1 15. januar 2021 134. årgang
NYT FRA MEJERIINDUSTRIEN
Fokusnummer: Mejeribrugets Dag
Mejeribrugets Dag som webinar – s. 3
Få styr på pension og forsikring – s. 6-10
FMF har rundet 1000 medlemmer – s. 14
Bliv en del af AFRY AFRY oplever kraftig vækst. Vi søger derfor nye dedikerede kollegaer til vores afdeling for Food, hvor vi leverer automations- og procesløsninger til fødevareindustrien. Vi løser store såvel som små projekter i indland såvel som udland. Lige nu søger vi: Projektingeniører Projektledere Projektassistenter
Se de spændende, ledige stillinger på afry.dk under ’Bliv en del af AFRY.
[ LEDER ]
Selvfølgelig! Godt Nytår 2021 til alle Mælkeritidendes læsere! Vi trænger alle sammen til et ”Godt Nytår” – men må nok erkende, at det rigtigt gode nytår gemmer sig bag en meget mørk Covid-19 sky og lader vente på sig lidt endnu. På det helt nære plan er der en smule sprækker i skydækket, og vi er både glade og stolte af at kunne byde velkommen til medlem nr. 1000 i Foreningen af mejeriledere og funktionærer (FMF). Faktisk kunne FMF både sende en flaske velkomst-champagne afsted til medlem nr. 1000 og efterfølgende se, at medlemstallet nåede 1004, før 2020 takkede af. Medlemsinteressen falder fint i tråd med, at dette nummer indeholder artikler om pensionsordning, forsikringspakker og ikke mindst om en aktuel sag, hvor FMF opdagede en fejl-rutine ved indbetaling af pensionsbidrag til AP Pension for en gruppe medarbejdere på et mejeri. I forlængelse heraf sikrede foreningen en klækkelig efterbetaling til de berørte medlemmer. Bladet berører altså nogle væsentlige temaer, som en faglig organisation kan bidrage med og i den aktuelle sag med et helt ”kontant” resultat til følge. Dette gælder både i Dansk Mejeriingeniør Forening (DMF) og Foreningen af mejeriledere og funktionærer – så SELVFØLGELIG skal man være medlem – det betaler sig, og det giver en tryghed i arbejdslivet.
Når det er sagt, så er der også en hel del af ”kittet” i MejeriDanmark, som har rødder i de to faglige organisationer, hvilket baseres på en stor medlemstilslutning. Som medlem af enten DMF eller FMF er man med til at drive Mælkeritidende inkl. online medier, og man medvirker til, at der i fællesskab med andre organisationer i branchen udbydes arrangementer, hvor de mejerirelaterede kompetencer kan udvikles og vedligeholdes. Selvom 2021 lige nu er vingeskudt, ser vi frem mod Mejeribrugets Dag 2021, hvor FMFs Landsdelskredse via Kredsudstillingsudvalget normalt ville have afholdt årets første kredsudstilling. Det sker ikke i år – grundet pandemien, men til gengæld holdes der online præsentationer under titlen ”Corona – fra lockdown til det nye normal”. Bladets annoncører, som normalt ville være at finde ved udstillingen ved Mejeribrugets dag, inviterer også til webinarer i tilknytning til arrangementet. Mælkeritidende bringer programmet, og vi håber, at møde mange deltagere til præsentationen og møderne med branchens leverandører. Det øvrige netværk og udstillingen må vi desværre springe over i år, men krydser fingre for bedre tilstande i løbet af foråret.
AF ANNE-SOFI CHRISTIANSEN, SEKRETARIATSLEDER.
God læselyst.
[ LÆS MERE ] 06
03 Mejeribrugets Dag: ’Corona – fra lockdown til det nye normal’
12 Forskning: Valleprotein alene forbedrer ikke ældres muskelmasse
04 Tetra Pak Filtration Solutions og Lyras
14 FMF fik medlem nr. 1000
05 Mælkeritidendes medier udskilles som selvstændigt ApS
14 Forskning: Få styr på ostens aromaprofil 15 De gamle mejerier lever stadig 16 Da jersey kom til Skagen
Få styr på pension og forsikring 06 Ny pensions- og forsikringsordning 12
08 En virksomhed – 10 medlemmer og godt 260.000 kr. i efterbetaling. 09 Økonomiske incitamenter til seniorer 10 Ret til tidlig pension fra 2022 11 Nye mejerister
2 Mælkeritidende 1 / 2021
18 Kort fortalt 19 Kommende arrangementer 20 Nyt om navne 22 Leverandøroversigt 23 Kalender og Mejeristhuset
[ MEJERIBRUGETS DAG 2021 ]
Velkommen til digital udgave af Mejeribrugets Dag 2021 Kredsudstilling, virksomhedsbesøg og øvrige arrangementer på Kold College aflyses, men den faglige del gennemføres digitalt under temaet ’Corona – fra lockdown til det nye normal’. Som en direkte følge af de restriktioner, der er kommet i kølvandet på Covid19-pandemien, har gruppen bag Mejeribrugets Dag valgt at gennemføre arrangementet i digital udgave under tematitlen: ’Corona – fra lockdown til det nye normal’. Temaindlæggene vil kunne følges på nettet ved at koble sig op på webinaret. Den digital model indebærer desværre, at de øvrige populære arrangementer på dagen, som virksomhedsbesøg og Kredsudstilling, ikke afholdes. I stedet forventes et spændende foredragsunivers, hvor deltag erne kan føle sig inspireret og få ny viden og høre andres erfaringer med håndtering af corona, herunder muligheder, der også har vist sig. Følg program og tilmelding på www.mejeribrugets.dag
Oplæg Coronaén kom – krisehåndtering i orkanens øje v/ Karin Bjarlin Udby, VP QEHS, Arla Foods ”New way of working” i Corona-tiden v/ CEO Martin Aagaard Pedersen, Nordex Hvad gjorde den ændrede forbrugeradfærd ved virksomhederne v/ Naturmælk Det nye Normal v/ Senior VP Per Laursen, Danish Crown Forbrugeradfærd – hvad gjorde Corona ved os og vores forbrug v/ Analysechef Per Vesterbæk, L&F - abstract: ”Har du ændret adfærd under Corona-krisen? I så fald er du ikke den eneste. Corona har sat både kort- og langsigtede aftryk i vores forbrugervaner og holdninger. Oplægget belyser de vigtigste ændringer, samt hvad vi kan forvente mere af fremover, når vi forhåbentlig snart er på den anden side af krisen.” Se flere abstracts på www.mejeribrugetsdag.dk i de kommende uger
Lad os mødes virtuelt Den første onsdag i februar har i en årrække været synonym med Mejeribrugets Dag på Kold College. I år ser verdensbilledet imidlertid noget anderledes ud – Covid-19 sætter agendaen – og det muliges kunst bliver en forkortet online version af Mejeribrugets Dag. Netværket kan vi ikke pleje, men den faglige del arrangementet – præsentationerne, som plejer at Søren Jensen, formand Mejeribrublive holdt i Landbrugsskolens festsal – vil blive gennemført gets Dag. online under den meget aktuelle overskrift: ”Corona – fra lockdown til det nye normal”, ligesom en gruppe leverandører byder på webinarer før det officielle program. Jeg håber, at rigtigt mange af jer vil deltage i denne alternative Mejeribrugets Dag. De seneste måneder har vist os, at den digitale verden også ”kan noget” – og i en situation, som den vi står i nu – håber vi, at I tager godt imod tilbuddet. Man kan jo godt sige, at det digitale univers lige nu er ”det nye normal”. Tiden efter Corona vil også komme – før eller siden – og der vil helt sikkert være noget af det nye – noget af det digitale og noget af det vi har lært os de seneste 10-11 måneder, som vi vil tage med os. Jeg ser selvfølgelig frem til, at vi til næste år kan mødes Mejeribrugets Dag 2022 med både produktudstilling, netværk og alt det andet, som hører med til den traditionsrige dag i Odense, men i år vil jeg se frem til at møde mange af jer virtuelt til Mejeribrugets Dag 2021. Vel mødt!
Mejeribrugets Dag 2021 3. februar 2021 kl. 14.00-16.00. Sted: Din computer / webinar.
Mød din leverandør og samarbejdspartner på virksomhedswebinar – kl. 13.00 – 13.45 Umiddelbart inden Mejeribrugets Dag går online, har en gruppe virksomheder tilrettelagt et webinar med forskellige emner. Virksomhederne præsenterer nye tiltag i korte oplæg på ca. 15 minutter, hvorefter der er mulighed for spørgsmål. Webinaret lukkes umiddelbart før MBDwebinar kl. 14.Webinaret afvikles i et enkelt teknisk set-up som Teams-møde – og forudsætter kendskab til dette program. Ved bladets deadline havde følgende tre virksomheder ønsket at udbyde webinar: • Lyras • Tetra Pak Filtration Solutions • Bactoforce Deres program præsenteres nærmere på www.mejeribrugetsdag.dk, hvor man også tilmelder sig. Mælkeritidende 1 / 2021
3
[ MEJERIBRUGETS DAG 2021 ]
Ses vi til Mejeribrugets Dag? Innovation med membranfiltrering Webinar kl. 13-13.45: Sådan udvikler vi nye løsninger til mælke- og plantebaserede fødevarer sammen med vores kunder. Oplægsholdere produktchef Hanne Sørensen og salgsansvarlig i Norden Niels Skou samt vores ekspertpanel er klar til dine spørgsmål. Tilmelding: www.mejeribrugetsdag.dk senest 29.1. 2021.
Are you interested in removing 99,9999% cfu/ml from your cheese whey or brine?
The LTUV does this using only 1,29 kwh/m3
Banner_January_banner.indd 1
4 Mælkeritidende 1 / 2021
For more information: contact@lyras.dk or call +45 22 13 54 48
05/01/2021 22.43.47
[ MEDIER ]
Mælkeritidendes medier udskilles i selvstændigt ApS Bladdrift og digitale medier udskilles fra øvrige sekretariatsfunktioner for de tilknyttede foreninger. Indenfor de seneste 10 år har Mælkeritidende I/S udviklet sig fra at være et selskab, hvis primære formål var at udgive Mælkeritidende til i dag at rumme et foreningshus og et fællessekretariat, som løser mange andre opgaver. Fællesnævneren er dog stadig mejeriindustrien og de mange virksomheder, der er tilknyttet mejeriindustrien som leverandører eller interessenter. At have en driftsenhed som Mælkeritidende i samme regnskabsmæssige og rapporteringsmæssige enhed, som en række foreninger og selskaber m.m., for hvem der på basis af samarbejdsaftaler laves konferencer, seminarer, events, promotion af mejeriinge-
niøruddannelse osv., har ført til et behov for at kigge nærmere på virksomhedskonstellationen i Mælkeritidende. Parallelt med ovenstående er Mælkeritidendes udgivelsesplatform gennem årene blevet bredere og rummer nu det trykte Mælkeritidende med 133 år på bagen, Danish Dairy & Food Industry Worldwide, nyhedswebsite samt elektroniske nyhedsbreve – Update (>2700 modtagere), Dairy Nordic (ca. 180 modtagere) og Notisnytt (S – ca. 190 modtager). Alt i alt en stærk platform, som også er under udvikling i de øvrige nordiske lande. Dette betyder også, at kompleksiteten indenfor Mælkeritidendes egne forretninger
er blevet større og gennemsigtigheden vanskeligere i forhold til at gennemskue, hvad der er lønsomme/ikke lønsomme forretninger. Derfor har også Mælkeritidendes egen udvikling kaldt på et eftersyn af, om konstruktionen er rigtig. Tidligere var hele forretningsområdet Mælkeritidende et I/S med Foreningen af mejeriledere og funktionærer samt Dansk Mejeriingeniør Forening som ejere (50/50). Fra og med 1. december 2021 er blad- og nyhedsformidling blevet skilt ud i et selvstændigt Mælkeritidende ApS. Dette vil føre til mere transparens, idet blad- og nyhedsdrift kommer til at ligge separat i sit eget selskab, mens de øvrige aktiviteter, som alle er af mere eller mindre samme karakter, ligger samlet i det gamle Mælkeritidende I/S. Sidstnævnte er således fortsat fællessekretariat for såvel FMF, DMF og Mælkeritidende ApS samt alle de selskaber, som har samarbejdsaftaler med Mælkeritidende. Intet er ændret i den sammenhæng. I praksis vil forandringerne være meget små. Kunder og leverandører til blad og nyhedsplatform vil være berørt i form af et nyt CVR-nummer i Mælkeritidende ApS. Alle øvrige samarbejdspartnere vil ikke være berørt. Telefonnumre, kontaktoplysninger og persongalleri vil være uændret. AC
Sekretariatet anno 2021, idet redaktør Lars Winther tilknyttes Mælkeritidende ApS med ansvar for blad- og øvrig medieproduktion. Anne Sofi Christiansen (forrest th.) er ansvarshavende redaktør samt leder af det samlede sekretariat. Isabel Sande Frandsen (forrest i midten) har ansvar for Mejerifolk uden Grænser samt aktiviteter i Mejeriteknisk Selskab, hvor hun får faglig planlægningsassistance fra Berte Asmussen (-ikke på billedet). Bettina Nielsen (længst til venstre) er tilknyttet FMF samt overordnet regnskab, mens Jette Rohde er tilknyttet Dansk Mejeriingeniør Forening og aktiviteter relateret til uddannelsen – samt delvist medieproduktion.
Mælkeritidende 1 / 2021
5
Få styr på pension og forsikring 2021 byder på flere justeringer af pensions- og forsikringsordninger. En række af disse gennemgås over de følgende sider.
Ny pensions- og forsikrings ordning for overenskomstansatte Ny aftale kan betyde større andel til opsparing samt mulighed for at vælge bæredygtige investeringer. For overenskomstansatte medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer (FMF) er der 1/1 2021 sket en opdatering af pensionsordningen i AP Pension. FMF har i samarbejde med AP Pension afholdt informations-webinarer om ændringerne. Der er sendt mails ud til alle berørte, ligesom AP Pension også her i januar skriver ud til alle berørte. Hovedindholdet i pensionsaftalen er uændret. Det betyder, at ordningen som hidtil har en aldersprogressiv profil og et stærkt grundlag for en stor opsparing: < 45 år pensionssats = 12,99% 45-49 år pensionssats = 15,00% > 50 år pensionssats = 18,00%
nuar 2021 koster ordningen 1,53803 % og fra 1. oktober 2021 1,7009% af den pensionsgivende løn. Hidtil har arbejdsgiver indbetalt 1,2%. Forsikringspakken indeholder også invaliditetsdækning/tab af erhvervsevne, kritisk sygdom, kritisk sygdom for børn og dødsfaldsdækning. Dertil kommer også en kollektiv ulykkesforsikring. Uændret dækning, men variabel dækningsprocent Når vi stiller skarpt på ordningen lige nu, skyldes det, at der sker en ændring i den måde invaliditetsdækningen/tab af erhvervsevne håndteres på. Fremover vil dækningen ved tab af erhvervsevne automatisk følge lønnen. Man vil fortsat være sikret minimum 70 % af sin nuværende løn samt indbetaling på pensionsopsparing, hvis man bliver uarbejdsdygtig (mere end 50% tab af erhvervsevne).
Udover selve pensionssatsen ligger der også en god forsikringspakke i ordningen. I FMF’s overenskomst med Mejeribrugets Arbejdsgiverforening (MA) er det aftalt, at arbejdsgiver betaler for forsikringspakken. Fra 1. ja-
Ændringen består i, at dækningen ved tab af erhvervsevne overgår til en såkaldt lønskala. Det betyder, at de offentlige ydelser, man i givet fald vil få under jobafklaringsforløb, invaliditet el lign. samt den ydelse man vil få fra AP Pension, tilsammen udgør 70% af lønnen. Sådan er situationen i praksis også i dag. Forskellen over til det nye lønskala-setup er, at dækningsprocenten for ’tab af erhvervsevne’ hos AP Pension fremadrettet kun skal dække den del, som ikke dækkes af de offentlige ydelser. Dækningsprocenten bliver derfor for manges vedkommende lavere og
Er du ansat i henhold til overenskomsten og skal have forsikringspræmien betalt af arbejdsgiver? Du kan ikke nødvendigvis se på din lønseddel, om du får den ekstra indbetaling. Vi ved fra f.eks. Arla Foods, at indbetalingen foretages uden at fremgå af lønsedlen, men for de øvrige mejerier kender vi ikke proceduren, så vi vil opfordre dig til at følge op på, om du kan se af din lønseddel, at der sker indbetaling af de 1,5386%. Alternativt kan du finde indbetalingen på www.appension. dk/minpension via ”Overblik” og ”Opsparing” (øverste felt), hvor du kan se, om det passer med din indbetalte pension + sats. Er du i tvivl hjælper FMF's sekretariat gerne.
LØNSKALAMODELLEN TILPASNING AF DÆKNINGEN 100% 90% 80% 70% 60%
% af løn
50% 40% 30% 20% 10%
Dækning ved tab af erhvervsevne
Årsløn
830.000
815.000
800.000
785.000
770.000
755.000
740.000
725.000
710.000
695.000
680.000
665.000
650.000
635.000
620.000
605.000
590.000
575.000
560.000
545.000
530.000
515.000
500.000
485.000
470.000
455.000
440.000
425.000
410.000
395.000
380.000
365.000
350.000
335.000
320.000
305.000
280.000
250.000
0%
Samlet dækning, inkl. førtidspension
Figur 1: Ovenstående graf viser, hvordan man er dækket, hvis man har et eget pensionsbidrag på 5 pct., og en ægtefælle/samlever, der tjener 326.000 kr. årligt. AP Pension nedsætter udbetalingen, hvis den samlede kompensation overstiger tidligere pensiongivende løn, fratrukketAMB og eget pensionsbidrag.
6 Mælkeritidende 1 / 2021
1
[ PENSION OG FORSIKRING ]
dermed billigere. Satsen bliver automatisk tilpasset, hvis lønnen ændres. Stiger lønnen, vil dækningsprocenten stige, fordi de offentlige ydelser udgør en mindre andel. Falder lønnen vil dækningsprocenten tilsvarende falde. Summen er, at du er dækket med minimum 70% som hidtil (- se AP AP lønskala illustreret i figur 1). Fravalg af lønskala kræver en aktiv handling Man vil i januar modtage en henvendelse fra AP Pension vedr. ovenstående ændring. Her vil det fremgå, at man har mulighed for at fravælge lønskala og den automatiske tilpasning og dermed fastholder sin hidtidige dækningsprocent. Man har tre måneder til at gøre dette, hvilket vil fremgå af brevet, men man skal dog vide, at FMF har aftalt, at den forsikringspræmie, som arbejdsgiver indbetaler, er den samme for alle. Dvs. at hvis man kun har brug for 40% dækning for at være sikret minimum 70% løn, så koster forsikringen
Tjek, om AP Pension har fået oplyst den rette løn Med lønskala afhænger din dækning af den løn, som din arbejdsgiver har oplyst til AP Pension. Det betyder, at din dækning via AP Pension kan være sat op eller ned i forhold til tidligere (men altså ikke din samlede dækning!). Du vil i løbet af januar 2021 kunne se dine ændrede dækninger på en ny pensionsoversigt på www.appension.dk/minpension under ”Dokumenter”. Det kan være en god ide også selv at tjekke op på, om din arbejdsgiver har oplyst den rette løn. Det gør du også på www.appension.dk/minpension via ”Overblik” PRISog dernæst ”Oversigt”.
LØNSKALAMODEL
ikke så meget, og så bliver der lidt mere til opsparing. Det skal tilføjes, at for dem, som vil skulle have en dækningsprocent på f.eks. 75%, vil der også være fuld betaling fra arbejdsgiver.
Er du arbejdsgiver – Medlem af mejeribrugets Arbejdsgiverforening? Overgangen til den nye forsikringsmodel har i sig selv ingen betydning for prisen på forsikringerne. Men samtidig med at den nye ordning indføres, sker der en prisregulering af forsikringspræmien, som bringer præmien i overensstemmelse med AP Pensions omkostninger til ordningen. Første trin af reguleringen af forsikringspræmien har virkning fra 1. januar 2021, og der foretages endnu en regulering 1. oktober 2021.
AP Bæredygtig – investering med omtanke Med den nye aftale i AP Pension er det også muligt at investere pension med bæredygtig omtanke. AP Bæredygtig er den bæredygtige produktlinje, der bygger på et bevidst valg af investeringer, der alle bidrager positivt til FN’s verdensmål. På www.appension.dk/ap-baere dygtig er det muligt at læse mere om produktlinjen. Som nuværende pensionskunde skal man aktivt anmode om at flyttet hele eller dele af sin opsparing til AP Bæredygtig. Der kan være enkelte, som aktuelt er sygemeldt eller hvor andre særlig forhold gør sig gældende, så de ikke kan flyttes over på lønskala. Berørte vil blive kontaktet direkte af AP Pension.
! Prisen for forsikringerne – og dermed lønskala - betales af arbejdsgiver og ændringen betyder ingen negative og økonomiske forhold for dig som medarbejder Eksempler: Det betyder ændringen derfor giver det mening! ! Ved lavere dækning konverteres forskellen til opsparing
Løn
Tidligere dækning
Ny dækning Ændring pr. år
350.000 kr.
70 % af løn
50 % af løn
878 kr. mere til opsparing
500.000 kr.
70 % af løn
65 % af løn
349 kr. mere til opsparing
800.000 kr.
70 % af løn
75 % af løn
0 kr. mere til opsparing
Satserne er følgende: 1. januar 2021: 1,5386% af den pensionsgivende løn 1. oktober 2021 1,7009% af den pensionsgivende løn For medarbejdere ansat i henhold til overenskomsten mellem FMF og Mejeribrugets Arbejdsgiverforening betales dette forsikringsbidrag af arbejdsgiver. Disse procentsatser skal derfor ved afregningen af pension til AP-Pension lægges oveni pensionssatsen som tillæg til arbejdsgivers andel af pensionsindbetalingen.
AC
1
Mælkeritidende 1 / 2021
7
[ PENSION OG FORSIKRING ]
Én virksomhed – 10 medlemmer og 265.000 kr. i efterbetaling Overenskomstansatte medlemmer af FMF har en forsikringsordning tilknyttet deres pensionsordning, hvor arbejdsgiver hidtil har indbetalt 1,2% af den pensionsgivende løn (se artikel side 6). FMF er imidlertid blevet opmærksom på, at denne indbetaling manglede hos et antal medlemmer i samme virksomhed, hvilket nu har udløst en efterbetaling på i alt 265.000 kr. Da Foreningen af mejeriledere og funktionærer i slutningen af 2020 blev opmærksom på, at der kunne være sket fejl i forbindelse med indbetalingen af de 1,2% til dækning af forsikringspakken i AP Pension på en af branchens virksomheder, blev der foretaget en gennemregning af et af de berørte medlemmers lønsedler og pensionsindbetaling. Dette viste meget hurtigt, at der ikke var indbetalt, og FMF rettede derfor henvendelse til Mejeribrugets Arbejdsgiverforening. Det blev afklaret med virksomheden, at der var tale om en beklagelig fejl, og at der ikke på noget tidspunkt siden 2014 var indbetalt forsikringspræmie for de medarbejdere, der er eller har været ansat på mejeriet. Herefter overdrog MA sagen til virksomheden og FMF, og alle berørte medarbejdere/medlemmer blev regnet igennem med henblik på korrektion af 1,2% samt renters rente tilbage til 1. april 2014. Resultatet blev en efterbetaling på i alt 265.000 kr., hvoraf enkelte medarbejdere, som har været med i alle årene, får store beløb, mens andre, som kun har været ansat i kort tid, får mindre beløb efterbetalt. Kunne dette ske for andre? FMF er i skrivende stund ikke bekendt med, at samme fejl er sket på andre virksomheder, men har modsat heller ikke noget grundlag for at afvise, at det er tilfældet. Virksomhederne får instruktioner om satser og ydelser fra Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, hvilket derefter skal kommunikeres internt og implementeres. Der er således ingen ”automatik” til stede, hvorfor der er en risiko for
8 Mælkeritidende 1 / 2021
fejl. Foreningen er derfor lige nu i gang med at undersøge, om der er andre virksomheder og dermed medarbejdere/medlemmer, som er berørte. Som medlem er man også meget velkommen til selv at undersøge sine forhold. På nogle virksomheder fremgår beløbet/indbetalingen af lønsedlen – andre virksomheder viser ikke tallet, og i disse tilfælde skal indbetalingen findes som en difference mellem lønsedler og indbetaling hos AP Pension. Det er ikke nødvendigvis en nem øvelse, men det lader sig gøre. Man kan evt. vælge at forhøre sig i virksomheden. FMFs sekretariat hjælper også gerne med at beregne, om indbetalingen af forsikringspræmien er sket. Foreningen har udviklet et lille værktøj, som sammen med lønsedler og udskrifter fra www.appension.dk/minpension, kan afklare forholdene. Ikke overenskomstansat Er man ansat hos en virksomhed, som er medlem af Mejeribrugets Arbejdsgiverfor-
ening, men ikke overenskomstansat, kan man godt have en pensionsordning og forsikringspakke, som ligner FMFs ordning. Dog vil man i mange tilfælde, selv have forpligtelsen til at betale for sin forsikringspakke. I disse tilfælde vil pensionsopsparingen fra 1. januar 2021 være 1,5386% mindre end indbetalingen til pensionsordningen – før var den 1,2% mindre.
[ PENSION OG FORSIKRING ]
Særlige Covid-19regler for årgang 1954 På grund af COVID-19 er der indført særlige regler for personer født mellem 1. januar 1954 og 30. juni 1954. Kravet til antallet af løntimer er reduceret til 1.040 løntimer, de første 12 måneder efter folkepensionsalderen. Timetallet svarer til et gennemsnit på 20 timer om ugen.
Økonomiske incitamenter til seniorer Staten udbetaler seniorpræmier til personer, der arbejder samtidigt med retten til folkepension. Det er muligt at få udbetalt seniorpræmier, hvis man er nået folkepensionsalderen og fortsætter med at arbejde. Seniorpræmien er et skattefrit engangsbeløb. Man skal være født efter den 1. januar 1954 for at kunne få seniorpræmien. Der er mulighed for hhv. ét eller to beløb i seniorpræmie afhængigt af, hvor længe man fortsætter med at arbejde. Satserne er: • et engangsbeløb på 43.697 kr. (2021), ved arbejde i det første år efter, man er nået folkepensionsalderen og desuden opfylder betingelserne. • et engangsbeløb på 26.010 kr. (2021), ved arbejde i det første år efter, man er nået folkepensionsalderen og desuden opfylder betingelserne. Seniorpræmie ved arbejde i det første år For at få seniorpræmien kræves følgende opfyldt: • født den 1. januar 1954 eller senere. • haft mindst 1.560 løntimer, de første 12 måneder efter man har nået folkepensionsalderen. Det svarer til, at man i gennemsnit arbejder 30 timer om ugen. Seniorpræmie ved arbejde i andet år Hvis man også arbejder i det andet år, efter man har nået folkepensionsalderen eller måske først starter med at arbejde der, har man mu-
lighed for at få udbetalt en seniorpræmie på 26.010 kr. (2021). For at få seniorpræmien kræves følgende opfyldt: • født den 1. januar 1954 eller senere. • haft mindst 1.560 løntimer fra 13 – 24 måneder efter man er nået folkepensionsalderen. Dette svarer til et gennemsnit på 30 timer om ugen. Det er ikke et krav, at man er berettiget til eller har modtaget den første seniorpræmie for at opnå ret til den anden seniorpræmie. Udbetaling Som lønmodtager får man automatisk udbetalt seniorpræmien, hvis man opfylder kravene. Seniorpræmien udbetales to måneder efter optjeningsperioden er slut. Der findes præcise oplysninger om udbetaling på www.borger.dk. Seniorpræmien for det andet år efter folkepensionsalderen vil man få udbetalt, godt to år efter folkepensionsalderen. Opsat pension Arbejder man videre efter folkepensionsalderen, har man også mulighed for at bruge det, der hedder opsat pension. Her kan man udskyde det tidspunkt, man begynder at få udbetalt sin folkepension, mod til gengæld at få mere i pensionsydelse i form af et ventetillæg, når man går på folkepension.
Mælkeritidende 1 / 2021
9
[ PENSION OG FORSIKRING ]
Nye regler vedr. ressourceforløb Hvis man som borger i Danmark får behov for at komme i ressourceforløb, har det hidtil været et forløb, som kunne strække sig i op til 5 år. Et ressourceforløb kan være aktuelt efter ulykke, alvorlig eller langvarig sygdom, hvor man skal have afklaret i hvilken udstrækning, man kan udføre et fuldtidsjob, skal i fleksjob eller på førtidspension. Tidsrammen er nu sat ned til tre år samtidig med, at indsatsen målrettes mere. Er man over 50 år, får man samtidig en ”afklaringsgaranti”, så man indenfor de tre år ved, om man f.eks. skal i fleksjob eller på førtidspension. Borgere med under seks år til folkepension sendes fremover ikke i ressourceafklaringsforløb. For alle, som står i en uafklaret situation, vil de nye regler betyde, at man vil have ret til at komme i ressourceforløb allerede indenfor 6 måneder, og man vil få ret til en personlig jobformidler, som kan hjælpe den enkelte. Målet er kortere og mere målrettede forløb samt fokus på de borgere, som har længere tid til folkepension.
Ret til tidlig pension fra 2022 Hvis man er startet i en læreplads eller i job i en meget ung alder, kan det fra 2022 berettige til tidlig pension – den populært kaldte ”Arne pension”. Det gælder uanset fag. Den nye aftale træder i kraft i 2022 og giver alle borgere med lange og ofte hårde arbejdsliv ret til tidlig pension. Der er lavet objektive kriterier, som tager afsæt i, hvor mange år, man har været på arbejdsmarkedet, og ikke hvad man har beskæftiget sig med. Hvis man som 61-årig har været 44 år på arbejdsmarkedet, har man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionsalderen, mens hhv. 43 år giver ret til to års tidligere tilbagetrækning og 42 år giver ret til et år. Udover beskæftigelse tæller også dagpenge, sygedagpenge, deltidsarbejde, barselsorlov og obligatoriske praktikperioder, selvstændig virksomhed (særlige regler) samt uddannelse ”senere i livet” med i opgørelsen. Man skal have boet i Danmark i 9/10 af optjeningsperioden for at fuld ydelse, ellers får man kun en andel af ydelsen. Ovenstående principper – altså opgørelse ved 61 år – er gældende frem til 2025, herefter stiger opgørelsesalder og anciennitetskrav frem mod 2030. Det betyder, at ovenfor specificerede regler gælder for årgange født i andet halvår 1955 og frem til og med 1964.
10 Mælkeritidende 1 / 2021
Hvor meget udgør tidlig pension? Ydelsen udgør i 2020-værdi 13.550 kr. pr. måned før skat, og beløbet er uafhængig af ægtefælle/samlevers indtægt og formue. Ordningen er rettet mod folk med mindre indkomster og små pensionsopsparinger. Derfor er det indbygget i ordningen, at man modregnes i ydelse, hvis man har en større pensionsformue. Det betyder, at der sker en aftrapning af ydelsen, hvis ens pensionsformue overstiger 2 mio. kr. og op til 5 mio. kr., hvor ydelsen helt bortfalder.
Efterløn vs. tidlig pension Der er etableret en overgangsordning i forhold til efterløn, som kan være relevant for arbejdstagere, som har adgang til tidlig pension, men er overgået til efterløn inden 1. januar 2022. Det er også besluttet, at alle medlemmer af efterlønsordningen skal have mulighed for at revurdere deres tilbagetrækningsplan og skattefrit få udbetalt deres efterlønsbidrag, hvis de ønsker at udtræde af ordningen for at gå på tidlig pension i stedet for på efterløn. Spørgsmål kan rettes til sekretariatet.
Prisregulering Mejeriliv Pr. 1 januar er priserne for ulykkesforsikring i Mejeriliv blevet indeksreguleret – og udgør herefter: Pr. 100.000 kr. ved dødsfald
72,20 kr. pr. person
Pr. 100.000 kr. ved invaliditet
106,74 kr. pr. person
Alternativt pr. 100.000 kr. ved invaliditet med ekstra forhøjelse
143,78 kr. pr. person
Tandskade efter regning
218,96 kr. pr. person
[ NYE MEJERISTER ]
Øverst fra venstre: Agnes Stengaard Bulow-Olsen, Maiken Hedegaard, Jesper Tüchsen, William Viking Gullberg, Finn Kronborg Lund, Søren Pedersen Leth, Svend Kaasgaard Kristensen.
Midten fra venstre: Lukas Nørtoft, Søren Kristian Krogh Perl, Maria Thorsmark Madsen, Piraneth Kaewsopha Møller, Mikkel Lindö, Kasper Staunsbjerg Svensgaard, Martin Klitgaard Andersen, Jesper Damgaard Jensen
Nederst fra venstre: Brian Laustrup, Malthe Rod Munkholt Sørensen, Mehyar Mhedin Sahtout, Claus Zimmermann Bork, Bogi Gaard Davidsen, Benjamin Juul Gustavsen, Mads Karkov, Jacob Lyth Laustsen
AF BJARKE HAMMELSVANG, LÆRER KOLD COLLEGE
Nye mejerister december 2020 Corona holdt ikke mejerielevernes svendeprøve tilbage. 11. december blev 23 nye mejerister uddannet, hvoraf fire blev udlært på selve dagen for eksamen. Den særlige situation taget i betragtning, får man virkelig øjnene op for, hvad danske mejerister er lavet af. Der var mange meldinger fra både ministerier og skolen omkring afvikling af eksamen, og på trods af alle de forskellige meldinger og en smule nervøsitet, ja så gik det rigtig fint. Det er noget, de nye mejerister kan bruge senere i deres arbejdsliv, når de støder på uvante og pressede situationer. En næsten 25 år lang tradition med eksamen og efterfølgende festmiddag blev erstattet først af udendørsarrangement for et antal gæster – efter anbefalingerne. Denne svendeprøve blev derfor den første uden nogen reel markering af elevernes uddannelse, og derfor ingen mulighed for taler og billeder i traditionel forstand. Billederne samt gaver fra skolen og NNF blev derfor
uddelt og taget i forbindelse med selve eksamen. Projekter og eksamen Projekterne, der blev trukket på førstedagen af hovedforløb 4, var følgende: • Skumning af mælk i skummesalen • Traditionelt syrnet og saltet smør på kanon • Syrnet og laktosefrit konsumprodukt uden filtrering med laktase • FFMP ud fra rekombinering uden inddampning • IBS smør på kærne • Sammenligning af soyayoghurt og yoghurt • UF koncentreret konsumprodukt • 45+ fisket ost med lav min. pH • 45+ Danbo uden salpeter. Karaktererne spændte fra 02 til 12, så hele skalaen kom i spil.
Holdets fighter: Lukas Nørtoft I ordet fighter ligger, at det er en person, som bliver ved med at forsøge på trods af udfordringer og modstand. Det er netop det, som kendetegner Lukas Nørtoft. Han har bedt om hjemmeopgaver, som han kunne lave, mens han ikke var på skolen og har netop på trods af udfordringer og modstand altid forsøgt at gøre sig selv bedre. Det har nu båret frugt. Holdets humørspreder: Jesper Damgaard Jesper griner altid først, højest og varmest. Med ham i klassen ved man, dagen nok skal gå. Uanset om vi sidder og stirrer ned i løbet på 90 minutter med vores “yndlingsfag”, eller om det er en fredag efter en hård aften på Tutten. Hvis Jesper sidder i klassen, så er humøret garanteret. Han giver altid en lun kommentar, og et ironisk statement, som lige redder dagen for os andre.
Mælkeritidende 1 / 2021
11
[ FORSKING ]
Valleprotein alene forbedrer ikke ældres muskelmasse Ét års dagligt indtag af valleprotein forbedrer ikke muskelmasse og funktionsevne hos raske ældre alene – der skal træning til, viser forskningsprojekt.
Fra omkring 50-års alderen ses et gradvist tab af muskelmasse og -styrke. Dette tab medvirker til en gradvis forringelse af den fysiske funktionsevne, som i sidste ende kan medføre et tab af fysisk uafhængighed. Da den gennemsnitlige levealder er støt stigende og dermed også antallet af ældre medborgere, udgør det aldersrelaterede tab af fysisk uafhængighed derfor ikke kun et problem for det enkelte individ, der ønsker at bevare sin funktionsevne. Det er også en samfundsmæssig udfordring grundet de potentielt store økonomiske omkostninger forbundet med øget pleje og hjælp. Strategier til at modvirke det aldersrelaterede tab af muskelmasse er derfor af stor interesse.
i Projektinfo Titel: Strategier til modvirkning af aldersrelateret tab af muskelmasse: effekt af øget proteinindtag og træning. Projektleder: Søren Reitelseder. Projektperiode: Efterår 2013 – december 2018. Formål: At udvikle effektive og tålelige kostog aktivitetsanbefalinger til at bevare muskelmasse- og funktion hos ældre. Slutrapporten kan fås ved henvendelse til mff@lf.dk eller via hjemmesiden www.mejeri. dk/forskning. MEJERIBRUGETS FORSKNINGSFOND
12 Mælkeritidende 1 / 2021
Proteiner og træning En del forskningsresultater indikerer, at ældre mennesker har brug for mere protein i deres daglige kost ift. yngre individer for bedst muligt at vedligeholde muskelmassen. Desværre er der ikke mange forskningsstudier, der direkte har undersøgt effekten af reelt at øge proteinindtaget hos ældre over en længere periode. Hvad der er langt mere velundersøgt er, at tung styrketræning kan øge muskelmasse og -styrke markant upåagtet alder. Dog er der mange ældre, som ikke bryder sig om tung styrketræning som træningsform grundet den høje anstrengelsesgrad samt det uundgåelige krav om medlemskab i et kommercielt træningscenter. Hvis der kan opnås tilsvarende gode resultater gennem lettere, hjemmebaseret træning, vil sådan et træningsprogram have stort potentiale til at modvirke tab af muskelmasse på lang sigt. CALM-projektet I efteråret 2013 startede vi interventionsforsøget Counteracting Age-Related Loss of Muscle Mass (CALM) med formålet at undersøge effekten af proteintilskud alene, eller kombineret med forskellige træningsformer, på muskelmasse og -funktion hos ældre. I alt 208 raske ældre (>65 år) deltog i det kliniske, randomiserede og kontrollerede forsøg, hvor deltagerne ved lodtrækning blev udtrukket til én af fem interventioner, som alle varede et år: 1) Vallehydrolysat kombineret med tung, superviseret styrketræning; 2) Vallehydrolysat kombineret med let hjemmebaseret styrketræning; 3) Vallehydrolysat alene; 4) Kollagenbaseret proteintilskud; 5) Kulhydrattilskud. Proteintilskud-
AF KENNETH H. MERTZ1, PH.D., CAND. SCIENT, SØREN REITELSEDER1, PH.D., CAND.SCIENT, LARS HOLM1,2, PH.D., CAND.SCIENT. OG JACOB BÜLOW1, LÆGE, PH.D., (foto mangler) 1 Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital. 2 University of Birmingham.
[ FORSKING ]
Resume
dene indeholdt 20 g protein og 10 g kulhydrat, mens kuldhydrattilskuddet indeholdt 30 g kulhydrat. Alle forsøgsgrupper indtog deres proteintilskud to gange dagligt i forbindelse med morgenmad og frokost. Ved start og efter 1 år udførte vi scanninger af kropssammensætning samt muskelstørrelse, lægeundersøgelser, blodprøver, styrketests og test af fysisk funktionsevne. Derudover registrerede vi deltagernes kost- og aktivitetsvaner undervejs. Ingen effekt af proteintilskud alene Til vores overraskelse fandt vi ingen positive effekter af proteintilskud alene. Hverken tilskud af vallehydrolysat eller det kollagenbaserede tilskud udløste favorable effekter på muskelmasse, -styrke, eller -funktion. Det skal dog bemærkes, at deltagerne i CALM-projektet var raske ældre, hvis kost generelt levede op til de gældende kostanbefalinger. I gennemsnit indtog deltagerne ~1.1 g protein/kg kropsvægt dagligt via deres normale kost, hvilket lever op til de gældende anbefalinger. Den manglende effekt af proteintilskud skyldes derfor formentlig, at deltagerne allerede indtog rigeligt protein via deres normale kost.
Tung styrketræning er vejen frem Som forventet så vi, at kombinationen af proteintilskud og tung, superviseret styrketræning forbedrede muskelstyrke og resulterede i en bedre vedligeholdt muskelmasse. Mere overraskende var det, at kombinationen af proteintilskud og let, hjemmebaseret styrketræning ikke udløste nogle målbare positive effekter på muskelmassen. Deltagerne i projektet var generelt relativt fysisk aktive allerede inden de startede i projektet, og det er derfor sandsynligt, at den lette, hjemmebaserede træning ikke var tilstrækkeligt til en ekstra effekt. Hvad kan det bruges til? Resultaterne fra dette projekt viser, at raske ældre, som spiser en sund og varieret kost, ikke opnår nogle gavnlige effekter alene ved at tage proteintilskud. Kombinationen af proteintilskud og tung styrketræning er dog særdeles effektiv til at opbygge styrke og vedligeholde muskelmassen. Resultaterne fra dette studie vil derfor bidrage til en klar anbefaling af tung styrketræning til raske ældre individer. Fremtidige studier bør derfor fokusere på, hvordan vi bedst øger den ældre befolknings deltagelse i tung styrketræning.
Dette forskningsprojekt undersøgte effekten af tilskud af valleprotein alene eller kombineret med enten let hjemmetræning, eller tung styrketræning hos ældre individer over 65 år. Resultaterne fra studiet viser, at valleprotein alene ikke udløser nogle gavnlige effekter hos raske ældre, der i forvejen spiser en sund og varieret kost. Heller ikke tilføjelsen af let, hjemmebaseret styrketræning var nok til at udløse gavnlige effekter på muskelmasse og -funktion. Kombinationen af tung styrketræning og valleprotein var dog effektiv til at vedligeholde muskelmasse samt øge muskelstyrken og bør derfor anbefales til raske, ældre borgere.
Mælkeritidende 1 / 2021
13
[ FORENINGSNYT ]
FMF fik medlem nr. 1000 Simon Mortensen fra Holstebro Mejeri (Arla) blev medlem nr. 1000, hvilket foreningen belønnede med en flaske nytårschampagne til det nye medlem. Da Foreningen af mejeriledere og funktionærer tilbage i 2017 besluttede målsætningen om 1000 medlemmer, var der nok et par skeptiske miner hist og her. Den gang var medlemstallet på 901, så det krævede en effektiv charmeoffensiv for at hente yderligere 100 inden udgangen af 2020. I april 2020 var tallet 964, i oktober 983 – og kort før jul nåede man så helt i mål, da kemiingeniør Simon Mortensen fra Holstebro Mejeri meldte sig ind. - Jeg har været medlem af IDA i en årrække, men kunne godt se en række fordele ved at komme over på en overenskomstansættelse, ligesom jeg tror på en bedre interessevaretagelse i et specifikt mejerifællesskab, siger Simon Mortensen, som har været ansat på Holstebro Mejeri siden 2012 – senest som projektleder med ansvar for LEAN og forskellige optimeringsopgaver. Efter Simon Mortensens indmelding er der hen over julen kommet yderligere indmeldelser, så Bettina Nielsen fra sekretariatet kan rapportere 1004 medlemmer. LW
Nye projekter under Mejeribrugets Forskningsfond.
Få styr på ostens aromaprofil Kunstig intelligens gør det muligt at automatisere og forbedre kemiske analyser dramatisk. Når man udvikler nye mejeriprodukter eller ønsker at forstå, hvordan et produkt ændrer sig over tid, så er aroma ofte et centralt parameter. Og det er sjældent blot ét aromastof. Der kan være mange hundrede stoffer, som bidrager til at give den samlede aroma-profil, som kendetegner et produkt. For at forstå aromaen, må man først og fremmest kunne måle den; det vil sige måle mængderne af de mange kemiske komponenter. I et nyt projekt arbejder forskerteamet på at forbedre håndtering af aromadata. Aktuelt arbejdes på at lave et brugerprogram, så alle, der ønsker det, kan anvende metoden, som skal fuldstændigt automatiseres.
14 Mælkeritidende 1 / 2021
Projektinfo Titel: AUROMA - Automatiseret analyse af aromaprofiler med machine learning Projektleder: Professor Rasmus Bro, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet Deltagere: Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet og Arla Foods. Projektperiode: 1. marts 2019-31. marts 2021. Formål: At automatisere dataanalysen fuldstændig ved hjælp af machinelear ning og kemometrisk dataanalyse. Den automatiserede metode vil ekstrahere langt mere information fra hver måling og samtidig være mere nøjagtig, fordi en automatiseret metode ikke afhænger af brugeren, som det p.t. er tilfældet.
[ HISTORISK ]
De gamle mejerier lever stadig Mælkeritidende tager hul på en tur rundt i Danmark med billeder af mejerier, hvor bygningerne fortsat er intakte. Følg serien i det kommende år på www.mælkeritidende.dk. Danmark havde for små 100 år siden knap 2000 mejerianlæg rundt i kongeriget. Dette tal er skrumpet til under 100 aktive mejerianlæg i dag, hvoraf Arla Foods ejer knap halvdelen. Mange af de karakteristiske mejeribyg ninger har dog overlevet transformationen til bolig, solcenter eller autoværksted med forskellige elementer fra den oprindelige arkitektur. Jens Møller Andersen, født i 1944 og pensioneret civilingeniør (kemi), har været fascineret af disse bygninger og har som en lille hobby forsøgt at opspore og fotografere de bygninger, som fortsat eksisterer. I perioden
2010 – 2019 har han via Geodætisk Instituts Generalstabskort fra 1965 opsøgt mejerierne. Det har givet billeder af 900 mejerier, som de ser ud i dag. De kan alle ses på https:// rethinklandbrugshistorien.dk/wiki/nye-fotos-af-900-gamle-danske-mejerier/, som Det Grønne Museum i Auning står bag. Mælkeritidende har bedt Jens Martin Buch Kristensen, mangeårig skribent i Mælkeritidende og tidligere forstander for det nuværende Kold College, kigge billederne igennem, udvælge de mest spændende og autentiske og tilføje en kort beskrivelse af disse. De udvalgte billeder kan ses på www. mælkeritidende.dk/mejeribilleder – og vil lø-
Jens Martin Buch Kristensen.
Jens Møller Andersen-
bende blive præsenteret via vores facebookside med tre mejerier af gangen i løbet af det kommende år. Nedenstående er en smagsprøve fra region Nordjylland. LW
Asaa Andelsmejeri (Brønderslev kommune) Asaa Andelsmejeri blev stiftet i 1890 og fungerer stadig som andelsmejeri. I de første 60 år producerede mejeriet kun smør, men fra 1950 begyndte man at producere ost. Det er i dag mejeriets eneste produktion. Mejeriet er holdt i fin stand, og der er gennem årene investeret adskillige millioner. I 2010 blev der således investeret 8 mio. kr. i forbedringer. Nuværende anvendelse: Mejeridrift. Fotografering: 2017
Tårs Andelsmejeri (Hjørring kommune) Tårs Andelsmejeri blev oprettet i 1888. I 1919 skete der en stor udvidelse. Der var ca. 230 leverandører til mejeriet, som leverede ca. 5,8 mio. kg mælk om året.Tårs ligger i en meget rig mælke-egn. I 1950 skete der igen en stor udvidelse af mejeriet. I 1967 sluttede man sig til Mejeriselskabet Vendsyssel. I 1970 indmeldtes Mejeriselskabet Vendsyssel i Mejeriselskabet Danmark (i dag Arla Foods), med lukning af Tårs Andelsmejeri til følge. Nuværende anvendelse: Frisør, Solcenter og beboelse. Fotografering: 2017
Ingstrup Mejeri A/S (Jammerbugt kommune) Ingstrup Mejeri blev oprettet i 1890 som et andelsmejeri. Det blev i 1930erne ombygget. Mejeriet blev i 2002 præmieret for hensynsfuld ombygning og renovering af gadefacade. I 2009 blev mejeriet købt af mejeriets medarbejdere, samt en række lokale investorer, heriblandt Vrejlev Kloster. Al smør og ost skal fremstilles af mælk fra Vrejlev Kloster efter 130 år gamle traditioner. Ingstrup Mejeri er i dag et mindre aktiebaseret mejeri med stolte håndværkstraditioner. Nuværende anvendelse: Mejeridrift. Fotografering: 2017
Mælkeritidende 1 / 2021
15
[ HISTORISK ]
Da Jersey kom til Skagen Historien om mejeribruget i Skagensområdet handler bl.a. om Danmarks første jerseybesætninger, fordi man havde brug for små køer til at græsse på en udtørret sø.
I de sidste 10 år har min familie og jeg haft rigtig mange skønne ferier i vores alle sammens fælles feriehus, Mejeristhuset. Udover at nyde et fantastisk hus og en skøn egn, har de mange ophold pirret min historiske interesse for områdets mejeribrug. Da huset jo som bekendt besøges af mange andre danske mejerifolk, besluttede jeg at grave lidt i områdets historie, som er ganske interessant med mange mejerier (-se boks). Jeg er dog især fascineret af to mejerier, nemlig Norden Andelsmejeri og Gaardbogaard Herregårdsmejeri. Norden Andelsmejeri I 1929 blev Norden Andelsmejeri opført på Havnevej 6 i Skagen by, af 27 bønder. Bønderne i Skagen
Græssende jerseykøer på den udtørrede Gaardbo Sø. Godsejer Jørgen Wendelbo Larsen ses som nr. 2 fra venstre. (Lokalhistorisk Arkiv Skagen)
16 Mælkeritidende 1 / 2021
var i 1920'erne utilfredse med, at der indtil da kun var et privatmejeri i Skagen, nemlig Skagen Mejeri. Som den tids bønder var de opfyldt af andelstanken, og de ville have et andelsmejeri i Skagen. Det fik de i 1929. I 1930'erne havde Norden Andelsmejeri 27 leverandører med tilsammen 200 køer, som årligt leverede ca. 500.000 kg mælk. Mejeriet producerede 2.000 kg smør og 5.000 liter iscreme om året. I 1960'erne var mejeriet kommet op på en årlig indvejning af mælk på 2,7 millioner kg. mælk. Andelsmejeriet havde nu 128 mælkeleverandører, efter en sammenlægning med Løven Andelsmejeri i Ålbæk. Norden Andelsmejeri blev nedlagt i 1978, hvor det blev ombygget til ejerlejligheder. Mælken
AF FHV. FORSTANDER J.M. BUCH KRISTENSEN. E-MAIL: BUCHK@OS.DK
[ HISTORISK ]
blev i stedet leveret til Arla-mejerier syd for Limfjorden. Gaardbogaard Herregårdsmejeri I 1897 blev Gaardbogaard Herregårdsmejeri grundlagt af godsejer og etatsråd Jørgen Wendelbo Larsen, der i 1881 købte Gaardbo Sø og udtørrede søen i tidsrummet fra 1881 til 1884. Jørgen Wendelbo Larsen havde allerede erfaring med udtørring af store søer. I 1869 – 73 ledede han således arbejdet med udtørring af Tastum Sø ved Skive. Gaardbo Sø havde et vandareal på ca. 5 kvadratkilometer eller 775 hektar. Gaardbogaards historie går dog helt tilbage til middelalderen. Omkring 1660 blev gården og dens jorde næsten ødelagt af sandflugt, og hovedgården blev opløst. Den ældre Gaardbogaard forsvandt, men den nye Gaardbogaard genrejstes i forbindelse med udtørringen af Gaardbo Sø af Jørgen Wendelbo Larsen. Der var store problemer i forbindelse med udtørringen af søen og også bagefter. Straks efter udtørringen slog jorden så store revner, så en mand kunne begraves deri. Små køer nødvendige Den udtørrede Gaardbo Sø egnede sig derfor i de første mange år kun til græsmarker. Jørgen Wendelbo Larsen kunne imidlertid ikke lade køer af sortbroget eller rød dansk malkerace græsse på søbunden. De var alt for tunge, og de trådte derfor igennem græs laget. Han måtte derfor ty til jerseykøer, der kun vejer 300-400 kg i modsætning til en ko af sortbroget eller rød dansk malkerace, der vejer ca. 700 kg. Som den første i Danmark indkøbte Jørgen Wendelbo Larsen jerseykøer i 1896 – 1898 fra Sverige og fra øen Jersey i den engelske kanal. Det blev en stor succes, og Jørgen Wendelbo Larsen drev i 1930'erne et blomstrende landbrug med 150 jerseykøer, der havde en total årlig mælkeydelse på knap en ½ mill. kg mælk. Mælk fra jerseykøer er kendetegnet ved en høj fedtprocent på ca. 6 %. Det udnyttede Jørgen Wendelbo Larsen til en stor produktion på herregårdsmejeriet af eksportfløde med 9 – 10 % fedt. På den måde kunne Jør-
gen Wendelbo Larsen udnytte næsten hele den fede jerseymælk til fløde med 9-10 % fedt, der kunne sælges i hele verden som steril kaffefløde. Jørgen Wendelbo Larsen er i allerhøjeste grad pioner inden for jerseyavlen i Danmark. Han tog således initiativ til dannelse af ”Avlsimportforening-Jersey” – senere blev det til Danmarks Jerseyforening og Dansk Jersey. For sit initiativ blev han udnævnt til etatsråd i1911 og til Ridder af Dannebrogordenen i 1921. Mejeriæra slutter i 70’erne De gyldne tider for mejeribruget i Skagenområdet forandrede sig i 1970erne. Her væltede udviklingen ind over de 7 mejerier. De tider, hvor mælken blev hentet i transport spande hos den enkelte mælkeproducent, var ved at rinde ud. Mejerierne i Skagen-området følte, at de måtte søge mod Mejeriselskabet Danmark, der var blevet oprettet i 1970.
Kilder: Nielsen, Hans: Lokalhistorisk Arkiv. Skagen. 2020.
Mejeristhuset Dansk mejeribrug har i dag et hot–spot i Skagen området, nemlig ”Mejeristhuset” i det fashionable Kandestederne. Huset blev bygget i 1999 og er tegnet af den Skagen-berømte arkitekt Alfred Hansen. Det store 10 sengs, prægtige, arkitektoniske, flotte feriehus ligger umiddelbart før klitterne og havet. For de over 4.000 mejerifolk og andre gæster, der gennem de sidste 21 år har ferieret i Mejeristhuset i Kandestederne, kan det i dag være vanskeligt at forestille sig, at den barske egn i 1930´erne og 40´erne rummede ganske mange grønne græsmarker og græssende køer.
Skagen Avis. Skagen i Gamle dage. G. Ellebrecht. Dansk Mejeristat. Fortegnelse over samtlige danske mejerier. København 1932.
Mejeribruget i Skagensområdet/Nordjylland Nord for linjen Ålbæk – Tversted, var der oprindeligt hele 7 mejerier med i alt 472 mælkeleverandører med 2.940 malkekøer, dvs. 6,2 køer i gennemsnit pr. leverandør. I selve Skagen by var der endda i 1930-40'erne 48 gårde med 500 malkekøer. I dag er der i hele området nord for Limfjorden: Aså Andelsmejeri, Ingstrup Mejeri, Aabybro Mejeri, Mejerigaarden A/S og Sønderhaven Gårdmejeri. Arla Foods har ingen mejerier i området, selvom de fleste mælkeleverandører i dag leverer mælk til Arla-mejerier syd for Limfjorden. De 7 oprindelige mejerier i Skagen området var: 1/ Norden Andelsmejeri, Skagen med 27 leverandører med 200 køer. 2/ Skagen Mejeri med 21 leverandører med 120 køer 3/ Hulsig Mejeri med 43 leverandører med 300 køer. 4/ Løven Andelsmejeri i Ålbæk med 128 leverandører med 700 køer. 5/ Gaardbogaard Herregårdsmejeri med 1 leverandør med 150 køer. 6/ Tuen Andelsmejeri med 150 leverandører med 720 køer. 7/ Tversted Andelsmejeri med 102 leverandører med 750 køer.
Mælkeritidende 1 / 2021
17
[ KORT FORTALT ]
Ny lov giver arbejdsgivere mulighed for at kræve corona-test af medarbejdere
Mejeriforeningen glad for Brexit-aftalen Da EU og Storbritanniens forhandlere kort før nytår nåede i mål med en aftale for et kontrolleret Brexit, var der stor lettelse blandt de mange eksportvirksomheder, som har stor handel med briterne. Det gælder ikke mindst de danske mejerier, hvor Storbritannien er det 3. største eksportmarked kun overgået af Tyskland og Sverige. - Hvis der ikke var blevet indgået en aftale her i allersidste øjeblik, havde vi fra 1. januar stået med et såkaldt ’hårdt brexit’ med meget høje toldsatser på de danske mejeriprodukter, siger Jørgen Hald Christensen, direktør i Mejeriforeningen på mejeri.dk - Det bliver dog mere bøvlet at eksportere til UK fremover, og det vil i den sidste ende gøre det dyrere for danske virksomheder at handle med briterne, siger Jørgen Hald Christensen.
For at begrænse smittespredningen og holde gang i virksomhederne får arbejdsgiverne ekstraordinært mulighed for at pålægge ansatte at blive testet for COVID-19 – fx efter indrejse til Danmark – og få resultatet at se. Det har Folketinget vedtaget den 19. november 2020 efter opbakning fra arbejdsmarkedets parter. Arbejdsgiverne kan kun stille krav om testning, hvis det er sagligt begrundet i hensynet til at begrænse spredningen af smitte med COVID-19, herunder af hensyn til at sikre arbejdsmiljøet, eller i væsentlige driftsmæssige hensyn, der foreligger på den pågældende virksomhed. Testen skal så vidt muligt foretages i den ansattes sædvanlige arbejdstid, og hvis det ikke er muligt, vil den ansatte blive økonomisk kompenseret for den tid, der bruges på at blive testet. Lovforslaget trådte i kraft fredag og gælder frem til 1. juli 2021, hvor loven ophæves.
ARLA FOODS INGREDIENTS DROPPER MILLIARDINVESTERING I USA Mille laver sit første overskud Mille Food har sendt modermælkserstatning til Kina siden 2018, hvor der var et underskud på 1,4 millioner kroner. I 2019 steg underskuddet til godt 13 millioner i et år, hvor virksomheden måtte se sig selv i en skandalesag om manglende sporbarhed. Nu er den nordsjællandske virksomhed tilsyneladende på ret kurs med overskud. - Vi har til dato ikke haft et år med overskud, men det har vi i år. Bundlinjen bliver vores historisk bedste, siger afgående direktør Christian Dehlholm iflg. Food Supply.
Arla Foods Ingrediens har i en årrække forfulgt en plan om at bygge en ingrediensvirksomhed sammen med den amerikanske partner Foremost Farms. Målet var i fællesskab at opføre en kæmpe ingrediensfabrik i Wisconsin, som på årsbasis skulle forarbejde op mod 2 mia. liter valle. - Foremost Farms løb ind i nogle ret alvorlige økonomiske problemstillinger, som gjorde, at det ville være for risikabelt for dem at løfte deres del af investeringen. Derfor er konstruktionen droppet, fortæller Peder Tuborgh til Fødevarewatch.dk.
Naturmælk tilfreds med årsregnskab – efter omstændighederne Naturmælk kunne kort før jul forelægge resultatet for regnskabsåret 2019/2020, som afsluttes 30. september. Mens det i foråret så alvorligt ud med et stort fald i omsætningen som følge af corona-nedlukninger på en række vigtige markeder indenfor cateringsektoren, så er det lykkedes at rette skuden op i efteråret. Det økologiske mejeri kommer således ud med 5 mio. kr. på bundlinjen, mod 18/19-regnskabets 2,1 mio. kr., skriver Landbrugsavisen. - Vi nåede dog ikke helt i mål med vores målsætning for afregningsprisen til vores andelshavere, som dermed også er blevet ramt af Covid-19. Vi har en klar målsætning for en forbedring af afregningsprisen i det kommende år, lyder det i beretningen.
18 Mælkeritidende 1 / 2021
Them sælger frisktappet mælk på flasker
Kommende arrangementer Se faglige aktiviteter i de næstkommende måneder
I december startede Them Andelsmejeri salg af frisktappet mælk på flaske i sin butik. Tiltaget er første skridt mod et større vareudbud og et forsøg på at nå en yngre målgruppe. Salget af frisktappet mælk i butikken op til jul gik godt, og Casper Bøgeskov Jensen, butiksleder hos Them Andelsmejeri siger til mejeri. dk, at flaskemælken er kommet for at blive.
Skånemejerier frikendt i shitstorm Skånemejerier løb før jul ind i en shitstorm, da Aftonbladet angreb mejeriets rutine med at høvle mug af oste og ompakke dem. Nu har Livsmedelsverket — den svenske fødevarestyrelse – udgivet en rapport, som godkender Skånemejerier ostehåndtering. Senest har medierne også interesseret sig for det tillæg, som de franske ejere, Lactalis, udbetaler til landmandskooperativet ’Skånemejerier ekonomisk förening’, der leverer mælk til mejeriet. Samtidigt melder mejeriet, at man forbereder en markedsoffensiv udenfor hovedmarkedet i Sydsverige.
Seminar: Ingredients in dairy products Innovative improvements regarding stabilizers, emulsifiers, cultures, rennet, and the application of different types of fat in dairy applications will be scrutinized in this seminar. Topics like ‘Clean label’ and ‘closer to nature’ remain part of an ongoing food debate, and the seminar will explore how to get rid of unwanted additives in dairy products, and how to pursue a better use of the ones that have positive properties. The seminar will also investigate the nutritional aspect of the ingredients, including fortification of dairy products. Where: Hotel Legoland, Billund. Online participation is possible When: 4 March 2021, 10:00 - 16:00 Organizer: The Danish Society of Dairy Technology (Mejeriteknisk Selskab). See more: www.mejeritekniskselskab.dk
Seminar: Food safety in the dairy sector Arla satser på at fastholde højere mælkeforbrug Forbruget af drikkemælk har været konstant faldende over en lang årrække. Derfor er man i Arla meget tilfreds med, at 2020 har vist en lille fremgang i det samlede salg i detailhandlen, hovedsageligt trukket af økologisk mælk, hvor væksten i 2020 til og med uge 48 var 8 pct. højere end samme periode 2019. Selvom det konventionelle mælkesalg faldt 3 pct., er Arlas samlede mælkesalg til private steget. Helle Müller Petersen, direktør for Arla Danmark, vurderer, at stigningen skyldes flere spisesituationer i hjemmet som følge af corona-situationen – og hun vil kæmpe hårdt for at fastholde forbruget, siger hun til Børsen.
Where: Hotel Legoland, Billund. Online participation is possible When: 28 January, 2021, 09:30 - 16:00 Organizer: The Danish Society of Dairy Technology (Mejeriteknisk Selskab). See more: www.mejeritekniskselskab.dk and in Mælkeritidende no 12, 2020
Mejeribrugets Dag 2021: Hvor: Din computer/webinar. Hvornår: 3. februar 2021 kl. 14.00-16.00 Arrangør: Mejeriteknisk Selskab Se mere: Side 3 – samt www.mejeribrugetsdag.dk
Seminar: Fremtidens teknologier i skummesalen Hvor: Hotel Legoland, Billund Hvornår: Torsdag, 15 april, 2021, 10:00 - 16:00 Arrangør: Mejeriteknisk Selskab Se mere: www.mejeritekniskselskab.dk Mælkeritidende 1 / 2021
19
[ NYT OM NAVNE ]
Fødselsdage
Jubilæum
40 år 19. januar – Head of M&A Legal Frank Thøgersen, Arla Foods, Viby J.
25 års jubilæum Logistik og planlægningschef Ulrik Krog kan d. 30. januar 2021 fejre 25 års jubilæum på Arla Foods Birkum Ost. Ulrik startede karrieren i mejeribruget på Kløver Mælks Mejeri i Kirkeby. Han udviklede interesse for faget og startede læretiden i 1992 på Klovborg Mejeri. Som nyuddannet mejerist vendte Ulrik tilbage til Fyn på Birkum Ost og en fremtid med Buko Smøreoste og Ostehaps. Han blev en meget respekteret kollega og kendt for sin dygtighed og målrettede indsats og var således i en årrække NNF-tillidsmand for kollegerne i produktionen. Efter nogle års efteruddannelse med merkonomfag i bl.a. indkøb og ledelse, trak lederrollen. Ulrik blev i 2004 afdelingsleder for råvarelageret og klargøringen med ansvar for indkøb af ingredienser og ost. En rolle, som har betydet en stor kontaktflade og netværk blandt kolleger i branchen. I 2008 blev Ulrik udnævnt til Logistik- og Planlægningschef, og fik dermed også personaleansvar for medarbejdere i emballage- og færdigvarelageret. Ulrik har med sit stærke lederskab og resultatorienterede tilgang til opgaverne skabt et stærkt team omkring sig med stor medarbejdertilfredshed og engagement samt super effektiv planlægning og høj leveringsevne, som hele organisationen på Birkum Ost nyder godt af. Fritiden bliver for det meste brugt i sportens verden med badminton og fodbold sammen med Lene og de to børn. På vegne af Arla Foods Birkum Ost ønskes et stort tillykke med jubilæet.
50 år 29. januar – Commercial Manager Mark Thorstein Schou, KMC, Brande. 4. februar – PTU chef Anne Andersen, Arla Foods Troldhede Mejeri, Videbæk. 60 år 15. januar – Senior Manager Steen Jacobsen, Arla Foods, Viby J. 21. januar – Pakkerileder John Gerhard Juncher, Mammen Mejerierne A/S, Drøsbo. 3. februar – NPD Manager Carsten Anker Hansen, Arla Foods, Viby J. 12. februar – Teamleder Kjeld Boisen, AFI Group Danmark Protein, Videbæk. 70 år 27. januar – Fhv. Manager Technology Sales Jørgen Østergård Iversen, Ebeltoft 75 år 31. januar – Mejeriingeniør Frede Hansen, Rødkærsbro. 15. februar – Fhv. sekretær Inge-Lise Qvist, Holstebro. 80 år 31. januar – Fhv. forvalter Per Svendsen, Skælskør. 1. februar – Mejeriingeniør Knud Kristensen, Nyborg.
JESPER THOMSEN, MEJERICHEF, ARLA FOODS BIRKUM
Leder du efter din næste karrieremulighed? Hos Foodjob Nordic har vi lige nu flere spændende stillinger - bl.a.: Senior Project Manager til Fertin Pharma Vi søger en teknisk profil med stærke procesmæssige kompetencer Produktudvikler – konfekture til Toms Gruppen Vi søger en fødevareprofil med erfaring med udvikling af sukkerkonfekture og/eller chokoladekonfekture
Tillykke – ny mejeriingeniør
Application Specialist – Beverages til Einar Willumsen Vi søger en fødevareteknolog til udvikling af nye applikationer til drikkevareindustrien. Projektchef med stærke digitale kompetencer til Rynkeby Foodjob Nordic søger nu en teknisk velfunderet og proaktiv Projektchef, der tilfører energi og viden til den fortsatte, positive drift- og anlægsudvikling.
Der havde beklageligvis indsneget sig en fejl i sidste udgave af præsentationen af Camilla de Leon, hvilket er rettet i denne version. Mejeriingeniør: Rasmus Søgaard Hansen Dimission: 03.11.2020 Speciale: Elucidation of differences between non-frozen and frozen micellar Casein Concentrates Interesseområder: Open for options Beskæftigelse: Looking for one Geografi: Denmark
Nyuddannede mejeriingeniører kan indsende oplysninger til Jette Rohde på dmf@maelkeritidende.dk eller på formularen ”tillykke til nye mejeriingeniører” på www.mejeriingenioer.dk.
20 Mælkeritidende 1 / 2021
Læs mere og ansøg via www.foodjobnordic.com Foodjob Nordic er Nordens førende specialist inden for rekruttering af ledere og specialister til fødevareindustrien.
[ NYT OM NAVNE ]
Job LYRAS opruster på medarbejderfronten med ny CCO Nordjyske Lyras A/S har de senere år oplevet stor vækst og udvider i den kommende tid med flere nye medarbejdere. Den første er Stefan Sletting Nielsen, som er ansat som kommerciel direktør. Han kommer fra en tilsvarende stilling hos Hans Jensen Lubricators, og Stefans opgave bliver at sikre den globale ekspansion og booste salget af virksomhedens energivenlige pasteuriseringsløsninger. Chefskifte på Gjesing Mejeri Mejerichef Bent I Hansen (billedet) er efter mere end 42 års ansættelse i Arla Foods gået på pension d. 31. december 2020. Arla Foods foretager i den anledning en mindre justering af ledelsesstrukturen, idet nuværende mejerichef Allan Kristensen på Korsvej Mejeri herefter også får ansvaret for Gjesing Mejeri og dermed ledelsesansvaret for begge mejerier. Bent I. Hansen starter sit nye liv med at fejre halvrund fødselsdag – 65 år, d. 13. februar. Bent er uddannet mejeritekniker fra Dalum Mejeriskole og har beskæftiget sig med flere grene af mejeribruget. Først smør, siden skimmeloste på Grenå Mejeri samt flødeoste på Vrinners Mejeri. Herefter Castello skimmelostene på Gjesing Mejeri – og på alle tre mejerier som mejerichef. Gennem hele hans karriere har mejeriprodukter med høj forædling været i centrum. Kvaliteten skal være i
orden, og i hans virke har der været en tydelig prioritering af mejerifaget. Han har desuden ydet en stor indsats i Foreningen af mejeriledere og funktionærer, hvor det faglige fokus, men bestemt også det sociale, har været i højsædet. I fritiden er Bent aktiv i jagtforeningen og holder sig i træning på skydebanen. Det har dog også fået konkurrence af sejlsporten og ikke mindst børnebørnene. Bent I. Hansen er vellidt af alle for sin ligefremme facon og sin synlige ledelsesstil. BART VAN SCHAIK, VP EXPORT.
Ny lærer til mejeriafdelingen på Kold College Kold College har ansat Mejeriingeniør Troels Hansen som lærer i Mejeriafdelingen. Troels er mejeriingeniør årgang 1990 fra Københavns Universitet og har gennem mange år haft forskellige stillinger i mejeribruget, blandt andet som Mejerichef og som Senior Project Manager. Senest var Troels ansat i Global Logistik i Arla Foods, hvor han arbejdede med globale standarder og besparelser. Troels vil qua sin brede indsigt i mejeribrug både undervise på erhvervsuddannelsen samt på kurser. Kold College er meget glade for at kunne byde Troels velkommen og ser frem til samarbejdet. UDDANNELSESLEDER, METTE BERNSDORF
Bliv en del af AFRY AFRY oplever kraftig vækst. Vi søger derfor nye dedikerede kollegaer til vores afdeling for Food, hvor vi leverer automations- og procesløsninger til fødevareindustrien. Vi løser store såvel som små projekter i indland såvel som udland. Se de spændende, ledige stillinger på afry.dk under ’Bliv en del af AFRY.
Lige nu søger vi: Projektingeniører Projektledere Projektassistenter
Mælkeritidende 1 / 2021
21
[ LEVERANDØROVERSIGT ]
Leverandøroversigt AUTOMATION
EMBALLAGE
KURSER
MEMBRANFILTRERING
Au2mate A/S
Tetra Pak Sverige AB
Au2mate Academy
Tetra Pak Filtration Solutions
Frichsvej 11, DK-8600 Silkeborg www.au2mate.dk Tlf. +45 8720 5050 Kontakt: Eva Stanell, Service & Training Manager est@au2mate.dk, Tel. +45 8720 5061
Bergsøesvej 17, 8600 Silkeborg Tel. 8720 0840 filtration.info@tetrapak.com www.tetrapakfiltration.com
Frichsvej 11, DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 8720 5050 Fax +45 8720 5069 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk
AFRY (ÅF Pöyry) Engelsholmvej 26, 8940 Randers SV Tlf. +45 8177 7886 info.dk@afry.com www.afry.com
Byggnad 306 2-vån, Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 4636 1000 Fax +46 4636 3006
GULVE
PROJEKTERING OG ANLÆG
MASKINER OG UDSTYR
AFRY (ÅF PÖYRY) Bjarmodan A/S Højgaardsvej 10, 8300 Odder Tlf. 8655 1489 www.bjarmodan.dk bjarmodan@bjarmodan.dk JTI Gulventreprise A/S Storegade 15, 6740 Bramming www.jti-gulv.dk ji@jti-gulv.dk Tlf: 7517 3248
Salicath ApS Troensevej 25c, DK-5700 Svendborg Tlf. 4016 1201 – Tlf. 4028 1802 salicath@salicath.dk
Engelsholmvej 26, 8940 Randers SV Tlf. +45 20 83 36 12 info.dk@afry.com www.afry.com
TOTALLEVERANDØR
S. Sørensen I/S
Tigervej 11, 7700 Thisted Tlf. 9792 2622 – Fax 9791 0522
Mælkeritidende I/S Formand Vicepresident Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34 e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Key Account Manager Martin Holst Petersen Elmevænget 6A, 2882 Bagsværd tlf. 38 88 68 32, e-mail: martinholstpetersen@gmail.com
22 Mælkeritidende 1 / 2021
Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Vice President Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 89 38 12 93 e-mail: soren.jensen@arlafoods.com
VESTJYLLAND Projektleder Michael Jensen Holstebro Mejeri e-mail: mcje@arlafoods.com
Kredsformænd NORDJYLLAND Konsulent Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10 e-mail: pj@dairytech.dk
FYN Production Manager René C. Byrgesen tlf. 20 51 90 37 e-mail: rcb@lactosan.com
ØSTJYLLAND Bjarke Damsgaard Jørgensen tlf. 87 51 42 34 bdj@mammenost.dk
ØSTDANMARK Product Engineer Jørgen H. Petersen tlf. 40 88 69 18 e-mail: JP@lysglimt.dk
SYDJYLLAND Teamleder Leo Morten Lund leomorten@hotmail.com
FTFa Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-fredag 8-18. Akademikernes Centralorganisation ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.
Akademikernes A-kasse AAKs hovedkontor Nyropsgade 45, 1504 København V. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14. Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.
[ KALENDER OG MEJERISTHUS ]
Mejeristhuset Nedenstående kan du se ledige perioder for ophold i de næste måneder i Foreningen af mejeriledere og funktionærers sommerhus, ”Mejeristhuset” i Kandestederne ved Skagen. Mejeristhuset – en ekstra dag? Det er muligt at booke ekstradage ud over de almindelige perioder (tors-søn og søntors). Tjek kalenderen og book ekstradage ca. en måned før. Januar M
Følg med på mejerileder.dk Medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer og Dansk Mejeriingeniør Forening kan altid orienterede sig om ledige uger/perioder i månederne efter de nedenstående tre på www.mejerileder.dk
Sæson A Sæson B Sæson C
Februar T
O
T
53
F
L
S
1
2
3
Marts
M
T
O
T
F
L
S
M
T
O
T
F
L
S
9
1
2
3
4
5
6
7
14
8
9
10
11
12
13
14
5
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
1
4
5
6
7
8
9
10
6
10
2
11
12
13
14
15
16
17
7
15
16
17
18
19
20
21
11
15
16
17
18
19
20
21
3
18
19
20
21
22
23
24
8
22
23
24
25
26
27
28
12
22
23
24
25
26
27
28
4
25
26
27
28
29
30
31
13
29
30
31
Dage markeret med rød er optaget.
Møder og udstillinger 28. januar Seminar: Food safety in the dairy sector Mejeriteknisk Selskab
4. marts Seminar: Ingredienser i mejeriprodukter Mejeriteknisk Selskab
14. oktober Seminar: Microbiology in the dairy plant Mejerteknisk Selskab
3. februar Mejeribrugets Dag Webinar
15. april Seminar: Fremtidens teknologier i skummesalen Mejerteknisk Selskab
9. december Seminar: Sensorik Mejerteknisk Selskab
Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Munkehatten 28 5220 Odense SØ. Tlf.: 6612 4025 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Tlf. tid dagligt kl. 8.30-15.30 (fredag dog 8.30-14.30) Ans. redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør Anne-Sofi Søgaard Christiansen (AC)
Redaktør Lars Winther (LW) Redaktionssekretær Jette Rohde (JRO) Programkoordinator Cand.scient.soc Isabel Sande Frandsen (ISF) Regnskab og administrationssekretær Markedsøkonom Bettina M. Nielsen (BMN) Freelancejournalist Lene Mikkelsen Walsh (LMW)
Annoncer: Stillings/rubrikannoncer sendes onsdag kl. 12.00, ugen før udgivelse. Abonnement: Danmark: 1.375- kr./år inkl. moms. Europa: 1.625,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.825‚- kr. inkl. forsendelse. Læserkreds: Mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere. Mejeriingeniører, mejeriteknikere og procesteknologer i ind- og udland. Medlemmer af mejeriernes bestyrelser. Ansatte ved mejeribrugets organisationer. Medarbejdere ved universiteter og øvrige forskningsinstitutioner samt
levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd. Mange levnedsmiddelvirksomheder. Mejeriernes leverandør- og servicevirksomheder m.v. (Stud. tech. al/mejerilinjen og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis). Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN 0024-9645 Online ISSN 2245-991X Medlem af:
Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Mælkeritidende 1 / 2021
23
Mælkeritidende, Munkehatten 28, 5220 Odense SØ
Tak til sponsorer og medlemmer Flot opbakning til julekonkurrence Mejerifolk uden Grænser solgte lodder for knap 24.000 kr. – og har nu udtrukket vinderne. Lige inden jul trak programkoordinator Isabel Sande Frandsen lod blandt rigtig mange deltagere i Mejerifolk uden Grænsers julekonkurrence, som fik solgt lodder for 23.922 kr. Førstepræmien, en Weber bordgrill sponseret af Nordex Food, gik til Stig Martin Mortensen. I bonuslodtrækningen var der yderligere to bordgrill på højkant. Disse gik til Niels Skytte Sørensen og John Juncher. Af andre fine gaver var der 6 stk. økologisk ostekit fra Naturmælk, samt 4 stk. bog om Danske Oste, også fra Naturmælk. I alt var der 40 præmier, der blev udtrukket vindere til. Mejerifolk uden Grænser sender en stor tak til alle sponsorer for deres bidrag og medvirken. Særlig tak til julekonkurrencens sponsorer: Arla, Ecolab, Novadan, Nordex Food, Naturmælk.
Med ønsket om et nyt og godt år, hvor det igen bliver muligt at rejse ud i verden, ønsker Mejerifolk uden Grænser at takke sponsorer, medlemmer og frivillige for året der gik. Et år præget af omstillingsparathed i skyggen af Corona, som har betydet ekstra kreativitet i foreningen, så vi stadigvæk kunne være til gavn for vores samarbejdspartnere i Mongoliet, Kenya, Nepal og Tanzania. Hvis du ikke allerede er medlem, så er det altid muligt at blive del af det gode selskab på www.mejerifolkudengraenser.dk
