MOGREN
Vi ønsker alle vore kunder og kolleger i mejeribranchen et godt og lykkebringende nytår 2015!
Engineering
- all about dairy engineering +4570270427
mogren@mogren.dk
www.mogren.dk
1 Lederportræt Jonna Mortensen - side 3
Mejeribrugets moderne MIA-Konference historie - side 4 - side 8
9. januar 2015 128. årgang
Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Munkehatten 28 5220 Odense SØ. Tlf.: 66 12 40 25 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Tlf. tid dagligt kl. 8.30-15.30 (fredag dog 8.30-14.30) Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør Anne-Sofi Søgaard Christiansen Redaktør Cand. mag. Anna Marie Thøgersen Redaktionssekretær Jette Rohde Regnskab og administrationssekretær Markedsøkonom Bettina M. Nielsen Kontorelev Mie Burchardt Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt og må være redaktionen i hænde senest onsdag kl. 12.00, en uge før udgivelse. Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juli og december‚ svarende til 23 nr./år i et oplag på 1.600 eksemplarer (heraf 200 uden for oplagskontrol). Abonnement: Danmark: 1.224- kr./år inkl. moms. Europa: 1.476,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.668‚- kr. inkl. forsendelse. Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere. Mejeriingeniører, mejeriteknikere og procesteknologer i ind- og udland. Medlemmer af mejeriernes bestyrelser. Ansatte ved mejeribrugets organisationer. Medarbejdere ved universiteter og øvrige forskningsinstitutioner samt levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd. Mange levnedsmiddelvirksomheder. Mejeriernes leverandør- og servicevirksomheder m.v. (Stud. tech. al/mejerilinjen og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis).
(Foto: Colourbox)
Mejeribrugets moderne historie Af Anna Marie Thøgersen
Vidste du, at der gik syv år fra den første tanke til reel etablering af Mejerisel skabet Danmark? Og at det var syv ”fattige” ostemejerier i landdistrikterne, der var med på ideen, mens de ”rige” konsummælksmejerier i byerne takkede nej? Mejeriselskabet Danmark, nu Arla Foods, fik sin officielle start den 1. oktober 1970, og vi tillader os at tidsregne dette år som begyndelsen på dansk mejeri brugs moderne historie. Det er nok ikke alle yngre ansatte i branchen, der kender forhistorien om den nuværende danske mejeristruktur med én stor og international mejerikoncern, Arla Foods, en god håndfuld mellemstore mejerier samt ca. 40 mindre andelsog privatmejerier. Derfor bringer vi på opfordring fra flere af Mælkeritidendes læsere i løbet af 2015 en artikelrække, der informerer dig om mejeribrugets nyere historie. Artiklerne er forfattet af bladets faste skribent Jens Martin Buch Kristensen, og redaktionen er meget taknemlig og glad for, at Jens Martin Buch Kristensen har takket ja til den store opgave. I årene før og efter MDs etablering skete der en omfattende centralisering i dansk mejeribrug, for der var i 1955 ikke mindre end 1.480 mejerier, mens tallet blot 20 år senere i 1975 var 294 andels- og privatmejerier. I artiklerne følger vi udviklin gen fra MD’s skrøbelige start i 1970, får indblik i de største og mest dominerende mejerier i 1970-erne og de efterfølgende årtier, de mange øvrige mejerifusioner i disse år og den stigende eksport af bl.a. feta samt om Arlas fusioner - også med udenlandske mejerier, der har medvirket til, at det lille ”forpjuskede” MD i dag hedder Arla Foods og er verdens 7. største mejerikoncern. I artiklerne kommer der desuden spot på de nuværende mellemstore danske mejerier som fx Aabybro, Bornholm, Løgismose, Mammen, Naturmælk, Øllinggård/Søvind, Them, Thise og Uhrenholt/Grøndal. De er som bekendt med til at sætte dagsordenen i dansk mejeribrug - og ikke så få gange har de også været inspiratorer for udviklingen af innovative mejeriprodukter. I dette første nummer af Mælkeritidende kan du læse Jens Martin Buch Kri stensens indledende artikel om, hvorfor og hvem der stod bag dannelsen af Me jeriselskabet Danmark. Rigtig god læselyst og rigtigt godt nytår! ■
Indhold
3
En arbejdsdag i mejeri industrien: Jonna Mortensen
13 Pension DK
Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S
4
Dansk mejeribrugs moderne historie del I
14 DMS: Skimmeloste
ISSN 0024-9645 Online ISSN 2245-991X
6 8 10 12
Valleprotein som ingrediens
Medlem af:
Eftertryk tilladt med kildeangivelse. MÆLKERITIDENDE 2015
2
MIA-konference Biofilm DMS: De gule oste
13 MB Forskning 15 Kort fortalt 20 Personalia 21 Foreningsnyt 24 Husk Mejeribrugets Dag NR. 1
En arbejdsdag i mejeriindustrien
Mejerichef Jonna Mortensen - Arla Rødkærsbro Hvilke karrieretrin førte dig til jobbet? Jeg er uddannet laborant og miljøtekniker, og mit første job var på Farsø Mejeri. Siden mejeriets fusion med Arla i 1996 har jeg haft en spændende og udfordrende karriere hos Arla, først fortsat som kvalitetschef på Arla Farsø, og senere som produktionschef på Rødkærsbro, derefter fire år som mejerichef på Arlas to anlæg i Polen. Retur i DK i 2008 blev jeg mejerichef på Bislev, igen en udfordring, hvor jeg sam men med medarbejderne opnåede gode resultater på rigtig mange områder. Siden 2012 har jeg så været mejerichef på Rødkærsbro.
Hvad har været din største udfordring/ succes? Det har helt sikkert været mine fire år på Arlas polske meje rier i Goscino og Tychowo. Mange af mine kolleger spurgte, om jeg havde gjort noget forket, siden jeg skulle ”sendes” til Polen. Men helt ærligt, nej da, jeg blev tilbudt et udfor drende job, og dem har jeg det med at sige ja til. Og jeg valgte rigtigt, for arbejdet som mejerichef var utroligt spændende, og Polen er et skønt land med dejlige mennesker. Jeg lærte lidt polsk, og jeg nyder stadig at møde og tale (polsk) med mine gamle Tychowo-kolleger.
Hvorledes forløber en typisk arbejdsdag for dig?
Hvilke trends ser vi inden for dit felt om 5 år?
I mine tidligere jobs valgte jeg dagligt at være ude i produktio nen for at snakke med de andre og ”mærke” efter, om alt funge rede godt. Her på Rødkærsbro er vi jo 260 ansatte, så jeg når desværre kun ud i mejeriet 2-3 gange om ugen, for langt de fle ste af mine arbejdsdage er fyldt med møder. Jeg har en times kørsel til og fra arbejde, og på vej til jobbet reflekterer jeg ret grundigt over dagens program og opgaver. På vej hjem taler jeg ofte i te lefon med andre kolleger inklusive min chef, for der har vi tid til at snakke om kommende møder og planer.
Rødkærsbro er Arlas største in den for mozzarella, og den top per vores industrikunder jo på pizzaer, som efterhånden er en international livret - selv i Kina, hvor potentialet bare vokser og vokser. Vores produktionen af vegetabilske topping-varianter vil helt sikkert også stige i takt med, at den globale forbruger bevæger sig mod middelklas seniveau.
Hvilken egenskab sætter du højest hos dig selv og dine medarbejdere? Humor og respekt! Respekt for andre mennesker, om du er fejedreng eller direktør! Og humor! Der er ikke noget som humor, et godt grin og en god portion selvironi, der kan bringe os mennesker sammen, være med til at gøre dagen god og få os til at arbejde i samme retning. Engagement er også en egenskab, som jeg synes, at jeg selv besidder, og som jeg værdsætter højt hos mine medarbejdere.
NR. 1
Hvilken hobby/interesse dyrker du i fritiden? Golf, fitness og vinterbadning! Jeg er er også med som amatørskuespiller i Løgstørs sommerrevy, og vi begynder faktisk at øve til årets revy om et par uger. Politiske emner og andre aktualiteter interesserer mig, og jeg deltager i et kommentator-panel på P-4 Nordjylland, som hver søndag formiddag sender aktualitetsprogrammer med kommentarer fra vores panel. Det er vildt spændende! ■ AMT
MÆLKERITIDENDE 2015
3
Dansk Mejeribrugs moderne historie – Del I
Mejeriselskabet Danmark dannes Efter 1864 blev udsagnet: ”Hvad udad tabes skal indad vindes” et nationalt symbol på danskhed. Et af de fornemste udtryk for udsagnet blev andelsmejeriernes opståen og udbredelse efter 1882. Med de små andelsmejerier blev der fokus på det nære og folkelige. Andelsmejerierne blev et udtryk for danskhed. Der blev indtil 1935 bygget 1404 andelsmejerier i Danmark. I 1950-erne og 1960-erne kom diskussionen, om ikke mejerierne var for små og ineffektive til at klare konkurrencen på eksportmarkederne. Tanken om det store og favnende Mejeriselskab Danmark blev i 1963 lanceret af direktør T. Mathiassen, De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation, som udformede visionen ”Al dansk mælk i én junge”. Den store vision var ét mejeriselskab for hele Danmark fra Skagen til Gedser - Mejeriselskabet Danmark (MD). Det første MD dannes
Af fhv. forstander J.M. Buch Kristensen, buchk@os.dk
Dette Mejerikort fra 1968 giver et godt indtryk af de daværende mange hundrede danske mejerier - kun to år før MD’s grundlæggelse. (Foto fra Dansk Mejeribrug 1882-2000).
Direktør T. Mathiassen opnåede en ret stor tilslutning til sin tanke blandt de toneangivne organisationsfolk inden for land- og mejeribrug, men mange menige mejeribestyrere rasede mod ideen. Direktør T. Mathiassen var dog en kraftig fortaler for ideen, og den 1. juni 1967 ansatte bestyrelsen for De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation den tidligere leder af Hovedstadens
Brugsforening og daværende direktør for C. Schous Fabrikker, Jørgen M. Thygesen (46 år) som administrerende direktør for Mejeriselskabet Danmark. Fællesorganisationen havde allerede i 1964 på deres repræsentantskabsmøde fået vedtaget vedtægterne for Mejeri selskabet Danmark, så alt var klar for direktør Jørgen Thygesen til at gå i gang. Direktør Jørgen Thygesen skulle for handle med Danmarks ca. 800 mejerier og mejeriselskaber om med bindende virkning at indtræde i Mejeriselskabet Danmark. Han indledte derefter arbej det med at søge tilslutning til Mejerisel skabet Danmark, men hans bestræbelser led hurtigt skibbrud. Modstanden mod tanken om at samle al mælk i et meje riselskab voksede i takt med Jørgen Thygesens mødeaktiviteter. Fællesorganisationens bestyrelse så med stigende uro på den kraftige mod stand mod Thygesens organisationspla ner, og de mistede tiltroen til Jørgen Thygesen. Han tog derfor sin afsked i 1969. Alle medarbejdere, bortset fra en enkelt, blev afskediget.
Det andet MD dannes Et af de ledende medlemmer af Fæl lesorganisationens bestyrelse var gdr. Knud Friis fra Sønderjylland, og han tog nu skeen i den anden hånd. Knud Friis var fortaler for, at man først skulle skabe tilslutning af mejerier til Mejeri selskabet Danmark, derefter kunne man opbygge en organisation. Operationen lykkedes, idet følgende syv mejerier og mejeriselskaber med 350 millioner kg mælk tilsammen tilsluttede sig MD:
4
MÆLKERITIDENDE 2015
NR. 1
(Foto: Colourbox)
Tilbage i 1963 lancerede direktør T. Mathiassen, De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation, visionen om ”Al dansk mælk i én junge” - Mejeriselskabet Danmark (MD). Først i 1970 blev ideen til en realitet med tilslutning af de første syv mejerier, og MD’s nye direktør K.E. Ravn og bestyrelsesmedlem af Fælleorganisationen gdr. Knud Friis kunne ansætte de første ledere på centrale poster. (Arkivfoto af T. Mathiassen).
1. Andelsmejeriet Hobro 2. Andst Andelsmejeri 3. Brørup Andelsmejeri 4. Haderslev Vesteramts Mejeriselskab 5 Mejeriandelsselskabet Sønderjylland Øst 6. Sydjysk Mejeriselskab 7. Viborgegnens Mejeriselskab. Gdr. Knud Friis og Fællesorganisatio nens bestyrelse besluttede derefter at ansætte en direktør udefra, som ”var helt nede på jorden”, og hovedkontoret for MD skulle ligge i Jylland. Det var en klar modsætning til Jørgen Thygesen og hans organisation, der havde ”høj cigarføring ” og hovedkontor i Køben havn. Den pågældende direktør, som opfyldte disse kriterier, var Karl Erik Ravn (35 år), der kom fra en stilling som markedschef for Skælskør Frugt plantage A/S. K.E. Ravn havde ingen som helst baggrund i mejeribruget el ler andelsbevægelsen, så han mødte op
NR. 1
Opbygningen af MD var en kamp op ad bakke mellem de ”fattige” landsbymejerier, der primært eksporterede smør og ost, og de ”rige” bymejerier, der primært leverede mælk til byboerne.
med et åbent sind til den store opgave, det var at få MD til at blive en succes. Direktør K.E. Ravn og gdr. Knud Friis gik i september 1970 i gang med deres organisationsopbygning og ansatte på de centrale poster følgende ledere: 1. Direktør Sigurd Madsen som leder af MDs sydlige region 2. Direktør Knud Jensen som leder af MDs midtjyske region 3. Agronom og HD Jens Bigum som ansvarlig for MDs økonomi- og or ganisationsafdeling 4. Direktør H.P. Sørensen som pro duktionsleder 5. Afdelingsleder Jens G. Nissen som leder af medlemssekretariatet Disse fem mænd kom sammen med direktør K.E. Ravn til at stå i spidsen for opbygningen af MD, der havde sin officielle start den 1. oktober 1970.
MD startede med en årlig mæl kemængde på 350 mio. kg mælk og 7.600 andelshavere, der alle håbede på en højere mælkepris ved tilslutning til Mejeriselskabet Danmark. Det var imidlertid meget vanskeligt for MD at hæve mælkeprisen, for med undta gelse af andelsmejeriet Hobro var det landsbymejerier, der havde startet MD. Hovedproduktionen på disse mejerier var smør og ost til eksport, der var un derkastet verdensmarkedspriserne. Det samme var MD, så den eneste måde, de kunne hæve mælkepriserne på, var at optimere mælkeudnyttelsen og ef fektiviteten på mejerierne. Først i 1977 fik MD en fod inden for konsummælksmarkedet, da de overtog Centralmejeriet i Århus og samtidig indgik en fælles salgsaftale med det århusianske mejeri Enigheden. ■
Land- og bymejerierne Opbygningen af MD blev en kamp op ad bakke. Dengang var der et stort skel mellem de ”fattige” landsbymejerier, der hovedsagelig eksporterede smør og ost, og de ”rige” bymejerier, der leverede mælk til byerne.
Kilder:
Bigum Jens: Mælkevejen - Fra landsbymejerier til global koncern. Hovedland. 2007 Mælkeritidende: Årgang 1964, 1966, 1967 og 1970.
MÆLKERITIDENDE 2015
5
Valleprotein som ingrediens - Bedre forståelse for hvordan valleprotein reagerer med andre mælkeproteiner og fedt, når det tilsættes til mælk og forarbejdes til syrnede produkter
Af professor Richard Ipsen og Ph.D. studerende Guanchen Liu, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet samt Innovation Manager Marie Tholstrup Greve og Senior Innovation Manager Jacob Holm Nielsen, Arla Food Ingredients
(Foto: Colourbox)
Hvad kan det bruges til? Hovedformålet med projektet er at skabe en øget forståelse af de molekylære interaktioner, der vil gøre det muligt hurtigere at kunne designe ingredienser lavet på basis af valleprotein til en given anvendelse. Selvom vi i projektet har fokus på syrnede produkter, så vil ny forståelse af, hvordan aggregaternes struktur og egenskaber påvirker produktegenskaber som konsekvens af en given procesbehandling, kunne anvendes i en lang række andre produkter. Homogenisering og varmebehandling af mælk med ekstra tilsat protein bliver anvendt rutinemæssig i fremstillingen af en lang række produkter, og der er stigende fokus på eksempelvis at forbedre kvaliteten af produkter med højt proteinindhold. Desuden vil de udviklede metoder kunne finde anvendelse i en række andre projekter. Det at kunne direkte måle og kvantificere interaktioner mellem enkelte bestanddele i meget sammensatte systemer som mejeriprodukter store perspektiver for fremtidig forskning og for vores forståelse af me 6 har MÆLKERITIDENDE 2015 jeriprodukters slutkvalitet.
Baggrund Valleprotein er ikke bare valleprotein. Sammensætningen af de enkelte pro teiner kan styres efter ønske og efter følgende modificeres til at give den ønskede funktionalitet. Under varme behandling reagerer valleproteinerne med andre valleproteiner, og resultatet er en række større eller mindre aggrega ter med varierende egenskaber, når de anvendes som ingrediens i for eksempel syrnede mejeriprodukter. I et tidligere projekt finansieret af Mejeribrugets ForskningsFond og Ministeriet for Fø devarer, Landbrug og Fiskeri har vi undersøgt, hvorledes mikropartikuleret valleprotein kan anvendes til at forbedre cremetheden i syrnede produkter med lavt fedtindhold. Et af resultaterne fra dette projekt var, at mikropartiklerne reagerede meget forskelligt med mæl kens øvrige bestanddele under den vi dere forarbejdning. Yoghurt er ikke bare yoghurt. I en set-yoghurt ønskes en tyk, cremet og ensartet tekstur. I en højprotein syrnet drik skal konsistensen være tyndere, men stadig ensartet uden store gryn. Valleproteiner kan designes til at give den ønskede funktionalitet. I et nyt projekt er fokus at forstå, hvordan valleproteinet (i forskellige mo dificeringer) interagerer med mælkens øvrige bestanddele for dermed bedre at kunne designe forskellige ingredienser til den ønskede yoghurtapplikation. Projektgruppen består af professor Richard Ipsen og Ph.D. studerende
NR. 1
Guanchen Liu fra Københavns Uni versitet samt Marie Tholstrup Greve og Jacob Holm Nielsen fra Arla Foods Ingredients. Desuden er forskere fra Aarhus Universitet, Roskilde Universi tet og Danmarks Tekniske Universitet med på projektet for at give adgang til avancerede målemetoder. Projektet har modtaget støtte fra Mejeribrugets ForskningsFond og desuden fra den kinesiske stat, der støtter Guanchen Lius ophold i Danmark.
Projektets indhold og metoder Projektet vil kombinere undersøgelser i modelsystemer, opbygget af enkeltbe standdele isoleret fra mælk (Figur 1) og relatere dette til studier af kvaliteten af færdige syrnede produkter. De anvendte metoder vil omfatte avanceret kalori metri, meget fintfølende vægtanalyse samt en teknik (Surface Plasmon Reso nance), der anvender laserlys til at måle, hvor meget materiale der absorberes til en overflade. Disse teknikker kan alle bruges til at kvantificere, hvordan valleprotein interagerer med mælkens øvrige bestanddele såsom fedtkugler og kaseinmiceller. Kravet til disse me toder er imidlertid, at der anvendes meget velkarakteriserede systemer og ingredienser, så vores undersøgelser vil
foregå i modelsystemer med stigende grad af kompleksitet. Ingredienser, der indeholder forskel lige typer af aggregater, vil blive stillet til rådighed af Arla Foods Ingredients, og vi vil ikke kun anvende mikropartikler men også studere ingredienser med aggregater i nanostørrelse. Vi vil sammenligne de opnåede re sultater fra modelsystemerne med ag gregaternes egenskaber: Hydrofobicitet, tilgængelighed af frie svovlgrupper, denatureringsgrad, hydrering, partikel størrelse mv. Desuden vil vi fremstille syrnede produkter med tilsætning af forskellige aggregater med varierende egenskaber og karakterisere dem i forhold til deres slutkvalitet (tekstur, sensorik og mikrostruktur). Dette vil gøre det muligt for at forstå, hvorledes procesbehandling (homogenisering, varmebehandling, mekanisk behandling efter syrning) påvirker aggregaternes samspil med mælken i øvrigt. ■
Projekt under Mejeribrugets ForskningsFond Titel: Forståelse af interaktioner mellem tilsatte mælkeproteinin gredienser og andre mælkekom ponenter under processering og hvilken indflydelse det har på me jeriproduktkvalitet Projektleder: Professor Richard Ipsen, Institut for Fødevareviden skab, Københavns Universitet Projektperiode: 1. januar 2014 - 31. december 2016 Formål: Projektets hovedmål er 1) at undersøge, hvorledes aggre gerede valleproteiningredienser med forskellige overfladeegenska ber reagerer med mælkens kasein og fedtkugler ved fremstilling af mejeriprodukter, 2) at kvantifi cere størrelsen og karakteren af disse interaktioner, 3) at klarlægge, hvorledes de undersøgte interak tioner påvirker slutkvaliteten af produktet, med særligt fokus på syrnede mejeriprodukter samt 4) at frembringe det teoretiske grundlag for en hurtigere og mere målrettet fremstilling af fremtidens valleba serede ingredienser.
Figur 1: De modelsystemer med stigende grad af kompleksitet som projektet vil tage udgangspunkt i.
NR. 1
MÆLKERITIDENDE 2015
7
Mobber voksne? Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference 2014 havde på årets konference 27. november 2014 i Kolding ”din adfærd – vores fremtid” på dagsordenen og stillede skarpt på voksenmobning på arbejdspladsen.
Af Jette Rohde
- Det som virker helt uskyldigt fra af sender, kan opfattes anderledes sårende for modtageren, Anne-Sofi Christian sen, næstformand i Mejeriindustriens arbejdsmiljøudvalg og sekretariatsleder i Foreningen af mejeriledere og funktio nærer åbnede konferencen 2014 med at konstatere, at ledelsesmæssig prio ritering er helt central for indsatsen for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, og at det var glædeligt at se både så mange ledere og så mange arbejdsmil jørepræsentanter blandt de mere end 500 deltagere.
hvordan de har valgt at tage udfordrin gen op og sætte fokus på arbejdsmiljøet. En undersøgelse viste, at 20% af de 230 medarbejdere på mejeriet i 2013 angav, at de havde været udsat for uac ceptabel adfærd, der påvirkede deres arbejdsindsats. Selvom det matcher gennemsnittet, fandt ledelsen, at det var et uacceptabelt niveau. Udfordringerne blev konfronteret, og en række initiativer iværksat – der blev bl.a. nedsat en intern arbejdsgruppe til at udarbejde handlingsplaner, etab lere en trivselsgruppe, udarbejde en folder med eksempler på adfærd, der
virker stødende sammen med en klar holdningsmarkering fra ledelsen og AMSU om, at mobning ikke tolereres. Hvert år måles trivslen i et barometer, og 2014 viser, at der allerede er sket en markant ændring, og at trivslen på mejeriet et øget.
Mobning er et stigende problem - Mobning er mere udbredt, end vi har troet. Vi har været ude på virksomheder, hvor mellem 10-20% af medarbejderne peger på, at mobning er et problem, fortæller Torben Rentzius Jans, chef
Trivselsgruppe på Holstebro Flødeost Der var vigtig inspiration at hente til forebyggelse af mobning i alle konfe rencens syv indlæg, hvoraf et af dem var fra Arla Foods Holstebro Flødeost. Mejerichef Claus Nielsen og arbejdsmil jørepræsentant Pia Munkholm fortalte,
Det er mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende." "De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem." Arbejdstilsynets definition på mobning
Flere af foredragsholderne havde indlagt små praktiske øvelser. (Foto: Paw Jensen)
Pia Munkholm og Claus Nielsen fortalte om, hvordan Holstebro Flødeost har taget udfordringerne op og sat fokus på arbejdsmiljøet. (Foto: Paw Jensen)
8
MÆLKERITIDENDE 2015
NR. 1
Værktøjskassen Der er god hjælp at hente i faglittera turen fra forfattere som Heidi Howard Roizen, der skriver om adfærdsmønstre og effekten af ”group dynamics”, og på nedenstående hjemmesider for både le delse, teams og den enkelte medarbejder:
Planlægningsudvalget bag MIA 2014 (Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg) • • • • • •
Brith Nielsen Claus Hansen Michael Knudsen Betina Goul Tommy Jensen og Torben Rentzius Jans, DI-medarbejder
• Arbejdstilsynet: forebygmobning.dk • Arbejdstilsynets mobbehotline: 70 12 12 88 tast 3 for hotline • Dialogværktøj ”Grib ind”: etsundar bejdsliv.dk • Test din egen ubevidste holdning til dig selv, alkohol, angst m.m. Impli cit association test. http://implicit. harvard.edu/implicit/ • Mejeriindustriens Arbejdsmiljøud valg har udgivet pjecen: ”Din adfærd - Vores fremtid” • Arbejdsmiljøkonferencens program og præsentationer kan læses på bar jordtilbord.dk (Foto: Paw Jensen)
konsulent i DI og sekretær for Mejeri industriens Arbejdsmiljøudvalg. Han finder udviklingen bekymrende, fordi ”et tilfælde af mobning er et for meget!” Han fortsætter, - mobning er et tabu og samtidigt et stigende problem med store personlige, erhvervsmæssige og samfundsmæssige konsekvenser. Mobning hører ikke hjemme på en ar bejdsplads.
Kåring af Arbejdsmiljø repræsentant 2014 Med ordene rollemodel, ildsjæl, gå foran, initiativrig og meget mere blev Mike Skovgaard fra Arla Foods Holstebro Flødeost kåret som vin der og modtog et gavekort på 3000 kr. til et hotelophold. Han afslørede senere, at hotelopholdet skal nydes med hans familie. Mike er uddannet mejerist og har arbejdet i Holstebro de sidste 13 år - de sidste 8 fungeret som arbejdsmiljørepræsentant. Og ifølge ham selv, vil han forment lig også om 10 år være at finde på mejeriet.
”Jeg er som jeg er… NEJ!” Peter Mygind har gennem de sidste syv år beskæftiget sig med emnerne mobning og social ansvarlighed og af sluttede en indholdsrig dag med at dele sine erfaringer og fortælle historier, som trods deres alvor fik smilet frem på de 500 deltageres læber. En stor erfaring rigere og med svar på, hvordan udfordringerne med mobning kan takles, gik deltagerne hjem med et af Myginds mange citater, som hermed deles med de af Mælkeritidendes læsere, som ikke deltog: ”Kærlighed er en menneskeret!”. ■ Godt 500 mejeribranchefolk til arbejdsmiljøkonference under temaet: Din adfærd – Vores fremtid. (Foto: Paw Jensen)
NR. 1
MÆLKERITIDENDE 2015
9
Problemer forårsaget af biofilm – Del II Af Børge K. Mortensen, Bactoforce International A/S
Biofilm kan dannes næsten overalt i procesanlæg, hvor næringsstoffer er tilgængelige, og hvor rengøring og des infektion ikke er optimal. Et generelt problem er, at biprodukterne fra de mikroorganismer, som findes i biofil men, kan forårsage korrosion af rustfrit stål. Andre problemer er, at biofilm i varmevekslere reducerer varmetrans missionen og i membranfiltreringsud styr blokerer membranporerne, hvilket nedsætter permeatfluxen, reducerer trans-membrantrykket og nedbryder membranerne. Hvilke mikroorganismer, der danner biofilm i industrielle miljøer, afhænger af de tilgængelige næringsstoffer og af temperaturen. Disse mikroorganismer kan forurene produktstrømmen enten ved en kontinuerlig frigørelse af celler eller ved, at der løsnes et lag af biofil men, så der frigøres et stort antal celler på en gang.
Biofilm i mejeriindustrien Biofilm på overflader i kontakt med ikke-varmebehandlet mælk opbeva ret ved lav temperatur er domineret af psykrotrofe bakterier overvejende Pseudomonas arter. Disse kan vokse ved lav temperatur, men ved højere temperaturer øges væksthastigheden, og dermed fremskyndes dannelsen af biofilm i køletanke hos mælkeproducen terne og i silotanke på mejerierne. Var mebehandling vil normalt dræbe disse bakterier, men deres meget varmestabile lipase- og protease-enzymer vil i aktiv
10
MÆLKERITIDENDE 2015
form overføres til de færdige produkter, hvor de reducerer holdbarheden. Termoresistente og termofile bakte rier især arter af Bacillus, Clostridium, Micrococcus, Streptococcus og Lactobacillus, der er i stand til at overleve varmebehandling, kan kolonisere over flader efter pasteuriseringen og hurtigt vokse frem i stort antal. Der er således efter få timers drift påvist flere millioner Streptococcus thermophilus pr. cm2 i regenerativafdelingen i pasteuriserings apparater. I andre miljøer kan det tage længere tid for biofilm at udvikle sig. Endosporer produceret af bakterier som Bacillus og Clostridium er i stand til at overleve høje varmebehandlingstem peraturer. Disse sporer kan spire i de fremstillede produkter, når forholdene bliver gunstige, eller de fremvoksede bakterier kan kolonisere procesudsty ret. Bacillus subtilis og Bacillus cereus vil ofte medføre sødkoagulering og bit ter smag i mælk og fløde, og luftprodu cerende Clostridium tyrobutyricum kan forårsage senpustning i halvfaste oste. Desuden kan sporedannende termoresi stente og termofile bakterier forekomme i betydeligt antal i mælkepulver efter 16-20 timers produktionstid på grund af biofilm dannet på de store indre
overflader i inddampere og spraytør ringsanlæg. Patogene bakterier som Listeria monocytogenes, Bacillus cereus, Escherichia coli O157:H7 og arter af Salmonella og Staphylococcus kan indgå i biofilm. Også Enterobacter sakazakii trives godt i biofilm og udgør en sikkerhedsrisiko i modermælkserstatninger.
Biofilm i andre industrier En undersøgelse i tyske bryggerier viste, at 25% af fundne biofilm indeholdt mi kroorganismer, der kan påvirke kvalite ten af øl, selvom øl generelt er et fjendtligt miljø for de fleste mikroorganismer på grund af den lave pH-værdi og indhol det af alkohol og bitre komponenter fra humle. Arter af Lactobacillus, Pediococcus, Pseudomonas, og Bacillus samt gær af slægterne Saccharomyces, Candida og Debaryomyces, der kan fremkalde sur smag og smørsyrearoma i øl, er fundet i biofilm i tanke, filtre, pasteuriserings apparater og tappemaskiner. De mest almindelige, ødelæggende organismer i øl synes at være Lactobacillus brevis og Pediococcus damnosus. Patogene mikroorganismer findes sjældent i øl. I vinproduktionen kan de mikroor ganismer, der findes på druerne, danne biofilm i gærings- og lagertanke, pum per, ventiler og tappemaskiner, og det er velkendt, at mælkesyre- og eddike syrebakterier samt gær kan overleve i vin og resultere i bitter smag og uønsket aroma. Traditionelt er svovldioxid og sulfitter brugt til bekæmpelse af mikro organismer i vin, men begrænset brug af kemikalier af hensyn til folkesundheden har øget fokus på andre metoder til fore byggelse af biofilm i vinproduktionen. De fleste læskedrikke og juicer er restriktive miljøer for mikroorganis Den bedste strategi til modvirkning af biofilm er at rengøre og desinficere effektivt, før mikroorganismer har knyttet sig fast til overfladen.
NR. 1
Bactoforce har i mere end 20 år udført tusindvis af inspektioner af tanke, rørledninger, pasteuriseringsapparater, membranfiltreringsanlæg og tappemaskiner i forskellige brancher over hele Europa.
mer på grund af højt sukkerindhold og høj surhedsgrad. Dog kan biofilm dannes i pasteuriseringsapparater og tappeudstyr, idet produktionstider på 24 timer ikke er usædvanlige. Arter af Lactobacillus, Leuconostoc og andre mælkesyrebakterier kan forårsage kva litetsforringelse af juice, og patogene bakterier som Escherichia coli O157: H7 og Salmonella er blevet fundet i æblemost og cider sandsynligvis stam mende fra biofilm. Også i akvakultur, hvor marine orga nismer opdrættes i havvand i beskyttede kystnære farvande, er biofilmdannelse problematisk, specielt i systemer til gen brug af vand i den del af produktionen, hvor yngel og meget unge fisk opdrættes. Sygdomme kan forårsages af patogene organismer såsom arter af Listeria, Salmonella, Shigella, Vibrio, Bacillus og Aeromonas, hvis tilstedeværelse ofte kan påvises i biofilm i akvakulturmiljøer.
NR. 1
Forebyggelse og fjernelse af biofilm Megen forskning gennemført i de se neste årtier har bidraget til forståelse af de vilkår, der fremmer dannelse af biofilm, men der er stadig brug for mere viden om den mikrobielle flora i biofilm og de miljøforhold, der påvirker denne. Også forståelse af de faktorer, der på virker mikroorganismers vedhæftning til overflader er væsentlig, især med henblik på fremstilling af materialer, der afviser vedhæftning for eksempel ved anvendelse af nanoteknologi. Det er vigtigt at identificere og over våge steder i procesudstyr, hvor biofilm kan dannes. Den bedste strategi til mod virkning af biofilm er at rengøre og des inficere effektivt, før mikroorganismer har knyttet sig fast til overfladen. Ren gøringsprocesserne kan variere afhæn gig af industri, udstyr og de produkter, der fremstilles, men hvis den anvendte
procedure er utilstrækkelig, bør længere rengøringstid, højere temperatur og flux eller andre kombinationer af rengørings midler og desinfektionsmidler samt højere koncentrationer heraf forsøges. Herudover er det tilrådeligt regel mæssigt at vurdere den hygiejniske stan dard i produktionsanlæg. Bactoforce har i mere end 20 år udført tusindvis af inspektioner af tanke, rørledninger, pasteuriseringsapparater, membran filtreringsanlæg og tappemaskiner i forskellige brancher over hele Europa. Erfaringen viser, at dette er et værdi fuldt supplement til allerede etablerede kvalitetskontrolprogrammer, fordi det reducerer mikrobielle risici og dermed kan medvirke til at hindre betydelige økonomiske tab. ■
Biofilm Del I blev bragt i Mælkeri tidende nr. 24 i 2014.
MÆLKERITIDENDE 2015
11
Mejeriteknisk Selskab - De Gule Oste Danmarks Mejeritekniske Selskab afholder seminar om: De Gule Oste - torsdag den 29. januar 2015 kl. 09.30-16.00 på Hotel Legoland i Billund. De gule oste De gule oste har været en fast bestand del af madpakker, morgenborde og madvaner for de fleste danskere og andre nationaliteter i rigtigt mange år. I dag ser billedet væsentlig an derledes ud. De traditionelle oste er under pres, og de gule oste skal på lige fod med andre specialoste give forbrugerne oplevelser.
Mange spændende indlæg På seminaret vil der være en række indlæg, herunder bl.a. en belysning af den markedsmæssige situation for de gule oste samt fokus på brugeroriente ret videnskab og teknologi. Der vil også være indlæg omkring bakteriofager, syrning og modning, aromadannelse samt krystaldannelse i den gule ost. Emnerne saltreduktion samt hurti Kl. 09.00-09.30 Kl. 09.30-09.40 Kl. 09.40-10.10 Kl. 10.10-10.45 Kl. 10.45-11.00 Kl. 11.00-11.45 Kl. 11.45-12.15 Kl. 12.15-13.15 Kl. 13.15-14.05 Kl. 14.05-14.35
Kl. 14.35-14.50 Kl. 14.50-15.20 Kl. 15.20-15.50 Kl. 15.50-16.00
12
gere modning og procesteknologisk setup er også et højaktuelle emner, der berøres. Sidst men ikke mindst kommer vallen under lup. Vallen er et biprodukt for ostemejerierne, men den udgør i dag den vigtigste råvarekilde for proteinpulverindustrien, som er i rivende vækst og udvikling.
Tid og sted Seminaret om De Gule Oste finder sted torsdag den 29. januar 2015 kl. 09.00-16.00, Hotel Legoland, Aastvej 10 i Billund.
Målgruppe Seminaret retter sig til alle, som be skæftiger sig med produktion, pro duktudvikling, innovation, optimering mm. af gule oste samt andre med faglig interesse og viden inden for området.
(Relevante faguddannelser: mejeri ster, mejeriteknologer, mejeriinge niører, levnedsmiddelingeniører mv.).
Pris og tilmelding Prisen for deltagelse i seminaret er 1.995 kr. + moms for medlemmer af Danmarks Mejeritekniske Selskab og 2.495 kr. + moms for ikke-med lemmer. Mejeriteknolog- og mejeriingeni ørstuderende kan deltage for 250 kr. pr seminar, gebyret betales af hhv. Dansk Mejeriingeniør Forening eller Foreningen af mejeriledere og funktio nærer, hvis man er studentermedlem i én af disse foreninger! Tilmelding senest fredag 23. januar 2015. Du kan hente programmet samt tilmelde dig på www.mejeriteknisk selskab.dk ■
Registrering og kaffe Program Velkomst og præsentation af dagens program Danbo-osten tilbage på spisebordet! V/Chef for strategi og forretningsudvikling Jan Hermansen, Mejeriforeningen Aroma- og krystaldannelse i faste oste. V/Postdoc Thomas Bæk Pedersen, Københavns Universitet, Food Pause Bakteriofager og gul ost produktion. V/Associate Professor Finn Vogensen, Københavns Universitet, Food Rødkit-kulturer i teori og praksis. V/Direktør Per Dedenroth Pedersen, Clerici-Sacco Group: Caglificio Clerici S.p.A Frokost Osteteknologi - i dag og i fremtiden. V/Sub Category Manager Jurjen van den Berg, Tetra Pak Processing, NL Anvendelse af modningskulturer. V/Senior Dairy Technologist Martin Haarman and Sales Manager Harm Abma, CSK Food Enrichment C.V. Pause SaltLite®, naturlig saltreduktion i gule oste. V/Global Marketing Manager Katrine Thordal-Christensen, Chr. Hansen A/S Optimering af valle - værdi i næste led. V/Site Director Erik Vesløv, Danmark Protein, Arla Foods Ingrediens Afslutning
MÆLKERITIDENDE 2015
NR. 1
Ny hjælp til langtidssyge medarbejdere Med et nyt team af erfarne sygeplejersker udvider og forbedrer PensionDanmark nu sin sundhedsordning til gavn for langtidssyge medarbejdere.
Søg midler
Af Michael Klockmann Nielsen, kommunikationskonsulent, PensionDanmark
Har virksomheden en medarbejder, der er sygemeldt, eller som ofte må melde sig syg, så er der nu målrettet hjælp at hente i Pen sionDanmarks sundhedsordning. Ordningen udvides nemlig med et team af erfarne sygeplejersker, der skal hjælpe langtidssyge, som risikerer at ryge ud af arbejdsmarkedet. Foreløbig har PensionDanmark ansat fem sygeplejersker, der er klar til at rådgive og hjælpe langtidssyge medlemmer med at få bugt med deres problemer. På den måde får de bedre muligheder for at komme i gang på jobbet igen.
i Mejeribrugets ForskningsFond Mejeribrugets ForskningsFond bruger årligt ca. 10-12 mio. kr. til finansiering af forskningsprojekter. Den 13. februar 2015 er der ansøgningsfrist for indsendelse af interessetilkendegivelser til nye forskningsprojekter.
Rådgivning til virksomheder og medarbejdere Det nye team sidder klar til at give virksomhederne råd og vej ledning om, hvordan man kan hjælpe sygemeldte medarbejdere tilbage på jobbet. Medarbejderen skal blot være omfattet af sund hedsordningen via sin pensionsordning. Ring på 7012 1335 alle hverdage mellem kl. 8 og 16. Medarbejderne kan også selv ringe og få en snak med en sy geplejerske, der kan hjælpe dem med at komme på fode igen. Så fortæl gerne jeres medarbejdere om de nye muligheder.
Forskningsprojekterne Mejeribrugets ForskningsFond indkalder interes setilkendegivelser til forskningsprojekter indenfor: • Fødevaresikkerhed og mikrobiologi • Teknologi • Sundhed og ernæring • Food Aid i relation til mejeriprodukter Forskere fra offentlige eller selvejende forsknings institutioner, gerne i samarbejde med Godkendte Teknologiske Servicevirksomheder og private virksomheder, er velkomne til at søge. Ansøgere skal sikre sig skriftligt samtykke fra ledelsen af de deltagende institutioner og virksomheder. HUSK der er ansøgningsfrist fredag 13. fe bruar 2015.
Samarbejdsprojekter
PensionDanmark tager kontakt PensionDanmark sørger for, at langtidssyge medlemmer, der ikke selv er opmærksomme på de nye muligheder, bliver kontaktet. Det sker via et samarbejde med Styrelsen for Ar bejdsmarked og Rekruttering, som har registreret medlem mer med mere end fire ugers sygdom. Dem sender styrelsen et brev, hvor de opfordres til at kontakte PensionDanmark om de nye muligheder i sundhedsordningen.
NR. 1
Mejeribrugets ForskningsFond har et specifikt ønske om samarbejdsprojekter på tværs af for skellige fagdiscipliner og forskningsgrupper, da ny viden og forståelse af sammenhænge ofte opstår i feltet mellem disse. Endvidere opfordres der til samarbejde med følgeindustri. Mejeribrugets ForskningsFond lægger ligele des stor vægt på at forskningen pågår på et højt videnskabeligt og innovationsunderbyggende plan og gerne i samarbejde med andre internationale forskningsmiljøer. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Mejeribrugets ForskningsFonds sekretariat, Pia M. Nissen - pmn@lf.dk samt på www.ddrf.dk.
MÆLKERITIDENDE 2015
13
Skimmeloste Først i december 2014 var der skimmeloste på dagsordenen ved et velbesøgt seminar i Danmarks Mejeritekniske Selskab. Seminaret var nummer seks af i alt ni seminarer under den fælles overskrift Mælkens mangfoldighed. Dagens program bød på en række gode indlæg omkring blå-, hvid- og blå & hvidskimmeloste. Det store overblik! Jens Martin Buch Kristensen førte deltagerne gen nem de europæiske skimmeloste op delt i kategorierne blå-, hvid- samt blå & hvidskimmelost. Rød skimmelost finde ikke, da de kultu rer, der findes til rød skimmelost, alle danner mycotoxiner. Begreberne BOB (Beskyttet Oprindelses Betegnelse) og BGB (Beskyttet Geografisk Betegnelse) blev også introduceret.
Skimmel ostens ukronede konge! Dagmar F. Peder sen, bedømmel sesleder for BGB Danablu, fortalte, at Danablus histo rie går tilbage til 1920’erne, hvor osten sættes i produktion. Danablus karakte ristika er bl.a. en konsekvens af, at osten produceres af homogeniseret mælk. Kravene ved kvalitetsbedømmelser af Danablu ligger fast, og beregningen af hovedkarakter baserer sig på fem pa rametre, hvoraf lugt/smag, udseende og konsistens tæller 80/85%.
Syrnings- og skimmekultur - den store forskel! Per Dedenroth Pe dersen fra Clerici Sacco havde fokus på kulturer og løbe til blåskimmelostene, og de mange mu ligheder der er for at påvirke smag og
14
MÆLKERITIDENDE 2015
konsistens/struktur ved valg af kulturer, både syrningskulturer og skimmelkul turer. Det blev dog fremhævet, at løbe også spiller en ikke uvæsentlig rolle, hvad angår smagen i slutproduktet.
Brie og Camembert - den lille forskel! Dirk Kuckelsberg fra Dupont talte om de hvide skim melost - brie og ca membert. Det fremgik, at markedet i DK de seneste år har haft en vigende tendens, men at der satses på positiv (Foto: Colourbox)
hvordan en skimmelostelinje kan bygges op. Der blev vist et produktionssetup baseret på en koagulator, som kører kontinuerligt samt en bassinlinje - ba seret på batchvis ostning - men på et kontinuerligt og automatiseret flow.
Hygiejnisk design! Per Væggemose Nielsen fra Chr. Hansen har i for bindelse med sin tidligere ansættelse på DTU arbejdet med hygiejnisk design og viste delta gerne betydningen af, at procesudstyr og lokaler er designet hygiejnisk. For blåskimmelostens vedkommende frem gik det, at uønskede kulturer, som kan stortrives i miljøer, der er vanskelige at rengøre, er ødelæggende for fremvækst af den ønskede blåskimmel og dermed for ostens kvalitet.
Emballage tilpasset den enkelte ost! udvikling. De to meget simple forskelle på brie og camembert - vand% og ostens størrelse - er afgørende for en forskellig udvikling af de mikroorganismer, der vokser i osten og dermed for ostenes smag og karakteristika.
Procesudstyr til formålet! Lars Wagner fra Alpma var sam men med Jens Aage Christensen fra Salicath på podiet for at vise,
Else Dydensborg fra Danapak Flexi ble holdt et indlæg om de forhold, der gør sig gældende ved emballering af skimmeloste, og de muligheder der er for at påvirke produkternes kvalitet og holdbarhed via valg af den rette embal lering. Mulighederne for laminering af de forskellige plasttyper og andre materialer betyder, at der kan og skal findes løsninger til alle produkter og alle behov. AC
NR. 1
Kort fortalt udmeldelser. Til gengæld har vi fået fire nye andelshavere med en samlet årsproduktion på 4,5 mio. liter mælk. Thise Mejeri havde i 2013 en omsætning på 725 mio. kr., og omsætningen for 2014 forventes at blive på 800 mio. kr. Den flotte fremgang skal bl.a. ses på baggrund af et stop for overproduktion af mælk, der ikke kan sælges som økolo gisk. Desuden har Thise effektiviseret driften og flyttet nogle produktioner til virksomhedens datterselskab i Holland. Derudover er Thise, der primært er hjemmemarkedsorien teret, ikke i samme grad påvirket af de globale forhold med Ruslands stop for mejeriimport og Kinas bratte nedgang i efterspørgslen. (Arkivfoto).
Flot resultat hos Thise
The World Dairy Situation
Thise Mejeri er på vej med et årsregnskab, der viser en af regning og indtjening på 11 øre pr. liter mælk mere end Arla, skriver Jyllands-Posten. Til avisen udtaler Thises direktør Poul Pedersen: - I år har vores indtjening været fuldt ud konkurrencedygtig. For et års tid så situationen helt anderledes ud end nu, for dengang meddelte 10 andelshavere, at de ville forlade Thise, fordi mejeriet betalte mindre end Arla Foods for mælken. Hertil oplyser Poul Pedersen: - Vi har ikke modtaget flere
IDFs årsrapport ”The World Dairy Situation 2014” er nu klar, og den kan købes på www.fil-idf.org. I rapporten fin des en lang række nøgletal for situationen på det globale mælkemarked. I 2013 satte produktionen af mælk rekord, primært grundet gode vejrforhold, således at den producerede mælkemængde steg med 1,3% i forhold til 2012 - og landede på 782 mio. tons. I rapporten estimeres en stigning på 3% i den globale mælkeproduktion på i alt 805 mio. tons i 2014.
Verden over viser 371 millioner mennesker dagligt tillid til os, når vi sætter høje standarder og sikrer at hygiejnekrav efterleves, ved insulinproduktion i vores store produktionsanlæg.
Ingeniør med ansvar for vaskeprocesser i komplekse produktionanlæg Vil du dele din interesse for teknologi med os? Finder du fascination i højteknologiske og fuldautomatiske produktions- og CIP anlæg? … Og kunne du tænke dig udfordre dig selv med din know how indenfor vaskeprocesser i komplekse produktionsanlæg? Så er her en spændende mulighed for at være med til at sikre, at kvalitet og hygiejne er i helt top i vores produktionsanlæg.
Om afdelingen
Med ægte pionerånd er du en del af Launch Plant PP1, når vi åbner linjen for at producere Novo Nordisk nyeste insulin. Her er mulighed for at sætte dit fingeraftryk i målet om at skabe en ny Novo Nordisk succes. Du bliver en del af familien i finrensningsfabrikken. Her får du 60 kompetente og dedikerede kolleger, der arbejder med produktion af det aktive stof insulin degludec, som markedsføres under navnet Tresiba®.
NR. 1
Vi står overfor en kraftig op-manding og skal fordoble supportteamet.
prøveudtagning og instruktioner.
Jobbet
Du kommer med en uddannelse som f.eks. ingeniør, mejeriingeniør eller lign. og har interesse og flair for teknik, mekanik og IT og har eventuelt et par års erfaring fra lignende udfordringer i produktionsmiljø.
I Novo Nordisk er din udvikling vores fælles opgave! Gennem træning og uddannelse rustes du til at blive vaske- og CIP ansvarlig for alle anlæg i PP1Launch Plant. I et tæt tværfagligt samarbejde med operatører, specialister, processupportere og IT driver du processer og sikrer at vi lever op til lovbestemte vaskekrav til procesudstyr. Du tager ansvaret for alt procesudstyr i Launch Plant PP1, der anvendes til fremstilling af insulin. Du får en spændende hverdag hvor opgaverne vil være vekslende og alsidige. Helt naturligt opbygger du et stort netværk blandt kollegaer på tværs af fabrikken. Blandt de vigtigste opgaver vil være; monitorering og validering af vaskemetoder, udarbejdelse og planlægning af protokoller, testplaner og monitoreringsprogrammer, samt sikre træning og ejerskab hos operatører i f.eks.
Kvalifikationer
Er du nyuddannet ingeniør med personlig gennemslagskraft og med klare ambitioner for hvad du vil med din karriere, så kan du også komme i betragtning til stillingen. Har du ambitioner om at forfølge specialist-, projektleder- eller ledelsesvejen i Novo Nordisk senere hen, hører vi meget gerne om dine overvejelser. Yderligere information samt ansøgning via: novonordisk.com/careers Ansøgningsfrist: 23. januar 2015.
MÆLKERITIDENDE 2015
15
Kort fortalt Temaet for IDF’s 2015 topmøde bliver: Closing the Nutri tional Gap with Sustainable Dairy. I år kommer der ekstra fokus på mælkeproduktionen på gårdene - især i Litauen og de baltiske lande, og det omfattende topmødeprogram omfatter derfor også et Farmers Forum, tekniske studieture og Farmers’ Dinner. (Foto: Colourbox).
Arla sænker prisen igen Arla har sænket acontoprisen til leverandørerne med 2,5 eurocent/kg den 5. januar 2015. Det svarer til et fald på 18,8 øre/kg inklusive valutaregulering. Begrundelsen er den fort satte ubalance mellem det globale udbud og efterspørgsel, som skaber et nedadgående pres på markedet.
Flotte tal fra Naturmælk Naturmælk har sat rekord i regnskabsåret 2013/14 med en omsætning på næsten 242 mio. kr. Overskuddet blev på 2,7 mio. kr., hvilket er tilfredsstillende og i tråd med budgettet, hedder det i ledelsesberetningen. Overskuddet er overført til egenkapitalen, som dermed er på 26,2 mio. kr. Omsætningsstigningen skyldes bl.a. øget produktforæd ling og større efterspørgsel på økologi. Naturmælk er også gode til at skaffe strategiske samarbejdspartnere, som kan være med til at sikre den fortsatte udvikling. I årets løb er der således udviklet samarbejde med flere iscremeproducen ter, bl.a. til yoghurtisen hos Frost & Fnug i Aarhus, hvortil Naturmælkleverer råvarer. (Foto: Naturmælk).
Bestikkelsessag om babyfoods Ifølge DairyReporter.com så skulle en række læger i Indien have modtaget bestikkelse af sælgere fra Danones indiske dattersel skab, Nutricia India, for at ordinere netop Danones babyfoods til syge børn. Det forlyder, at nogle af lægerne har modtaget, hvad der svarer til ca. tre gange en normal måneds løn for en indisk læge. Fra Danones ledelse i Frankrig er der naturligvis taget kraftigt afstand til bestikkelsessagen. (Foto: Colourbox).
Nyt pulveranlæg til gedemælk GEA Process Engineering har afsluttet opførslen af et pul veranlæg for det new zealandske mejeriselskab Dairy Goat Co-operation. På anlægget skal der produceres højt foræd lede pulverprodukter til babyfoods af 2,3 tons komælk og 2,7 tons gedemælk i timen, oplyser selskabet. Anlægget hos Dairy Goat Co-operation er projekteret, så det bruger et minimum af energi og vand under produktio nen. (Foto: GEA Process Engineering).
IDF-topmøde i Litauen IDF afholder dette års topmøde i Litauens hovedstad Vil nius i dagene 20.-24. september 2015. Som bekendt blev IDF-topmødet 2014, der var planlagt afholdt i Israel, aflyst grundet omfattende politisk uro i området. IDF forventer, at topmødet i 2015 får deltagelse af om kring 1.500 mejerieksperter fra hele verden. Interesserede kan allerede nu læse mere samt tilmelde sig topmødet på www.idfwds2015.com.
16
MÆLKERITIDENDE 2015
NR. 1
Continental Cheese Expert – Innovation Cheese For our Innovation Cheese department in Hoersholm in Denmark we are searching for a Continental Cheese Expert within the field of development and application of cheese ingredients. The department Cheese is developing cultures and enzymes for our cheese customers all over the world. We aim at making a difference for customers, for other colleagues and for ourselves. Our core competences are to bring the best ingredients solution for our cheese customers and assist them with our application expertise. Training of the sales team and working partnership with our customer are a part of our daily life. In our department we are 16 competent and experienced colleagues, 9 in Denmark and 7 in France (Arpajon). We have access to modern laboratories at both sites and an excellent Application Technology Centre for production of cheese in Hørsholm and in Arpajon. The department cooperates with customers, colleagues, universities, research institutes and other partners both nationally and internationally. Finally, we put a great emphasis on expertise development within innovation and cheese application.
Your tasks •
Bring new innovations into the field of cheese technology and cultures/enzymes development in Chr. Hansen
•
Identify and solve development tasks and other challenges together with customers (Technical Sales Service)
•
Contribute in the development of new ingredients for cheese production – mainly bacterial cultures and enzymes – for the global cheese industry
•
Plan, execute and report on trials in the lab, in our Application and Technology Centre (ATC), or at customer plants
•
Prepare and conduct presentations, seminars and training of internal as well as external customers
Your personal profile •
You hold a M.Sc. degree in dairy technology or a related scientific field
•
You have a practical as well as theoretical knowledge within Continental
•
You have knowledge about design of experiment, statistical data processing and lab robot
•
Master English (and preferably an second language: Danish, French…) verbally and in writing
•
You understand “the art of prioritising” and are only satisfied when you have reached your goal
•
You are creative, energetic and capable of making things work
•
Flexible, service-minded, and appreciate close customer contact
•
You like to develop yourself, e.g. you aim at becoming a recognised expert
•
You like to cooperate and you do what it takes to be a good team player
•
You are a good communicator both verbally and in writing
If you have any questions to the position, please feel free to contact Jean-Michel Lepetit on tel. +33 6 32 31 73 50. Please apply online via www.chr-hansen.com/career. Here you can also enter your details into our CV-bank. Deadline for applications is 31 January 2015. Read more about working for Chr. Hansen at: www.chr-hansen.com/career.
NR. 1
MÆLKERITIDENDE 2015
17
Kort fortalt Russisk anklage mod yoghurt
Lyse udsigter for Løgismose Mejeri Nu er det - næsten - blevet hverdag igen på Løgismose Me jeri, der som en del af Løgismose-virksomheden og sammen med Claus Meyer-koncernen i november valgte at sælge/ generationsskifte deres virksomheder til kapitalfonden IK Investment Partners. - Men også kun næsten, for ud over myndighedernes endelige godkendelse af salget, så kommer der jo til at ske meget her på Løgismose Mejeri på Midtfyn. Vi forventer store synergier mellem virksomhederne, og for mejeriproduktionens vedkommende over mod fx catering markedet, dvs. Meyers kantinevirksomhed, fortæller direktør Steen Aalund, Løgismose Mejeri. - Der kommer helt sikkert også til at flyde gourmet-inspiration fra USA, hvor Claus Meyer åbner restaurantvirksomhed, og her tilbage til DK og vores mejeriproduktion på Fyn, forventer Steen Aalund, der bliver den nyfusionerede virksomheds nye COO (Chief Operating Officer). Claus Meyer og Løgismose er det seneste årti vokset kraftigt i takt med, at dansk gastronomi er blevet en stor forretning. Claus Meyers selskaber, der omfatter bl.a. catering/kantine drift, brød, syltet/surt, forædling og formidling havde i 2013 en omsætning på godt 500 mio. kr. Løgismose-koncernen med bl.a. mejeriproduktion, vin & delikatesser samt gour metrestauranter havde en omsætning på ca. 400 mio.kr. Salget indebærer, at Claus Meyer, Løgismose-brødrene Jacob og Michael Grønlykke samt Steen Aalund investerer omkring 30% af deres fortjeneste i det nye selskab, der får en årlig omsætning på 1 mia. kr. og 830 medarbejdere. Den nuværende adm. direktør i Meyers A/S, Steen Halbye, bliver adm. direktør i den nye virksomhed, mens Claus Meyer, brdr. Grønlykke, Steen Aalund og Merete Holst fra Meyer Kantiner fortsætter i ejerkredsen og i selskabets ledelse.
Danapak i Horsens lukker Danapak, som leverer emballage til en lang række forskel lige fødevarer, lukker sin afdeling i Horsens med udgangen af juni 2015. I den forbindelse er 19 ansatte sagt op, skriver Horsens Folkeblad. Produktionen i Horsens bliver flyttet til virksomhedens hovedfabrik i Slagelse. Danapak har siden i sommer været ejet af østrigske Schur Flexibles Group.
18
MÆLKERITIDENDE 2015
Den russiske landbrugsmi nister, Nikolai Fedorov har ifølge DairyReporter.com udtalt, at yoghurtprodukter fra det Danone-ejede Unimilk og det PepsiCo-ejede Wimm-Bill-Dann er forfalskede produkter, der kun indeholder max 20% mælkeråvare. De øvrige 80% består af kokosmælk og palmeolie, påstår han. Hr Fedorov skulle også have opfordret Ruslands fødevaremyndigheder til øget opsyn med de to mejeriselskaber, for at de ikke skal ”trække” penge ud af landet eller skumme fløden af det hårde arbejde, som de stakkels russiske mælkebønder udfører. Anklagerne er på det skarpeste afvist af både Unimilk og Wimm-Bill-Dann. (Foto: Colourbox).
Clerici-Sacco fordobler forskningsfaciliteter Den italienske ingredienskoncern Clerici-Sacco har indviet en helt ny etage på 2.400 kvm til forskning og udvikling. Clerici-Sacco, der bl.a. fremstiller kulturer og enzymer til mejeriprodukter, har dermed arealmæssigt fordoblet kon cernens R&D-afdeling. De nye faciliteter omfatter bl.a. et 600 kvm stort laboratorie samt adskillige nye kontorer og møde/seminarlokaler.
Billigere økomælk til kineserne Kineserne skal gerne i højere grad vælge at drikke økologisk mælk fra Arla, og mejerikoncernen nedsætter derfor prisen på det kinesiske marked med næsten en tredjedel, skriver Børsen. - På et så attraktivt marked som det kinesiske vil alle bare ind og have en bid af kagen, så vi mærker en langt hårdere konkurrence end for bare to år siden. Det har vi taget konsekvensen af og ruller nu ud med en langt mere skarp markedsføring samt ikke mindst en prisnedsættelse på økologisk mælk fra 28 yuan (27 kr.) literen til 20 yuan, udtaler Frede Juulsen, der er Senior Vice President i Arla. (Arkivfoto).
NR. 1
Særtryk: Modtagere af Segelcke-medaljen I anledning af Th.R. Segelckes 70 års fødselsdag og til hans ære, lod De samvir kende danske Mejeriforeninger og Dansk Mejeristforening i 1901 udfærdige dels en sølvmedalje - og dels en guldmedalje, som blev tildelt Th.R. Segelcke. Th.R. Segelcke var Danmarks første mejerikonsulent, ansat af Det kgl. Danske Landhusholdningsselskab i 1860. I 1880 blev Segelcke udnævnt som Danmarks første profes sor i mejeribrug ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Grundlæggelsen af det moderne danske mejeribrug i årene efter 1860 kan i høj grad tilskrives Th.R. Segelcke. Siden 1901 er Segelcke-medaljen i sølv kun tildelt 19 per soner i dansk mejeribrug. Medaljen tildeles efter samråd mellem Mejeriforeningen og Foreningen af mejeriledere og funktionærer til personer inden for mejeribranchen, som har gjort en stor og betydningsfuld indsats for fremme af dansk mejeribrug. Mælkeritidendes faste skribent, fhv. forstander Jens Martin Buch Kristensen har i en række artikler i Mælkeritidende i årene 2013 og 2014 fortalt om de 19 personer, der gennem de seneste godt 110 år er blevet hædret med medaljen for deres mangeartede og forskellige bedrifter, som netop har bidraget til fremme af dansk mejeribrug. Redaktionen har nu fået lavet et særtryk med de 12 artik ler om de 19 modtagere af Segelcke-medaljen. Særtrykket, der koster 50 kr., kan købes i www.dairybooks.dk eller ved henvendelse på tlf. 66 12 40 25.
stilling ledig Q-Meieriene AS er en del af O. Kavli AS, og er en af de mest dynamiske og hurtigt voksende virksomheder inden for levnedsmiddel industrien i Norge. Vi er mål og resultatorienteret og har et stærkt fokus på innovation og smarte løsninger. Til Q-Meieriene avd. Jæren søker vi
Skifteleder produktion
Q-Meieriene afdeling Jæren med ca. 200 ansatte, er et konsummælks mejeri med produktion af forskellige mælketyper, samt chokolademælk, juice og skyr. Som vores nye skifteleder, forstår du at motivere og engagere dine medarbejdere til altid at yde deres bedste, og derved er med til at sikre at kvalitet og produktion ligger på et stabilt højt niveau. Du vil i dagligdagen være med til at skabe et godt arbejdsmiljø, med rum for alsidighed og kompetenceudvikling.
Klar til flere landbrugsopkøb AP Pension er klar til flere opkøb af danske landbrug. Pensi onsselskabet har afsat 600 mio. kr. i fonden Dansk Farmland til disse opkøb, og halvdelen af beløbet er nu brugt på opkøb af ca. 10 danske landbrug, skriver Jyllandsposten. Hertil fortæller AP Pensions direktør Søren Dal Thomsen, at de nuværende lejere har leveret tilfredsstillende resultater, og hvis det fortsætter sådan, så er pensionsselskabet klar til endnu flere opkøb. AP Pension investerer i bygninger og jord, som leases ud i 10 år til en landmand, der så skal drive landbrugsejendommen, indkøbe dyr og maskiner samt skaffe driftskreditter mv. (Foto: Colourbox).
NR. 1
Du vil ligeledes løbende være i dialog med andre afdelinger på mejeriet og sikre et godt informations flow. Læs hele annoncen på: www.jobindex.dk eller www.kavli.no/karriere Ansøgningssfrist: 31.1.2015
MÆLKERITIDENDE 2015
19
Kort fortalt Kina og USA bygger mælke pulverfabrik USA's største mejerikon cern, Dairy Farmers of America (DFA) har ifølge DairyReporter.com ind gået en aftale med det Ki nas største mejeriselskab, Inner Mongolia Yili om at opføre en mælkepulverfabrik i den amerikanske stat Kansas. DFA skyder godt 320 mio. kr. i projektet, hvor DFA får 70% ejerskab, mens Yili investerer omkring 180 mio. kr. Anlæg get skal efter planen have en årlig produktionskapacitet på 80.000 tons mælkepulver. (Foto: Colourbox).
Arla bytter valle for biogas Det seneste år har Arla Foods leveret restproduktet valle til det lokale biogasanlæg Maabjerg Bioenergy. Erfaringerne med samarbejdet har været så positive, at parterne nu har underskrevet en hensigtserklæring, der baner vej for et lang sigtet og gensidigt partnerskab: Arla Foods skal fortsætte leverancen af valle, og til gengæld vil Maabjerg Bioenergy forsyne Holstebro Smørmejeri med miljøvenlig biogas. Det skriver partnerne i en pressemeddelelse.
Økologieksport fordoblet I 2013 eksporterede danske fødevarevirksomheder økologi for 1.533 mia. kr. Det viser de seneste tal fra Danmarks Stati stik. Økologieksporten er dermed fordoblet siden 2009, hvor tallet var 742 mio. kr. Siden 2012 er det tale om en stigning på 31%. Det er især økologiske mejeriprodukter, der driver øko-eksporten, idet Danmark i 2013 eksporterede økologiske mejerivarer for 850 mio. kr., og det er en stigning på 56% i forhold til året før. Tyskland og Sverige er fortsat de største eksportmarkeder for de danske øko-virksomheder og udgør tilsammen 66% af eksporten. Men også salget af økologiske fødevarer uden for EU stiger, herunder bl.a. til Kina, hvor den danske økologieksport er steget fra 0% i 2012 til 6% i 2013. (Foto: Colourbox).
Personalia 50 år Administration Manager Carsten Stockfleth Jensen, Arla Foods Slagelse Distribution fylder den 16. januar 50 år. Senior QEHS Manager Rikke Dam, Arla Foods Nr. Vium, Videbæk fylder den 25. januar 50 år.
60 år Sales Manager Bent Juul Mikkelsen, ALcontrol, Rødovre fylder den 15. januar 60 år. Gårdejer Viggo Bloch, bestyrelsesmedlem Arla Foods amba, fylder den 23. januar 60 år.
25 års jubilæum Ekspeditionsleder Bjarne Olsen, Arla Foods Hobro Distri bution, Hobro kan den 24. januar fejre 25 års jubilæum.
25 års jubilæum Produktionschef Leo Morten Lund har den 22. januar 2015 været ansat i Arla Foods i 25 år. Leo startede i mejeribruget som elev i 1989, hvor han stod i lære på Nr. Vium og Ulkær Mejeri. Indtil 1994 var Leo på Nr. Vium Mejeri, hvorefter han kom til Troldhede Mejeri. Her arbejdede han i skummesalen
20
MÆLKERITIDENDE 2015
i 10 år, og fra 2004-2006 fortsatte han som forsøgstekniker på Troldhede. I 2006 skiftes mejeri ud med bageri, da Leo i en kort periode arbejder ved Kohberg, og det bliver starten på hans ledelsesmæssige karriere. I 2007 kom mer Leo tilbage til Arla Foods som afdelingsleder på Branderup Mejeri, og her finder han efterhånden sin plads i lederrollen. I 2009 skifter Leo til Kruså Mejeri, hvor han er afdelingsleder for osteri og drænrum, indtil han i 2013 vender tilbage til skimmelproduktion som produktionschef på Lillebælt Mejeri. Vi kender Leo som en meget engageret mejerimand og som en god ambassadør for vores produkter og mejeri. Leo er desuden en god kulturbærer og for mejeribruget en god rollemodel, der sætter en ære i at skabe en god arbejdsplads, hvor der samtidigt skal leveres resultater. Han er en dygtig leder, der tager rollen seriøst og ansvarsfuldt, og det er klart for Leo, at de bedste resultater går gennem dygtige medar bejdere, og deres motivation er drevet af tillid og trivsel. Leo tager et personligt ansvar for sine medarbejdere og engage
NR. 1
Foreningsnyt Satser fra a-kasserne i 2015 Følgende kontingentsatser for dagpengeforsikrede for hhv. Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK) og FTF-A er gældende fra 5. januar 2015:
AAK Fuldtid med efterløn ............................................. 2.682 kr. Fuldtid uden efterløn ............................................ 1.236 kr. Deltid med efterløn ............................................... 1.860 kr. Deltid uden efterløn .............................................. 897 kr. På efterløn ............................................................. 1.446 kr. Kontingentet opkræves kvartalsvis forud.
Mejeristhuset - Lodtrækning til højsæsonen 2015 I 2015 ligger højsæsonen i ugerne 27-35. Tilmeldings frist er 31. januar 2015 for deltagelse i lodtrækningen. Aktive medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer (FMF) har fortrinsret til leje af Meje risthuset, men alle medlemmer i både FMF og Dansk Mejeriingeniør Forening kan søge. Læs mere om sommerhuset i Kandestederne på www. mejerileder.dk og se udlejningskalenderen på side 23. Hjælpefondens bestyrelse
FTF-A Fuldtid med efterløn ............................................. 2.736 kr. Fuldtid uden efterløn ............................................ 1.290 kr. På efterløn fra fuldtid ........................................... 1.272 kr. Deltid med efterløn ............................................... 1.914 kr. Deltid uden efterløn .............................................. 951 kr. På efterløn fra deltid ............................................. 939 kr. Kontingentet opkræves kvartalsvis forud. Hvis du er studerende, så kan du med fordel melde dig ind i FTF-A allerede, når du starter på dit studie. Det er helt gratis.
Dagpenge- og efterlønssatser - gældende fra 5. januar 2015 Ydelserne bliver udbetalt pr. dag i fem dage om ugen.
Dagpenge rer dem. Gennem årene har han desuden flere gange været elevansvarlig og føler et specielt ansvar for netop eleverne. Privat er Leo gift med Bettina, og de har 6 børn. Leo er en aktiv jæger og går meget op i mad. Det hænder endda, at vi bliver begunstiget med traditionelle sønderjyske specialiteter, hjemmebag og sågar hjemmedyrket chili. Stort tillykke med jubilæet (fra alle på Lillebælt Mejeri)
Dødsfald Mejeriingeniør Ulrik Mondorf er afgået ved døden den 30. november 2014. Ulrik Mondorf dimitterede fra den daværende Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i 1956 som mejeri ingeniør, og i 1960 blev han ansat på Statens Forsøgsmejeri i Hillerød, hvor han kom til at lægge sin indsats igennem de følgende tre årtier. En periode, hvor dansk mejeribrug gennemgik en markant udvikling. I mange år var han tillige faglig redaktør ved fagbladet Mælkeritidende. Omkring 1990 trak staten sig ud af mejeribrugets forsøgsvirksomhed, og det blev nedlagt og flyttet til Jylland. Ulrik Mondorf efterlader sig fire børn og sin hustru. Poul Mondorf, Santiago, Chile
NR. 1
Fuldtid, maksimal sats ......................................... 827 kr. Fuldtid, dimittend sats ......................................... 678 kr. Deltid, maksimal sats ........................................... 551 kr. Deltid, dimittend sats ........................................... 452 kr.
Fleksibel efterløn Fuldtid, 100 % sats ............................................... 827 kr. Fuldtid, 91 % sats .................................................. 753 kr. Deltid, 100 % sats ................................................. 551 kr. Deltid, 91 % sats .................................................... 501 kr.
Omregningssatsen i 2015 Omregning af indtægten til timer skal ske, hvis arbejdsgiveren ikke kan kontrollere arbejdstiden. Det er så de omregnede timer, som skal fratrækkes i dagpengene. Satsen for 2015 er på 220,50 kr. pr time.
Skattefri kørselsgodtgørelse 2015 Den skattefri befordringsgodtgørelse op til 20.000 kørte kilo meter vil i 2015 udgøre 3,70 kroner pr. kilometer. For kørsel ud over de 20.000 kilometer vil satsen være 2,05 kroner pr. kilometer. I 2014 var satserne 3,82 kroner og 2,10 kroner. Re guleringen skyldes den forbedrede brændstoføkonomi i bilerne.
MÆLKERITIDENDE 2015
21
Mælkeritidende I/S Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com
Leverandøroversigt ❚ Automation ❚ ❚ ❚
❚ Maskiner og udstyr ❚ ❚ ❚
Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Sales Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: dkmhp@chr-hansen.com
Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Kredsformænd Nordjylland Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjylland Produktionschef Bjarke Damsgaard Jørgensen Tlf. 87 51 42 34 bjjor@arlafoods.com Vestjylland Projektleder Michael Jensen Holstebro Mejeri e-mail: mcje@arlafoods.com Sydjylland Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk Fyn Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@it.dk Østdanmark Arbejdsleder Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com
Au2mate A/S Frichsvej 11, DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk – www.au2mate.dk
❚ Emballage ❚ ❚ ❚
PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 – Fax 97 37 30 70 sf@pti-as.dk – www.pti-as.dk Salicath ApS Rue 5A, DK-5900 Rudkøbing Tlf. 40 16 12 01 – Tlf. 40 28 18 02 salicath@salicath.dk
❚ Membranfiltrering ❚ ❚ ❚
Constantia Corona Industriskellet 2, 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 – Fax 43 73 26 00 customerservice@corona.cflex..com Tetra Pak Sverige AB Byggnad 306 2-vån, Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06
DSS, A Tetra Pak Company Bergsøesvej 17, 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 – Fax 87 20 08 90 info@dss.eu – www.dss.eu GEA Filtration Nørskovvej 1B, 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 – Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com
❚ Køleanlæg ❚ ❚ ❚ ❚ Projektering og anlæg ❚ ❚ ❚
FTF Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.
FTF-A Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-fredag 8-18.
Akademikernes Centralorganisation ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.
Johnson Controls Køleteknik Sortevej 30 8543 Hornslet Tlf.: 8736 3100 Fax: 8736 3101 cg-eur-dk-koeleteknik@jci.com www.johnsoncontrols.dk
❚ Totalleverandør ❚ ❚ ❚
Akademikernes A-kasse AAKs hovedkontor Nyropsgade 45, 1504 København V. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14. Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.
22
MÆLKERITIDENDE 2015
S. Sørensen I/S Tigervej 11, 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 – Fax 97 91 05 22
Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13, 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 – Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
Møder og udstillinger ❚ Danmark ❚ ❚ ❚ 29. januar Mejeriteknisk Selskab De gule oste Hotel Legoland, Billund
Mejerinyheder - ganske gratis! Vil du gerne have ugens vigtigste mejerinyheder i din mailbox hver fredag? Hver uge udsender vi en række korte nyheder fra ind- og udland samt mærkedage for mejeri industriens ledere og en kalender for kommende arrangementer i mejeribranchen. Du kan tilmelde dig Mælkeritidendes UgeNyt på hjemmesiden: www.maelkeritidende.dk - Det er ganske gratis!
Bannerannoncering af ledige stillinger På www.maelkeritidende.dk er det nu muligt at indrykke bannerannoncer for ledige stillinger, hvor ansøgere kan klikke sig videre til den ansøgende virksomheds egen hjemmeside. En stillingsbannerannonce på www.maelkeritidende.dk har målene: Bredde: 140 px x højde: 350 px, og prisen er 3.900 kr. for to uger!
4. februar Mejeribrugets Dag Kold College
Mejeristhuset Nedenstående kan du se ledige perioder for ophold i de næste måneder i Foreningen af mejeriledere og funktionærers sommerhus – ”Mejeristhuset” i Kandestederne. Vintertilbud Det er muligt for alle medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer og af Dansk Mejeriingeniør Forening at booke nogle af de kommende ”vinterperioder” til fordelagtige priser. * Book en uge for kun 2.500 kr. eller en miniferie/weekend for kun 1.300 kr. Kontakt os gerne på mt@maelkeri tidende.dk for dine ønsker om et ophold i ”Mejeristhuset”. Se nærmere om sæsoner og priser på www.mejerileder.dk/mejeristhuset Sæson A
Sæson B
Sæson C
Sæson D
Januar 1 2 3 4 5
M
T
O 7 14 21 28
T 1 8 15 22 29
F 2 9 16 23 30
L 3 10 17 24 31
S 4 11 18 25
5 12 19 26
6 13 20 27
M
T
O
T
F
L
3 10 17 24
4 11 18 25
5 12 19 26
6 13 20 27
7 14 21 28
S 1 8 15 22
2 9 16 23
M
T
O
T
F
L
2 9 16 23 30
3 10 17 24 31
4 11 18 25
5 12 19 26
6 13 20 27
7 14 21 28
Februar 5 6 7 8 9
Marts
Mejeriliv
Ulykker • Tandskader • Sundhed Forsikringer via Mejeriliv: Kontakt Optima for information www.optima-gruppen.dk Claus Rasthøj tlf. 2075 55 25
9 10 11 12 13 14
S 1 8 15 22 29
18. april Mejeribrugets Forårsfest Hotel Fjordgården, Ringkøbing 23. april Mejeriforskningens Dag Hotel Legoland, Billund 29. april AP Pension Generalforsamling 3. juni 2. Kredsudstilling Hotel Nørre Vosborg, Vemb Virksomhedsbesøg på Nr. Vium Mejeri 3.-4. november International Food Contest MCH Messecenter Herning
❚ Udland ❚ ❚ ❚ 11.-14. februar BioFach Nürnberg, Tyskland 24.-27. marts Anuga FoodTec Køln, Tyskland 6.-9. maj Mejeribrugets Studietur 20.-24. september IDF World Dairy Summit Vilnius, Litauen
OBS: Sekretariatet tager forbehold for perioder, der evt. er udlejet, efter bladet er sendt til trykning! * (Vinterperioder gælder fra uge 45 til uge 13, dog er ugerne 52, 7 og 8 undtaget).
MÆLKERITIDENDE 2015
23
Mejeribrugets Dag
2015
ww w.meje ribrugetsd
ag.dk
Mejeribrugets Dag 4. februar 2015 Mejeribrugets Dag afholdes næste gang onsdag den 4. februar 2015 på Kold College! Sidste år deltog ca. 500 mejerifolk i arrangementet! Husk Mejeribrugets Dag er for alle mejerifagligt interesserede! Foredrag og events I 2015 bliver temaet for foredragsrækken: ”Mælkens komponenter; innovation og anvendelse”, og der vil være en række faglige indlæg om såvel anvendelse, udvikling, produktion og forskning inden for bl.a. laktose, protein og mikrostoffer. Derudover byder Mejeribrugets Dag som de tidligere år på en lang række events: Virksomhedsbesøg, workshops, rundvisning på Kold College, årets 1. Kredsudstilling (produktudstilling), For alle! virksomhedsstande og god mad fra Kolds kokkeelever.
ts HUSK Mejeribruge r ua br fe 4. n Dag de ge lle Co ld Ko på 15 20 ligt er for alle mejerifag interesserede!
Workshops og stande? Hvis din virksomhed ønsker at deltage på Mejeribrugets Dag med workshop og/eller en stand på produktudstil lingen, så er der masser af muligheder! For at høre mere om dette så kontakt allerede nu seniorkonsulent Lars Jo hannes Nielsen, L&F på LJN@lf.dk
Foreløbigt program Kl. 09.00-11.00: Kl. 11.45-12.45: Kl. 12.45-13.30: Kl. 12.45-13.30: Kl. 12.45-13.30: Kl. 13.30-14.00:
Virksomhedsbesøg Frokost i restauranten på Kold college Rundvisning på Kold College Træningsmejeriet på Kold åbent for publikum Evt. workshops Kaffe og kage (indgang festsal - Dalum Landbrugsskole) Kl. 14.00-16.00: Foredrag i festsalen - Mælkens komponenter; innovation og anvendelse Flere Kl. 16.00-19.00: Kredsudstilling in fo rm ationer Kl. 17.30-19.00: Buffet ved Kolds Kokkeelever Program for Mejeribrug
ets Dag forventes færdigt midt i januar, hvor du kan hente flere informatione r om virksomhedsbesøge t og foredrag mv. på: ww w. mejeribrugetsdag.dk
Mælkeritidende, Munkehatten 28, 5220 Odense SØ
4. februar 2015 på Kold College