlige og kendte i medlemskredsen, sådan at de er i bevidstheden hos de mange gode ambassadører.

På kredsbestyrelsernes temadag om medlemshvervning viste der sig et billede af en mængde gode tilbud, en lang række af gode ideer, et stort engagement og masser af energi, men også et behov for at få et bedre overblik og nogle konkrete værktøjer at arbejde med, når blikket rettes på et muligt nyt medlem.

Foreningens visioner, hvad angår medlemshvervning, gav anledning til en nærmest konkurrenceagtig stemning, hvor én kreds ville hverve 20 nye medlemmer - en anden 30, og før vi fik set os om stod der både 100 og 200 nye medlemmer på visionskortene på væggen. Hvor det præcise og opnåelige mål ligger, er ikke fastlagt, men ambitionerne fejler i hvert fald ikke noget i Foreningen af mejeriledere og funktionærer, så nu er det et spørgsmål om at få sorteret og prioriteret i ideer og forslag, så det der kan realiseres bliver realiseret.

Tak for en god og inspirerende dag. ■

Indhold 3 4 6 8 9 10

Lederforum Temamøde i FMF Robotten tager det tunge slæb Syrningskulturer Arbejdsmiljøkonferencen Modningsforsøg i ostekorn

13 Stabilitet i valleproteiner 14 Kort fortalt 17 Personalia 18 Leverandøroversigt 19 Kalender 20 Fire nye produkter fra Arla

Lederforum Fem fejl ved lederjobskifte Ledere handler ofte under pres, når de søger nyt job. De har en tendens til at foretage bestemte forudsigelige fejltagelser, når de er under tidspres, da de fokuserer på allerede tilgængelige detaljer som løn og job-titel i stedet for at stille dybdegående spørgsmål. Lederne tænker kun på, hvad der påvirker dem direkte og ignorerer den større kontekst.

Harvard Business School har spurgt flere hundrede ledere, hvilke fejl de gør, når de skifter job. De fem mest almindelige fejl er ifølge undersøgelsen (og opgjort af Væksthus for Ledelse): 1) Mangelfuld research, 2) Jobskift for at få en bedre løn, 3) Går fra et job i stedet for til et job, 4) Overvurderer sig selv, 5) Tænker kortsigtet.

Undersøgelsen er omtalt i en artikel i Harvard Business Review, Januar-Februar 2010. (Modelfoto Colourbox).

Ned med heltene!

En af verdens mest anerkendte ledelsesforskere, Henry Mintzberg har fået nok af opblæste ledere og forskruede succes-opskrifter. Mintzberg, der er professor på McGill Universitetet i Montreal udtaler til ledelse.dk: - Den traditionelle MBA-uddannelse er glimrende til undervisning i de forretningsmæssige aspekter, men den gør ikke noget ved ledelsesområdet. Nogle af de bedste ledere har aldrig tilbragt en eneste dag i et undervisningslokale, mens masser af de værste har siddet der i to år.

I sin nye bog, ”Mintzberg om Ledelse”, som netop er udkommet på dansk, kritiserer forskeren nutidens idolisering af lederskabet. Han advarer mod det stigende antal såkaldte makroledere, som leder oppefra. De baserer sig på en hel masse analyser, men de har aldrig nogensinde smøget ærmerne op og fundet ud af, hvad der reelt sker nede i deres organisation.

NR. 7

Ledelse er en praksis, som skal læres gennem erfaring, mener Mintzberg. Han advarer også mod det, han kalder ”dysfunktionelle modediller” med hurtige formler som ”strategisk planlægning” og ”tillidsbaseret ledelse”, som bare er hurtige løsninger, der ofte slår fejl, og som kun bibringer os en illusion om fremskridt. (Modelfoto Colourbox).

Om chefbonusser ”Hvis man betaler chefbonusser, så får man helt sikkert den forkerte leder på posten. Enten en selvcentreret narcissist eller i bedste fald en person, som er villig til at blive fremhævet frem for alle andre på det økonomiske plan. Er det en måde at opbygge et fællesskab?”

(Henry Mintsberg i Wall Street Journal)

Om arbejdspladsen ”Ingen institution har mulighed for at overleve, hvis den har brug for genier eller supermænd til at lede sig. Den skal organiseres på en sådan måde, at den er i stand til at klare sig under et lederskab bestående af gennemsnitlige mennesker.”

(Henry Mintsbergs citat af ledelsesforskningens grand old man, Peter Drucker)

Karriereplaner for udstationerede Forskningsundersøgelser fra International Business Review viser, at op mod 25% af udstationerede medarbejdere vælger at sige deres job op, når de igen vender hjem til arbejde i hjemlandet. Det hænger bl.a. sammen med, at arbejdsgiverne har svært ved at tilbyde en kvalificeret stilling til de hjemvendte. Samtidig har mange udsendte medarbejdere en forventning om et karriereløft som følge af udstationeringen. Det er derfor vigtigt, at virksomhedens personalepolitik og talentudviklingsprogrammer er sammentænkt med udstationeringspolitikken.

Det kan eksempelvis betyde, at det er nøje overvejet, hvilke medarbejdere som udsendes, hvilke opgaver medarbejderne skal varetage under udstationeringen, og hvad der skal ske, når de vender tilbage til hjemlandet. Ofte kan det være hensigtsmæssigt at lægge karriereplaner for virksomhedens talenter, der rækker 5-10 år ud i fremtiden. På den måde tydeliggøres de langsigtede karrieremål. (Kilde Børsen, Modelfoto Colourbox). ■

MÆLKERITIDENDE 2010

3

Temamøde i FMF Af Anne-Sofi Christiansen

Hvis kredsbestyrelsernes engagement og antallet af gode ideer kan omsættes til nye medlemmer i Foreningen af mejeriledere og funktionærer - ja, så var forårets temamøde om medlemshvervning en succes af de helt store.

Stabilt medlemstal Foreningen af mejeriledere og funktionærer har det seneste år oplevet en ganske stabil situation, hvad angår medlemstal. Dette er isoleret set fint i en tid, hvor medlemstilbagegang på op til 5 % om året ikke er usædvanligt i andre organisationer. Erkendelsen af, at der går rigtigt mange potentielle medlemmer af FMF rundt på mejerier og i beslægtede virksomheder, gav imidlertid anledning til, at foreningens kredsbestyrelser brugte en eftermiddag på at arbejde med temaet ”Medlemshvervning”, som reelt indbefatter tre elementer - nemlig hvervning, fastholdelse og kvalitet.

Fagforeningens hylder Når man taler medlemshvervning i denne brede forståelse, retter opmærksomheden sig uvilkårligt på, hvad foreningen har at byde på, og hvad der evt. mangler for at være et attraktivt valg for nye og nuværende medlemmer. Her kommer begrebet ”fagforeningens hylder” på banen, og de 5 aktuelle hylder er strakshylden, udviklingshylden, krisehylden, overenskomsthylden og visionshylden.

Eftermiddagen blev blandt andet brugt til at sætte ord på, hvad der allerede er på hylderne og hvad der kan lægges på hylderne i fremtiden.

4

MÆLKERITIDENDE 2010

Strakshylden er den hylde, som alle medlemmer har glæde af fra den første dag som medlem, og her har FMF allerede en del at byde på: Medlemsblad, faglig bistand/advokatbistand, nyhedsbrev, Mejeristhuset, sociale arrangementer, aktiviteter i kredsene, erfaringsudveksling m.m.

Udviklingshylden er den hylde, som byder medlemmerne på faglig og personlig udvikling, og på denne hylde findes i dag: Kredsudstillinger, Landsmejeriudstilling, studieture, gå-hjem møder, netværk, efteruddannelse - f.eks. Nordisk Mejerikongres og Mejeri­ brugets Dag m.m.

Krisehylden er den hylde, som man helst ikke vil havne på, men som mange i løbet af et arbejdsliv alligevel stifter bekendtskab med.

På denne hylde er tilbuddet i dag: Advokatbistand, hjælp vedr. overenskomst og f.eks. opsigelser, hjælp ved kritisk sygdom, socialrådgiver, sagsbehandling ved arbejdsskadesager, sundhedsordning m.m.

Overenskomsthylden er den hylde, som indeholder aftaler og rammer. Her er der følgende at byde på: Overenskomst med Mejeribrugets Arbejdsgiverforening vedr. mejeribestyrere, driftsledere og arbejdsledere og herigennem udstikkes rammerne for f.eks. fridage, barsel, opsigelse, pensionsaftale med AP Pension og sundhedsordning.

Visionshylden er den sidste hylde, og den hylde indeholder foreningens visioner for udvikling, og her er fællesnævnerne for hyldens indhold: Alle ledere i mejeribruget er organiseret i FMF, 100 eller måske 200 nye medlemmer, videncenter for mejeriteknologi.

NR. 7

Skal der mere på hylderne?

Parallelt med at der blev arbejdet med FMF’s nuværende udbud på hylderne, blev der også sat en række ord på, hvad der kunne lægges på hylderne, eller hvilke af de nuværende tilbud, der kan forbedres. Buddene var også her mange og ideerne gode.

Disse vil i den kommende tid blive bearbejdet i forhold til, hvad der kan gøres fremadrettet for at gøre FMF til et anerkendt og naturligt valg for ledere og specialister i branchen.

Kommunikation med potentielle medlemmer Udover arbejdet med fagforeningens hylder blev der også fokuseret på kommunikation til mulige medlemmer, og i en forening som FMF, hvis potentielle medlemmer findes på relativt få kortlagte arbejdspladser, er kommunikationsopgaven en anden end der, hvor reklamer i TV eller i andre store medier er nødvendige for at ramme tilstrækkeligt bredt. Det blev dog meget klart under dagens arbejde, at kredsbestyrelserne skal have bedre materiale og information som base for deres kommunikation, når der arbejdes med medlemshvervning ude i kredsene.

Arrangementsgeneratoren Sidst men ikke mindst kastede hver enkelt kredsbestyrelse plus et ”cen-

NR. 7

Knud Lindholm Lau, tekst og tale a/s, ledede temamødet.

tralt team” sig ud i at lave oplæg til arrangementer, og her dukkede en del nye initiativer op, som kan anvendes enten direkte eller som inspiration, når der inviteres til generalforsamlinger, kredsmøder o. lign.

Kreativiteten var stor, og forhåbentlig vil vi se resultatet udmøntet i nogle spændende arrangementer i det kommende år.

Samarbejde med FTF-A FTF-A, som er den a-kasse FMF samarbejder med, arbejder også med medlemshvervning, og som følge heraf var det oplagt at invitere FTFA til at deltage ved temamødet. FTFA var repræsenteret ved Tina Aistrup, som blandt andet arbejder med medlemshvervning i FTF-A. Når FTF-A og FMF samarbejder på andre fronter, er det også naturligt at støtte hinanden i bestræbelserne på at hverve medlemmer, og FTF-A har som akasse også en række tilbud på sine hylder. Tilbud som FMF kan fremhæve og dermed bidrage til nye medlemmer hos både FMF og FTF-A. Understøttelse ved ledighed, lønsikring som kan tegnes indtil 60 års alderen, efterløn, rådgivning og se-

niorinformation om efterløn, rådgivning vedr. jobsøgning, CV m.m.

Forskellen mellem a-kasse og faglig organisation blev kort berørt, og netop indholdet på hylderne viser med al mulig tydelighed, hvad man får i hver af de to organisationsformer, og at der i princippet ikke er noget overlap - overhovedet. FMF har for nyligt udarbejdet en ny indmeldelsesblanket, som i samarbejdet med FTF-A er blevet tilpasset, sådan at man samtidigt melder sig ind i FTF-A - hvis det er det, man gerne vil.

Professionel ledelse af dagens forløb Deltagerne ved temadagen blev kyndigt guidet igennem dagen af Knud Lindholm Lau fra firmaet ”tekst og tale a/s”. Knud Lindholm Lau fremhævede blandt andet, at FMF har rigtigt meget godt at byde på, en rigtig flot hjemmeside og en masse god energi på holdet, så potentialet er der for flere medlemmer! ■

MÆLKERITIDENDE 2010

5

Robotten tager det tunge slæb

Af Anna Marie Thøgersen

Forbedret arbejdsmiljø Der står den - lige midt i pakkeriet.

En blå og effektiv robot, der løfter og håndterer 35 tons hvide oste - hver dag!

- Tidligere havde vi fire ansatte i toholdsskift, der manuelt håndtere denne store mængde oste i 21 kg tunge metaldåser. Der er ingen på mejeriet, der længes efter de gode gamle dage, før robottens indtog, understreger Sædagers mejeribestyrer Bjarne Kristiansen. Han tilføjer, at der forud for installationen var nogen skepsis hos de berørte pakkeriarbejdere: Ville de blive fyret, og erstattet af en robot?

Tværtimod, medarbejderne blev rådgivere i projektet med at programmere robotten til at udføre deres arbejde. Automatiseringsløsningen var

6

MÆLKERITIDENDE 2010

Robotterne er på vej ind på især de store mejerianlæg. Lidt udsædvanligt har det lille Sædager Andelsmejeri også fået installeret en robot, der nu tager det tunge slæb i pakkeriet.

- I kraft af støtte fra Erhvervsudviklingsordningen var det muligt for os at installere udstyret, der er en klar forbedring af arbejdsmiljøet i vores pakkeri, fortæller Sædagers mejeribestyrer Bjarne Kristiansen.

dog med til at spare arbejdskraft, men den ”besparelse” brugte mejeriet til at udvide sit sortiment, og de berørte medarbejdere blev overført til nye og mere interessante jobfunktioner. Dertil kommer færre af de upopulære weekendvagter, da det kræver blot én ansat at passe pakkeriet om lørdagen - mod tidligere tre.

Støtte fra Landdistriktsprogrammet Arbejdsmiljøet i mejeriernes pakkerier er fysisk hårdt, hvis arbejdet udføres manuelt. Tunge løft, ensidigt gentagne bevægelser og vrid er belastende for kroppen, og på langt de fleste moderne mejerianlæg er det da også i pakkerierne, der indsættes robotter og andre automatiseringsanlæg. Men på de mindre mejerier er

sådanne løsninger en stor økonomisk udfordring. - Derfor var det særdeles positivt, at vi med hjælp fra Fødevareministeriet fik tildelt midler til vores robotløsning fra EU´s Landdistriktsprogram. Støtten var tilmed højere, end vi umiddelbart havde forventet, men vores ide blev vurderet som et særligt innovativt tiltag i et lokalområde, hvor der er virkelig langt mellem de store virksomheder og arbejdspladser, forklarer Bjarne Kristiansen.

Ændret afsætningsstrategi Sædager Andelsmejeri har gennem det seneste årti gennemgået en forvandling. De gamle oprindelige bygninger fra 1888 er forladt, og produktionen rykket ind i dels renoverede dels nye lokaler. Mejeriet, der har

NR. 7

vundet hele to Verdensmesterskaber for sine hvide oste, blev ramt af både den første og den anden Muhammed krise, da netop Mellemøsten var Sædagers primære eksportmarked.

Gennem de seneste år er det imidlertid lykkedes for Bjarne Kristiansen og hans dygtige stab at ændre produktionen fra udpræget bulk til flere mærkevarer, der i stigende grad afsættes på de etniske markeder i primært Tyskland men også det øvrige Europa samt i USA og Australien.

Man kan godt sige, at robotten har en del af æren herfor. Den sparede mejeriet for arbejdskraft, som virksomheden i stedet bruger i fremstillingen af de nye hvide oste.

Den rigtige rådgivning Men hvordan får en travl mejeribestyrer tid til at søge om økonomisk støtte til forbedring af arbejdspladsen og -vilkårene for sine medarbejdere? Retter han henvendelse til et rådgivningsfirma som eksempelvis Alectia?

- Det er uhyre vigtig at have en rådgiver til at hjælpe! Der er mængder af papirarbejde og lovmæssige krav, som kun eksperter har viden om. Her på mejeriet bruger vi et lille enkelt-

Gennem de senere år har mejeribestyreren og staben på Sædager ændret produktionen fra udpræget bulk til flere mærkevarer, der frem for i Mellemøsten nu afsættes på de etniske markeder i den vestlige verden. Robotten har en del af æren herfor, fordi den frigav arbejdskraft til øget satsning på mærkevarerne.

mandsfirma, der er stiftet af en tidligere medarbejder hos Mejeriforeningen. Han kender os, og vi kender ham. Og han har virkelig hjulpet os hele vejen igennem - gennem de seneste år, for vi har jo også fået støtte til modernisering af mejeriet, og til robotløsningen fik vi ikke de gængse 20% men hele 40% af projektbeløbet, understreger Bjarne Kristiansen.

Facts om Sædager Andelsmejeri Sædager er ejet af 18 leverandører, og andelsmejeriet forventer at have et produktionsgrundlag på 25 mio. kg mælk her i 2010. Mejeriet har 27 ansatte, der primært producerer hvide oste af typerne: UF, traditionel og Combi White med vegetabilsk olie.

Over halvdelen af ostene afsættes i dag på vestlige markeder og resten i Mellemøsten. For ganske få år siden tegnede eksporten til de arabiske lande sig for næsten 100%.

Sædager lønproducerer desuden en række økologiske hvide oste i detailpakninger for Thise Mejeri. ■

De fire pakkeriarbejdere, hvis jobs robotten nu har erstattet, blev rådgivere i projektarbejdet med at programmere robotten til at udføre deres arbejde.

Løsningen, der er udarbejdet af det lille nordjyske firma 24a Automation, har givet Sædager flere produktionsøkonomiske fordele. - Blandt andet har vi udvidet vores sortiment og overført de berørte medarbejdere til nye og mere interessante jobfunktioner, fortæller mejeribestyrer Bjarne Kristiansen.

NR. 7

MÆLKERITIDENDE 2010

7

Der var velkomst ved præsidenten for Danmarks Mejeritekniske Selskab, Peter Vammen (t.v.), som her ses sammen med lektor E. Waagner Nielsen.

Mogens Kilstrup, docent på DTU.

Per D. Pedersen, udviklings­ direktør, Clerici-Sacco SRL.

Maria Kisbæk, L&F serverede smagsprøver på oste efter foredragene.

Syrningskulturer Der var rekordstor tilslutning med 80 deltagere på det seneste møde om ”Syrningskulturer”, som Danmarks Mejeritekniske Selskab afholdt i Sabro den 16. marts. Foredragsholderne gav indlæg, der bredt belyste anvendelsen af syrningskulturer til fremstilling af oste med fokus på brugssyre kontra DVI-syre.

Mogens Kilstrup, docent på DTU, fortalte om genudtryk under mælkefermentering og orienterede om, hvorledes bakterierne har det under ostefremstillingen.

Ylva Ardö, professor på KU-LIFE, er ekspert i osteteknologi, smag og struktur. Og hun fortalte om anvendelsen af brugssyre hhv. DVI-syre i forhold til ostens modning.

Lektor E. Waagner Nielsen er danske osteproducenters problemknuser og eksperten i ostens syrning og fagproblemer. Waagner fortalte om, hvordan ostemejerierne opnår be-

8

MÆLKERITIDENDE 2010

skyttelse mod fagangreb, hvad enten de anvender brugssyre eller koncentrerede kulturer.

Martin Haarman og Harm Abma havde taget rejsen fra Holland til Sabro for at fortælle om deres virksomheds løsninger til osteproduktion.

CSK food Enrichment leverer bl.a. modningskulturer til den kendte hollandske ost Primadonna.

Nick Nørreby, der er driftsleder på Thise Mejeri, fortalte om sine erfarin-

ger med brugssyrer i produktionen af Thises forskellige ostetyper.

Per D. Pedersen repræsenterede sin italienske arbejdsgiver, den familieejede virksomhed Sacco SRL, der leverer kulturer til blandt andet danske skimmeloste og den svenske Greve ost.

Jannik Vindeløv og Theis Bacher, fra Chr. Hansen, fortalte om ingredienskoncernens nye løsninger inden for koncentrerede kulturer. ■

Tekst & Fotos: Sven Ålborg, sekretær Danmarks Mejeritekniske Selskab

NR. 7

Nedtællingen til Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference 2010 fortsætter!

Arbejdsmiljøkonferencen

2010 n

ntatio Præse af MIA

smiljøArbejd cen 2010 en konfer

e emtidig vgivning Den fr iljø-lo m s jd e arb

”Fremtidens Arbejdsmiljøorganisering” er temaet for Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference den 9. september 2010 på Hotel Legoland. Programmet for dagen ligger nu i faste rammer, og konferencen er åben for tilmeldinger.

I Mælkeritidendes nedtælling til årets arbejdsmiljøkonference kan vi nu præsentere konferencens program. Den kommende lovgivning på arbejdsmiljøområdet udgør et højaktuelt omdrejningspunkt for dagen, som sætter fokus på øget fleksibilitet m.h.t. organisering af sikkerhedsarbejdet og nye krav til planlægning og uddannelse. De nye regler giver anledning til, at virksomhedens sikkerhedsorganisation drøfter og afklarer, hvordan og i hvilken udstrækning disse skal implementeres.

Temaet for arbejdsmiljøkonferencen i 2010 er valgt for at give denne beslutningsproces et konstruktivt kick-off i virksomhederne, og konferencens målgruppe er alle medlemmer af sikkerheds- og samarbejdsorganisationen i virksomhederne - fra topledelse til medarbejdere. Det er ikke mindst i relation til SU og SI-O, at den organisatoriske fleksibilitet bliver større.

Konferencen byder på information om lovgivning, erfaringer med alternativ organisering af arbejdsmiljøarbejdet og workshops, hvor inspiration og kreativitet kan give input til det videre arbejde. Under overskriften ”Forandringsparathed og arbejdsglæde - hinandens forudsætninger” slutter Christine Feldthaus dagen af med en ”dosis” energi og motivation.

MejeriIndustriens Arbejdsmiljøudvalg står bag konferencen og byder enhver med interesse for arbejdsmiljøet i de danske mejerier velkommen. Konferencen finansieres af MIA-midler, og deltagergebyret på 600 kr. dækker kun forplejning.

Yderligere om program og on-line tilmelding på www.BARJORDTILBORD.DK, pr. mail til Merethe Pristed: mp@mejerierne.dk eller fax 33118953.

Jette S. Andersen, formand for MIA

NR. 7

oldet m indh Mere o jdsmiljøe på Arb cen 2010 en konfer

ens Fremtid iljøm s arbejd ring e organis nce re e f n o K 9 2010 den 9/

Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference 2010 Fremtidens arbejdsmiljøorganisering Kl. 08.30 Ankomst og kaffe Kl. 09.00 Velkomst v/formand Jette Andersen, HK Kl. 09.15 Nye muligheder for virksomhedernes sikkerhedsarbejde

Direktør Jens Jensen, Arbejdstilsynet

Fra den 1. oktober 2010 træder de nye regler for organisering af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde i kraft. Fremover får virksomhederne bl.a. mulighed for større fleksibilitet i sikkerhedsarbejdet. Jens Jensen, der var formand for det udvalg, som står bag de nye regler, fortæller om perspektiverne og om, hvad de nye regler kommer til at betyde for virksomhederne - herunder om årsplaner, og hvordan der kan arbejdes med strategi i arbejdsmiljøarbejdet.

Kl. 10.00 Effekt og erfaringer med sammenlægning af SU og SI

Mejerichef Lene Bjerg Jacobsen og fællestillidsrepræsentant Michael Sørensen, Holstebro Flødeost

Holstebro Flødeost har siden 2007 været organiseret med en fælles sikkerheds- og samarbejdsorganisation. Erfaringerne har været positive med stor tilfredshed både med samarbejdet, med effektiviteten og med resultaterne. Der opleves større forankring og respekt om beslutninger, ligesom det er vurderingen, at der er behandlet flere emner, end i den traditionelle opdeling.

Kl. 10.30 Pause og dialog Kl. 11.00 Svenske erfaringer med organisering af sikkerhedsarbejdet

Administrativ chef Owe Jarlö og næstformand i Sikkerhedsudvalget Edip Ergül, der desuden er med i centrale udvalg om arbejdsmiljø i Sverige og har medbestemmelse om såvel nye som eksisterende tiltag inden for arbejdsmiljø i Arla, Sverige. Erfaringer med arbejdsmiljøorganisationens opbygning og linieansvar i Sverige. Roller og ansvar for henholdsvis sikkerhedsrepræsentanter og ledelse. Virkemidler der anvendes i arbejdet - delmål, point, løn, bonus mv. Resultater, medarbejderinddragelse, medarbejdersyn på organisationsformer etc.

Kl. 11.30 Workshop 1: Organisering - nye muligheder Kl. 12.30 Frokost Kl. 13.15 Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet

Sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Kl. 13.45 Workshop 2: Vejen til en årsplan Kl. 14.45 Kaffe Kl. 15.30 Forandringsparathed og arbejdsglæde - hinandens forudsætninger

Christine Feldthaus - en af tidens mest markante stemmer, der på fornøjelig og underholdende vis giver os noget at tygge på, noget at grine af og konkrete redskaber til at fremme forandringsparathed og arbejdsglæde.

Kl. 16.30 Afslutning

Chefkonsulent Finn Kemp Jeppesen, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening MÆLKERITIDENDE 2010

9

Kl. 16.45 Sandwich

Modningsforløb i ostekorn Undersøgelse af effekten af starterbakteriernes størrelse på modningsprocessen

Af lektor Ole Michelsen, lektor Mogens Kilstrup, professor Peter Ruhdal Jensen, Center for Systemmikrobiologi, Institut for Systembiologi, DTU samt Vice President for Innovation Egon Bech Hansen, Danisco Bioactives

Resume Er der forskel på, hvilke af syrningskulturens forskellige bakterier der bliver tilbage i osten og bidrager til aromadannelsen? Nogle mejeristammer har dobbelt så meget DNA som andre og er også dobbelt så store, men det er uvist, om dette påvirker tilbageholdelsen af celler i ostematricen. DTU Biosys har i samarbejde med DTU og Mejeribrugets ForskningsFond (MFF) startet et projekt, hvor det bl.a. klarlægges, hvad der afgør, hvor meget DNA en L. lactis indeholder, og hvor stor den bliver. Samtidig undersøges i hvilket omfang, celler af forskellig størrelse tilbageholdes i ostematricen, samt hvilke gener der udtrykkes i cellerne under ostemodningen.

Et nyt samarbejdsprojekt støttet af Danisco A/S og Mejeribrugets ForskningsFond (MFF) undersøger, om det er muligt at styre hvilke bakterier i syrningskulturen, der danner aroma.

Projektet bygger videre på opdagelser gjort ved Center for Systemmikrobiologi (CSM), DTU Systembiologi, i et tidligere projekt støttet af MFF og FødevareErhverv. Her blev det fundet, at nogle mejeristammer af Lactococcus lactis var dobbelt så store som andre. Det skyldes, at de har dobbelt mængde DNA i cellerne - de har to genomer i hver celle. Vi kalder sådanne bakterier diploide til forskel fra de normale med et genom, som kaldes haploide. Det viste sig også, at jo mere DNA bakterierne indeholdt, jo større var de.

Baggrund

Beskrivelse af projektet

Ny viden omkring sammenhængen mellem bakteriecellers størrelse og deres DNA-indhold skal bruges til at skelne mellem hvilke bakterier, der bliver i osten og bidrager til modningen, og hvilke der overgår til vallen.

Projektet er et samarbejde mellem DTU Systembiologi, Danisco A/S og MFF og bemandes med en lektor (Ole Michelsen) og en Ph.d.-studerende.

Vi vil undersøge om store bakterier har en større chance for at ende i

10

MÆLKERITIDENDE 2010

ostematricen end de mindre. Hvis det er tilfældet, vil det åbne en mulighed for at kontrollere aromadannelsen, da de bakterier, der ender i osten, efterfølgende lyserer og bidrager til aromadannelsen med deres enzymer.

Projektet går derfor ud på: 1. At undersøge om store bakterier tilbageholdes mere end de normale bakterier.

2. At undersøge hvad der får nogle L. lactis bakterier til at have mere DNA end de andre, mere normale bakterier.

3. At undersøge hvilke gener bakterierne aktiverer under ostemodningen.

Første trin vil blive udført ved at mærke store og små bakterier med forskellige gener, der er nemme at kende, som for eksempel gener der giver resistens mod antibiotika. Derefter vil vi bruge en blanding af bakterierne til at syrne mælk. Efter tilsætning af osteløbe og frafiltrering af ostemassen tæller vi, hvor mange store og hvor mange små bakterier,

NR. 7

Projekter under Mejeribrugets ForskningsFond Titel: Modningsforløbet i ostekorn Finansiering: Mejeribrugets ForskningsFond, Danisco og DTU Projektleder: Peter Ruhdal Jensen, DTU Institut for Systembiologi Deltagere: DTU Institut for Systembiologi og Danisco Projektperiode: 1. januar 2009 til 31. december 2011.

Formål: At udvikle metoder til at kontrollere modningsprocessen uafhængigt af syrningsfasen ved kontrol af starterkulturens sammensætning.

der er i vallen og i ostemassen ved at så bakterierne på plader med antibiotika, som bakterierne er gjort resistente imod.

Andet trin bliver imidlertid langt mere omfattende og teknisk udfordrende, idet vi her prøver at finde ud af, hvad der har gjort nogle bakterier store og diploide.

Vi antager, at der i de 5.000 til 10.000 år, der har været lavet ost her på jorden må have været tidspunkter, hvor en ost endte med at være mere velsmagende end normalt. Ostemesteren kan så have udvalgt det kar, hvori osten blev lavet eller noget af den syrnede mælk, der førte til den bedre ost. På den måde kan mennesker igennem tiden have udvalgt de bakterier, der gav den bedste ost. Ved en tilfældighed, eller fordi det medførte bedre smag, har nogen af de bakteriestammer der er blevet udvalgt været diploide, altså haft dobbelt mængde DNA. Vi vil i projektet undersøge hvilke genetiske faktorer i bakterierne der afgør, hvorvidt en bakterie er haploid

NR. 7

Figur 1: Det sorterende flowcytometer. Bakterierne bliver hver især målt på vej ud af apparatet. Afhængig af måleresultatet får dråberne med bakterier forskellige ladninger. Derefter kan de adskilles i et elektrisk spændingsfelt.

Figur 2: Flowcytometriske DNA-histogrammer af langsomt voksende kulturer af Lactococcus lactis subsp. cremoris MG1363 og Escherichia coli.

Cellesuspensionen har passeret flowcytometret, der måler DNA-mængden i hver celle. Kurverne viser, hvor mange celler, der havde en bestemt mængde DNA. Cellerne er blevet opdelt i tre grupper. Dem der lige har delt sig og som endnu ikke har startet deres DNA-syntese - gruppe B. Dem der syntetiserer DNA - gruppe C. Dem der er færdige med at syntetisere DNA, men som endnu ikke har delt sig - gruppe D. Det ses, at cellerne i de forskellige grupper næsten har lige meget DNA, selvom L. lactiskromosomet er halvt så stort som E. coli-kromosomet.

MÆLKERITIDENDE 2010

11

eller diploid. I denne forbindelse skal vi bl.a. bruge en metode, der kan sortere bakterierne, nemlig et sorterende flowcytometer (FACS).

Det sorterende flowcytometer I det sorterende flowcytometer bliver en bakteriekultur sprøjtet ud i en ganske tynd stråle. Strålen er så tynd, at den straks bliver til dråber. Bakteriesuspensionen skal så være så tynd, at der kun er en enkelt bakterie i hver dråbe. Nu bliver dråberne belyst med laserlys med en bestemt bølgelængde (farve), og hvis bakterierne var blevet farvet med en farve, der fluorescerer, når den bliver belyst, vil en computer ud fra styrken af fluorescensen kunne bestemme, hvilke dråber der indeholder én og kun én bakterie. Hvis man også måler, hvor meget lys der reflekteres fra bakterien (spredes af bakterien), kan man ligeledes se, hvor stor bakterien er. Flowcytometret kan så, fordi det har mærket dråberne med en elektrisk ladning, styre dråberne til forskellige opsamlingspunkter. På denne måde er det muligt at opsamle bakterier, der enten er større eller mindre end de bakterier de kommer fra (figur 1).

Små og store bakterier Når vi sammenligner de haploide med de to forskellige diploide bakterier kan vi se, at en af forskellene er, at de syntetiserer deres DNA på forskellige tidspunkter i cellernes liv.

Hvis vi betragter en bakteries liv fra fødsel til deling, kan vi se, at der findes bestemte tidspunkter i livscyklen, hvor det skal afgøres, om cellen er stor nok til at kunne dele sig til to nye bakterier. For eksempel vil alle celler i en bakteriekultur starte DNA-syntesen på samme tidspunkt i livscyklen. Dette tidspunkt er ændret i de tre bakteriestammer, vi har undersøgt.

DNA-syntese Hvordan styrer laktokokkerne, hvornår de skal begynde at syntetisere DNA? Før vi kan anvende den opnåede viden om, hvornår bakterierne

12

MÆLKERITIDENDE 2010

Har store bakterier en større chance for at ende i ostematricen end de mindre? Hvis det er tilfældet, vil det åbne en mulighed for at kontrollere aromadannelsen.(Foto udlånt af Sædager A/M).

starter deres DNA-syntese, vil det være nødvendigt at finde ud af, hvordan bakterierne normalt styrer denne syntese. I coli-bakterien (Escherichia coli) er reguleringen af DNA-syntesen kendt i store detaljer, men der vides meget mindre i grampositive bakterier, som minder om laktokokkerne, og intet er endnu kendt for L. lactis.

Vi vil derfor analysere de mest centrale aspekter af laktokokkernes reguleringssystem, så vi kan opstille en model for, hvordan DNA-syntesen igangsættes i L. lactis.

Indflydelse på ostemodningen Vi får i projektet mulighed for at koble en grundvidenskabelig analyse af DNA-syntesen sammen med aspekter med relevans for mejeribruget. Specielt ønsker vi at se på de forskelle, der kunne være på modningen

af osten - om den syrnes af store laktokokker med to kromosomer eller af små laktokokker med kun et kromosom. Dette vil vi undersøge ved at analysere bakteriernes reaktion på ændringerne i omgivelser under modningsprocessen. Ved anvendelse af DNA-mikroarray-teknologi kan vi opnå et øjebliksbillede af laktokokkernes proteindannende evne ved at måle mængden af alle de mRNA-molekyler, som koder for cellens proteiner. Vi forventer at se forskelle i disse RNA-mængder fra celler, der gror i mælk, og celler der er fanget i ostemassen, men det bliver interessant at se, om haploide og diploide laktokokker vil reagere forskelligt på ostningsprocessen. ■

NR. 7

(Foto udlånt Arla Foods).

Nye mejeriingeniører anno 2009

Stabilitet i valleproteiner Titel: Investigation of the stability of whey-protein stabilised emulsions with addition of hydrolysed phospholipids

Af Mette Bohn Vest

Resume Phospholipider findes i fedtkuglemembranen i mælk og disse kan hydrolyseres til lyso phospholipider af enzymet phospholipase. Dette udnyttes af YieldMAX PL, et phospholipase produkt der produceres i samarbejde mellem Chr.Hansen og Novozymes.

De dannede lyso phospholipider har forøget emulgerende effekt sammenlignet med ikke-hydrolyserede phospholipider og kan øge udbyttet af mozzarella og pizza ost med op til 2 %.

Undersøgelser har vist, at emulsioner tilsat hydrolyserede phosholipider er stabile i kortere tid.

Formålet med specialet var at undersøge stabiliteten af varmebe-

NR. 7

handlede valleprotein-stabiliserede emulsioner tilsat hydrolyserede phosholipider over længere tid (28 dage).

Forsøgene blev udført ved at undersøge modelemulsioner. Modelemulsionerne blev fremstillet af forskellige valleproteiner (WPC, α-la, β-lg), 10 % rapsolie, forskellig mængde phospholipid (0, 1, eller 2 % w/w af rapsolie), varmebehandlet ved 70 ºC eller 75 ºC i 15 minutter, samt hydrolyseret eller ikke hydrolyseret med YieldMAX PL. Stabiliteten blev undersøgt ved at bestemme partikelstørrelsen, flødeafsætningen, protein loadet samt hydrolysegraden af phospolipiderne.

delse på varmestabiliteten af emulsioner stabiliseret med WPC og varmebehandlet ved 75 ºC. Det kan skyldes, at lyso phospholipider adsorberer til den frie thiolgruppe i det udfoldede β-lg.

• Vejledere: Lektor Richard Ipsen og adjunkt Jes Knudsen, Dairy Technology, KU-Life.

• Censor: Per Munk Nielsen, Novozymes.

• Specialet blev forsvaret 15/9 2009.

• ■

Konklusion Resultaterne viste, at hydrolyserede phospholipider giver en mindre partikelstørrelse i emulsioner stabiliseret med WPC, samt et mindre protein load. Dette skyldes den hurtigere diffusion af lyso phospholipider til overfladen af fedtkuglemembranen under homogeniseringen. Derudover har hydrolyserede phospholipider indfly-

Nye Mejeriingeniører 2009 I 2009 dimitterede ni nye mejeri­ingeniører, som i løbet af 2010 kort fortæller om deres specialer her i bladet. (Tidligere omtaler findes i nr. 3, 5 og 6).

MÆLKERITIDENDE 2010

13

Kort fortalt Uhrenholt forbedrer indtjeningen Uhrenholt satser på at levere produkter af højere forædlingsgrad og kvalitet til supermarkedskæderne. Og det var med til at løfte sidste års overskud op på 22 mio. kr. før skat mod et resultat på 14,6 mio. kr. i 2008, skriver Børsen. Det gode resultat er leveret i et regnskabsår, hvor omsætningen faldt med over en femtedel til 3,2 mia. kr.

Uhrenholt-koncernen har ikke været upåvirket af den globale økonomiske krise, og tabet i omsætningen skyldes blandt andet unormalt lave priser og tilsvarende lav efterspørgsel efter især mejeriprodukter, der er en af koncernens primære produktgrupper. Uhrenholt driver bl.a. Grøndal Mejeri på Fyn. (Foto Grøndal Mejeri).

Gensyn med Karolinepiger - og mænd

Fonterra satser på frisk mælk i Kina

Karolinepigerne lagde smil og kogekunst til dansk mejeribrugs internationalisering i 60’erne og 70’erne. Nu har Arla valgt at genoptage den populære institution i en moderne og sund udgave, og mejerikoncernen er i gang med at uddanne Karolinepigerne version 2.0 - kaldet Karolinepiloterne. I dag er der også mænd på holdet og fokus på sundhed.

- Karolines Køkken er Arlas madlavningslaboratorium, og de nye Karolinepiloter skal være med til at skabe rammerne for, at børn og unge lærer sunde mad- og motionsvaner, oplyser Tove Færch, leder af Karolines Køkken. Vi kalder det ”Sund generation”, og her hører bl.a. Danmarks største sundhedsevent Aktiv Rundt i Danmark hjemme.

De nye piloter er færdiguddannede til efteråret. (Foto Arla Foods).

New Zealands mejerigigant, Fonterra trak sig sidste år ud af det kinesiske mejerimarked efter melaminskandalen, der gjorde flere tusinde børn syge. Fonterras kinesiske samarbejdspartner, mejeriselskabet Sanlu var involveret i skandalen og lukkede. Nu er Fonterra imidlertid på vej til at udbygge sit engagement inden for selve mælkeproduktionen, skriver Dairy Industries International. Fonterra har allerede interesser i én mælkefarm i Hangu, og forhandler p.t. om medejerskab af endnu to farme med 3.300 malkekøer. Fonterra forventer fremover øget efterspørgsel på frisk mælk i Kina - efter skandalen med det forgiftede mælkepulver.

Mindre økologi i Norge Norges produktion af økologiske råvarer (på nær korn) steg i 2009. Men ikke alle produkterne sælges som økologi, og faktisk har der i 2009 i forhold til året før været en stagneret økologisk efterspørgsel på kun 1,2% af det samlede fødevaresalg. Det viser en ny rapport fra Statens Landbruksforvaltning. Det totale økologiske landbrugsareal i Norge udgør nu 4,3%, og produktionen af økologisk mælk udgør 2,6%.

Den norske regering har som mål, at 15% af både fødevareproduktion og forbrug skal være økologisk i 2020.

14

MÆLKERITIDENDE 2010

NR. 7

Mobile Fitness

Energibesparelser hos Naturmælk Dong og Naturmælk har indgået et partnerskab og samarbejde om bl.a. indkøb af strøm og naturgas, som skal bidrage til en 10-15% reduktion af energiforbruget. - Vores energiforbrug kan reduceres, og så vil vi gerne være med til at stimulere investeringer i nye vedvarende energianlæg. Derfor vil vi bruge energibesparelserne på indkøb af vedvarende energi svarende til vores strømforbrug, oplyser Naturmælks direktør Leif Friis Jørgensen til Jydskevestkysten.

Mejerichefen understreger, at initiativet også har en god signalværdi over for de enkelte medarbejdere, der kan forvente at blive direkte involveret i energispareprojektet.

(Foto Naturmælk).

Foss styrket i 2009 Foss’ ledelse er tilfreds med 2009-regnskabet, selvom det viste en lille nedgang på 186 mio. kr. i den samlede 2009-omsætning på 1,28 mia. kr. Virksomhedens overskud før skat endte på 215 mio. kr. - Året bød på nogle udfordrende vilkår, hvor fødevareindustrien holdt igen med investeringer i analyseudstyr på grund af den globale finanskrise. Trods det opnåede vi et nogenlunde godt driftsresultat. I Kina, Japan og Korea så vi endda betragtelig vækst, oplyser Foss’ president, Peter Foss.

Professor Arne Astrup fra KU-LIFE, Det Biovidenskabelige Fakultet har modtaget LIFEs Innovationspris for sit arbejde med at starte et projekt, der integrerer mobiltelefonen i arbejdet med at ændre folks livsstil til det bedre.

Ideen med projektet, der hedder Mobile Fitness, er at motivere deltagerne til at opnå en sundere livsstil. Alle deltagere har et personligt vægttabsprogram og en sundhedsprofil på nettet, som også kan betjenes via mobiltelefonen.

De skræddersyede informationer om kost og motion samt råd og vejledning fra en diætist har vist sig at motivere deltagerne langt bedre end de mere traditionelle tiltag.

Forsøg med D-vitaminer i mælk DTU Fødevareinstitut igangsætter til efteråret et projekt, der skal undersøge effekten af berigede fødevarer. Forskerne skal undersøge, om personer, der spiser brød og drikker mælk med D-vitamin, vil have et højere D-vitaminniveau i kroppen sammenlignet med de forsøgspersoner, der ikke spiser D-vitaminberigede fødevarer. Projektet sker i samarbejde med Arla og Lantmännen og omfatter 200 familier, skriver Børsen.

(Foto Colourbox).

Cocio og kakaoen Cocio bør opgive sit kommende reklamefremstød med Hollywood-stjernen Eva Mendes i hovedrollen. Det mener David James, professor på Henley Business School. David James udtrykker i et interview med dagbladet Børsen, at han finder det problematisk at reklamere for Cocio, efter virksomheden i en TV reportage er blevet beskyldt for at bruge børnearbejdere til plukning af kakaobønner i den afrikanske stat Elfenbenskysten. Hvis Cocio gennemfører markedsføringen, signalerer virksomheden, at de er ligeglade.

Hertil svarer Cocios marketingdirektør Michael Broch Hansen bl.a.: - Vi gør meget for at fortælle vores forbrugere om vores planlagte skifte til 100% certificering senest i 2012 og om sporbarheden af Cocios kakao, og jeg tror ikke, at folk kan være i tvivl om, hvor alvorligt vi tager det her.

NR. 7

MÆLKERITIDENDE 2010

15

Kort fortalt Mælkeproduktionen falder i Australien Den australske mælkeproduktion fortsætter med at falde og var således i januar 9% mindre end året før ifølge Dairy Australia. I delstaten Victoria, der tegner sig for næsten to tredjedele af landets mælkeproduktion, faldt indvejningen i januar med hele 13%.

Flad vækst hos Niro GEA Niro Gruppen, der udvikler og sælger produktionsanlæg til bl.a. mejerier og øvrig fødevareindustri, oplevede et kraftigt fald i omsætningen på godt 23% til 8,5 mia. kr. og et fald i driftsindtjeningen på 26% til 550 mio. kr. i 2009.

Det skriver Børsen. I 2008 havde selskabet en rekordomsætning på 11 mia. kr.

GEA Niro, der er tysk ejet, har som mange af sine konkurrenter i branchen oplevet, at finanskrisen lagde en dæmper på kundernes investeringslyst. Koncernen har derfor i 2009 været gennem en større sparerunde med afskedigelser og nedskæringer i overarbejde. Mod slutningen af 2009 har selskabet dog set en positiv tendens i ordreindgangen, og derfor er GEA Niro forsigtig optimist for året 2010.

Arla stærkere i Tyskland Trods den økonomiske krise og Arlas nedgang i årsomsætningen i 2009, øger mejerikoncernen salget af mærkevarer på eksportmarkederne og især i Tyskland, hvor salget af Kærgården er steget med 23%. I år forventes det, at de tyske forbrugere køber flere end 40 mio. pakker af det smørbare produkt fra Danmark. - Jeg mener, at det er muligt at sælge 15.000-20.000 tons Kærgården årligt i Tyskland, udtaler Arlas koncerndirektør Tim Ørting Jørgensen til JyllandsPosten. Han tilføjer, - at Arla vil være blandt de ledende mejeriselskaber i Tyskland. Det betyder, at vi skal involveres i mejeriindustrien med produktion, og vi skal have adgang til tysk råmælk. Vi skal dels have mere mælk for at kunne ekspandere i Tyskland, og samtidig skal vi have råmælk for at kunne tilbyde kunderne et fuldt produktsortiment inklusive frisk mælk. (Foto Arla Foods).

16

MÆLKERITIDENDE 2010

Dalum Lærlinge - Årsskrift 2009 Igen i år er der udkommet to elevskrifter fra Dalum Lærlinge, et for landbrugsuddannelsen og et for mejeriuddannelsen. Årsskriftet er tilsendt aktive medlemmer af elevforeningen. Årsskriftet for mejerilinien indeholder bl.a. formandens betragtninger, redegørelse for årets gang på Kold college samt en artikel om de fynske vandrepokaler. Desuden fortæller Poul J. Pedersen, mejeribestyrer på Thise Mejeri om sit mejerigtige livsforløb. Skriftet er som altid rigt på billeder fra årets gang på træningsmejeriet, fra Landsmejeriudstillingen og Jubilarfesten 2009.

Dalum Lærlinge er en fælles elevforening for Dalum Landbrugsskole og mejeri- og procesteknologuddannelserne på Kold college. Medlemskredsen omfatter derfor både landmænd, mejerister og procesteknologer.

I 2010 er der jubilar- og elevmøde torsdag den 3. juni, hvor også 10 års jubilarerne vil blive inviteret med.

På elevforeningens hjemmeside er der mulighed for at tilmelde sig årets arrangementer og bestille eksemplarer af årsskriftet.

Øko-dag den 18. april Når solen skinner, græsset er saftigt, og man har tilbragt vinteren inde i stalden, er årets højdepunkt for en økologisk ko at hoppe og danse ud over græsmarkerne. Igen i år afholdes der øko-dag, og det bliver søndag den 18. april kl. 12 på økologiske gårde landet over.

Det er et festligt syn at se de kåde køer indtage foråret og græsmarkerne med højtløftede haler og i fuld firspring. På gårdene kan de besøgende også smage på den økologiske mælk. Økodag arrangeres af Økologisk Landsforening i samarbejde med Naturmælk, Thise, Osted, Arla, Them, Hinge, Øllingegaard og Kristiansminde gårdmejeri. Den 18. april er det sjette gang økodagen afholdes, og i 2009 nød 75.000 danskere det festlige syn en solbeskinnet søndag i april, se mere på www.okodag.dk (Foto Økologisk Landsforening).

NR. 7

Fremad for AP Pension Schweizer-oste i Jumbo Bags At pakke en ost, der vejer 100 kg, for at gøre den klar til at krydse Atlanterhavet er ikke nogen nem opgave. Slet ikke når den amerikanske kunde forventer at få en ost, der kan holde kvaliteten i flere måneder. Den schweiziske osteproducent von Mühlenen AG klarer denne udfordring ved at bruge Sealed Airs specielle Cryovac Jumbo Bags.

Familien von Mühlenen har produceret ost gennem fire generationer og siden 1861. Ostene er af typerne Emmentaler og Le Gruyère samt en række alpine og økologiske oste efter specifikke kundeønsker. (Foto Sealed Air).

Danisco fordobler kapaciteten Danisco fordobler kapaciteten for frysetørrede kulturer på sin fabrik i Frankrig for at understøtte væksten på det globale marked for modningskulturer og beskyttende kulturer, oplyser koncernen. De nye, topmoderne faciliteter i den franske by Dangé-Saint-Romain er nu sat i drift, og her anvendes de højeste standarder inden for fødevaresikkerhed. Investeringen kommer i kølvandet på Daniscos nyligt offentliggjorte investering på 60 mio. euro i selskabets globale kapacitet for kulturer.

Senest har Danisco lanceret nye kulturer til naturlig konservering af kød samt beskyttende kulturer, der kontrollerer gær- og skimmelvækst i friske, gærede produkter.

Danisco er en af verdens førende virksomheder inden for kulturer med produktion i Tyskland, Frankrig, Polen, USA og Kina. Størrelsen af investeringen i Dangé-Saint-Romain oplyses ikke.

Med et investeringsafkast på 8,3% før pensionsafkastskat ligger AP Pension bedre end både Nordea Liv & Pension, Danica Pension og Sampension, som opnåede hhv. 7,3% 7,1% og 7,0% i investeringsafkast i 2009. Det skriver dagbladet Børsen.

På præmiesiden har det været svært at leve op til væksten i indbetalinger på knap 44% fra 2008. Sidste år måtte AP Pension nøjes med en samlet vækst på 1,4%, men det dækker over en stigning på knap 19% i de løbende præmier og et fald i engangspræmierne på godt 17%.

Slut med tilsmudsning Et almindeligt problem ved UHT-behandling af mælk er tilsmudsning af procesudstyret, og det medfører lange driftsstop og et stort forbrug af rengøringskemikalier. Det kan nu løses effektivt og naturligt med en ny enzymløsning fra Danisco. Det meddeler ingredienskoncernen, som har udviklet FoodPro Cleanline, der er baseret på en teknologi, som løser problemet ved at modificere den phospholipase, der naturligt findes i mælk. Derved begrænses mælkeproteinernes evne til at sætte sig fast på varmeveksleren.

Lovpakke om mælkesektoren på vej Landbrugskommissær Dacian Ciolos vil inden årets udgang fremlægge en lovpakke med konkrete forslag til at styrke den europæiske mælkesektor. På et nyligt afholdt pressemøde oplyste landbrugskommissæren desuden, at mælkekvoterne definitivt har udspillet deres rolle efter 2015, og at arbejdet med at løse mejerisektorens problemer vil foregå uafhængigt af de øvrige drøftelser om landbrugspolitikkens fremtid efter 2013.

Personalia 50 år

50 år

Formand for Landbrug & Fødevarer, Michael Brockenhuus-Schack, Axelborg fylder den 20. april 50 år.

Mejeribestyrer Gisle Nordlund, Endrup A/M fylder den 24. april 50 år.

50 år

60 år

Direktør Eigil Appel Pedersen, Bactoforce fylder den 22. april 50 år.

Fhv. mejeridirektør Kaj Skovmose, Århus C fylder den 17. april 60 år.

50 år

40 års jubilæum

Managing Director Kristian Møller Nielsen, Royal Greenland A/S fylder den 23. april 50 år.

Executive Vice President Peter Lauritzen, Arla Foods UK kan den 15. april fejre 40 års jubilæum.

NR. 7

MÆLKERITIDENDE 2010

17

Mælkeritidende I/S Formand Mejeriingeniør Flemming Aamann Snekketoften 2‚ 2830 Virum tlf. 45 85 12 37, e-mail: faamann@mail.dk

Leverandøroversigt ❚ Automation ❚ ❚ ❚

❚ Køleanlæg ❚ ❚ ❚

Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Key Account Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: dkmhp@chr-hansen.com

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com Vestjyllands Mejeristforening Mejerichef Henning Jacobsen tlf. 97 19 19 04, e-mail: henning.jacobsen@arlafoods.com Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk

Au2mate A/S Frichsvej 11 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk Dansk Styringsteknik Odense: Tlf: 6317 4545 Fax: 6317 4546 Århus: Tlf: 8736 1350 Fax: 8627 1350 info@dsautomation.dk www.dsautomation.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

❚ Emballage ❚ ❚ ❚

Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@it.dk De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com

FTF Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.

FTF-A Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.

Akademikernes Centralorganisation ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.

Akademikernes Arbejdsløshedskasse

Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 - Fax 43 73 26 00 office@constantia-corona.com SCA PACKAGING Grenaa Åstrupvej 30 DK-8500 Grenaa Tel. + 45 86 32 23 00 Fax + 45 86 32 57 06 www.sca.se Tetra Pak Market Area Nordics Byggnad 306 2-vån Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06

ICS-Industrial Cooling Systems A/S Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 74 59 09 77 Fax 74 59 09 76 lc@incool.dk www.incool.dk

❚ Maskiner og udstyr ❚ ❚ ❚

APV A/S Pasteursvej 1 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@apv.com Internet: www.apv.com Salicath ApS Dunsbjergvej 20 DK-5900 Rudkøbing Tlf. 70 27 41 44 Fax 70 27 41 45 salicath@salicath.dk Højer Ørbæk A/S Langemose vænget 3–5 5853 Ørbæk Tlf. 65 33 15 66 Fax 65 33 16 68 hoejer@hoejer.com Multivac A/S Nørrebygade 34, Grejs 7100 Vejle Tlf. 75 85 34 22 mudk@multivac.dk www.multivac.dk Omy Olssons Machinery Stationsvej 10 5464 Brenderup Tlf.: 64 44 13 12 Fax: 64 44 13 92 info@omy.dk www.omy.dk

AAKs hovedkontor Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14.

Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.

18

MÆLKERITIDENDE 2010

NR. 7

Møder og udstillinger PTI A/S Vennelystvej 2 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 sf@pti-as.dk www.pti-as.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

❚ Membranfiltrering ❚ ❚ ❚

❚ Pumper ❚ ❚ ❚

Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

❚ Smørteknologi ❚ ❚ ❚

❚ Danmark ❚ ❚ ❚ 21.-23. april 2010 Danmarks Mejeri­tekniske Selskab, Foreningen af mejeri­ledere og funktionærer og Dansk Mejeri­ ingeniør Forening Studietur til Skåne og Bornholm 1. juni 2010 Danmarks Mejeritekniske Selskab CO2 reduktion i Danmark Hotel Sabro Kro 3. juni 2010 Dalum Lærlinge Elevmøde og Jubilæum KOLD college 9. juni 2010 2. Kredsudstilling Arla, Esbjerg Mejeri

DSS SILKEBORG AS Bergsøesvej 17 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss.eu www.dss.eu GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 - Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 - Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

❚ Projektering og anlæg ❚ ❚ ❚

BDS Technology Glarmestervej 16B 8600 Silkeborg Tlf. 87 22 47 80 Fax 87 22 47 89 bds@gs-as.com www.gs-as.com

❚ Totalleverandør ❚ ❚ ❚

S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22

9. september 2010 MIA Branchekonference Fremtidens arbejdsmiljø­organisering Hotel Legoland 14. september 2010 Danmarks Mejeritekniske Selskab Arrangement Koldkærgård 2. oktober 2010 Foreningen af mejeri­ledere og funktionærer 121. Delegeretmøde Hotel Colourline, Skagen 2.-4. november 2010 LMU & FoodPharmaTech MCH Herning 2. februar 2011 Mejeribrugets Dag, KOLD college

Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

❚ Udland ❚ ❚ ❚ 17.-19. juni 2010 Den 42. Nordiske Mejerikongres Tavestehus, Finland 12.-15. september 2010 InterMopro, Düsseldorf, Tyskland

NR. 7

8.-11. november 2010 IDF topmøde, MÆLKERITIDENDE 2010 Auckland, New Zealand

19

Fire nye produkter fra Arla Arla Foods lancerer fire nemme oste og drikke.

Midt i marts var det to revne ostetyper, der blev sendt ud i butikkerne, og midt i april kommer to nye drikkeyoghurter i små handy flasker.

Nemt til krydret mad De to nye Arla Karolines Køkken® ostedrys passer til italiensk inspireret mad og er særligt velegnet til fx pastaretter, risotto eller som krydderi på en fyldig salat.

Ostedrys er et 50/50 mix af Regato og hård modnet ost, og dens pikante smag og særlige smelteevne gør den velegnet til både kold og varm madlavning. Tex Mex Chili - også fra Arla Karolines Køkken® er en revet ost, som består af 65% Mozarella og 35% rød Cheddar mixet med en chili-krydderiblanding. Det gør osten til et godt valg i mexicansk inspirerede retter som Nachos, Quesedillas, Tacos, Enchiladas og Buritos. Tex Mex Chili passer også til andre retter som fx bagte peberfrugter med smeltet ost.

Mellemmåltid - on the go Yoggi® Yalla er en ny drikkeyoghurt, som Arla Foods lancerer midt i april.

Drikken kommer i to smagsvarianter: Hindbær/boysenbær/blåbær og Jordbær/tranebær/Litchi. Produktet lanceres i en smart og handy størrelse på 350 ml, som gør det nemt at tage flasken med på farten. Det henvender sig primært til de forbrugere, som ønsker et hurtigt og enkelt mellemmåltid.

Produktet er samtidig CO2-kompenserende, idet Arla Foods kompenserer for produktets CO2udslip ved at plante træer i Mozambique. ■

Mælkeritidende, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S

Nyt produkt