MT05, 2016

Full-service contract manufacturer for food & health care product’s

FIPROS

A/S

FOOD INDUSTRY PROCESSING SERVICES

FIPROS A/S · Rybersvej 1· 5631 Ebberup · Denmark · www.fipros.dk

5 Mælkevejen - side 3

MælkeMex - side 6

Mejeribrugets Studietur - side 9

11. marts 2016 129. årgang

Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Munkehatten 28 5220 Odense SØ.

Tlf.: 66 12 40 25 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Tlf. tid dagligt kl. 8.30-15.30 (fredag dog 8.30-14.30) Ans. redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør Anne-Sofi Søgaard Christiansen Redaktør Cand. mag. Anna Marie Thøgersen Redaktionssekretær Jette Rohde Regnskab og administrationssekretær Markedsøkonom Bettina M. Nielsen Kontorelev Mie Burchardt Programkoordinator Cand.scient.soc Isabel Sande Frandsen Annoncer: Stillings/rubrikannoncer sendes onsdag kl. 12.00, ugen før udgivelse.

Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juli og december‚ svarende til 23 nr./år i et oplag på 1.600 eksemplarer.

Abonnement: Danmark: 1.224- kr./år inkl. moms.

Europa: 1.476,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.668‚- kr. inkl. forsendelse.

Læserkreds: Mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere.

Mejeriingeniører, mejeriteknikere og procesteknologer i ind- og udland.

Medlemmer af mejeriernes bestyrelser.

Ansatte ved mejeribrugets organisationer.

Medarbejdere ved universiteter og øvrige forskningsinstitutioner samt levnedsmiddel­kontrolenhederne og ministerielle embedsmænd.

Mange levnedsmiddelvirksomheder.

Mejeriernes leverandør- og servicevirksomheder m.v.

(Stud. tech. al/mejerilinjen og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis).

Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN 0024-9645 Online ISSN 2245-991X Medlem af:

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

MÆLKERITIDENDE 2016

2

Leder

Dansk Mejeribrugs moderne historie Af Anna Marie Thøgersen

I dette nr. af bladet bringer vi den sidste artikel i rækken af fortællinger om ”Dansk Mejeribrugs moderne historie”, som fhv. forstander på Dalum (nu Kold) J.M. Buch Kristensen har skrevet. Vi vil samtidig gerne benytte lejligheden til her at takke Buch Kristensen for det kæmpe store arbejde, som han har lagt i at researche og skrive mejeribrugets moderne historie siden 1970 og frem til nu!

Serien begynder naturligvis i 1970, for det år blev Mejeriselskabet Danmark etableret. Dengang var der flere hundrede andels- og privatmejerier i Danmark.

Men i dét årti blev interessen styrket for at samle mejeriproduktionen i større enheder, der ville give en mere rationel fremstilling og dermed øgede muligheder for afsætning af mejeriprodukter både i Danmark og internationalt.

I 1970-erne og 80-erne var der nogen modvilje mod MD, som selskabet hed dengang. I dag er vi alle stolte over, at Arla Foods er verdens 7. største mejerikoncern! Selskabet er også den største udbyder af økologiske mejeriprodukter på det globale marked og en verdensleder på mælkeingredienser, produceret af valle, der engang blev brugt som husdyrfoder. Og det blot for at nævne to af Arlas væsentlige produktkategorier. I dag fylder Arla Foods ca. 95% i det danske mejerilandskab. De resterende kræfter, nemlig syv andelsmejerier, 28 privatmejerier og 14 gårdmejerier lever ikke i ubemærkethed. Tværtimod er disse mejerier særdeles innovative både på produktionsmåder og mejeriprodukter til gavn for os alle - og ofte også til inspiration for Arla Foods.

Redaktionen vil nu samle de 12 historier i et særskift om Dansk Mejeribrugs moderne historie. Når skriftet ligger klar, kan det købes via dairybooks.dk eller ved henvendelse til sekretariatet. Indtil da rigtig god læselyst med den 12. historie om Danmarks Privatmejerier. ■

Indhold 3 4 6 9 10 12

Fagligt Forum Mejeribrugets moderne historie MælkeMex Mejeribrugets Studietur Listeria-bakterier

16 Personalia 18 Leverandøroversigt 19 Mejeristhuset 19 Kalender 20 DTU-seminar

Kort fortalt

NR. 5

Fagligt forum Aldersgradueret pensionsordning er ikke alders-diskriminerende Højesteret har afgjort, at det ikke udgjorde aldersdiskrimination, at en virksomhed havde en pensionsordning, hvor bidragene til ordningen blev bestemt ud fra medarbejderens alder.

Aldersgradueret pensionsordning En 29-årig medarbejder havde en pensionsordning hos en virksomhed, hvor det bl.a. var angivet, at virksomheden betalte 2/3 af præmien, og medarbejderen betalte 1/3 af præmien.

Det fremgik af pensionsordningen, at både medarbejderens og virksomhedens indbetaling steg i takt med medarbejderens alder: Under 35 år; medarbejderandel 3% og virksomhedsandel 6%. Mellem 35-44 år; medarbejderandel 4% og virksomhedsandel 8%. Over 45 år; medarbejderandel 5% og virksomhedsandel 10% Medarbejderen mente, at virksomhedens aldersgraduerede pensionsordning var aldersdiskriminerende.

Fagforeningen krævede på vegne af medarbejderen, at virksomheden skulle betale godtgørelse og pensionsefterbetaling.

Ikke aldersdiskrimination Landsretten lagde på baggrund af en forud indhentet EU-dom til grund, at virksomhedens pensionsordning på systematisk og konsekvent måde opfyldte legitime formål.

Landsretten mente desuden, at ordningen kunne rumme en rimelig balance mellem fordele og ulemper for yngre medarbejdere, der fik et lavere arbejdsgiverbidrag end de ældre.

Endelig fandt landsretten, at ordningen var proportionel, og dermed kunne den ikke udgøre en krænkelse efter forskelsbehandlingsloven.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom med reference til EU-Domstolens afgørelse. Højesteret konkluderede på den baggrund, at virksomhedens pensionsordning ikke gik

NR. 5

videre end nødvendigt for at realisere de opstillede mål.

Afgørelsen fra Højesteret betyder, at det er en forudsætning for at anvende en aldersgradueret pensionsordning, at pensionsordningen på en systematisk og konsekvent måde har et legitimt formål. Derudover er det en forudsætning, at ordningen ikke går videre end nødvendigt for at realisere de mål, man forfølger med ordningen.

(Kilde: Dansk Industri di.dk)

Hvem står bag Mælkevejen?

I løbet af 2016 bringer vi i Mælkeritidende en række små strips/tegneserier fra ”Mælkevejen”. Og bag disse står såmænd en mejeriingeniørstuderende, Christina Greany Sørensen!

Christina har stor interesse for mejeri, fødevarer og bæredygtighed både teknologisk, politisk og hjemme i køkkenet - og har altså også åbenlyse kreative talenter!

Gennem studietiden har Christina bl.a. været studentermedhjælper på GUDP (Miljø- og Fødevareministeriet, Naturerhvervsstyrelsen) samt har løst opgaver i sin mejeripraktik for bl.a. St. Clemens med procesoptimering og med produktudvikling for Fan Milk Togo.

Christina regner med at være færdig som mejeriingeniør i 2017.

MÆLKERITIDENDE 2016

3

Dansk Mejeribrugs moderne historie - Del XII

Danmarks øvrige mejerier – Privatmejerierne mælken direkte fra mælkeleverandører.

Derudover køber privatmejerierne en del mælk fra andelsmejeriselskaberne.

Af fhv. forstander J.M. Buch Kristensen, buchk@os.dk

Fællesmejeribølge De første privatmejerier i Danmark, ud over herregårdsmejerierne, var de såkaldte fællesmejerier, hvor man købte mælken fra de omliggende gårde. De første fællesmejerier blev oprettet i 1860erne. Ved udgangen af 1870-erne var der ca. 100 fællesmejerier, men i årene 1881-85 var der i Danmark en egentlig fællesmejeribølge. Omkring 1885 var der ca. 500 fællesmejerier i drift, og man anslår, at ca. 100.000 af landets godt 800.000 malkekøer leverede deres mælk til et fællesmejeri.

Så sent som 1890 regnede man med, at fællesmejerierne, herregårdsmejerierne og gårdenes egne mejerier behandlede 70% af al dansk mælk. Men herefter gik det voldsomt tilbage med privatmejeriernes andel af mælkebehandlingen i Danmark. Andelsmejerierne overtog en større og større andel, og i dag indvejer privatmejerierne 4,4% af

En innovativ gruppe Privatmejerierne udgør en innovativ gruppe i det danske mejeribillede. Se fortegnelsen over alle Danmarks 28 privatmejerier og 14 gårdmejerier i faktaboksen.

De fleste privatmejerier og gårdmejerier har fundet en eller anden nicheproduktion, som de har forstået at udnytte.

Det gælder i særlig grad mejerierne: Grøndal/Uhrenholt, Gundestrup Mejeri og Bryghus, Løgismose, Mammen, Nørager og Aabybro samt gårdmejerierne.

Grøndal Mejeri blev i 2002 købt af Uhrenholt-koncernen fra Arla Foods.

Grøndal Mejeri producerer i dag udelukkende ost til eksport gennem Uhrenholtkoncernen. Siden 2002 er produktionen af gule oste (Samsø, Maribo, Havarti og Fontina) stadig blevet forøget og er nu på 4.500 tons om året. Medarbejderstaben er på 30.

Gundestrup Mejeri og Bryghus A/S er et privatmejeri fra 2007. Det er verdens eneste kombinerede mejeri og bryggeri. Man producerer en række ostesorter: Hvid ost, gedeost, Fynbo, Havarti, Maribo, Svenbo og sidst, men

ikke mindst Fynsk Rygeost. Man fremstiller ca. 200.000 rygeoste om året, svarende til 160 tons rygeost. Derforuden brygger man flere øltyper efter et helt nyt bryggerikoncept, nemlig på ostevalle. Gundestrup Mejeri og Bryghus beskæftiger seks medarbejdere. På kort tid er mejeriet blevet en ny attraktion for turister. I 2015 besøgte 2.500 turister mejeriet.

Løgismose Mejeri A/S har til huse i det tidligere Vejle-Allested Mejeri, som selskabet købte af Arla Foods i 2001.

Løgismose Mejeri producerer et bredt spektrum af økologiske mejeriprodukter i gourmetklassen. Man producerer Fynsk Rygeost, Hvid ost, gedeost, Skyr, yoghurt og en række mejeribaserede drikkevarianter. Den største succes i de seneste år har været Skyr. Skyrproduktionen har betydet, at mejeriet i dag behandler 30.000 liter mælk om dagen og beskæftiger 15 medarbejdere i selve mejeriet, foruden 20 medarbejdere ved de øvrige aktiviteter (vin, pesto, østers, sommersalat og hummus) på mejeriet i Vejle-Allested.

Mammen Mejerierne blev oprettet som privatmejeri i 1978. I 2004 overtog mejeriet også Drøsbro Mejeri af Arla Foods og i 2014 Andelsmejeriet Sædager. I 2015 forpagtedes Søvind Mejeri af Solhvervsfonden. Mammen Mejerierne producerer 6.000 tons gule oste i et bredt sortiment til eksport og til hjemmemarkedet. På Drøsbro Mejeri produceres 1.500 tons Danablu og 4.500 tons Hvid ost i saltlage. Sædager Mejeri producerer Hvid ost i saltlage, og på Søvind Mejeri produceres ko- og gedeoste.

Mejerileder Jesper Andersen foran Ingstrup Mejeri i Nordjylland, der er ét af Danmarks 28 privatmejerier.

4

MÆLKERITIDENDE 2016

NR. 5

Mejeriingeniør Henrik Walther-Larsen driver Enghavegård Osteri, der er et af landets 14 gårdmejerier.

Nørager Mejeri A/S i Nordjylland har en årlig produktion på ca. 14.500 tons Hvid ost. Mejeriet beskæftiger ca.

100 medarbejdere og leverer Hvid ost til alle primære markeder og kundegrupper i hele verden. Nørager Mejeri indvejer også 1,4 mio. kg gedemælk, og er landets største gedeostmejeri.

Mejeriet er en del af Nordex Food, der er et privatejet nordjysk mejeriselskab, der har mejerier i Danmark, Østrig og Rumænien.

Aabybro Mejeri blev grundlagt som andelsmejeri i 1888, men i 1968 overtog familien Lindhardt mejeriet. I dag er hovedproduktionen den berømte Ryå Is, som produceres i et bredt sortiment: Flødeis (8 varianter), sorbet, kærnemælks-is, sukkerfri is, samt energitæt is til småtspisende personer. Mejeriet er

blevet hædret for deres innovation af Det Danske Gastronomiske Selskab, ligesom N.H. Lindhardt er blevet optaget i den franske gastronomiske ridderorden: Gordon Bleu du Saint Esprit.

Ovenstående 6 privatmejerier udgør en vigtig part af de 28 privatmejerier i Danmark. Herudover er der 14 gårdmejerier.

Ny trend Geder og især gedeost er den nye trend i Danmark. Der er ca. 3.000 malkegeder i Danmark. Mange af de 14 gårdmejerier modtager gedemælk, hvoraf de hovedsagelig producerer forskellige sorter gedeoste.

Der er 12 registrerede gedeavlere i Danmark, heraf er de 8 økologiske.

Volumenmæssigt fylder gedemælken og gedeprodukterne ikke ret meget, men en række mejerier, som Nørager Mejeri, Tebstrup Gedeosteri, Øselund Gedeosteri, Søvind/Øllingegaard mejerier og Løgismose Mejeri har i de senere år markedsført sig stærkt med nye produkter fra gedemælk, hovedsagelig nye typer af gedeoste, som der i de senere år har været en stigende efterspørgsel på.

Selvom privatmejerierne og gårdmejerierne ikke ”tonser” meget i det danske mejerilandskab, udgør de alligevel en vigtig part, idet meget initiativ og nytænkning i tidens løb er udgået fra disse mejerier. ■ Mange af de danske privat­ mejerier og gårdmejerier modtager gedemælk, hvoraf de primært fremstiller forskellige gedeoste.

NR. 5

Privatmejerierne 1. Dybbækdal Mejeri A/S 2. Gedsted Mejeri A/S 3. Grøndal Mejeri v/Uhrenholt A/S 4. Gundestrup Mejeri og Bryghus A/S 5. Hansens Flødeis Aps. 6. Hårbølle Mejeri og Osteri 7. Ingstrup Mejeri 8. Jernved Mejeri 9. Kerry Ingredients 10. Lactosan A/S 11. Landmejeriet ApS (Kirkeby og Thrane) 12. Lindved Mejeri v/ BT ost 13. Mejerigården A/S Thisted 14. Mejeriet Morgenlys 15. Løgismose Mejeri A/S 16. Mammen Mejerierne 17. Nørager Mejeri 18. Nørup Mejeri 19. Premier Is - Mejerigården A/S 20. Skee Ismejeri ApS 21. SøMælk 22. Ullerslev Mejeri I/S 23. Svaneke Ismejeri ApS 24. Søvind Mejeri A/S 25. Vebbestrup Flødeis 26. Vest Mælk ApS 27. Øllingegaard Mejeri K/S 28. Aabybro Mejeri Gårdmejerierne 1. Elmegård Mejeri 2. Enghavegård Osteri 3. Knuthenlund 4. Kristiansminde Gårdmejeri 5. Lille Raneladegård 6. Lykkelund Gedemejeri 7. Osteriet Hinge ApS 8. Samsø Mælk 9. Sondrup Gårdmejeri 10. Stenalt Gods 11. Sønderhaven Gårdmejeri 12. Tebstrup Gedeosteri 13. Ærø Gedemejeri 14. Øselund Gedeosteri

Kilder: Biisgaard, Peter: Mejeri. Århus, maj 2009 Kjer, Ulla: Mejeri. Århus, maj 2009 + juni 2015 Mejeribrugets Årbog: 2015/16, Odense Mælkeritidende: Årgang 2000-2015, Odense MÆLKERITIDENDE 2016

5

MælkeMex Det mexicanske mælkemarked vokser og bliver stadig mere varieret.

Her findes noget for enhver smag.

Af freelance journalist Tone Aguilar. Fotos: Marco Aguilar

- Vi er mulighedernes land, når det gælder mælk, siger Juan Carlos Pardo, leder af det nationale Kammer for Mælkeindustrien, Cámara Nacional de Industriales de la Leche, CANILEC. Han fremhæver to faktorer, som han mener, åbner mulighedernes dør. Den første er, at konsumet af mælkeprodukter, til trods for at Mexico har Latinamerikas næststørste mælkeforbrug, er lavere end anbefalet. I gennemsnit indtager hver mexicaner 370 ml mælk og mejeriprodukter om dagen, hvilket er mindre end de 500 ml, FAO anbefaler.

- På den anden side er vi ikke selvforsynende, når det gælder mælk, påpeger Juan Carlos. Landet importerer i dag 30% af forbruget. Dette til trods for at mælkeproduktionen er øget med 15% de sidste ti år: - Selv om vi vil være afhængige af import også de nærmeste år, så har vi kapacitet til at blive selvforsynende, mener lederen i CANILEC. - Der er følgelig store vækstmuligheder både på produktionssiden såvel som til at få mexicanerne til at spise og drikke flere mejeriprodukter.

Mange små I 2014 producerede Mexico 11 mia. liter mælk ifølge landbrugssekretariatet SAGARPA, mens forbruget var på 15 mia. liter. Importen var i samme periode på 5 mia. liter, mens landet eksporterede 1 mia. liter mælk.

Mælkeproduktionen domineres af to aktører, Lala og Alpura. De to står tilsammen for halvdelen af produktionen.

Størsteparten af Mexicos mælkebønder, over 80%, er små og har færre end 30 malkekøer. En af dem er Adalberto López Cruz, som bor i den sydlige delstat Oaxaca i landsbyen Reyes Etla, der er kendt for at producere god mælk og

6

MÆLKERITIDENDE 2016

for egnens traditionelle oste. - Vi har 10 malkekøer, fortæller han. Hver ko giver over 15 liter mælk om dagen, hvilket svarer til mere end 5,5 tons i løbet af et år. Det er over gennemsnittet i Mexico, hvor de knap 2,4 mio. malkekøer i gennemsnit producerer 1,9 tons mælk pr. år. Det er dog væsentligt lavere end i fx USA, hvor den gennemsnitlige produktion pr. ko er 9,9 tons årligt.

- Vi har haft en vis forbedring i mængden af mælk produceret pr. ko, siger Juan Carlos, men vi ligger fortsat vældigt lavt og har meget at udrette i

forhold til at effektivisere mælkeproduktionen.

Mens de store producenter har benyttet højteknologi i en årrække - Lala begyndte fx med malkemaskiner i 1960, så er virkeligheden for de mindre mælkebønder en anden. - Jeg malker stadigvæk pr. håndkraft, siger Adalberto. Han fortæller imidlertid, at mælkebønderne i landsbyerne planlægger et sambrug med over 250 køer. - Og så må vi investere i mere teknologi såsom malkemaskiner, fortsætter han. Pt. arbejder fællesskabet på at anskaffe egen mælkebil.

Salg af quesillo-osten på markedet i Oaxaca by. Riveosten er den mest populære ost i regionen og spises ofte sammen med både majstortillas og brød. (Foto: Marco Aguilar).

Mælkekonsumet øger i Mexico, og den største stigning er inden for drikkeyoghurt, der findes i et utal af varianter. Foruden de to største i mejeribranchen; Lala og Alpura, er Nestlé og Danone to vigtige aktører. (Foto: Marco Aguilar).

NR. 5

Stor efterspørgsel Adalberto fortæller, at efterspørgslen er stor på både mælkeråvaren og på de traditionelle oste, der fremstilles i landsbyen. - Problemet er, at vi har begrænset kapacitet til at producere mælk, derfor er det et vigtigt løft at få fælleskabet til at fungere.

Lige nu bruger Adalberto al sin mælk til ost, fløde og smør. Denne del af arbejdet står hans kone, Eva Alcázar Carreño, for. - Mange af dem, som fremstiller oste her, må nu købe mælk, fortæller hun: Men jeg bruger kun vores egen mælk, fordi den med garanti har den kvalitet og smag, som karakteriserer mine oste.

Nøglen er ifølge Eva, hvad køerne spiser, og at de har gode forhold, så de undgår sygdomme. Køerne hos Adalberto og Eva fodres bl.a. med lucerne og majs foruden græs. Alt foder dyrker de selv.

- Jeg passer ekstra på med, at køerne får et balanceret foder, fortæller Adalberto. - Desuden oversprøjter jeg dem 2-3 gange ugentligt med saltvand, for det hjælper dem til at holde væskebalancen, og jeg bruger ingen former for kemikalier.

Traditionelle oste Mælken, som Adalberto malker om morgenen, bliver opbevaret i en spand, hvorefter Eva venter på, at den skiller.

- Jeg tilsætter lidt løbe, fortæller hun. Men det må jeg være ekstra påpasselig med, for hvis jeg tilsætter nogle dråber for meget, smager mælken af fisk.

Efter 6-7 timer skiller mælken, og Eva og søsteren Catalina Alcázar Carreño begynder at lave ost. Med et fint lagen sier de vallen fra, før ostemassen er klar. Herefter tilsætter Eva lidt salt, før ostene presses i forme, som er af

træ eller flettet strå, hvorefter de lagres i køleskabet. Nogle oste tilsættes chili og koriander. Ferske lokale oste som disse spises der mange af i Mexico. - Der findes mange varianter, omkring 40, da hver region har sin egen, fortæller Juan Carlos Pardo, CANILEC. I Reyes Etla har de også en anden traditionel ostetype, Quesillo, som er meget populær i hele delstaten. Quesillo er en riveost med en fastere konsistens end den typiske ferske ost. - Efter mælken er skilt, lader vi den stå og modne lidt længere tid, fortæller Eva. - Når ostemassen får en fast tyggegummikonsistens, hælder vi den i kogende vand, før vi strækker ostemassen i strenge, som derefter rulles i kugler.

Blandt de regionale oste er der nogle, som spises over hele landet, blandt disse er Queso, hvilket betyder ost, samt Oaxaca, der er en fersk ost, som den

Adalberto López Cruz er mælkebonde i landsbyen Reyes Etla i det sydlige i Mexico. Han er meget opmærksom på give sine malkekøer de bedste forhold og den bedste foder. – Jeg oversprøjter dem med saltvand 2-3 gange ugentligt, så de holder væskebalancen bedre, fortæller han. (Foto: Marco Aguilar).

NR. 5

MÆLKERITIDENDE 2016

7

Søstrene Catalina (th.) og Eva Alcázar Carreño presser ostemassen ud i forme af træ og flettede strå. Friske oste som disse er meget populære i Mexico.

(Foto: Marco Aguilar).

Eva laver. - De store mejerier producerer kommercielle varianter af denne ostetype, fortæller Juan Carlos.

UHT dominans Ost er i følge lederen af CANILEC et marked med en gennemsnitlig årlig vækst på 3% i Mexico. De mejeriprodukter, der oplever størst stigning, er yoghurt

Juan Carlos Pardo er leder af det nationale Kammer for Mælkeindustrien, Cámara Nacional de Industriales de la Leche, CANILEC. Han ser store muligheder inden for den mexicanske mælkeindustri. (Foto: CANILEC).

8

MÆLKERITIDENDE 2016

med en årlig vækst på over 6%. - Det er især drikkeyoghurt, som er blevet mere populært, specificerer Juan Carlos. - En vigtig årsag er det varierede udvalg af smagsvarianter.

Halvdelen af mejerikonsumet er mælk, og der findes over 25 forskellige mælketyper. Foruden letmælk og sødmælk er det mælk med ekstra kalcium, laktosefri, skummetmælk, mælk til børn i alle aldre, mælk med fibre etc.

Mexico er et stort land med forskellige kulturer og klimaforhold, og det afspejles i mælkeforbruget. - Vi har tre forskellige markeder i Mexico, siger Juan Carlos. - I nord drikkes der mest friskmælk med en holdbarhed på op til 10 dage, mens der i det centrale Mexico mest sælges UHT-mælk med en meget længere holdbarhedstid, og som ikke kræver køling. UHT-mælken blev indført i landet i slutningen af 1980-erne og er i dag meget udbredt.

- I det sydlige Mexico ser vi derimod et større forbrug af tørmælk, fortsætter CENILEC’s leder. - Mange foretrækker denne mælketype på grund af det fugtige og varme klima her. Import af mælke-

pulver/tørmælk har været og er fortsat en vigtig strategi i Mexico for at kompensere for produktjonsunderskuddet.

I 2014 udgjorde tørmælk to-tredjedele af importen, og den importeres primært fra USA. Totalt kommer 76% af mejeriproduktimporten fra nabolandet i nord.

Den statslige organisation Liconsa, der sælger subsidieret mælk til seks millioner fattige mexicanere, baserede sig indtil 2006 på import af mælkepulver. De sidste ti år er dette imidlertid ændret til et øget brug af mælk produceret i Mexico, og i dag kommer 70% af mælken, som Liconsa distribuerer, fra mexicanske bønder. - Det er vigtig for mælkebranchen, at både staten og mælkeproducenterne samarbejder, konkluderer Juan Carlos. - For kun på den måde kan vi nå målet om at blive selvforsynende. Et mål som stadig ligger et stykke ude, men som vi skimter i horisonten. ■

(Artiklen er oversat fra norsk til dansk af redaktionen).

NR. 5

Husk pas/ID ved indrejse i Sverige!

Mejeribrugets studietur 2016: Sverige - Nordlige Götaland I samarbejde med Danmarks Mejeritekniske Selskab arrangerer Foreningen af mejeriledere og funktionærer og Dansk Mejeriingeniør Forening årets studietur til Sverige i dagene 11.-13. maj 2016. Der bliver besøg på fire mejerier samt et par øvrige virksomheder og hos et hypermarked. Du kan læse meget mere om de enkelte besøg samt tilmelde dig turen på www.mejeritekniskselskab.dk

FORELØBIGT program m. overordnet tidsramme/ca. tider!

Arla Falbygdens Ost.

Falbygdens Ost Falbygdens Ost, der blev etableret i 1878 og i dag ejes af Arla, er et osteri med stolte traditioner og samtidig et moderne ostehus med fokus på lagring, forædling og import af kvalitetsoste. I dag arbejder de ca. 100 ansatte på Falbygdens med fem varianter af hårde oste, som lages på ostelageret i Falköping i 6-36 måneder.

Götene Mejeri Mejeriet i Götene blev etableret i 1971 og ejes i dag af Arla Foods. Mejeriet indvejer ca. 400 mio. kg mælk og beskæftiger ca. 450 medarbejdere, der fremstiller oste og smørprodukter, og mejeriet er organisatorisk opdelt i disse to områder. På smør/blandingsproduktsiden fremstilles fx Bregott, Svenskt Smör og Lätt&Lagom, mens ostene bl.a. er Billingeost, Wästgöta Kloster og Riddarost.

Götene har desuden et moderne højlager til mejeriets egne oste samt oste fra Arlas øvrige svenske osterier. Götene har også eget biobrændselsanlæg og et stort damanlæg på 10.000 kvm.

Linköping Mejeri Arla Foods Linköping, der har 250 ansatte, er med en årlig indvejning på 220 mio. kg mælk et af Nordens største mejerier inden for specialprodukter såsom yoghurt, laktosefri produkter, creme fraiche, latte-produkter mv. Ca. 20%

NR. 5

Onsdag den 11. maj 2016 05:00: Fremmøde opsamlingsplads ved afkørsel Tilst på rute E45 07:30: Fremmøde ved bussen på færgeterminalen i Frederikshavn 08:00: Færgeafgang, morgenbuffet under overfart 13:30: Mejeri- virksomhedsbesøg og snack 18:00: Ankomst hotel og middag Torsdag den 12. maj 2016 08:00: Afgang fra hotel for mejeri- og virksomhedsbesøg, frokost mv.

18:30: Ankomst hotel og middag Fredag den 13. maj 2016 08.00: Afgang fra hotel for mejeri- og virksomhedsbesøg, frokost mv.

14:00: Afgang mod Göteborg 17:45: Ankomst færgeterminalen i Göteborg 18:20: Færgeafgang 21:50: Ankomst Frederikshavn 23:00: Ankomst opsamlingsplads ved afkørsel Tilst på rute E45

af mælken er økologisk. I 2013 vandt Linköping konsumprisen på International Food Contest!

Boxholm Mejeri Boxholm Mejeri, grundlagt i 1890 og siden 2013 med i Arla, er et mindre anlæg med ca. 18.000 tons konventionel og økologisk mælk fra omkringliggende gårde. Mejeriet har ca. 25 ansatte og er kendt for en række fuldfede hårde oste, heraf en del krydderoste.

Bindende tilm elding senes t den 10. april 2016 på www.mejerit ekniskselsk ab.dk Øvrige besøg Ud over de fire mejeribesøg er der planlagt besøg hos et par øvrige virksomheder samt et store-check hos ICA Maxi i Linköping. ■

Medlemmer*

Ikke medlemmer

I enkeltværelse

4.995 kr.

5.495 kr.

I delt dobbeltværelse

4.495 kr.

4.995 kr.

Pris pr. person

*Medlemmer af Dansk Mejeriingeniør Forening, Danmarks Mejeritekniske Selskab og Foreningen af mejeriledere og funktionærer samt ledsagere. Inkluderet i prisen er: Transport, hotel, forplejning. Ikke inkluderet: Drikkevarer ud over servering ved de inkluderede måltider.

MÆLKERITIDENDE 2016

9

Listeria-bakteriers sygdoms­ fremkaldende egenskaber varierer Udvikling af nye metoder til at bestemme sygdomsfremkaldende egenskaber (virulenspotentialet) af Listeria monocytogenes

Af Ph.d. studerende Pernille Johansen, Adjunkt Nadja Larsen og Professor Lene Jespersen, Københavns Universitet, Institut for Fødevarevidenskab, Fødevaremikrobiologi (KU-FOOD)

Resumé I forskningsprojektet GeneQuant er der udviklet nye molekylærbiologiske teknikker og biologiske modeller til at bestemme Listeria monocytogenes stammers sygdomsfremkaldende egenskaber, det såkaldte virulenspotentiale. I fremtiden vil de nyudviklede teknikker kunne indgå som et generelt risikovurderingsværktøj for fødevarer og vil også kunne overføres til andre grupper af sygdomsfremkaldende bakterier. Endvidere er sammenhængen mellem mejerirelevante salt- og mælkesyrekoncentrationer og sygdomsfremkaldende egenskaber af Listeria monocytogenes blevet undersøgt for første gang. På baggrund af den nye viden opnået i projektet, vil det i fremtiden blive lettere for mejerierne at forebygge kontaminering og spredning af Listeria monocytogenes.

Hvorfor Listeria monocytogenes?

Listeria-bakterien af arten Listeria monocytogenes er en af de sygdomsfremkaldende bakterier, man skal kunne påvise, da de kan forårsage den alvorlige sygdom listeriose. Det er især gravide, nyfødte, ældre og immunsvækkede, der bliver ramt, og der er et stort fokus på forekomsten af Listeria monocytogenes i fødevareproduktionen. Listeria monocytogenes er typisk et problem i ready-to-eat fødevarer, bløde oste lavet af rå ubehandlet mælk og andre mælke-

10

MÆLKERITIDENDE 2016

Hvorfor er det vigtigt at undersøge sygdoms­ fremkaldende egenskaber?

Det er ikke altid nok udelukkende at bestemme antallet af Listeria monocytogenes i en fødevare, da forskellige stammer ikke nødvendigvis har ens sygdomsfremkaldende egeskaber. Nogle stammer er i højere grad sygdomsfremkaldende, hvorimod andre i mindre grad inficerer mennesker. Det er derfor yderst relevant at kombinere antallet af bakterieceller med deres sygdomsfremkaldende egenskaber for at opnå en mere alsidig risikovurdering af fødevarer.

produkter, som bliver spist uden først at blive opvarmet.

Behov for nye metoder De konventionelle metoder til påvisning af sygdomsfremkaldende bakterier i fødevarer fokuserer primært på bakteriernes forekomst uden at tage hensyn til bakteriernes sygdomsfremkaldende egenskaber. Ud fra resultaterne fra forskningsprojektet GeneQuant er det en klar anbefaling, at der ved forekomster af Listeria monocytogenes i

fødevarer også tages hensyn til deres sygdomsfremkaldende egenskaber, som supplement til klassiske bestemmelser af antallet af dyrkbare celler.

Forskellige stammer De sygdomsfremkaldende egenskaber varierer mellem Listeria monocytogenes stammer. Vores forskning viser, at de salt- og mælkesyrekoncentrationer, som findes i mejerimiljøerne, påvirker de sygdomsfremkaldende egenskaber af Listeria monocytogenes afhængigt

Figur 1: Hvordan Listeria monocytogenes tilpasser sig miljøet på osteoverfladen, kan måles ud fra genudtrykket dvs. mængden af mRNA, der koder for stressproteiner og virulensfaktorer. Saltindholdet i ost kan påvirke de sygdomsfremkaldende egenskaber af Listeria monocytogenes afhængigt af stammens salttolerance.

NR. 5

Sammenhængen mellem mejerirelevante miljø­ betingelser og sygdomsfremkaldende egenskaber Det er vist, at når Listeria monocytogenes udsættes for salt- og mælkesyrekoncentrationer, som findes i mejerimiljøer, kan udtrykket af gener associeret med sygdomsfremkaldende egenskaber (virulensfaktorer) forøges. I dette tilfælde vil Listeria monocytogenes i større grad være i stand til at inficere mennesker. Det er derfor vigtigt at kende de miljømæssige faktorer, der fører til øgede sygdomsfremkaldende egenskaber, når man skal forebygge kontaminering og sygdomsudbrud.

af stammens salttolerance. Desuden ser vi, at der er store forskelle i sygdomsfremkaldende egenskaber mellem forskellige stammer af Listeria monocytogenes. Når en bakterie fx lever ved høje saltkoncentrationer på osteoverflader, vil den for at tilpasse sig miljøet øge produktionen af stressproteiner og proteiner for sygdomsfremkaldende egenskaber (virulensfaktorer) (figur 1). Dette sker gennem øget udtryk af de gener, som koder for stressproteinerne og virulensfaktorerne. Vi målte således, at stammer, som er følsomme over for saltstress, havde markant højere udtryk af gener relateret til sygdomsfremkaldende egenskaber end stammer, som har en større tolerance over for saltstress. Ændringer i sygdomsfremkaldende egenskaber undersøgte vi ved at

måle mængden af genudtrykket. Denne viden kan bruges til at forudsige hvilke miljøfaktorer, der har størst betydning for de sygdomsfremkaldende egenskaber af Listeria monocytogenes.

Biologiske modeller I forskningsprojektet udviklede vi biologiske modeller til at undersøge Listeria monocytogenes overlevelse og sygdomsfremkaldende egenskaber. En laboratoriemodel af menneskets mavetarmkanal viste, at der var en tendens til, at stammernes tolerance over for saltstress hænger sammen med deres sygdomsfremkaldende egenskaber.

Denne model er udviklet til at måle individuelle Listeria monocytogenes cellers reaktion på væsker, der ligner dem, de udsættes for i et menneskes

mavetarmkanal (figur 2). Dette giver et indirekte billede af, hvordan Listeria monocytogenes celler vil overleve, såfremt de bliver spist. Ved hjælp af en anden laboratorie-tarmmodel målte vi Listeria monocytogenes evne til at beskadige tarmbarrieren, hvilket giver et indirekte mål for bakteriens sygdomsfremkaldende egenskaber. Som en alternativ infektionsmodel er levende orme (Caenorhabditis elegans, en ca.

1 mm lang rundorm) blevet brugt til at undersøge Listeria monocytogenes evne til at inficere mennesker.

Hvad kan resultaterne bruges til?

Den nye viden og de teknikker, der er udviklet i forskningsprojektet, gør det muligt for mejeriindustrien at forudsige vækst og sygdomsfremkaldende egenskaber af Listeria monocytogenes. Resultaterne forventes i fremtiden at kunne tilpasses andre sygdomsfremkaldende bakterier og andre sektorer af fødevareindustrien. For at få en mere uddybet forståelse af hvordan kontamineringer med Listeria monocytogenes forebygges, vil det være interessant at undersøge om Listeria monocytogenes reaktion på mejerirelevante miljøfaktorer kan nedarves til de næste cellegenerationer. ■

Projekter under Mejeri­ brugets Forskningsfond Titel: GeneQuant Projektleder: Professor Lene Jespersen, Institut for Fødevarevidenskab, KU Deltagere: Institut for Fødevarevidenskab, Fødevaremikrobiologi og Institut for Veterinær Sygdomsbiologi Projektperiode: April 2010 til december 2014 Hovedformål: At undersøge hvordan forskellige forhold under produktionen af ost påvirker genudtrykket i Listeria monocytogenes og specielt udtrykket af sygdomsfremkaldende gener.

Figur 2: Illustration af hvordan Listeria monocytogenes celler reagerer på mavetarmvæsker der ligner dem der findes i menneskers mavetarmkanal. I laboratoriemavetarmmodellen målte vi, at pH-værdien inden i de enkelte Listeria monocytogenes celler faldt, når de befandt sig i syntetisk mavesaft, og at denne effekt blev ophævet, når de kom ned i syntetisk tarmsaft. Farven på de enkelte Listeria monocytogenes celler svarer til pH-værdierne angivet på farveskalaen.

NR. 5

MÆLKERITIDENDE 2016

11

Kort fortalt

Landbrugspakken vedtaget

Arla 100% i Nigeria

Regeringen har den 26. februar med støtte fra Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget den såkaldte Landbrugspakke. Pakken rummer adskillige forslag til danske landmænds produktionsvilkår, og det skulle på sigt sikre mere end 6.000 nye danske arbejdspladser. Med Landbrugspakken ventes det, at Danmark kan øge eksporten af fødevarer adskillige milliarder. Landbruget får med aftalen en ny miljøregulering, der vil være fuldt udbygget i 2021. Generel regulering i forhold til reducerede gødningsnormer og randzoner vil blive afløst af målrettet regulering baseret på viden.

Som bekendt har der været mange diskussioner om det miljømæssigt forsvarlige i Landbrugspakken. Her har bl.a. oppositionen, Konservative og forskere påpeget flere risici.

Også fra Økologisk Landsforening har der været protester, og her udtaler formand Per Kølster bl.a.: - Det er ikke fair, at den kvælstof, de økologiske landmænd ikke udleder, bruges til at pynte på det dårlige kvælstofregnskab, som Landbrugspakken resulterer i. (Foto: Colourbox).

Arla har nu officielt forpligtet sig til at investere i Nigerias lokale mejeriproduktion og til at dele viden om landbrugsmetoder samt andre aspekter af mælkeproduktion, som vil forbedre den lokale produktion af rå mælk og dets kvalitet.

Formålet er at bidrage til bæredygtig udvikling i mejerisektoren og vækst i Nigeria.

Forpligtelsen blev formelt afgivet, da Arlas direktør for Afrika syd for Sahara, Steen Hadsbjerg, underskrev en hensigtserklæring under et besøg af en dansk erhvervsdelegation. Hensigtserklæringen er præsenteret for Nigerias landbrugsminister, som inviterede til yderligere dialog med Arla. - Den nigerianske regering ser meget positivt på de virksomheder, der forpligter sig til at tage et lokalt ansvar og bidrager til at skabe en bedre balance mellem importerede og lokalt producerede mejeriprodukter på markedet, siger Steen Hadsbjerg, som pt. er i dialog med en lokal mejerivirksomhed i Nigeria.

Arla har engageret sig i The Milky Way to Development - en alliance ledet af CARE, der har til formål at bidrage til udviklingen af et socialt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt marked for mælk i Vestafrika. (Foto: Arla Foods).

Ny fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har trukket sig som miljø- og fødevareminister som konsekvens af sagen om landbrugspakken.

- Jeg har været glad for hver eneste dag, som jeg har stået i spidsen for det nye Miljø- og Fødevareministerium. Men jeg vil ikke stå i vejen for regeringen, udtaler Eva Kjer Hansen.

Sagen drejer sig om Eva Kjer Hansen og hendes ageren omkring landbrugspakken, som blev vedtaget den 26. februar. De Konservative, som har stemt for pakken, mener, at ministeren har vildledt Folketinget i forbindelse med nogle af de udregninger, der er lavet i forbindelse med aftalen.

Den 29. februar udnævnte statsminister Lars Løkke Rasmussen ny miljø- og fødevareminister. Det blev Esben Lunde Larsen, der indtil nu har været uddannelses- og forskningsminister. Denne post er overtaget af EU-parlamentariker Ulla Tørnæs.

12

MÆLKERITIDENDE 2016

En euro i efterbetaling Arlas repræsentantskab har stemt ja til bestyrelsens forslag om at udbetale 1 eurocent i gennemsnit pr kg mælk i efterbetaling til selskabets andelshavere i Sverige, Danmark, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland.

Det betyder, at Arla udbetaler i alt 128 mio. euro (955 mio. kr.) i efterbetaling plus forrentning af indskudskapital til sine ejere, oplyser Arla. 105 mio. euro (783 mio. kroner) konsolideres som kollektiv kapital, mens 52 mio. euro (388 mio. kr.) konsolideres som individuel kapital. (Foto: Arla Foods).

NR. 5

Dairy ay D liers Supp 16 20

Programme

alization l Approaches Internations and Suppliers on Globa Cooperation of Dairie er Consum Product logy Techno Quality cess Pro ment Environ Facility

ril 19th Ap 0 9.3 2016 at

HUSK Mejeriernes Leverandørdag 2016

Hotel LEGOLAND Hotel & Conference in Billund

I 2016 afholdes Mejeriernes Leverandørdag tirsdag den 19. april på Hotel Legoland - og med fokus på Internationalisering gennem mejeri/leverandørsamarbejde. For de virksomheder, som ønsker at arbejde endnu mere internationalt, faciliterer dagen nyttige relationer og bringer viden i spil, der er med til at styrke mejeriernes konkurrencekraft.

Du kan forvente en dag med de sidste nye trends og tendenser fra bl.a. International Business Centre, AU og med emner som; forbrugere og præferencer, afsætning gennem lokale samarbejdspartnere mv. samt en række oplæg med omdrejningspunkt i førende leverandørers erfaringer fra udlandet vedr. produkt, forbrugere, mikrobiologi, kvalitet, teknologi, miljø og meget mere. Du kan læse meget mere om "Mejeriernes Leverandørdag" samt finde program/tilmelding på mejeritekniskselskab.dk. niskselskab.dk at www.mejeritek and registration More information • NEW PARTNERSHIPS • NEW CONTACTS NEW BUSINESS

tidende Mælkeri Munkehatten 28

DK-5220 Odense SØ

Munkehatten 28 DK-5220 Odense SØ

Munkehatten 28 DK-5220 Odense SØ

Løgismose-mælk med god samvittighed Løgismose har lanceret Danmarks første mælk med mærket ”Dyrenes Beskyttelse anbefaler”. Mejeriet har gennem de seneste måneder arbejdet tæt sammen med fire landmænd om at udvikle den nye mælk, hvor dyrevelfærd er i centrum.

Dermed får forbrugerne mulighed for at vælge dyrevelfærd til, når der skal vælges mejeriprodukter. - Vi arbejder med forskellige interesseorganisationer omkring dyrevelfærd, herunder Dyrenes Beskyttelse, for hele tiden at sikre, at dette er et fokusområde. Derfor var vi heller ikke i tvivl om, at vi skulle lancere en mælk, hvor køernes velfærd er i højsæde, siger Steen Aalund Olsen, COO hos Løgismose Meyers.

Løgismose har bl.a. Netto som storkunde, og det er da også Nettos ejer Dansk Supermarked Group, der har indgået en samarbejdsaftale med Dyrenes Beskyttelse, som skal resultere i øget salg af fødevarer som æg, pålæg, kød- og mejeriprodukter, der er produceret med større omtanke for dyrenes velfærd. (Foto: Løgismose).

Risiko for global mælkesnyd

Kirkeby øger eksporten Kirkeby Cheese øger eksporten af kosher-ost, hvide oste og græsk yoghurt til indvandrergrupper i hele Europa. Og senest har den fynske virksomhed i samarbejde med syriske flygtninge udviklet en ny ost, der kan steges og bruges i madlavningen.

Kirkeby Cheese Export, der fremstiller produkter på Kirkeby & Thrane, har gennem de seneste år øget omsætningen og forbedret resultatet før skat markant fra 2,4 mio. kr. i 2011 til 7,1 mio. kr. i regnskabsåret 2014/15. Det skriver dagbladet Børsen. Til avisen udtaler direktør Per Kildegaard, at ”det er en tilfredsstillende udvikling”, og at virksomheden kører støt og roligt videre. (Foto: Colourbox).

NR. 5

Den nuværende situation med øget mælkeproduktion, stigende efterspørgsel på mælk og de lave globale priser øger samtidig risikoen for mere snyd med mælkekvaliteten. Det skriver DairyReporter.com på baggrund af en analyse foretaget på Queens University i Belfast. Artiklen er offentliggjort i ”Comprehensive Reviews in Food Science and Food Safety”.

Det øgede globale forbrug grundet mælkens høje ernæringsværdi og forholdsvis lave pris sammenlignet med mange andre fødevarer, har gjort mælken særligt udsat for snyd.

Det drejer sig fx om tilsætning af vand, ikke-deklarerede vegetabilske olier og melamin mv. samt manglende kvalitetsmålinger af mælkens beskaffenhed og indhold. Queensforskerne har undersøgt forholdende vedr. snyd med mælkens kvalitet og næringsindhold i Indien, Pakistan, Kina og Brasilien. Her ser de desværre en stigende tendens. (Foto: Colourbox).

MÆLKERITIDENDE 2016

13

Kort fortalt Is uden fløde!

En undersøgelse foretaget af Mintel UK på grundlag af godt 9.000 internetbrugere i Tyskland, Frankrig, Italien, Polen og Spanien, viser en stigende interesse for is, som er baseret på alternativer til mælk og fløde, skriver DairyReporter.com.

Flere af de adspurgte ønsker alternative isprodukter baseret på fx mandel- eller kokosmælk. Højere priser på disse produkter afskrækker ikke forbrugerne. Denne forbrugergruppe var tidligere domineret af personer med laktoseintolerance, men i dag er der mere tale om et livsstilsbaseret fravalg af is med fløde. Tyskland udgør det største marked for de alternative isprodukter med 8% af det samlede marked for is.

A-2-mælk snupper 10% Den i mejerikredse meget omdiskuterede mælketype A2 har efterhånden erobret 10% af mælkemarkedet i Australien, hvor alle de store kæder og cafeer fører A2-mælken. Det skriver Berlingske.Finans.dk. Ifølge A2selskabet så kan A2-mælken drikkes af mælkeallergikere, uden at de får problemer med maven. Selskabet forventer, at deres salg vil stige med 126% til 1,6 mia. kr. i indeværende regnskabsår, aktierne i selskabet er steget 189% på under et år. Selskabet med hovedkontor i New Zealand gik ind på markedet i England i 2012 i USA i 2015. Den omdiskuterede mælketype indeholder en A2-proteinvariant af betakasein i stedet for A1, som mange andre typer mælk indeholder. Ifølge selskabet A2 og flere forskere kan A1-proteinet skabe betændelsestilstande i kroppen, som kan føre til irriteret tyktarm og eksem mv. De store mælkeproducenter i Australien og New Zealand skyder dog tilbage og siger, at det er ren marketing og ”skræmmekampagne”. (Foto: Colourbox).

Au2mate 24/7 På baggrund af ønsker fra flere mejerikunder har Au2mate den 1. november etableret et nyt 24/7 HOTLINE-serviceteam.

Allerede nu har 14 mejerier gjort brug af denne hotline - op til flere gange. Au2mates hotline er bemandet med seks ansatte, der på skift sidder vagt uden for normal arbejdstid. Hotline-staben har backup af Au2mates 80 ingeniører.

I forbindelse med hotlinen har Au2mate etableret et databasesystem, hvor informationer om mejeriernes styresystemer bliver tastet ind, når mejerierne tegner et 24/7 abonnement. Således kan virksomhedens serviceteam hurtigt gå på remote og sammen med mejeriets operatør indkredse, hvor og hvilke problemer mejeriet har, og derefter løse disse hurtigst muligt. (Foto: Au2mate).

UV-mælk godkendt

Lactalis på opkøb i Rumænien

EFSA (European Food Safety Authority) har givet grønt lys for UV-behandlet mælk som en sikker fødevare, så længe mælken ikke sælges til børn under 1 år. Det er den engelske mejerikoncern Dairy Crest, der sidste år indgav en ansøgning om at kunne sælge UV-behandlet mælk under Novel Food forordningen. Godkendelse til brug af UV-behandling gælder for mælketyperne; sød, let og skummet. Med UV kan disse mælkeprodukter sælges med øget holdbarhed fra de gængse 12 dage - til 21 dage. Dairy Crest har i forbindelse med ansøgningen desuden påvist, at mælkens indhold af D3-vitamin ikke forringes ved brug af UV-behandlingen.

Franske Lactalis har indgået aftale om køb af aktiemajoriteten i Rumæniens største mejeri, Albalact, skriver DairyReporter. com. Blandt aktiesælgerne er de rumænske interesser; Crisware Ltd. og Croniar Ltd. samt cypriotiske RC2. Handlen skal godkendes af de rumænske konkurrencemyndigheder.

Albalact blev etableret i 1971, og på koncernens tre mejerianlæg fremstilles et fuldt sortiment af mælkeprodukter; smør, yoghurt og oste under mærkerne Zuzu, Fulga og Poiana Florilor. Albalact har over 1.000 ansatte. Lactalis har i øvrigt for nyligt også opkøbt en større aktieandel i mejeriet Sante i Georgien. (Foto: Colourbox).

14

MÆLKERITIDENDE 2016

NR. 5

ÅF A/S Randers søger:

Projektingeniør, Projektleder og Salgsingeniør inden for procesanlæg ÅF A/S er totalleverandør med særlige kompetencer inden for projektledelse, procesdesign, automation og kvalitetsrelaterede tjenester. Vores kultur og arbejdsmetoder fokuserer på tillid, samarbejde og sparring, dygtiggørelse samt høj grad af professionalisme.

Til at styrke vores fokus på multidisciplin-projekter inden for mejerier, fødevarer og bryggerier, søger vi nu: Projektleder: Du tager det kommercielle ansvar for et eller flere multidisciplin-projekter, og vil få løbende sparring med virksomhedens øvrige projektledere og virksomhedens ledelse generelt set.

Projektingeniør: I projekter og konsulentopgaver arbejder du med analyse, design, projektering, rådgivning, kvalitet og idriftsættelse af produktionssystemer, ofte som turnkey-leverancer.

Salgsingeniør: Du bliver bannerfører på rådgivende salg af komplekse projekt- og konsulentopgaver, herunder planlægning, møder samt tilbudsgivning til eksisterende og potentielle kunder i procesindustrien.

Et job hos ÅF A/S, giver dig: • Ansættelse i en international organisation i markant vækst.

• Videreudvikling af dine kompetencer via løbende kurser og samarbejde på tværs.

• En flad organisationsstruktur præget af grundighed og kort vej fra tanke til handling.

• Et godt arbejdsmiljø med tæt kollegialt samarbejde og en uformel omgangstone.

• Frihed under ansvar samt en dialogbaseret ledelsesstil med forretningsorienteret fokus.

• Konkurrencedygtig løn og goder.

Om ÅF koncernen: ÅF A/S er med sine ca. 80 ansatte i Danmark en del af ÅF-koncernen, der er børsnoteret, og en af Skandinaviens førende projekt- og konsulentvirksomheder. Vi er etableret i 20 lande uden for Skandinavien og har ca. 8.000 ansatte fordelt på mere end 100 kontorer. Vores kompetencer er baseret på mere end 100 års erfaringer, og vi tilbyder højt kvalificerede services og løsninger til industrielle processer, infrastrukturprojekter samt udvikling af produkter og IT-systemer.

Ansættelse hos ÅF A/S betyder gode muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi planlægger gerne karriereforløb i samarbejde med vores medarbejdere. ÅF - Innovation by experience.

LÆS MERE: WWW.AFCONSULT.COM - JOIN US!

NR. 5

MÆLKERITIDENDE 2016

15

Kort fortalt 50 år Teamleder Henrik Thorup Bjørcklund, Arla Foods Bislev Mejeri, Nibe fylder den 27. marts 50 år.

Teamleader Lars Agri, Arla Foods Birkum Smelteost, Odense fylder den 28. marts 50 år.

BU Director Brian Sveigaard Jensen, Arla Foods, Viby J fylder den 31. marts 50 år.

Director Sales, Nordic Søren Tarp Pedersen, DuPont Nutrition Biosciences, Brabrand fylder den 3. april 50 år.

Masser af Michelin-stjerner Michelin-restauranter er ikke længere noget, man kun finder i København og Aarhus. Den 24. februar blev årets stjerner uddelt, og her fik restauranterne Henne Kirkeby Kro, Frederiksminde, Kadeau Bornholm alle en Michelin-stjerne. Desuden gik Geranium fra to til tre stjerner. Det er første gang, Danmark får en trestjernet Michelin-restaurant. I alt blev der uddelt 26 stjerner til danske restauranter mod 21 i 2015.

VisitDenmark har opgjort, at 43% af udenlandske turister, der besøger Danmark, har gode spisesteder som et rejsemotiv, og i 2013 brugte danske og udenlandske turister 12,5 mia. kroner på restaurantbesøg. Ud over Geranium, der fik tre stjerner, så var der to stjerner til både Noma og AOC. Følgende restauranter fik én stjerne: Clou, Den Røde Cottage, Era Ora, Formel B, Grønbech & Churchill, Kadeau, Kiin Kiin, Kokkeriet, Kong Hans Kælder (ny), Marchal, Relæ, Søllerød Kro, Studio at the Standard, Kadeau Bornholm (ny), Henne Kirkeby Kro (ny), Frederiksminde (ny), Frederikshøj, Gastromé og Substans. (Foto: Colourbox).

60 år Formand for Mejeriforeningen, gårdejer Steen Nørgaard Madsen, Silkeborg fylder den 31. marts 60 år.

Innovationschef Peter Sinding Andersen, Arla Foods Innovationscenter, Brabrand fylder den 2. april 60 år.

Direktør Steen Hedetoft, Valinhos, Brasilien fylder den 2. april 60 år.

70 år Mejeriingeniør Erik Have, Hinnerup fylder 31. marts 70 år.

75 år Mejeriingeniør Erik Mølgaard Jensen, Christiansfeld fylder den 26. marts 75 år.

Fhv. mejerichef Ivar Ulsrod Madsen, Holsted fylder den 27. marts 75 år.

Fhv. produktionschef Knud Rafn Nielsen, Nibe fylder den 30. marts 75 år.

80 år

Frivillig begrænsning gav resultat Hollandske FrieslandCampina bad i en 6-ugers periode i 2015 sine mælkeleverandører om at skrue ned for leverancerne for at afhjælpe overproduktionen af mælk. I perioden mindskede leverandørerne deres produktion med 35 mio. kg mælk, og det blev honoreret med en bonus, der sammenlagt beløb sig til 14,1 mio. euro. Ifølge FrieslandCampina deltog 60% af andelsselskabets godt 19.000 mælkeproducenter i denne kampagne. (Foto: FrieslandCampina).

16

MÆLKERITIDENDE 2016

Knud Hedegaard Madsen, fhv. adm. direktør for Kløver Mælk fyldte 80 år fredag den 4. marts 2016.

Knud Hedegaard Madsen hører til ”guldholdet 1959-1960” fra Dalum Mejeriskole, i dag Kold College. Guldholdets medlemmer er ved at være nået til skelsår og alder. For de fleste af guldholdets medlemmer er det efter en lang og glorværdig karriere i mejeribrugets tjeneste.

Det gælder ikke mindst for Knud Hedegaard Madsen, der i 1999 sluttede som administrerende direktør for mejeriselskabet Kløver Mælk. Kløver Mælk var indtil 1999 Danmarks 2. største mejeriselskab.

Knud Hedegaard Madsens mejerikarriere startede efter mejeriskolen med ansættelse som forvalter på Kolding Andelsmejeri, som i 1971 blev til mejeriselskabet VEKOFA (Vejle, Kolding, Fredericia) med Knud Hedegaard Madsen som direktør. VEKOFA tog sammen med mejeriselskabet

NR. 5

Personalia Esbjerg og mejeriselskabet Nordjysk initiativ til et modtræk mod MD´s begyndende magtstilling på konsummælksområdet ved i 1978 at danne mejeriselskabet Jysk Kløver Mælk.

Kort tid efter tog selskabet navneforandring til Kløver Mælk med Knud Hedegaard Madsen som drivende kraft og administrerende direktør.

Efter flere lange og opslidende mælkekrige mellem MD Foods og Kløver Mælk i 1990-erne besluttede MD Foods og Kløver Mælk i 1999 at fusionere.

Igennem alle årene stod Knud Hedegaard Madsen markant i front for Kløver Mælk, som han førte frem til et betydende dansk mejeriselskab.

Et lidt forsinket hjerteligt til lykke med fødselsdagen.

JMBK

90 år Fhv. kørselsleder A. Petersen, Vordingborg fylder den 31. marts 90 år.

25 års jubilæum Product Manager Nancy Hellesøe, Arla Foods, Viby J kan den 1. april fejre 25 års jubilæum.

Senior NPD Manager Carsten Anker Hansen, Arla Foods, Viby J kan den 1.april fejre 25 års jubilæum.

Ordre Coordinator Anders Henrik Arentsen, Arla Foods, Viby J kan den 1. april fejre 25 års jubilæum.

Forårsferie i Mejeristhuset!

Trænger du til at komme væk, få blæst i håret og stresse helt af! Så er der stadig ledige forårsperioder i FMFs skønne sommerhus i Kandestederne - tæt på dejlige Skagen, Vesterhavet og den friske luft!

Så skynd dig at booke dit ophold allerede nu!

Du kan kontakte sekretariatet på tlf. 66 12 40 25 eller se ledige perioder på side 19 og på mejerileder.dk.

NR. 5

Dødsfald Fhv. mejerichef E. Marvig Nielsen, Grindsted er afgået ved døden. Marvig opnåede 49 berigende arbejdsår i mejeribruget og blev 86 år gammel.

Elevtiden på Videmark A/M blev efterfulgt af job som mejerist på Boulstrup A/M, Malling A/M, Statens Forsøgsmejeri, førstemejerist på Videmark A/M og Søbæk A/M, inden det eftertragtede første mejeribestyrerjob blev tiltrådt på Eg A/M ved Grindsted. Efter få år i Eg fulgte otte år på Damsgaards Mølle A/M på Mors, inden det ultimative mejeribestyrerjob på Grindsted-Eg A/M blev besat af mejeribestyrerparret. Her skete der fra 1966 og frem til 1971 og tilslutningen til MD en samling af mejerierne på Grindstedegnen. En udfordrende proces hvor der var mange følelser og interesser, der skulle varetages for at få tingene til at falde på plads blandt bestyrelser og mejeribestyrere på de involverede mejerier. En opgave Marvig lykkedes fortrinligt med. I MD, senere MD FOODS, fortsatte udviklingen af mejeriet frem til 1993, hvor ”Gul Ost Planen” medførte, at mejeriet blev driftsstandset.

Gennem alle årene med ledelsesansvar var Marvig organisatorisk involveret i Dansk Mejeristforening og Mejeribrugets Lærlingeudvalg, lige som han privat engagerede sig i Round Table, Rotary, Idrætsforeningen, Varmeværk og Menighedsråd. Engagementet rakte også til på mejeriet at have "boende og på kost” mejerielever, FAO kursister og islandske mejerielever.

Marvig var i alt, hvad han foretog sig, engageret. Han uddelegerede og var samtidig krævende. Levede medarbejderne til gengæld op til forventningen, var der stor støtte til at avancere, og det var med stolthed, at mange mejerister og førstemejerister lykkedes meget flot og avancerede videre til bedre stillinger. At være mejeribestyrer blev også for Marvig en form for et familieforetagende. Uden ægtefællen Maren havde ”mejeribestyrerprojektet” ikke ladet sig gennemføre i den form, det fik. Der var mange sociale og praktiske gøremål, der ikke lod sig gennemføre uden støtte.

Marvig efterlader sig hustruen Maren, 3 børn og 7 børnebørn, - og mejeriblodet flyder heftigt videre blandt disse.

Et fantastisk liv og ”mejeriprojekt” er sluttet Æret være Marvigs minde!

Ny hos Proces Engineering Proces Engineering, afd. Fredericia har ansat Keld Kragh Andersen som maskiningeniør. Keld K. Andersen, der er uddannet teknikumingeniør i 1986, har 30 års erfaring som ingeniør og stor erfaring med proces i mejeriindustrien, hvor han har været projektleder ved job i Chile, Mexico, Uruguay og i Europa.

MÆLKERITIDENDE 2016

17

Mælkeritidende I/S Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com

Leverandøroversigt ❚ Automation ❚ ❚ ❚

❚ Maskiner og udstyr ❚ ❚ ❚

Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Sales Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: dkmhp@chr-hansen.com

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Kredsformænd Nordjylland Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjylland Produktionschef Bjarke Damsgaard Jørgensen tlf. 87 51 42 34 bjjor@arlafoods.com Vestjylland Projektleder Michael Jensen Holstebro Mejeri e-mail: mcje@arlafoods.com Sydjylland Produktionschef Leo Lund tlf. 72 30 49 36, e-mail: Leo.Lund@arlafoods.com Fyn Production Manager René C. Byrgesen tlf. 20 51 90 37 e-mail: rcb@lactosan.com Østdanmark Product Engineer Jørgen H. Petersen tlf. 40 88 69 18, e-mail: JP@lysglimt.dk

Au2mate A/S Frichsvej 11, DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk – www.au2mate.dk

❚ Emballage ❚ ❚ ❚

PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 – Fax 97 37 30 70 sf@pti-as.dk – www.pti-as.dk Salicath ApS Rue 5A, DK-5900 Rudkøbing Tlf. 40 16 12 01 – Tlf. 40 28 18 02 salicath@salicath.dk

❚ Membranfiltrering ❚ ❚ ❚

Constantia Corona Industriskellet 2, 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 – Fax 43 73 26 00 customerservice@corona.cflex..com Tetra Pak Sverige AB Byggnad 306 2-vån, Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06

DSS, A Tetra Pak Company Bergsøesvej 17, 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 – Fax 87 20 08 90 info@dss.eu – www.dss.eu GEA Filtration Nørskovvej 1B, 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 – Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com

❚ Gulve ❚ ❚ ❚ ❚ Projektering og anlæg ❚ ❚ ❚

FTF Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.

FTF-A Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-fredag 8-18.

Akademikernes Centralorganisation

Bjarmodan A/S Højgaardsvej 10 8300 Odder Tlf. 86551489 www.bjarmodan.dk bjarmodan@bjarmodan.dk

❚ Totalleverandør ❚ ❚ ❚

ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.

Akademikernes A-kasse AAKs hovedkontor Nyropsgade 45, 1504 København V. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14.

Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.

18

MÆLKERITIDENDE 2016

S. Sørensen I/S Tigervej 11, 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 – Fax 97 91 05 22

Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13, 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 – Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Møder og udstillinger ❚ Danmark ❚ ❚ ❚ 19. april 2016 Mejeriernes Leverandørdag Hotel Legoland

Mejerinyheder - ganske gratis!

Vil du gerne have ugens vigtigste mejeri­nyheder i din mailbox hver fredag?

Hver uge udsender vi en række korte nyheder fra ind- og udland samt mærkedage for mejeri­ industriens ledere og en kalender for kommende arrangementer i mejeribranchen.

Du kan tilmelde dig UgeNyt på www.maelkeritidende.dk - Det er ganske gratis!

Bannerannoncering af ledige stillinger På www.maelkeritidende.dk er det nu muligt at indrykke banner­annoncer for ledige stillinger, hvor ansøgere kan klikke sig videre til den ansøgende virksomheds egen hjemmeside.

En stillingsbannerannonce på www.maelkeritidende.dk har målene: Bredde: 140 px x højde: 350 px, og prisen er 3.900 kr. for to uger!

28. april 2016 AP Pension Generalforsamling

Mejeristhuset Nedenstående kan du se ledige perioder for ophold i de næste måneder i Foreningen af mejeriledere og funktionærers sommerhus, ”Mejeristhuset” i Kandestederne ved Skagen.

Mejeristhuset - en ekstra dag?

Det er muligt at booke ekstradage ud over de almindelige perioder (tors-søn og søn-tors). Tjek kalenderen og book ekstradage ca. en måned før.

Ledig i efterårs/vinteræsonen Det er muligt for medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer og af Dansk Mejeriingeniør Forening at booke perioder i de kommende efterårs- og vintersæsoner, som endnu er ledige.

Du kan altid orienterede dig om ledige perioder og læse mere om Mejeristhuset på www.mejeri­leder.dk Sæson A

Sæson B

Sæson C

Sæson D

Marts M 9 10 11 12 13

7 14 21 28

T 1 8 15 22 29

O 2 9 16 23 30

T 3 10 17 24 31

F 4 11 18 25

L 5 12 19 26

S 6 13 20 27

M

T

O

T

4 11 18 25

5 12 19 26

6 13 20 27

7 14 21 28

F 1 8 15 22 29

L 2 9 16 23 30

S 3 10 17 24

M

T

O

T

F

L

2 9 16 23 30

3 10 17 24 31

4 11 18 25

5 12 19 26

6 13 20 27

7 14 21 28

S 1 8 15 22 29

April

Mejeriliv

Ulykker • Tandskader • Sundhed Forsikringer via Mejeriliv: Kontakt Optima for information www.optima-gruppen.dk Claus Rasthøj tlf. 2075 55 25

13 14 15 16 17

25. maj 2019 Årets 2. Kredsudstilling Sted oplyses senere 26. maj 2016 Mejeriteknisk Selskab Fødevaresikkerhed Hotel Legoland 8. september 2016 Dansk Mejeringeniør Forening Mejeriingeniørdagen 1. oktober 2016 Foreningen af mejeriledere og funktionærer 127. Delegeretmøde Hotel Opus, Horsens 6. oktober 2016 Mejeriteknisk Selskab Procesoptimering Hotel Legoland 1. november 2016 Dinner Event MCH Messecenter Herning 1.-3. november 2016 FoodTech ’16 og International Food Contest MCH Messecenter Herning 23. november 2016 MIA Arbejdsmiljøkonference Comwell Kolding

❚ Udland ❚ ❚ ❚

Maj 17 18 19 20 21 22

19. maj 2016 Mejeriforeningen Generalforsamling

OBS: Redaktionen tager forbehold for perioder, der evt. er udlejet, efter bladet er sendt til trykning!

11.-13. maj 2016 Mejeribrugets Studietur Götalandet, Sverige 16.-20. oktober 2016 SIAL Paris, Frankrig 16.-21. oktober 2016 IDF World Dairy Summit Rotterdam, Holland

MÆLKERITIDENDE 2016

19

Hvad betyder tidlig involvering af hygiejnisk design i den teknologiske udvikling af proces­udstyr til føde­vare­industrien for føde­vare­sikkerhed, føde­vare­hygiejne og rengøring? Det sætter DTU fokus på ved et arrangement om ”Hygiejnisk design”.

Program Kravene til fødevaresikkerhed bliver større og større, men et stærkt samarbejde imellem industri, virksomheder og forskning giver den bredde og viden, der er nødvendig for udvikling og en konkurrencemæssig fordel.

13.00: Registrering og kaffe 13.20: Velkomst og introduktion v/ Afdelingschef Henning Høgh Jensen, DTU Fødevareinstituttet 13.30: Listeria er overalt, men kan styres v/ Professor Lisbeth Truelstrup Hansen, DTU Fødevareinstituttet 13.50: Transportbånd med fokus på hygiejnisk design v/ Lektor Gun Wirtanen, DTU Fødevareinstituttet 14.10: Test af åbent udstyr v/ Testmanager Henrik Ebbe Fallesen, DTU HDC/IPU 14.30: Pause og netværk med smagsprøver på DTU Bryghus eget brygget øl 15.00: NGI om ”knowledge sharing” i Industrien v/ Sales Manager Niels Vindsmark, NGI 15.20: Hygiejnisk design vil gøre en forskel v/Senior Product Manager Rene Holm, Blücher 15.40: Erfaring, viden og samarbejde vil styrke rengøringsprocessen v/ Direktør Kim Petersen Food Safe A/S 16.00: Paneldebat v/ Daglig leder af Staalcentrum Alan Friis 16.30: Afrunding v/ Afdelingschef Henning Høgh Jensen DTU Fødevareinstituttet.

Tilmelding Arrangementet, der er gratis, finder sted den 6. april 2016, kl. 13.00-16.30 på Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej 1, indgang 101 A i Kgs. Lyngby (Mødecenteret lokale 1).

Tilmelding er nødvendig på mail til lihol@food.dtu.dk. Der opkræves et no-show-fee på 300 kr. ved udeblivelse uden afbud senest to dage inden afholdelse. (Foto: Colourbox).

Mælkeritidende, Munkehatten 28, 5220 Odense SØ

Hygiejnisk design - Minimerer udfordringer