[ DEBAT ]
MÆLK kommer fra en ko KOMMENTAR Nogle synes, at det er en smule hysterisk, når mejeribranchen og EU står fast på, at produktnavne som mælk, ost, smør og yoghurt er forbeholdt produkter, som er fremstillet af mælk. Men der er faktisk en mening med galskaben. Og måske er det i virkeligheden producenterne af plantedrikke, der er de mest hysteriske, når de insisterer på, at EU-reglerne er en trussel mod deres forretningsmodel.
I EU og Danmark er der et regelsæt for markedsføring af mejeriprodukter – de såkaldte mejeribetegnelser. De går kort fortalt ud på, at produkterne skal være fremstillet af mælk fra ko, ged, får eller andre pattedyr for at kunne anvende navne som mælk, ost, smør, yoghurt etc. på emballagen og i markedsføringen. Ganske logisk og tilforladeligt, vil mange måske umiddelbart tænke. Men det er det ikke. Overhovedet ikke, for nu at sige det mildt. For visse producenter af plantedrikke er det tæt på at være det mest uretfærdige og provokerende stykke lovgivning i de seneste tre årtier. Det er i hvert fald en kærkommen anledning til at opføre et markedsføringsteater, hvor de indtager rollen som den lille, innovative rebel, der modigt tør udfordre de stive EU-regler og en gammeldags mejeriindustri, der har sovet tungt på mælkefedtet i alt for mange år. Det lyder næsten som plottet i et klassisk eventyr, og det er da også en historie, der ofte resulterer i medieomtale. Et rutinemæssigt greb i den forbindelse er at anvende begreber fra eller tæt på mejeriuniverset i navngivningen af produkter eller i annonce- og emballagetekster. Nogle gange elegant, andre gange vist mest for provokationens skyld. Uanset hvad, køres der ofte lige til grænsen af markedsføringsreglerne – og nogle gange lidt over – og ud over at skabe opmærksomhed resulterer det til tider i klagesager eller regulære retssager. Præcisering af regler for markedsføring Der er med andre ord en gråzone her, som det kunne være hensigtsmæssigt at få luget ud i. Ikke mindst for at reducere antallet af tvister og rets-
8 Mælkeritidende 3 / 2021
sager. Netop med det formål er der fremsat et forslag i EU-Parlamentet kaldet ’Amendment 171’, som præciserer anvendelsen af mejeribetegnelserne i markedsføringsøjemed. Fx ved at foreslå, at det ikke er tilladt at skrive ’mælkesmag’, ’mælketype’ eller ’mælkeerstatning’ på for eksempel plantedrik. I den europæiske plantedrikkeindustri er man mildt sagt ikke begejstret for Amendment 171. EUforslaget er simpelthen så vanvittigt, at det nærmer sig et regulært forbud mod plantedrikke, lyder udmeldingen fra branchen. Ifølge en af de danske producenter kan forslaget sidestilles med, at ’bilindustrien i sin tid ville have forbudt Elon Musk at kalde sin Tesla for en elbil’ (Ekstra Bladet 14. feb. 2021). Mon dog? For lige at præcisere begreberne, så er bil en generisk betegnelse for selvkørende, motordrevne køretøjer, men mælk er IKKE på samme måde en generisk betegnelse for drikkevarer som juice, øl, sodavand, saftevand eller havredrik for den sags skyld. Mælk er er generisk betegnelse for ’en næringsrig væske, der dannes i mælkekirtlerne hos pattedyr af hunkøn’. Det er et animalsk produkt i modsætning til stort set alle andre drikkevarer for nu at skære det ud i pap. Det gør en kæmpe forskel. Der er en god grund til, at det ikke hedder sodamælk, mælkejuice eller saftemælk – enhver kan se, at det ikke giver mening. Hvorvidt Amendment 171 bliver til virkelighed, afhænger af trepartsforhandlinger mellem EU-Parlamentet, Ministerrådet og EU-Kommissionen. Men skulle forslaget blive til EU-lov, har plantedrikkevirksomhederne fortsat masser af muligheder for at markedsføre deres produkter. Fuldstændig ligesom Tesla kan markedsføres som en elbil, kan havredrik forsat markedsføres
AF ADM. DIREKTØR J ØRGEN HALD CHRISTENSEN, MEJERIFORENINGEN
Ved redaktionens afslutning d. 10. marts var forhandlingerne omkring Amendment 171 endnu ikke afsluttede.
