MT03 2018

Mejerier har længe brugt kemikalier og varmt vand til desinfektion. I moderne rengøring er ozon en mulighed, som kan sænke de samlede omkostninger, forenkle håndteringen og reducere miljøpåvirkningen. Læs mere inde i bladet.

3 CSR – mejeriernes ansvar på seminar i Billund – s. 6

Mejerifolk uden Grænser - 400.000 til Mongoliet – s. 12

MIA’s nye strategi for arbejdsmiljøet frem mod 2020 – s. 3

9. februar 2018 131. årgang

Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Munkehatten 28 5220 Odense SØ.

Tlf.: 66 12 40 25 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Tlf. tid dagligt kl. 8.30-15.30 (fredag dog 8.30-14.30) Ans. redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør Anne-Sofi Søgaard Christiansen (AC) Redaktør Lars Winther (LW) Redaktionssekretær Jette Rohde (JRO) Programkoordinator Cand.scient.soc Isabel Sande Frandsen (ISF) Regnskab og administrationssekretær Markedsøkonom Bettina M. NIelsen (BMN) Kontorelev Camilla Winther Hansen Annoncer: Stillings/rubrikannoncer sendes onsdag kl. 12.00, ugen før udgivelse.

Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juli og december‚ svarende til 23 nr./år i et oplag på 1.750 eksemplarer.

Abonnement: Danmark: 1.375- kr./år inkl. moms.

Europa: 1.625,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.825‚- kr. inkl. forsendelse.

Læserkreds: Mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere.

Mejeriingeniører, mejeriteknikere og procesteknologer i ind- og udland.

Medlemmer af mejeriernes bestyrelser.

Ansatte ved mejeribrugets organisationer.

Medarbejdere ved universiteter og øvrige forskningsinstitutioner samt levnedsmiddel­kontrolenhederne og ministerielle embedsmænd.

Mange levnedsmiddelvirksomheder.

Mejeriernes leverandør- og servicevirksomheder m.v.

(Stud. tech. al/mejerilinjen og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis).

Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN 0024-9645 Online ISSN 2245-991X Medlem af:

Leder

Digitalt potentiale med udfordringer Af Lars Winther

Vækst og digitalisering går hånd i hånd i rigtig mange sammenhænge. Stort set alle brancher har det seneste årti oplevet en omstilling, hvor produktion, administration, markedsføring etc. er blevet omsat i stigende mængder data med fantastiske perspektiver for forretningspotentialet. Og skulle nogen være i tvivl om kursen, så har regeringen netop fyret op under kedlen med ’Strategi for Danmarks digitale vækst’, hvor en række tiltag skal sikre, at Danmark forbliver en digital frontløbernation. Offentlige, private, store og små virksomheder skal sammen styrke dataopbygning, uddannelse og rådgivning omkring digitalisering frem mod 2025.

Mejeribranchen er naturligt en offensiv medspiller i denne udvikling. Og vi i organisationerne forsøger at bakke op med seminarer og andre typer vidensdeling, som klæder medlemmer og samarbejdspartnere på til at træffe de rigtige beslutninger. Et af disse er Dairy&Suppliers Day, som afholdes for 4. gang d.

27. september i Billund. Her vil digitalisering være et af kerneemnerne, hvilket fremgår af beskrivelsen på bladets bagside. Mejeriteknisk Selskab byder også på ’Mere for mindre – det effektive mejeri’ sidst på året, hvor digitalisering også bliver en del af programmet.

Samtidigt er det betryggende, at MIA vælger at sætte fokus på de udfordringer, som den nye virkelighed også rummer for den enkelte medarbejders arbejdsmiljø.

Det gælder både de unge men måske især de ældre medarbejdere, som kan føle sig udfordret af det digitale univers.

Med disse tiltag kan både virksomhedernes vækst og medarbejdernes tryghed forhåbentligt blive en del af den samme udvikling i de kommende år. ■

Indhold 3

Strategi for arbejdsmiljøet frem til 2020

12

4

FHS Scandinavia leverer rengøring med ozon

6 8

CSR-seminar i Billund

10

Forskning: Akustisk kaviation – højintensiv ultralyd ændrer mælkemolekyler

13 Mejeribrugets forårsfest 14 Kort fortalt 17 Foreningsnyt 17 Personalia 18 Leverandøroversigt 19 Mejeristhuset og kalender 20 Dairy&Suppliers Day

Kamelmælk undersøges i danskafrikansk forskningsprojekt

Mejerifolk uden Grænser får bevilling fra Danida

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

2

MÆLKERITIDENDE 2018

NR. 3

MIA har strategien klar frem til 2020 Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg (MIA) starter ny forretningsperiode med at udvide den lovpligtige arbejdsmiljøkursus med én dags ergonomiuddannelse.

De otte hhv. arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, som tilsammen udgør Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg (MIA), har nu lagt kursen for indsatsen de næste to år. Det sker efter årets strategiseminar, som blev afholdt d. 16. - 17. januar 2018 i Viborg, hvor man besluttede forretningsplanen for perioden 2018-2020. Sekretær Torben Jans er tilfreds med planen, som fortsætter det igangværende arbejde på flere områder.

- MIA er generelt godt tilfreds med aktiviteterne i den forgangne periode, hvor vi har haft rekordtilslutning til vores konferencer, har etableret opfølgende aktiviteter på ergonomiindsatsen og til stadighed haft fokus på årlige ajourføringer af faktaark, siger Torben Jans, som er glad for, at man er nået

til enighed om, at lægge én dag oveni den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse med fokus på ergonomi. Det betyder, at fremtidige arbejdsmiljørepræsentanter fra og med 2018 skal gennem et kursusforløb på 4 dage.

- De ergonomiske udfordringer er fortsat store og absolut afgørende for at forbedre arbejdsmiljøet i mejeribranchen, så derfor er det klogt at opkvalificere kompetencerne på dette område.

Vi ved også, at de, der har taget det supplerende én-dagskursus, har været meget glade for det, siger Torben Jans.

I forretningsplanen peger MIA også på behovet for at fokusere yderligere på digitalisering, robotisering samt arbejdet med flere generationer på samme arbejdsplads.

- Nye teknologier rykker ind på ar-

Kurser 2018 Arbejdsmiljøuddannelsen i 2018 8. - 9. maj + 19. juni (2 ledige pladser) 3. - 4. september + 1. oktober 12. - 13. november + 3. december Afholdes på Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense.

Supplerende arbejdsmiljøuddannelse i ergonomi 29. maj på Korsvej Mejeri, Højrupvej 116, 7000 Fredericia 15. november på ARINCO, Mælkevejen 4, 6920 Videbæk

Ergonomiambassadør-uddannelsen i 2018 I 2018 afvikles ergonomiambassadør-uddannelsen: 3. - 4. oktober + 1. november på Nr. Vium Mejeri, Sønderupvej 24, 6920 Videbæk Læs mere om kurser og tilmelding på www.mejerierne.dk og www.barjordtilbord.dk

NR. 3

bejdsmarkedet og forandrer arbejdspladserne. Når arbejdsgangene påvirkes, så ændres arbejdsmiljøet også, for den teknologiske udvikling rummer både muligheder og udfordringer. Det kan opleves forskelligt afhængig af alder og position, og her skal man håndtere balancen i at rumme både unge og ældre, samt hvordan generationerne lærer af hinandens erfaringer, så mejerierne får de forskellige kompetencer endnu mere i spil, forklarer Torben Jans.

LW

MIA – særlige fokus­ områder 2018-2020 • Stigende forventninger og nye måder at arbejde på.

• Sundhed, sikkerhed og trivsel.

• Et længere arbejdsliv og udveksling af erfaringer mellem generationerne.

• Øgede individuelle forskelligheder (alder, nationalitet, kultur).

• Øget digitalisering og robotisering.

MIA’s formål er at skabe et stærkt fagligt fundament, der skal sikre, at arbejdsmiljøgrupperne har et tidssvarende kompetenceniveau og redskaber til at drive arbejdsmiljøarbejdet lokalt, og at alle medarbejdere indtænker arbejdsmiljø i deres hverdag.

MÆLKERITIDENDE 2018

3

Ozon – mejeriets makker til desinficering Mejerier som anvender ozon i rengøringen sparer tid og reducerer omkostninger i deres CIP – uden brug af kemi.

Af Bjørn Parelius, FHS Scandinavia & P.O. Adler, Ozonetech.

Mejerier har længe brugt kemikalier og varmt vand til desinfektion af produktionsanlæg. I dag findes imidlertid flere alternative og mere miljøvenlige muligheder, som kan spare både miljø og omkostninger. Ozonbehandling er en af flere interessante teknologier, der kan bidrage til dette mål. Ozon kan nemlig bruges i mange sammenhænge og rengøre luft-, vand- og procesudstyr i lang tid. Derfor anvendes produktet i en lang række fødevaresammenhænge, og brugen er blandt andet vokset markant, når det gælder rensningen af varm og fedtet luft i forretningskøkkener og restauranter.

I de senere år har også bryggerier, mejerier og andre forarbejdningsindustrier i stigende grad fået øjnene op for den miljøvenlige løsning. Disse tiltag sker i takt med, at EU i sit miljødirektiv har sat sig som mål at reducere det samlede energiforbrug i EU med 30% inden 2030.

Bryggerier og mejerier, der bruger ozon til behandling af procesudstyr, kan reducere både energiomkostninger og håndteringen af kemikalier. Ofte er det den reducerede behandling af kemikalier, der er mest værdsat, især af medarbejdere, der kan frigøre tid til andre ting. Ozonrensning reducerer også tiden per cip-cyklus, hvilket betyder, at produktionen kan øges tilsvarende. ■

Fordele ved brug af ozon til CIP • • • •

Ingen kemi Lavere energiforbrug Mindre vandforbrug Op til 80% omkostningsbesparelse.

Et ozonsystem er energieffektivt og bruger normalt under 1 kWh. Det optager ca. to kvadratmeter gulvplads. Almindelig anvendelse er CIP-rensning, hvor ozonet opløses i vand, som derefter ledes gennem procesudstyret. Ozonetechs system markedsføres i Danmark af partneren FHS Scandinavia, som også har kontorer i Norge og Sverige.

MÆLKERITIDENDE 2018

NR. 3

Ozon produceres på stedet fra luft et frit naturligt råmateriale. Ingen køb, ingen transport, ingen opbevaring, ingen håndtering, ingen genopfyldning, intet affald, ingen rester og lav miljøpåvirkning.

Sådan produceres ozon Ozon produceres af luftens ilt. Der findes to typer ozongeneratorer, som enten fremstiller ozon af luft (21% ilt, 78% nitrogen) eller af ren ilt. De luftbaserede ozonsystemer er ældre teknologier med lavere kapacitet. Iltbaserede ozonsystemer kan effektivt rense stærkt forurenet luft og vand ved store flow. Ozonet dannes, når et elektrisk felt med høj styrke skaber en udladning (-som et lynnedslag), hvorved ozonen dannes.

FHS Scandinavia = Food Hygiene Solutions.

FHS Scandinavia er en salgsvirksomhed der fokuserer på at levere de-kontaminering og desinfektionsløsninger 24/7 - altså også når produktionen kører. FHS repræsenterer Europas ledende leverandører i segmenter som UVC, ionisering, antibakterielle gulv zoner og ozon.

FHS Scandinavia er specialister, når det gælder anvendelsen af ozon til at sikre fødevaremiljøer mod kontaminering. Det gælder luftbåren kontaminering, overflader, væsker, maskiner og andet udstyr. Vi baserer vores ydelser på samarbejde med de førende leverandører i branchen. Det omfatter eksempelvis svenske firma Ozonetech, som har arbejdet med ozonbehandling siden 1993 og har løsninger til rengøring af både luft og vand. Den seneste installation i fødevareindustrien blev lavet hos Orkla.

For nærmere oplysninger – se www.food-hygienesolutions.com eller kontakt Bjørn Parelius, tlf. 27626173.

Bevarelse af vand, salt og proteiner i saltlage, uden mikrobiel vækst, er ofte ønsket for effektiv osteproduktion Med ozon reduceres skimmel, sporer og bakterier på en innovativ og effektiv måde.

NR. 3

Derfor er ozon overlegen i rengøring • Ozon CIP desinfektion, bedre produktkvalitet.

Benyt de unikke egenskaber ved ozon som et desinfektionsmiddel i CIP-processer. Det stærke oxidationspotentiale sammen med dets korte halveringstid giver fordele, der skaber betydelige værdier for et mejeri.

Hverken kemikalier eller varme er påkrævet, hvilket giver betydelige besparelser. Producenten har heller ikke brug for en sidste skylning, hvilket er ensbetydende med øget oppetid og reduceret vandforbrug.

Som en bonus opnås endvidere bedre produktkvalitet og sikkerhed.

• Lettere kølevandskontrol = lavere omkostninger Hold kølevandet i fuldstændig kontrol med kun en lille mængde ozon i vandet. Ozon kan erstatte standard biocider (og korrosionsinhibitorer), der anvendes på mejerier for at holde kølevandet sikkert mod mikrobiel vækst. Derved elimineres omkostningerne til håndtering af kemikalier.

• Øget potentiale for vand­indsamling Store mængder vand kan gemmes, hvis fordamperens kondensat eller membran permeat udvindes. Dette vand kan bruges til mindre kritiske anvendelser, såsom skylning eller rengøring i stedet for ferskvand.

Men BOD-niveauer fører ofte til mikrobiel vækst, som effektivt kan forebygges af ozon. Ozonbehandling involverer ingen kemikalier eller rester, der påvirker anlæggets hardware eller miljøpåvirkning.

• Kvalitetssikring af procesvand Den mikrobielle standard på mejeriet forbedres ved at bruge ozonbehandlet vand til kritiske anvendelser, såsom endelig skylning af udstyr eller skylning af produktet mellem satser. Disse handlinger kan ikke kun give bedre holdbarhed, men også forbedre udstyrets driftstid.

• Saltlage desinfektion Beholder med vand, salt og proteiner i saltlage uden mikrobiel vækst er ofte ønsket for effektiv osteproduktion. Med ozon reduceres skimmel, sporer og bakterier på en innovativ og effektiv måde.

MÆLKERITIDENDE 2018

5

30 deltagere repræsenterede både mejerier, leverandørindustri og uddannelsesinstitutioner på CSR-seminaret.

Mejeribranchen tager ansvar Corporate Social Responsibility var temaet ved Mejeriteknisk Selskabs seminar den 25. januar 2018. Et stort og vidtrækkende emne, hvor fokus var på de generelle udfordringer og aktiviteter indenfor mælkeproduktion og mejeriindustri samt på nogle konkrete miljøområder, hvor mejerierne kan gøre en forskel.

Verdens mælkeproduktion 770 mia. kg. mælk på verdensplan.

Vækst forventes på ca. 180 mia. kg. frem mod år 2025 Værdien udgør 330 mia.

US$ pr. år • 82% af mælken er komælk • 13% er bøffelmælk • 5% er ged, får og kamelmælk Der er 150.000.000 bedrifter/gårde med mindst ét mælkegivende dyr Kun 1% af disse er bedrifter med mere end 100 dyr.

Kilde: FAO

Af Anne-Sofi Christiansen

FN’s 17 bæredygtighedsmål var ikke overraskende et tilbagevendende tema for en del af dagens præsentationer.

Mejeriindustrien i Danmark har med underskrift af Rotterdamtraktaten tilsluttet sig disse bæredygtighedsmål, og adm. dir. Jørgen Hald Christensen fra Mejeriforeningen fortalte i sit indlæg, at målene både udgør en anerkendelse og en udfordring for mejeriindustrien.

Anerkendelse af at mælk og mejeriprodukter spiller en meget vigtig rolle for at kunne brødføde klodens voksende befolkning, og udfordring i form af CO2 emission. Udover den store ernæringsmæssige værdi af mælk, spiller

6

MÆLKERITIDENDE 2018

mælkeproduktion en væsentlig rolle i mange samfund både lokalt og globalt, samtidig med at den er den 3. største af alle landsbrugssektorer. Der er mælkeproduktion i næsten alle verdens lande, og det er den landsbrugssektor, der udgør størst værdi. For mejerier og mælkeproducenter er der dog den udfordring, at mælkeproduktion og dyrehold bidrager forholdsvis meget til CO2 udledningen. Forædling, transport og emballage m.m. udgør ca. 1/3 af belastningen, og så udgør bidraget fra primærproduktionen af mælken 2/3 af CO2 belastningen. På trods af det, var Jørgen Hald Christensen dog ikke i tvivl.

- Mejerier og mælkeproduktion er en vigtig sektor på mange forskellige områder i en bæredygtig fremtid. Vi får ganske vist på hatten for CO2 udslippet i øjeblikket, men den udfordring tager vi gerne op, sagde han.

CO2 emission ved mælkeproduktion Seniorforsker Troels Kristensen fra Aarhus Universitet tog tråden op omkring CO2 emission fra mælkeproduktion, og han viste regnestykker, som illustrer, at CO2 emission for en effektiv dansk mælkeproduktion udgør 1 kg CO2 eq. pr. kg mælk. Der er mange muligheder

NR. 3

for optimering via foder, avl/øget ydelse osv., og ved optimistiske scenarier (50% forøget ydelse) vil der kunne opnås en reduktion af CO2-udledning på 25%.

Dette skal dog ses op i mod et dansk mål for reduktion på 39% frem mod 2030.

Så primærproduktionen er udfordret!

hvor en stor del af udfordringen på miljøområdet ligger. Dertil kommer at de værdier, der ligger bag andelstanken i sig selv har betydning for holdningen til at gøre noget ved udfordringen, sagde Jan D. Johannesen.

Andelstanken gør en forskel

33.000 m3 vand sparet på 25 minutter

Tilbage til CSR i 360° perspektivet præsenterede Arla Foods sit CSR-arbejde, som igennem en årrække har udviklet sig fra en miljørapport – til at inkludere arbejdsmiljø og til i dag at være en egentlig CSR-rapportering baseret på 11 politikker inddelt i 4 delområder: Responsible Company; Health and Nutrition; Sustainable Dairy Production; Responsible Relations. Ét element, som Director Sustainability Jan D. Johannesen lagde særlig vægt på var Arla Foods position som andelsvirksomhed.

- Det gør en forskel, at vi er et andelsselskab. Vi samarbejder tæt med andelshaverne og har på den måde indflydelse på bedrifterne,

Mejerierne kan naturligvis også bidrage til reduktion af CO2 udslip ved systematisk at arbejde med udfordringen. En sådan systematisk forbedring kan iflg. Corporate Account Manager Glenn Madsen, Ecolab, opnås via en såkaldt TPA, som er en kortlægning og optimeringsproces med fokus på vandbesparelse. Ecolab kører programmet worldwide og har gennemført TPA på en række mejerier i Danmark, hvor der i gennemsnit er opnået mere end 1 mio. kr. pr. mejeri i besparelse. Glenn Madsen viste i en lille præsentation, at der var sparet 33.000 m3 vand på de virksomheder, som TPA er gennemført på.

Andelsselskaber har særlig forpligtelse på CSR-området, vurderede Director Sustainability Jan D. Johannesen, Arla Foods.

Corporate Social Responsibility (CSR) CSR over virksomheders bestræbelser på at skabe bæredygtighed indenfor sociale-, miljømæssige- og økonomiske forhold.

Total Cost of Ownership Tetra Pak byder også ind på optimering på CSR-området. De har udviklet et værktøj kaldet TCO, som er ”Total Cost of Ownership”, som sætter både økonomi og miljø i spil i en holistisk analyse. Product Manager Helene Cordesius fra Tetra Pak præsenterede TCO, som er udviklet til mejeriindustrien og som baserer sig på Life, Cycle Assesment-metodikken, som evaluerer miljøpåvirkning af et givent system fra produktion via anvendelse til end-of-life.

Netop life-time perspektivet fremmer en helhedsorienteret forretningsmæssig tilgang, når der skal træffes beslutninger, som både er økonomisk og miljømæssigt optimale.

Ledelsessystemer og certificering I Danmark er der udarbejdet en standard – DS 49001 – som muliggør certificering af CSR-ledelsessystemer. Denne baserer sig på en rigtig god vejledning ISO 26000. Søren Hald fra DNV-GL Business Assurance A/S fortalte om muligheder samt fordele ved CSR-ledelsessystemer og eventuel certificering.

Han fortalte også, at DNV-GL har lavet 21 DS 49001 certifikater i DK, og at der formentlig er omkring 50 certifikater i alt i DK. ■

NR. 3

MÆLKERITIDENDE 2018

7

Del 1.

Kamelmælk under dansk lup Interessen for kamelmælkens mange særlige egenskaber er stigende – og støttes blandt andet af dansk forskningsprojekt i Etiopien.

Af fhv. forstander J.M. Buch Kristensen, buchk@os.dk

Kamelen er et af verdens største pattedyr. 2 meter høj, 650 kg. Og udstyret med fire patter. Slægten Camelus omfatter kameler med 2 pukler og dromedarer med 1 pukkel. Dromedaren er mest udbredt i Afrika og i Mellemøsten. Da kamelen som bekendt besidder særlige anlæg til at begå sig i varme områder og kan klare sig i længere tid uden større mængder vand, har dyret gennem årtusinder været et populært husdyr primært i Afrika. 18 mio. af verdens 28 mio. kameler lever således i de tørre og varme områder i Etiopien, Kenya, Somalia og Sudan. Dyrene er historisk set brugt til transport, hvor vi alle har set eller hørt om de lange kamelkaravaner på rejse gennem ørkenen. På disse ture har vand typisk været en mangelvare,

8

MÆLKERITIDENDE 2018

og kamelens krop har selv haft brug for vandet, hvorfor nomaderne kun i mindre omfang har kunnet malke kamelerne på deres rejser.

Nomaderne i Mellemøsten og Afrika har gennem tiderne kun haft få kilder til indtægter. Salg af kamelmælk kunne derfor være et udmærket tilskud til deres økonomi. Ved mere intensiv produktion kan volumen relativt let stige, for med den rette foder og pasning, samt et langsigtet avlsarbejde, kan en kamel godt give over 10 liter mælk om dagen. Og interessen for at bruge kamelmælk er vokset i takt med, at nye forskningsresultater har vist en række unikke egenskaber i mælken.

Danida støtter kompetenceudvikling Omkring halvdelen af verdens kamelmælksproduktion bliver ikke udnyttet på grund af mangel på de rette forarbejdningsteknikker til at bevare mælken.

Dette er en del af baggrunden for, at Danida siden 2013 har finansieret et 5 års kamelmælksprojekt: ”Haramaya Camel Dairy Project”, der løber til den 28.

februar 2018 på Haramaya Universitetet i Etiopien. Projektet styres af professor Egon Bech Hansen fra Danmarks Tekniske Universitet i samarbejde med professor Richard Ipsen fra Københavns Universitet og lektor Mitiku Eshetu Guya fra Haramaya Universitet.

Formålet med projektet er dobbeltsidigt: 1. Uddannelse af etiopiske studerende til 2 PhD kandidater og op til 10 MSc kandidater i mejeriteknologi. Kandidaterne skal forske i kamelmælks­ teknologi og forestå undervisningen af kommende mejerieksperter på Haramaya Universitetet.

2. Udvikling af teknikker til behandling af kamelmælk til holdbare mejeriprodukter som ost, smør og syrnede mælkeprodukter.

Med andre ord udnytte de tilstedeværende resurser til kamelmælksprodukter. Udtrykt ved ”Fra affald til værdi”.

Meget viden er opnået Foreløbig har projektet udmøntet sig i 6 store artikler, og flere er på vej. Det

NR. 3

FORDELE KAMELMÆLK VS. KOMÆLK 1. Højere koncentration af mineralerne jern, zink, kalium, kobber, natrium og magnesium.

2. Højere indhold af vitaminerne A, B2 og C. 3. Højere protein indhold.

4. Flere umættede fedtsyrer.

5. Lavere indhold af kolesterol.

6. Ingen beta-lactoglobulin.

7. Lavere indhold af lactose.

8. Større indhold af immunglobulin.

9. Lettere at fordøje.

er således imponerende, så meget videnskabelig viden om kamelmælk, der allerede er opnået, takket være Danidas 5 års projekt på Haramaya Universitetet i Etiopien. Projektet har bekræftet, at kamelmælk er et unikt produkt, der bl.a. adskiller sig fra komælk på hele 9 centrale områder (se boks). Professor Richard Ipsen fremhæver, at kamelmælk er særlig god som modermælkserstatning, fordi der ikke findes beta-lactoglobulin i kamelmælk. Der er nemlig ingen beta-lactoglobulin i modermælk. Til gengæld betyder forskellene i sammensætning og struktur, at det er vanskeligt at forarbejde kamelmælk til eksempelvis ost.

Kamelost kræver kamelcymosin!

Man har hidtil ikke anset kamelmælk som egnet til osteproduktion, da man ikke har kunnet løbe mælken ordentlig med kocymosin. Projektets forskere har i samarbejde med forskere fra Chr. Hansens Lab. vist, at man kan fremstille udmærkede oste ved at bruge kamelcymosin i stedet for traditionel kocymosin.

Det har endda vist sig, at kamelcymosin giver komælksoste med en rigtig god og mild smag, specielt fordi enzymet forhindrer, at der opstår en bitter smag i ostene.

- Der er et stort overskud af kamelmælk i den østlige del af Etiopien. Hvis man begynder at lave små mejerier, som vil kunne forarbejde deres produktion af kamelmælk til fx ost, syrnede mælkeprodukter og smør, vil de kunne få en bedre pris for mælken, udtaler professor Richard Ipsen. Det kan altså blive en økonomisk landvinding for bønderne og nomaderne i de afrikanske lande syd for Sahara, at forskerne nu endegyldigt har fundet ud af, at man kan fremstille gode holdbare oste af kamelmælk. Det har nemlig været et stort problem ved kamelmælken, at man måtte bruge mælken i frisk stand. I de varme egne, hvor man har kameler, der producerer 5-10 liter mælk om dagen, har det betydet, at store mængder af kamelmælk ikke udnyttes. Ved derimod at forarbejde mælken til ost har man fået et produkt, der er holdbar i længere tid. ■

Videnskabelige artikler – Danida-finansierede 1. Functional and technological properties of camel milk proteins: a Review.

2. Factors influencing the gelation and rennetability of camel milk using camel chymosin.

3. Characterisation of lactic acid bacteria in spontaneously fermented camel milk and selection of strains for fermentation of camel milk.

4. Processing Challenges and Opportunities of Camel Dairy Products.

5. Traditional Fermented Dairy Products of Ethiopia: a Review.

6. Comparison of the acidification activities of commercial starter cultures in camel and bovine milk.

Artiklerne er offentliggjort i de videnskabelige tidsskrifter: Journal of Dairy Research, Food Science and Technology, International Journal of Food Science, International Dairy Journal og East African Journal of Science.

Flere artikler er på vej.

NR. 3

Kamelost og potens I 1981 blev jeg af kong Hassan II af Marokko forespurgt, om jeg ville komme til Marokko for at lære mejerifolk på kongens store farm og mejeri i Fes at fremstille ost af mælken fra kongens kameler. I Marokko er der en lov, der påbyder, at alle hvide kameler, der fødes, er kongens ejendom. Kongen havde 400 hvide kameler. Baggrunden er, at man tror fuldt og fast, at alle de hvide kamelers mælk er potensfremmende, og kongen havde 40 koner. Kongen kunne godt se fidusen ved at fremstille ost af mælken, da man ved ostefremstillingen koncentrerede mælken 10 gange og dermed sikkert også virkningen. Dengang lykkedes vi ikke med at fremstille ordentlige faste oste af kamelmælken, selvom jeg som forskerne i Haramaya projektet brugte mælkesyre for at nedsætte pH og tilsatte CaCl2 for at fremme løbningen. Jeg var imidlertid ikke klar over, at man skulle bruge kamelcymosin. Det fandtes i øvrigt ikke på markedet dengang. Projektet har vist, at det er 100 % vigtigt at bruge kamelcymosin.

Hvordan det gik med kongen og hans 40 koner melder historien ikke noget om. Men det berettes, at der i Indien er opstået en kamelmælks hysteri blandt ældre indere, efter at den 88-årig bonde, Virmaram Jat, blev far og forklarede sin virilitet med sin hang til kamelmælk. Læger og forskere har dog afvist enhver form for sammenhæng. ■

Kilder: Buch Kristensen, fhv. forstander J.M.: Aldrig færdig Altid på vej. Odense. 2013.

Haramaya Camel Dairy Project: 6 Videnskabelige artikler. 2016-2017.

Ipsen, Professor Richard: Personlige oplysninger. 2017 – 18.

MÆLKERITIDENDE 2018

9

Forbedret funktionalitet ved anvendelse af hydrodynamisk og akustisk kavitation Forskningsprojekt skal give bedre forståelse af de molekylære ændringer, som hydrodynamisk og akustisk kavitation medfører, og gøre det muligt at ændre funktionaliteten i bl.a. yoghurt og pulverprodukter.

Af Postdoc Sandra ­Beyer Gregersen, Lektor Marianne Hammers­høj og Lektor Lars Wiking, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Ph.d.-studerende ­Zachary Glover og Lektor Adam Cohen Simonsen, Institut for Fysik, Kemi og ­Farmaci, Syddansk Universitet R&D Manager ­Kristian Raaby Poulsen, Arla Foods Ingredients Group P/S R&D Process Engineer Karina Bertelsen og Bent Pedersen, SPX Flow Technology A/S Senior R&D Manager Ulf Andersen, Arla Foods R&D

Kavitation opstår, når bobler dannes under lavt tryk i en væske og efterfølgende kollapser med frigivelse af en energibølge. Ukontrolleret kavitation er ødelæggende for procesudstyr, men ved kontrolleret kavitation kan den energi, der frigives, bruges til at skabe ønskede ændringer i de fysisk-kemiske egenskaber.

Kontrolleret kavitation opnås ved brug af højintensiv ultralyd (akustisk kavitation) (herefter: aku-kavi), hvor lydbølger resulterer i vibration af molekylerne i mediet og desuden introducerer dannelse og kollaps af små luftbobler i mediet. Højintensive ultralydsteknologier opererer med frekvenser mellem 20 og 100 kHz, hvilket er lige over det hørbare frekvensområde, og med intensiteter på 10-1000 W/cm2, hvilket er kraftigere end den lavintensive ultralyd, der fx bruges ved human ultralydsscanning. Der har gennem de

10

MÆLKERITIDENDE 2018

senere år været stor opmærksomhed på ultralyd som procesteknologi til fødevarer. Fokus har været på forbedring af fødevarekvalitet, reduktion af procestid og mikrobiologisk kontrol. Nyligt afsluttede studier ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, har vist, at højintensiv ultralydsbehandling kan påvirke homogenisering af fedtkugler, accelerere fedtkrystallisering, øge viskositeten og mindske synerese i yoghurt, samt forbedre geldannelse af valleproteiner. En udfordring ved denne teknologi er, at der kan komme afsmag og lugt i produkter med et vist fedtindhold, sandsynligvis pga. øget oxidation.

Kavitation kan også skabes i en såkaldt kavitator (hydrodynamisk kavitation) (herefter: hydro-kavi). Denne teknologi er baseret på en rotor med en række huller, der ved et højt omdrejningstal skaber en trykforskel mellem huller og overflade, hvorved dannelse

og kollaps af luftbobler forekommer.

Der er meget få videnskabelige studier af netop denne teknologis anvendelse i mejeriindustrien. Et nyligt pilotstudie på frisk mælk, som blev behandlet med hhv. hydro-kavi og aku-kavi, har dog vist, at begge teknologier kan bruges til at opnå mikrobiel inaktivering og homogenisering. Hydro-kavi kræver mindre energi sammenlignet med akukavi, hvorfor opskalering synes mere realistisk for procesindustrien.

I dette projekt studeres og sammenlignes brug af aku-kavi og hydro-kavi til forbedring af mejeriprodukters funktionelle egenskaber med fokus på yoghurtproduktion.

Interaktioner mellem mælke­fedt­kuglemembranen og proteinnetværket De kræfter, der introduceres ved kavitation, kan påvirke både proteiner og fedt i mælkebaserede systemer. Både aku-kavi og hydro-kavi kan give mindre fedtkugler – og altså have en homogeniserende effekt. Når fedtkuglestørrelsen reduceres, bliver overfladearealet af disse samlet set større, og samtidig kan der ske ændringer i den membran, der omgiver fedtkuglerne. Det er velkendt, at ved homogenisering af mælk bliver forskellige proteiner (kaseiner og valleproteiner) bundet til fedtkuglemembranen, hvilket påvirker gelegenskaberne. Den egenskab er vigtig for en lang række mejeriproResumé: Højintensiv ultralyd (akustisk kavitation) og hydrodynamisk kavitation er begge kavitationsbaserede teknologier, som under processering påvirker proteiner og fedt i mælk og mejeriprodukter. Projektet afklarer, hvordan teknologierne påvirker interaktioner mellem mælkefedtkugler og mælkens proteiner, og hvilken NR. 3 effekt det har på mejeriprodukters funktionelle egenskaber.

Perspektiver for mejeri­ produkter i praksis – pulver­ hydrering og yoghurt Anvendelse af kavitationsbaserede teknologier har en række potentielle muligheder inden for fremstilling af mejeriprodukter – specifikt i forhold til strukturforbedring og pulverhydrering.

Projektet skaber vidensgrundlag for anvende kavitationsbaserede teknologier til at optimere strukturgivende egenskaber i bl.a. yoghurt. Vi forventer på sigt, at teknologien kan give en bedre struktur i gelnetværk, dvs. en stærkere gel med en øget vandbinding. Dermed forbedres kvaliteten af yoghurt mht. både tekstur og synerese. Projektets fokus på yoghurt indebærer også undersøgelse af hydrering af pulver under kavitationsbehandling.

Potentielt kan kavitationsbaserede teknologier på sigt bidrage til en reduktion i hydreringstid og bedre ensartethed i pulverhydreringen, hvorfor det bliver muligt at opnå samme – eller bedre – kvalitet af yoghurt ved anvendelse af mindre mængde mælkepulver. For at kavitationsteknologier kan implementeres i mejeriindustrien er det vigtigt at kende grundlæggende effekter på proteiner og fedt i mælk og forstå, hvordan de funktionelle egenskaber påvirkes. Dette projekt vil øge vores viden på det felt.

dukter, eksempelvis yoghurt. Vi ønsker at forstå, hvordan kavitationsbaserede teknologier påvirker fedtkuglestørrelse og strukturen af fedtkuglemembranen.

Desuden undersøges, om der sker en denaturering (udfoldning) af proteiner under kavitation, da dette også påvirker gelegenskaberne. I projektet kortlægges betydningen af procesforhold (fx holdetid, temperatur, flow) under kavitation for molekylære ændringer i mælkebaserede systemer. Dette kan bruges til at forstå de bagvedlæggende mekanismer.

Funktionelle egenskaber i fokus I fødevaresystemer, hvor mælkeproteiner danner netværk, vil molekylære ændringer i fedt, proteiner og protein/fedtkugle-interaktioner have betydning for

NR. 3

bl.a. gelers tekstur og vandbindingsevne.

Projektets fokus er yoghurtproduktion, hvor vi vha. en række applikationstests undersøger, om kavitationsbaserede teknologier kan forbedre de funktionelle egenskaber. Projektets hypotese er, at aku-kavi og/eller hydro-kavi skaber en stærkere associering mellem fedtkugle og mælkeproteiner, hvorved konsistensen af yoghurt kan forbedres.

Et anden applikationsmulighed for kavitationsteknologier er ved pulverhydrering. I forhold til yoghurtproduktion er fremstilling og kvalitet af mælkepulver af stor betydning i og med, at mælkepulver indgår som en vigtig bestanddel i størstedelen af de yoghurter, der fremstilles i dag. Vi vil undersøge om kavitationsbehandling af pulversuspensioner kan reducere hydreringstiden og give en bedre ensartethed af pulveret.

Samtidig vil vi gerne finde ud af, om behandlingen efterfølgende påvirker fermenteringsforløbet, yoghurtens konsistens eller dens vandbindingsevne.

De praktiske forsøg De fundamentale effekter af procesforhold under kavitation på mælkeproteiner og mælkefedt studeres i en serie pilot- og laboratorieforsøg, med klassisk homogenisering som reference. Institut for Fødevarer har et laboratorieskaleultralydsudstyr, hvor betydningen af tid, effekt og temperaturkombinationer kan testes. Prøverne kan udsættes for både direkte ultralydsbehandling med en probe og indirekte ultralydsbehandling, hvor mælken pumpes igennem en ultralydscelle under behandling, se figur 1. Sidstnævnte er mest realistisk i forhold til implementering i en proceslinje. Hydro-kavi testes i en række pilotforsøg ved SPX Flow Technologys Innovation Center, Silkeborg, hvor vi kan evaluere betydningen af procesteknologiske faktorer. Effekterne af henholdsvis aku-kavi og hydro-kavi på fedtkuglestørrelsesfordeling, proteinstrukturen og fedtkuglemembranens proteinsammensætning analyseres ved Institut for Fødevarer. I de indledende forsøg kigges ligeledes på dannelsen af oxidationsprodukter.

Parallelt bliver associering af protei-

Figur 1. Laboratorieudstyr til højintensiv ultralydsbehandling med indirekte sonotrode (Aarhus Universitet)

ner til fedtkugleoverflade undersøgt med nye avancerede mikroskopiteknikker ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet.

Ud fra resultaterne af de basale studier udvælges de mest optimale processkonditioner for kavitation til applikationsforsøgene. Her fokuseres på funktionelle egenskaber. Der gennemføres desuden en række forsøg med hydro-kavi-behandling af pulversuspensioner for at studere effekten på hydreringstid, pulverkvalitet og efterfølgende yoghurtfermentering og funktionelle egenskaber. ■

Projekt under Mejeri­brugets ForskningsFond: Titel: Forbedret funktionalitet af mejeriprodukter ved anvendelse af nye procesteknologier gennem forståelse af molekylære ændringer ved hydrodynamisk og akustisk kavitation Projektleder: Lektor Marianne Hammershøj, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Deltagere: Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet, SPX Flow Technology Danmark A/S, Arla Food Ingredients P/S og Arla Foods amba Projektperiode: 2016-2019 Hovedformål: At forstå, hvorledes kavitation påvirker mælkeproteiner og fedtkuglemembranen af betydning for mejeriprodukters funktionalitet Projektet er finansieret af Mejeribrugets ForskningsFond, Future Food Innovation, SPX Flow Technology A/S, Arla Foods Ingredients Group P/S og Aarhus Universitet.

MÆLKERITIDENDE 2018

11

Mejerifolk uden Grænser får Mongoliet-projekt godkendt Mejerifolk uden Grænser har fået sit første projekt godkendt med finansiering af midler fra DANIDA. Det tilgodesete projekt er Khovsgol Dairy Project i Mongoliet, som var startskuddet til Mejerifolk uden Grænser for knap tre år siden.

Af Isabel Sande Frandsen

Formand for foreningen, René Fredgaard, som har været med fra start, er begejstret for godkendelsen.

- Først og fremmest er det et stort cadeau til alle medlemmer i Mejerifolk uden Grænser. Det er vores første officielle godkendte projekt og dermed en flot milepæl i foreningens korte levetid.

Projektet i Mongoliet var det første projekt, vi kastede os ud i uden helt at vide, hvad der ventede os, og om foreningen kunne levere varen. Nu står vi med et struktureret og finansieret projekt, der bevidner, at foreningen har sin berettigelse og er en anerkendt NGO, siger Rene Fredgaard.

Mejerifolk i Mongoliet og lokale mejeriprodukter Mejerifolk uden Grænser samarbejder med den nationale mejerisammenslutning i Mongoliet, som skal tilføre projektet ekspertise på national lovgivning, geografiske og kulturelle særegenheder samt varetage administrative funktioner.

Projektet indeholder blandt andet bygningen af et mindre forsøgsmejeri på 48 kvm. Her skal kooperativet ’Velsignet af Yakoksen’, som Mejerifolk uden Grænser støtter, starte fællesproduktion af de produkter, de i forvejen laver og sælge dem til de lokale turist-camps.

Det omfatter yoghurt, friskost, frisk mælk, örum, som er en form for smør.

Endvidere auruul, som er en hård og sur ’kage’, som har et højt proteinindhold og kan holde sig hen over de lange vintre.

Lige nu er kooperativet i fuld gang med at producere auruul da den årlige

12

MÆLKERITIDENDE 2018

fejring af månenytåret, Tsagaan Sar, nærmer sig. Tsagaan Sar antages for at være startskuddet til foråret, og det fejres særligt med mejeriprodukter, da hvidt antages for at være ekstra fint.

Sidste år lykkedes det Mejerifolk uden Grænser at samle ind til et tørreskab til at producere auruulen, og det er via dette udstyr kooperativet producerer i år.

Mongoliet-gruppen forventer at rejse til Mongoliet i slutningen af maj for at sætte projektet i gang, og så skal det i øvrigt køre over to år.

Mere strategi hos Mejerifolk uden Grænser Hvad der bliver den næste store milepæl for Mejerifolk uden Grænser har René Fredgaard et godt bud på.

- Nu hvor første projekt er en realitet, og vi i store træk har det organisatoriske på plads, så vil næste milepæl være at få defineret fremtiden for Mejerifolk uden Grænser. Vi har fokuseret alle vores resurser på at få foreningen organiseret samt få grundlagt økonomien. Det har krævet hårdt arbejde af alle, men vi er

Projektet: Khovsgol Dairy Project Overordnet mål Mindske fattigdommen blandt kvæghyrder i Khatgal, Khovsgol ved hjælp af øgede indkomstmuligheder.

Umiddelbare mål 1. Styrke organiseringen og samarbejdet blandt nomadehyrderne i Khatgal 2. Forbedre kvaliteten af mælkeproduktionen og mejeriprodukterne blandt nomadehyrderne i Khatgal for at sikre en indtægtsgivende mejeriforretning.

Primær målgruppe • Medlemmerne af andelskooperativet Sarlagiin Saikhan Khishig (SSKh), Velsignet af Yakoksen.

Sekundær målgruppe • National Dairy Development Board of Mongolia Projektperiode: 2 år fra februar 2018 til januar 2020.

Beløb bevilget: 400.000 kr.

nået meget langt på kort tid. Nu skal vi se fremad og sætte nye mål og i den nærmeste fremtid vil bestyrelsen sætte sig sammen og udarbejde en strategi for de kommende års mål og aktiviteter. ■

Auruul

NR. 3 Produktion af auruul til fejring af det mongolske nytår

Kort fortalt Smør på tilbud er populært lokkemiddel eTilbudsavis har opgjort danskernes 25 mest populære tilbudsvarer fra 2017, og her har smør taget et markant spring.

Med en placering som nr. 2 er smør nu kun overgået af skyr som tilbudsvaren med flest søgninger, skriver virksomheden i en pressemeddelelse ifølge retailnews.dk.

- Danskerne er ikke så fedtforskrækkede som tidligere.

Nu vil vi hellere nyde den ægte vare. Tendensen peger på, at folk vil have lov til at spise smør. Smør står nu for god smag og kvalitet, mens plantemargarine til at smøre på brødet nærmest er røget helt ud af markedet, siger Sisse Fagt. Medvirkende til smørrets popularitet er to af de største madlavningsprogrammer i de seneste år, Spise med Price og Nak & Æd, som begge har flittigt benyttet sig af smør. En anden årsag til de mange søgninger efter smør på eTilbudsavis kan være de rekordhøje smørpriser, vi havde i Danmark i den sidste halvdel af 2017.

- Smør er et relativt dyrt produkt, hvor der er en del at spare, hvis man går efter tilbuddet. Derfor kan man godt lede lidt efter tilbuddet, når der skal handles smør, siger Sisse Fagt.

Ny lov om udbetaling af efterlønsbidrag Som Mælkeritidende tidligere har omtalt, så vedtog Folketingets partier i december, at du kan få dit efterlønsbidrag udbetalt skattefrit mellem januar og juni 2018. Ordningen gælder for dig, der er tilmeldt efterlønsordningen, og som endnu ikke er gået på efterløn eller har nået folkepensionsalderen. Vælger du at få dit efterlønsbidrag udbetalt, melder du dig samtidig ud af efterlønsordningen. Det vil sige, at du siger nej tak til muligheden for efterløn, den skattefri præmie og fleksydelse.

FTFa udsender digitale breve med vejledning og gode råd til alle medlemmer i løbet af februar, så følg med under ’Tastselv’. Læs mere på www.Ftfa.dk/efterloensbidrag.

Mejeribrugets Forårs­fest i Rebild Bakker

Fagligt indhold, natur, godt selskab, vin og dans – Mejeribrugets Forårsfest byder på det hele d. 10. marts i Rebild Bakker.

Mejeribrugets Forårsfest er traditionen tro arrangeret som et weekendophold fra lørdag til søndag. Alle med tilknytning til mejeribruget er velkomne til middag og fest på Comwell Rebild Bakker, Rebildvej 36, 9520 Skørping.

Lørdagen indledes med mulighed for at besøge Nørager Gedefarm, Boldrupvej 210, 9610 Nørager.

Program Lørdag Kl. 15:30 Besøg hos Nørager Gedefarm v/ Ruud Derks.

Leverer mælk til Nørager Mejeri fra ca. 300 hvide malkegeder Kl. 16:30 Forventet afslutning og afgang til hotellet Kl. 18:00 Velkomstdrink Kl. 18:30 Festmiddag med 3-retters menu, vin ad libitum og dans Kl. 01:00 Natmad

NR. 3

Søndag Kl. 07:00-10:00 Stor ta’ selv morgenbuffet Pris inkl. overnatning: Én person i enkeltværelse: Kr. 1.384,- To personer i dobbeltværelse kr. 2.256,Pris uden overnatning: Festarrangement pr. person: kr. 756,Tilmelding: Der er bindende tilmelding senest mandag den 26. februar 2018 på www.tilmeld.dk/fest2018 .

Ring gerne til Bettina Nielsen (4064 4025), hvis du har spørgsmål til ovenstående.

Med venlig hilsen Festudvalget Foreningen Danmarks Privatmejerier Danmarks Mejeritekniske Selskab Udstillingsudvalget for IFC Foreningen af mejeriledere og funktionærer Dansk Mejeriingeniør Forening Dansk Oste- og Smørforening

MÆLKERITIDENDE 2018

13

Kort fortalt Arla flytter rundt på osteproduktion

EU beskylder Danmark for ulovlig fetaeksport Danske virksomheder eksporterer illegalt fetaost til lande uden for det indre marked, som EU har samhandelsaftaler med. Det er i strid med EU-lovgivningen, og derfor skal eksporten ophøre. Sådan lyder det fra EU-Kommissionen, der i et brev har bedt regeringen stoppe den ulovlige handel med feta, skriver www.altinget.dk.

Fra mejeribranchens side er man uforstående. Siden EU i 2002 gav Grækenland oprindelsesbeskyttelse på fetanavnet, har danske producenter af hvid ost brugt alternative navne som eksempelvis salatost på det indre marked samt på markeder, hvor der er samhandelsaftaler, hvilket er i overensstemmelse med lovgivningen. Sådan lyder vurderingen fra direktør i Mejeriforeningen, Jørgen Hald Christensen, som er overbevist om, at der er er tale om en misforståelse.

Rusland skal importere mælk i mange år Den russiske selvforsyning af mælk er ifølge i de officielle statistikker nået op på 80 pct., men der vil gå mindst 10 år, inden landet når op på 100 pct. Det vurderer Valerij Rashkin, medlem af parlamentet for det kommunistiske parti, iflg.

Landbrug & Fødevarer / Dairy Industry Newsletter. Rusland har behov for en årlig import på ca. 7,5 mio. ton i en overskuelig fremtid. I 2017 steg importen af ost med 17,6 pct., smørimporten: +7 pct. og importen af mælkepulver: +11 pct.

14

MÆLKERITIDENDE 2018

Troldhede Mejeri i Vestjylland siger inden længe farvel til de blåskimlede oste og begynder i stedet at koncentrere sig om de hvidskimlede. Arla har tidligere meddelt, at der bliver bygget om for 60 millioner kroner i Troldhede som følge af beslutningen om at lukke Lillebælt Mejeri ved Fredericia og flytte dets produktion af hvidskimmeloste til Troldhede Mejeri. Samtidig bliver Troldhedes produktion af blåskimmeloste flyttet til Gjesing Mejeri ved Skanderborg. Det skriver Food Supply. Skiftet sker for at give plads til nye produkter og en udvidet produktion af hvidskimlede oste - og da Arla Foods laver mere hvidskimmelost end blåskimmelost, er det nødvendigt med mere plads i Troldhede.

Arla Foods lukker Brabrand Mejeri En stigende efterspørgsel på yoghurt-produkter fra europæiske forbrugere og manglende mulighed for at udvide produktionen i Aarhus betyder, at Brabrand Mejeri bliver nedlagt og produktionen flyttes til andre mejerier, primært Slagelse og Hobro. En mindre del – hovedsageligt private label-produktion – flyttes til Arla-mejerier i Tyskland og Holland. Der skriver Arla Foods i en pressemeddelelse.

Reorganiseringen betyder investeringer for et tre-cifret millionbeløb, forklarer Jakob Bernhard Knudsen, landedirektør for Danmark.

- Da vi ikke har mulighed for at udvide produktionen på Brabrand Mejeri på grund af beliggenhed og omkostninger i produktionsudstyr, flytter vi derfor produktionen ud i nogle kompetencecentre på mejerier fortrinsvis i Danmark, Tyskland og Holland, siger Jakob Bernhard Knudsen. De 160 berørte medarbejdere fra Brabrand søges så vidt muligt overført til andre Arla-mejerier.

NR. 3

MEJERICHEF til udstationering

Spændende karrieremulighed på vores mejeri i Rumænien.

Vi søger en Mejerichef, der med reference til NORDEX FOOD GRUPPENs direktion, får ansvaret for mejeriets samlede daglige drift. Jobbet som mejeriets øverste ansvarlige omfatter bl.a.: • at du er ansvarlig for 30 medarbejdere, herunder 4 linjeledere • at produktionens performance lever op til aftalte mål omkring levering, kvalitet og økonomi • at du har fokus på optimering og løbende forbedringer • at samarbejde og godt humør er en naturlig del af din tilgang Om dig Du har en levnedsmiddelfaglig baggrund (gerne inden for mejeri) og erfaring med synlig ledelse. Du arbejder struktureret og resultatorienteret med blik for helheden, ligesom du mestrer detaljen. Endvidere forventer vi, at du er robust og driftssikker, gerne påtager dig ansvar og går forrest. Du forstår at motivere og udvikle dine medarbejdere og skaber trivsel gennem en positiv adfærd. Du vægter værdien af samarbejde, kommunikation og involvering højt. Vi sigter mod en flerårig udstationering, og det er således vigtigt, at både du og eventuel familie har mod på en udfordring som denne.

Du vil indgå i et team af dygtige og engagerede medarbejdere, som har et tæt samarbejde med den øvrige del af NORDEX FOOD GRUPPEN. Vi tilbyder et særdeles afvekslende og udfordrende job med frie beføjelser i opgaveløsningen, og betingelserne for udstationeringen forhandles individuelt på et niveau, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer.

Ansøgning mærket ”Mejerichef” vedlagt relevante bilag m.v. bedes sendt til job@nordex-food.dk senest den 19. februar 2018. Kontakt HR-chef Ole Steen Jensen på tlf. +45 96 47 15 00 for yderligere oplysninger om denne spændende karrieremulighed.

Nordex Food Romania SRL er en produktionsvirksomhed i NORDEX FOOD GRUPPEN, der er et privatejet mejeriselskab. Mejeriet producerer årligt ca. 5.000 t. vegetabilsk hvid ost, der udelukkende afsættes gennem NORDEX FOOD GRUPPENs egne salgsselskaber. Den samlede omsætning i NORDEX FOOD GRUPPEN udgør ca. kr. 1,5 mia. årligt og der beskæftiges 320 medarbejdere. Mejeriet er beliggende i det naturskønne Campulung Muscel ca. 150 km nordvest for Bukarest i Rumænien. Byen har ca.

30.000 indbyggere og området byder på rig mulighed for naturoplevelser og aktivitet som f.eks. hiking eller mountainbiking. Der er gode indkøbsmuligheder lokalt, men byen ligger også centralt i forhold til større byer som Pitesti, Brasov og Bucharest.

NORDEX FOOD A/S, Nordre Ringgade 2, 9330 Dronninglund. Tlf. 96 47 15 00. www.nordexfood.dk – www.taverna.dk

NR. 3

MÆLKERITIDENDE 2018

15

Kort fortalt der er fundet fra bl.a. Bondestenalderen og Bronze-/Jernalderen, og et indblik i, hvorledes de mange generationer gennem ca. 5000 år levede ved Thise,” skriver SallingWeb. dk. Udvidelsesplanerne for Thise Mejeri blev offentliggjort i sommeren 2017 og handler om nybyggeri på op til 4.000 kvadratmeter inden for tre-fire år.

Mejeriprodukter fører an i prisfald

Fonterra skuffet over kinesisk partner Kinesiske Beingmate har problemer med indtjeningen, så 2017-regnskabet nu er yderligere nedjusteret til et underskud på mellem USD 125-150 mio.). Denne udvikling skaber bekymringer i ejerkredsen, hvor newzealandske Fonterra er storaktionær med 18,8 pct. af aktierne. På den baggrund har newzealænderne bedt ledelsen, som bl.a. rummer to direktører indsat af Fonterra, om en udvidet redegørelse om selskabets finansielle status. Newzealænderne udtrykker samtidigt tro på fremtiden for Beingmate og tilstedeværelsen på det lukrative, kinesiske marked for babymælk.

FN's fødevareagentur FAO har nu offentliggjort deres Food Price Index for december måned. Den viser et samlet fald på 3,3 procent fra november til december. Det er især mejeriprodukterne, vegetabilske olier og sukker, der falder i pris, ligesom også korn faldt en anelse. Samlet var 2017 dog et positivt år, da indekset steg 8,2 procent i forhold til 2016 og var på højeste niveau siden 2014. Det skriver Landbrugsavisen.

Mælkeprisindekset faldt samlet 9,7 procent i forhold til november, den tredje måned i stræk med prisfald. Høje eksportforsyninger og afdæmpet efterspørgsel presser priserne inden for stort set alle mejerikategorier i indekset. For året som helhed var FAO-mælkeprisindekset dog hele 31,5 procent over 2016, hvor smør, sødmælkspulver og ost stod for de største gevinster, mens SMP-priserne forblev stabile.

Arla vinder igen grøn pris for madfestival For andet år i træk kan Arla Food Fest kalde sig for vinderen af den internationale miljøpris ’A Greener Festival Award’.

Arlas tre dage lange madfestival i Kongens Have for børn og unge løb med sejren blandt andet på grund af det store fokus på at mindske madspild og give tilbage til samfundet, skriver Arla i en pressemeddelelse. Nonprofitorganisationen A Greener Festivals har siden 2006 kåret festivaler, der tager væsentlige skridt for at reducere spild, handle bæredygtigt og engagere publikum i sagen. I tildelingen til Arla lagde man blandt andet vægt på de nye tiltag på festivalen på det økologiske område, hvor de besøgende kunne lære om forskellen på økologisk og konventionelt landbrug. Derudover faldt valget på Arla Food Fest på grund af det store arbejde med at reducere spild samt festivalens donation af overskydende mad til Fødevarebanken. Billetindtægterne fra Arla Food Fest går til MADlejr, Arla Fondens lejrskole, hvor maddannelse og madglæde er i fokus.

Thises fortid trak publikum Thise Mejeri er ved at udvide, men før byggeriet kan gå i gang skal arkæologer fra Museum Salling blotlægge fortiden på knap 2 ha af byggearealet. Arkæologerne er nu færdige med første etape af deres arbejde, og lørdag den 20. januar inviterede de interesserede til mejerigrunden, hvor "gæsterne fik en grundig, interessant og lærerig gennemgang af, hvad

16

MÆLKERITIDENDE 2018

Valio introducerer havre-produkter Det finske mejeriselskab Valio introducerer i februar 2018 en række havrebaserede produkter under brandet Valio Oddlygood™, der både omfatter drikkeprodukter og produkter i karton og bægre til at spise med ske. Mejeriselskabet lægger dog vægt på, at mælkeprodukter stadig vil være dets hovedfokus, men at de vegetabilske tilbud er med til at udfylde selskabets fulde sortiment til forbrugerne. Lanceringen skal dels ses i forlængelse af Valios mælke-frugt-bær serie, dels som et svar til veganere og mennesker, der ikke tåler mejeriprodukter, hedder det i en pressemeddelelse.

NR. 3

Foreningsnyt

Personalia

Fødselsdage

75 år 23. februar – Mejeriingeniør Palle Ikkala, Ebeltoft.

Kreds Sydjylland inviterer til Albert Hammond Vi er i fuld gang med at planlægge et komsammenarrangement, hvor vi skal høre Albert Hammond. Det vil foregå på Hindsgavl Slot, Hindsgavl Alle 7, 5500 Middelfart, fredag den 16. marts 2018.

Spisning fra kl. 17.00 med 3 retter og 2 glas vin. Albert Hammond starter med at spille kl. 20:00 Pris pr. deltager: 275,00 kr. sendes til Bank: 5994. Konto 1179554 (Andelskassen).

Tilmelding via: Sydjysk@kometek.dk.

Svarmail retur, når beløb er modtaget.

Tilmelding senest: 01. marts 2018.

Vi har 30 billetter, så kom hurtig, da billetter fordeles efter først til mølle princippet.

Med venlig hilsen Leo Bødker Tlf. 76 22 33 63 sydjysk@kometek.dk

Tilsagn til omtale af mærkedage De nye regler vedr. persondataforordningen (GDPR) om behandling af personoplysninger er trådt i kraft i 2018.

Den betyder, at redaktionen skal have en bekræftelse af alle, der nævnes på denne side under personalia. Vi appellerer derfor til alle medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer samt Dansk Mejeriingeniør Forening om at give tilsagn ved at scanne denne QR kode og udfylde formularen. Eller kontakt os på redaktionen.

95 år 22.februar – Fhv. Driftsleder Johannes W. Kristensen, Hjørring.

Jubilæum

25 års jubilæum 26. februar - Transport Manager Ole Boye Madsen, Arla Foods Kørselscenter Vestjylland, Videbæk

Mindeord Mejeriingeniør Kurt Birkegaard Jensen døde pludseligt den 14. januar 2018, 75 år gammel.

Kurt blev født og opvoksede i Gadbjerg. Kurt var på elevskole 1960/61 på Dalum, og efter en tur på Grønland vendte han tilbage til skolen og blev mejeritekniker. Efter afgangseksamen fra Landbohøjskolen i 1971 blev han ansat på Centrallaboratoriet i Holstebro, men efter et kort ophold i Saudi Arabien for Danish Turnkey Dairies forlod han mælken til fordel for fiskene. Først ved KGH i Grønland, derefter i Canada og Northern Ireland. I 1987 vendte Lis og Kurt tilbage til Danmark og købte det nedlagte Tørringhuse Mejeri, hvor de startede en produktion af røget laks. Det blev en anseelig virksomhed med over 100 ansatte, som opnåede at få Gourmetprisen i 1991. De solgte virksomheden til deres tyske samarbejdspartner, men Kurt forblev aktiv som konsulent i fiskebranchen. I de senere år har Lis og Kurt boet i Bonnet, hvor man altid blev modtaget med den sædvanlige store gæstfrihed og fyrstelige beværtning. Et godt slag piratwhist var heller ikke af vejen. Kurt var levende interesseret i samfundsforhold og var altid klar til en god diskussion om mange emner. På trods af en personlighed med kant, var han sine venners bedste ven.

Vore tanker går til Lis, deres søn, svigerdatter og de to børnebørn. Æret være Kurts minde.

Knud Kristensen.

NR. 3

MÆLKERITIDENDE 2018

17

Mælkeritidende I/S Formand Vicepresident Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com

Leverandøroversigt Automation

Kurser

Au2mate A/S Frichsvej 11, DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk

Au2mate Academy Frichsvej 11, DK-8600 Silkeborg www.au2mate.dk Tlf. +45 87 20 50 50 Kontakt: Eva Stanell, Service & Training Manager est@au2mate.dk, Tel. +45 8720 5061

Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Key Account Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: dkmhp@chr-hansen.com

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Vice President Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 89 38 12 93 e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Kredsformænd Nordjylland Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjylland Produktionschef Bjarke Damsgaard Jørgensen tlf. 87 51 42 34 bjjor@arlafoods.com Vestjylland Projektleder Michael Jensen Holstebro Mejeri e-mail: mcje@arlafoods.com Sydjylland Fabrikschef Leo Morten Lund leomorten@hotmail.com Fyn Production Manager René C. Byrgesen tlf. 20 51 90 37 e-mail: rcb@lactosan.com Østdanmark Product Engineer Jørgen H. Petersen tlf. 40 88 69 18, e-mail: JP@lysglimt.dk

Eltronic A/S Kilde Alle 4, 8722 Hedensted Tlf: +45 76 74 01 01 Mail: info@eltronic.dk. www.eltronic.dk ÅF A/S Engelsholmvej 26, 8940 Randers SV Tlf. +45 5157 3507 info.dk@afconsult.com www.afconsult.com/dk

Emballage

FTF-A Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-fredag 8-18.

Akademikernes Centralorganisation ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.

Akademikernes A-kasse AAKs hovedkontor Nyropsgade 45, 1504 København V. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14.

Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.

18

MÆLKERITIDENDE 2018

Salicath ApS Troensevej 25c, DK-5700 Svendborg Tlf. 40 16 12 01 – Tlf. 40 28 18 02 salicath@salicath.dk

Membranfiltrering

Tetra Pak Sverige AB Byggnad 306 2-vån, Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06

Gulve

FTF Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.

Maskiner og udstyr

Bjarmodan A/S Højgaardsvej 10 8300 Odder Tlf. 86551489 www.bjarmodan.dk bjarmodan@bjarmodan.dk JTI Gulventreprise A/S Storegade 15 6740 Bramming www.jti-gulv.dk ji@jti-gulv.dk Tlf: 7517 3248

Tetra Pak Filtration Solutions Bergsøesvej 17, 8600 Silkeborg Tel. 8720 0840 filtration.info@tetrapak.com www.tetrapakfiltration.com

Projektering og anlæg

Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13, 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 – Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com ÅF A/S Engelsholmvej 26, 8940 Randers SV Tlf. +45 8177 2444 info.dk@afconsult.com www.afconsult.com/dk

Totalleverandør

S. Sørensen I/S Tigervej 11, 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 – Fax 97 91 05 22

Møder og udstillinger ❚ Danmark ❚ ❚ ❚ 26.-27. februar Kvægkongres, MCH Herning

MEJERINYHEDER - ganske gratis!

Vil du gerne have ugens vigtigste mejeri­nyheder i din mailbox hver fredag?

Hver uge udsender vi en række korte nyheder fra ind- og udland samt mærkedage for mejeri­ industriens ledere og en kalender for kommende arrangementer i mejeribranchen.

Du kan tilmelde dig UgeNyt på www.maelkeritidende.dk - Det er ganske gratis!

Bannerannoncering af ledige stillinger På www.maelkeritidende.dk er det nu muligt at indrykke banner­annoncer for ledige stillinger, hvor ansøgere kan klikke sig videre til den ansøgende virksomheds egen hjemmeside.

En stillingsbannerannonce på www.maelkeritidende.dk har målene: Bredde: 140 px x højde: 350 px, og prisen er 3.900 kr. for to uger!

10. marts Mejeribrugets Forårsfest

Mejeristhuset Nedenstående kan du se ledige perioder for ophold i de næste måneder i Foreningen af mejeriledere og funktionærers sommerhus, ”Mejeristhuset” i Kandestederne ved Skagen.

Mejeristhuset – en ekstra dag?

Det er muligt at booke ekstradage ud over de almindelige perioder (tors-søn og søn-tors). Tjek kalenderen og book ekstradage ca. en måned før.

Følg med på mejerileder.dk Medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer og Dansk Mejeriingeniør Forening kan altid orienterede sig om ledige uger/perioder i månederne efter de nedenstående tre på www.mejeri­leder.dk

Sæson A

Sæson B

Sæson C

Sæson D

22. marts Seminar: Osteproduktion i praksis (Danmarks Mejeritekniske Selskab) Hotel Legoland, Billund 25. april Generalforsamling AP Pension 30. marts -1. maj Studietur Mælkeritidende 1.-2. juni Det Sønderjyske Fællesdyrskue Aabenraa www.dyrskuet.dk 8.-10. juni Roskilde Dyrskue Roskilde www.roskildedyrskue.dk

Februar 5 6 7 8 9

M

T

O

T 1 8 15 22

F 2 9 16 23

L 3 10 17 24

S 4 11 18 25

5 12 19 26

6 13 20 27

7 14 21 28

M

T

O 7 14 21 28

T 1 8 15 22 29

F 2 9 16 23 30

L 3 10 17 24 31

S 4 11 18 25 1

5 12 19 26

6 13 20 27

M 2 9 16 23 30

T 3 10 17 24

O 4 11 18 25

T 5 12 19 26

F 6 13 20 27

L 7 14 21 28

S 8 15 22 29

❚ Udland ❚ ❚ ❚ 14.-17. februar BioFach, Nürnberg, Tyskland

Marts

Mejeriliv Ulykker • Tandskader • Sundhed Forsikringer via Mejeriliv: Kontakt Optima for information www.optima-gruppen.dk Claus Rasthøj tlf. 2075 55 25

9 10 11 12 13

April 14 15 16 17 18

18.-22. februar Gulfoods, food & beverage, Dubai.

20.-23. marts ANUGA FOODTEC Køln, Tyskland

OBS: Redaktionen tager forbehold for perioder, der evt. er udlejet, efter bladet er sendt til trykning!

MÆLKERITIDENDE 2018

19

Dairy & Suppliers Day 2018 27 september - 9.00 Hotel LEGOLAND in Billund

Growing the Pie SUPPLIER TO DAIRY INDUSTRY SUBMIT YOUR ABSTRACT

Leverandører til mejeriindustrien spiller en vigtig rolle i Dairy&Suppliers Day og indbydes til at fremsende en B2B Session abstract til en eller flere af de 18 indlæg i konferencens B2B inviterer til at parallelle sessioner. Abstracten danner baggrund opdyrke og styrke for et 20 min. oplæg om, hvordan leverandørerne kan bidrage til, at mejerierne kan skabe vækst med netværket. Det er ”Growing the Pie” indenfor følgende områder: tilrettelagt med størst • Bæredygtighed mulig motivation • Digitalisering for deltagerne til at • Teknologi besøge standene • Produkt/kvalitet • Forbruger/marked samt • Produktdesign Udover sessionerne er der inviteret keynote speakers, der giver deres bud på og inspirerer til, hvordan leverandørerne kan støtte mejerierne i at at skabe merværdi. Senere på eftermiddagen er der planlagt en B2B session med networking samt store eksponeringsmuligheder for leverandørerne . Der forventes mere end 150 deltagere fra både mejeri- og leverandørsiden.

Program og oplysninger vedr. fremsendelse af abstract kan findes på www.mejeritekniskselskab.dk NEW BUSINESS • NEW CONTACTS • NEW PARTNERSHIPS

www.mejeritekniskselskab.dk Mælkeri tidende Munkehatten 28 DK-5220 Odense SØ

Munkehatten 28 DK-5220 Odense SØ

Munkehatten 28 DK-5220 Odense SØ

Mælkeritidende, Munkehatten 28, 5220 Odense SØ

Den internationale konference Dairy&Suppliers Day afholdes for 4. gang den 27. september 2018 i Billund. Programmet er tilrettelagt med henblik på at styrke samarbejde og vidensdeling mellem mejerierne og leverandørerne.