Mejeriuddannelser og efteruddannelse – se mere på www.koldcollege.dk
5 Deltagerrekord på Mejeriforskningens Dag – side 10
Fokus på Kold College – side 4 – 9
Netværk Øst på La Treccia – side 3
10. marts 2017 130. årgang
Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Munkehatten 28 5220 Odense SØ. Tlf.: 66 12 40 25 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Tlf. tid dagligt kl. 8.30-15.30 (fredag dog 8.30-14.30) Ans. redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør Anne-Sofi Søgaard Christiansen (AC) Redaktør Lars Winther (LW) Redaktionssekretær Jette Rohde (JRO) Programkoordinator Cand.scient.soc Isabel Sande Frandsen (ISF) Regnskab og administrationssekretær Markedsøkonom Bettina M. Nielsen (BMN) Administrationsmedarbejder Mie Burchardt (MKB) Annoncer: Stillings/rubrikannoncer sendes onsdag kl. 12.00, ugen før udgivelse. Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juli og december‚ svarende til 23 nr./år i et oplag på 1.600 eksemplarer. Abonnement: Danmark: 1.375- kr./år inkl. moms. Europa: 1.625,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.825‚- kr. inkl. forsendelse. Læserkreds: Mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere. Mejeriingeniører, mejeriteknikere og procesteknologer i ind- og udland. Medlemmer af mejeriernes bestyrelser. Ansatte ved mejeribrugets organisationer. Medarbejdere ved universiteter og øvrige forskningsinstitutioner samt levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd. Mange levnedsmiddelvirksomheder. Mejeriernes leverandør- og servicevirksomheder m.v. (Stud. tech. al/mejerilinjen og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis). Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN 0024-9645 Online ISSN 2245-991X Medlem af:
Eftertryk tilladt med kildeangivelse. MÆLKERITIDENDE 2017
2
Leder
Kompetencecenter med nye kræfter Af Lars Winther, redaktør
Kold College har under skiftende navne været omdrejningspunktet for uddannelse og udvikling af danske mejerikompetencer gennem snart 130 år. På trods af, at man har fået selskab af en række nye uddannelser – såvel erhvervsfaglige som gymnasiale – så er mejeriuddannelserne fortsat en vigtig hjørnesten. Som den eneste skole i Danmark uddanner Kold således mejerister, hvor man hvert år leverer tre friske kuld med ca. 75 nyuddannede mejerister til industrien. Det gamle fag er i løbet af skolens historie pudset af mange gange både i lovgivningen og i skolens tilrettelæggelse af undervisningen. Det er naturligvis bydende nødvendigt, at nye fag som IT, procesteknologi og engelsk hele tiden opgraderes i takt med, at disse emner fylder stadig mere i hverdagen på mejerierne. Og det er ikke kun virksomhedernes behov, som ændres. Det gør elevernes også. For nogen er uddannelsen et sent karriereskifte, for andre er det første skridt ind i fødevareverdenen, hvor man allerede har tænkt langt videre end den første skummesal med planer om karriere og uddannelse. Elevernes forventninger og planer med uddannelsen har næppe været mere forskelligartet nogensinde. Det gælder også for de mange kursister på efteruddannelserne. Derfor skal de stå tidligt op ude på Kold College, hvis de fortsat skal kunne honorere dygtige og kræsne unge menneskers forventninger til uddannelser. Og selvom Kold er fulgt godt med tiden, så er nyt blod altid godt. Det har man fået på en række centrale ledelsesposter både for hele skolen, for mejeriuddannelserne og for efteruddannelserne. Kan de nye folk holde den gejst, som de udtrykker her i dette blad, så tegner fremtiden godt for mejeriuddannelserne og for dansk mejeribrug. ■
Indhold 3 4
Netværksmøde på La Treccia
5
Mejeristuddannelsen på Kold College
6
Studerende på mejeristuddannelsen
7
Gitte Bargholt & Hans Skjerning
8
Trine Paulsen om efteruddannelser
Uddannelsesleder Flemming Bundesen
9
Efteruddannelser på Kold College
10 Mejeriforskningens Dag 12 Buch om mælkepulver 14 Kort fortalt 17 Personalia 18 Leverandøroversigt 19 Mejeristhuset(/kalender 20 Dansk Mejeriingeniør Forening inviterer til fødselsdag
NR. 5
Dansk højtkvalitetsmælk til italiensk mozzarella Netværksmøde for mejeriingeniører oplevede fuldt hus, så de knap 30 mejeriingeniører måtte rykke tæt sammen i de små lokaler på det italienske mejeri La Treccia i Rødovre.
Det var ikke kun den italienske ost på mejeriingeniørernes netværksmøde, der var populær. Det er mejeriingeniør og lektor emeritus Egil Waagner Nielsen også, når han deltager, her sammen med Lise Berg Kildemark.
21. februar kunne Netværk Øst byde på møde med to faglige oplæg. Dels om biobeskyttende kulturer, dels om produktion af ost efter italienske traditioner med udgangspunkt i værten, La Treccia. Med en produktion på 1.000 kg mælk pr. uge stigende til 2-3.000 kg pr/uge i sommerhalvåret er det lykkedes for det lille italienske mejeri at gøre italienske oste, som f.eks. burrata, mere kendte. Mejeriet producerer desuden Grotteria, Mascarpone, Stracchino, Mozzarella, samt højproteinosten Ricotta. Alt sammen baseret på dansk højkvalitetsmælk
NR. 5
fra jerseykøer hentet hos Naturmælk. Denne mælk har stort set samme proteinindhold som mælk fra bøfler, som Mozzarella oprindelig er produceret af. Endnu findes ingen dansk produktion af bøffelmælk.
Mindre gær og skimmel Aftenen bød også på ny viden om mælkeprodukters holdbarhed ved at anvende gær- og skimmelhæmmende biobeskyttende kultur i processen. Cecilie Lykke Marvig Nielsen fra Chr. Hansen A/S fortalte, at med denne kultur kan spild
Det er første gang, at planlægningsgruppen ikke har kunnet byde alle på ventelisten velkommen til Netværk Øst møderne. Der er stor interesse for besøgene på de mindre håndværksmejerier, hvor pladsen typisk er begrænset.
reduceres markant. Hun understregede samtidig, at kulturen, som er en mælkesyrebakterie, ikke dræber skimmel men er en væsentlig faktor i at reducere den. Skimmel på mejeriprodukter kaldte hun for ’silent brand killer’. Selvom kun få forbrugere klager, vil de færreste købe produktet igen og ej heller anbefale produktet, viser undersøgelser. Netværksmødet et det 6. i rækken af virksomhedsbesøg med faglige oplæg for mejeriingeniørerne - i alt ca. 3 om året. ■ JRO
MÆLKERITIDENDE 2017
3
Uddannelseslederen vil gøre en forskel Kold College fik sidste år ny uddannelsesleder, da Flemming Bundesen overtog styringen af mejeriafdelingen. Han ser frem til at bruge sine erfaringer fra mange år i forskellige produktionsvirksomheder. Af Isabel Sande Frandsen
Den adrætte mand på 54 år udstråler entusiasme og gåpåmod en kold vinterdag, hvor han tager imod på Landbrugsvej 55. På spørgsmålet om, hvorfor han søgte en stilling, der ligger forholdsvist langt væk fra hans hidtidige karriere, svarer han med iltre øjne. - Jeg har altid syntes, at det er spændende at undervise. Jeg synes også, at jeg formår at motivere mine omgivelser og har rimelig med empati, hvilket fungerer
bedre på en skole end i hardcorebusiness, siger Flemming Bundesen. Og så er der LEAN, som han introduceret for skolens lærere helt fra starten, hvor lærerværelset blev ’LEAN’et’. Forstået sådan, at der blev ryddet op og systematiseret. Denne sans for struktur og systematisering samt opfølgning, er noget af det, Bundesen vurderer, at han bidrager med i sin nye stilling. - Og så forsøger jeg at være hands-on
med lærerne. Jeg supporterer og sætter scenen. F.eks. skal de forestille sig, at vi skal give en koncert, og eleverne er publikum. Lærerne er rockstjerner, og vi øvrige er dem, der stemmer instrumenterne og sætter scenen.
Forudsigelighed og faglige incitamenter Kold College har haft meget udskiftning i lærerstaben i løbet af de sidste år, og
Flemming Bundesen tiltrådte som uddannelsesleder i Kold Colleges mejeriafdelingen i august 2016.
4
MÆLKERITIDENDE 2017
NR. 5
Flemming Bundesen - uddannelse og arbejdserfaring 1984: Mejerist, Dalum Tekniske Skole 1992: Mejeritekniker, Dalum Tekniske Skole 2000: Mejeriingeniør (M.Sc.), Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1999-2001: Driftsingeniør, Grenå Mejeri (Arla Foods amba) 2001-2004: Process Manager, Arla Foods UK Plc, Oakthorpe 2004-2006: Produktionschef, Branderup Mejeri (Arla Foods amba), 2006-2016: Produktionschef, Christiansfeld Mejeri (Arla Foods amba).
Mejeristuddannelsen på Kold College Uddannelsen 3-årigt undervisningsforløb, hvoraf knap 2 år er henlagt som praktik på virksomhed. Her følger virksomheden en aftalt uddannelsesplan for den studerende, som skal præsenteres for forskellige faglige udfordringer. Praktikken skal minimum omfatte to produktområder – og kan derfor evt. foregå i to forskellige mejerivirksomheder. I løbet af de 3 år gennemgår man fem uddannelsesforløb på skolen á hhv. 15, 11, 11, 14 og 4 uger – i alt 55 uger. Fagene omfatter bl.a. mejerikemi, hygiejne, mikrobiologi, mejeriteknologi, produktkvalitet m.m.
Lærerstab 12 lærere med forskellige mejerfaglige uddannelser (mejerister, mejeriteknikere procesteknologer, mejeriingeniører). Hovedparten har praktisk erfaring fra ansættelse på mejerier. Endvidere er en række timelærer fra virksomheder tilknyttet skolen.
Flemming privat
Elever
Gift med Teija som han mødte mens han læste på Dalum Landbrugsskole. Sammen har de Jon på 11 år, Smilla på 20 år som læser musik i København og Fanny på 19, som læser socialrådgiver i Aarhus. Flemming, Teija og Jon bor i Kolding.
På årsbasis optages ca. 75 elever fordelt på tre optag – og tilsvarende tre dimissioner.
derfor har Bundesen også ekstra meget fokus på at skabe et attraktivt arbejdsmiljø, så de lærere, der allerede er der, har lyst til at blive og samtidig tiltrække nye dygtige medarbejdere. Et af de primære områder, som LEAN-manden fokuserer på, er at give medarbejderne forudsigelighed i deres arbejde. - Jeg går meget op i, at der skal være styr på skemalægningen. Lærerne skal kende deres arbejdsplan et halvt år frem og vide, hvilke fag, de skal undervise i. Derudover bliver der afsat tid til dygtiggørelse og videreuddannelse. Og så skal de have tid til at udvikle lækkert undervisningsmaterialer, forklarer han. Uddannelseslederen opererer også med begrebet ’hospitant’ som i denne sammenhæng skal forstås som den måde, lærerne hvert halve år sendes ud på et driftssted – typisk i tre dage – for f.eks.
NR. 5
at lære det sidst nye indenfor mozzarellaost eller membranfiltrering. - Lærerne synes, det er fedt. Målet er, at lærerne ikke skal undervise i det samme hele tiden. Derfor har vi udviklet en kompetence-matrix med videreuddannelse som formål, lyder det.
IT-optimering og elevinvolvering Og hvor ser Bundesen så mejeristuddannelsen om 10 år? - Som driftsmand kigger man altid på, hvor man kan optimere. Jeg ser gerne, at vi opprioriterer flipped learning i undervisningen med brug af interaktive instruktionsvideoer. Man kan eksempelvis lave en instruktions-video om, hvordan man skiller og rengør en centrifuge. Fordelen er, at man kan gå tilbage og se den igen og igen, og man
kan samtidig lægge spørgsmål ind. Det vil være en optimering af lærernes tid – og elevernes forståelse, siger han. Og så skal eleverne ellers involveres – igen med udgangspunkt i LEAN. - Et hold kan eksempelvis lave LEANstandarder, og så skal det næste hold bygge videre med audit-planer. Sådan foregår det ude på mejerierne, hvor ingen går rundt og sørger for at tingene står rigtigt. Det skal man selv sørge for, forklarer han. - Endvidere skal vi inddrage eleverne mere. For eksempel er nogle elever vildt dygtige til matematik. Jeg har netop givet nogle af dem til opgave at beregne, hvad der skal til for, at vi kan have en lille egenproduktion af forskellige mejeriprodukter her på skolen - og så ellers afprøve idéen, siger Flemming Bundesen. ■
MÆLKERITIDENDE 2017
5
Kammeraterne forstår ikke mejeristuddannelsen Anne Due og Lasse Mandrup trives med den praktisk orienterede mejeristuddannelse blandt studerende med forskellige baggrund. Men omgivelserne skal ofte have uddannelsen forklaret. Af Lars Winther
Mejeristuddannelsen på Kold College kan næppe betegnes som en modeuddannelse. I takt med at landets mejerier er blevet centraliserede i få anlæg, er behovet for den traditionsrige uddannelse samt de mange skoler og uddannelsespladser faldet støt. I dag er uddannelsen således kogt ned til 80 årselever på Kold College. Derfor oplever de mejeriststuderende, at det kræver en ganske lang udredning, før kammeraterne forstår, hvad det hele går ud på. Alligevel er de studerende ved godt mod og ser masser af muligheder i mejerifaget. Det gælder i hvert fald Anne Due, 20 år, og Lasse Mandrup, 25 år, som har taget sig tid til at fortælle lidt om deres oplevelser og overvejelser omkring mejeristuddannelsen. Anne er lige startet på Kold i januar og er på første grundforløb, mens Lasse er halvvejs i den 3-årige uddannelse på hovedforløb 2 efter praktik på Akafa, mens Anne ser frem til Esbjerg Mejeri. Ideen til uddannelsen kom for Annes vedkommende via en fritidstjans på et landbrug med køer, hvor hun syntes, at mælk var en spændende råvare, mens Lasse via et interview om mælkevaner og job på McDonalds blev tændt på fødevarebranchen. Og så er begge vilde med mælk, som de indtager i rå mængder.
Forskellig baggrund Inden deres opstart havde de dog også visse betænkeligheder. Med en baggrund som hhv. HTX-student (Anne) og en næsten fuldført uddannelse som diplomingeniør (Lasse) var en af bekymringerne undervisningsniveauet i et miljø, hvor nogle medstuderende kun har en 9. klasses afgangseksamen med sig.
6
MÆLKERITIDENDE 2017
Lasse Mandrup og Anne Due elsker samspillet mellem teori og praksis på mejeristuddannelsen.
- Nogle fag som kemi og teknologi har jeg haft på et højere niveau på HTX, men jeg oplever, at lærerne er gode til at differentiere undervisningen og gå ud over pensum, så vi alle får udfordringer. Samtidigt er der jo andre medstuderende med uddannelser, som betyder at de ved vildt meget om deres område i forhold til mig – eksempelvis en diætist, som kan rigtig meget om mælk og ernæring, siger Anne. Det svarer til Lasses oplevelse. - Nogle af os har været på universitetet og kan nogle gange godt udfordre lærerne på det teoretiske. Jeg oplever samtidigt, at mange er gode til at påtage sig hjælpelærer-roller, hvis man har specialistviden, hvilket man også lærer meget af selv. Så jeg synes vores forskellighed er en styrke, siger Lasse, som har medstuderende på 18 år i den en ende af skalaen – og en uddannet slagter på 40 år i den anden ende.
Ikke skummesal resten af livet De to studerende er glade for den variererede undervisning, de mange timer i træningsmejeriet og så de lange praktikperioder på til sammen to år. På spørgsmålet om noget kunne være bedre, peger Lasse på en bedre sammenkædning mellem de teoretiske opgaver på skolen og de emner, man arbejder med på praktikstedet. - Og så håber jeg, at man vil kæmpe endnu mere for at fastholde lærerteamet, så vi undgår for mange udskiftninger, som har været et problem i forhold til stabilitet i undervisningen, siger han. Om resten af arbejdslivet bliver i en skummesal eller i et osteri, tvivler de dog begge på. Nogle års praktisk erfaring, og så skal der nok enten studeres yderligere eller gang i et karriereforløb med ledelsesansvar, lyder det samstemmende. ■
NR. 5
De unge skal kende erhvervsuddannelserne Den nye direktør for Kold College, Gitte Bargholt, ser synlighed på grundskolerne som vigtigt indsatsområde. Efter 10 år som rektor for Tietgen Handelsgymnasium i Odense, er Gitte Bargholt 1. marts tiltrådt som direktør på Kold College. Ud fra sit CV er den nye chef vant til at udvikle sine organisationer med vækst, flere medarbejdere og nye bygninger. I løbet af de ti år er handelsgymnasiet således vokset fra 630 elever til 1550 elever, og medarbejderstaben er fordoblet til 120. Så Kold College kommer næppe til at stå stille med den nye chef, som her to dage før sin tiltrædelse er spændt på de nye udfordringer. Ikke mindst når det gælder de erhvervsfaglige uddannelser indenfor levnedsmiddel og jordbrug. Fagområder, som hun ikke tidligere har haft ansvaret for.
Synlighed vigtig - Jeg kan konstatere, at der er stor politisk fokus på at rekruttere unge til disse uddannelser. I forlængelse af dette skal vi arbejde for at skabe den maksimale synlighed omkring vores tilbud. Grundskoleelever skal vide, hvad en landmand eller mejerist laver, hvad man tjener og hvilke jobmuligheder, der er, siger Gitte Bargholt. - Og så skal de samtidigt forstå, at en erhvervsfaglig uddannelse kan være et første skridt i et længere uddannelsesforløb, hvor der efterfølgende er masser af muligheder for at bygge oven på, hvis man har lyst til det, siger den nye direktør.
Gitte Bargholt
Mejeritraditioner forpligter Mejerifaget er også et forholdsvist nyt område for Gitte Bargholt. Men hun er helt med på, at Danmarks status som et mælkeland forpligter. - Vi er jo kendt som et land, som laver mejeriprodukter af meget høj standard, og vi har med Arla Foods et af verdens stærkeste mejeriselskaber. Jeg ved, at den faglige stolthed i branchen er meget høj, og den skal Kold fortsat bidrage til at udvikle og bevare, siger hun. ■ LW
Farvel med stolthed Hans Skjerning føler, han afleverer en skole, hvor både størrelse og kvalitet har udviklet sig positivt. Efter 12 år på posten som direktør for Kold College har Hans Skjerning valgt at gå på pension og give plads til nye kræfter i form af Gitte Bargholt. Det gør han med god samvittighed, for han synes godt, han kan være Kold College og sin egen indsats bekendt. Skolen er vokset markant, så man i dag har 1000 årselever – eller hele 6000 elever på kortere eller længere forløb i løbet af et år. - Vækst og kvantitet er én ting, men det hænger jo nøje sammen med, at vi har udviklet et uddannelsesmiljø med en kvalitet, som møder respekt både blandt de unge og blandt de brancher, som vi samarbejder med, fortæller Hans Skjerning på en af hans allersidste ar-
NR. 5
bejdsdage. På spørgsmålet om de største forandringer i hans ledelsestid, peger han på flere ting. - Navneændringen i 2008 til Kold College var ikke bare et nyt navn, som skulle profilere det daværende Dalum UddannelsesCenter tydeligere fra Dalum Landbrugsskole. Det var også udtryk for en proces, hvor vi i stigende grad blev opmærksomme på den pædagogik og undervisningsfilosofi, som Christen Kold stod for. Så både ledelse, lærere og elever i dag er meget bevidste om denne tankegang, lyder det fra den afgående chef. Han er også tilfreds med, at skolen i stigende grad er lykkedes med at åbne op overfor omgivelserne – både nationalt og internationalt.
Hans Skjerning
- Jeg oplever, at vi har en status og en respekt som betyder, at andre gerne vil have os med. Vi indgår eksempelvis som partner i Fynske Fødevarer, ligesom vi på flere områder samarbejder med Syddansk Universitet, siger Hans Skjerning. Han glæder sig nu til at få mere tid til sit firma med vinimport, ligesom han skal hjælpe et lokalt kunstgalleri med salg. Endelig skal feriehuset i Italien også passes lidt grundigere i fremtiden. ■ LW
MÆLKERITIDENDE 2017
7
Mejerividen skal vedligeholdes Efteruddannelse for mejeripersonale er under forandring og skal være tættere på kursisternes hverdag, lyder det fra kursuschef Trine Paulsen.
Af Lars Winther
Trine Paulsen, kursuschef på Kold College.
Når du forlader Kold College efter et kursus, skal du være inspireret til og motiveret for mere efteruddannelse. Sådan lyder en af målsætningerne for efteruddannelsesprogrammet ifølge chefen for efteruddannelse på Kold College, Trine Paulsen, som blev ansat i februar 2016. Hun en del af mejeriafdelingen, som er i fuld gang med at støve efteruddannelsesprogrammet for mejeripersonale af. - Jeg oplever helt klart, at vi er i en forandringsproces omkring vores efteruddannelsestilbud. Det gælder både kursusudbuddet, men måske endnu mere vores undervisningsform, som er på vej til at blive mere praksis-orienteret og anderledes i måden, hvorpå vi faciliterer læring. Kursisterne og deres hverdage skal inddrages mere i undervisningen, siger Trine Paulsen, som er stor tilhænger af case-baseret undervisning, hvor kursisterne har udfordringer og dilemmaer med fra deres daglige arbejdsplads.
Forventningsafstemning vigtig - Vi forsøger også at være skarpe omkring forventningsafstemning. Det gælder mellem lærer og kursister, men også mellem kursister og deres virksomheder, som vi ønsker at inddrage mere inden kurset. Dermed får kursisten et billede af, hvilke forventninger mejeriet har til medarbejderens deltagelse på kurset, siger kursuschefen. Sammen med
8
MÆLKERITIDENDE 2017
’Funktionsgruppen Mejeriproduktion’, hvor mejeriindustrien er repræsenteret, arbejder hun aktuelt på at udvikle og nytænke efteruddannelsestilbuddene, så de matcher behovene i virksomhederne. - Vores kursusudbud hentet fra AMUkataloget skal selvfølgelig gerne dække branchens uddannelsesbehov. Men er det ikke tilfældet, så oplever vi faktisk også en stigende interesse for skræddersyede kursusforløb til en virksomhed eller afdeling, som har en særlig efterspørgsel. Og det vil vi rigtig gerne imødekomme og gøre mere af, siger Trine Paulsen, som opfordrer virksomhederne til at kontakte hende, hvis de har behov for eller ideer til et kursusforløb. Sidste år blev det til syv af slagsen.
Mere internationalt på vej Et område, hvor der jævnligt er eksterne henvendelser, er internationale, engelsksprogede kurser. Her efterspørger mejerier fra Afrika, Rusland, Mellemøsten og Sydamerika forskellige fagkurser på engelsk. Denne efterspørgsel omhandler alt fra grundlæggende mejerividen til specifik viden omkring mejeriteknologiske processer. - På det internationale område kører vi i øjeblikket med lidt lav profil, men vi er i fuld gang med at lægge en plan for efteråret, for det er et område vi vil udbygge med et større kursusudbud, siger Trine Paulsen. ■
NR. 5
Efteruddannelse – Kold College – 2017
Lad de gode
kræfter vokse På Kold College Kurser skabes nye, naturlige forbindelser mellem din vilje, dine evner og din verden. Her kan du få inspiration og udfordring, der tænder gnisten i hverdagen. Vi tilbyder både individuelt baserede kurser (IV), som virksomheden selv betaler, og arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), der kan tages med offentligt tilskud.
ARBEJDSMARKEDS UDDANNELSER I 2017 - KURSUSUDBUD • Spraytørring af mælk • Fremstilling af mejeriprodukter • Håndtering af mælk og mejeriprodukter under deltransport • Procesoptimering i relation til mejeriproduktion • Sensoriske undersøgelser for operatører • Rengøring og rengøringskontrol • Produktfremstilling af ost • Parametre ved ostefremstilling • CIP inden for mejeriindustrien • Mejerihygiejne og egenkontrol • Introduktion til mælk og mejeri • Transport af mælk og mejeriprodukter Arbejdsmarkedsuddannelser er korterevarende uddannelser, som har til formål at dække ufaglærtes og faglærtes behov for erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer. I 2016 gennemførte Kold College 29 Arbejdsmarkedsuddannelser med 18-20 deltagere på hvert hold.
EFTERUDDANNELSES FORLØB FOR MEJERISTER Specifikt kursusforløb over 2,5 år med i alt 30 kursusdage fordelt på moduler af 3 dages varighed. Hjemmearbejde mellem kursusmoduler, som indeholder sparring med mentor på egen arbejdsplads. Fagligt indhold: Problemløsning og optimering, mejerikemi, mikrobiologi,
NR. 5
Styring af de fuldautomatiske produktioner indgår i flere fag.
Ostehåndværket trænes på Kold College.
IT/statistik/analyseværktøjer, engelsk anvendt i mejeriindustrien. Aktuelt er to hold i gang, hvor første hold afslutter uddannelsen i december 2017. Hold 2 startede i oktober 2016.
SÆRLIGT TILRETTELAGT EFTERUDDANNELSE Virksomheder, organisationer og andre kan henvende sig til Kold College med specifikke ønsker til et efteruddannelsesforløb om en given mejerifaglig problemstilling.
Kold College gennemførte i 2016 op til flere skræddersyede forløb af 1-4 dages varighed, som var særligt tilrettelagt til virksomheden. Indholdet formes ud fra individuelle behov og ønsker. Prisen varierer afhængig af form og indhold. Der kan ikke søges om offentligt tilskud. Samtlige kursusforløb forestås af skolens faguddannede lærerstab suppleret med eksterne specialister. Kurserne foregår på Kold College i Odense eller på virksomheden. ■
MÆLKERITIDENDE 2017
9
199 deltagere var ny rekord.
Mejeriforskningen fik et kærligt eftersyn 200 mejerifolk satte ny deltagerrekord, da de blev opdateret på den nyeste forskning til Mejeriforskningens Dag. Forskningsinstitutioner og virksomheder havde hver deres tilgang til en række aktuelle emner. Af Lars Winther
’Ny viden og muligheder’ var overskriften for Mejeriforskningens Dag, som mejerifolket samledes om torsdag d. 2. marts i Billund. Det var fjerde gang, at Mejeribrugets Forskningsfond og de øvrige arrangørorganisationer afviklede denne vidensformidling, og endnu en gang kunne man melde om deltagerrekord med næsten 200 tilmeldte. Hans Henrik Lund, formand for Forskningsfonden, konstaterede i sin velkomst, at dansk mejeribrug er dygtig til at omsætte de begrænsede forskningsmidler i meget spændende projekter. Det er stærkt medvirkende til, at danske mejerivirksomheder klarer sig godt både hjemme og på de globale markeder. Siden fonden blev grundlagt i 1990 har man således finansieret 190 forskellige forskningsprojekter, og aktuelt er 39 igangværende projekter. Formanden var også tilfreds med dagens program, som med knap 30 oplæg kom vidt omkring. Indlæggene var opdelt i tre parallelsessioner under
10
MÆLKERITIDENDE 2017
overskrifterne ’Sundhed & Ernæring’, ’Fødevaresikkerhed & Mikrobiologi’ og ’Teknologi’. Inden forsamlingen blev sluppet fri i de 12 dobbeltsessioner, var den store scene dog forbeholdt tre keynotespeakers.
under forandring og foregår i stigende omfang på farten, eller mens man laver noget andet. Og havregryn med mælk passer bare dårligt med at køre bil eller tog, så denne platform skal udvikles, sagde Merete Myrup Christensen.
Faldende forbrug
Mikroorganismer med nye muligheder
Merete Myrup Christensen, Ernæringschef Mejeri i Landbrug & Fødevarer, slog den bekymrede tone an ved at pege på et faldende forbrug af mælk både i Danmark og resten af den vestlige verden. Eneste produkt, som viser vækst, er faktisk sødmælk, hvor forbruget er steget med en tredjedel over de seneste tre år. Forbrugsvanerne ændrer sig altså, og de yngre generationer stiller andre krav til deres fødevarer. Stadig flere lever uden kød – eller i det mindste med et par kødløse dage, hvilket blandt andet handler om stigende bevidsthed omkring klima- og miljøbelastning. Også den klassiske morgenmad, som er en af mejeriprodukternes stærke bastioner, er
Esben Laulund, Senior Vice President i Chr. Hansen A/S, var til gengæld fuld af forventninger til forskellige nye g kultu-
Mejeriforskningens Dag - er et samarbejde mellem Mejeribrugets Forskningsfond, Foreningen af mejeriledere og funktionærer, Danmarks Mejeritekniske Selskab, Dansk Mejeriingeniør Forening, Landbrug & Fødevarer.
NR. 5
Skønt med højt fagligt niveau Fire deltagere fik alle opdateret viden og inspiration med hjem fra Mejeriforskningens Dag. Per Nicolaisen, Sales Manager, Siccadania: Vi deltager i Mejeriforskningens Dag både for at få ny viden, men også for at vise os frem som en ny virksomhed i branchen. Jeg synes, sessionen om mælks holdbarhed var meget inspirerende. Behovet for at kunne transportere mælk er jo helt tydeligt stigende i takt med, at forbruget falder i de mælkeproducerende lande og stiger i 3. verdenslande. Jeg bed også mærke i særlige problemer omkring laktosereducerede produkter, hvilket vi helt sikkert skal undersøge nærmere i Siccadania. Programmet er fint med de mange korte sessioner, og jeg synes det faglige niveau i indlæggene er passende.
Ida Lauridsen, R&D Manager, Lactosan:
Hans Henrik Lund, formand for Mejeribrugets Forskningsfond.
rer, som åbner op for ny smag, tekstur, probiotiske egenskaber og muligheder for at forlænge holdbarheden med biobaserede mikroorganismer. Dermed kan mejeriprodukterne skrue op for de gode egenskaber og til gengæld reducere fedt, sukker og tilsætningsstoffer.
Drikkemælk skal udvikles Også Leif Friis Jørgensen, direktør i Naturmælk, var på podiet. Han har ikke opgivet drikkemælk, men erkendte, at der skal forskes og produktudvikles eksempelvis i funktionelle egenskaber. På Naturmælk har man bl.a. forsket i Cafemælk med særlig skummeevne i samarbejde med Århus Universitet. Man har set på betydningen af mælkens sammensætning af aminosyrer og frie fedtsyrer, samt sammenhængen med den mekaniske behandling af mælken – helt ud på gårdniveau. På den baggrund arbejder Naturmælk i dag med en skånsom mælkebehandling i alle forarbejdningsled. Indlægsholdernes plancher kan ses på www.mejeriforskningensdag.dk. ■
NR. 5
Jeg nærlæste virkelig programmet, inden jeg tilmeldte mig. Og jeg er ikke blevet skuffet over indlæggene, hvor jeg har prioriteret sessioner om filtrering og enzymer. I Lactosan sender vi jo hovedparten af vores produkter på en lang rejse, så derfor er al viden om holdbarhed og transport relevant for os. Jeg deltager også, fordi vi har været involveret i flere forskningsprojekter, og i fremtiden vil vi også gerne være tæt på forskningsinstitutionerne. Alt i alt – stor ros til arrangørerne.
Tine Dahl, produktudvikler, Premier Is: Vi arbejder i et snævert felt med is og desserter, hvor mælk og fløde jo er en central ingrediens. Derfor er det oplagt, at vi skal høre, hvad der rører sig forskningsmæssigt. Jeg har blandt andet hørt sessionen om mælkeproteiner som ingrediens i fødevarer. Vi skal helt sikkert gøre os endnu flere overvejelser om nye typer is, som måske skal baseres på mælk med funktionelle egenskaber. Det kunne være probiotiske egenskaber eller måske mælk med A2-protein. Jeg ser dagen som en slags efteruddannelse og synes, programmet er fint med de mange små sessioner, som man kan plukke i.
Morten Christiansen, produktionschef, Them Andelsmejeri: Dagen er en unik mulighed for at genopleve forskning og teori på et højt fagligt plan, lige som da jeg gik på Landbohøjskole i de gode gamle dage. Det er sundt lige at træde et skridt tilbage og få repeteret baggrunden for alt det, vi arbejder med i hverdagen. Der er også et par indlæg, som relaterer sig til nogle konkrete problemstillinger, som vi arbejder med på Them. Det gælder blandt andet genbrug af vand, hvor jeg gerne vil høre en mere videnskabelig tilgang til problemer omkring krydskontaminering. Det er også hyggeligt at møde ens gamle lærere – og hilse på nogle af de nye forskere, som er kommet til. Jeg synes, man har ramt et fint fagligt niveau, og programmet bidrager til, at vi i MÆLKERITIDENDE 2017 11 branchen taler det samme sprog uanset uddannelsesbaggrund.
Dansk mælkepulver fra Arla Foods (foto: Arla Foods).
Top-5 mejeriprodukter gennem 25 år - Del V De danske mejerier udvikler konstant nye spændende mejeriprodukter. Gennem de seneste 25 år har mejerierne skruet op for innovationen og lanceret en række nyheder, som har gjort sig særligt bemærket, og som mange forbrugere - verden over nødigt ville undvære på deres spiseborde. I denne artikelserie sættes fokus på: Smør, mælk, skyr, ost og mælkepulver. Dette er sidste artikel i denne serie.
Mælkepulveret med de mange muligheder Mælk i tørret form giver utallige muligheder og anvendes i en lang række fødevarer. Men markedet har i nyere tid været særdeles afhængig af den kinesiske efterspørgsel.
Af fhv. forstander J.M. Buch Kristensen, buchk@os.dk
Den første dokumenterede brug af mælkepulver går tilbage til 1275. Ifølge Marco Polo soltørrede mongolerne hoppemælk på de mongolske stepper (-se foto). I industriel skala fremstilledes mælkepulver første gang i 1855 af englænderen Grimsvade. Mælken blev tørret til dej, som bagefter blev pulveriseret.
ØK starter i Danmark Her i landet blev den første mælkekonservesfabrik anlagt i Nakskov i 1907 af ØK. I 1980 var der i Danmark 13 mælke-
12
MÆLKERITIDENDE 2017
konservesfabrikker. Det er nu blevet til fire virksomheder, der årligt fremstiller ca. 20.000 tons mælkepulver. De tilhører alle Arla Foods Ingrediens (se boks). Mælkepulver fik i perioden 20082014 en bemærkelsesværdig stor renæssance. I nævnte periode blev mælkepulver solgt som højpris-produkter, bl.a. som mærkevarerne Dano og Milex samt som Baby Foods.
Mongolsk soltørret hoppemælkspulver i en lille æske af birketræsbark. Sådanne æsker med soltørret mælkepulver betragtes stadig i Mongoliet som en stor delikatesse og en flot gave.
De mange muligheder
4. Skummetmælkspulver - mælkepulver med max 1,5% fedt.
Mælkepulver er ikke bare mælkepulver. Der findes fire typer af mælkepulver: 1. Flødepulver - mælkepulver med min. 42% fedt. 2. Sødmælkspulver - mælkepulver med min. 26% fedt. 3. Pulver af delvis skummetmælk - mælkepulver med min. 1,5% og max 26% fedt.
Der er mange fordele ved mælkepulver i forhold til andre mejeriprodukter, bl.a. er holdbarheden stor. For skummetmælkspulver er den 3 år og for sødmælkspulver ca. 6 måneder. Det gør mælkepulver velegnet til anvendelse i lande med tropisk klima, hvor der er en begrænset mælkeproduktion. Pulveret kan i disse
NR. 5
Mælkepulverproduktion i Danmark Akafa: Mælkepulver. Arinco: Modermælkserstatning, mælkepulver. HOKO: Kasein, kaseinater, hydrolysater, mælkepulver. Danmark Protein: Valleproteinkoncentrat, laktose, funktionelle mælkeproteiner.
lande rekombineres til drikkemælk. En indlysende fordel ved mælkepulver er også, at det er den absolut billigste måde at transportere mælk på, fordi mælkepulver kun fylder 1/10 af frisk mælk, og derved øges bæredygtigheden.
Anvendelsen Anvendelsen er mangesidig og unik. Mælkepulver kan bl.a. bruges til modermælkserstatning, proteintilsætning til andre fødevarer, is, medicinalvarer og brødbagning for at nævne et lille udsnit. Eksempelvis siger en tommelfingerregel inden for bagerfaget i Danmark, at mælkepulver skal udgøre ca. 2-3% af melmængden ved brødbagning.
Kina - det vigtige marked Kina er traditionelt storforbruger af mælkepulver først og fremmest på grund af de lange afstande i landet. I Kina er det ikke muligt rent praktisk at transportere frisk, flydende mælk fra Nordkina, hvor hovedparten af mælken i Kina produceres, til Sydkina, hvor de store befolkningsmasser findes. I Kina er der heller ikke tradition for at drikke frisk, flydende mælk. Man køber mælkepulver. Undertegnede har et par gange været på et længere studie- og foredragsophold i Kina, sidst i 2001, og besøgt to af de største mælkepulverfabrikker i Kina (-se foto). De ligger i hhv. Anda og Harbin i Heilongjiang provinsen. De to fabrikker var enorme, og de producerede et meget bredt udvalg af mælkepulver og mælkepulverprodukter. Nogle beregnet specielt til kvinder, andre beregnet til unge og andre igen til ældre mennesker. Endvidere produceredes en lang række forskellige typer Baby Foods.
Mælkepulver-skandale og kæmpelagre I 2008 steg efterspørgslen i Kina efter vestlig produceret mælkepulver til uanede højder. Baggrunden herfor var en alvorlig mælkepulver-skandale i Kina
i 2008, hvor 6 børn døde, og 300.000 blev syge af at drikke mælk fremstillet af kinesisk produceret mælkepulver. Mælken til pulveret var af flere kinesiske mælkeproducenter ulovligt blevet tilsat melamin. Melamin er et kemisk stof, der ligner protein, men som er et giftstof. Det betød, at den voksende kinesiske mellem-middelklasse ikke ville købe kinesisk produceret mælkepulver, men i stedet efterspurgte kvalitetsmælkepulver fra EU, USA, Australien og New Zealand. En anden årsag til den store kinesiske efterspørgsel efter mælkepulver var, at kineserne frem til begyndelsen af 2014 opbyggede gigantiske lagre af mælkepulver. Alt dette førte til, at verdensmarkedspriserne på mælkepulver røg helt til tops. Det fik dog en ende. Eksporten til Kina af mælkepulver styrtdykkede i 2014-15 på grund af, at den kinesiske mælkeproduktion steg støt i perioden 2009-2015, ligesom tilliden til og kontrollen med kinesisk mælkepulver blev genoprettet og effektiviseret. Det betød, at den kinesiske import af mælkepulver faldt fra 680.000 tons i 2010 til 400.000 tons i 2015. Fra 2016 er eksporten af mælkepulver til Kina steget igen. ■
Kilder: Kjær, Ulla: Akafas hvide guld. Mejeri. Nov. 2007. Århus. Rambak, Henning: Mælkekonserves. Praxis. 1981. Odense. Sørensen, Bent Højgård: Berlingske. København, 6. juni 2014. VOM. Madleksikon. Mælkepulver. København, 2016.
I 2001 besøgte artiklens forfatter (forrest i midten) to af Kinas største mælkepulverfabrikker i Kina. Her er det hos Harbin i Heilongjiang provinsen.
NR. 5
MÆLKERITIDENDE 2017
13
Kort fortalt LYKØNSKNING VED DANSK MEJERIINGENIØR FORENINGS 85 ÅRS FØDSELSDAG? Dansk Mejeriingeniør Forening fylder i år 85 år, hvilket fejres d. 7. april på Kold College (se bagsiden). I denne anledning er næste nummer af Mælkeritidende lavet til et specialnummer, som er en hyldest til fødselsdagsbarnet. Samtidigt har virksomheder og organisationer mulighed for at sende en hilsen til fødselaren i form af en annonce her i bladet. Er I interesserede i at blive synliggjort gennem en fødselsdagshilsen, så kontakt redaktionen senest d. 13. marts på info@maelkeritidende.dk.
Eliteforsker ved Institut for Fødevarer i Aarhus hædret Hvert år bliver fem af Danmarks bedste forskere under 45 år hædret med den såkaldte ’EliteForsk-pris. Denne overrækkes af den danske uddannelses- og forskningsminister Søren Pind - i år sammen med kronprinsesse Mary. Blandt de fem er Hanne Christine Bertram (nummer to fra højre på foto), som er professor ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet. Hun har ved hjælp af analysemetoden ’metabolomics’ kortlagt, hvordan nogle proteiner fra mælk og kød kan beskytte mod overvægt, skriver videnskab.dk. EliteForsk-prisen er på 1,2 mio. kroner, hvoraf 200.000 kr. er en personlig hæderspris, og 1 mio. går til forskningsaktiviteter. Universiteter, forskningsinstitutioner og private virksomheder med forskningsaktiviteter har indstillet kandidater til prisen. De fire øvrige eliteforskere, der tilsvarende blev hædret i år er: • Søren Galatius, Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet • Klaus Høyer, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet • Mikael Rask Madsen, iCourts, Københavns Universitet • Thomas Lars Andresen, DTU Nanotech.
Ostemejerier overser kinesisk detailsektor
Længere laktation giver bedre mælkekvalitet
Kinesiske forbrugere er ved at få smag for ost. Men hovedparten sælges gennem cateringsservice til de mange fastfoodrestauranter, mens almindelig dagligvarebutikker kun omsætter knap en fjerdedel af det samlede salg, skriver Dairy Reporter. Ifølge en analyse fra CCM er dette blandt andet en konsekvens af, at mejerierne ikke har tilstrækkelig fokus på at komme ud i dagligvarehandelen. Til sammenligning sælger Japan og Vietnam hhv. 41 pct. og 73 pct. af al ost via fødevareforretninger. Over 90 pct. af det kinesiske osteforbrug importeres fra vesten, hvor New Zealand sidder på godt halvdelen efterfulgt af hhv. Australien og USA (foto: Arla Foods).
En udvidet laktationsperiode på op til seks måneder kan potentielt set forbedre mælkekvaliteten og skåne miljøet. Det er tesen bag et forskningsprojekt, som Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet står bag i tæt samarbejde med Institut for Fødevarer, Arla Foods og andre aktører. Indtil videre har projektet vist, at mælkeydelsen som forventet falder over tid, men at protein- og fedtindholdet og de osteproducerende egenskaber i mælken stiger under en forlænget laktation. Et testpanel har smagt på mælken, og konklusionerne var, at mælken havde en mere cremet og fed smag.
14
MÆLKERITIDENDE 2017
NR. 5
Arla Foods styrkede nettoresultat i 2016 Selvom 2016 var et hårdt år for mange i mejeribranchen, så formåede Arla Foods at øge nettoresultatet med 20,7 pct. til EUR 356 mio. Det skete på trods af, at den samlede omsætning faldt med næsten syv pct. I en pressemeddelelse forklarer koncernen, at man er lykkedes med at flytte mere mælk fra billige bulkprodukter over i værdifulde brandprodukter. Samtidigt annoncerer Arla, at man for 7. måned i træk øger afregningsprisen til de trængte leverandører, denne gang med 3,7 øre. At andelshaverne har hårdt brug for likviditet fremgår også af, at bestyrelsen foreslår, at man øger efterbetalingen med yderligere 1 eurocent, hvilket kræver støtte på det kommende repræsentantskabsmøde d. 1.-2. marts. (Foto: Arla Foods).
• • • • • • • •
Carl-Bjarne Mikkelsen, Innovations- og eksportdirektør ved EASIS Henrik Ladefoged, administrerende direktør ved Marel Henrik Rendbøl, CEO ved Møllerup Gods John Gynther, Premium Food Manager ved Arla Unika, Arla Foods John Smedegaard, administrerende direktør ved Ceptu Aps Knud Vindfeldt, COO ved Chr. Hansen A/S Poul Agger, serieiværksætter, stifter, direktør og senere bestyrelsesformand for Agger Foods Thomas Hecht Olsen, R&D manager ved NGI A/S.
Thise hædret på Biofach
Nomineringer til årets Fødevare-innovator Mejeribranchen er flot repræsenteret blandt de 12 personer, der er nomineret til Food Innovator Award 2017. Blandt andre er ejer og CEO ved Skarø Is, Britta Tarp, nomineret og ligeledes John Gynther, som er Premium Food Manager ved Arla Unika. Ydermere er andre kendinge som Poul Agger, der er stifter, direktør og senere bestyrelsesformand for Agger Foods nomineret, samt Chr. Hansens afgående COO Knud Vindfeldt. Formålet med Food Innovator Award er at inspirere personer og organisationer til at styrke innovationsarbejdet, skriver FødevareFokus. Fødevareinnovationsprisen uddeles af Danish Food Cluster d. 16. marts i Agro Food Park. Den komplette liste over de nominerede til Food Innovator Award 2017 er: • Alex Højrup Munch, medejer, Stauning Whisky • Anders René Jensen, salgsdirektør ved Rema 1000 Danmark • Bent Graakjær, kok, hotelejer og gastronomisk iværksætter • Britta Tarp, ejer og CEO ved Skarø Is
NR. 5
Thise Mejeri var sammen med 54 andre danske eksportvirksomheder på Biofach-udstilling i Nürnberg 14.-17 februar. Her var direktør Poul Pedersen en tur på den store scene for at modtage en guldmedalje for osten Bernstein Grubé, som vandt kategorien for faste gule oste kåret af en fælleseuropæisk jury. Bernstein Grubé er lagret i Hjerm Kalkgrube og sælges i dag i Irma-butikkerne samt udvalgte ostehandlere i Danmark. Efter Biofach vil Thise øge indsatsen for Bernstein Grubé på det tyske eksportmarked, hvor man allerede har en betydelig afsætning af Vesterhavsosten. (Foto: Thise Mejeri).
Fåremælk skal udforskes for funktionelle egenskaber Fåremælk adskiller sig fra ko-, bøffel- og gedemælk både når det gælder fedt- og proteinsammensætning. Det giver muligheder for en række oste med specielle smag og egenskaber. En forskergruppe med deltagelse fra Italien, Brasilien og Iran har endvidere forventninger om, at fåremælk rummer nye muligheder i probiotiske og præbiotiske applikationer, skriver Dairy Reporter. Forskergruppen peger blandt andet på, at det høje proteinindhold giver specielle muligheder i forhold til fermenterede produkter og længere holdbarhed i forskellige produkter (foto: Knuthenlund).
MÆLKERITIDENDE 2017
15
Kort fortalt Valle udfordres af proteiner fra fårekyllinger Valle er populær som proteinkilde i en række specialprodukter med særlige ernæringsegenskaber, herunder eksempelvis sportsdrikke. Amerikanske forskere fra Department of Food Science, Purdue University i Indianapolis, ser dog tilsvarende muligheder i egenskaberne i proteiner baseret på fårekyllinger. Gennem forskellige forarbejdninger i ni forskellige forsøg har man opnået emulsion og opløselighed, så insektproteinet kan bruges som tilsætning til forskellige specialprodukter, som i dag typisk er baseret på valleproteiner, skriver www.beveragedaily.com (foto: Colourbox).
Tine tilfreds med 2016 Et samlet salg på NOK 21,4 mia. og et samlet driftsresultat på NOK 1,962 mia. betegnes som et godt, men jævnt resultat af Hanne Refsholt, koncernchef i Tine. -Det rækker til at vi kan fastholde vores konkurrencekraft på et skiftende forbrugermarked i de kommende år, siger hun på www.tine.no. Det er især ostesalget, som bidrager til væksten med et stigende salg, mens konsummælk til gengæld er faldet. Eksporten udgør 13 pct. af omsætningen svarende til NOK 2,9 mia. med en indtjening på niveau med 2015 (foto: Tine).
Valio sælger laktosefri mælkepulver til Kina Den finske mejerikoncern Valio er begyndt at eksportere laktosefri mælkepulver til Kina, hvor produkterne sælges via forskellige on-linetjenester, som er en vigtig platform for salg af mejeriprodukter i Kina. Indtil videre aftager kineserne dog kun begrænsede mængder af det finske mælkepulver, men Valio ser store perspektiver i et marked, hvor 80 pct. af forbrugerne er laktoseintolerante, og hvor forbruget er i konstant vækst (foto: Valio).
Mere nichemælk Danske mejerier har i de seneste år udviklet flere nye typer drikkemælk. Seneste skud på stammen er Thises ’Urmælk’, hvor køer med særlige gener producerer mælk med A2proteinet, som visse ernæringseksperter mener har særlige sundhedsegenskaber. Tilsvarende findes flere typer nichemælk, som single-farm, single cow eller bare generel dyrevelfærdsmælk lige om hjørnet, skriver Politiken. Jan Hermansen, chef for strategi og forretningsudvikling i Mejeriforeningen, ser en sammenhæng mellem en generel tilbagegang i mælkeforbruget og udviklingen af nye mælketyper.
Ingstrup lever af historien Det lille privatejede mejeri i Ingstrup har eksisteret siden 1890. Det er man særdeles bevidste om, da håndværk og historie skal gå hånd i hånd, hvis man skal overleve på det danske ostemarked. Det siger mejerichef Lars Sørensen til foodsupply.dk. Nordjyderne bruger også det lokale tilhørsforhold i mange af deres ostenavne, for de har ingen ambitioner om at ramme den brede forbrugerskare med billig ost. I stedet satser man på de 10 pct., som er villig til at betale mere for håndværksost med indbygget historie. Mejerichefen roser i øvrigt Arla Foods for at skabe interesse for specialoste med Unika-serien, som tilsvarende er en lille nicheproduktion.
Iran skal bruge flere mejeriprodukter 71 mio. iranske forbrugere vil have flere mejeriprodukter i deres indkøbskurve i de kommende år. Det forudser en ny rapport fra TechSci Research, som Dairy Reporter refererer. Frem mod 2021 ventes en samlet vækst i branchen på 22 pct., hvilket både vil ske via import og udvikling af landets egen industri. Iran er således optaget af, at mindske afhængigheden af olieindtægter og i stedet udvikle landbrug og fødevaresektoren. Statistik for perioden 2011-15 viser endvidere en omstilling i forbrugsmønstrene over imod industriforarbejdede produkter (foto: Colourbox).
16
MÆLKERITIDENDE 2017
NR. 5
Personalia 50 år Salg og Marketinchef Nelly Frees Riggelsen, Naturmælk, Tinglev fylder den 31. marts 50 år.
60 år Manager Cheese Industry Ulrik V. Hansen, Arla Foods, Viby J fylder den 26. marts 60 år. Pakkerichef Vagn Clausen, Arla Foods Kruså Mejeri, Kruså fylder den 28. marts 60 år.
75 år Fhv. forvalter Oluf Sørensen, Dianalund fylder den 28. marts 75 år.
25 års jubilæum Team Leader Jacob Nielsen, Arla Foods Rødkærsbro Mejeri kan den 30. marts fejre 25 års jubilæum.
Ny position i Tetra Pak Frederik Wellendorph blev pr. 1. februar 2017 udpeget til en stilling som Director Business Stream Dairy&JNSD i Tetra Paks Business Unit Liquid Food. Han får fremover globalt ansvar for udvikling af udstyr og teknologi med henblik på udvikling af nye forretningsområder og -strategier. Frederik kommer fra en stilling i Tetra Pak som Marketing Director.
Svend Lynge Olsen – 25 års jubilæum 1. marts 2017 Svend Lynge Olsen startede karrieren i 1987 som mejeristelev på Holsted mejeri, og han nåede et år på Brørup mejeri, inden han læste til mejeritekniker i 90-91. Herefter gik vejen forbi Videbæk (fløde- og smelteost), Snejbjerg (skimmelost), Høgelund og Bov i 2007, hvorefter han havde en afstikker til rengøringsbranchen. Allerede i 2008 var Svend dog tilbage i mejeribruget og startede på Korsvej Mejeri i august 2008, hvor han siden har været i forskellige stillinger. Først som produktionsleder, senere med projekter på Korsvej i PTU afdelingen, inden han i 2015 påtog sig rollen som pakkeri- og logistikchef. Fra årsskiftet er Svend kommet tilbage til PTU afdelingen som chef for både Korsvej og Lillebælt. Et job, hvor Svend er helt på hjemmebane i fordybelsen i projekter omkring LEAN, produkter og teknik med fokus på helheden i de ting, vi arbejder med på begge mejerier. Svend er en dedikeret ambassadør for vores medarbejdere, vores produkter og for Arla, og vi nyder godt af Svends engagement og kompetencer. På vegne af Lillebælt, Korsvej og Arla vil vi fra Arla Foods gerne sig tak for en stor indsats gennem alle årene. Allan Kristensen, Arla Foods
Direktør for Kold College takker af Den 31. marts går Hans Skjerning efter eget ønske på pension. Hans Skjerning har været ansat som direktør for Kold College siden 2004 og ser efter mange spændende år i erhvervsskole- og fødevaresektoren frem til at kunne bruge mere tid på sit private engagement i fødevarer og kultur. Der holdes afskedsreception for Hans Skjerning på Kold College fredag den 31. marts klokken 13.00 – 15.00, hvor Hans glæder sig til at få lejlighed til at takke Kold Colleges mange samarbejdspartnere i mejeribranchen for et godt samarbejde.
NR. 5
Mejeristhuset: Ledige uger i højsæsonen FMFs skønne sommerhus i Kandestederne - tæt på dejlige Skagen, Vesterhavet og den friske luft - er endnu ikke lejet ud i hele højsæsonen. De ledige uger er 26, 27, 32 og 33. Skynd dig at booke dit ophold, da der er først til mølle.Du kan kontakte sekretariatet tlf. 66 12 40 25 eller på mt@maelkeritidende.dk. Aktive medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer (FMF) har fortrinsret til leje, men alle medlemmer i både FMF og Dansk Mejeriingeniør Forening kan søge.
MÆLKERITIDENDE 2017
17
Mælkeritidende I/S Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com
Leverandøroversigt ❚ Automation ❚ ❚ ❚
❚ Maskiner og udstyr ❚ ❚ ❚
Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Key Account Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: dkmhp@chr-hansen.com
Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Vice President Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 89 38 12 93 e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Kredsformænd Nordjylland Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjylland Produktionschef Bjarke Damsgaard Jørgensen tlf. 87 51 42 34 bjjor@arlafoods.com Vestjylland Projektleder Michael Jensen Holstebro Mejeri e-mail: mcje@arlafoods.com Sydjylland Fabrikschef Leo Morten Lund leomorten@hotmail.com Fyn Production Manager René C. Byrgesen tlf. 20 51 90 37 e-mail: rcb@lactosan.com
Au2mate A/S Frichsvej 11, DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk – www.au2mate.dk
❚ Emballage ❚ ❚ ❚
Tetra Pak Sverige AB Byggnad 306 2-vån, Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06
❚ Gulve ❚ ❚ ❚
Østdanmark Product Engineer Jørgen H. Petersen tlf. 40 88 69 18, e-mail: JP@lysglimt.dk
FTF Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.
FTF-A Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-fredag 8-18.
Akademikernes Centralorganisation ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.
18
MÆLKERITIDENDE 2017
PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 – Fax 97 37 30 70 sf@pti-as.dk – www.pti-as.dk Salicath ApS Rue 5A, DK-5900 Rudkøbing Tlf. 40 16 12 01 – Tlf. 40 28 18 02 salicath@salicath.dk
❚ Membranfiltrering ❚ ❚ ❚
DSS, A Tetra Pak Company Bergsøesvej 17, 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 – Fax 87 20 08 90 info@dss.eu – www.dss.eu
❚ Projektering og anlæg ❚ ❚ ❚ Bjarmodan A/S Højgaardsvej 10 8300 Odder Tlf. 86551489 www.bjarmodan.dk bjarmodan@bjarmodan.dk JTI Gulventreprise A/S Storegade 15 6740 Bramming www.jti-gulv.dk ji@jti-gulv.dk Tlf: 7517 3248
❚ Totalleverandør ❚ ❚ ❚
Akademikernes A-kasse AAKs hovedkontor Nyropsgade 45, 1504 København V. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14. Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.
Eltronic A/S Kilde Alle 4, 8722 Hedensted Tlf: +45 76 74 01 01 info@electronic.dk – www.eltronic.dk
S. Sørensen I/S Tigervej 11, 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 – Fax 97 91 05 22
Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13, 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 – Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
Møder og udstillinger ❚ Danmark ❚ ❚ ❚ 11. marts 2017 Mejeribrugets Forårsfest
MEJERINYHEDER - ganske gratis! Vil du gerne have ugens vigtigste mejerinyheder i din mailbox hver fredag? Hver uge udsender vi en række korte nyheder fra ind- og udland samt mærkedage for mejeri industriens ledere og en kalender for kommende arrangementer i mejeribranchen. Du kan tilmelde dig UgeNyt på www.maelkeritidende.dk - Det er ganske gratis!
Bannerannoncering af ledige stillinger På www.maelkeritidende.dk er det nu muligt at indrykke bannerannoncer for ledige stillinger, hvor ansøgere kan klikke sig videre til den ansøgende virksomheds egen hjemmeside. En stillingsbannerannonce på www.maelkeritidende.dk har målene: Bredde: 140 px x højde: 350 px, og prisen er 3.900 kr. for to uger!
23. marts 2017 Mejeriteknisk Selskab De store små succeser Hotel Legoland
Mejeristhuset Nedenstående kan du se ledige perioder for ophold i de næste måneder i Foreningen af mejeriledere og funktionærers sommerhus, ”Mejeristhuset” i Kandestederne ved Skagen.
7. april 2017 Dansk Mejeriingeniør Forening 85 års jubilæum 7.-9. juni 2017 Nordisk Mejerikongres Axelborg, København
Mejeristhuset – en ekstra dag? Det er muligt at booke ekstradage ud over de almindelige perioder (tors-søn og søn-tors). Tjek kalenderen og book ekstradage ca. en måned før. Følg med på mejerileder.dk Medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer og Dansk Mejeriingeniør Forening kan altid orienterede sig om ledige uger/perioder i månederne efter de nedenstående tre på www.mejerileder.dk
Sæson A
Sæson B
Sæson C
Sæson D
Marts 9 10 11 12 13
M
T 7 14 21 28
O 1 8 15 22 29
T 2 9 16 23 30
F 3 10 17 24 31
L 4 11 18 25
S 5 12 19 26
6 13 20 27
M
T
O
T
F
3 10 17 24
4 11 18 25
5 12 19 26
6 13 20 27
7 14 21 28
L 1 8 15 22 29
S 2 9 16 23 30
M 1 8 15 22 29
T 2 9 16 23 30
O 3 10 17 24 31
T 4 11 18 25
F 5 12 19 26
L 6 13 20 27
S 7 14 21 28
April
Mejeriliv
Ulykker • Tandskader • Sundhed Forsikringer via Mejeriliv: Kontakt Optima for information www.optima-gruppen.dk Claus Rasthøj tlf. 2075 55 25
13 14 15 16 17
Maj 18 19 20 21 22
OBS: Redaktionen tager forbehold for perioder, der evt. er udlejet, efter bladet er sendt til trykning!
MÆLKERITIDENDE 2017
19
#MEJERIINGENIØR Sundhed Faggruppe Foreningslivet Kulturrejse Biografi 85år Biografi 85år Sundhed Faggruppe Foreningslivet Kulturrejse Sundhed Faggruppe Foreningslivet Kulturrejse Biografi 85år Biografi 85år Sundhed Faggruppe Kulturrejse IND B Y D EForeningslivet LSE Sundhed Faggruppe Foreningslivet Kulturrejse Biografi 85år Mejeriingeniør Forening fylder 85 år og inviterer til en Biografispændende 85årDansk Sundhed Faggruppe Foreningslivet Kulturrejse eftermiddag med ny viden, fødselsdag, netværk og lidt godt til ganen. Sundhed Faggruppe Foreningslivet Kulturrejse Biografi 85år 7. april kl. 12-15 på Kold College Biografi Faggruppe Kulturrejse Du kan glæde85år dig til etSundhed flot program, som helt sikkert giverForeningslivet dig noget at tage med hjem. Du vil høre om
mejeriindustriens positionering i det moderne samfund, og om mejeriprodukternes positionering i forhold til forbrug og sundhed anno 2017 - hvad er fup og hvad er fakta? Det vil glæde os at se dig. Venlig hilsen Bestyrelsen PROGRAM Kl. 12.00 Frokostbuffet. Mød nye og tidligere kolleger Kl. 13.00 Velkomst ved Martin H. Petersen, formand for Dansk Mejeriingeniørfoening En ny virkelighed for mejeriindustrien - branche, kultur, selvforståelse, urbanisering og hvordan passer de unge ind? Kl. 13.10 v/Professor Johannes Nørregaard Frandsen, Syddansk Universitet Fup eller fakta? Et kig på mejeriprodukters betydning for vores sundhed og tendenser i øjeblikket Kl. 13.40 v/Ernæringschef, mejeri Merete Myrup Christensen, Landbrug & Fødevarer Kl. 14.00 - 14.30 Rundt om den mangfoldige mejeriingeniør - og tillykke med fødselsdagen v/Knud Vindfeldt, Chr. Hansen A/S v/Formand for Mejerikontaktudvalget Lars Dalsgaard, Arla Foods v/Tidl. Institutleder på KU Science Bjarke Bak Christensen Release party og bobler Kl. 14.30 Mejeriingeniørbiografien 2017 - fejret med bobler og sødt Kl. 15.00 Tak fordi du kom
Overvejer du eller din virksomhed at medbringe en gave til foreningen, står støtte til biografien øverst på ønskelisten. Gaven gives ved at købe logoplads i biografien for 1.500,- kr. Bestilling af logo www.mejeriingenioer.dk/biografien
Mælkeritidende, Munkehatten 28, 5220 Odense SØ
Sted: Kold College, Landbrugsvej 55, Odense S Tilmelding: www.mejeriingenioer.dk/foreningenfylder85år Deltagelse er gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer 200,-kr. Forudbestilling af biografien: www.mejeriingenioer.dk/biografien