[ JOBSAMTALE ]
DIGITAL JOBSAMTALE:
Husk at fortælle, hvem du er som person
Du skal huske at vise, hvem du er som person. Din personlighed er nemlig vigtig at kende for en arbejdsgiver, lyder det fra FTFa. AF CAMILLA BECH HORNUNG, KOMMUNIKATIONSKONSULENT FTFA
Når jobsamtalen flytter online, får du ikke chancen for at møde din kommende arbejdsgiver ansigt til ansigt. Indtrykket af dig som person bliver skabt ud fra din stemme, dit ansigtsudtryk, dine ord og din baggrund på computeren. Men det kan være svært at mærke kemien. Derfor skal du huske at gøre noget ud af at fortælle om dine interesser og hvem du er, når du ikke er på arbejde. Det er rådet fra Julie Nors Arnesen. Hun er tidligere HR konsulent i a-kassen FTFa (-netop skiftet til rekrutteringspartner i Region Hovedstadens Psykiatri) og har været med til flere digitale jobsamtaler. - Den small talk jeg typisk har med en ansøger på vej op med elevatoren, eller når vi starter med en kop kaffe, er med til at få ansøgeren til at slappe af. Det skaber et trygt rum og giver mig det første indtryk af, hvem vedkommende er. Når vi sidder bag skærmen, så er man bare på med det samme, siger Julie og fortsætter: - Derfor er det vigtigt, at du fra start forsøger at være afslappet, og være opmærksom på at bruge din stemme til at vise din motivationen, gnist og sætter ord på, hvem du er.”
10 Mælkeritidende 3 / 2021
Fire gode råd til jobsamtale på nettet 1) Gør meget ud af at fortælle, hvem du er som person Det er utrolig vigtigt, at lederen får en god fornemmelse af, hvem du er, selvom han/ hun kun kan se dig på skærmen. Det betyder meget for lederen at kunne mærke dig som ansøger, så de kan se, om du matcher teamet. Lederen og HR konsulenten skal nok få spurgt ind til det faglige. Så du skal selv huske at få fortalt om dig selv. Fortæl om, hvem du er, og hvilke interesser du har ud over dit arbejde. Eksempelvis: - I bemærker måske, at jeg har en helt blå stol stående ved min sorte væg. Det har jeg, fordi jeg går op i design og tit besøger museer. 2) Vær nysgerrig på dem, der sidder på den anden side af skærmen Det er ikke kun arbejdsgiver, der skal lære dig at kende. Du skal også have et indtryk af virksomheden og det team, du måske bliver en del af. Derfor kan du med fordel forberede nogle spørgsmål. Spørg fx ind til, hvordan teamet holder kontakten her under corona.
På den måde får du et indtryk af, hvilken type leder, du får. Det er også okay at spørge ind til, hvor de andre mødedeltagere sidder henne. Alle sidder derhjemme, og derfor er det et oplagt emne for small-talk til start eller slut. 3) Tænk over valg af baggrund Om du sidder i stuen eller på kontoret derhjemme, så er det et bevidst valg. Så når ansættelsesudvalget ser på den baggrund, du har på skærmen, er det en del af de små bitte indtryk, de får af dig. 4) Hav styr på teknikken Er du fx til jobsamtale via Teams, så sørg for at din lyd går rent igennem, og at din internetforbindelse er stabil. Sørg også for, at du kan se alle deltagere i samtalen på samme tid. Det er i forvejen sværere at afkode kropssprog digitalt, derfor betyder det meget for relationen, at du kan se og høre alle på samme tid og aflæse arbejdsgivers reaktioner på det, du siger.