MT07, 2016

Page 1

1% stainless steel 99% know-how Hygienic design – we know how! Damstahl trades 140,000,000 kg stainless steel every year – and we are also passionate about sharing our know-how. Our aim is to help you raise the bar on what’s important for your company. More know-how and passion at damstahl.com

A member of the NEUMO-Ehrenberg-Group

7 Mejeribrugets Studietur - side 3

Samarbejdspris til Troldhede - side 4

Mejeriernes Leverandørdag - side 20

8. april 2016 129. årgang


Leder Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Munkehatten 28 5220 Odense SØ. Tlf.: 66 12 40 25 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Tlf. tid dagligt kl. 8.30-15.30 (fredag dog 8.30-14.30) Ans. redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør Anne-Sofi Søgaard Christiansen Redaktør Cand. mag. Anna Marie Thøgersen Redaktionssekretær Jette Rohde Regnskab og administrationssekretær Markedsøkonom Bettina M. Nielsen Kontorelev Mie Burchardt Programkoordinator Cand.scient.soc Isabel Sande Frandsen Annoncer: Stillings/rubrikannoncer sendes onsdag kl. 12.00, ugen før udgivelse. Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juli og december‚ svarende til 23 nr./år i et oplag på 1.600 eksemplarer. Abonnement: Danmark: 1.224- kr./år inkl. moms. Europa: 1.476,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.668‚- kr. inkl. forsendelse. Læserkreds: Mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere. Mejeriingeniører, mejeriteknikere og procesteknologer i ind- og udland. Medlemmer af mejeriernes bestyrelser. Ansatte ved mejeribrugets organisationer. Medarbejdere ved universiteter og øvrige forskningsinstitutioner samt levnedsmiddel­kontrolenhederne og ministerielle embedsmænd. Mange levnedsmiddelvirksomheder. Mejeriernes leverandør- og servicevirksomheder m.v. (Stud. tech. al/mejerilinjen og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis). Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN 0024-9645 Online ISSN 2245-991X Medlem af:

Eftertryk tilladt med kildeangivelse. MÆLKERITIDENDE 2016

2

Revitalizing Dairy   Af Anna Marie Thøgersen

I september udgiver Mælkeritidende for 26. gang det internationale tidsskrift Danish Dairy & Food Industry. Temaet for dette års udgave bliver: Revitalizing Dairy: Customized Products - Green Technology. Sidste år blev EU’s mælkekvoter ophævet, samtidig med at de lukrative markeder i Rusland og Kina lukkede hhv. mindskede efterspørgslen. Markedet i Europa er oversvømmet, og vækstmulighederne ligger nu uden for EU. Også her stiller forbrugerene krav om sunde naturlige fødevarer, der er produceret med behørigt hensyn til miljøet. I tidskriftet sætter vi fokus på revitalisering i mejeriindustrien. Og det er der mange veje til; bl.a. relancering af gamle-kendte mejerivarer, udvikling af nye mejeriprodukter - herunder til specifikke forbrugergrupper samt brug af nye salgskanaler. Denne revitalisering kræver en stor og fælles indsats fra både lovgiverne, mejerierne og mejeriernes leverandørvirksomheder. Globale fødevaretrends peger på, at der bliver flere madinteresserede, der efterspørger flere rene, ægte, regionale og gerne økologiske fødevarer. Efterspørgslen på proteinrige samt ”fri-for” (fx laktosefrie) mejeriprodukter stiger også og er samtidig udtryk for et forbrugersegmenteret marked med fx skræddersyede mælkeproteinprodukter til små børn, aktive yngre eller småtspisende ældre hhv. flere laktosefrie mælkeprodukter til klodens majoritet af laktoseintolerante. På maskinsiden udvikler virksomhederne miljøoptimeret og veldesignet procesudstyr, der kræver mindre vedligehold og mindre rengøring. Dertil kommer optimerede CIP-processer og mindre miljøbelastende rengøringskemikalier samt fintmaskede analysemetoder og -udstyr, der garanterer høj og sikker kvalitet på fødevarerne - og dermed minimeret fejlproduktion. Ingrediensleverandørerne har fortsat fokus på at udvikle endnu flere naturlige farver, kulturer, frugt- og krydderiingredienser samt naturtekniske løsninger til mejeriprodukterne, som emballageproducenterne står klar til at indpakke i miljøvenlige, iøjnefaldende ”køb-mig”-emballager, der sælger mejerivarerne - verden over. ”Danish Dairy & Food Industry ... worldwide” sendes hvert år til knap 10.000 trofaste mejerilæsere over hele verden. Der er bindende tilmelding for deltagelse i tidsskriftet den 9. maj, og materialetidsfrist er den 17. juni 2016. Du kan finde mange flere oplysninger på www.ddfi.dk Har din virksomhed også lyst til at være med? Så kontakt os meget gerne!  ■

Indhold  3 Mejeribrugets Studietur 4 Samarbejdspris til Arla Troldhede 6 Virksomhedsportræt af Damstahl 8 Mælkeernæring efter underernæring

10 11

IDF Analytical Week Kandidataften

12 Foodexpo i stor fremgang 13 Kort fortalt 16 Personalia 18 Leverandøroversigt 19 Mejeristhuset 19 Kalender 20 Mejeriernes Leverandørdag NR. 7


t elding senes Bindende tilm 2016 på den 10. april ab.dk itekniskselsk w ww .mejer

PROGRAM

Husk pas/ID ved indrejse i Sv erige!

Mejeribrugets studietur 2016: Sverige - Nordlige Götaland I samarbejde med Danmarks Mejeritekniske Selskab arrangerer Foreningen af mejeriledere og funktionærer og Dansk Mejeriingeniør Forening årets studietur til Sverige i dagene 11.-13. maj 2016. Der bliver besøg på fire mejerier, hos Cloetta samt i Maxi ICA. Du kan læse meget mere om de enkelte besøg samt tilmelde dig turen på www.mejeritekniskselskab.dk ture, chokolade, nødder, pastiller og tyggegummi. Blandt kendte brands er Läkerol, Cloetta, Lagerman og Malaco.

Store check i Linköping Falbygdens Ost og Osteria Falbygdens Ost, der blev etableret i 1878 og i dag ejes af Arla, er et osteri med stolte traditioner og samtidig et moderne ostehus med fokus på lagring, forædling og import af kvalitetsoste.

Götene Mejeri Mejeriet i Götene blev etableret i 1971 og ejes i dag af Arla Foods. På mejeriet fremstilles oste og smørprodukter. På smør/blandingsproduktsiden er det fx Bregott, Svenskt Smör og Lätt&Lagom, mens ostene bl.a. er Billingeost, Wästgöta Kloster og Riddarost. Götene har desuden et moderne ostehøjlager.

Maxi ICA Stormarknad Linköping er et af de helt store supermarkeder i området. I friskvareafdelingen for mejeri og ost er der en såkaldt friskvaregaranti.

Linköping Mejeri Arla Foods Linköping, der har 250 ansatte, er med en årlig indvejning på 220 mio. kg mælk et af Nordens største mejerier inden for specialprodukter såsom yoghurt, laktosefri produkter, creme fraiche, latte-produkter mv. Ca. 20% af mælken er økologisk. I 2013 vandt Linköping konsumprisen på International Food Contest! Arla Linköping.

Cloetta Cloetta-koncernen blev grundlagt i 1862 og er i dag markedsledende inden for konfekture i Norden, Holland/ Belgien samt Italien. Koncernen sælger sine varer i mere end 50 lande. Cloetta producerer og sælger sukkerkonfek-

NR. 7

Onsdag den 11. maj 2016 05:00: Fremmøde opsamlingsplads ved afkørsel 47 Tilst på rute E45 07:20: Fremmøde ved bussen på færgeterminalen i Frederikshavn 08:00: Færgeafgang/overfart, m. morgenbuffet 13:20: Falbygdens Osterier og Falbygdens Ost, frokost og ostebuffet i Falbygdens restaurant 18:00: Ankomst Stadshotellet i Lidköping 19:00: Middag Torsdag den 12. maj 2016 08:00: Afgang fra hotellet 08:30: Götene Mejeri 12:45: Stop for frokost 14.45: Cloetta Ljungsbro 17:00: Maxi ICA Stormarknad Linköping 18:15: Ankomst Scandic Linköping City 19:30: Middag Fredag den 13. maj 2016 08.00: Afgang fra hotellet 08:15: Linköping Mejeri 10:45: Stop for frokost 12:30: Boxholm Mejeri 18:20: Færgeafgang/overfart, m. aftensmad 21:50: Ankomst Frederikshavn 23:00: Ankomst opsamlingsplads ved afkørsel 47 Tilst på rute E45

Boxholm Mejeri Boxholm Mejeri, grundlagt i 1890 og siden 2013 med i Arla, er et mindre anlæg med ca. 18.000 tons konventionel og økologisk mælk fra omkringliggende gårde. Mejeriet har ca. 25 ansatte og er kendt for en række fuldfede hårde oste, heraf en del krydderoste.

Pris pr. person

Medlemmer*

Ikke medlemmer

I enkeltværelse

4.995 kr.

5.495 kr.

I delt dobbeltværelse

4.495 kr.

4.995 kr.

*Medlemmer af Dansk Mejeriingeniør Forening, Danmarks Mejeritekniske Selskab og Foreningen af mejeriledere og funktionærer samt ledsagere.Inkluderet i prisen er: Transport, hotel, forplejning. Ikke inkluderet: Drikkevarer ud over servering ved de inkluderede måltider.

MÆLKERITIDENDE 2016

3


En symfoni spilles af et helt orkester Solen skinnede fra en dybblå himmel på en af årets første rigtige forårsdage, og rammen var dermed perfekt til en festdag på Troldhede Mejeri, da Mejeriindustriens SamarbejdsForum den 16. marts kårede Troldhede Mejeri som Årets Virksomhed på Samarbejdsområdet i 2015.   Af Anne-Sofi Christiansen

Flaget var hejst og solen skinnede da Troldhede Mejeri modtog Samarbejdsprisen 2015. (Fotograf: Paw Jensen).

Derfor vandt Troldhede Mejeriet fejrede kåringen ved at invitere alle medarbejdere til at deltage i prisoverrækkelse og frokost i den nærliggende Troldhede Hallen, hvor Nils Juhl Andreasen fra Dansk Industri/ Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og formand for Mejeriindustriens SamarbejdsForum overrakte prisen og motiverede, at Troldhede blev prismodtageren i 2015:

4

MÆLKERITIDENDE 2016

”Ved bedømmelsen blev der lagt stor vægt på de aktiviteter og resultater, I har opnået gennem et konstruktivt og fremadrettet samarbejde og på, hvor samarbejdet har bevæget sig fra og til i den forudgående periode. Det er tydeligt at se, at I har undergået en meget spændende og meget positiv udvikling, og at I har rykket jer markant på samarbejdsområdet og styrket såvel jeres konkurrenceevne som medarbejdernes

arbejdstilfredshed.” Som et par helt konkrete eksempler på udviklingen i virksomheden nævnte Nils Juhl Andreasen: • Troldhede Mejeri måtte i forbindelse med Ruslands embargo tage afsked med 25 dygtige kolleger. Med et godt samarbejde blev krisen håndteret, og på kun to dage var der sat navne på de kolleger, der skulle afskediges. Den hurtige håndtering bidrog til, at alle samlede sig om arbejdspladsen og

NR. 7


kom flot igennem. Man fandt nye veje og skabte i fællesskab store resultater ved at være særdeles innovative med udvikling af nye produkter, ved at udvise forandringsparathed, enorm fleksibilitet og en positiv indstilling til fremtiden. • Samarbejdsformen er under stadig udvikling. Ledelsen er blevet bedre til at uddelegere opgaver, og medarbejderne udviser enorm fleksibilitet og ejerskab til opgaverne. • Initiativer tages bredt op af alle på arbejdspladsen, hvilket skaber stort engagement og arbejdsglæde. Arla Foods værdierne Lead, Sence og Create afspejler sig tydeligt i adfærden i det daglige arbejde.

Mejerichef Torben Pradsgaard (th.), næstformand i AMO Thomas Kousgaard Kjær og næstformand Sonja Lund Eskesen modtog prisen. (Fotograf: Paw Jensen).

Et helt orkester Mejerichef Torben Pradsgaard takkede for Samarbejdsprisen og ønskede alle på Troldhede tillykke med prisen og fremhævede: ”Det gode samarbejde er så vigtigt, fordi en virksomheds resultater er et resultat af de enkelte medarbejderes fælles indsats. Der er ingen, der kan fløjte en symfoni. Der er brug for et

helt orkester for at spille den!” Samtidig kiggede Torben i krystalkuglen - 5 år frem - og sluttede sin tale med ordene: ”Vi har et mål om at udvikle Troldhede Mejeri til den dobbelte mængde, og vi vil blive husket derfor, men det skal gå over i historien, måden vi samarbejdede derom!”  ■

Hele Troldhede-teamet samlet til festivitas. (Fotograf: Paw Jensen).

NR. 7

Positiv adfærd - god tone og fine barometertal Man ser, at der er opsat posters rundt omkring på mejeriet - f.eks.: • Ved indgangen: ”Velkommen til Troldhede Mejeri - Vi ønsker dig en god dag”. • Ved udgangen: ”Tak for din indsats - fortsat god dag”. • ”Hjælp din kollega, når der er nye arbejdsgange”. Barometer-2014 viste et medarbejderengagement på 93%, og igen i 2015 kom undersøgelsen ud med 93%.

MÆLKERITIDENDE 2016

5


Damstahl

- Rustfrit stål og markant service Damstahl er en af Nordeuropas største rustfrie stålgrossister og leverer bl.a. rustfrie stålkomponenter til mejeri/fødevareindustrien. Ud over virksomhedens kvalitetsprodukter nyder kunderne også godt af medarbejdernes kærlighed til rustfrit stål, hvilket kommer til udtryk bl.a. gennem en exceptionelt god service. - Bøger om stål, kundetilpassede mobile containere og Tour de Knowledge er nogle af elementerne i vores kundepleje, fortæller Damstahls salgschef Brian Sejr.

Af Anna Marie Thøgersen

Mejerikunderne - Vores virksomhed blev grundlagt i Tyskland i 1947 af Henry J. Ehrenberg, der havde udviklet en ny type bøjning af smedet rustfrit materiale. Ehrenbergs opfindelse have som konkret formål at bekæmpe børnedødeligheden og førte hurtigt til en markant forbedring af hygiejnen og kvaliteten i mejeriernes mælkeproduktion. Ehrenberg-familien ejer stadig Damstahl, og vi har fortsat mejerierne blandt vores største kunde-

grupper, fortæller Damstahls salgschef Brian Sejr. Ehrenberg stiftede sit danske Damstahl-datterselskab i 1969. I dag knap 50 år senere er Damstahl i Skanderborg hovedsæde for alle Damstahlvirksomhederne i syv europæiske lande. Som en del af den verdensomspændende NEUMO-Ehrenberg-gruppe tilbyder Damstahl et bredt sortiment af komponenter til bl.a. mejeri/fødevare- og farmaceutisk industri. Senest

Et kig ind i en af Damstahls mobile containere, der kan opstilles hos kunder og udstyres med alle tænkelige stålkomponenter og svejseborde, så det er muligt for smedene at arbejde inde i det mobile værksted.

har Damstahl etableret en ny afdeling for Flow Technology på baggrund af kundeønsker. - Pt. er der fire ansatte i Flow-afdelingen, men vi forventer stærk vækst for denne aktivitet, så vi kan tilbyde vores flow-ekspertise til endnu flere, også mejerikunder, understreger Brian Sejr. Damstahl forhandler følgende produkter og komponenter fra tyske NEUMO, AWH og Gebr. Rieger samt israelske EGMO: Rør og fittings, filtre, ventiler, piggingsystemer, butterflyventiler, tankrensningsudstyr (både statiske og roterende sprayhoveder) samt tankudstyr m. dæksler, skueglas, connect-flanger mv. Disse produkter lagerføres i Skanderborg og kan leveres fra dag til dag i Danmark. Til de øvrige nordiske lande er der også kort leveringstid, da Damstahlgruppens logistik-setup sikrer optimale løsninger i tæt samarbejde med kunderne.

Markant mobil service - Vi arbejder konstant for, at Damstahl skiller sig ud og er den foretrukne leverandør og samarbejdspartner for vores kunder. Det gør vi med høj kvalitet i vores rustfrie stålkomponenter og især ved vores vilje til at dele viden med vores kunder. Dels de direkte mejerikunder dels de store maskinbyggere, fortæller Brian Sejr.

6

MÆLKERITIDENDE 2016

NR. 7


Fakta om Damstahl

Damstahls salgschef Brian Sejr med en af Damstahls fagbøger: Rustfrit stål til hygiejnisk udstyr i food/pharma.

Et rigtig godt eksempel herpå er ”Damstahl-containeren”, der kan udstyres med alle tænkelige stålkomponenter samt svejseborde mv., så det er muligt for smedene at arbejde inde i dette mobile værksted. Containerne er udstyret i forhold til de specifikke opgaver. Senest har Damstahl bl.a. stillet sådanne to arbejdscontainere til rådighed for opgaver i forbindelse med de store udbygninger på Arla Nr. Vium mejeri. Et andet og helt nyt tiltag er Damstahls ”Tour de Knowledge”. Brian Sejr forklarer: - Her i foråret pakker vi en Damstahl-bil med masser af stålviden og et par af vores eksperter, som drager ud for at besøge kunder i hele landet. Der er aftalt to besøg a tre timer hver dag, og kunderne kan selv være med til at bestemme indholdet af disse møder, som selvfølgelig også vil byde på vores eksperters indlæg med den nyeste ”stålviden”.

Bøgerne fra Damstahl Desværre er rustfrit stål ikke altid rustfrit. Når uheldet er ude, er der risiko for korrosion, som dels kan give store skader på procesudstyret og dels kan skade produktionen særligt i food/pharma. Dét ved de hos Damstahl. - Derfor har vi udgivet to bøger om stål, korrosionsfare og hygiejnisk design,

NR. 7

nemlig ”Rustfrit stål og korrosion” samt ”Rustfrit stål til hygiejnisk udstyr i food/ pharma”, fortæller Brian Sejr. Bag sidstnævnte bog står kemiingeniør Claus Qvist Jessen og maskiningeniør Erik-Ole Jensen. Bogen er højaktuel og beskriver i et letforståeligt sprog mulige fejl inden for hygiejnisk design og måderne at undgå disse på. Begge bøger er blevet godt modtaget, og de kan købes via Damstahls hjemmeside.

FoodTech Challenge - igen Som i 2014 vil Damstahl igen i år være hovedsponsor for FoodTech Challenge, der skal afholdes for 2. gang på FoodTech-messen i MCH Messecenter Herning 1.-3. november. FoodTech Challenge er en innovationskonkurrence med deltagelse af udvalgte studerende fra danske universiteter, som i teams arbejder med konkrete cases/opgaver stillet af virksomheder i mejeri/fødevareindustrien. Challenge-konkurrencen, der forventes at blive dobbelt så stor som sidst, imødekommer behovet for udvikling af tekniske løsninger for at styrke konkurrenceevnen, og giver industrien mulighed for at se, hvad fremtidens medarbejdere kan tilbyde. FoodTech Challenge tager udgangspunkt i virksomhedscases, som løses af studerende på tværs af uddannelsesinstitutionerne. Konkurrencen skaber

Damstahl er bygget på en god ide tilbage i 1947 i Tyskland, hvor senator Henry J. Ehrenberg udviklede en ny type bøjning af smedet rustfrit materiale. Opfindelsen forbedrede hygiejnen markant i mejeriernes mælkeproduktion, og det vakte hurtigt opsigt. Oprindeligt hed virksomheden Dam Stahlhandelsgesellschaft, da den blev grundlagt i Dam Straat i Amsterdam. I 1969 udvidede Ehrenberg sine aktiviteter til Danmark, og her valgte han det mere mundrette navn Damstahl. • Gennem de senere år har Damstahl-gruppen styrket sin position betragteligt, og de samlede aktiviteter omfatter 17 lokationer i Tyskland, Danmark, Sverige, Norge, Holland, Slovenien og Finland. Koncernen beskæftiger i alt godt 270 medarbejdere. • Siden 1975 har Damstahl Danmark haft domicil i Skanderborg, og i dag er virksomheden i Skanderborg hovedsæde for alle Damstahl-virksomhederne. I Danmark har Damstahl 85 medarbejdere. Den samlede omsætning i Damstahl er ca. 1,7 mia. DKK. • Damstahl er en virksomhed i NEUMO-Ehrenberg-Gruppen, der beskæftiger ca. 1900 medarbejdere og omsætter for godt 4 mia. kr. dermed grobund for øget samarbejde mellem virksomheder og forskningssamt uddannelsesinstitutioner. Netop derfor ønsker Damstahl igen i år at være hovedsponsor for konkurrencen: - Gennem FoodTech Challenge bidrager vi til, at unge studerende får stimuleret deres interesse for både studierne og deres spændende karrieremuligheder inden for hele levnedsmiddelbranchen. På den måde er FoodTech Challenge med til at styrke dansk fødevareeksport, der er en hjørnesten i dansk økonomi og beskæftigelse, siger adm. koncerndirektør i Damstahl, Mikael Sthaalros. ■

MÆLKERITIDENDE 2016

7


Mælkeernæring som støtteterapi efter underernæring Af Thomas Thymann, Lektor, Komparativ Pædiatri og Ernæring, Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Mælkeproduktet ”Permeat” kan - med dens indhold af laktose og mineraler - være velegnet til at genskabe normal mineralstatus og tarmfunktion efter en underernæringsperiode. Problemerne ved underernæring

Resume

(Foto: Colourbox)

Permeat, som er den resterende mælkefraktion efter protein og fedt er blevet anvendt til andre mejeriprodukter, er en ernæringskilde til laktose og vigtige mineraler. Vor hypotese er, at makro- og mikromineraler i Permeat bidrager til at stabilisere kroppens mineralbalance i den akutte re-ernæringsfase, og at laktoseindholdet støtter gendannelsen af normal tarmfunktion via effekter på slimhinden og på tarmens bakteriesammensætning. Re-ernæringsdiæter med Permeat kan potentielt få betydning, ikke bare for underernærede børn, men også for underernærede ældre borgere og hospitaliserede patienter. Vi søger at dokumentere disse effekter i grise, idet grise har mange anatomiske og fysiologiske ligheder til mennesker.

8

MÆLKERITIDENDE 2016

Moderat underernæring påvirker ca. 33 mio. børn, særligt i ulande, og mange dør af følgesygdomme som konsekvens af deres underernæring. Sygdomsudviklingen ved underernæring er imidlertid kompleks og påvirker alle organsystemer samtidig. Tarmens overflade, hvor maden fordøjes, bliver mindre, og der sker ændringer i sammensætningen af tarmens mikroorganismer. Leveren akkumulerer fedt, hvilket bl.a. skaber problemer med stofskifte og galde-omsætning. Hjerte og blodkar, som sammen med hypofyse, binyrer og nyrer er med til at vedligeholde kroppens væske- og mineralbalance, er ligeledes kompromitteret. For bedre at kunne forstå de grundlæggende sygdomsmekanismer, har forskningsgruppen for Komparativ Pædiatri og Ernæring ved Københavns Universitet, for nyligt udviklet en grisemodel for underernæring (Lykke et al. 2013). I en indledende periode ernæres ensidigt med kornprodukter, hvorved grisene kommer til at udvise nogle af de samme karakteristika som fejlernærede børn (Figur 1). Dernæst re-ernæres grisene med diæter, som kunne være relevante at anvende til børn, hvilket gør os i stand til at vurdere diæternes kvalitet som ernæringskilde under denne særlige tilstand.

NR. 7


Re-ernæring - vanskelig balance På grund af de markante virkninger af fejlernæring på mange organfunktioner skal re-ernæring imidlertid gennemføres forsigtigt og med diæter, der er særligt tilpassede til situationen. Den pludselige tilgængelighed af næringsstoffer, når der re-ernæres efter en underernæringsperiode, medfører forstyrrelser i væske- og mineral-status, og dermed forværres tilstanden. Dette paradoks er velkendt, og bekrives som ”refeeding syndrome” i litteraturen.

vores forskningsgruppe tyder på. Ud over mineraler indeholder Permeat også mælkesukker (laktose). Laktosemolekylet spaltes i tarmen af enzymet laktase, hvorved sukkerstofferne glukose og galaktose frigøres og optages. Disse sukkerstoffer fungerer som energikilder i kroppen, men kan muligvis for galaktose-delens vedkommende også være vigtige for tarmens funktion og modstandsdygtighed for infektioner. Det er vores teori, at laktoseholdige

diæter kan medvirke til en bedre regeneration af tarmen efter en underernæringsperiode end laktose-fri diæter. Derudover ønsker vi at dokumentere, hvorvidt det er ekstra gavnligt, når diæterne beriges ikke blot med laktose men med Permeat, hvori der både er laktose og mineraler. Projektet danner grundlag for at vurdere, hvorvidt Permeat med dens høje indhold af mineraler og laktose kan være et velegnet ernæringssupplement under re-ernæring.  ■

Permeat som ernæringsstøtte For at forhindre ”refeeding syndrome” og støtte genetablering af normal organfunktion skal re-ernæringsdiæterne bl.a. indeholde tilstrækkelige mængder mineraler, herunder fosfor, kalium og magnesium. Mejeriproduktet "Permeat 'kan være en relevant kilde til disse mineraler, hvilket et tidligere studie i

Mejeribrugets ForskningsFond Projektet gennemføres på Københavns Universitet og er delvis finansieret af Mejeribrugets ForskningsFond. Titel: Permeat som ernæringstilskud efter moderat fejlernæring Projektleder: Thomas Thymann Deltagere: Københavns Universitet Projektperiode: 2016-2017 Hovedformål: Med ernæringstilskud af Permeat at normalise eletrolytbalance og tarmfunktion efter en periode med underernæring Læs mere på: http://www.ddrf.dk/ Projekter/Food_Aid.aspx

NR. 7

Figur 1. Billedet viser tre grise med samme alder. De to mindste grise forrest i billedet har reduceret vækst, da de ernæres udelukkende med majs. Den større gris i baggrunden ernæres optimalt og har derfor høj vækst. Ensidig ernæring med majs er udbredt i tredjeverdenslande.

Kilder: Lykke M, Hother AL, Friis H, Mølgaard C, Michaelsen KF, Briend A, Larsen T, Sangild PT, Thymann T. 2013. Malnutrition induces gut atrophy and increases hepatic fat infiltration: studies in a pig model of childhood malnutrition. Am J Transl Res 15(5): 543-54.

MÆLKERITIDENDE 2016

9


Hvorfor deltage i IDF´s Analytical Week? Af Berte Asmussen, Consultant & Business Partner, Raw Milk Connect, berte.asmussen@ rawmilkconnect.dk (Foto: Jihan Ibesh)

Til Analytical Week mødes ca. 200 internationale mælkespecialister, bl.a. laboratorieledere, forskere, repræsentanter fra myndigheder og standardiseringsorganisationer samt andre fagfolk med interesse i mælkeanalyser. I ugens løb udvikles og færdiggøres ISO/IDF standarder og bulletiner. Yderligere kan man på den sideløbende udstilling se det nyeste udstyr og services inden for analyse af mælk. Analytical Week er desuden en uovertruffen lejlighed til at netværke, her udveksles nyheder fra hele verdenen, der aftales forsøg og formidles tips og tricks til tolkning af standarder mmm.

Danske interesser Fra et dansk perspektiv er Analytical Week 2016 særligt interessant, fordi mange danske virksomheder har valgt at støtte arrangementet. Man kan træffe Arla, Chemometec, Chr. Hansen, Eurofins Steins, FOSS, Q-Interline og Raw Milk Connect. Danske interesser vil også blive diskuteret i mange af arbejdsgrupperne. Fx behandles undertegnedes speciale: Konvertering af mikrobiologiske ruti-

IDF/ISO Analytical Week afholdes i år på det unikke Axelborg i København 30. maj - 3. juni. Det giver danske mejerifolk mulighed for at orientere sig om aktuelle tendenser inden for mælkeanalyse. Ud over de mange udstillere er der bl.a. en workshop om levnedsmiddelforfalskning og en debat om nye enheder for totalkim til afløsning af de klassiske koloni-dannende enheder, et område som også danske mejerier kan have stor glæde af. neenheder (IBC) til referenceenheder (CFU) i hele to grupper. Konvertering er et hidtil ret overset emne, der i øjeblikket har stort fokus, bl.a. fordi råmælkskvalitet sammenlignes og afregnes på tværs af landegrænser, i særdeleshed inden for EU. For danske mejerier er dette en god anledning til at orientere sig om fordele og ulemper ved brug af IBC.

Programmet Ugens program kan opdeles i mandag og tirsdag, hvor arbejdsgrupperne arbejder detaljeret med deres emner. Her er der adgang for observatører, og det er her, man kan få indsigt i detaljer omkring standarder, da deltagerne er mere end villige til at dele deres viden. IDF har de seneste år strammet op på sine strategier for at øge relevansen for mejeriindustrien, bl.a. er der lavet mange tiltag for at effektivisere arbejdet og afkorte behandlingstiden for standarder. Onsdag formiddag afholdes et symposium ”Defence of food authencity”. Det er lykkes at få internationale indlægsholdere fra Nestlé, Fonterra og Danone til at stille op sammen med repræsentanter fra Fødevarestyrelsen,

Europol og andre EU-organisationer. Det bliver uden tvivl en spændende lektion i et højaktuelt emne. Onsdag eftermiddag vil tekniske ture til FOSS og Chr. Hansen give et indblik i deres produkter, services og faciliteter. Denne dag er der adgang for studerende til halv pris. Torsdag og fredag afrapporter projektlederne til de stående komiteer, disse møder er kun åbne for medlemmer.

Hvorfor deltage i Aanalytical Week? Ud over muligheden for at udforme internationale analyseforskrifter og påvirke lovgivning, er Analytical Week en enestående mulighed for få en introduktion til de allernyeste målemetoder, at sætte sig ind i alverdens analytiske procedurer vedrørende mælk samt at netværke på kryds og tværs af landegrænser og fagområder. Så hvis du interesserer dig for analyser af mælk, er IDF Analytical Week det ideelle sted at møde ligesindede og eksperter med hvem, du kan dele dine tanker og idéer om fremtidens mælkeanalyser!  ■

Analytical Week giver en enestående mulighed for at diskutere certificerings- og lovgivningskrav samt påvirke myndighederne via faglig og saglig debat. Program og yderligere info findes på http:// www.copenhagen2016.dk

10

MÆLKERITIDENDE 2016

NR. 7


Nul arbejdsløse mejeriingeniører! Det var beskeden fra a-kassens januarstatistik til de 26 mejeriingeniørstuderende på årets Career Event - og alligevel ikke helt sandt. Blandt deltagerne var der nemlig én nyudklækket mejeriingeniør endnu uden job - men højst sandsynligt ikke længe!

Chairmann Jens Termansen, Industrigruppen bag Mejeriingeniøruddannelsen fastslog, at en undersøgelse blandt de studerende viser, at bl.a. branchekendskab kan være en afgørende faktor for valg af speciale.

Virksomhedsrepræsentanter fra venstre; Carsten Juhl Jessen (GEA), Chairman Jens Termansen (IbM), Louise Sejling Haaning (Novozymes), Lars Dalsgaard (Arla Foods), Solveig Warnecke (FOSS Nordic), Line Damsgaard Jørgensen (DuPont), Henning Villadsen (AAK), Ingermarie Jensen (DSS), Morten Løgager (FOSS Nordic), Josefin Lundin (AAK), Janne Pedersen (FOSS Nordic) og Martin Holst Petersen (Chr. Hansen).

Dinner-dating er populær. Ikke bare på grund af den gode mad men også den personlige kontakt til virksomhedsrepræsentanterne.

26 mejeriingeniører på kandidatlinjen deltog i Career Event; heraf seks, der dimitterer i 2016, 12 i 2017 og seks i 2018. Desuden en nyuddannet mejeriingeniør og en årgang 2014.

Career Event

God stemning

Hvert år tilbyder Industrigruppen bag Mejeriingeniøruddannelsen (IbM) otte af sine medlemsvirksomheder 15 minutter til at præsentere deres virksomheder og uddannelsesprogrammer som en potentiel karrierevej for kommende og nyuddannede mejeriingeniører - og der er rift om pladserne. Som der også er rift om de nyuddannede mejeriingeniører.

FOSS Nordic - virksomhedsmedlem i IbM - lagde lokaler til Career Event, og de studerende sætter pris på besøget og muligheden for med egne øjne at se og opleve en potentiel kommende arbejdsplads. Der er også rig mulighed for at styrke deres netværk blandt de 8 virksomhedsrepræsentanter - og i de skønne omgivelser på sitet i Hillerød.

NR. 7

IbM er en gruppe virksomheder med et erklæret formål i en 360 graders indsats at tiltrække flere mejeriingeniørstuderende og dermed dække behovet i branchen for den eftertragtede faggruppe. På et nyligt afholdt debatmøde blev der foretaget en undersøgelse af det reelle behov, hvorefter antallet blev justeret fra 25 til 35. Flere informationer om IbM på www.dairy-career.dk.  ■

MÆLKERITIDENDE 2016

11


Foodexpo i stor fremgang Nordens største fødevaremesse Foodexpo blev afholdt i MCH Messecenter Herning i dagene 6.- 8. marts, og der var rekorddeltagelse - både af virksomhedsudstillere og besøgende.

Der var smage-kø til Thises nye grubelagrede øko-oste. Allerede på messens første dag var der overvældende mange besøgende, fortalte Thises salgskoordinator Britta Kristensen.

Rekorddeltagelse Foodexpo 2016 blev besøgt af 25.822 gæster, og det er 20% flere end sidst messen blev afholdt i 2014. Messen havde 498 udstillere og kunne præsentere 358 produktnyheder. Foodexpo er Nordens største fødevaremesse og afholdes i MCH Messecenter Herning hvert andet år, næste gang den 18.-20. marts 2018.

Økologi i en hel hal Messen fandt sted i otte haller i MCH, og for første gang nogensinde var en hel messehal dedikeret til økologi. Her var alle Danmarks øko-mejerier på pletten, og de havde allerede den første dag masser af interesserede fagbesøgende.

Søren Kristensen fra Hansens Flødeis havde flere øko-is-nyheder med på Foodexpo.

12

MÆLKERITIDENDE 2016

Flere af Naturmælks økologiske og biodynamiske mejeriprodukter blev brugt i det arbejdede køkken på standen, fortalte marketingchef Nelly Frees Riggelsen.

Anders Jensen fra Them Andelsmejeri gav bl.a. smagsprøver på mejeriets nye Tollund-ost, der er på vej ud i bl.a. specialbutikker og hos toprestauranter.

En glad marketingchef Peter Hansen fortalte, at endnu flere Øllingegaardprodukter er på vej ud i Dagrofabutikkerne; Menu, Kiwi, Spar og Din Købmand.

På Arlas øko-stand var der også fokus på at undgå madspild bl.a. ved fintsnittet broccoli-stok med øko-fløde, som Kern Agerbæk Black demonstrerede.

NR. 7


Kort fortalt

Flot år hos Thise Thise Mejeris omsætning for 2015 nåede op på 916 mio. kr. og gav et resultat på 29,5 mio. kr. I 2014 var mejeriets omsætning på 864 mio. kr. og resultatet på kr. 21,4 mio. kr. Thises afregning til de økologiske leverandører blev på 378 øre pr. kg standardmælk mod et resultat på 377 øre pr. kg i 2014. Det økologiske mejeri oplyser, at den øgede indtjening skyldes et samspil af gode markedsprisvilkår, en større forædlingsgrad og effektivisering i produktionen. Thise har positive forventninger til 2016, fordi mejeriet gennem årelange partnerskaber forventer en fortsat udvikling i salg og aktivitet på hjemmemarkedet. Mejeriets eksportsalg til de nære vesteuropæiske eksportmarkeder forventes også at stige. Endvidere regner Thise med øget salg til Kina, hvor markedet fortsat er vigtigt. Thises ledelse forventer desuden større mælkemængder fra eksisterende andelshavere i løbet af 2016. Ikke mindst fordi mejeriet fik tilknyttet yderligere fem nye andelshavere ved indgangen til 2016. (Arkivfoto).

Hansens Is til Tivoli Tivoligæster kan i år også nyde Hansens Is, for den gamle forlystelseshave har efter mange års samarbejde med Frisko i stedet indgået et partnerskab med Hansens Is ved Jægerspris, skriver Sjællandske Medier. Tivolis aftale med Mejerigaarden i Thisted fortsætter dog, således at gæsterne også fremover kan købe virksomhedens Premier Is! At skulle levere is til gæsterne i Tivoli er for Hansens Is en drøm, der går i opfyldelse. Det fortæller brødrene og ejerne Anders og Rasmus Eibye, der sammen driver Hansens Is: Vi har løbende haft en dialog med Tivoli om et samarbejde, og nu passede det så med, at de ville prøve noget andet. Ifølge René Kristensen, der er chef for Tivolis spisesteder, passer Hansens Is perfekt ind i Tivolis bestræbelser på at fokusere mere på bæredygtighed og økologi. (Arkivfoto af Anders og Rasmus Eibye).

Nyt Arla-anlæg i USA

IDF-innovations-dage IDF afholder i dagene 13.-14. april et Innovations-Seminar i Amsterdam. Her kommer der bl.a. fokus på udvikling af nye oste og emballagernes betydning for mejerivarernes værdiøgning. Blandt indlægsholderne er Arla DK direktør Jacob Bernhard Knudsen, Kai Sacher fra Chobani, Marisol Giacomellig fra Nestlé og Agnes Martin fra Danone Nutrition. Du kan hente flere informationer på IDF’s hjemmeside. (Fotolån: RPC Superfos).

NR. 7

Arla har indgået et nyt samarbejde i USA. Otte amerikanske landmænd nær New York skal fremover producere mælk til et nyt joint venture efter Arlas krav til Arlagården, der bl.a. fordrer, at der ikke anvendes væksthormoner. Landmændene skal årligt levere ca. 70.000 tons mælk, der skal bruges til at fremstille cheddarost på et nybygget mejeri, som skal ejes af Dairy Farmers of America (DFA), Arla og de otte landmænd i fælleskab. Dermed tager Arla endnu et skridt i sin strategi om at vokse i USA. - Det vil gøre os attraktive i detailhandlen, hvis vi har cheddar i vores amerikanske sortiment, og dermed kan vi øge salget af vores europæiske produkter fremstillet af vores ejeres mælk, udtaler Arlas topchef Peder Tuborgh. I alt skal det investeres knap 400 mio. kr., heraf 20% fra Arla (svarende til den kommende ejerandel). DFA, der skal forestå den daglige drift, betaler 70% af byggesummen, mens de resterende 10% deles mellem de otte mælkeproducenter. Dairy Farmers of America er et af verdens største mejeriselskaber med en omsætning på godt 125 mia. kr. (Foto: Arla Foods).

MÆLKERITIDENDE 2016

13


Kort fortalt  Arla sænker mælkeprisen Pr. 1. april sænkede Arla aconto-prisen for konventionel mælk fra 211 øre til 203,6 øre pr. kg. Prisfaldet skyldes valutakurserne, der justeres, når marts måned er omme, meddeler mejeriselskabet.

Mindre mælkeproduktion?

Ostehandler åbner mejeri Ejerne af den vestsjællandske Ostebørsen går nu selv ind i produktion af oste. Første spadestik til et mikromejeri ved Slagelse blev taget midt i marts. - Den varierede smagsoplevelse og mangfoldighed i produktionen af oste er gået tabt i Danmark. Den vil vi gerne være med til at genskabe, fortæller Birgitte og Henrik Kastrup, der ejer Ostebørsen, til landbrugsavisen.dk. På det kommende minimejeri skal der i første omgang produceres friske oste af 15.000 liter mælk ugentligt fra en lokal landmand, hvis køer skal gå på græs på et areal ved Tude Ådal, hvor der er mange vilde urter og blomster. Ostebørsen har i ca. 30 år importeret oste fra gårdmejerier i Europa til danske detailbutikker og restauranter. Desuden har Ostebørsen to osteforretninger. Salget omfatter i alt 45.000 kg oste pr. uge. (Foto: Colourbox).

Walmart bygger mejeri Walmart, der er USA’s største detailkæde, har besluttet at bygge eget mejeri i staten Indiana, skriver Dairyreporter.com. Anlægget bliver på ca. 80.000 kvm, og det forventes, at der i alt skal ansættes 200 medarbejdere både i produktion og distribution. På det nye anlæg, der ventes færdigt medio 2017, skal der fremstilles hvid mælk og chokolademælk til bl.a. Walmarts 600 detailbutikker landet over. (Foto: Colourbox).

Nyhedsbrev fra AP Pension Vidste du, at AP Update giver dig nyheder og information om pension og forsikring. Du kan tilpasse nyhedsbrevet til dine interesser, så du kun modtager det, der er relevant for dig. AP Pension sender det nyeste inden for området 1-2 gange om måneden direkte til din indbakke. Tilmelding på appension.dk/AP-Update.

14

MÆLKERITIDENDE 2016

EU's landbrugskommissær Phil Hogan har foreslået at indføre støtte, der på frivillig basis skal mindske mælkeproduktionen i Europa. Kommissæren vil præsentere et konkret forslag, som vil opmuntre mælkeproducenter til at drosle ned. Udmeldingen kommer efter, at Frankrig har lagt pres på EU for at indføre begrænsninger i mælkeproduktionen. Til nyhedsbureauet Ritzau udtaler miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), at Danmark ikke vil benytte sig af muligheden for at give støtte til frivillig neddrosling af mælkeproduktionen. Ifølge flere medier har over 80% af de danske mælkebønder ikke likviditetsoverskud. (Foto: Colourbox).

Ekstra ansøgningsrunde! I lyset af den ugunstige markedssituation for mejerisektoren og de svære økonomiske forhold for mælkeproducenterne samt fordi Mælkeafgiftsfonden har flere økonomiske midler til rådighed, har fondens bestyrelse besluttet at iværksætte en ekstra ansøgningsrunde i 2016. Den ekstra ansøgningsrunde er primært forbeholdt området ”Kommunikation og information om mælk og mejeriprodukter” (fælles generisk afsætningsfremme) som i fondens strategi for 2016 lyder: Fokus på dette område er at fastholde og øge forbruget af mælk og mejeriprodukter, fx over for børn og unge gennem forbedring af mælkens image som et bæredygtigt og næringstæt levnedsmiddel og/eller gennem kommunikations- og informationsaktiviteter, der fremhæver de sundheds- og ernæringsmæssige kvaliteter ved mælk og mejeriprodukter. Ansøgningsfristen for den ekstra runde er fastsat til mandag den 9. maj 2016. Det forventes, at der vil være minimum 2,5 mio. kr. til rådighed til runden. Ansøgningsskema ligger på www. mælkeafgiftsfonden.dk under fanen ”Tilskud”. (Foto: Colourbox).

NR. 7


Projektlederuddannelse i Aarhus - spar 37% Dansk Mejeriingeniør Forening og Foreningen af mejeriledere og funktionærers medlemmer tilbydes at deltage i Promentums projektlederuddannelse i Aarhus til en specialpris på kun på kr. 22.000 ex. moms - normalprisen er kr. 35.000. Uddannelsen starter den 19/4 og forløber over 5 moduler. Samlet varer uddannelsen 12 dage + eksamensdag og en 1/2 dag til feedback. Ring til Tina Holm på telefon 40 40 06 05 for tilmelding. Læs mere om Promentums projektlederuddannelse på promentum.dk/kurser. Husk at angive dit medlemskab af DMF eller FMF, når du tilmelder dig.

Ny drikkeyoghurt fra TINE TINE-mejerierne har lanceret en række nye produkter, herunder flere yoghurtvarianter med mindre mælkefedt og et højere proteinindhold. Også på ostesiden er der nyheder, bl.a. faste gule oste med krydderurter. Til børnene har TINE lanceret en drikkeyoghurt med et højt indehold af frugt og grønt. Produktet hedder Sprett Pluss Drikkeyoghurt, og det indeholder 25% frugt/ bærjuice samt grønt, der udgøres af vindruer, jordbær, æble og gulerødder, og med et sukkerindhold på 4%. (Foto: TINE).

Afskedsreception Saputo fyrer 230 Verdens 8. største mejeriselskab, canadiske Saputo vil i løbet af det næste halvandet år lukke tre af koncernens mejerianlæg grundet en større rationaliserings/sparerunde, skriver DairyReporter.com. Det drejer sig om mejerier i delstaterne Ontario, Nova Scotia og Québec. Dermed mister 230 ansatte deres arbejde. Nogle vil dog blive tilbudt jobs på andre af Saputos anlæg, som skal overtage produktionerne fra de tre mejerier, der skal lukke.

Purchase Manager Villy Hansen går på pension ved udgangen af april. I den anledning inviterer Kerry til afskedsreception fredag 29. april mellem kl 13.00 og 16.00. Alle er velkomne til at komme og sige farvel til Villy. Reception afholdes i Kerry’s kantine på Toftegaardsvej 3, 5620 Glamsbjerg

Frygter gyllebakterier Vebbestrup Is frygter at få skadelige bakterier i isen, fordi landmænd kører med gyllevogne på Sdr. Truevej, som går forbi mejeriet. Mejeriet har lager og produktion på hver sin side af vejen, og dermed er der stor risiko for at få bakterier fra gyllerester med, når varerne transporteres frem og tilbage. Teknik- og miljøudvalget i Mariagerfjord Kommune vil nu bede de fire-fem berørte landmænd om at benytte andre veje. (Foto: Colourbox).

NR. 7

EU-støtte til mælkeproducenter I begyndelsen af april starter NaturErhvervstyrelsen udbetalingen af EU’s krisepulje til landbruget. Godt 66 af de 83 mio. kr., som er øremærket danske landmænd, udbetales til mælkeproducenter, der har leveret mælk i hele perioden 1. oktober 2014 til 30. september 2015. Det forventes, at støtten bliver ca. 1,25 kr. pr. 100 kg indvejet mælk. NaturErhvervstyrelsen har udsendt breve til de mælkeproducenter, som vil få andel i puljen.

MÆLKERITIDENDE 2016

15


Kort fortalt  50 år Indkøber/lageransvarlig Ditte K. Mollerup, Arla Foods Holstebro Flødeost fylder den 22. april 50 år. Ernæringschef Merete Myrup Christensen, Landbrug & Fødevarer, Aarhus fylder den 23. april 50 år. Research Technician Anny F. Frølund, Arla Foods Danmark Protein, Videbæk fylder den 27. april 50 år. Warehouse Leader Tove Vinkel Jensen, Arla Foods Christiansfeld Distribution fylder den 29. april 50 år.

Forårsferie i Mejeristhuset!

60 år

Trænger du til at komme væk, få blæst i håret og stresse helt af! Så er der stadig ledige forårsperioder i FMFs skønne sommerhus i Kandestederne - tæt på dejlige Skagen, Vesterhavet og den friske luft! Så skynd dig at booke dit ophold allerede nu! Du kan kontakte sekretariatet på tlf. 66 12 40 25 eller se ledige perioder på mejerileder.dk.

Afdelingsleder Jens Laurids Lauridsen, Arla Foods Arinco, Videbæk fylder den 23. april 60 år.

Rødkærsbro med i varmen Rødkærsbro Fjernvarmeværk er bevilget ca. 3,5 mio. kr. til et projekt, der består i, at en eldreven varmepumpe skal udnytte energien fra det rensede spildevand fra Arla Foods, Rødkærsbro Mejeri i en mængde på 1.700 m³ pr. døgn. Ved hjælp af den eldrevne varmepumpe kan temperaturen på 22-25 C boostes til 60-70 C og dermed bruges til fjernvarme, oplyser de to parter i en pressemeddelelse. Rødkærsbro Fjernvarmeværk afholder alle omkostninger ved udnyttelsen af spildevandet, som mejeriet stiller gratis til rådighed. - Dette er et rigtigt godt eksempel på, hvordan industri og kollektiv varmeforsyning samarbejder og udnytter spildvarme til fordel for miljøet og forbrugerne, udtaler formand Frede Hansen, Rødkærsbro Fjernvarmeværk. - Og så gør det da ikke noget, at vi kan bidrage til billigere fjernvarme i Rødkærsbro, hvor mange af vore medarbejdere bor, tilføjer mejeridirektør Jonna Mortensen, Rødkærsbro Mejeri.

Besøg hjemmesiden Mejerifolk uden Grænser, der blev stiftet i sommeren 2015, er en almennyttig organisation, som primært baserer sig på frivillig arbejdskraft. Mejerifolk uden Grænser udfører ikke konkurrerende virksomhed til den etablerede mejeribranche, da organisationen kun arbejder i områder, hvor de lokale ikke har råd til at betale for konsulentarbejde, og den offentlige sektor heller ikke bidrager. Du kan læse meget mere på den nye hjemmeside www.mejerifolkudengraenser.dk

16

MÆLKERITIDENDE 2016

70 år Regionschef Bent Nielsen, Grindsted fylder den 23. april 70 år.

85 år Fhv. arbejdsleder Villy Egon Jensen, Brabrand fylder den 30. april 85 år.

75 år Mejeriingeniør Jørgen Lyngsø, Hadsund fylder den 30. april 75 år. Jørgen Lyngsø er mejeriingeniør fra 1969, hvorefter han startede sin karriere hos Sol Is, Aarhus. Siden har han haft en lang række lederposter bl.a. som driftsleder på Holstebro Mejeri og siden produktionsleder i Mejeriselskabet Danmark i Region Midt. I 2000 blev han udnævnt til transportdirektør med ansvar for tanktransport og mælkedisponering i Arla Foods i Danmark, inden han blev pensioneret i 2004. Jørgen Lyngsø er stadig aktiv i mejerisammenhænge, bl.a. i Mejerilauget på Gl. Estrup.

Formand runder de 60 år Mejeriforeningens formand, gdr. Steen Nørgaard Madsen, Voel, fyldte 60 år den 31. marts. Steen Nørgaard Madsen er født og opvokset ved Voel i det jyske Søhøjland på gården Liselund, som han i dag driver. Sideløbende med udviklingen af bedriften blev Steen Nørgaard Madsen interesseret i organisationsarbejde. Både i andelsselskabet MD Foods (i dag Arla) og landbrugets og mejeribranchens foreninger. I 2000 blev han valgt ind i Arlas repræsentantskab, og fem år senere blev han medlem af mejerikoncernens bestyrelse. I 2007 blev han medlem af Mejeriforeningens bestyrelse, hvor han i 2011 overtog formandsposten. Samme år blev han medlem af virksomhedsbestyrelsen og formandsskabet i Landbrug & Fødevarer. Steen Nørgaard Madsen ser med tilfredshed tilbage på, at

NR. 7


Personalia  det i løbet af de seneste år er lykkedes at skabe den fælles platform, som var intentionen bag samlingen af en række organisationer i Landbrug & Fødevarer. ”Vi har fået en rationel og effektiv organisation, som er i stand til at tale med én stemme på vegne af de mange forskellige brancher og grene inden for dansk landbrugs- og fødevareproduktion samtidig med, at organisationen har markeret sig som en positiv kraft i samfundet,” siger han. På samme måde glæder han sig som Mejeriforeningsformand over, at både mælkeproducenter og de meget forskellige typer mejerivirksomheder i Danmark har formået at holde sammen: ”På trods af de store forandringer, der er sket de senere år, så fremstår vi faktisk som én samlet mælkesektor. Det er en kæmpe styrke - ikke mindst i en tid, hvor mejerimarkederne er under pres, og alt for mange mælkeproducenter har det urimeligt hårdt."

Dødsfald Fhv. mejeribestyrer/mejerichef Peter Vagn Sørensen, Ribe er afgået ved døden den 12. marts 2016. Peter Vagn Sørensen var mejeribestyrer på Bredsten Mejeri ved Vejle, da Mejeriselskabet Danmark blev startet den 1. oktober 1970. Efter Bredstens ophør overtog han i 1972 stillingen som mejerichef på Riberhus Mejeri. Peter Vagn Sørensen er særlig kendt for osten ”Riberhus”, der blev udviklet efter et specielt ostelagringssystem, som han og hans medarbejdere udviklede i samarbejde med DOFO, Vejle. Da osten ikke fulgte en standardbeskrivelse for en Danbo, og det var småt med præmier ved den årlige kollegiale osteudstilling i Herning, sendte Peter Vagn Sørensen osten til en kåring ved verdensmesterskabet ved Word Championship (1984) i Wisconsin Cheese Maker Association, USA. Den vandt 1. pladsen i sin kategori og blev belønnet med en præmie, som han måtte over og hente. På spørgsmålet om hvorfor han havde sendt osten til USA, var han svar: ”Der er mere format over konkurrencen derovre”. Derudover fik han tildelt ROSO prisen i 1971 (sælgernes hjemmemarkedsfavorit). Peter Vagn Sørensen var aktiv til det fyldte 70 år og derefter i Arla’s pensionistklub, som han var med til at stifte. Han var udstyret med en veludviklet humoristisk sans, en glimrende historiefortæller og var velanset blandt kolleger.

Dødsfald Mejeriingeniør Finn Skovgaard Nielsen er efter kort tids sygdom afgået ved døden den 18. marts 2016 i en alder af 77 år. Finn er opvokset i Korsør og var tredjegeneration i mejeribruget efter sin farfar, Karl. A. Nielsen, og far, Charles. S. Nielsen, som begge var mejeriejere. Han blev færdiguddannet som mejeriin-

NR. 7

geniør i 1967, hvorefter han påbegyndte arbejdet hos Frisko Sol Is A/S som driftsingeniør. I 1971 skiftede Finn til Margarine Selskabet A/S, hvor han fungerede som distributionschef. Finn Skovgaard Nielsen havde en særlig interesse for iscremefremstilling gennem sin karriere i mejeribruget. I 1976 tiltrådte han en stilling som produktionschef ved Premier Is A/S i Esbjerg, og senere som teknisk direktør. Løbende forfattede han artikler omhandlende iscreme, som i 1983 resulterede i udgivelsen af lærebogen: ”Fremstilling af Iskrem”. I 1985 flyttede Finn med sin hustru Rita og yngste datter Margrethe til Australien, hvor han arbejdede for Australian United Foods Pty. som produktionsdirektør. Samtidig fungerede han som gæsteforelæser på Royal Melbourne Institute of Technology. Inden Finn rejste hjem til Danmark, blev han projektleder for O.G. Hoyer A/S i Bangladesh og Marokko. I 1987 tiltrådte han en stilling som fabrikschef hos Van den Bergh Foods Ltd. i Aarhus. I 1998 fungerede Finn som konsulent i Australien, Canada og Danmark, inden han gik på pension i 2003. Løbende deltog Finn med stor glæde og indlevelse i internationale seminarer og udstillinger inden for iscreme og benyttede lejligheden til at udveksle erfaringer med kollegaer. Han var meget interesseret i Danmarkshistorien og fortalte lystigt på udflugter om historiske begivenheder og anekdoter. I Finns sidste år fulgte han opmærksomt den litteratur, der blev udgivet omkring Slaget ved Dybbøl i 1864, hvor hans oldefar Hans Nielsen deltog som kaptajn på dansk side. Finn Skovgaard Nielsen boede de sidste 17 år af sit liv i Aabenraa, hvor han de første år havde glæde af sejlture på sin båd. Besøg af sine børn, børnebørn og oldebørn havde stor betydning og vakte glæde hos Finn. Han var ligeledes medlem af Club 17, som årligt afholder deres sammenkomst, hvilket også havde stor betydning for Finn. Foruden et liv med mælk og iscreme i årerne, efterlader Finn sig to døtre, en svigersøn, otte børnebørn og seks oldebørn.

Ny direktør i Alfa Laval Per Lund Hansen er 1. april udnævnt til Managing Director for Alfa Laval Copenhagen A/S i Søborg. Per Lund Madsen kom til Alfa Laval i 2004 som Accounting Manager, og har de forløbne 12 år haft forskellige ledende poster i Alfa Laval Tank Equipment i Ishøj og Alfa Laval Copenhagen i Søborg samt haft ansvaret for den finansielle integration af en norsk koncern, som Alfa Laval købte i 2014. Der er både produktudvikling, produktion og salg i Alfa Laval Copenhagen, og her fortsætter Per Lund Hansen sideløbende i sit job som Finance Manager. Alfa Laval selskaberne i Danmark har en samlet omsætning på 4,5 mia. kr. og godt 1.800 medarbejdere fordelt på flere lokationer.

MÆLKERITIDENDE 2016

17


Mælkeritidende I/S Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com

Leverandøroversigt  ❚ Automation  ❚ ❚ ❚

❚ Maskiner og udstyr  ❚ ❚ ❚

Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Sales Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: dkmhp@chr-hansen.com

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Kredsformænd Nordjylland Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjylland Produktionschef Bjarke Damsgaard Jørgensen tlf. 87 51 42 34 bjjor@arlafoods.com Vestjylland Projektleder Michael Jensen Holstebro Mejeri e-mail: mcje@arlafoods.com Sydjylland Produktionschef Leo Lund tlf. 72 30 49 36, e-mail: Leo.Lund@arlafoods.com Fyn Production Manager René C. Byrgesen tlf. 20 51 90 37 e-mail: rcb@lactosan.com Østdanmark Product Engineer Jørgen H. Petersen tlf. 40 88 69 18, e-mail: JP@lysglimt.dk

Au2mate A/S Frichsvej 11, DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk – www.au2mate.dk

❚ Emballage  ❚ ❚ ❚

PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 – Fax 97 37 30 70 sf@pti-as.dk – www.pti-as.dk Salicath ApS Rue 5A, DK-5900 Rudkøbing Tlf. 40 16 12 01 – Tlf. 40 28 18 02 salicath@salicath.dk

❚ Membranfiltrering  ❚ ❚ ❚

Constantia Corona Industriskellet 2, 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 – Fax 43 73 26 00 customerservice@corona.cflex..com Tetra Pak Sverige AB Byggnad 306 2-vån, Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06

DSS, A Tetra Pak Company Bergsøesvej 17, 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 – Fax 87 20 08 90 info@dss.eu – www.dss.eu GEA Filtration Nørskovvej 1B, 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 – Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com

❚ Gulve  ❚ ❚ ❚ ❚ Projektering og anlæg  ❚ ❚ ❚

FTF Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.

FTF-A Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-fredag 8-18.

Akademikernes Centralorganisation

Bjarmodan A/S Højgaardsvej 10 8300 Odder Tlf. 86551489 www.bjarmodan.dk bjarmodan@bjarmodan.dk

❚ Totalleverandør  ❚ ❚ ❚

ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.

Akademikernes A-kasse AAKs hovedkontor Nyropsgade 45, 1504 København V. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14. Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.

18

MÆLKERITIDENDE 2016

S. Sørensen I/S Tigervej 11, 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 – Fax 97 91 05 22

Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13, 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 – Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com


Møder og udstillinger ❚ Danmark  ❚ ❚ ❚ 19. april 2016 Mejeriernes Leverandørdag Hotel Legoland

Mejerinyheder - ganske gratis! Vil du gerne have ugens vigtigste mejeri­nyheder i din mailbox hver fredag? Hver uge udsender vi en række korte nyheder fra ind- og udland samt mærkedage for mejeri­ industriens ledere og en kalender for kommende arrangementer i mejeribranchen. Du kan tilmelde dig UgeNyt på www.maelkeritidende.dk - Det er ganske gratis!

Bannerannoncering af ledige stillinger På www.maelkeritidende.dk er det nu muligt at indrykke banner­annoncer for ledige stillinger, hvor ansøgere kan klikke sig videre til den ansøgende virksomheds egen hjemmeside. En stillingsbannerannonce på www.maelkeritidende.dk har målene: Bredde: 140 px x højde: 350 px, og prisen er 3.900 kr. for to uger!

28. april 2016 AP Pension Generalforsamling

Mejeristhuset Nedenstående kan du se ledige perioder for ophold i de næste måneder i Foreningen af mejeriledere og funktionærers sommerhus, ”Mejeristhuset” i Kandestederne ved Skagen. Mejeristhuset - en ekstra dag? Det er muligt at booke ekstradage ud over de almindelige perioder (tors-søn og søn-tors). Tjek kalenderen og book ekstradage ca. en måned før. Ledig i efterårs/vinteræsonen Det er muligt for medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer og af Dansk Mejeriingeniør Forening at booke perioder i de kommende efterårs- og vintersæsoner, som endnu er ledige. Du kan altid orienterede dig om ledige perioder og læse mere om Mejeristhuset på www.mejeri­leder.dk Sæson A

Sæson B

Sæson C

Sæson D

April 13 14 15 16 17

M

T

O

T 7 14 21 28

F 1 8 15 22 29

L 2 9 16 23 30

S 3 10 17 24

4 11 18 25

5 12 19 26

6 13 20 27

M

T

O

T

F

L

3 10 17 24 31

4 11 18 25

5 12 19 26

6 13 20 27

7 14 21 28

S 1 8 15 22 29

2 9 16 23 30 M

T

6 13 20 27

7 14 21 28

O 1 8 15 22 29

Maj

Mejeriliv

Ulykker • Tandskader • Sundhed Forsikringer via Mejeriliv: Kontakt Optima for information www.optima-gruppen.dk Claus Rasthøj tlf. 2075 55 25

17 18 19 20 21 22

25. maj 2019 Årets 2. Kredsudstilling Arla Foods, Esbjerg Mejeri 26. maj 2016 Mejeriteknisk Selskab Fødevaresikkerhed Hotel Legoland 8. september 2016 Dansk Mejeringeniør Forening Mejeriingeniørdagen 1. oktober 2016 Foreningen af mejeriledere og funktionærer 127. Delegeretmøde Hotel Opus, Horsens 6. oktober 2016 Mejeriteknisk Selskab Procesoptimering Hotel Legoland 1. november 2016 Dinner Event MCH Messecenter Herning 1.-3. november 2016 FoodTech ’16 og International Food Contest MCH Messecenter Herning 23. november 2016 MIA Arbejdsmiljøkonference Comwell Kolding

❚ Udland  ❚ ❚ ❚

Juni 22 23 24 25 26

19. maj 2016 Mejeriforeningen Generalforsamling

T 2 9 16 23 30

F 3 10 17 24

L 4 11 18 25

S 5 12 19 26

OBS: Redaktionen tager forbehold for perioder, der evt. er udlejet, efter bladet er sendt til trykning!

11.-13. maj 2016 Mejeribrugets Studietur Götalandet, Sverige 16.-20. oktober 2016 SIAL Paris, Frankrig 16.-21. oktober 2016 IDF World Dairy Summit Rotterdam, Holland

MÆLKERITIDENDE 2016

19


Mælkeritidende, Munkehatten 28, 5220 Odense SØ

Mejeriernes Leverandørdag Mejeriernes Leverandørdag afholdes tirsdag den 19. april 2016 fra kl. 9.00 til kl. 16.20 på Hotel Legoland i Billund. Arrangementet afholdes på engelsk. Husk sidste frist for tilmelding er den 11. april! Internationalisering Mejeriernes Leverandørdag sætter fokus på Internationalisering gennem mejeri/leverandørsamarbejde. Mejeribranchen står overfor nye udfordringer med en stigende mælkemængde og søger i disse år mod endnu flere markeder. Der er behov for at interagere internationalt, og nye forbrugerpræferencer og -segmenter er i fokus.

Overordnet program 09.00-11.00: Registrering, kaffe, velkomst ved Niels Osterland, President of The Danish Society of Dairy Technology og plenum indlæg ved Marketing Director Karsten Tjener, Chr. Hansen om Consumers and Preferences. Og plenumindlæg ved Professor Olav Jull Sørensen, International Business Centre, Aalborg University om Supplier perspective on the dairy sectors competitiveness and value-creation. 11.30-12.30: Sessioner med indlæg vedr.: Consumer, Product/Quality og Technology. 13.30-14.50: Sessioner med indlæg vedr.: Product/Process, Environment og Facility. 14.30-15.30: B2B-dating og kaffe. 15.30-16.10: Plenumindlæg om Social Profit Crossing Border ved Program-Coordinator Isabel Sande Frandsen & Chief Executive Officer Dorte Lindegaard Madsen. Du kan finde fuldt program for dagen samt abstracts mv. i Mælkeritidende nr. 6 samt på www.mejeritekniskselskab.dk - hvor du også kan tilmelde dig. Husk sidste frist for tilmelding er den 11. april!


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.