3 19. marts 2021 134. årgang
NYT FRA MEJERIINDUSTRIEN
Mælk kommer fra en ko – kommentar fra Jørgen Hald Christensen – s. 8
IFF klar med førertrøjen efter fusion – s. 6
Barrit mejeri siger tak for mælken – s. 14
[ LEDER ]
Forår i luften Efter en kold februar måned, har foråret så småt meldt sin ankomst. Det gælder også regeringens indsats overfor corona, hvor alle små skridt imod en normalisering modtages med kyshånd. Alle hungrer efter mere bevægelsesfrihed og en tilbagevenden til hverdagen, hvilket ikke mindst gælder mejeribranchen, der har stolte traditioner for at mødes både fagligt og socialt. Derfor gør det ekstra ondt, når dette ikke er muligt. Og måske derfor har mejerifolkene alligevel formået at bakke pænt op omkring seminarer, delegeretmøder og Mejeribrugets Dag på nettet, så mange spændende oplæg og programmer er kommet til deres ret. Det gælder forhåbentlig også næste seminar i Mejeriteknisk Selskab – Ny teknologi i skummesalen, som også bliver en online-version (forhåbentlig det sidste som kører udelukkende virtuelt) – og som man kan læse mere om i dette nummer. Om soja, havre eller mandler må lande i en skummesal, er der formentlig ingen regler for. Men en ting er sikkert. Uanset om det er et mejeri, der står bag produktionen eller ej, så skal man holde begreberne adskilt, når det kommer til markedsføring af plantebase-
rede fødevarer. Det slår direktør for Mejeriforeningen, Jørgen Hald Christensen, fast med syvtommer søm i en kommentar i denne udgave, som forklarer baggrunden for EU’s forhandling af retten til brug af produktnavne. For selvom udtryk som ’sojamælk’ har sneget sig ind i vores daglige sprogbrug, så det en anden sag, når det gælder produktnavne og markedsføring, som forbrugeren skal forholde sig til i supermarkedet. Herfra skal blot lyde – godt brølt. Læseren får også mulighed for at hilse nærmere på Leif Friis Jørgensen fra Naturmælk, idet vi tager hul på en portrætserie med frontfigurer på mejerierne, som både på hjemmeside og i de kommende numre får mulighed for at fortælle lidt om deres arbejdsliv. At vi samtidigt kan lykønske Leif med de 60 år, er så et ekstra plus. Endelig kan man læse lidt om mejeristens uddannelse og samfundsposition gennem tiderne, og skal nogen til jobsamtale på nettet – så tjek lige de gode råd. Kort sagt – en blandet forårslandhandel. God læselyst til alle.
AF LARS WINTHER, REDAKTØR.
[ LÆS MERE ] 06
03 Kort fortalt
14 Barrit Mejeri siger tak for mælken
04 Techon7 – når computeren ikke må forstyrre din fødevareproduktion
15 Arrangementer – Fremtidens teknologier i skummesalen & UngeForum
06 IFF klar til førertrøjen efter fusion med DuPont Nutrition & Biosciences 08 Mælk kommer fra en ko 10 Den digitale jobsamtale
14
11 Forskning – The challenge of replicable cheese 11 AP Pension leverer branchens højeste afkast 12 Forskning: Potentiale for kavitationsteknologier i mejeriindustrien
2 Mælkeritidende 3 / 2021
16 Forbedret sundhedsordning i PensionsDanmark 17 Leif fylder 60 18 Mejeristen – ham der både kan lave smør og føre regnskab 20 Nyt om navne 21 Nordisk Mejerikongres udsat til 2022
[ KORT FORTALT ]
ARLA KOM HELSKINDET GENNEM 2020 På trods af store udsving i efterspørgslen på det globale fødevaremarked som følge af corona-krisen i 2020, lykkedes Arla med at omstille produktionen til at imødekomme den markante stigning i efterspørgslen på mejeriprodukter i detailhandlen. Det opvejede negative konsekvenser i andre dele af forretningen. Sådan lød vurderingen på Arlas repræsentantskabsmøde d. 24. februar. Her vedtog repræsentantskabsmedlemmer bestyrelsens forslag om at udbetale 13 øre per kilo mælk i efterbetaling til alle andelshavere. I alt vil 1,97 milliarder kroner blive allokeret til andelshaverne på tværs af Europa som efterbetaling, renter og konsolideret individuel kapital.
Uhrenholt atter på rette kurs Efter en årrække, hvor afvikling og frasalg af tabsgivende aktiviteter i Rusland har præget dagsordenen, kunne Uhrenholt med udgangen af 2019 igen rette sit fulde fokus mod kerneforretningen. Uhrenholts exit fra Rusland er den altovervejende årsag til, at et ellers COVID-19-præget 2020 udviklede sig til det bedste regnskabsår nogensinde for den fynske fødevarekoncern. Overskuddet før skat lyder på 67,5 mio. kr. mod et resultat på -25,0 mio. kr. i 2019. Omsætningen er på niveau med året før og udgør 2,2 mia. kr. Underskuddet i 2019 var udelukkende drevet af den russiske forretning og afviklingen heraf, forklarer Sune Uhrenholt (foto) i en pressemeddelelse.
Ny kampagne skal øge eksport af økologiske mejeriprodukter til Mellemøsten Alfa Laval satser på Kolding Eastbourne i det sydlige England må vinke farvel til Alfa Lavals afdeling med produktion af pumper. I stedet skal produktionen ske i Kolding, hvor Alfa Laval allerede har 650 medarbejdere ansat. Den britiske fabrik har godt 90 ansatte, og Ole Rudbeck Petersen, administrerende direktør i Alfa Laval Kolding, anslår, at det vil betyde 80 nye stillinger i Kolding.
Både markedsføring i butikker og kendte, arabiske influencere indgår i Mejeriforeningens treårige, EU-støttede kampagne for økologisk mælkepulver samt mad til småbørn på Den Arabiske Halvø. Frem stødet har et budget på 30 mio. kr. og omfatter også UHT-mælk og hvid ost, som er to populære produkter i Mellemøsten. Det skriver mejeri.dk Foreløbig deltager Nordex Food og Arla Foods i kampagnen. Den skal øge kendskabet til økologiske mejeriprodukter fra Danmark og deres høje kvalitet, fødevaresikkerhed og ernæringsværdi.
GEA Homogenisatorer GEA tilbyder en portefølje af alsidige højtrykshomogenisatorer til enten batch- eller kontinuerlige processer. En række maskiner og konfigurationer er tilgængelige, herunder hygiejniske og aseptiske designmuligheder, der sikre en sikker og ensartet behandling af produktet. Med brugervenlig vedligeholdelse og nem rengøring er GEA-homogeniseringsløsninger konstrueret til maksimal og problemfri drift i hele maskinens levetid. For mere information kontakt wsdk-sales@gea.com
Mælkeritidende 3 / 2021
3
[ VIRKSOMHEDSPORTRÆT]
Techon7 – når computeren ikke må forstyrre din fødevareproduktion Techon7 producerer industriterminaler, som giver kunderne maximal flow i fødevareproduktionen med mulighed for lynhurtig reparation. En produktionslinje er ikke stærkere end det svageste led. Det gælder også for fødevareproduktion, der som bekendt er automatiseret med høj fart og stor volumen uanset, om det handler om fisk, kød eller mejeriprodukter. Derfor er det kritisk, hvis produktionen lukkes ned for fejlretning. I takt med at computere og robotter har overtaget store dele af produktionen, fylder PC-skærme – også kaldet industriterminaler - stadig mere i produktionslokalerne. Det er et udfordrende miljø for den fintfølende elektronik, da fødevarevirksomheder samtidigt er grundige og hårdhændede, når det gælder rengøring. Vand, damp, saltsyre er bare en del af de stoffer, som terminalerne kan blive udsat for. Det kræver en grundig indpakning, hvis terminalen skal modstå de kradse midler. Fuld fokus på terminaler Markedet rummer en række forskellige terminalløsninger, som er specialdesignede til dette udfordrende produktionsmiljø. Et af de stærkeste kort på markedet er Techon7, som de seneste 15 år har samlet terminalerne i Hedensted ved Horsens under brandet Mcomp. - Tidligere havde vi en bredere produktportefølje, men nu har vi valgt at fokusere på nicheområder såsom terminaler, for det er her, vi virkelig skiller os ud og har et produkt, som
både er en god forretning for kunden og for os selv siger, Morten Lang, der netop er tiltrådt som direktør for elektronikvirksomheden Techon7 i Hedensted. Vokset ud af slagteribranchen Firmaets nye mand er dog godt hjulpet af salgschef Max Nordberg-Hansen som har en solid erfaring på området. Salget er stødt steget da stadig flere fødevarebrancher har fået øjnene op for kvaliteterne i de robuste terminaler både i Danmark, de nordiske naboer, Tyskland, Polen og England. - Vi startede oprindeligt op i slagteri- og fiskebranchen, som fortsat er kerneområder, men i de senere år har også flere mejerier fået øjnene op for terminalernes kvalitet, siger Max Nordberg-Hansen, som opererer med syv parametre, hvor Techon7 skiller sig ud. Det handler om modulær opbygning, pålidelig konstruktion, høj ydeevne, simple reparationsmuligheder, bæredygtigt koncept, som til sammen giver producenten en høj ROI. Og så er alt samlet og distribueret i Danmark. Lav nedetid - Det afgørende for producenten er at holde linjen kørende. Så hvis du ramler ind i en skærm med en gaffeltruck, så skal man jo ikke have bud til Kina for at komme videre.
TECHON7 www.techon7.dk – Tlf: +45 7060 2777. Her kommer vores modulopbygning kunden til gavn, da eksempelvis frontpanelet kan skiftes på under fem minutter, forklarer Max Nordberg Hansen. Det samme gælder de øvrige komponenter i computeren – lige fra processor, harddisk og strømforsyning. - Dermed matcher produktet også tidens krav om bæredygtig profil fremfor at kassere hele terminalen ved fejl eller skade. Og da man samtidigt selv kan skifte de forskellige moduler, slipper man for besøg af en tekniker, forklarer Max Nordberg Hansen. Skærmen splintrer ikke Selve frontskærmen er et skrøbeligt punkt på enhver terminal, og over halvdelen af alle skader handler om smadret skærm. Derfor køber kunder typisk et lille lager af ekstra skærme, som de hurtigt kan remontere, hvis uheldet er ude. - Og har man én gang kasseret varer og haft en nedetid på produktionslinjen pga. en splintret skærm, så værdsætter man vores beskyttelsesfilm, som holder sammen på glasset, tilføjer kvalitets - og produktionschef Jakob Tophøj. Jakob har ansvaret for Techon7’s ESD sikrede produktion og kvalitetssystem: ISO 9001:2015, som betyder skarp fokus på alle interne processer, leverandørernes beskaffenhed, performance og risikovurderinger. TECHON7
Morten Lang
Max NordbergHansen
4 Mælkeritidende 3 / 2021
Jakob Tophøj
[ VIRKSOMHEDSPORTRÆT ]
Syv grunde til Techon7 FT industriterminaler Modulært design Techon7’s modulære design sikrer minimal nedetid, da hver komponent i terminalen hurtigt og let kan udskiftes på stedet. Når du har brug for at opgradere elektronikken på din terminal, udskifter du dem med vores opgraderingssæt. En komplet systemudskiftning kan ske på produktionslinjen på mindre end 10 minutter uden at fjerne terminalen, hvilket resulterer i en kort nedetid. FT-serien har forskellige skærmstørrelser, og det er den samme innerplate, der rummer alt elektronik. Terminalernes fronter er en regulær reservedel, så udskiftning af en brudt front kan ske i én operation på produktionslinjen. Al tilbehør er designet med en ”one-fitall” -politik. Ydeevne For at opnå høj og stabil ydeevne har vi designet en opbygning, hvor al teknologi og hardware supplerer hinanden. Systemet kan indsamle forskellige data, styre de forskellige processer, overvåge produktionsoutput, udføre og følge ordrer afhængigt af softwarevalg og opsætning. Hardwaresystemet inkluderer en Intel Core I3-processor, 4 GB RAM, 64 GB Solidstate-disk og en stærk strømforsyning, som giver en kraftfuld konstellation til industrielt brug. Kombinationen af processoren og den øvrige teknologi i FT-terminalerne er udviklet til at sikre et langtidsholdbart produkt uden nedbrud og nedetid. Pålidelighed og skrappeste kvalitetscertificeringer Terminalernes pålidelighed sikrer en arbejdsproces med et minimum af udfald
og nedetid. FT-terminalerne er udviklet til at arbejde i krævende industrielle omgivelser med vand, støv og fedt. De er ligeledes designede til at modstå en barsk rengøringsproces med de skrappeste rengøringsmidler. Terminalerne er bygget efter IP65-standarden, hvilket betyder, at de er totalt beskyttet mod støvindtrængning og mod lavtryksvandstråler fra enhver retning med en kabelgennemføring i IP54 med standard opdeling der kan tilpasses ethvert behov samt mulighed for opgradering til IP68. FT-terminalerne er bygget i AISI 316 rustfrit stål, som er syrefast med en ensartet og non-sticky overflade. Dette sikrer lang levetid og en flot terminal. Nem reparation Terminalen kan åbnes med én enkelt nøgle i selve produktionsmiljøet med direkte adgang til alle dele af den indvendige terminal. Dette muliggør reparation uden specialuddannet personale. Ved service udskiftes front, innerplate eller andre dele og terminalen vil være i drift igen. De udskiftede reservedele kan sendes til Techon7 for istandsættelse, og vores servicecenter giver produktet forlænget levetid med garanti for reservedele i mange år. Vores online system til håndtering af serviceforespørgsler foregår helt enkelt ved at kunden opretter sagen, online. Herefter er der fuld sporbarhed med løbende opdateringer hele i processen omkring enheden – lige fra registrering til afsluttende forsendelse tilbage til kunden.
Bæredygtig renovering Alle komponenter der bruges i FT-terminalerne er af højeste kvalitet. Alt elektronik har en levetid på mellem 5 - 10 år, og kabinettet mere end 20 år. Af denne grund har vi introduceret vores refurb-program, hvor innerplaten, der returneres med defekt, kan fornyes til en ny og opgraderet version, således vi kun udskifter de nødvendige dele og derved minimere omkostninger og spild. Den mest sårbare del på terminalen er touchskærmen og dens beskyttende film, som kan fornys. Vi renser metallet og giver terminalerne ny lang levetid uden at udskifte flere dele end nødvendigt. Dette resulterer i omkostningsbesparelser for vores kunder og beskytter miljøet.
Produceret i Danmark Produktion foregår i Danmark i vores ESDsikrede og ISO 9001:2015 certificerede produktion efter højeste standarder. Dette betyder hurtig leverance af reservedele, renoverede produkter samt nye produkter. Høj ROI Den teknologiske udvikling går stærkt og betyder tilbagevendende behov for opgraderinger. De fleste hardware-udskiftninger skyldes således ændringer i teknologiplatforme. I vores FT-terminaler er kun 50% af omkostningerne relateret til elektronikken, så man ikke behøver at kassere en komplet terminal ved ny CPU. TECHON7
Mælkeritidende 3 / 2021
5
[ VIRKSOMHEDSPORTRÆT ]
IFF klar til førertrøjen efter fusion med
DuPont Nutrition & Biosciences Danmark har en stærk tradition for fødevareingredienser i en særdeles høj kvalitet. Med den nylige fusion mellem DuPont Nutrition & Biosciences og IFF er en ny sværvægter landet, når det gælder løsninger til mejeriindustrien.
6 Mælkeritidende 3 / 2021
Efter et længere tilløb kunne IFF og DuPont Nutrition & Biosciences i februar annoncere det nye selskab. - Vi er begejstrede over nu officielt at kunne forene IFF og DuPont Nutrition & Biosciences, og derved skabe en førende leverandør indenfor forbrugsvarer og kommercielle produkter, ingredienser og løsninger til vores kunder på tværs af en bred vifte af markeder. Vores organisationer har en lang historie med kreativitet, innovations- og applikationsekspertise, og med vores nye virksomhed er IFF i en helt unik position til at kunne imødekomme vores kunders skiftende behov ved hjælp af nye, kreative og integrerede løsninger, siger adm. direktør, Andreas Fibig, i en fælles pressemeddelelse. Med sammenlægningen af IFF og DuPont’s Nutrition & Biosciences division bliver IFF fremover en verdensleder inden for ingredienser i kategorierne
smag, duft, ernærning, enzymer, kulturer, proteiner samt pre- og probiotika. IFF Nourish Europa I det nye IFF bliver en række divisioner lagt sammen under navnet ’Nourish’. Nourish bliver den største division i IFF og kombinerer DuPont Nutrition & Biosciences tidligere Food and Beverage-division med IFFs tidligere Flavour-division. Nourish samler en stor mængde talentfulde medarbejdere, der sammen vil supportere og produktudvikle med kunderne på tværs af fødevarerindustrien. - Det nye IFF får en stærk tilstedeværelse i hele Norden med omkring tusind medarbejdere i Danmark fordelt på fire sites - og med omkring det dobbelte antal medarbejdere fordelt i hele norden. Med DuPont Nutrition & Biosciences og IFFs sam-
[ VIRKSOMHEDSPORTRÆT ]
menlægning, til det nye IFF, bliver det en one stop shop for mange af vores stærke fødevarefirmaer i regionen. Vi er stolte over at være så stærkt tilstede, for regionen er meget vigtig for IFF grundet alle de innovative fødevarevirksomheder, siger direktør og landechef Flemming Jørgensen. Brian Brix i spidsen I spidsen for den europæiske del af IFF Nourish står Regional President Europe, Brian Brix, der med en uddannelse som mejeritekniker ikke skjuler sin forkærlighed for mejeribranchen. Brian Brix har en fortid i Arla og Chr. Hansen, inden han i 2002 rykkede til Danisco, der i 2011 blev opkøbt af DuPont. Siden 2015 har Brian Brix stået i spidsen for salgsteamet til fødevareindustrien for EMEA-regionen hos DuPont. - Jeg er meget begejstret for de nye muligheder, der åbner sig med fusionen. Vi får en meget bredere portefølje og får muligheden for at præsentere vores kunder for endnu flere specialudviklede og innovative løsninger. Helt privat ser jeg også meget positivt på det nye set-up, jeg er overbevist om, at IFF med deres store erfaring inden for smage og dufte, samt deres kreative indgansgvinkel til produktudvikling, er den perfekte partner for os. Sammen er vi en stærk udviklingspartner for industrien. Kundefokus og bred produktportefølje IFF Nourish Europe kommer til at bestå af et stort specialiseret team fordelt på kontorer og innovationscentre i hele regionen. Det betyder, at selskabet vil være der, hvor kunderne er med udgangspunkt i både store globale trends såvel som mindre lokale præferencer. Dette er vigtigt, når der skal sparres og produktudvikles. - Vores store kundefokus ændrer sig ikke. Et af vores mantraer har altid været at være ekstremt kundefokuserede, og det bliver om muligt kun endnu stærkere i fremtiden, nu hvor vores team er vokset med endnu flere engagerede og specialiserede medarbejdere inden for salg og innovation. Vi vil kunne tilbyde vores nuværende samt nye kunder nogle af de bedste og mest innovative ingredienser og løsninger på markedet, siger Brian Brix. - Og som en stærk teknisk samarbejdspartner kan vi også tilbyde at produktudvikle og
Brian Brix, Regional President IFF Europe
hjælpe vores kunder med at få en fod indenfor på nogle af de markeder, der i øjeblikket er i vækst. Ser man på udviklingen indenfor mejeriprodukter går det stærkt, og især markedet for plantebaserede drikke har i de seneste år udviklet sig med en hidtil uset fart. Næste skridt er plantebaserede oste – og det er også et område, hvor vi har adskillige produkter, der vil kunne hjælpe vores kunder til et forspring på dette lukrative marked, lyder det. Danisco-Dupont-rejsen Danisco overtog i 2010 Visby-laboratorierne i Tønder, hvilket gjorde selskabet til en af verdens største producenter af mejerikulturer. Siden har DuPont udvidet deres produktion af mejerikulturer i Frankrig og Tyskland med en
investering på 57 mio. euro (387 mio. kr.). Investeringen var et svar på den øgede efterspørgsel efter frosne og frysetørrede starterkulturer fra det globale marked for yoghurt og andre syrnede mælkeprodukter samt ostemarkedet. I 2018 kunne DuPont fejre 20-års jubilæum for den biobeskyttede kultur HOLDBAC©. Gær- og skimmelvækst i ost og syrnede produkter hæmmes markant ved brug af HOLDBAC® YM, så holdbarheden forøges op til 4 gange. Og det uden brug af kemi eller tilsætningsstoffer, hvilket er noget forbrugerne sætter stor pris på. - Danmark har en lang og rig historie inden for mejerivarer, og det er en historie, som vi som henholdsvis Danisco og DuPont har været stolte af at være en del af. Nu som IFF ser vi endnu flere muligheder for værdiskabende samarbejder med mejeribranchen, da vi med den nye produktportefølje vil kunne tilbyde ikke kun at udvikle sunde og stabile produkter, men vi vil også kunne tilføre velsmag i en og samme pakke, siger Brian Brix. Udover det store sortiment af mejerikulturer, der sikrer lang holdbarhed samt unikke teksturer, tilbyder IFF også pre- og probiotika, der imødekommer forbrugernes stigende efterspørgsel på sundere og mere naturlige produkter. Dertil kommer en lang række kulturer og smage, der kan forstærke og skabe enestående og varierede smagsprofiler. Udover Nourish består IFF af divisionerne Scent, Health & BioScience samt Pharma. IFF
IFF Kontakt Læs mere på www.iff.com
Mælkeritidende 3 / 2021
7
[ DEBAT ]
MÆLK kommer fra en ko KOMMENTAR Nogle synes, at det er en smule hysterisk, når mejeribranchen og EU står fast på, at produktnavne som mælk, ost, smør og yoghurt er forbeholdt produkter, som er fremstillet af mælk. Men der er faktisk en mening med galskaben. Og måske er det i virkeligheden producenterne af plantedrikke, der er de mest hysteriske, når de insisterer på, at EU-reglerne er en trussel mod deres forretningsmodel.
I EU og Danmark er der et regelsæt for markedsføring af mejeriprodukter – de såkaldte mejeribetegnelser. De går kort fortalt ud på, at produkterne skal være fremstillet af mælk fra ko, ged, får eller andre pattedyr for at kunne anvende navne som mælk, ost, smør, yoghurt etc. på emballagen og i markedsføringen. Ganske logisk og tilforladeligt, vil mange måske umiddelbart tænke. Men det er det ikke. Overhovedet ikke, for nu at sige det mildt. For visse producenter af plantedrikke er det tæt på at være det mest uretfærdige og provokerende stykke lovgivning i de seneste tre årtier. Det er i hvert fald en kærkommen anledning til at opføre et markedsføringsteater, hvor de indtager rollen som den lille, innovative rebel, der modigt tør udfordre de stive EU-regler og en gammeldags mejeriindustri, der har sovet tungt på mælkefedtet i alt for mange år. Det lyder næsten som plottet i et klassisk eventyr, og det er da også en historie, der ofte resulterer i medieomtale. Et rutinemæssigt greb i den forbindelse er at anvende begreber fra eller tæt på mejeriuniverset i navngivningen af produkter eller i annonce- og emballagetekster. Nogle gange elegant, andre gange vist mest for provokationens skyld. Uanset hvad, køres der ofte lige til grænsen af markedsføringsreglerne – og nogle gange lidt over – og ud over at skabe opmærksomhed resulterer det til tider i klagesager eller regulære retssager. Præcisering af regler for markedsføring Der er med andre ord en gråzone her, som det kunne være hensigtsmæssigt at få luget ud i. Ikke mindst for at reducere antallet af tvister og rets-
8 Mælkeritidende 3 / 2021
sager. Netop med det formål er der fremsat et forslag i EU-Parlamentet kaldet ’Amendment 171’, som præciserer anvendelsen af mejeribetegnelserne i markedsføringsøjemed. Fx ved at foreslå, at det ikke er tilladt at skrive ’mælkesmag’, ’mælketype’ eller ’mælkeerstatning’ på for eksempel plantedrik. I den europæiske plantedrikkeindustri er man mildt sagt ikke begejstret for Amendment 171. EUforslaget er simpelthen så vanvittigt, at det nærmer sig et regulært forbud mod plantedrikke, lyder udmeldingen fra branchen. Ifølge en af de danske producenter kan forslaget sidestilles med, at ’bilindustrien i sin tid ville have forbudt Elon Musk at kalde sin Tesla for en elbil’ (Ekstra Bladet 14. feb. 2021). Mon dog? For lige at præcisere begreberne, så er bil en generisk betegnelse for selvkørende, motordrevne køretøjer, men mælk er IKKE på samme måde en generisk betegnelse for drikkevarer som juice, øl, sodavand, saftevand eller havredrik for den sags skyld. Mælk er er generisk betegnelse for ’en næringsrig væske, der dannes i mælkekirtlerne hos pattedyr af hunkøn’. Det er et animalsk produkt i modsætning til stort set alle andre drikkevarer for nu at skære det ud i pap. Det gør en kæmpe forskel. Der er en god grund til, at det ikke hedder sodamælk, mælkejuice eller saftemælk – enhver kan se, at det ikke giver mening. Hvorvidt Amendment 171 bliver til virkelighed, afhænger af trepartsforhandlinger mellem EU-Parlamentet, Ministerrådet og EU-Kommissionen. Men skulle forslaget blive til EU-lov, har plantedrikkevirksomhederne fortsat masser af muligheder for at markedsføre deres produkter. Fuldstændig ligesom Tesla kan markedsføres som en elbil, kan havredrik forsat markedsføres
AF ADM. DIREKTØR J ØRGEN HALD CHRISTENSEN, MEJERIFORENINGEN
Ved redaktionens afslutning d. 10. marts var forhandlingerne omkring Amendment 171 endnu ikke afsluttede.
som en plantedrik. Der er masser af kreative folk i den branche, og jeg er sikker på, at de nok skal udvikle et par ideer, der kan fastholde den stigende salgskurve. Også uden at de hele tiden skal hen og låne lidt på mejerihylden. Er mejeribranchen hysterisk? Men nok om plantebranchen i denne omgang. Hvad med os selv? Mejeribranchen. Er det ikke en smule hysterisk, at vi går så meget op i at håndhæve de såkaldte mejeribetegnelser? Kan vi ikke bare være ligeglade med, hvad andre producenter kalder deres produkter? De fleste forbrugere kan sikkert godt kende forskel på en mandeldrik og en skummetmælk. Og i daglig tale er der mange danskere, der kalder sojadrik for sojamælk. Så hvad er problemet? For at tage det sidste først, så er det korrekt, at ord som ’sojamælk’ og ’mandelmælk’ i de senere år har sneget sig ind i sproget. Sådan er det, det danske sprog udvikler sig konstant, og det hverken kan, skal eller ønsker EU eller mejeribranchen at blande sig i. Selvfølgelig ikke. Brugen af ord som sojamælk er faktisk blevet så udbredt, at det for nylig blev optaget i ’Den danske ordbog’ (ordnet.dk/ddo). Når man slår ordet op på dér, vil man samtidig blive gjort opmærksom på en lille, men væsentlig tilføjelse i opslaget: At sojamælk ikke er tilladt som produktnavn – dvs. i forbindelse med markedsføring og emballagetekst. Og det er en helt central pointe: At der er forskel på, hvad man siger og skriver i det daglige og hvilke ord og begreber, det er tilladt at bruge i markedsføring af produkter. Især når det gælder fødevarer. Det handler om forbrugerbeskyttelse og konkurrencevilkår for producenterne. Et banalt eksempel: Ved morgenbordet i familien må moren gerne sige til sine børn, at de skal drikke et glas appelsinjuice, ’fordi det er sundt’. Men på kartonen er det strengt forbudt at skrive, at juicen er ’sund’. Og hvis indholdet i virkeligheden var vand tilsat appelsinaroma, ville det også være forbudt at kalde produktet for ’juice’ på kartonen. Sådan er det også med mejeribetegnelserne. De er til for at skabe klarhed i køledisken. For forbrugerne, men sandelig også for producenterne af mælk, smør, ost og andre mejeriprodukter.
Mejeribranchen har gennem mere end hundrede år opbygget et meget stærkt image for sine produkter. Et brand, om man vil. Det bygger blandt andet på smag, kvalitet, fødevaresikkerhed og sundhed. Men kernen i brandet er i virkeligheden selve råvaren: Mælken er således en helt unik fødevare, skabt til at sikre dyr og menneskers overlevelse. Den indeholder proteiner, vitaminer og mineraler, som er sammensat på den mest optimale måde fra naturens side i én enkelt råvare. Bemærk det sidste: Én råvare. Én naturlig råvare. Det gør efter vores og fagkundskabens mening mælk til noget ganske særligt. Ikke mindst ernæringsmæssigt. Og derfor giver det rigtig god mening at værne om mælkens image ved at stå fast på de helt unikke værdier, der knytter sig dertil. En unik fødevare Med så stærk og unik en sundhedsprofil er det forventeligt, at andre brancher og producenter vil forsøge at ’låne’ mælkens gode image i markedsføringen af deres produkter. Men det er ikke ensbetydende med, at det er rimeligt. Eller giver mening. Og i forholdet mellem mælk og et produkt, der er blandet af en række forskellige ingredienser og tilsætninger, giver det overhovedet ikke mening. Fordi kernen i mælk som bekendt er, at det er en helt unik råvare ’sammensat på den mest optimale måde fra naturens side’, for nu at gentage en smuk sætning. Derfor står vi fast på mejeribetegnelserne. Vi mener i al beskedenhed også, at det er til fordel for forbrugerne, at de ikke er i tvivl om, hvad de får, når de køber en liter mælk eller en liter plantedrik. Som varerne er placeret i supermarkederne i øjeblikket, kan de
fleste forbrugere sagtens kende forskel på en skummetmælk og en sojadrik. Og derfor er det da oplagt, når en plantedrikkeproducent ironiserer over mejeribranchens stærke fokus på EU-reglerne i en kampagnefilm, hvor nogle forbrugere skal forsøge af udpege en mælk og en plantedrik. Hatten af for den humoristiske tilgang. Men når latteren er forstummet, må man bare konstatere, at filmen fuldstændig misser vores hovedpointe. Den væsentligste grund til, at vi bakker op om EU-forslaget Amendment 171, er, at det kan være med til at skabe en velkommen klarhed omkring mejeribetegnelserne. De nye, mere detaljerede regler har primært til formål at rydde op i alle de tvivlstilfælde og gråzoner, som gennem tiderne har resulteret i et utal af tvister. Det ser vi faktisk frem til. Amendment 171 indebærer IKKE et forbud mod at markedsføre plantedrikke i kartoner, som nogle påstår. Amendment 171 handler derimod om det, der står uden på kartonen. Dermed kan reglerne forhåbentlig gøre det lidt nemmere at navigere i køledisken. Også for forbrugerne. For selvfølgelig kan folk kende forskel på en mælk og en plantedrik, når de to produkter bliver placeret på et bord foran dem, som det foregår i den omtalte kampagnefilm. Men i den virkelige virkelighed, på indkøbsturen i supermarkedet, bliver forbrugeren præsenteret for tusindvis af varer og bruger i gennemsnit ganske få sekunder på at tage en købsbeslutning. Der kan en tvetydig emballagetekst godt forvirre begreberne. Mælk er mælk, og plantedrikke er noget helt andet. Det er ret enkelt – og sådan bør det også være i butikkerne.
Mælkeritidende 3 / 2021
9
[ JOBSAMTALE ]
DIGITAL JOBSAMTALE:
Husk at fortælle, hvem du er som person
Du skal huske at vise, hvem du er som person. Din personlighed er nemlig vigtig at kende for en arbejdsgiver, lyder det fra FTFa. AF CAMILLA BECH HORNUNG, KOMMUNIKATIONSKONSULENT FTFA
Når jobsamtalen flytter online, får du ikke chancen for at møde din kommende arbejdsgiver ansigt til ansigt. Indtrykket af dig som person bliver skabt ud fra din stemme, dit ansigtsudtryk, dine ord og din baggrund på computeren. Men det kan være svært at mærke kemien. Derfor skal du huske at gøre noget ud af at fortælle om dine interesser og hvem du er, når du ikke er på arbejde. Det er rådet fra Julie Nors Arnesen. Hun er tidligere HR konsulent i a-kassen FTFa (-netop skiftet til rekrutteringspartner i Region Hovedstadens Psykiatri) og har været med til flere digitale jobsamtaler. - Den small talk jeg typisk har med en ansøger på vej op med elevatoren, eller når vi starter med en kop kaffe, er med til at få ansøgeren til at slappe af. Det skaber et trygt rum og giver mig det første indtryk af, hvem vedkommende er. Når vi sidder bag skærmen, så er man bare på med det samme, siger Julie og fortsætter: - Derfor er det vigtigt, at du fra start forsøger at være afslappet, og være opmærksom på at bruge din stemme til at vise din motivationen, gnist og sætter ord på, hvem du er.”
10 Mælkeritidende 3 / 2021
Fire gode råd til jobsamtale på nettet 1) Gør meget ud af at fortælle, hvem du er som person Det er utrolig vigtigt, at lederen får en god fornemmelse af, hvem du er, selvom han/ hun kun kan se dig på skærmen. Det betyder meget for lederen at kunne mærke dig som ansøger, så de kan se, om du matcher teamet. Lederen og HR konsulenten skal nok få spurgt ind til det faglige. Så du skal selv huske at få fortalt om dig selv. Fortæl om, hvem du er, og hvilke interesser du har ud over dit arbejde. Eksempelvis: - I bemærker måske, at jeg har en helt blå stol stående ved min sorte væg. Det har jeg, fordi jeg går op i design og tit besøger museer. 2) Vær nysgerrig på dem, der sidder på den anden side af skærmen Det er ikke kun arbejdsgiver, der skal lære dig at kende. Du skal også have et indtryk af virksomheden og det team, du måske bliver en del af. Derfor kan du med fordel forberede nogle spørgsmål. Spørg fx ind til, hvordan teamet holder kontakten her under corona.
På den måde får du et indtryk af, hvilken type leder, du får. Det er også okay at spørge ind til, hvor de andre mødedeltagere sidder henne. Alle sidder derhjemme, og derfor er det et oplagt emne for small-talk til start eller slut. 3) Tænk over valg af baggrund Om du sidder i stuen eller på kontoret derhjemme, så er det et bevidst valg. Så når ansættelsesudvalget ser på den baggrund, du har på skærmen, er det en del af de små bitte indtryk, de får af dig. 4) Hav styr på teknikken Er du fx til jobsamtale via Teams, så sørg for at din lyd går rent igennem, og at din internetforbindelse er stabil. Sørg også for, at du kan se alle deltagere i samtalen på samme tid. Det er i forvejen sværere at afkode kropssprog digitalt, derfor betyder det meget for relationen, at du kan se og høre alle på samme tid og aflæse arbejdsgivers reaktioner på det, du siger.
[ FORSKNING ]
Projekter under Mejeribrugets Forskningsfond
The challenge of replicable cheese The MetaCheese project investigates the microbial composition during cheese making and ripening to understand the contribution to quality and flavor. Cheese production is dependent on a complex society of microorganisms – the cheese microbiome. The MetaCheese project is using advanced molecular biology methodologies to map the cheese microbiome and understand its functional role during cheese making and flavor formation. Analyzing microbial DNA (metagenomics) will make it possible to decode the cheese microbiome composition. Understanding the interactions between species and their functional role in cheese quality and flavor is being analyzed using RNA (metatranscriptomics) – based characterization and bio-chemical (metabo-
lomic) profiling. Overall, this will provide insights into the flexibility of modern industrial cheese production and the influences on final cheese quality and flavor.
Projektinfo Titel: Fra oste-mikrobiom til robuste osteprocesser (MetaCheese) Objective: To use a multi-omics approach to map the microbial composition during cheese making and ripening to understand the functional role in relation to cheese quality and flavor. Project manager: Professor Tom Gilbert, Research Director, Section for Evolutionary Genomics, GLOBE Institute, University of Copenhagen (UCPH). Participants: Lene Tranberg Andersen, Principal Application Scientist, Chr. Hansen, Søren Kristian Lillevang, Cheese Expert, Arla Foods, Kimmo Sirén, Postdoc, GLOBE Institute, UCPH, Luisa dos Santos Bay Nielsen, Research Assistant, GLOBE Institute, UCPH, Professor Thomas Sicheritz-Pontén, GLOBE Institute, UCPH. Project period: January 2019 – December 2020. Financed by the Milk Levy Fund
AP Pension leverer branchens højeste afkast Regnskabet for 2020 viser vækst i de løbende indbetalinger og et forbedret resultat – og 15.000 kunder investerer bæredygtigt. AP Pension har netop offentliggjort tal fra årsregnskabet for 2020. Det blev et år, der bød på både op- og nedture på de finansielle markeder, men også et år, hvor AP Pension skabte pensionsbranchens højeste afkast. • AP Pension opnåede 9,6 mia. kr. i investeringsafkast • Kunder med opsparing i livscyklus fik branchens højeste afkast • 15.000 kunder og 1,7 mia. kr. i AP Bæredygtig • De løbende indbetalinger voksede med 3,6 procent • Forbedret resultat på syge- og ulykkesforsikringer • Overskud på 88 mio. kr. efter skat På trods af store udsving på de finansielle markeder som følge af covid-19 opnåede AP Pension et samlet investeringsafkast på 9,6
mia. kr. før pensionsafkastskat i 2020, og med afkast på mellem 7,7 og 12 procent kunne særligt kunder i livscyklusprodukt AP Active være tilfredse. De fik nemlig branchens højeste afkast, hvis man kigger på sammenlignelige produkter. Kunder i AP Pensions gennemsnitsrenteprodukt med garanti fik depotrenter på mellem 2,0 og 3,8 procent før pensionsafkast. - Jeg er stolt over, at vi kunne give AP Pensions kunder branchens højeste afkast i 2020 på trods af svære betingelser. Når det er sagt, ved vi godt, at afkastet svinger fra år til år, og at det sjældent er afkastet i et enkelt år, der afgør, hvor stor pensionsopsparingen ender med at blive. Derfor glæder det mig endnu mere, at vi også på fem års sigt har leveret branchens bedste afkast til vores kunder. Det er gennem den langsigtede værdiskabelse, vi for alvor gør en forskel for vores kunder, si-
Bo Normann Rasmussen
ger administrerende direktør i AP Pension, Bo Normann Rasmussen i en pressemeddelelse. Læs mere om regnskabet på www. appension. dk AP PENSION
Mælkeritidende 3 / 2021
11
[ FORSKNING ]
Potentiale for kavitationsteknologier i mejeriindustrien Forskningsprojekt viser forbedret funktionalitet af mejeriprodukter ved anvendelse af nye procesteknologier - og har givet forståelse af molekylære ændringer ved hydrodynamisk og akustisk kavitation.
Kavitation kan opstå, når trykket i en væske falder under damptrykket, med dannelse og efterfølgende kollaps af dampfulde bobler, hvilket resulterer i frigivelse af en lokal energibølge. Kavitation er mest kendt for den ødelæggende effekt på procesudstyr, men hvis kontrolleret kavitation opnås, kan den energi, der frigives, bruges til at skabe ønskede ændringer i det givne medie.
i Projektinfo Titel: Forbedret funktionalitet af mejeriprodukter ved anvendelse af nye procesteknologier gennem forståelse af molekylære ændringer ved hydrodynamisk og akustisk kavitation Projektleder: Lektor Marianne Hammershøj, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Projektperiode: 2016-2019 Hovedformål: At forstå hvorledes kavitation påvirker mælkeproteiner og fedtkuglemembranen af betydning for mejeriprodukters funktionalitet. Projektet er finansieret af Mejeribrugets ForskningsFond, Future Food Innovation, SPX Flow Technology A/S, Arla Foods Ingredients P/S og Aarhus Universitet. MEJERIBRUGETS FORSKNINGSFOND
12 Mælkeritidende 3 / 2021
Kontrolleret kavitation kan opnås ved brug af højintensiv ultralyd (akustisk kavitation). Her kan lydbølger resultere i alternerende højt tryk- og lavt trykcyklusser. Der har igennem de seneste årtier været stor opmærksomhed på ultralyd som procesteknologi i fødevareindustrien, herunder også en del studier relateret til mejeriprodukter. Fokus har været på forbedring af fødevarekvalitet, reduktion af procestid og mikrobiologisk kontrol. En udfordring ved denne teknologi er, at der kan introduceres afsmag og lugt, især i fedtholdige produkter. Hydrodynamisk kavitation er en anden måde at opnå kontrolleret kavitation i en væske. Denne teknologi er baseret på introduktion af trykforskel i en væske, ved design af indsnævringer eller uregelmæssige geometrier, hvorved dannelse og kollaps af luftbobler introduceres. Der er for nyligt kommet et øget fokus på mulighederne for at anvende hydrodynamisk kavitation i fødevareindustrien, men der er få videnskabelige studier, der kan danne et grundlag for forståelsen af mulighederne for denne teknologi. I dette projekt var målet at undersøge og sammenligne anvendelsen af akustisk og hydrodynamisk kavitation i mejeriindustrien. Ultralydsstudier blev udført i laboratorieskala ved anvendelse af både en ultralydsprobe til batch-behandling og en ultralydscelle for kontinuerlig behandling. Studier med hydrodynamisk kavitation blev udført i pilotskala ved SPX Flow Technology’s Innovation Center i Silkeborg, med en APV Cavitator. Behandling af mælk De kræfter, der introduceres ved kavitation, kan påvirke både proteiner og fedt i mælk. Både akustisk kavitation og hydrodynamisk kavitation kan give mindre fedtkugler – altså har en homogeniserende effekt – og påvirke sammensætningen af fedtkuglemembranen. Desuden har tidligere studier vist en bakteriedræbende effekt ved kavitationsbehandling af forskellige fødevarer. Kavitation er derfor foreslået som en mulighed for at kunne kombinere pasteuri-
AF SANDRA BEYER GREGERSEN, MARIANNE HAMMERSHØJ OG LARS WIKING, INSTITUT FOR FØDEVARER, AARHUS UNIVERSITET (AU-FOOD) ZACKARY GLOVER* OG ADAM COHEN SIMONSEN INSTITUT FOR FYSIK, KEMI OG FARMACI, SYDDANSK UNIVERSITET KARINA BERTELSEN OG BENT PEDERSEN, SPX FLOW TECHNOLOGY A/S KRISTIAN RAABY POULSEN, ARLA FOOD INGREDIENTS P/S ULF ANDERSEN, ARLA FOODS R&D *NUVÆRENDE ARBEJDSPLADS: ARLA FOODS, UK
[ FORSKNING ]
sering og homogenisering i ét procestrin. Resultaterne fra vores studie viste dog, at mens ultralydsbehandling kunne give en reduktion i fedtkuglestørrelse sammenlignelig med en standard homogenisering (150 bar), så var reduktion i fedtkuglestørrelse ved hydrodynamisk kavitation mindre. Under ultralydsbehandling blev en stigning i valleproteindenatureringsgraden fundet, selv ved temperaturer under denatureringstemperaturen, hvilket ikke var tilfældet ved hydrodynamisk kavitation. Den mikrobiologiske effekt på totalkim blev også undersøgt ved hydrodynamisk kavitation. Vores resultater er ikke entydige, men peger på, at det observerede fald i antal bakterier hovedsageligt skyldes varmestigning under behandling og ikke selve kavitationen. Tekstur af yoghurt I tidligere studier, bl.a. på AU-FOOD, er det vist, at en forbedring af yoghurts tekstur og syneresegrad kan opnås ved forbehandling af mælken med ultralyd. Disse effekter blev også vist i dette studie. Dette skyldes især graden af valleprotein-denaturering. Desuden spillede ændringer i proteinsammensætningen af fedtkuglemembranen også en rolle, idet disse ændringer påvirkede interaktionen mellem fedtkuglemembranen og proteinnetværket. Hydrodynamisk kavitationsbehandling af mælken resulterede ikke i tilsvarende ændringer i yoghurts tekstur, som ultralyd gjorde. Lavere viskositet af høj-protein koncentrater Under fremstilling af forskellige mælkepulvere sker der en opkoncentrering inden spraytørring for at fjerne så meget vand som muligt. Herved fås et produkt med en høj viskositet, hvilket giver begrænsninger under produktionen. En viskositetssænkning efter kavitationsbehandling er tidligere påvist
i andre studier, og vi ønskede at undersøge potentialet for dette i forhold til mælkeproteinkoncentrater. Som modelsystem blev en række vallefraktioner udtaget fra Arla Foods Ingredients’ produktion i Videbæk inden spraytørring. De forskellige fraktioner havde forskellig proteinrenhed og koncentrationer af laktose og fedt. Resultaterne viste, at kavitation resulterede i en reduktion i viskositet på > 20 %, men effekten var meget afhængig af sammensætningen af koncentratet. Det samme var tilfældet for effekten under lagring. I nogle tilfælde var effekten blivende over en 14 dages periode, mens den var midlertidig i andre. Resultater for ultralydsbehandling og hydrodynamisk kavitation var meget entydige. Partikelstørrelsesmålinger indikerer, at forskelle i effekten af behandling på viskositet kan kobles til mængden af aggregater, og reduktion i størrelse af disse under behandling, men resultaterne er ikke entydige. Pulverrehydrering Hydrodynamisk kavitation kan potentielt give en bedre og hurtige hydrering af mælkepulver i fødevareindustrien. Dette blev undersøgt for mælkepulvertyper, hvor hydrering er en udfordring; Mælkeproteinkoncentrat (MPC) og micellært kaseinisolat (MCI). Resultaterne indikerer, at for nogle typer af mælkepulver kan kavitationsbehandling være en metode til at accelerere hydreringsprocessen. Det er ikke entydigt, om det primært er en effekt af shear-kræfter introduceret under behandling, eller det skyldes introduktion af kavitation i systemet. Det er relevant at kigge på optimering af en række parametre, ligesom det er interessant at se på mulighederne for anvendelse af hydrodynamisk kavitation til kold hydrering i tilfælde, hvor en opvarmning i dag er nødvendigt, men hvor varme påvirker pulverets egenskaber og kvalitet.
Homogenisering/pasteurisering af mælk?
Kavitationsteknologier Ultralys Hydrodynamisk kavitation
Forbedret struktur af yoghurter? Sænkning af proteinkoncentraters viskositet? Accelerering af pulverrehydrering?
Figur 1: Forskningsprojektet har undersøgt muligheden for at bruge kavitationsteknologier til en række forskellige applikationer.
Resume Forskningsprojektet ”Forbedret funktionalitet af mejeriprodukter ved anvendelse af nye procesteknologier - forståelse af molekylære ændringer ved hydrodynamisk og akustisk kavitation” har igennem de sidste 2,5 år undersøgt potentialet for kavitationsteknologier i mejeriindustrien. Projektet har bredt afdækket potentialet lige fra behandling af råmælk, sænkning af viskositet i koncentrater, til hurtigere rehydrering af mælkepulver.
Perspektiver for mejeriprodukter i praksis Resultaterne giver en overordnet forståelse af de forskellige muligheder for anvendelse af kavitationsteknologier i mejeriindustrien. Resultaterne viste, at ved behandling af mælk kan en reduktion i fedtkuglestørrelse opnås, og hvis udgangspunktet er rå mælk kan en samtidig reduktion i mikrobiologisk totalkim også opnås, selvom dette primært var relateret til temperaturstigningen. Reduktion i fedtkuglestørrelse ved hydrodynamisk kavitation var dog ikke sammenlignelig med en standard homogenisering, hvilket var tilfældet ved akustisk kavitationsbehandling. Resultaterne understøtter også tidligere undersøgelser, der viste, at ultralydsbehandling (akustik kavitation) potentielt kan give en forbedret tekstur og mindre synerese i yoghurt, mens den samme effekt ikke blev påvist for hydrodynamisk kavitation. Et større potentiale ses i anvendelse af hydrodynamisk kavitation til reduktion af viskositeten af koncentrater med højt proteinindhold. Det kan i pulverproduktioner fører til en mere fleksibel produktion eller opnåelse af øget tørstofindhold inden spraytørring, og dermed en økonomisk gevinst. Det kan også være relevant i andre sammenhænge, hvor en sænkning i viskositet er ønsket; eksempelvis i nogle syrnede produkttyper. Et andet område med store udnyttelsesmuligheder for hydrodynamisk kavitation er ift. hydrering af mælkepulver, men det kræver flere undersøgelser og mere grundlæggende viden omkring processen.
Mælkeritidende 3 / 2021
13
[ PORTRÆT ]
Barrit Mejeri siger tak for mælken Rita og Flemming Larsen har leveret mælk til Barrit Mejeri gennem 59 år, men i en alder af 79 år stopper festen næsten hvor den startede – med bare to malkekøer. TEKST OG FOTO: LENE TINGLEFF, FREELANCEJOURNALIST
Gennem 59 år har de hver eneste dag fodret, malket og passet deres kvægbesætning. Men nu er der leveret mælk til mejeriet for sidste gang, og en epoke er slut for Rita og Flemming Larsen, begge 79 år. Ægteparret bor i landsbyen Barrit ved Juelsminde, hvor de har drevet landbrug siden 1962 – samme år som de blev gift. - Vi var unge, 20 år begge to, da vi blev selvstændige med eget landbrug, men vi vidste, at det var dét, vi ville, så der var ikke så meget at snakke om, fortæller Rita, der er født og opvokset på gården og er tredje generation.Da de overtog gården efter hendes forældre, var der 13 hektar jord og fem køer. Siden købte de mere jord til og drev 22 hektar, og besætningen blev udvidet. Da der var flest, var der et par og tyve, og gennem en årrække havde de en halv snes køer. Til sidst var der bare to. - I de senere år har vi haft lidt fedekreaturer, og det fortsætter vi med. Det nytter ikke noget, at stalden pludselig er tom og vi slet ikke har noget kvæg. Det har vi jo haft hele livet, så det kan vi ikke undvære, forklarer de. Plads til både små og store Gennem alle årene har de været leverandører til Barrit Mejeri , det tidligere Bjerre Herreds Mejeriselskab. Mejeriet blev etableret i 1887 og er et af de få selvstændige mejerier, der er tilbage i Danmark. Det er samtidig et af de mindste. Formanden for mejeriet, Bent Pedersen, kom forbi hos Rita og Flemming Larsen i anledning af afslutningen på det mangeårige samarbejde. - Tak for godt samarbejde, I har været trofaste leverandører og har været med til at sikre
14 Mælkeritidende 3 / 2021
Rita og Flemming Larsen sammen med Barrit Mejeris formand, Bent Pedersen (i midten), der takkede dem for lang og tro tjeneste som leverandører.
en stabil levering af mælk til mejeriet, lød det fra formanden, der står i spidsen for det lille mejeri med nu bare syv leverandører. Leverandørkredsen omfatter både små og store kvægbrug, og der indvejes årligt ca. 7,5 mill. kilo mælk. På mejeriet produceres årligt ca. 750 tons flødeost, hvoraf hovedparten eksporteres til Japan. Mejeriet er ikke stort, men der er konstant fokus på udvikling, nye produkter og fremtidssikring af driften. Og mejeriet har gennem de sidste mange år evnet at ligge over Arla, hvad afregning til leverandørerne angår. - Vi har været meget tilfredse med at levere til Barrit Mejeri, som altid har givet os en god behandling og en god afregning. Her har der været plads til os, selv om vi var små, siger Flemming.
- Vi er stolte af, at vi fortsat kan have et lille mejeri her i Barrit, som gør det så godt. Samtidig er det positivt for området, at mejeriet også driver en fin ostebutik, siger Rita. En stor beslutning Køerne i stalden har altid været et vigtigt omdrejningspunkt i tilværelsen for Rita og Flemming, og beslutningen om at stoppe er taget efter lang tids grundige overvejelser. - Vi vil savne malkning og pasning af køerne. Men vi bliver ældre, og vi kan ikke blive ved. Sådan må det være, lyder det fra ægteparret, der har arbejdet hårdt gennem hele deres liv. Ved siden af landbruget har de begge haft udearbejde. Han som murerarbejdsmand og fabriksarbejder, og hun også på fabrik, i en periode med fast natarbejde.
[ ARRANGEMENTER ]
Mejeriteknisk Selskab - seminar:
Fremtidens teknologier i skummesalen Skummesalen er mejeriets fordelingscentral, som er under forandring med alternative pasteuringsmetoder, nye opvarmningsmetoder og nye adskillelsesmuligheder for mælkens bestanddele via membraner og fraktionering. Derfor vil dette seminar kikke i krystalkuglen og se på, hvordan fremtidens skummesal kommer til at se ud. Emner som de nye teknologiers indflydelse på mejeriets driftsøkonomi, effektiviteten og på mælkens egenskaber vil blive behandlet. For eksempel om mælken forbliver den samme eller der måske endda opstår nye forbedrede egenskaber og dermed nye muligheder for mejeriindustrien. Yderligere vil dataindsamling, analyse samt brug af data blive belyst, fx Machine Learning(ML) ,
Følg programmet på www.mejeritekniskselskab.dk. Artificial Intelligence(AI), Overall Equipment Effectiveness (OEE), Argumented Reality(AR) og QR -koder. BERTE ASMUSSEN
Torsdag, 15. april, 2021 10:00 - 16:00 Hotel Legoland, Billund & online
Fem stjerner til mejeriingeniørernes spritnye Unge-Forum Fin opbakning til mejeriingeniørernes spritnye Unge-Forum. ”En sand fornøjelse med så mange deltagere”. Sådan lød velkomsten fra Martin H. Petersen, formand for Dansk Mejeriingeniør Forening. Rammen var den virtuelle ostesmagning i det nye netværk, Unge-Forum, som fandt sted den 4. marts kl. 19.30 – 21.00. Formandens ord var møntet på de knap 30 deltagere, og han kunne samtidig senere med glæde konstatere, at de gav kick-off mødet 5 ud af 5 stjerner i deres evaluering. Formålet med Unge-Forum er at samle de yngre mejeriingeniører i de første år efter dimission om nogle emner og til nogle aktiviteter, som er relevante for dem, og som er med til at smidiggøre overgangen fra studiet til arbejdslivet. Forummet er for foreningens medlemmer med anciennitet på op til 5 år efter dimis-
sion samt kandidatstuderende på det sidste år af mejeriingeniørstudiet. Medlemmerne er automatisk en del af Unge-Forum og modtager invitationer direkte til de arrangementer og events, som planlægges. Der er allerede en del på vej i de kommende måneder, og konceptet videreudvikles løbende bl.a. med udgangspunkt i de mange gode input, som deltagerne i dette første møde bidrog med. Bag initiativet står en arbejdsgruppe under bestyrelsen i Dansk Mejeriingeniør Forening bestående af Ingermarie Jensen, Nanna Hønholt og fra de studerendes forening, Dairy Forum, er det Laura E. Ternstrøm samt Jette Rohde og Anne-Sofi Christiansen fra sekretariatet. JRO
30 deltagere var med i det nyetablerede Unge-Forum i Dansk Mejeriingeniør Forening, hvor første møde bl.a. bød på smagning af 4 oste præsenteret af Jesper Fogh fra Naturmælk.
Mælkeritidende 3 / 2021
15
[ SUNDHEDSORDNING ]
Forbedret sundhedsordning i PensionDanmark Som medlem af Foreningen af mejeriledere og funktionærer har du en sundhedsordning i PensionDanmark. Ordningen er netop blevet forbedret på en række punkter.
Sundhedstest giver overblik over din sundhedstilstand – både fysisk og mentalt
Mulighederne for at få behandlinger hos enten en fysioterapeut eller en kiropraktor er nu udvidet, så du og dine kollegaer får adgang til over 500 klinikker, hvor man kan få hjælp. Som hidtil skal man ikke selv have penge op af lommen til behandlingerne, og man behøver ikke en henvisning fra lægen. Tidsbestilling sker via PensionDanmarks app ”Din Pension”, på pension.dk eller ved at ringe til sundhedsordningen på 7010 0806 alle hverdage kl. 8-21. Online læge og levering af medicin Nyt i sundhedsordningen er også adgang til online læge, hvor man – via video – kan tale med en læge. Videosamtalen foregår via PensionDanmarks app, så man skal bruge mobiltelefon eller en tablet. Lægerne kan hjælpe med de fleste ting, som ens egen læge hjælper med. De kan svare på spørgsmål om helbred og sygdomme, sende en videre til undersøgelse og i nogle tilfælde forny recepter. Har man brug for medicin, kan man vælge at bestille det hos ApoPro Online Apotek – også via Pen-
16 Mælkeritidende 3 / 2021
sionDanmarks app. Bestiller man via app’en, skal man ikke betale for fragten, og man kan både få leveret håndkøbsmedicin og receptpligtig medicin. PensionDanmarks sundhedsteam Sundhedsordningen indeholder også adgang til PensionDanmarks sundhedsteam, der består af 20 erfarne sygeplejersker og socialrådgivere. De rådgiver om relevante tilbud, som kan bidrage til at fastholde medlemmerne på arbejdsmarkedet – fx via tværfaglige fysiske behandlinger, psykologhjælp eller diagnoseudredning. Så hvis man kan se, at en kollega har det dårligt og måske ofte er syg, så er det oplagt at tage kontakt til sundhedsteamet. Man kan ringe til sundhedsteamet på 7012 1335 alle hverdage kl. 8-21.
Med sundhedsordningen i PensionDanmark, kan man også tage en sundhedstest ved at logge ind med NemID på PensionDanmarks hjemmeside. Her skal du svare på en række spørgsmål om dig selv, dine vaner og din hverdag. Ud fra dine svar får du: - et personligt overblik over din sundhed – både fysisk og mentalt - et træningsprogram tilpasset dig og dine behov – med beskrivelser, illustrationer og videoklip. Det kan også være, at du får tilbudt en telefonsamtale med en sygeplejerske i PensionDanmarks sundhedsteam, som kan hjælpe dig videre.
[ LEDERPORTRÆT ]
Jeg landede lige der, hvor jeg skulle være Leif Friis Jørgensen alias direktøren for Naturmælk runder et skarpt hjørne men har fortsat masser af gå-på-mod og lyst til mejeri udfordringerne. Læs første portræt i ny serie med danske mejeriprofiler. AF RIKKE MØLLER, SKRIBENT MARGINAL
”Alder er jo bare et tal,” siger Leif Friis Jørgensen med et smil, når man spørger ham om hans nært forestående 60-års fødselsdag. Leif Friis Jørgensen er en kendt figur i den danske mejeribranche og er direktør i Naturmælk såvel som aktiv i en lang række foreninger. Når han den 2. april fylder 60, kan han se tilbage på en lang karriere – der heldigvis fortsætter endnu: - Når jeg ser tilbage, synes jeg jo, jeg har været heldig. Jeg har fået lov til at prøve mange forskellige ting og mødt spændende mennesker. Jeg har aldrig fortrudt de beslutninger, jeg har taget, og det er jeg taknemmelig for, fortæller han. Den runde fødselsdag kommer til at forløbe ganske stille i en tid med restriktioner og uvished. Leif planlægger at bruge dagen sammen med sin familie – og håber på, pandemien går den rette vej, så det bliver muligt for ham at invitere børn, børnebørn og svigerbørn. Fra Danmark til England – og tilbage igen Leif Friis Jørgensen startede sin karriere som elev på henholdsvis Slagelse, Sorø og Vallø Mejeri og har beskæftiget sig med mejeribrug lige siden. Han var bl.a. med til at opstarte Danmarks første økologiske mejerianlæg, Slagelse Mejeri, og tog i 1995 til England for at arbejde for Arla – eller MD Foods, som det hed dengang.
Arbejdet i England var spændende, men da chancen bød sig for at komme tilbage til Danmark og arbejde med økologi, greb Leif den straks: - I England følte jeg, jeg kom lidt for langt væk fra mælken. Jeg ville gerne tilbage til det, jeg virkelig brændte for – og det kom jeg med min stilling i Naturmælk. Fra den første dag havde jeg alle kasketterne på og et væld af spændende arbejdsopgaver. Nu er der gået 21 år, og jeg har aldrig fortrudt, siger han. 5 år ude i fremtiden Leifs karriere har budt på mange højdepunkter, men særligt ét øjeblik husker han som skelsættende: - Da jeg arbejdede i England, var jeg på et tidspunkt tilknyttet en coach, som havde til opgave at skubbe til min personlige udvikling. En dag bad han mig om at svare på, hvor jeg så mig selv om 5 år – og det spørgsmål ændrede alt. Pludselig gik det op for mig, at jeg drømte om at kunne gøre en forskel og ville arbejde med ledelse og videreudvikling af mejeribranchen. For nylig fandt jeg den selvsamme 5-årsplan, jeg nedskrev dengang, og det gik op for mig, den nærmest på alle punkter er gået i opfyldelse. Da jeg vendte tilbage til Danmark til lederjobbet hos Naturmælk, fik jeg
Leif Friis Jørgensen
alle muligheder for at imødekomme mine drømme og visioner. Jeg landede lige der, hvor jeg skulle være, fortæller Leif og tilføjer: - Jeg kan huske, jeg engang lovede, at jeg ville gå på pension som 55-årig, men i takt med årene går, går det op for mig, at jeg allerhelst bare vil fortsætte. Jeg fløjter både, når jeg går til og fra arbejde – og det er den gode hverdag, der tæller for mig.
Mælkeritidende 3 / 2021
17
[ HISTORISK ]
Mejeristen – ham der både kan lave smør og føre regnskab Siden midten af 1800-tallet har en række skoler og uddannelsesmodeller skabt fundamentet for nutidens mejerister. Buch Kristensen giver en historisk gennemgang af uddannelsen og fagets status. Uddannelsens spæde start I 1837 oprettede Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab en uddannelse til mejerske. Uddannelsen tog 2 år. Landhusholdningsselskabet ansatte også en mejerikonsulent Thomas Segelcke med den opgave at bygge bro mellem teori og praktik. Hans mål var også at få flere mænd til at interessere sig for mejeribrug, og han begyndte straks at oplære mænd i praktisk mejeribrug. De første skoler Tune Landboskole Den første skole, der oprettede mejeriundervisningsfag, var Tune Landboskole, der fra 1872 til 1892 havde mejeriundervisning på skemaet. S.H. Salling oprettede i 1878 en Mælkeri-og Højskole på Lustrupholm ved Ribe. Skolen flyttede til Ribe i 1889 og ophørte i 1923. Ladelund Landbrugskandidat Niels Petersen købte i 1879 Ladelund og begyndte at holde landbrugsskole. Fra 1887 også kurser for mejerister. Dalum Landbrugskandidat Jørgen Petersen købte i 1886 Christian Kolds gamle højskole i Dalum og drev den som landbrugsskole. Fra 1889 også som mejeriskole. Mejeriundervisningen for mejerister på Ladelund og Dalum fik i 1910 samme undervisningsplan og kurserne blev på 8 mdr. indtil 1962. Ny lærlingeuddannelse I 1912 lykkedes det Dansk Mejeristforening at igangsætte en praktisk lærlingeuddannelse til mejerist. Uddannelsen var 4 år uden en teoretisk mejeriskoleuddannelse, men mange lærlinge gik i 3 år på den lokale handelsskole, og man skulle aflevere en mejeristil og en ostedagbog til Lærlingeudvalget. Først i 1955 blev lærlingeuddannelsen ændret til 3,5 års praktisk uddannelse og 6 mdrs
18 Mælkeritidende 3 / 2021
kursus på en mejeriskole som afslutning på 4 års læretid. I 1966 blev den praktiske læretid nedsat fra 3,5 år til 2,5 år på minimum 2 og højest 3 forskellige mejerier. Den teoretiske uddannelse blev på 8 måneder med 1 måneds kursus i begyndelsen af de 2 første læreår og et 6 måneders kursus som afslutning på læretiden, i alt 3 år og 8 måneder. Som konsekvens af lærlingeuddannelsens ændringer i 1955 startede mejeriskolerne i 1962 et 9 måneders forsættelseskursus for uddannelse af udlærte mejerister til mejeriteknikere. Det blev til 1 års mejeriteknikeruddannelse i 1975. Mejeriteknikeruddannelsen blev gennemført for sidste gang i skoleåret 1999/2000 og blev fra 2000 afløst af den nye 2årige erhvervsakademiuddannelse – Procesteknolog. Dalum Mejeriskole og EFG Tilgangen til mejeristuddannelsen faldt fra 286 nye lærlinge i 1960 til 22 nye lærlinge i 1971. Det betød, at der ikke var basis for 2 mejeriskoler i Danmark. Som følge af denne udvikling besluttede Mejeribrugets Uddannelsesudvalg i 1972 at udpege Dalum Mejeriskole som Mejeribrugets Uddannelsescenter. Ligeledes besluttede Mejeribrugets Uddannelsesudvalg, at der i 1974 skulle opføres et træningsmejeri ved skolen, som De danske Mejeriers Fællesorganisation og EFs FEOGA-fond betalte. I 1974 kom mejeribrugets lærlinge med i de erhvervsfaglige forsøgsuddannelser under EFG – levnedsmiddelområdet. I perioden 1974 - 1979 bibeholdtes den gamle ordning, så der i denne periode fandtes 2 lærlingeuddannelser inden for mejeriområdet. Dalum Mejeriskole blev i 1979 ændret til Dalum tekniske Skole. Ændringen betød, at skolen flyttede fra landbrugsskolernes direktorat til de tekniske skolers direktorat i Undervisningsministeriet. Det betød, at staten betalte uddannelsen. Mejeribrugets lærlinge kom også hermed for første gang under lærlingeloven.
AF FHV. FORSTANDER J.M. BUCH KRISTENSEN. E-MAIL: BUCHK@OS.DK
[ HISTORISK ]
Kold College: Mejeristuddannelsen anno 2021
Fagforeningerne Dansk Mejeristforening blev dannet allerede i 1887 af mejeribestyrerne i det sydlige Jylland og på Vestfyn. I de første år af foreningens virke var arbejdet af rent idealistisk karakter, man søgte at bringe faglig oplysning til medlemmerne, dels ved afholdelse af møder og dels ved udgivelsen af medlemsbladet ”Mælkeritidende”, der begyndte at udkomme fra 1.januar 1888. Mejeristerne havde vanskeligheder med at finde sammen i en fagforening. I 1923 dannedes Danske Landmejeristers Forbund. Navnet blev i 1931 ændret til Dansk Mejeristforbund. I dag er det Fødevareforbundet NNF, der varetager mejeristernes forhold og løn ved overenskomst med Mejeribrugets Arbejdsgiverforening. Weekenderne redder lønnen I 1800-tallet var mejeribestyrernes løn ikke særlig god. Der var ikke løn til, at mejeribestyreren giftede sig – og mejeristernes løn var traditionelt ikke speciel høj i forhold til andre faggrupper. Mejeristerne arbejdede imidlertid normalt også i weekends. Derfor fik de ekstra fridage, som de kunne sælge til en særlig fin pris, og derfor havde de faktisk mulighed for en rigtig god løn. Mejerierne var økonomisk omdrejningspunkt En stor del af pengeøkonomien i sognet drejede sig om mejeriet. Hver 14’ende dag var der udbetaling af mælkepenge til bønderne.
Bønderne fik pengene udbetalt kontant i en konvolut. Fra mejeriet gik bonden hen til brugsforeningen og betalte sin regning, som i 14-dages forløbet var ”skrevet på bogen”, som man sagde. Havde bonden penge tilovers gik han over i sparekassen og satte pengene ind på sparekassebogen. Lige under degnen Mejeribestyreren eller mejeristen, som de blev kaldt, var en central person i et landsogn. Mejeribestyreren havde en teoretisk uddannelse ud over folkeskolen. Derfor stod han sammen med præsten og degnen lidt højere i anseelse end de øvrige i sognet. Mejeribestyreren var derfor ofte en central person i sognet, fordi han havde lært regnskabsføring på Mejeriskolen, ligesom han også i praksis stod for regnskabet på mejeriet. Mejeribestyreren var derfor en skattet person at få med i bestyrelserne for brugsforeningen, sparekassen, skolekommissionen og menighedsrådet. Alt det centrale i sognet samlede sig om mejeribestyreren. Der var ofte fest og farver omkring mejeriet og mejeristerne. Hvor ungdom er, kommer ungdom til. Der var normalt flere unge mejerister, der boede på mejeriet og det tiltrak anden ungdom. De unge mejerister ”duftede” af klor, renhed, gåpåmod og intelligens og var derfor attraktive for pigerne. Når der var bal i forsamlingshusene rundt omkring, var såvel pigerne som mejeristerne klar til at træde dansen og more sig.
I dag har mejeristuddannelsen en længde på mellem 2 år og 2 måneder til 3 år og 8 måneder. Perioden afhænger af, hvilken indgangsvinkel den enkelte elev har, og om muligheden for at afslutte uddannelsen som mejerioperatør udnyttes. Af den samlede uddannelse udgør skoledelen altid 51 uger, dog længere for mejerioperatør. Resten foregår i praktik ude på mejerierne og det forudsættes normalt, at eleverne er på minimum 2 mejerier. Optaget af elever har været stabil over en længere årrække, men er øget de sidste par, så vi i 2021 optager ca. 170 elever fordelt på 6 hold. Heraf er 22% kvinder og 78% mænd. Eleverne løn afhænger af alderen. Er man under 25 år starter man på 78,52,og slutter på 104,- i timen. Elever over 25 år modtager 159,32,- i timen. Dertil skal der ligges diverse tillæg og muligheden for at sælge sine fridage. 54% af eleverne er over 25 år ved uddannelsesstart. Der er i dag 5% ledighed blandt udlærte mejerister. Mejerierne er blevet færre, men større gennem årene og bidrager lokalt med arbejdspladser, tiltrækningskraft samt vedligeholdelse og etablering af infrastruktur, der ikke bare kommer mejeriet til glæde, men hele områdets beboere. BJARKE HAMMELSVANG, LÆRER KOLD COLLEGE.
Mælkeritidende 3 / 2021
19
[ NYT OM NAVNE ]
Fødselsdage 40 år 7. april – Senior Research Scientist Yinghua Xiao, Arla Foods Innovation Centre, Aarhus N. 9. april – GCO Coordinator Line Bundgaard, Arla Foods, Viby J. 18. april – Logistics Assistant Ditte Rasmussen, Arla Foods Ingredients Danmark Protein, Videbæk. 20. april – Senior Manager Corporate Finance Jonas Buur, Arla Foods, Viby J. 50 år 20. marts - Technical Product Manager Anders Schouborg Deding, AAK, Aarhus C. 28. Marts – Team Leader Claus Lisby, Arla Foods Christiansfeld. 3. april – Senior Finance Manager Carsten Olsen, Arla Foods, Viby J. 4. april – Senior IT Manager Palle Klærke, Arla Foods, Viby J. 11. april – Senior Maintenance Manager Jimmy Gudmann,
Arla Foods Ingredients Danmark Protein, Videbæk. 19. april - Udviklingsingeniør Mette Vittrup Sørensen, Arla Foods Arinco, Videbæk. 60 år 2. april – Direktør Leif Friis Jørgensen, Naturmælk, Tinglev. 5. april – Mejeriingeniør Keld Hartwig, Jebjerg. 70 år 23. marts – Mejeriingeniør Jesper Jakobsen, Vordingborg. 8. april – Fhv. Cremo Purchasing Manager Villy Skovbjerg Hansen, Vester Skerninge. 11. april – Mejeriingeniør Niels H. Staunsbæk, Bjerringbro. 11. april – IFC Crew Hanne Hansen, Galten. 75 år 31. marts – Mejeriingeniør Erik Have, Hinnerup.
80 år 26. marts – Mejeriingeniør Erik Mølgaard Jensen, Christiansfeld. 27. marts – Fhv. mejerichef Ivar Ulsrod Madsen, Holsted. 30. marts – Fhv. Produktionschef Knud Rafn Nielsen, Nibe. 60 år - Leif Friis Jørgensen Der er fart over feltet i selskab med dig, og langt de fleste af døgnets timer bruges på mejeridrift og udvikling heraf. Tænker du begynder dagen sammen med mælkebonden, da du med dit positive, engagerede væsen involverer dig i mange opgaver. Med din karisma er der ikke langt fra tanke til handling med initiativer, der understøtter den økologiske udvikling på marken og i markedet. Der er i den grad brug for mennesker som dig, der vil gå foran, hvor skåltalerne ikke blot forbliver tomme ord, men følges op med konkret handling og initiativer, der understøtter den fremtidige økologiske mælkeproduktion. Aldrig ved målet men altid på vej, men med
Leder du efter din næste karrieremulighed? Hos Foodjob Nordic har vi lige nu flere spændende stillinger - bl.a.:
Tillykke – 2 nye mejeriingeniører Mejeriingeniør: Cecilie Lykke S. Danielsen Dimission: 18.01.2021 Speciale: Development of an automated method for quantification of mold growth in dairy products Interesseområder: Process optimization, data analysis, product functionalities, microbiology Beskæftigelse: Technical Application Manager, Arla Foods, Viby
Produktionsleder til Løgismose Vi søger en stærk og innovativ produktionsleder til færdigretafdelingen og lageret hos Løgismose i Broby på Fyn. Kvalitetschef til Løgismose Spændende og udfordrende stilling med fokus på bl.a. mærkning, certificering og kontrol af råvarer og færdigvarer. R&D Team Leader til Fertin Pharma Vi søger en teknisk velfunderet og ledelsesvant R&D profil til ledelse af produktudviklere hos Fertin Pharma. Ingredients & Process Specialist til Lantmännen Unibake Vi søger en teknisk velfunderet Ingredients & Process Specialist. Senior Project Manager til Fertin Pharma Vi søger en teknisk profil med stærke procesmæssige kompetencer.
Mejeriingeniør: Lotte Hansen Pallesen Dimission: 18.03.2021 Speciale: Cold renneting of concentrated milk and impact from environmental factors Interesseområder: Process optimization, innovation, and quality control Beskæftigelse: New Product Development Assistant, Arla Food amba (maternity cover) Geografi: Jutland and Funen Nyuddannede mejeriingeniører kan indsende oplysninger til Jette Rohde på dmf@maelkeritidende.dk eller på formularen ”tillykke til nye mejeriingeniører” på www.mejeriingenioer.dk.
20 Mælkeritidende 3 / 2021
Læs mere og ansøg via www.foodjobnordic.com Foodjob Nordic er Nordens førende specialist inden for rekruttering af ledere og specialister til fødevareindustrien.
[ NYT OM NAVNE ]
en bevidsthed om at markere de små sejre. Som leverandør til Naturmælk er man ikke i tvivl om, at landmandens ve og vel ligger dig meget på sinde i dit daglige arbejde og i dit utrættelige arbejde for at skabe fair vilkår for hele værdikæden fra jord til bord. Vi ønsker tillykke med dagen med de bedste ønsker for dit fremtidige virke (-se også portræt s. 17). Jens Krogh, fmd. Naturmælk
jeri i Mammen. I 2014 overlod Niels Henning ejerskabet til Lars og Peter Staunsbæk, som et led i et løbende generationsskifte. I dag er Niels Henning officielt pensioneret, men kommer dagligt på mejerierne, hvor han er meget værdsat for god sparring og en hjælpende hånd. Tilværelsen udenfor mejerierne
blev bl.a. brugt som byrådsmedlem og formand for Teknisk Udvalg i Bjerringbro, hvor Niels Henning var værdsat for at være en god diplomat, der kunne samarbejde med alle. I de senere år bliver tiden brugt i selskab med familie, gode venner, samt på rejser og cykelog gåture.
70 år Niels Henning Staunsbæk fylder 11. april 70 år. Niels Henning dimitterede som mejeriingeniør i 1975, og karrieren de følgende år bragte ham bl.a. forbi Mælkeritidende og Danish Turnkey Dairies som projektingeniør. I 1986 kom han til Mammen Mejeri, hvor han sammen med sin bror Lars overtog driften af mejeriet. I de følgende år var han ansvarlig for især det tekniske område, som har budt på mange udfordringer igennem årene. I årene 2012-17 stod han i spidsen for at projektere og designe et nyt automatiseret me-
Fhv. mejerichef Jens Christian Holm, Nr. Vium, døde 6. marts 82 år gammel J.C. Holm, som i mejeribruget var kendt under navnet Holm, er født og opvokset i Himmerland på et mindre husmandssted. Efter mellemeksamen fik Holm mejerielevplads på Møldrup Mejeri. I 1962 var Holm på det første hold 8-måneders mejerister, og han eksaminerede som nummer 1 i klassen. Dette førte til et job som førstemejerist på Kjeldbjerg Mejeri og siden Grindsted mejeri, hvor han sammen med sin hustru Else, fik de to sønner - Søren og Peter. I 1971 flyttede Holm med familien til Nr. Vium, og over de næste 30 år opbyggede Holm, i sin stilling som mejerichef på Nr. Vium Mejeri, Danmarks største ostemejeri. Else var på kontoret, og mange vil huske Elses smil, som var det første man blev mødt med, når man entrerede mejeriet. Med sin store kærlighed til mejeribruget og sine stærke organisatoriske evner, har Holm sat et stort aftryk på udviklingen af dansk mejeribrug gennem årene. J.C Holm vil blive husket som en af de bærende kræfter i omdannelsen af dansk mejeribrug fra små lokale ostemejerier til en samlet stærk produktion med international anerkendelse. Familien
Nekrolog
Nordisk Mejerikongres udsat til 2022 Arrangørerne kan heldigvis konstatere, at både sponsorer og indlægsholdere melder klar til at mødes i Malmø 18. - 20. maj 2022. Arrangørerne bag Nordisk Mejerikongres oplyser, at man desværre ser sig nødsaget til at udsætte den kommende kongres endnu engang som følge af Corona-pandemien, så den nu afholdes 18.-20. maj 2022. Kongressen afholdes fortsat på Hotel Clarion Malmø, Sverige startende med virksomhedsarrangement hos Tetra Pak i Lund den 18. maj. Tetra Pak er guldsponsor for kongressen. Det er anden gang kongressen udsættes som følge af corona-situationen, idet man havde forventet at afholde kongressen 2.-4 juni i år.
Programmet forventes i store træk at være uændret – dog kan der forekomme ændringer i tidspunkter, middage osv. Enkelte indlægsholdere kan også være forhindrede eller programpunkter kan skulle tilpasses, men arrangørerne forventer med mere end et års planlægningshorisont, at kunne melde detaljer ud i god tid. Følg løbende opdateringer om kongressen på www.nordicdairycongress.com.
Mælkeritidende 3 / 2021
21
[ LEVERANDØROVERSIGT ]
Leverandøroversigt AUTOMATION
GULVE
KURSER
MEMBRANFILTRERING
Au2mate A/S
Bjarmodan A/S
Au2mate Academy
Tetra Pak Filtration Solutions
Højgaardsvej 10, 8300 Odder Tlf. 8655 1489 www.bjarmodan.dk bjarmodan@bjarmodan.dk
Bergsøesvej 17, 8600 Silkeborg Tel. 8720 0840 filtration.info@tetrapak.com www.tetrapakfiltration.com
EMBALLAGE
JTI Gulventreprise A/S Storegade 15, 6740 Bramming www.jti-gulv.dk ji@jti-gulv.dk Tlf: 7517 3248
Frichsvej 11, DK-8600 Silkeborg www.au2mate.dk Tlf. +45 8720 5050 Kontakt: Eva Stanell, Service & Training Manager est@au2mate.dk, Tel. +45 8720 5061
Frichsvej 11, DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 8720 5050 Fax +45 8720 5069 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk
TOTALLEVERANDØR
MASKINER OG UDSTYR
S. Sørensen I/S
Tetra Pak Sverige AB
Tigervej 11, 7700 Thisted Tlf. 9792 2622 – Fax 9791 0522
Salicath ApS
Byggnad 306 2-vån, Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 4636 1000 Fax +46 4636 3006
Troensevej 25c, DK-5700 Svendborg Tlf. 4016 1201 – Tlf. 4028 1802 salicath@salicath.dk
Mejeribrugets fonde Dansk mejeribrug råder over en række fonde og fondsmidler, som kan søges til forskellige formål - primært studierejser, videreuddannelse og videnskabeligt arbejde. Fondene er nærmere beskrevet på www.maelkeritidende.dk/fonde og i Mejeriguiden - men vær opmærksom på nedenstående ansøgningsfrister:
Metha Lunds Mindefond 1. juni Dansk Mejeriingeniør Forenings Jubilæumslegat 1. april eller 15. august FM rejselegat 1. maj
Mælkeritidende I/S Formand Vicepresident Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34 e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Key Account Manager Martin Holst Petersen Elmevænget 6A, 2882 Bagsværd tlf. 38 88 68 32, e-mail: martinholstpetersen@gmail.com
22 Mælkeritidende 3 / 2021
Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Vice President Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 89 38 12 93 e-mail: soren.jensen@arlafoods.com
VESTJYLLAND Projektleder Michael Jensen Holstebro Mejeri e-mail: mcje@arlafoods.com
Kredsformænd NORDJYLLAND Konsulent Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10 e-mail: pj@dairytech.dk
FYN Production Manager René C. Byrgesen tlf. 20 51 90 37 e-mail: rcb@lactosan.com
ØSTJYLLAND Bjarke Damsgaard Jørgensen tlf. 87 51 42 34 bdj@mammenost.dk
ØSTDANMARK Product Engineer Jørgen H. Petersen tlf. 40 88 69 18 e-mail: JP@lysglimt.dk
SYDJYLLAND Teamleder Leo Morten Lund leomorten@hotmail.com
Johannes Kyeds og Foreningen af mejeriledere og funktionærers Jubilæumsfond 1. marts og 1. oktober Dansk Oste- og Smørforenings Jubilæumsfond Løbende ansøgning
FTFa Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-fredag 8-18. Akademikernes Centralorganisation ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.
Akademikernes A-kasse AAKs hovedkontor Nyropsgade 45, 1504 København V. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14. Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.
[ KALENDER OG MEJERISTHUS ]
Mejeristhuset For medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer og Dansk Mejeriingeniør Forening er der mulighed for at leje ’Mejeristhuset’, der ligger i Kandestederne ved Råbjerg Mile ved Skagen.
Beskrivelse Huset, der er på 125 m2, er opført af rustikke materialer og tilpasset den lokale klithus-byggetradition med vandskurede vægge både ude og inde. I stue og køkken/alrum er der loft til kip og fritliggende spær. Huset er smagfuldt møbleret og har 10 sengepladser fordelt på 4 værelser. For småbørnsfamilier kan det oplyses, at der forefindes weekendseng og højstol i huset. Der er 2 badeværelser med bruser, hvor der i det ene er en vaskemaskine og i det andet en sauna. Der er terrasser på begge sider af huset.
Mejeristhuset – en ekstra dag? Det er muligt at booke ekstradage ud over de almindelige perioder (tors-søn og søn-tors). Tjek kalenderen og book ekstradage ca. en måned før. Følg med på mejerileder.dk Medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer og Dansk Mejeriingeniør Forening kan altid orienterede sig om ledige perioder på www.mejerileder. dk
Møder og udstillinger 15. april Seminar: Fremtidens teknologier i skummesalen Mejerteknisk Selskab 5. -7. oktober International FOOD Contest samt hi Tech & Industry Scandinavia MCH Messecenter Herning.
Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Munkehatten 28 5220 Odense SØ. Tlf.: 6612 4025 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Tlf. tid dagligt kl. 8.30-15.30 (fredag dog 8.30-14.30) Ans. redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør Anne-Sofi Søgaard Christiansen (AC)
6.-7. oktober IFC Water Congress MCH Messecenter Herning
9. december Seminar: Sensorik Mejerteknisk Selskab
14. oktober Seminar: Microbiology in the dairy plant Mejerteknisk Selskab
Redaktør Lars Winther (LW) Redaktionssekretær Jette Rohde (JRO) Programkoordinator Cand.scient.soc Isabel Sande Frandsen (ISF) Regnskab og administrationssekretær Markedsøkonom Bettina M. Nielsen (BMN) Freelancejournalist Lene Mikkelsen Walsh (LMW)
Annoncer: Stillings/rubrikannoncer sendes onsdag kl. 12.00, ugen før udgivelse. Abonnement: Danmark: 1.375- kr./år inkl. moms. Europa: 1.625,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.825‚- kr. inkl. forsendelse. Læserkreds: Mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere. Mejeriingeniører, mejeriteknikere og procesteknologer i ind- og udland. Medlemmer af mejeriernes bestyrelser. Ansatte ved mejeribrugets organisationer. Medarbejdere ved universiteter og øvrige forskningsinstitutioner samt
levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd. Mange levnedsmiddelvirksomheder. Mejeriernes leverandør- og servicevirksomheder m.v. (Stud. tech. al/mejerilinjen og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis). Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN 0024-9645 Online ISSN 2245-991X Medlem af:
Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Mælkeritidende 3 / 2021
23
Mælkeritidende, Munkehatten 28, 5220 Odense SØ
NO U RISH ING THE FUT U RE
Copyright © 2021 International Flavors & Fragrances, Inc. All rights reserved.
