MT7-2012 by Mælkeritidende

Grib chancen oG kom videre!

7 Danish Food Contest - side 4

FMF Temadag 2012 - side 6

Tema: MejeriÂ teknologer - side 9-24

4. april 2012 125. ĂĽrgang

Leder Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Munkehatten 28 5220 Odense SØ. Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Tlf. tid dagligt kl. 8.30-15.30 (fredag dog 8.30-14.30) Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør Anne-Sofi Søgaard Christiansen. Redaktør cand. mag. Anna Marie Thøgersen. Redaktionssekretær markedsøkonom Bettina M. Nielsen. Sekretær Heidi Christensen. Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt og må være redaktionen i hænde senest torsdag kl. 12.00, en uge før udgivelse. Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juli og december‚ svarende til 23 nr./år i et oplag på 1.600 eksemplarer (heraf 200 uden for oplagskontrol). Abonnement: Danmark: 1.224- kr./år inkl. moms. Europa: 1.476,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.668‚- kr. inkl. forsendelse. Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere. Mejeriingeniører, mejeriteknikere og procesteknologer i ind- og udland. Medlemmer af mejeriernes bestyrelser. Ansatte ved mejeribrugets organisationer. Medarbejdere ved universiteter og øvrige forskningsinstitutioner samt levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd. Mange levnedsmiddelvirksomheder. Mejeriernes leverandør- og servicevirksomheder m.v. (Stud. tech. al/mejerilinjen og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis). Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN 0024-9645 Medlem af:

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

MÆLKERITIDENDE 2012

Bliv mejeriteknolog! Af Anne-Sofi Christiansen

Dette nummer af Mælkeritidende er dedikeret til alle potentielle mejeriteknologstuderende! Dedikeret til unge mejerister, som overvejer at lægge en værdifuld mejeriteknologuddannelse på toppen af deres CV. Mælkeritidende vil med dette temanummer synliggøre nogle af de muligheder, der venter forude, hvis man griber udfordringen og søger ind på mejeriteknologuddannelsen på Kold College. To års studie som for en mejerist vil åbne så mange døre og give så mange muligheder, at de argumenter, som måtte tale imod videreuddannelse, synes meget kortsigtede. Er økonomien argumentet? Så tænk langsigtet og tænk på, at en mejeriteknolog i et vellønnet leder- eller specialistjob formentlig vil få en rigtig god livsløn. En løn som betyder, at et evt. SU-lån bliver en god investering. I studietiden kan weekend- og feriejobs jo også bidrage, ligesom der kan søges legater! Er det hårdt at gå i skole? Måske, men til gengæld vil jobindhold, udviklingsmuligheder og sikkert også den fysiske belastning resten af arbejdslivet være på et andet niveau, end man vil møde som mejerist. Væk fra venner og kæreste? Tja, nogle dage hver uge - men ikke i skoleferier og praktikperiode. Ugens hverdage kan bruges til studiet, og weekenden kan være frihed - sammen med venner og kæreste. Det er da ikke så ringe, og tiden går hurtigt! ”Kan I se, hvordan argumenterne hurtigt blegner?” Danmark har på mejeriuddannelsesområdet været foregangsland. Vores tretrinssystem med mejerister, mejeriteknologer og mejeriingeniører har været genstand for opmærksomhed i store dele af verden, og danske mejerifolk nyder generelt stor anerkendelse. Det er derfor yderst kritisk, hvis uddannelserne ophører, fordi rekrutteringsgrundlaget forsvinder. Antallet af færdiguddannede danske mejeriteknikere lå på et gennemsnit omkring 40 pr. år fra 1980-2000. Herefter tog procesteknologuddannelsen over, og siden 2002 er der gennemsnitligt uddannet 12 danske mejeriteknologer pr. år. Antallet af mejeriingeniører faldt også, da uddannelsen på KU-Life midt i 90’erne blev lagt sammen med de øvrige cand. techn. al uddannelser. For mejeriindustrien er det kritisk, at disse sammenlægninger af velfungerende uddannelser med efterspurgte og dygtige dimittender fører til, at uddannelserne mister synlighed, identitet, søgning og dermed færre dimittender. De mejerifaglige kompetencer vil uvægerligt lide skade! Vi opfordrer derfor alle, som bare har de mindste overvejelser om at blive mejeriteknolog, til at søge mere information, at søge mere viden eller … simpelthen bare at søge ind til sommer! Vi vil glæde os til at møde jer på Kold College! ■

Indhold

3 4 6 8

LederForum

Danish Food Contest

FMF Temadag 2012

Danske oste vandt 10 medaljer ved VM

9-24 Temasider: Mejeri teknologer og Mejeri teknologuddannelsen

25 29 30 31 32

Kort fortalt Personalia Leverandøroversigt Mødekalender Mejeribrugets Studietur til Nordøsttyskland, Polen og Lolland NR. 7

Lederforum Fusionskritik på AP’s debatforum

Kun få takker nej til efterløn FTF-A har nu de foreløbige tal for, hvor mange der vil melde sig ud af efterlønsordningen. Og det tegner til, at der er færre end forventet. Det er først og fremmest de yngste aldersgrupper, der melder sig ud, mens de ældre bliver. Under 2% af de forsikrede over 56 år har bedt om udmeldelse. Der er til gengæld 27% af de forsikrede under 48 år, der vil melde sig ud. Men selv det tal er efter FTF-A’s vurdering lavt, da det især er de yngre grupper, der oplever forringelser af efterlønnen. På www.ftf-a.dk kan man finde Beskæftigelsesministeriets beregner for forventet efterløn efter modregning af pension. Din forventede pension kan du hente på www.pensionsinfo.dk . Du logger ind med NemID. (Foto: Colourbox).

I forbindelse med den forestående fusion mellem AP Pension og Finanssektorens Pensionskasse FSP frygter nogle af AP’s kunder at skulle bære fremtidige tab på dårlige investeringer foretaget af FSP efter udlån til nu krakkede pengeinstitutter i FSPs medlemskreds. Det fremgår pt. af spørgsmål til AP-ledelsen på AP’s debatforum. Her undrer flere sig over fusionsbeslutningen - der er taget uden at spørge AP-medlemmerne. Kritikerne kræver også garanti for, at AP Pensions kunder ikke skal betale for dårlige og fejlslagne investeringer foretaget af FSP i form af ringere afkast, lavere reserver eller højere omkostninger. - Men AP Pensions nuværende kunder kommer ikke til at overtage FSP’s investeringer. Med opdelingen af kunderne, der sparer op i gennemsnitsrente, i rentegrupper afhængig af deres ydelsesgaranti, har hver gruppe sine egne investeringer og reserver. Så der sker ingen sammenblanding. Sådan svarer AP’s adm. direktør Søren Dal Thomsen på www.ap-pension.dk AP Pension afholder generalforsamling på Hotel Radisson Blu Scandinavia, Aarhus den 27. april, hvor der bl.a. orienteres om den forestående fusion med FSP Pension.

Akademikerledigheden stiger - husk A-kassen! AC meddeler, at der er sket en dramatisk stigning i akademikerledigheden fra 11.322 i januar til 11.966 i februar måned. Ledighedsprocenten for akademikere under ét er i februar på 4,8%, men den stiger især inden for dimittend grupperne, hvor ledighedsprocenten generelt var på 27,3%. Husk lige, at du som studerende er så privilegeret, at du kan få dagpenge allerede én måned efter, du har afsluttet din uddannelse. Men husk også lige! Du skal melde dig ind i a-kassen senest 14 dage efter, du er blevet færdig med din uddannelse! Hvis du ikke overholder 14-dages reglen, skal du først være medlem af a-kassen i mindst et år, og samtidig skal du have et helt års arbejde. Prisen for et A-kasse-medlemskab varierer, men du slipper typisk med en 10-er dagligt! Studerende får op til 13.607 kr. i dagpenge om måneden på den såkaldte dimittendsats. Se mere på www.ftf-a.dk og www. aak.dk (Foto: Colourbox). ■

Mejeriingeniør - og offentligt ansat? Som led i forberedelserne til overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i foråret 2013 indsamler Dansk Mejeriingeniør Forening pt. krav på det offentlige område, og primo april blev der sendt breve ud herom til relevante medlemmer. Er du mejeriingeniør og ansat på det offentlige område, og har du ikke hørt noget fra Dansk Mejeriingeniør Forening medio april, så kontakt os venligst på dmf@ maelkeritidende.dk eller tlf. 66 12 40 25. (Foto: Colourbox).

MÆLKERITIDENDE 2012

Danish Food Contest

Gerne fordobling i 2012 I november sidste år blev Danish Food Contest afholdt for første gang. Det nye koncept fortsætter i år, hvor messen afholdes parallelt med Landsmejeriudstillingen og Scandinavian Dairy Contest som en fagmesse og integreret del af den store teknologimesse FoodTech i Herning den 13.-15. november. - I år håber jeg, at vi får dobbelt så mange med, fortæller en travl Henning Clausen, der er ankermand på fødevaremessen. Dobbelt så mange Chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Henning Clausen er hovedkraften bag kontakten til de mange flere danske fødevarevirksomheder, der gerne skulle tilmelde sig Danish Food Contest, der igen i år bliver afholdt sammen med Landsmejeriudstillingen og Scandinavian Dairy Contest som en del af den store teknologimesse FoodTech i MCH Messecenter Herning den 13.-15. november. Henning har masser af bolde i luften for at komme i kontakt med hele fødevarebranchen! Senest har han bl.a. også været i dialog med Danmarks nye madkulturhus, Madkulturen samt til de danske fødevareklynger, der er kendt for at samle og markedsføre regionsfødevarer. Der er også skabt kontakt til flere fødevareproducenter inden for bl.a. fisk,

charcuteri, krydderurter, brød, grønt/ frost og øl mv.

Leverpostej mod leverpostej Danish Food Contest er ligesom Landsmejeriudstillingen/Scandinavian Dairy Contest en fagmesse med konkurrencer og bedømmelser inden for fastlagte produktkategorier. Derfor er det vigtigt for Henning Clausen at få fødevarevirksomheder inden for samme branche med, så der kan skabes grundlag for deciderede fagkonkurrencer, hvor leverpostej dyster mod leverpostej, rugbrød mod rugbrød, hummersuppe mod hummersuppe etc. - på akkurat samme måde som mejeriproduktkategorierne bedømmes og dyster mod hinanden på Landsmejeriudstillingen og Scandinavian Dairy Contest.

Danish Food Contest blev afholdt for første gang i november sidste år - og med pæn succes. Her er der masser af besøgende hos krydderurteproducenten Gloria Mundi.

MÆLKERITIDENDE 2012

Henning Clausen, Chefkonsulent L&F Mejeri, er hovedkraften bag kontakten til alle de fødevarevirksomheder, der ønsker at deltage på Danish Food Contest messen i MCH Herning i november. Kender du nogle virksomheder, der kunne være interesserede? Så kontakt gerne Henning på hcp@lf.dk eller mob. 2494 9734.

Kokkene på fødevaretorvet Igen i år håber arrangørerne, at Kolds Kokkeelever deltager på messen i Herning. - Her er min drøm, at kokkene bliver en endnu mere integreret del af mejeri- og fødevaremesserne ved, at de kan ”gå på torvet” og hente fisk, grønt, krydderurter, leverpostej, brød, oste og øl mv. fra udstillingsbordene. Efter turene på torvet kan kokkene på Kolds stand tilberede spændende småretter for faggæsterne, slutter Henning Clausen. ■ AMT

Blandt deltagerne på Danish Food Contest 2011 var bl.a. Smagen af Fyn. Pt. er der kontakt til flere af Danmarks fødevareklynger samt også til det nye madkulturhus, Madkulturen.

NR. 7

Høj kvalitet går aldrig af mode Dansk Smede- & Maskinteknik har i 20 år leveret unikke og individuelle løsninger i rustfrit stål til førende fabrikanter i osteindustrien. Forme, reoler, vaskeanlæg, tanke, komplette procesanlæg og meget mere. Udstyr i rustfrit stål er til dig der ønsker lang holdbarhed og stor hygiejne, og som har krav til individuel form. Leveres også i mindre serier der indfrier dine behov for at lave gode danske oste. Det er høj kvalitet - og det går aldrig af mode. Kontakt DSM og hør nærmere.

Dansk Smede- & Maskinteknik A/S Nordre Industrivej 23 • 6630 Rødding Tel. 7484 2524 • Fax 74 84 25 30 www.dsm-teknik.dk • dsm@dsm-teknik.dk NR. 7

DSM osteforme er unika osteforme anvendt på førende ostemejerier MÆLKERITIDENDE 2012 5

FMF Temadag 2012 Af Anne-Sofi Christiansen

Temamøderne i 2010 og 2011 har haft hovedtemaer omkring foreningens medlemstilbud, nye medlemmer samt overenskomstforhold, og her i 2012 var pension og efterløn meget aktuelt sat på dagsordenen. Der er mange nye regler, og det er væsentligt at være velinformeret for at kunne træffe de rette beslutninger her i 2012.

Efterløn: Skal/Skal ikke? Konsulent Tina Aistrup fra FTF-A præsenterede de nye regler for efterløn, og det fremgik tydeligt, at det er meget individuelt, hvordan man

Hovedbestyrelsen og de seks kredsbestyrelser i Foreningen af mejeriledere og funktionærer var den 15. marts 2012 samlet til foreningens årlige temadag, hvor de fleste af foreningens ca. 35 folkevalgte bestyrelsesmedlemmer mødtes til en eftermiddag med fokus rettet mod et par højaktuelle emner samt mod medlemmer og forening. er stillet, og dermed hvilke valg man skal træffe. Der er individuelle forhold, som er faktuelle eller forholdsvis forudsigelige: Alder, indbetaling til efterlønsordningen, og forventet indestående på pensionsordning ved efterlønsalder. Dertil kommer de vanskeligere spørgsmål: Har man helbred til at arbejde frem til efterløns- eller folkepensionsalderen, vil man blive opsagt før ”tid” med den udfordring, det måske kan være som f.eks. 62-årig at finde andet arbejde, og sidst men ikke mindst - vil reglerne blive ændret igen? Karakteren af de sidste spørgs-

Efterløn: Skal/Skal ikke? Tina Aistrup, FTF-A kunne ikke levere færdigpakkede svar på, om den enkelte skal blive i efterlønsordningen eller ej, men der er dog nogle fakta at forholde sig til. Fakta som igen skal tages med forbehold, og som leder frem til, at man skal afdække sine egne ønsker og behov og evt. søge hjælp til beregning: Ved at blive i efterlønsordningen opnår man ret til efterløn i nu 5 år - faldende til 3 år. • Ved ledighed + 2 års arbejdsløshedsdagpenge har man ret til seniorjob i indtil 5 år før sin efterlønsalder, og man opnår ret til flexjob. • Efterlønnen (max. 204.000 kr. i 2012) reduceres på basis af pensionsopsparingens størrelse (ved en opsparing på mere end ca. 5,1 mio. kr. = 0 kr. i efterløn). • Man vil ved at arbejde i den mulige efterlønsperiode opspare skattefri præmier (op til 147.000 kr. i 2012-værdi). • Man kan altid træde ud af ordningen og få sit indskud udbetalt - beskattet eller til en pensionsordning. Ved at træde ud af efterlønsordningen får man i 2012 udbetalt sine opsparede midler og afskriver sig ovenstående muligheder. Detaljerede oplysninger findes på www.ftf-a.dk

MÆLKERITIDENDE 2012

mål gør beslutningen om efterlønsordning meget svær, for netop disse forhold er jo oftest rent gætværk. De førstnævnte fakta kan der regnes på, men når konklusionen skal drages, er man nødt til også at vurdere og tage stilling til de ”vanskelige” spørgsmål. Man er nødt til at kigge i krystalkuglen og forholde sig til, hvordan man tror ens liv og arbejdsliv ser ud om 10-15-20 eller 25 år. Det er ikke nemt!

Nyt om pension Pension og efterløn hænger uhjælpeligt sammen, og pensionskundechef Anette Green Madsen fra AP Pension orienterede om de ændringer, der er sket på pensionsområdet, og blandt de vigtige informationer kan følgende fremhæves: Det er vigtigt at bemærke, at den skattefri indbetaling på ratepension nu er sænket til 50.000 kr. pr. år - vel at mærke for ”alle” ratepensionsdepoter. Hvis man har suppleret sin arbejdsgiverpension med en privat ratepension i et særskilt depot, så er det vigtigt at bemærke, at det samlet kun er 50.000 kr. der kan indbetales ubeskattet på ratepension. Glemmer man at oplyse sit pensionsselskab om forholdet, kan man have udsigt til en efterregning fra skat! Har man ét ratepensionsdepot hos AP Pension, så vil al indbetaling over 50.000 kr. automatisk blive indbetalt på en livrente, og dermed bliver hele indbetalingen fortsat skattefri. Man kan dog selv vælge at indbetale på kapitalpensionsdepot, før man indbetaler til livrente. På en kapitalpension kan der

NR. 7

indbetales 46.000 kr. med bundskattefradrag (37,7%). Ved senere udbetaling beskattes pensionen med 40%, men da kapitalpension kan udbetales som engangsbeløb, kan det i relation til efterlønsreformen i nogle tilfælde være en fordel at spare op på en sådan ordning, da man kan få en kapitalpension udbetalt før efterlønsalderen opnås. Derved reduceres pensionsopsparingen og bringer efterlønsudbetalingerne op. Der er også nye regler for udbetaling af ratepensioner, som fremover kan ”strækkes” i op til 25 år i 60-85 alderen mod tidligere kun 10 år. Man kan holde pause undervejs - f.eks. få udbetalt ratepension, fra man er 6265 år, holde pause og gå på efterløn til man er 68 år og derefter gå tilbage til sin ratepension + folkepension. Der gøres fra lovgivningens side en indsats for at få danskerne til at sætte mest mulig pension som livrente. Livrente udbetales i hele perioden fra pensionering til død. Princippet er, at hvis man lever længere, så får man mere, end man havde sparet op. Hvis man lever kortere, så taber man opsparing, da livrenten som udgangspunkt er personlig. Man kan dog begunstige ægtefælle eller børn. Dette beslutter man, når man går på pension, og der betales et beløb for denne ”sikring”. Livrente behøver således ikke være den ”lottokupon”, som den tidligere blev betragtet som. Livrente kan faktisk være et udmærket alter-

Fakta om FMF’s medlemmer • 490 medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer er arbejdsløshedsforsikret i FTF-A. • Af disse er 350 med i efterlønsordningen, og heraf har 77 (=22%) på nuværende tidspunkt anmodet om at udtræde af ordningen og få sin opsparing udbetalt.

Omkring 35 folkevalgte kredsbestyrelsesmedlemmer i FMF deltog i temamødet om bl.a. efterløn.

På temadagen var der også tid til drøftelser og informationer om foreningen.

nativ og et element i en samlet pensionsportefølje. Anette Green Madsen omtalte afslutningsvis, at FMF’s pensionsaftale - som resultat af overenskomstforhandlingen 2011 - ændres til at være med arbejdsgiverbetalt invaliditetsdækning fra og med 1/10 2012.

Søg gerne råd Både Anette Green Madsen og Tina Aistrup opfordrede medlemmer til at henvende sig, hvis de har brug for rådgivning om deres specifikke situation.

Foreningen i centrum Dagens program efterlod også tid til nogle foreningsmæssige informationer og drøftelser. Meget posi-

NR. 7

tivt kunne Foreningens formand Søren Jensen informere om en markant fremgang i antallet af aktive medlemmer i foreningen. En fremgang som er meget positivt, og som kan tilskrives den store indsats, kredsene gør på området. Der var også tid til at brainstorme og debattere udfordringer og forbedringsmuligheder omkring medlemshvervning, hjemmeside, nyhedsbrev, Mælkeritidende, Linkedin-gruppe og prioriteringer m.m. De mange gode ideer og tanker bliver taget med videre i hovedbestyrelsens og sekretariatets arbejde, som til stadighed har fokus på at gøre foreningen levende og attraktiv at være en del af. ■

MÆLKERITIDENDE 2012

Ved VM i ost i Wisconsin, USA den 3.-7. marts var der tilmeldt 2.300 forskellige oste fra 20 lande, og fra dansk side var der rekorddeltagelse med 99 oste fra 24 danske mejerianlæg, og hele 10 danske oste vandt medaljer. (Fotos af mejeriejer og -chef, Lars Staunsbæk, Mammen, der deltog som dansk dommer ved VM).

Verdensmesterskabet i ost i Wisconsin

Danske ostemejerier vandt 10 medaljer i VM Ved verdensmesterskabet i ost i Wisconsin, USA den 3.-7. marts var der tilmeldt 2.300 forskellige oste fra 20 lande. De mange oste konkurrerede inden for 82 kategorier. Fra dansk side var der rekorddeltagelse med 99 oste fra 24 danske mejerianlæg, og hele 10 oste vandt medaljer. Fire guldmedaljer Danmark placerede sig super flot ved VM i ost i Wisconsin i marts måned med ikke mindre end ti medaljer, heraf fire guld-, fire sølv- og to bronzemedaljer. De fire guldmedaljer blev vundet af følgende mejerier: • Bornholms Andelsmejeri for Økologisk Danablu 50+ i kategorien Blue Veined. • Nordex Nørager for mejeriets Hvide ost af Gedemælk i kategorien Semi-soft Goat’s Milk Cheese. • Arla Foods Birkum for Cheese sticks 45+ i kategorien Pasteurized Process Cheeses. • Arla Foods Holstebro for en Flødeost med Peber i kategorien Flavored spreadable Cheese. I år gik verdensmestertitlen til en hollandsk goudaost, Vermeer. Dan-

MÆLKERITIDENDE 2012

mark har vundet verdensmesterskabet fire gange før, og Bornholm er fortsat det eneste mejeri, der har vundet dette VM i ost to gange.

Fire sølv- og to bronzemedaljer Foruden de fire guldmedaljer var der også medaljer af sølv og bronze til Arla mejerierne i Kruså, Nr. Vium og Lillebælt samt til Bornholm og Mammen. De fire sølvmedaljer blev vundet af følgende mejerier: • Arla Kruså for hvid ost i tern i olie med krydderier. • Arla Nr. Vium for en Havarti. • Bornholms Andelsmejeri for en Danablu 60+. • Arla Gjesing for Tholstrup Sort Castello.

De to bronzemedaljer gik til mejerierne: • Arla Nr. Vium for en Havarti. • Mammen afd. Drøsbro for en Danablu.

Dansk dommerdeltagelse Ved afholdelsen af VM i Wisconsin medvirker dommere fra de deltagende lande og altså også fra Danmark. I år deltog mejeriejer Lars Staunsbæk, Mammen som den danske dommer, og han fortæller, at den største oplevelse var: - At møde så mange forskellige mennesker fra forskellige lande med kæmpeinteresse for ost! Det gav et fantastisk sammenhold, og har efterfølgende givet masser af kontakter. ■

NR. 7

TEMA: mejeriteknologUddannelsen

Grib chancen oG kom videre!

Indhold

2 3

Velkommen på Kold College!

Derfor burde flere tage mejeriteknologuddannelsen!

Derfor uddanner vi os til mejeriteknologer!

12 SPX værdsætter mejeriteknologernes kompetencer

Derfor tog vi mejeriteknolog uddannelsen

13 Økonomi under mejeriteknologstudiet

Hvordan bliver man mejeriteknolog?

Dairy Students Club - en klub for mejeriteknologstuderende

NR. 7 TEMA

10 Arla Foods ansætter naturligvis fortsat mejeriteknologer

14 Mejeriteknologuddannelsen og FMF

11 Chr. Hansen har brug for flere mejeriteknologer

16 Vi støtter Mejeriteknologerne Firmasponsorer MÆLKERITIDENDE 2012 1

Hans Skjerning, direktør for Kold College - Skandinaviens eneste skole for mejeriuddannelser, byder alle kommende mejeriteknologstuderende velkomne!

Velkommen på Kold College! Hvad skal jeg være, hvad kan jeg blive, hvilken uddannelse og hvilke jobs passer til mig? Det er nogle af de vigtige spørgsmål og valg, unge skal gøre sig her i livet. Én vej kunne være mejeriteknologuddannelsen, der giver masser af muligheder i den betydende danske mejeribranche, der også opererer globalt og er internationalt anerkendt. Kold College er den eneste skole i Skandinavien, der uddanner mejeriteknologer, og Kolds direktør, Hans Skjerning fortæller her om uddannelsen og byder alle nye studerende velkomne! Stort behov for linjeledere - Uddannelse er unges vigtigste investering i deres fremtid, og en af mulighederne er mejeriteknologuddannelsen, der typisk giver adgang til ansættelse som linjeledere på mejerierne samt som mellemledere inden for innovation, salg og projekter mv. i mejeriernes leverandørvirksomheder. Et kig på produktionsvirksomheders organisationsdiagrammer afslører hurtigt, at der er mange ansatte på mellemlederniveau, mens antallet af medarbejdere i produktionen falder i takt med, at arbejdet automatiseres. Der vil i fremtiden blive et endnu større behov for ansatte med mellemlange uddannelser, for de kan ”lidt af hvert”. En mejeriteknolog ved, hvad der foregår i selve produktionen og er samtidig fagligt udrustet til jobbet som linjeleder, understeger Hans Skjerning, direktør på Kold College.

MÆLKERITIDENDE 2012

Hele verden som arbejdsplads - Jeg tror også, at det tiltrækker unge mejeriteknologer, at de med uddannelsen får en masse nye jobmuligheder. Det kan være på mejerierne - og det kan være her på Kold som undervisere, men også hos alle leverandørerne af maskiner, ingredienser, emballager, analyser og hygiejne mv. Hele den danske mejeribranche er samtidig meget international med såvel salg og datterselskaber uden for Danmarks grænser. Det giver de unge karrieremuligheder på verdensplan, siger Hans Skjerning.

Studiemiljøet på Kold Kold College er Skandinaviens eneste skole for mejerist- og mejeriteknologuddannelserne. - Vores lærere er fagligt velfunderede og højt kvalificerede undervisere. Vi uddanner hvert år godt 1.100 elever inden for ”fra jord

til bord” fagene. Heraf er ca. 25% på akademiuddannelserne, som mejeriteknologuddannelsen hører under. Et ekstra plus er Kolds Træningsmejeri, der i stor grad bliver brugt i undervisningen af teknologerne, der her udfører forsøg og projekter. - På skolen har vi også fokus på ”det sunde liv” bl.a. gennem sund kost og motionsmuligheder på egne wii-maskiner og rabat til Fitness World. Sidst men ikke mindst har Kolds studerende deres helt egen ”Frihavn” i form af lokaler og muligheder for fester, fredagshygge og sammenkomster - uden lærerindblanding, fortæller Hans Skjerning. Han understreger, at Odense jo også er en attraktiv studieby med knap 200.000 indbyggere, et godt kulturudbud og ca. 40.000 nye studerende hvert år. Så velkommen til - Din fremtid! ■ AMT

TEMA NR. 7

Derfor burde flere tage mejeri teknologuddannelsen! Formand for Foreningen af mejeriledere og funktionærer Søren Jensen, som er mejeritekniker anno 1982, byder inden for i mejeribruget og til en mejeriuddannelse, som kendetegnes af ord som passion, sammenhængskraft og muligheder.

Link mellem innovation og drift Da Søren Jensen besluttede at blive mejeritekniker, var det et meget målrettet og aktivt valg. ”Jeg er vokset op i branchen, og som søn af en mejeribestyrer vidste jeg, at en mejeriteknikeruddannelse var den direkte vej til et godt job og en spændende karriere. Det kunne være som mejeribestyrer eller i en international virksomhed, hvor man parallelt med en interessant stilling kunne opleve verden”, siger Søren Jensen, og til spørgsmålet om styrken i uddannelse fortsætter han: ”Naturligvis er og var selve mejeriteknologien omdrejningspunktet, men uddannelsens virksomhedsøkonomiske del er også yderst værdifuld, ligesom forståelse for sammenhængene i virksomheden er nogle fantastiske kompetencer at have med sig. Mejeriteknologen er ofte den, som bygger broen mellem den akademiske forskning og mejeriernes produkter, processer og anlæg. Den der skaber linket mellem innovation og drift!”

Karrieremuligheder Nogle mejeriteknologer bliver i mejeribruget, og nogle søger over i andre brancher. Hvorfor er du blevet i branchen i de mange år? ”Dansk mejeribrug er præget af passion! Der er en unik kultur og et stærkt netværk, som sammen med et meget højt fagligt niveau er med til at sikre en konstant udvikling af branchen og produkterne. At være en del heraf er ganske unikt, og det er med stolthed, at man repræsenterer en branche og et fag, som er anerkendt

NR. 7 TEMA

Søren Jensen, formand for Foreningen af mejeriledere og funktionærer, byder nye og kommende mejeriteknologer velkomne i en stærk mejeribranche med en unik kultur.

for sine kompetencer og spydspidsprodukter ude i verden. Tænk bare på Lurpak! Det er også en styrke, at mejeriteknologer har gode muligheder for at søge job i andre brancher. Dette er naturligvis en styrke for den enkelte mejeriteknolog, men branchen kan også nyde godt af mejeriteknologer, som vender tilbage til mejeribruget og bringer ny læring og mulighed for udvikling med sig.

Stærk branchekultur Som formand for Foreningen af mejeriledere og funktionærer og som ildsjæl i forhold til en række andre kulturbærende aktiviteter i mejeribruget byder Søren Jensen også fremtidens mejeriteknologer velkomne til et aktivt foreningsliv med mange muligheder og med et stærkt

netværk og gode kollegaer på kryds og tværs af branchen. Afslutningsvis sætter han nogle få men stærke ord på, hvorfor mejeristen skal fortsætte sin uddannelse til teknolog: • Uddannelsen åbner muligheder du kan komme til at arbejde med sundhed, natur, miljø, teknologi eller med produkter, og du kan gøre det nationalt eller internationalt. • Du får en behovsvare som afsæt: Mælk/mejeriprodukter/fødevarer vil altid uanset krise eller opgangstider være efterspurgte. • Du kommer til at arbejde i en branche som er anerkendt - worldwide! • Du bliver en del af en branche med faglig stolthed og et stærkt unikt fællesskab. ■ AC

MÆLKERITIDENDE 2012

Hvordan bliver man mejeriteknolog? Mejeriteknologuddannelsen er en 2-årig uddannelse, der hører under Erhvervsakademiet Lillebælt og gennemføres på Kold College i Odense.

Af Birger Holmeå Christiansen, mejeriteknolog og faglærer, Kold College, Mejeri

Mejeriteknolog uddannelsen på Kold College veksler mellem teori og praksis, bl.a. i Træningsmejeriet.

Flere veje til uddannelsen Adgangskravet til teknologstudierne er enten en relevant erhvervsuddannelse eller en studentereksamen, se tabel 1. Mejeriteknologuddannelsen strækker sig over fire semestre, se tabel 2. Det er værd at bemærke, at Erhvervsakademierne har fælles studiemål for 1. semester til procesteknologuddannelserne, og derfor kan du godt tage 1. semester på et Erhvervsakademi i nærheden af bolig og familie. Ligeledes er det muligt at træffe aftale med et mejeri på hjemegnen Folkeskolens afgangsklasse 9. eller 10. klasse

Folkeskolens afgangsklasse 9. eller 10. klasse

Mejerist uddannelse 3 år

Gymnasial uddannelse 3 år

Mejeriteknolog 2 år

Tabel 1: Adgangskrav til teknologstudierne.

MÆLKERITIDENDE 2012

i praktikperioden. Det reducerer tiden på Kold College til omkring et år, hvilket muliggør mejeriteknologuddannelsen for flere, og bør tages med i betragtningerne, når man overvejer sin uddannelse.

Udgifter til bøger Til hvert semester skal der købes en bogpakke. På 1. semester udgør udgiften til bøger, lommeregner, kittel

m.v. ca. 3.000 kr. Nogle af bøgerne bruges også på 2. semester. På mejerispecialet koster de specialerettede bøger ca. 1.700 kr., på 2. semester og på 3. semester ca. 1.200 kr. Til 4. semester er der ingen udgifter bøger. På side 13 kan du læse mere om de økonomiske vilkår under mejeriteknologstudiet. ■

1.semester

Studiestart omkring 1. september - varighed 5 måneder 1. semester er en fællesdel med almene fag Der vælges imellem fire specialer: Ernæringsteknologi, Procesteknologi, Fødevareteknologi eller Mejeriteknologi Det er mulig at tage 1. semester på et andet Erhvervsakademi Mejerispecialet gennemføres kun på Kold College

2. og 3. semester

Varighed 10 måneder i alt Specialefag inden for det valgte speciale Mellem 2. og 3. semester er der 2 måneders sommerferie

4. semester

Virksomhedspraktik og projekt - 4 måneder Under virksomhedspraktikken skrives eksamensprojektopgave Eksamen ligger ultimo juni på Kold College

Tabel 2: Mejeriteknologuddannelsen - 4 semestre.

TEMA NR. 7

Dairy Students Club - en klub for mejeriteknologstuderende På foranledning af Foreningen af mejeriledere og funktionærer blev Dairy Students Club grundlagt i november 2010. Dairy Students Club er en klub for alle mejeriteknologstuderende på Kold College. Af Lars Gert Sørensen, formand for Dairy Students Club ((larsgertmobil@ gmail.com, www.facebook.dk/larsgert, dk.linkedin.com/in/larsgerts)

Klubben oprettes I efteråret 2010 inviterede Foreningen af mejeriledere og funktionærer (FMF) i samarbejde med arbejdsløshedskassen FTF-A de mejeriteknologstuderende på Kold College til møde for at høre om vores interesse for at oprette en klub. En klub hvor de to organisationer ville bidrage med nyttige informationer, sociale arrangementer, faglige kompetencer og ellers sørge for den bedst mulige tilgang til mejerifaget og resten af mejeriindustrien for de studerende. Dairy Students Club blev født!

Gratis deltagelse i arrangementer Siden oprettelsen af klubben er vi studerende blevet tilbudt at deltage i en række arrangementer, hvoraf et lille udpluk kan nævnes: Branchearrangementet ”Fra Mejeriforskning til anvendelse” på Hotel Legoland, sammen med Fynskredsen i FMF på virksomhedsbesøg hos Gundestrup Mejeri & Bryghus med efterfølgende middag, deltagelse i et Dinner-arrangement ved Landsmejeriudstillingen i Her-

ning 2011, mulighed for deltagelse i Danmarks Mejeritekniske Selskabs 5-7 årlige seminarer, senest om Energioptimeringer i mejeriindustrien.

Medlemskab styrker netværket Jeg vil som studerende og som formand for Dairy students Club anbefale nye mejeriteknologstuderende at melde sig ind i Dairy Students Club. Ikke alene pga. en lang række medlemsfordele (se box) men også for fællesskabets skyld. Fællesskabet bidrager i høj grad til netværksdannelse, hvilket er noget jeg personligt drager rigtig meget nytte af. Gennem mit medlemskab har jeg mødt nye bekendtskaber og udbygget mit netværk, og det ser jeg som en virkelig stor fordel nu her, hvor jeg skal ud og søge job efter endt uddannelse. De forskellige arrangementer, vi som medlemmer bliver inviteret til, giver mulighed for at møde alle mejeribrugets parter i et andet forum, end det vi er vant til gennem arbejde og studie. Det er ofte nemmere og mere behageligt som ”nyt medlem af mejerifamilien”, hvilket vi studerende jo er, at skabe nye forbindelser på denne måde. Jeg kan varmt anbefale et medlemskab i Dairy Students Club! ■ Medlemskab af Dairy Students Club giver en lang række fordele – og et godt fællesskab.

NR. 7 TEMA

Medlemsfordele Medlemskabet i Dairy Students Club medfører en lang række fordele for medlemmerne - bl.a.: • Mælkeritidende under skoleophold + Danish Dairy & Food Industry • Mælkeritidende online eller pr. post i praktikperiode • Mælkeritidendes Ugenyt (online nyhedsbrev) • Adgang til at søge legatstøtte til studierejse i FMF (forudsat indmeldelse i klubben) • Adgang til relevante arrangementer i FMF (Gratis) • To årlige arrangementer sammen med FMF og FTF-A • Rådgivning ved ansættelseskontrakt • A-kasse og dagpengeret fra 1. ledighedsdag efter afsluttet uddannelse (ved medlemskab af FTF-A!) • Rådgivning vedr. jobsøgning (primært i FTF-A) • Rådgivning ved job/jobsøgning i udlandet • Gratis medlemskab af FMF frem til 31. marts i året efter dimission • Medlemskab af Forbrugsforeningen 2012 5 • MejerilivMÆLKERITIDENDE (forsikringer) • Mejeribrugets Årbog

Derfor uddanner vi os til mejeriteknologer! Redaktionen har spurgt de unge 2. års studerende på mejeriteknologstudiet på Kold College om, hvorfor de har valgt at tage netop denne uddannelse. Vi bringer her et redigeret udvalg af de unges svar på uddannelsesvalg, studiemiljøet på Kold og forventede karrieremuligheder.

Studievalg Hvorfor valgte I mejeriteknologuddannelsen? Eva: Mejeristuddannelsen var ikke nok, og jeg har lyst til at udfordre mig selv. Derfor læser jeg videre til mejeriteknolog, og det er en af de bedste beslutninger, jeg har taget! Søren: Min mejeristuddannelse med det teoretiske/praktiske indhold samt en god oplevelse af erhvervede resultater og færdigheder gjorde mig stærkt motiveret til at fortsætte og udbygge min uddannelse. Lasse: Det er den perfekte overbygning på mejeristuddannelsen, og det har jeg også fået bekræftet under uddannelsen. Tintin: Det var nemt, for jeg fik mulighed for at gå i dybden. Jeg er meget glad for den chance, Arla Foods og Kold College har givet mig. Jeg glæder mig til at komme ud i arbejdslivet! Lars: Mine ambitioner rakte længere end et almindeligt mejeristjob. Jeg overvejede mejeriingeniøruddannelsen, men med familie og hus i Nordjylland kunne jeg ikke overskue fem år i København. Mejeriteknologuddannelsen er en fin mellemvej, og der er mange gode jobs at få - også inden for andre industrier. Nicolai: Jeg blev anbefalet uddannelsen af en tidlig arbejdskollega, der blev mejeriteknolog i 2010. Og min mejerichef spurgte, efter mit mejeristpraktikophold, om jeg havde lyst til at læse videre til teknolog. Jeg syntes selv efter mejeristuddannelsen, at

MÆLKERITIDENDE 2012

jeg manglede større viden om teorier og teknologier i mejeribranchen. Nick: Jeg overvejede i nogle år at tage teknologuddannelsen, bl.a. fordi den giver flere muligheder i en spændende branche. Mange af mine venner fra mejeristuddannelsen er blevet mejeriteknologer, men da jeg blev færdig som mejerist, havde jeg lige købt hus og ikke råd til to år på SU. Nu har jeg sparet op til at forfølge min drøm!

Undervisningen er ikke ren forelæsning. Alle lærerne på skolen er også super gode til at støtte os. Eva: Det er virkelig godt, og vi har et fint sammenhold, og der er også et godt sammenhold på tværs af årgangene.

Studiemiljøet Hvordan er studiemiljøet på Kold og jeres sammenhold som netop mejeriteknologstuderende? Lars: Studiemiljøet på Kold College er rigtig fint. Vi er kun 12 på vores hold, og det giver bedre diskussioner, for der er plads til, at alle bliver hørt.

Deltagerne De deltagende mejeriteknologstuderende i denne artikel er: Eva Hrund Adalbjarnardóttir Lars Gert Sørensen Lasse Steen Jensen Nick Christensen Nicolai H Marinussen Søren Flaunø Tintin Mattsson Dahlhjelm

TEMA NR. 7

Søren: Studiemiljøet på Kold College er ret godt, for vi kender mange af de medstuderende, og det er altid hyggeligt at få en sludder på gangene. Blandt mejeriteknologerne er der et særdeles godt sammenhold. Nicolai: Både studiemiljøet og sammenholdet er rigtig godt. Lasse: Studiemiljøet på Kold er virkelig inspirerende, ikke mindst undervisningen i Træningsmejeriet er særdeles interessant - Fredagsbaren ligeså J Nick: Jeg sætter stor pris på sammenholdet i vores klasse. Vi hjælper hinanden, både når det er privat og i forhold til studiet. Tintin: Studiemiljøet er meget godt med masser af arrangementer som seminarer, studieture og virksomhedsbesøg med mulighed for at skabe et bredt netværk. Vi har forskellige

NR. 7 TEMA

aldre, erfaringer og nationaliteter (Sverige, Norge, Island og Danmark), og det skaber mange gode diskussioner, som alle i klassen tager del i.

Karrieremulighederne Hvilke karrieremuligheder forventer I, at uddannelsen kan give jer? Tintin: Et arbejde hvor jeg kan bruge min mejeriteknologiske viden og dermed påvirke vigtige beslutninger. Jeg interesserer mig for ledelse og projekter, og jeg håber, at uddannelsen øger mine chancer for at få arbejde i den danske mejeribranche. Eva: Jeg vil gerne arbejde med produktkvalitet eller udvikling af nye/ forbedrede produkter. På lidt længere sigt vil jeg gerne have en mellemlederstilling eller blive elevansvarlig for nye mejeristelever. Lars: Jeg vil gerne have et job med

fokus på proces/produktudvikling på et mejeri eller i beslægtet industri. Søren: Jeg ser mig selv inden for produktudvikling, men der er næsten ingen begrænsning på, hvilken retning man kan gå som mejeriteknolog. Nicolai: Gerne inden for produktudvikling, da det interesserer mig rigtig meget. Men jeg synes også uddannelsen ruster mig til andre muligheder, f.eks. indenfor ledelse eller videreuddannelse, som jeg også har overvejet. Nick: Jeg regner med at stå en del stærkere i forhold til et spændende arbejde - gerne i udlandet! Lasse: Jeg forventer uanede karrieremuligheder, kun fantasien sætter grænser. ■ De mejeriteknologstuderende og nogle af deres lærere i Træningsmejeriet på Kold College.

MÆLKERITIDENDE 2012

Unge ledere

i r je e m i v g o t r o f Der n e ls e n n a d d u g lo o n tek

færdige som mejeri som for få år siden blev , ere led ge un tre gt ur iteknologudRedaktionen har sp kan og har brugt mejer de ad hv og tog de or ge, hvorf René C. Byrgeteknologer fra Kold Colle Alfa Laval Nordic A/S, fra n rse de Pe l Ju l ae ich ller M denstående. dannelsen til. Det fortæ fra Arla UK mere om ne en ns Je L. es nn ha Jo sen fra Lactosan A/S og

splads jd e b r a m o s n e d r e v Hele sen, Salgsingeniør,

Af Michael Jul Peder

Alfa Laval Nordic A/S

n? iteknologuddannelse Hvorfor tog du mejer lut bes jerist i 1998,

i lære som me Allerede mens jeg var log, for jeg e videre til mejeritekno tede jeg mig for at læs dervisden ved at modtage un havde endelig fundet glæ spænenkelt, at det var super ning. Jeg syntes ganske dukter, mælken og alle de pro dende med al teorien bag t viden om, mælk! Jeg har også fåe som kan fremstilles af e indenfor er en af verdens førend hvorfor lille Danmark en for mejet salg og rådgivning ind mejeriproduktion sam rianlæg mm.

en betydet for dine Hvad har uddannels karrieremuligheder? fået en adgangs-

dannelsen har jeg Med mejeriteknologud mejerierættelse også uden for billet til spændende ans jobs, hvor åbner en masse døre til nes mure. Uddannelsen din arbejdsplads. hele verden kan blive

uddannelsen givet dig Hvilken ballast har som leder? nologer, kan man

en, vi får som tek Den procestekniske vid som opi bred forstand. I mit job bruge i mejeriindustrien jeg er, ofte brugt de kompetenc startstekniker fx, har jeg

MÆLKERITIDENDE 2012

n, Michael Jul Pederse Salgsingeniør, S Alfa Laval Nordic A/

siden i Årslev på Fyn og har Michael er 31 år, gift, bor rdic. No al ngeniør hos Alfa Lav april 2010 været salgsi ist 2001: Uddannet mejer rige Falkenberg Mejeri i Sve på 2001-2003: Mejerist iteknolog 2005: Uddannet mejer niker hos DSS Silkeborg tek 2005-2008: Opstarts en og anlæg i bl.a. Mellemøst A/S med indkøring af Europa. ess, hos Hammerum Stainl 2009-2010: Salgschef rked. ma det skandinaviske ALPMA osteriudstyr til g af sal c, Alfa Laval Nordi 2010-: Salgsingeniør hos i Danmark. sanitært procesudstyr

meget unik . Vores uddannelse er tilegnede mig på skolen ndør til mejejob hos en underlevera også i forhold til at få ederne mange. rierne. Og her er muligh

TEMA NR. 7

tiden m e fr i g in r te s e v in En tosan

, Produktionschef, Lac

Af René C. Byrgesen

n? iteknologuddannelse Hvorfor tog du mejer no itek r mine mejer

at styrke isæ Jeg tog uddannelsen for mulighefor samtidig at åbne for logiske færdigheder og en ”inveJeg ser uddannelsen som den for at blive leder. været god, ”investeringen” så har stering” i fremtiden. Om r, som byn udnytter de mulighede afhænger jo af, om ma der sig.

en Hvad har uddannels ? er ed gh uli em karrier

betydet for dine

mellem t mulighed for at vælge Helt klart at jeg har haf ekte været e jobs. Den har også dir flere og mere spændend at blive leder. med til at bane vejen for

René C. Byrgesen, ctosan Produktionschef, La

decemi Morud, og har siden René er 35 år, gift, bor osteske onschef på den fyn ber 2011 været produkti pulverfabrik Lactosan. ist 2003: Uddannet mejer iteknolog jer 2005: Uddannet me log og ostemester, Løgis no 2005-2007: Mejeritek mose Grøndal sforvalter, Uhrenholt 2007-2011: Produktion Lactosan 2011-: Produktionschef,

uddannelsen givet dig Hvilken ballast har som leder? ståelse kombineret

e teknologisk for Via en bedre og breder Organisafag som Virksomhedens med merkonom grund uddannelarbejde, mener jeg, at tion samt Ledelse og Sam kunne starte ftigt fundament for at sen giver et rigtig fornu

kan stå r dog på sigt ikke, at det en lederkarriere. Jeg tro ver efkræ ob forberedt på, at lederj alene, og jeg er derfor mtifre til ng for at kunne leve op teruddannelse/coachi dens krav.

heder g li u m e r ie r r a k e r le f Mange on Dairy, Arla Foods

, Team Leader, Stourt

Af Johannes L Jensen

n? iteknologuddannelse Hvorfor tog du mejer åbist, jer me som

uddannelsen Da jeg i 2006 begyndte jeg havde t ny verden, større end hel en nede jeg en dør til ndende spæ r hvo , for hvor jeg fik øje kunnet forestille mig, nelsen dan ud log no Med mejeritek et ”grundstof” mælk er. muligfik jeg for , ”hvide” verden fortsatte min rejse i den onten ris Ho n. lke i teorien bag mæ hed for at grave dybere råde om e isk log no på det mejeritek blev udvidet, ikke kun ukrod rep eva fød viden inden for men også med en bred logi. tion, kemi og mikrobio

en betydet for dine Hvad har uddannels karrieremuligheder? man direkte

mejeriteknolog får Med en uddannelse som bred og jobs. Uddannelsen er adgang til en lang række riere i kar sin re for at specialise giver dermed mulighed i Engjob et t rtig hu selv fik relativt mange retninger. Jeg . kan log no itek jer hvad en me land, da det er velkendt,

uddannelsen givet dig Hvilken ballast har som leder? ent, for en

mig et solidt fundam Uddannelsen har givet ræde nye nd gør det lettere at bet stærk teoretisk baggru

NR. 7 TEMA

Johannes L Jensen, Team Leader, Foods UK Stourton Dairy, Arla

siden i Leeds, England og har Johannes er 35 år bor en på ion ukt rod stp teo r i hyt juli 2011 været teamlede Arla Stourton. ist 2008: Uddannet mejer nolog itek jer me net dan 2010: Ud jeri Tivoli Me b Nim er led glig 2010: Da Foods n Stourton Dairy Arla 2010: Cheese Technicia UK on Dairy Arla Foods UK 2011: Teamleader Stourt

rktøjer, som log har jeg fået flere væ veje. Som mejeritekno e funktiollig ske at klare mange for har gjort mig i stand til håndteale son ningsseddel over per ner - lige fra en indvej ring til årsregnskab.

MÆLKERITIDENDE 2012

Arla Foods ansætter naturligvis fortsat mejeriteknologer Arla Foods har i en årrække meget generøst sponsoreret et antal mejeriteknologer under deres uddannelse. Dette ophører nu. Viceadm. direktør Povl Krogsgaard svarer her på en række spørgsmål om, hvilken betydning denne beslutning vil få for mejeriteknologuddannelsen samt på spørgsmål om Arlas holdning til ansættelse af teknologer i fremtiden. Ikke målrettede stillinger Arla Foods har mange mejeriteknikere og mejeriteknologer ansat. Hvor mange og på hvilke niveauer og dele af organisationen er disse ansat? I Arla Foods findes ikke målrettede stillinger til mejeriteknologer, og dermed er der heller ikke niveauer i organisationen, som præcist matcher en mejeriteknolog. Hvis vi ser tilbage på de kandidater, vi har ansat i løbet af de seneste 6-7 år, er det typiske billede, at en nyuddannet mejeriteknolog først bliver ansat i en mejeriststilling i 1-2 år, før der viser sig en projektansættelse, hvor de teknologiske kompetencer fra uddannelsen for alvor kan anvendes aktivt.

Mejeristuddannelsen styrkes Hvorfor anser Arla Foods disse medarbejdere som værdifulde - hvilke særlige kompetencer har de? Det udvidede kendskab til det mejerifaglige område vil altid være meget værdifuldt for Arla Foods. Evnen til at fordybe sig i teknologiske detaljer og til at kunne bidrage med nye vinkler og vedvarende løsninger på optimeringsprocesser i produktionen vil mere end nogensinde være afgørende for, om vi når vores mål. Vi har sikret de mejerifaglige kompetencer i vores uddannelsesstrategi ved entydigt at samle vores indsats omkring en betragtelig styrkelse af mejeristuddannelsen og ikke mejeriteknologuddan-

MÆLKERITIDENDE 2012

nelsen. F.eks. går Arla foran med en ny tiltrækningskampagne, der synliggør faglige og karrieremæssige muligheder i mejeribranchen.

På egne ben Arla Foods har i en årrække meget generøst sponsoreret et antal mejeriteknologer under deres uddannelse. Dette ophører nu. Vil du fortælle lidt om hvorfor, og hvilken betydning I tror, det vil få for uddannelsens fremtid? Sponsoratet var oprindeligt tænkt som en investering i uddannelsens fremtid, fordi den havde været igennem nogle omstruktureringer (fra 1-årig mejeritekniker til 2-årig procesteknolog til sidenhen mejeriteknolog og med varierende praktiklængde undervejs). Omstruktureringen gjorde det vanskeligt at se dens klare profil. Vi mener dog, at uddannelsen nu bør kunne stå på egne ben og klare sig uden en sådan form for støtte. Hvorvidt dette vil få indflydelse på uddannelsens fremtid er umuligt at svare på. I 2011 var det stadig muligt at søge Arla Foods sponsorordning, men på trods af dette var der kun én kandidat til uddannelsen som mejeriteknolog. Så selv om muligheden var til stede, har uddannelsen ikke formået at tiltrække det nødvendige antal studerende.

Hvis uddannelsen ophører? Hvis det går sådan, at uddannelsen lukker, hvilken betydning vil det så få

Viceadm. direktør Povl Krogsgaard, Arla Foods

for Arla Foods, og hvilken uddannelsesmæssig baggrund vil de, der ansættes i de nuværende teknologstillinger, forventes at skulle have? Arla Foods prioriterer naturligvis fortløbende at investere aktivt i de mejerifaglige uddannelser. Hvis uddannelsen skulle ophøre, vil vi i samarbejde med Kold College etablere et tilsvarende efteruddannelsestiltag for mejerister, således at der fortsat vil være et tilbud om at supplere sin mejeristuddannelse med yderligere kompetencer og ny viden inden for det teknologiske område.

Fortsat ansættelse Hvis uddannelsen fortsætter, og der udklækkes nye mejeriteknologer hvert år fremover, hvordan vil Arla Foods indstilling så være til at ansætte mejeriteknologer i fremtiden? Når Arla Foods i dag opslår stillinger inden for det procesteknologiske område, så søger vi efter både velkvalificerede mejerister og mejeriteknologer, og dette vil også være gældende fremover, så en mejeriteknolog vil naturligvis fortsat kunne komme i betragtning til fremtidige jobs i Arla Foods. Behøver de nyuddannede mejeriteknologer være bekymrede for jobmuligheder hos Arla Foods? Jobmulighederne for de kommende årgange af nyuddannede mejeriteknologer vil være på stort set samme niveau som i de seneste 4-5 år, så umiddelbart er der ingen ændring. ■ AC

TEMA NR. 7

Chr. Hansen har brug for flere mejeriteknologer - Vi har mange mejeriteknologer ansat i forskellige stillinger inden for innovation og produktudvikling, projektstyring, salg og marketing, og nogle er røget helt til tops som fx salgsdirektører for internationale regioner. Chr. Hansen har nok i gennemsnit brug for 1-2 nye mejeriteknologer årligt. Det vurderer Esben Laulund, der selv er uddannet mejeriingeniør og leder af Innovationsområdet hos den internationale biosciencekoncern Chr. Hansens division for kulturer og enzymer. Esben Laulund, Senior Vice President hos Chr. Hansen, vurderer, at ingredienskoncernen årligt har brug for gennemsnitligt 1-2 nye mejeriteknologer.

Uddannelse & Karriere - Mejeriteknologer har gode ansættelsesmuligheder hos Chr. Hansen, og alene i Chr. Hansens danske Innovationscenter er der pt. fem teknologer ansat. Der er også en del medarbej-

dere i ingredienskoncernens marketing og salgsafdelinger, der har mejeriteknologbaggrund. - Nogle af dem er røget helt til tops som salgsdirektører for Chr. Hansens internationale markedsregioner, fortæller Esben

Laulund, der selv er leder af Innovationsområdet i Chr. Hansens division for kulturer og enzymer.

Uddannelse & Personlighed - Vi værdsætter mejeriteknologerne, fordi de er fagligt uddannede til at forstå vore kunders produkter og tekniske processer. De skal kunne tale med kunderne og kommunikere kundernes ønsker tilbage til Chr. Hansens udviklere. Den uddannelsesmæssige baggrund er en forudsætning for et job hos os, men det er også meget vigtigt, at de ansatte har de rette menneskelige egenskaber til at kommunikere med kunderne og forstå de proces- eller produktteknologiske udfordringer, som Chr. Hansen skal løse for kunderne, understreger Esben Laulund.

En til to nye om året Kort om Chr. Hansen Biosciencevirksomheden Chr. Hansen har hovedsæde i Hørsholm og ingrediensproduktion på tre fabrikker i Danmark samt på fem kontinenter, foruden datterselskaber for applikation, salg og marketing verden over. Chr. Hansen beskæftiger 2.300 ansatte i mere end 30 lande.

NR. 7 TEMA

Til spørgsmålet om, hvor stort Chr. Hansens behov for ansættelse af nye mejeriteknologer er, vurderer Esben Laulund, at det på koncernplan vil være 1-2 om året. ■ AMT

MÆLKERITIDENDE 2012

SPX værdsætter mejeri teknologernes kompetencer Af Claus Riis, Senior Innovation Center Technician, SPX Flow Technology, Silkeborg

Hos SPX i Silkeborg har vi mange ansatte med mejeriteknologbaggrund, fordi de ofte er meget dygtige til at omsætte avanceret teori til praktisk produktion. Der har været store udsving i vores behov for mejeriteknologer, men med den nuværende udvikling af mejeri/fødevaresegmentet forventer vi at skulle ansætte 1-2 teknologer årligt de kommende år.

Et højt mejerifagligt niveau

Et betydeligt forspring

En til to nye om året

SPX Flow Technology i Silkeborg har pt. 16 ansatte, der er uddannede mejeriteknologer. De varetager og supporterer opgaver inden for salg, marketing, design, test/opstart af anlæg samt innovation. Mejeriteknologernes absolut stærke side er den praktiske uddannelse til mejerist, en god og bred teoretisk mejerividen samt grundlæggende maskinteknik. Dette sætter dem i stand til at tale med vores kunder på et højt mejerifagligt niveau og forstå deres ønsker og krav til nye mejerianlæg. Mange steder i verden er der stor faglig respekt for folk med en dansk mejeriuddannelse.

Mejeriteknologernes unikke kombination af praktisk erfaring og bred teoretisk mejerividen giver dem et betydeligt forspring i forhold til mejeristerne, når det handler om forståelse af anlægsopbygning og design. Kombinationen af praktik og teori betyder også, at mejeriteknologerne som oftest er meget dygtige til at omsætte avanceret teori til praktisk produktion.

Historisk set har der været meget store udsving i behovet for mejeriteknologer i Silkeborgafdelingen. Set i lyset af den strategi, som SPX har lagt for udvikling af mejeri/fødevaresegmentet, giver det en stor optimisme, der betyder, at vi i Silkeborg forventer at skulle ansætte 1-2 teknologer årligt de kommende år. ■

Kort om SPX Flow Technology SPX Flow Technology segmentet designer, fremstiller og installerer højtekniske løsninger til at forarbejde, blande, måle og transportere væsker udover at give løsninger til luft- og gasfiltrering og tørring. Segmentet giver support til globale industrier for føde- og drikkevarer, mejeriprodukter, farmaceutiske produkter, olie og gas, energi og industrielle markeder. SPX (NYSE: SPW) er en globalt Fortune 500 flerindustriel forarbejdningsvirksomhed. Med hovedkontorer i Charlotte, USA har SPX 15.500 medarbejdere i mere end 35 lande verden over.

MÆLKERITIDENDE 2012

TEMA NR. 7

Økonomi under teknologstudiet Studiet til ernærings-, fødevare-, proces- og mejeriteknolog er SU berettiget. Desuden er det muligt at søge midler fra fonde og legater, der traditionelt støtter mejeriteknologstuderende, dels under studiet og dels til studierejser.

Af Birger Holmeå Christiansen, mejeriteknolog og faglærer, Kold College, Mejeri

SU og lønarbejde under studiet Procesteknologuddannelsen er en af de uddannelser, der er SU berettigede. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte har en hjemmeside. På www.su.dk kan man under fanen SU til videregående uddannelser finde satser og betingelser. Der er også mulighed for at søge SU lån under særlige vilkår. Som SU berettiget kan du også få et SU-pendlerkort til busser og tog til brug mellem bopæl og studiestedet. Du kan ligeledes forstrække økonomien ved et feriejob. Juli og august måned er altid studiefrie, ligesom der især omkring jul og påske altid er sammenhængende studiefrie dage, hvor du kan arbejde i et feriejob. Det vil være for omfattende at bringe en samlet oversigt over SU reglerne, men en kort oversigt bringes her. Det skal bemærkes, at SU er skattepligtig! Praktikken i 4. semester er ulønnet praktik. Det betyder, at virksomheden ikke aflønner i praktikperioden, hvor SU kører videre.

Fonde og legater Udover SU er det muligt at søge nogle fonde og legater, der traditionelt støt-

NR. 7 TEMA

Mejeriteknologstudiet er SU berettiget, og de studerende kan desuden søge en række legater.

ter mejeriteknologstuderende, dels under studiet og dels til studierejser. Eksempler herpå er: • Foreningen af mejeriledere og funktionærers Hjælpefond og Foreningen af mejeriledere og funktionærers Jubilæumsfond der administreres af Foreningen af mejeriledere og funktionærer, Munkehatten 28, 5220 Odense SØ. • Meta Lunds Mindefond administreres af Mælkeritidende, Munkehatten 28, 5220 Odense SØ.

• Hjeddingfonden ved Knud Krogsgaard, Engdraget 39, 6870 Ølgod. • Mejeriforeningen, Sønderhøj 1, 1., 8260 Viby J. administrerer Johannes Kyeds Fond og Danske Mejeriers Fællesorganisations jubilæumsfond af 10. juni 1982. • Læge frk. Else Mogensens Fond uddeler også studielegater. Ansøgningsskema fås ved studievejledningen på Kold College. ■

SU til udeboende

5.662 kr. pr. måned

SU til hjemmeboende

2.815 kr. pr. måned

SU lån

2.897 kr. pr. måned

Supplerende SU lån for forsørgere

1.450 kr. pr. måned

Ved siden af SU må man tjene

8.901 kr. pr. måned

Ved månedsvis fravalg af SU fx ved sommerferiejob må man tjene

17.900 kr. pr. måned. Dette beløb stiger til 26.019 kr. pr. måned for hvert barn under 18 år

SU pendlerkort

Afhængig af strækning, max 562 kr. pr. måned

MÆLKERITIDENDE 2012

Mejeritekniker/Mejeriteknolog uddannelserne gennem 50 år Af uddannelses chef Bjarne Vagn Larsen, Kold College

fra starten betegnelsen ”Mejeriteknikere”. Frem til 1975 var mejeriteknikeruddannelsen 9 måneder, men blev i 1975 forlænget til 10 måneder, idet der blev indført øvelser i det dengang nybyggede Træningsmejeri. Mejeriteknikeruddannelsen blev løbende ajourført og fra 1990 blev den en 1-årig uddannelse.

Mejeriteknikeruddannelsen Fra 1889-1961 gennemførtes kurser for udlærte mejerister på både Dalum Mejeriskole og på Ladelund Mejeriskole. Disse kurser blev til sidst benævnt som 8 måneders kurserne. I forbindelse med den nye lærlingeordning, som trådte i kraft i 1961, skulle alle mejerielever deltage i et teoretisk kursus på en af mejeriskolerne i løbet af læretiden. På dette teoretiske kursus lærte man nu mejerieleverne en stor del af det pensum, som man tidligere havde givet på 8 måneders kurserne for udlærte mejerister. Mejeriskolerne Dalum og Ladelund besluttede derfor i 1962 at oprette et 9 måneders fortsættelseskursus for mejerister, som var blevet udlært efter den nye ordning. De nye mejerister, som havde gennemgået dette 9 måneders fortsættelseskursus, fik

Mejeriteknologuddannelsen Fra år 2000 sker der en radikal ændring af teknikeruddannelserne i Danmark som led i Undervisningsministeriets reform på området. Hensigten var at skabe større overblik for de studerende og erhvervslivet. De 75 teknikeruddannelser bliver ændret til 15 grupper af kortere videregående uddannelser (KVU), som alle nu er 2-årige. Hermed ophørte mejeriteknikeruddannelsen som selvstædig uddannelse og blev nu en del af den nye Procesteknologuddannelse. Procesteknologuddannelsen afløste i år 2000 de tre teknikeruddannelser inden for hhv. levnedsmidler, kemi og mejeri. Procesteknologuddannelsen var frem til 2009 opbygget således, at det første år var fælles for de tre uddannelser og på det andet år kunne de studerende vælge

mellem tre specialer: Fødevare, mejeri og proces. Procesteknologuddannelsen blev i foråret 2009 revideret, og i denne reviderede bekendtgørelse til Procesteknologuddannelsen, som trådte i kraft fra sommerferien 2009, skal især fire ændringer fremhæves: 1. Som på alle akademiuddannelser er der indført 3 måneders obligatorisk praktik på specialerne. 2. De studerende kan nu vælge imellem fire specialer: Ernæringsteknolog, Fødevareteknolog, Mejeriteknolog og Procesteknolog. 3. Uddannelsen har nu en fællesdel på et ½ år, mod tidligere 1 år. 4. På den nu 2-årige mejeriteknologuddannelse er der flere grundlæggende fag, der indgår 3 måneders obligatorisk praktik, og der lægges i større grad vægt på det tværfaglige element i uddannelsen. ■

Uddannede mejeriteknikere 1962-2000 Land

Ca. antal

Danmark

1.204

Norge

Sverige

Island

Færøerne

Andre

Der er fra Kold College (Dalum) i perioden 1962/63 til 1999/2000 uddannet i alt 1.407 mejeriteknikere.

Uddannede mejeriteknologer 2000-2001

I juni 2011 dimitterede 10 nye mejeriteknologer fra Kold College. De ses her sammen med deres studiekammerater og lærere.

MÆLKERITIDENDE 2012

Land

Ca. antal

Danmark

101

Norge

Sverige

Island

Andre

Der er fra Kold College i perioden 2000/ 2002 til 2009/2011 uddannet i alt 121 mejeriteknologer.

TEMA NR. 7

Karriereliste Mejeriteknikere/teknologer, der er registrerede medlemmer i FMF, har typisk følgende titler og arbejdsområder i mejeriindustrien: Account Manager Adm. direktør Administration Manager Afdelingsleder Application Manager Applikationstekniker Arbejdsleder Business Unit Manager Dairy Technologist Direktør Driftsleder Driftslederassistent Driftsteknolog Fabrikschef Fabriksdirektør Faglærer Fermenteringsassistent Food Technician Holdformand Innovationsdirektør Key Account Manager Konsulent Kvalitetsansvarlig Kvalitetskoordinator Kvalitetstekniker Kørselsleder Laboratorieleder Linjeleder Mejerichef Mejeridirektør Mejeriejer Mejerilærer Miljøkoordinator Opstartstekniker Ostemester

Pakkerichef Pakkeriforvalter Pakkerileder Planlægningsassistent Planlægningschef Procesoperatør Processpecialist Procesingeniør Procesteknolog Product Manager Produktchef Produktionschef Produktionsdirektør Produktionsforvalter Produktionsleder Produktionstekniker Produktudvikler Project Manager Projektingeniør Projektleder PTU Chef QEHS Manager Regional Sales Manager Regionsdirektør Salgschef Section Manager Seniorkonsulent Teamleder Technical Manager Technology Sales Manager Teknisk konsulent Tilsynsførende Udviklingstekniker Vicedirektør

År

Indmeldt

År

Indmeldt

1980

1990

1981

1991

1982

1992

1983

1993

1984

1994

1985

1995

1986

1996

1986

1997

1987

1998

1988

1999

1989

2000-2009

Tabel 1: Antal mejeriteknikere indmeldt i Foreningen af mejeriledere og funktionærer i årene 1980-1999 samt mejeriteknologer indmeldt i tiåret 2000-2009.

NR. 7 TEMA

Det naturlige valg! Gennem de seneste 50 år er der fra Dalum/ Kold College uddannet 1.528 mejeriteknikere/ teknologer. En stor del af disse er beskæftiget inden for mejeriindustrien, og rigtig mange af dem har desuden valgt at blive medlemmer i Foreningen af mejeriledere og funktionærer. Et helt naturligt valg, for et aktivt medlemskab af foreningen giver adgang til netværksdannelse og indflydelse i mejeribranchen. FMF Foreningen af mejeriledere og funktionærer har omkring 800 medlemmer, og heraf er de godt 550 erhvervsaktive. I den aktive gruppe af medlemmer har de fleste mejerifaglige uddannelser som mejerister og mejeriteknikere/teknologer. FMF er, som navnet indikerer, en faglig forening for ledere og funktionærer/specialister - på mange forskellige niveauer - i mejeriindustrien. Gennem de to årtier 1980-1989 og 1990-1999 har ca. 270 mejeriteknikere/teknologer valgt Foreningen af mejeriledere og funktionærer som deres faglige forening, som det ses i tabel 1. Her fremgår det også, at lidt færre, nemlig 33 mejeriteknologer har meldt sig ind i FMF gennem det seneste tiår 2000-2010, og det skyldes primært, at der er uddannet langt færre teknologer end tidligere, samt at der for nogle kan gå et par år, før det jobmæssigt er aktuelt at søge ind i Foreningen af mejeriledere og funktionærer. Efter etableringen af Dairy Students Club er det aftalt, at FMF støtter de unge nyuddannede teknologer med et kontingentfrit medlemskab det første år efter dimissionen.

Karriererne De nuværende ca. 300 mejeriteknikere/teknologer, der er medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer, har mange forskellige jobs på mejerier i ind- og udland samt i mejeriernes leverandørvirksomheder. Sidstnævnte firmaer er typisk leverandører af mejerimaskiner, ingredienser, emballager, analyser og hygiejnekoncepter etc. til mejerierne. Naturligvis er nogle jobtyper besat af mejeriteknikere/teknologer i videre udstrækning end andre, bl.a. er rigtig mange ansat som arbejds-/drifts-/linjeledere på mejerierne, desuden har en del karrierer som produktions-/fabriks-/mejerichefer. Også arbejdsområder inden for fx undervisning samt inden for udvikling, projekter og salg i leverandørindustrien er typiske karrieremuligheder for mejeriteknologer. ■ AMT/BMN

MÆLKERITIDENDE 2012

Følgende virksomheder har valgt at støtte dette særnummer om:

Mejeriteknologuddannelsen & Mejeriteknologerne

info@saedager.dk

MÆLKERITIDENDE 2012

www.saedager.dk

TEMA NR. 7

Kort fortalt Initiativpris til Arla Bislev Mejeri

Thise øger omsætningen På trods af de vanskelige afsætningsforhold for økologiske mælkeprodukter til krisebevidste forbrugere, så øgede Danmarks største selvstændige økologiske mejeri, Thise i 2011 sin omsætning til 539 mio. kr. mod 500 mio. kr. i 2010. Resultatet blev sidste år på 5,5 mio. mod 13 mio. kr. året før. Samlet betalte Thise sine andelshavere 3,06 kr. pr kg mælk, og det er en af mejeriets højeste mælkepriser nogensinde, oplyser Thises mejeribestyrer Poul Pedersen. Thise har 80 andelshavere og 130 ansatte, der forædler leverandørernes årlige 88 mio. kg mælk til økologiske mejeriprodukter. (Foto: Thise).

KU Science inviterer til Chemometric Session KU Food Science afholder en foredragsrække om Kemometri i anledning af, at Lars Nørgaard er udnævnt til professor. Han vil levere sin tiltrædelsesforelæsning med titlen ”Kemometri - udforskning og løsning af komplekse udfordringer inden for forskning og udvikling”. Udover Lars Nørgaard deltager også professor Tormod Næs og professor Harald Martens med indlæg om Kemometri. Arrangementet finder sted torsdag den 26. april kl. 13-16 - efterfulgt af en reception på Thorvaldsensvej 40, Frederiksberg.

Arla Ingman klager over Valio Arla Ingman har indgivet en klage over Finlands største mejeriselskab, Valio, til de finske konkurrencemyndigheder, da virksomheden har grund til at mistænke, at nogle af Valios handlinger på detailmarkedet er i strid med den finske konkurrencelov. Arla Foods oplyser, at de finske konkurrencemyndigheder pt. undersøger sagen. Arla Ingman har ca. 25-30% af det finske mejerimarked, mens Valio har den dominerende position. (Foto: Arla).

NR. 7

Nibe Erhvervsråd har for 17. gang uddelt sin Initiativpris, og denne gang til Arla Foods Bislev Mejeri. Initiativprisens formål er at påskønne og støtte de erhvervsrelaterede initiativer i Nibe-regionen, og kriteriet for at modtage prisen er, at virksomheder o. lign. har ydet dynamisk indsats til gavn for bl.a. beskæftigelsen. I begrundelsen fra Nibe Erhvervsråd lyder bl.a., at Arla Bislev altid har betydet meget for beskæftigelsen i Nibe-området, og at hvidost-mejeriet på trods af Muhammedkriser har formået at bibeholde og endda øge antallet af medarbejdere til i dag 130 ansatte. Bislev blev også hædret, fordi virksomheden i dag er langt mere åben over for offentligheden end for nogle år siden. (Arkivfoto af Arla Bislevs mejerichef Jonna Mortensen).

Svaneke Is åbner i Tivoli Det bornholmske ismejeri, Svaneke Is åbner den 12. april en filial ved hovedindgangen til Tivoli. Her kan gæster og kunder følge produktionen af isen, der laves på mælk og fløde fra jerseykøer og nordiske bær, krydderurter og frugter. Svaneke Is laver både flødeis, sorbet og sherbeth, som er en variant af sorbet tilsat lidt fløde og mælk, så den får fylde. - Tivoli kommer til at spille en betydelig rolle, når vi introducerer nye is i løbet af sommeren, oplyser direktør Søren Hald fra Svaneke Is i en pressemeddelelse.

Rekordresultat fra Foss Foss-koncernen øgede i 2011 omsætningen med 6%, mens indtjeningen er forbedret med 31% til 339 mio. kr., og det er ifølge Jyllands-Posten selskabets bedste driftsresultat nogensinde. Det er især Foss’ salg af analyseinstrumenter til fjerne markeder i Asien og Latinamerika, der har givet de gode resultater, bl.a. er salget til Brasilien og Kina vokset med 23%, mens Indien ligger i top med en vækst på 33%. Foss har i 2011 øget sin salgsstyrke med knap 35% og har også etableret nye salgs- og serviceselskaber - senest i Mexico.

Mejeriindustriens Arbejdsmiljø konference 2012 Årets Arbejdsmiljøkonference i mejeribranchen afholdes torsdag den 29. november 2012 på Hotel Comwell i Kolding. Flere informationer om konferencen følger i Mælkeritidende i løbet af de kommende måneder.

MÆLKERITIDENDE 2012

Kort fortalt DTU og KU i fødevaresamarbejde

BGB-møde om Danbo og Havarti BGB-Udvalget indbyder samtlige producenter af Danbo og Havarti til statusmøde vedr. BGB beskyttelse af Danbo og Havarti. Ansøgningen for BGB beskyttelse af Danbo blev offentliggjort i EU den 2. februar 2012. Der er herefter 6 måneders indsigelsesfrist. Hvis der ikke indløber indsigelser, vil beskyttelsen af Danbo træde i kraft kort tid herefter. Havarti er stadig i proces ved EU men forventes offentliggjort snarest. Herefter gælder samme indsigelsesregler. Statusmødet afholdes den 31. maj 2012 kl. 12.30 på Agro Food Park 13, 8200 Aarhus N. Tilmelding senest den 3. maj 2012 til Sven Ålborg på saa@lf.dk (Fotos: Käse aus Dänemark, Danske Mejeriers Fællesorganisation).

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Københavns Universitet (KU) indleder et lovende 5-årigt samarbejde på fødevare- og veterinærområdet med det mål at styrke den danske fødevareindustri og -produktion, sikre fødevarekvalitet i hele jord-til-bord kæden og Danmarks europæiske position inden for fødevareforskning. KU og DTU dækker ca. 85% af al fødevareforskning i Danmark, og universiteterne har en tilsammen en unik position til at få natur-, bio- og teknisk videnskab til at gå op i en højere enhed. De to universiteter er specialiserede i hver deres led i fødekæden, og bruger samarbejdet som en løftestang for at udnytte de komplementære kompetencer. Med formaliseringen af det i forvejen tætte samarbejde kan de to universiteter tiltrække endnu flere EU-midler og store forskningsprojekter til gavn for universiteternes erhvervssamarbejde, uddannelser og betjening af myndighederne. Et af de første initiativer i aftalen er etableringen af et virtuelt center, som vil give erhvervslivet, myndigheder, forskere og studerende et nemt og overskueligt overblik over KU’s og DTU’s aktiviteter på fødevare- og veterinærområderne.

Arla kan ikke sælge Grådö Arla har ikke kunnet sælge Milko mejeriet i Grådö, så nu overtager en ekstern partner opgaven, oplyser Arla Foods. Salget er et vilkår fra de svenske konkurrencemyndigheder i forbindelse med Milkos fusion med Arla i november 2011.

Tine ønsker øget ostetold Den norske mejerikoncern Tine ønsker øget told på import af ost til Norge. Hvis det lykkes, vil det bl.a. ramme danske mejeriers eksport af gule oste til Norge. Ifølge flere regnestykker vil Tines ønske tredoble toldbeskyttelsen og nå 260%. Norge importerede sidste år knap 11.000 tons gule oste, og heraf kom omkring halvdelen fra Danmark. (Foto: TINE).

MÆLKERITIDENDE 2012

Orana satser mere på Vietnam Orana A/S, der producerer frugtkoncentrat til bl.a. juiceproducenter og mejerier, markedsfører sig nu under eget varemærke i detailhandlen og cateringmarkedet i Vietnam, skriver Børsen. Oranas afsætning på dette marked udgør 3,2 mio. kr., og det er ca. 5% af virksomhedens totale omsætning i Vietnam, der er blandt Oranas fem vigtigste markeder. Oranas varemærke i Vietnam hedder Østerberg (efter stifterens efternavn), og Østerberg frugtkoncentrat bruges bl.a. af de vietnamesiske forbrugere samt på cafeer til at blande med yoghurt eller mælk til smoothies, som er populære også i Vietnam. Orana sælger til ca. 50 supermarkeder og 30 cafeer i Ho Chi Minh City. (Foto: Colourbox).

NR. 7

Forskningsartikler i Mælkeritidende 2006-2010 Gennem mere end et par årtier har mejeriforskere på danske universiteter gennem artikler i Mælkeritidende givet bladets læsere indblik i de nyeste resultater fra mejeriforskningens verden. Mælkeritidende udgiver nu de seneste af disse artikler fra forskning udført med bidrag fra Mejeribrugets ForskningsFond og bragt i Mælkeritidende 20062010. ”Artikelsamling fra Mejeribrugets ForskningsFond bragt i Mælkeritidende 2006-2010” er på 176 sider, og indeholder knap 60 forskningsartikler fra godt 100 forskere. Artikelsamlingen koster 280 kr. ex moms og forsendelse, og den kan købes via Dairy Books www. dairybooks.dk eller ved henvendelse til sekretariatet tlf. 66 12 40 25.

Milko mister varemærkenavn Milko, der nu er fusioneret med Arla Sverige, har mistet retten til varemærket ”Norrfil”, efter det nordsvenske mejeriselskab Norrmejerier i en ansøgning til de svenske patentog registreringsmyndigheder har anført, at varemærkenavnet kan forveksles med flere af Norrmejeriers produkter. Myndighederne har afgjort, at Norrfil ligger for tæt på Norrmejeriers varemærker Norrglass og Norrgott. (Foto: Arla/ Milko).

ULYKKESFORSIKRING via Mejeriliv Som medlem af Foreningen af mejeriledere og funktionærer eller Dansk Mejeriingeniør Forening, har du ALTID mulighed for at tegne en Heltids ulykkesforsikring i Mejeriliv, via Optima forsikringsagentur, som dækker alle døgnets 24 timer og også på rejser i udlandet. Du kan sikre din familie og dig selv mod ubehagelige økonomiske vanskeligheder, hvis ulykken skulle indtræffe og du sammensætter selv dine forsikringssummer og dækninger efter eget ønske.

Begæring om Ulykkesforsikring via Mejeriliv kan ﬁndes på www.optimagruppen.dk under fanen “gruppeaftaler”.

www.optima-gruppen.dk Tlf. 70 27 80 45

NR. 7

MÆLKERITIDENDE 2012

Kort fortalt Vind, bølger, sol & gylle Regeringen har indgået et bredt energiforlig med alle Folketingets partier på nær Liberal Alliance. I energiaftalen bliver sol, bølger og vindkraft samt biogas heldigvis styrket. På vindsiden er det besluttet, at 35% af energien i 2020 skal komme fra vedvarende kilder. Halvdelen af elforbruget hentes fra vindmøller. Der afsættes 100 mio. kr. over fire år til at støtte nye VE-teknologier til elproduktion, bl.a. solenergi, samt 25 mio. kr. til bølgekraft. Desuden skal brugen af biogas udbygges bl.a. med tilskud til kraftvarme, og anlægsstøtten øges fra 20 til 30%. Hvis der ikke kommer tilstrækkelig fremdrift med biogassen i 2012-2013, skal der foreslås nye initiativer. Der afsættes desuden bl.a. en pulje til at fremme effektiv brug af vedvarende energi i virksomhederne på 250 mio. kr. i 2013 stigende til 500 mio. kr. årligt i 2014-2020.

Skånemejerier stopper med egnsmælk To år efter lanceringen standser Skånemejerier nu produktionen af egnsmælk fra Småland og Blekinge, oplyser mejeriet i sit medlemsblad. I foråret 2010 var der pæn efterspørgsel på lokalmælk og villighed til at betale mere for mælken, men det gik ret hurtigt over igen. Ifølge Skånemejerier har egnsmælken dog fungeret som døråbner for andre af koncernens mejeriprodukter i regionerne Småland og Blekinge, hvor Skånemejerier inden da ikke havde nogen større afsætning. (Foto: Skånemejerier).

Premier Is - med flødefokus Danmarks ældste ismejeri, Premier Is i Thisted går den nye sæson i møde med fokus på fløde og klassiske råvarer i is, der passer til danskernes smag. Den nye serie, ”Premiers Gammeldags Flødeis” består af de klassiske varianter - chokolade, vanilje, jordbær, solbær og nougat - men i en ny og moderne udgave. Isen er fremstillet ved hjælp af en ny metode, der rører isen ned i selve bægeret, så alt sovs, bær og bites mv. fordeler sig rundt i hele bægeret. Dermed er den sidste bid mindst ligeså god som den første. (Foto: Premier Is).

L&F nomineret til stor pris Landbrug & Fødevarers kampagne, Den Nye Fortælling, der tidligere har vundet prisen som den bedste annonce i Jyllands-Posten kåret af læserne, er nu nomineret til en ny pris i reklamebranchens Creative Circle. Den Nye Fortælling er nomineret i kategorien for bedste film-tekst, hvor Jørgen Leths speaker med indledningen: Der er et yndigt land på 5,4 mio. hektar. Vinderne af Creative Circle offentliggøres den 11. maj.

MÆLKERITIDENDE 2012

Scanding blandt Europas bedste Scanding A/S har gjort det danske marked attraktivt for den tyske pumpeproducent Bornemann. Det er Bornemanms dobbelt skruepumpe, som Scanding har haft stor succes med bl.a. ved salg til Thise Mejeri samt til flere andre danske fødevarevirksomheder. Skruepumpen er selvansugende til et vakuum indtil 0,8 bar når den er fyldt, og med et spænd i pumpehastighederne fra under 100 op til 3600 rpm, er den samme pumpe anvendelig til flere forskellige produkttyper. En af fordelene ved Bornemann pumpen er, at den ikke kræver en ekstra CIP pumpe. På billedet ses direktør og stifter af Scanding, Palle Müller-Hansen (tv.) og sælger Mogens Bak med en udstillingsmodel af den dobbelte skruepumpe fra Bornemann. (Foto: Scanding). ■

NR. 7

Personalia 50 år

80 år

Vedligeholdelseschef Lars Galsgård Christensen, Arla Foods Holstebro Mejeri fylder den 10. april 50 år.

Mejeriingeniør Kai Hansen, Helsinge fylder den 17. april 80 år.

50 år Kørselschef Ole Højris Christensen, Arla Foods Slagelse FVT fylder den 12. april 50 år.

50 år HR Business Partner Lone Nielsen, Arla Foods fylder den 15. april 50 år.

90 år Fhv. driftsleder Chr. S. Jacobsen, Støvring fylder den 15. april 90 år.

90 år Mejeriingeniør H.E. Birkkjær, Vanløse fylder den 18. april 90 år.

50 år

Dødsfald

Mejeritekniker Lars Kristian Nielsen, Danisco A/S fylder den 18. april 50 år.

Fhv. mejeriforvalter Laurits Baunsgaard Pedersen, Kibæk er afgået ved døden den 14. marts 2012, 79 år gammel.

60 år Teamleder Robert Foldager, Arla Foods Holstebro Flødeost fylder den 8. april 60 år.

75 år Fhv. arbejdsleder Endi R.H. Larsen, Gudbjerg fylder den 15. april 75 år.

Mejeristhuset Uge 33 er stadig ledig og kan nu bookes af alle medlemmer! Ledige perioder i lavsæson 2012: 6. - 10. maj 13. - 17. maj 20. - 24. maj 27. - 31. maj 3. - 7. juni 10. - 14. juni

17. - 21. juni 2. - 6. september 9. september - 4. oktober 7. - 14. oktober 21. oktober - 1. november 4. november - 23. december Hjælpefondens bestyrelse

NR. 7

Mindeord for direktør Eirikur Thorvaldsson Færøsk mejeri- og landbrug har mistet en markant og afholdt person med Eirikur Thorvaldssons død. Han kæmpede mod kræften og modtog siden juli behandling på Island, dette var desværre forgæves. Eirikur var islænding og kom for 33 år siden til Færøerne. Efter en svær start blev han direktør for MBM i Thorshavn, et selskab der driver øernes eneste mejeri. Dette firma driver samtidig omfattende handel med korn og foderstoffer. Det er i det hele taget en central virksomhed, som også sælger landbrugsmaskiner. De mange hesteinteresserede færinger kan gå ind i butikken på mejeriet og købe det rideudstyr, de har brug for. I det hele taget en omfattende virksomhed, som har grene til hele det færøske landbrug. Med Eirikurs død efterlader han et stort tomrum. På en nylig afholdt generalforsamling blev der ytret ønske om, at alt gik videre i hans ånd. Eirikur vil blive savnet af såvel landmænd som alle 37 ansatte i selskabet. Undertegnede har fra min Koldtid haft den glæde at være med til at afholde kursus på MBM. Kurset afholdtes om eftermiddagen, når man var færdig i mejeriet. Kurset var for alle; dvs. bestyrelse, direktion samt alle mejeriansatte. En lidt speciel oplevelse, som understreger det sammenhold, Eirikur forstod at etablere. Han var også flittig gæst i Danmark, når der var møder eller Landsmejeriudstilling, som mejeriet altid deltog i. Eirikur og familie var hyppige gæster i Danmark, idet de har sommerhus ved Ikast. Her var Eirikurs store interesse fisk i bassin og at se træerne gro, et syn han ikke var så kendt med efter sin opvækst i Island og sit arbejde på Færøerne, hvor træernes vækst tager betydeligt længere tid. Han havde en drøm om at nyde pensionisttilværelsen i sommerhuset i Danmark. Det skulle ikke være sådan. ■ Henning Clausen

MÆLKERITIDENDE 2012

Mælkeritidende I/S Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com

Leverandøroversigt ❚ Automation ❚ ❚ ❚

❚ Køleanlæg ❚ ❚ ❚

Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Key Account Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: dkmhp@chr-hansen.com

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com

Au2mate A/S Frichsvej 11 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@it.dk De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com

FTF Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.

❚ Maskiner og udstyr ❚ ❚ ❚

❚ Emballage ❚ ❚ ❚

Vestjyllands Mejeristforening Projektleder Michael Jensen Holstebro Mejeri e-mail: mcje@arlafoods.com Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk

ICS-Industrial Cooling Systems A/S Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 74 59 09 77 Fax 74 59 09 76 lc@incool.dk www.incool.dk

Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 - Fax 43 73 26 00 office@constantia-corona.com Tetra Pak Sverige AB Byggnad 306 2-vån Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06

PTI A/S Vennelystvej 2 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 sf@pti-as.dk www.pti-as.dk Salicath ApS Rue 5A DK-5900 Rudkøbing Tlf. 40 16 12 01 Tlf. 40 28 18 02 salicath@salicath.dk Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

FTF-A Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.

Akademikernes Centralorganisation ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.

Akademikernes A-kasse AAKs hovedkontor Nyropsgade 45, 1504 København V. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14. Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.

MÆLKERITIDENDE 2012

Mejerinyheder - ganske gratis! Vil du gerne have ugens vigtigste mejerinyheder i din mailbox hver fredag? Hver uge udsender vi en række korte nyheder fra ind- og udland samt mærkedage for mejeriindustriens ledere og en kalender for kommende arrangementer i mejeribranchen. Du kan tilmelde dig Mælkeritidendes UgeNyt på hjemmesiden: www.maelkeritidende.dk - Det er ganske gratis!

Mejeriliv

• Ulykker

• Tandskader • Sundhed

Forsikringer via Mejeriliv: Kontakt Optima for information www.optima-gruppen.dk Claus Rasthøj tlf. 2075 55 25

Møder og udstillinger ❚ Membranfiltrering ❚ ❚ ❚

❚ Projektering og anlæg ❚ ❚ ❚

❚ Danmark ❚ ❚ ❚ 19. april 2012 Mejeriforeningen Generalforsamling Gl. Skovridergaard, Silkeborg

DSS SILKEBORG AS Bergsøesvej 17 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss.eu www.dss.eu GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 - Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 - Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

❚ Naturlige Ingredienser ❚ ❚ ❚

Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

❚ Pumper ❚ ❚ ❚

Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22

❚ Vandbehandling ❚ ❚ ❚ Bannerannoncering af ledige stillinger På www.maelkeritidende.dk er det nu muligt at indrykke bannerannoncer for ledige stillinger, hvor ansøgere kan klikke sig videre til den ansøgende virksomheds egen hjemmeside. En stillingsbannerannonce på www.maelkeritidende.dk har målene: Bredde: 140 px x højde: 350 px, og prisen er 3.900 kr. for to uger!

24. maj 2012 Danmarks Mejeritekniske Selskab Mælkens komponenter som råvare i nye produkter Hotel Australia, Vejle 31. maj 2012 2. kredsudstilling Thise Mejeri

❚ Totalleverandør ❚ ❚ ❚

Kemikalia AB Lilla Västergatan 1 274 32 Skurup Sweden Phone: +46 4114 9750 Web: www.kemikalia.se Kontaktperson: Kim Toft Andersen Tlf. direkte: 28 83 39 45 kim.toft.andersen@kemikalia.se

27. april 2012 AP Pension Generalforsamling Radisson, Aarhus

2. juni 2012 Foreningen Danmarks Privatmejerier 100 år jubilæum Hindsgavl Slot 30. august 2012 Dansk Mejeringeniør Forening Generalforsamling 13. september 2012 Danmarks Mejeritekniske Selskab PAT og Bæredygtighed 29. september 2012 Foreningen af mejeriledere og funktionærer 123. Delegeretmøde Grand Park, Korsør 13.-15. november 2012 FoodTech og LMU MCH Messecenter 29. november 2012 MIA Arbejdsmiljøkonference Hotel Comwell, Kolding 6. december 2012 Danmarks Mejeritekniske Selskab Proteinkoagulering i osteprocessen

❚ Udland ❚ ❚ ❚ Adept Water Technologies A/S Diplomvej 373 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 88 70 85 25 mail@adeptwatertech.com www.adetpwatertech.com

25.-28. april 2012 Mælkeritidende Studietur til Polen

MÆLKERITIDENDE 2012

Mejerifaglig Studietur 25.-28. april Nordøsttyskland og Polen I samarbejde med Danmarks Mejeritekniske Selskab arrangerer Foreningen af mejeriledere og funktionærer og Dansk Mejeriingeniør Forening igen i år en kortere studietur til vores nærmeste nabolande. I år tages turen via Hamborg gennem Nordøsttyskland til Polen og Lolland.

Programmet omfatter besøg hos Gea Tuchenhagen i Büchen, Hansa Milch i Upahl, Bosman Brewery i Settin, Arla Foods i Tychowo, Royal Greenland i Koszalin og Knuthenlund Mejeri på Lolland.

Rejseplan Rejsen foregår i bus fra den 25.-28. april og efter følgende plan: Århus Vejle

Udrejse 25. april

Hjemrejse 28. april

kl. 6.45 kl. 7.45

kl. 16.00 kl. 15.00

Nærmere information om opsamlingsadresser fremsendes før afrejse. Pauser påregnes pga. køre- og hviletidsbestemmelser.

Indkvartering: De tre overnatninger finder sted på hoteller i hhv. Boltenhagen, Tyskland og Polczyn, Polen samt Maribo, Danmark.

Pris Pris pr. person

Medlemmer*

Ikke medlemmer

I enkeltværelse I delt dobbeltværelse

3.950 kr. 3.650 kr.

4.450 kr. 4.150 kr.

*Medlemmer af Dansk Mejeriingeniør Forening, Danmarks Mejeritekniske Selskab og Foreningen af mejeriledere og funktionærer samt ledsagere. Inkluderet i prisen er: Transport, hotel, morgenmad, middag på hotellerne i Boltenhagen og Polczyn og middag i færgerestauranten på rejsen fra Tyskland til Danmark. Ikke inkluderet: Drikkevarer ud over servering ved de inkluderede måltider samt frokoster udover den forplejning, der ydes under besøgene.

Program og tilmelding Program med besøgsoversigt mv. blev bragt i Mælkeritidende nr. 3. Det kan også hentes på www.mejeritekniskselskab.dk. Tilmelding til DMF@maelkeritidende.dk eller tlf. 66 12 40 25 - eller på www.mejeritekniskselskab.dk ■

Mælkeritidende, Munkehatten 28, 5220 Odense SØ

lig g a f i r Meje etur studi . april 25.-28