Mælkeritidende nr. 7, 2021 Jubi

Jubilæumsskrift 7 20. august 2021

NYT FRA MEJERIINDUSTRIEN

100 års mejerividenskab på Københavns Universitet Tillykke med jubilæet.

Danmark er i dag et stærkt fødevareteknologiland inden for mejeri globalt.

Mejeriingeniøruddannelsens start for 100 år siden har været en hjørnesten i denne udvikling. Tetra Pak ønsker både uddannelsen, mejeriingeniører og mejerisektoren tillykke med jubilæet. Vi glæder os til fortsat at skabe nye, bæredygtige løsninger og produkter sammen til gavn for forbrugerne verden over. www.tetrapak.com

[ JUBILÆUM ]

Mejeriingeniør­ uddannelsen i 100 år 27. august 2021 markerer Københavns Universitet (KU-FOOD) og Dansk Mejeriingeniør Forening mejeriingeniøruddannelsens 100-års jubilæum.

100 år med mejeriingeniøruddannelse i Danmark og mere end 1000 uddannede kandidater er en stor dag for den danske mejeribranche. Derfor har KU Food og Dansk Mejeriingeniør Forening i fæl­ lesskab besluttet at fejre jubilæet d. 27.august 2021 med et festprogram i de kendte rammer i Marmor­ hallen på KU-FOOD. - Selvom Det Natur- og Biovidenskabelige fakul­ tet (SCIENCE) ved KU udbyder flere spor som over­ bygning på bacheloruddannelsen, er mejeriinge­ niøruddannelsen fortsat en af vores flagskibe, som også udgør en international profil for SCIENCE. Der­ for giver det god mening at markere 100-årsdagen, siger Grete Bertelsen, prodekan for uddannelse på SCIENCE. Programmet tilbyder en rundvisning på institut­ tet, herunder også et besøg i Pilot Plant. Endvidere vil en række indbudte talere med forskellig tilknyt­ ning til uddannelse og institut gøre dagen festlig.

- Vi har også lagt vægt på, at de stærke traditio­

Indhold

ner for at netværke i mejeribruget tilgodeses, hvil­ ket bl.a. ses i vores matchmaking mellem virksom­ heder, studerende og nyuddannede mejeriinge­ niører. Det er så krydret med bl.a. smagstest mel­ lem og ost, ligesom der vil være buffet, lyder det fra Anna Haldrup, institutleder på KU FOOD. Arrangementet er åbent med et begrænset an­ tal pladser og kræver forudgående tilmelding via www.mejeriingeinoer.dk, idet fristen er passeret ved bladet udgivelse (-venteliste forefindes).

I Dansk Mejeriingeniør Forening glæder formand Martin Holst Petersen sig også til at markere dagen.

- Alle vores medlemmer har i sagens natur en relation til instituttet, og jeg tror mange ser frem til et gensyn. Og selvom vi i dag er spredt ud over mange brancher, så er mælk og mejeri jo vores pri­ mære DNA, siger Martin Holst Petersen.

LW

02 Intro og festprogram 04 Drøftelse af uddannelsens fremtid – Lars Dalsgaard, Jens Termansen og Lilia Ahrné 09 Laura Ternstrøm og Børge Mortensen: Mejeriingeniører med 55 års mellemrum 15 Mejeriingeniør­ uddannelsen gennem tiderne 17 Mejeriingeniør­ uddannelsens praktik 20 Røverhistorier og anekdoter

Program 13.00 Rundvisning i pilotmejeriet forbi Segelcke og den præmi­ erede fødevarebygning; Guldkaramellen (begrænsede plad­ ser, hvorfor tilmelding er nødvendig) 13.00 Standområde med matchmaking mellem virksomheder og kandidatstuderende samt nyuddannede mejeriingeniører 14.00 100-års fejring med indbudte talere: Grete Bertelsen, Prodekan for uddannelse, SCIENCE, KU Børge Mortensen, Fhv. adjungeret professor Lars Dalsgaard, Formand for Mejerikontaktudvalget Jens Termansen, Formand for Industrigruppen bag Mejeriingeniøruddannelsen Martin Holst Petersen, Formand for Dansk Mejeriingeniør Forening Laura Enøe Ternstrøm, Formand for de studerenes Dairy Forum

15.00 - 17.00: Reception og netværk: Receptionsbuffet v/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Ostebord v/Mejeriforeningen Hjemmebrygget øl og ost fra pilotmejeriet v/KU FOOD Sted: Marmorhallen i Højhuset, Københavns Universitet, FOOD, Thorvaldsensvej 40, Frederiksberg C Tilmelding: Tilmeldingsfristen er passeret ved bladets udgivelse, men venteliste findes på www.mejeriingenioer.dk.

Vel mødt!

KU-Food & Dansk Mejeriingeniør Forening

Fejringen er blevet i stand med støtte fra Dansk Mejeri­ingeniør Forening, KU FOOD, Mejeriforeningen og Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

2 Mælkeritidende Jubilæumsskrift / 2021

Stort tillykke med mejeriingeniør­ uddannelsen i 100 år

Vi er der for vores medlemmer og mejeriingeniør­ uddannelsen Dansk Mejeriingeniør Forening ønsker tillykke med mejeriingeniøruddannelsens 100-års jubilæum og takker alle for det fælles samarbejde og de fantastiske karrierer, den er medvirkende til!

• • • • •

Medlemmet i Centrum Fokus på de unge generationer og studerende Mejeriingeniøruddannelsen Juridisk bistand og rådgivning Netværk – Fællesskab - Kompetenceudvikling

Kontakt os på www.mejeriingenioer.dk Følg os på

Mælkeritidende Jubilæumsskrift / 2021

3

[ UDDANNELSENS FREMTID ]

I anledning af 100-årsjubilæet har Mælkeritidende bedt tre personer med tæt tilknytning til uddannelsen om at drøfte uddannelsens status, udfordringer og fremtid.

Lars Dalsgaard – Senior Vice President med ansvar for Pro­ duct and Innovation i Arla Foods. Uddannet mejeriingeniør i 1983. Er bl.a. formand for Mejerikontaktudvalget på KU Food.

Jens Termansen – COO/Supply Chain Director I Eckes-Granini/ Rynkeby. Uddannet mejeringeniør i 1990, formand for Industrigruppen bag Mejeriin­ geniøruddannelsen (IbM), som repræsente­ rer ca. 25 virksomheder med interesse i ud­ dannelsen.

Der skal lyde et stort tillykke med mejeriingeniøruddannelsens 100 år fra Foreningen af mejeriledere og funktionærer

4 Mælkeritidende Jubilæumsskrift / 2021

Lilia Ahrné, - Professor v. KU Science med tilknytning til mejeriingeniøruddannelsen. Uddannet Food Engineer i Portugal.

[ UDDANNELSENS FREMTID ]

Forstår du mælken, kan du håndtere alle fødevarer Hvad adskiller Mejeriingeniør­ uddannelsen fra andre akademiske fødevareuddannelser?

Jens: Det specielle ved mejeriingeniøruddan­ nelsen er naturligvis, at omdrejningspunktet er én råvare – nemlig mælken. For at forstå mælken bygger man en lang række kompe­ tencer på de studerende, herunder mikrobio­ logi, kemi og andre hjælpefag. Teknologifor­ ståelse og procesforståelse frem mod kon­ krete slutprodukter er hele tiden i centrum, hvilket gør faget vældig konkret. Arbejdet med applikationer, som kan afprøves direkte i praksis og ofte er direkte hægtet op på en konkret fødevarevirksomheds behov, findes heller ikke på samme måde i andre fødevare­ uddannelser.

Lars: Samtidigt med at uddannelsen er specialiseret på et snævert fundament i form af mælk, er den utrolig bred og generisk, fordi mælken rummer så utroligt mange stof­

fer og elementer, som går igen i andre føde­ varer. Og så er teknologi og procesforståelse helt central og anderledes i forhold til de an­ dre fødevareuddannelser.

Til sammenligning er kandidater fra fødeva­ reuddannelser fra andre universiteter mere videnskabelige i deres uddannelse - og no­ gen med større fokus på ernæringsdelen – og det er faktisk fint at have alle uddannelser repræsenteret i firmaet.

Lilia: Jeg kan tilføje, at den tætte kontakt til industrien gør det lettere for os undervi­ sere at udfordre de studerende med aktuelle trends og problemstillinger relateret til de forskellige produkter.

Er den nuværende uddannelse og struktur optimal?

Jens: Det korte svar er ja. Det baserer jeg på, at uddannelsen leverer det nødvendige antal kandidater og de involverede virksomheder

i Industrigruppen (IbM) er tilfredse med til­ gang og mulighederne for at rekruttere kan­ didater.

Rent indholdsmæssigt skal fagene natur­ ligvis fortsat tilpasses – det gælder især i en tid med stor fokus på bæredygtig fødevare­ produktion. Her mener jeg dog igen, at netop uddannelsens fokus på ’food efficiency’ ram­ mer ned i denne mega-trend, så de nye meje­ riingeniører med ny teknologi har fantastiske forudsætninger for at bidrage til emnet.

Lars: Jeg er helt enig med Jens. Vi er dog meget opmærksomme på fortsat at udvikle uddannelsen og er på vej med en workshop her i efteråret, hvor de forskellige interessen­ ter kan komme med indspark.

Jeg vil samtidigt nævne, at jeg er bekym­ ret over det seneste regeringsudspil, hvor man peger på en decentralisering af flere akademiske uddannelser, hvilket formentligt skal finansieres med en 10 pct. nedskæring

Leverandør af Mejeriingeniører i 100 år Department of Food Science Rolighedsvej 26 • DK-1958 Frederiksberg C Mælkeritidende Jubilæumsskrift / 2021

5

[ UDDANNELSENS FREMTID ]

Lilia: Jeg ser også fortsat yderligere per­ spektiver i internationalt samarbejde, som bl.a. vil kunne udbygges med mere undervis­ ning i on-line-moduler.

Et eksempel er et ERASMUS+-projekt, som vi netop er i gang med at udvikle sam­ men med både Arla Foods, KU, Kold College og UCL, og som er støttet af IbM og i øvrigt er forankret i det veletablerede samarbejde i AEDIL (Association of European Dairy In­ dustry Learning). ERASMUS+-projektet skal netop styrke mejeriuddannelsen og samar­ bejdet på tværs af landegrænser.

af budgetterne på de centrale uddannelses­ institutioner. Vi er dybt afhængige af et højt forsknings- og undervisningsniveau, hvilket er svært at forene med regionalisering og med store besparelser. Min bekymring gæl­ der også overvejelser om at begrænse antal­ let af udenlandske studerende, som udgør en fantastisk ressource både for Instituttet og for os virksomheder.

Lilia: Det er min vurdering, at når man står på en 100-årig platform, så har man et fanta­ stisk fundament, som gør en forskel i forhold til mange andre mindre uddannelser.

Hvordan skal uddannelsen håndtere det aktuelle behov for plantebaserede fødevarer?

Lars: Som vi tidligere talte om, er mælk jo den unikke råvare med fedt, protein og alle de vigtige næringsstoffer. Derfor kan man udnytte stort set al viden til andre fødevarer, herunder de plantebaserede. Jeg kan jo også konstatere, at mange plantebaserede drikke og fødevarer er kopier af de animalske pro­ dukter og derfor kalder på den samme pro­ cesviden.

Lilia: Visse fag skal naturligvis tilpasses til også at integrere plante- eller blandingspro­ dukter, men vi taler ikke om en revolution.

6 Mælkeritidende Jubilæumsskrift / 2021

Jens: Jeg ser ikke nogen konflikt mellem mejeribranchen og planteproducenterne, for vi får brug for al den know-how og kompe­ tence, vi kan mønstre til alle de fødevarer, vi skal producere i fremtiden.

Ser I behov og muligheder for et tættere samarbejde med udenlandske virksom­ heder og uddannelses­institutioner?

Jens: Vi mangler lidt en dynamo blandt uden­ landske fødevareinstitutter, som kan udfylde rollen som udviklingspartner for mejerikom­ petencerne. Det er svært, når disse ikke har traditionerne. Her kan de store internationale mejeriselskaber og leverandørvirksomheder være mindst lige så interessante som samar­ bejdspartnere, hvilket også vil være med til at gøre uddannelsen endnu mere synlig og at­ traktiv blandt unge i virksomhedernes hjem­ lande.

Lars: Jeg er enig i, at vi fortsat skal øge det internationale samarbejde - både med udenlandske fødevareinstitutter, udenland­ ske virksomheder og gerne flere udenland­ ske studerende. Fra Arla Foods side ser vi heller ikke noget problem i, at andre, inter­ nationale mejeriselskaber knyttes tættere til uddannelsen. Det ser vi som en win-winsituation.

Hvordan vurderer I praktikkens betydning og fremtid?

Lars: Praktikken er jo en stor del af uddannel­ sens identitet og det, som adskiller uddan­ nelsen fra andre. Det er og har været helt afgørende for branchen, at vi fastholder prak­ tikken i det nuværende omfang på et seme­ ster. Aktuelt er vi udfordrede af, at forholdsvis mange søger mejeripraktik, og vi har færre produktionsanlæg med mulighed for at til­ byde praktikpladser, hvilket skal ses i sam­ menhæng med finansiering af forløbene.

Jens: Og så skal vi fortsat udvikle den nu­ værende struktur, hvor halvdelen af praktik­ forløbet er på mejeri, mens den anden halv­ del kan være på beslægtet virksomhed. Som vi startede med at konkludere, så er mælken helt central for uddannelsen, så mejeridelen skal der ikke ændres på. Den anden del kan dog godt tilpasses, så andre fødevarevirk­ somheder samt ingrediens- og udstyrsprodu­ center kan få lettere ved at tilbyde pladser.

Lilia: Praktikkens betydning kan ikke over­ vurderes, fordi den er unik for mejeriingeni­ øruddannelsen. Hvis vi rører ved den, risike­ rer vi at få en uddannelse, som kommer til at minde om andre akademiske uddannelser.

LW

Arla ønsker tillykke med mejeriingeniør­ uddannelsens 100 års jubilæum.

Mælkeritidende Jubilæumsskrift / 2021

7

THISE MEJERI ØNSKER TILLYKKE TIL

MEJERIINGENIØRUDDANNELSEN 100 år – 1921 - 2021

www.thise.dk

8 Mælkeritidende Jubilæumsskrift / 2021

Laura og Børge:

Mejeriingeniører med 55 års mellemrum

Laura Enøe Ternstrøm, 26, læser kandidaten i Fødevarevidenskab med mejeriteknologi som speciale og bliver dermed snart uddannet som mejeriingeniør.

Børge K. Mortensen, 80, blev mejeriingeniør i 1966 og er pensioneret efter en lang karriere med flere topposter i mejerindustrien. Her ses de i pilotmejeriet på KU FOOD. Foto: Lene H. Koss.

I 2021 fylder uddannelsen til mejeriingeniør 100 år, og ligesom mejeriproduktionen har været igennem en rivende udvikling fra 1921 til i dag, har uddannelsen det også. Vi bringer et interview med 26-årige Laura Enøe Ternstrøms, der er i uddannelsens sidste fase, og 80-årige Børge K. Mortensen, der færdiggjorde uddannelsen i 1966.

Hvad fik jer til at læse til mejeriingeniør?

Laura: Jeg kommer fra en meget samfundsvidenskabelig familie, så det lå ikke i kortene. Jeg tænkte på noget med medicin/pharma, men faldt over fødevarer, som jeg synes er meget mere håndgribeligt. Det handler jo om noget, man kan røre ved og smage på. Interessen for specifikt mejeri kom i forbindelse

med studiet - mælk er et vildt sejt produkt, der kan så meget, og så ved jeg jo også, at man har rig­ tig gode muligheder, når man kommer ud og skal have job.

Børge: Da jeg havde taget realeksamen, sagde min far, der var murer: Nu har jeg forsørget dig i 15 år, så

Mælkeritidende Jubilæumsskrift / 2021

9

[ LAURA OG BØRGE ] nu må du klare dig selv. Dengang var der jo ikke noget, der hed SU, men han skaffede mig en lære­ plads som mejerist, og efter uddannelsen kom jeg i militæret. Jeg havde planer om en karriere som officer i hæren, men så kørte jeg galt på en ma­ nøvre, og smadrede mit højre ben, hvilket sendte mig på sygehuset i ni måneder. Jeg var klar over, at min tid i både mejeriet og i hæren var forbi.

Under et besøg hos en kammerat på infirmeriet i Varde faldt jeg over bogen ”Hvad kan jeg blive” og slog tilfældigt op på ”mejeriingeniør”. Så jeg sendte en ansøgning til Landbohøjskolen (nu Kø­ benhavns Universitet, red.) og blev optaget på ud­ dannelsen i 1962.

Hvad synes I er/var det mest kendetegnende for uddannelsen?

Laura: Det første, jeg tænker, er den stærke kontakt med industrien, der bakker utroligt meget op om ud­ dannelsen. Industrien står for en lang række ar­ rangementer og er også hele tiden med inde over i forhold til, hvordan studiet kan forbedres. Vi har gæsteforelæsninger af folk i industrien, og nogle gange tager vi på weekender, hvor vi kører rundt og besøger forskellige virksomheder. Der er match­

100 år med mejeriingeniører – stort tillykke med jubilæet!

Chr. Hansen har sit udspring i mejeriindustrien siden 1874 og er nærmest vokset sammen med den siden. Som globalt førende leverandør af innovative kultur- og enzymløsninger udgør mejeriingeniører en hjørnesten for Chr. Hansen. Det er deres viden, kompetencer og passion, der skal føre os og industrien videre og avancere fermenteringsteknologien i de næste 100 år.

10 Mælkeritidende Jubilæumsskrift / 2021

making-arrangementer, hvor industri og stude­ rende møder hinanden, og det er helt klart, at den form for intens opbakning trækker folk til. Vi skriver typisk også speciale i samarbejde med virksomhe­ der.

Børge: Det er helt forskelligt fra det, jeg oplevede. Vi havde meget lidt kontakt med industrien og besøgte kun et par enkelte mejerier. Da jeg startede i 1962, var det 40 år siden oprettelsen af studiet, der udsprang af landbrugsstudiet, og den tilknytning kunne man stadig tydeligt mærke. For udover relevante fag som kemi, fysik og mikrobiologi havde vi en række fag, der var en reminiscens fra agronomerne: Fx fodringslære, husdyranatomi og kvægavl. Det brok­ kede vi os over, men set i bakspejlet var det nok ikke så slemt. En erfaren pædagog sagde engang til mig, at det væsentlige faktisk ikke er, hvad man lærer, men at man lærer noget, og det har min kar­ riere understreget. Under mit ph.d.-studium havde jeg analytisk kemi som bifag og skulle isolere et stof og finde ud af, hvad det var. Det viste sig at være et stof, som natsværmerhanner udsender for at komme i kontakt med hunnerne. Det har jeg aldrig haft brug for i min karriere, men jeg lærte til gen­

[ LAURA OG BØRGE ] gæld, hvordan man skaffer sig informationer, samt hvordan man organiserer og formidler dem. Og det har været yderst relevant.

Hvad lærer/lærte man egentlig overordnet set som mejeriingeniør?

Laura: Man lærer faktisk rigtig mange ting – alt det ke­ miske omkring mælken, hvad der sker under for­ skellige processer, som mælken undergår, samt en hel masse i forhold til ingeniørdelen, fx hvordan man pumper væske gennem rør. Hertil kommer hele mikrobiologien, hvor vi arbejder meget i la­ boratoriet. Vi har noget om, hvordan man analy­ serer store mængder af data med forskellige for­ mål, bl.a. online overvågning af produktionen. Vi lærer om nærmest alle mejeriprodukter herunder: mælk, yoghurt, is, pulver, creme fraiche, og i øje­ blikket har jeg fx et helt fag, der handler om frem­ stilling af ost.

Børge: Vi lærte om, hvordan vi kunne sætte os ind i et stof­ område og få et overblik over det. Vi lærte selvføl­ gelig også noget om mælken, men meget af det kunne vi i forvejen, da vi jo skulle være mejerister

for at komme ind på studiet og havde stået i lære i fire år. Vi havde maskinlære og mejerteknologi, men alt foregik ved hjælp af traditionelle forelæs­ ninger, hvor professorerne læste op fra manuskrip­ ter. Vi havde ikke noget pilotmejeri, men der var da nogle laboratorieøvelser i, hvordan man bedømte produkter i fx mikrobiologi.

Laura: Langt de fleste af os har forud for kandidaten i Fø­ devarevidenskab taget en bachelor i Fødevarer og ernæring, hvor man har et halvt års praktik, inden man læser videre til mejeriingeniør. Praktikken er ret unik for en videregående uddannelse, og den er altafgørende, fordi den giver en meget større grundforståelse for processerne. Den betyder, at re­ sten af studiet bliver meget lettere, fordi man hele tiden i den øvrige undervisning har nogle referen­ cer til fx maskiner og processer i den virkelige ver­ den.

Hvordan er/var det internationale fokus på uddannelsen?

Laura: Generelt tænker jeg, at mejeriingeniøruddannel­ sen i Danmark er velanskrevet overalt, og jeg har en

ÅRS

JUBIL ÆUM

STORT TILLYKKE TIL MEJERIINGENIØR UDDANNELSEN!

Mælkeritidende Jubilæumsskrift / 2021

11

[ LAURA OG BØRGE ]

fornemmelse af, at man kan arbejde hvor som helst i verden, netop fordi uddannelsen er bredt aner­ kendt. Undervisningen er på engelsk, så vi bruger de samme begreber om processerne som mange andre steder i verden. Vi har en hel del internatio­ nale studerende, fx fra Kina, og jeg kender også flere, der har skrevet speciale i udlandet.

Børge: Vi blev undervist på dansk, og der var ingen inter­ nationale studerende. Men det var kutyme, at det ældste hold kom på en udlandsrejse, og mit hold besøgte mejerier i Tyskland og Tjekkoslovakiet, som det hed dengang, samt i Østrig, det davæ­ rende Jugoslavien, samt Italien. Det var en tur, der varede i tre-fire uger.

Hvad er/var det bedste ved uddannelsen set med jeres øjne?

Laura: Jeg synes, at der er rigtig mange muligheder. Man kan gå i forskellige retninger og fx beskæftige sig med mikrobiologien eller det mere ingeniørfaglige.

Du kan arbejde med maskinteknologi og udvikle instrumenter eller nørde enzymer og kulturer i la­ boratoriet. Du bliver ikke nødvendigvis ansat på et mejeri, men kan også arbejde andre steder i føde­ vareindustrien, i biotekindustrien eller i ingrediens­ virksomheder.

Børge: Ja, man bliver cand.tech.al, hvilket lidt friskt kan oversættes til ”kan teknisk set alt”. Da jeg var fær­ dig som mejeriingeniør var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville forske. På det tidspunkt var mit ben blevet så godt, at jeg kunne gå nogenlunde normalt, men at komme ud i det praktiske mejeribrug, hvor man gik hele dagen, var ikke en realistisk mulighed. Jeg blev

100

mejeriingenøruddannelsen 100 år kvartside 178x55.indd 1

12 Mælkeritidende Jubilæumsskrift / 2021

i første omgang videnskabelig medarbejder på Sta­ tens Mejeriforsøg i Hillerød, hvorfra min karriere tog sit udgangspunkt.

Er der nogle temaer/dagsordener, man som studerende er/var meget optaget af?

Laura: Mange studerende er optaget af bæredygtighed, og i de seneste par år er emnet også begyndt at fylde mere i undervisningen, men jeg håber, at det bliver endnu mere fremover. Jeg tænker, at der vil være gode muligheder for, at vi som mejeriingeni­ ører også kan komme til at arbejde plantebaseret.

Mælken er en meget kompliceret råvare, og man siger, at hvis man kan håndtere den, kan man også komme til at arbejde med mange andre råvarer og produkter. Det vil uden tvivl være muligt at over­ føre vores viden omkring processer ved fremstilling af mejeriprodukter til plantebaserede alternativer.

Børge: I 1960’erne talte vi meget om foderets indflydelse på mælkens kvalitet – fx hvad foderet betød for holdbarheden. Men vi havde ikke på det tidspunkt nogle temaer, der fylder så meget som miljø og bæredygtighed gør i dag. Senere – men det var ef­ ter uddannelsen – talte vi meget om emballage til mælk og surmælksprodukter – om at gå væk fra fla­ sker og over til pap, herunder fx, hvad der skulle ske med den brugte emballage.

LHK

Om Laura og Børge Laura Enøe Ternstrøm har ta­ get bacheloruddannelsen Fø­ devarer og ernæring og er nu i gang med at læse til kandidat i Fødevarevidenskab med me­ jeriteknologi (mejeriingeniør) som speciale. Hun er formand for interesseforeningen Dairy Forum samt studenterrepræ­ sentant i bestyrelsen for Dansk Mejeriingeniørforening. Læs mere om Laura på Mælkeriti­ dendes hjemmeside (https:// maelkeritidende.dk/portraet/ laura-enoee-ternstroem) Børge K. Mortensen er mejeri­ ingeniør fra 1966 og har haft en lang karriere i mejeriindustrien.

Han har bl.a. været forstan­ der for Statens Forsøgsmejeri i Hillerød, forsknings- og tek­ nologichef for MD Foods (nu Arla) samt adjungeret profes­ sor ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (nu det Na­ tur- og biovidenskabelige fa­ kultet, SCIENCE, på KU). I 2001 blev han tildelt dansk mejeri­ brugs fornemste hædersbe­ visning, Segelcke-medaljen.

Læs mere på Den Store Dan­ ske (https://denstoredanske. lex.dk/Børge_K._Mortensen)

MMS Nordic ønsker Mejeriingeniøruddannelsen tillykke med de 100 år www.mmsx.com

03-08-2021 09:01:33

DA

K

I

N D VÆ

R

Å

H

Vi ønsker Mejeriingeniøruddannelsen tillykke med de 100 år!

K MEJ

ER

NS

Billundvej 33, Nørup, 7182 Bredsten www.noerup-mejeri.dk

VI ØNSKER ET

TILLYKKE MED

100-ÅRET

FOR MEJERIINGENIØRUDDANNELSEN

IFF ønsker mejeriingeniøruddannelsen tillykke med 100 års jubilæet Hos IFF ligger uddannelse og traditioner os meget nært – og vi ser frem til et snarligt gensyn på Langebrogade til en hyggelig aften i fejringens tegn. Endnu engang tillykke!

IFF blev grundlagt i 1889 i Holland, men har i dag hovedsæde i New York og beskæftiger over 20.000 specialiserede medarbejdere over hele verden. 1. februar 2021 blev IFF og DuPont Nutrition & Biosciences lagt sammen under navnet IFF. Med fusionen blev IFF en verdensleder inden for ingredienser i smag, duft, ernærning, enzymer, kulturer, proteiner samt pre- og probiotika. IFF leverer skræddersyede ingrediensløsninger til alt fra multinationale firmaer til små start-ups og private label. Læs mere på iff.com.

Mælkeritidende Jubilæumsskrift / 2021

13

NIRAS ønsker tillykke med de 100 år

ØNSKER

TILLYKKE

MED DE 100 ÅR

14 Mælkeritidende Jubilæumsskrift / 2021

[ HISTORISK ]

Engang lærte mejeriingeniøren om hestens røgt og pleje Mejeriingeniøruddannelsen voksede ud af landbrugsfagene og fastholdt det praktiske håndværk.

Læs om uddannelsen gennem 100 år

Det holdt hårdt at få oprettet et mejeribrugs­ studium ved Den Kgl. Veterinær- og Landbo­ højskole. Efter pres fra De danske Mejerifor­ eningers Fællesrepræsentation (Mejerifor­ eningen), lykkedes det endeligt at få oprettet en selvstændig knapt 3-årigt mejeribrugs­ kandidat-uddannelse ved Landbohøjskolen med start den 1. september 1921. Optagel­ seskriteriet var en uddannelse som mejerist og en mejeriskoleuddannelse.

Rødder i landbrugsstudiet De nye mejeribrugsstuderende skulle lære en hel del landbrugsfag, bl.a. hestens- og kvæ­ gets avl og pleje, geologi, zoologi, botanik, landbrugs-driftslære og –bogholderi. I de første år af studiets levetid var de studerende ikke tilfredse med mejeriundervisningen på Landbohøjskolen. Man mente, at der blev of­ ret alt for mange undervisningstimer på rene landbrugsfag, medens mejeribrugsfagene var stedbørn.

Der blev dog forsøgt rettet op på forhol­ dene med ansættelsen af de første egent­ lige mejeriprofessorer, henholdsvis i 1922 af Søncke Knudsen i mejerikemi og mejeri-bak­ teriologi og i 1923 af N. Kjærgaard-Jensen i mejeri- og maskinlære. Det hjalp en del, men der var stadig i de første 35 år mange land­ brugsfag på mejeribrugsstudiet. De mejeri­ brugsstuderende skulle fx indtil 1960 samle et omfattende herbarium og kende alle græsser udenad.

Mejeribrugsstudiets 1. del var helliget grundfag som fysik, matematik, mikrobiologi, uorganisk og organisk kemi, samfundsøko­ nomi, tegning og zoologi. 2. del drejede sig bl.a. om mejeribakteriologi, mejerikemi, dy­ refysiologi, hygiejne, bogholderi og statistik.

3.del om mejerilære, maskinlære, bygnings­ lære, datalogi, husdyrbrug, kvantitativ kemi, variationsstatistik og hygiejne.

Interiør i Landbohøjskolens mejeriafdeling.

I 1940 blev optagelseskriterierne ændret, så der nu krævedes en vis mængde matema­ tik, dansk, engelsk og tysk.

Mejeriingeniørtitlen i retten En vis utilfredshed med betegnelsen mejeri­ brugskandidat gjorde sig gældende. Man øn­ skede at blive tituleret mejeriingeniør. I 1944 ændrede man derfor vedtægterne i Forenin­ gen af danske Mejeribrugskandidater og ind­ førte i stedet betegnelsen 'mejeriingeniør'.

Foreningsregistret ville dog ikke godkende betegnelsen, og foreningen tabte en lands­ retssag derom. Formanden for Foreningen af danske Mejeribrugskandidater, H.C. Jør­ gensen, ville ikke bøje sig for afgørelsen. Han begyndte i 1949 officielt at betegne sig som mejeringeniør. Det medførte en stævning fra Dansk Ingeniørforening. Han blev dog senere fuldstændig frifundet ved Landsretten og se­ nere i 1951 ved Højesteret. Hermed fik Dansk Mejeriingeniør Forenings medlemmer ene­

Kvinderne stempler ind Igennem perioden fra 1924 til 2021 er der i de 97 år uddannet godt 1000 me­ jeriingeniører. Det betyder, at der er ud­ dannet ca. 10 mejeriingeniører i gen­ nemsnit om året. Det er dog et tal med meget stor spredning. På det første hold mejeriingeniører i 1924 var der 4 kandi­ dater og i 1928 var der kun 1. Først efter 2000 med kvindernes indtog i større stil, steg kandidattallet væsentlig. I 2004 var der fx 14 færdiguddannede mejeriinge­ niører, hvor af de 10 var kvinder.

Kilder: Biografien. Danske Mejeriingeniører 1924-2017. Odense 2017.

Mælkeritidende 1946.s.200. 1971.s.987og 998.1996.s.208 og 248.

ret og hævd på betegnelsen mejeriingeniør.

Dansk Mejeriingeniør Forening anmodede i 1953 Landbohøjskolen om at ændre beteg­ nelsen mejerikandidat til mejeriingeniør på

Mælkeritidende Jubilæumsskrift / 2021

15

[ HISTORISK ] eksamensbeviset men først i 1964 hed titlen på eksamensbeviset mejeriingeniør.

Mere teknik i 60’erne I 1960 blev studiet ændret igen. Studiet blev forlænget med et år til knap 4 år og en række landbrugsfag blev afskaffet. Nye mejerirela­ terede fag kom til, således at mejeribrugsstu­ diet fik et mere teknisk præg. Ligeledes blev det indført, at de mejeribrugsstuderende skulle udarbejde en projektopgave.

I 1971 skete der igen en ændring af stu­ diet. Optagelsesbetingelserne blev ændret til, at man nu skulle have studentereksamen eller tilsvarende uddannelse for at blive op­ taget på studiet. Kravet om en forudgående uddannelse som mejerist blev afskaffet, og der blev indført en et-årig praktikordning.

Københavns Universitet tager over Den 1. januar 2007 fusionerede Landbohøj­ skolen med Københavns Universitet (KU) og skiftede navn til LIFE- Det Biovidenskabelige Fakultet. Uddannelsen til mejeriingeniør fort­ satte på KU og det gode stærke samarbejde mellem universitet og branche om mejeriin­ geniøruddannelsen fortsatte efter fusionen.

Mejeribrugskandidater fra 1945

Dette samarbejde og den meget tætte kontakt mellem universitet og mejeriindu­ strien er unikt for mejeriingeniøruddannel­ sen. Der er etableret et ”Mejerikontaktud­ valg”, der skal sikre uddannelsens kvalitet og relevans for erhvervet. Desuden har bran­ chen etableret ”Industrigruppen bag Mejeri­ ingeniøruddannelsen”, som bl.a. rekrutterer studerende og oplyser de studerende om de mange jobmuligheder, der er for fremtidige mejeriingeniører.

Mejeriingeniører fik i starten af 1970’erne titlen cand.lact og den danske 'mejeriingeniør', men da uddannelsen blev omlagt i 1990’erne ændredes titlen til cand.tech.al med tillægstit­ len mejeriingeniør eller MSc in Dairy Science & Technology. Kandidatuddannelsen foregår i dag på engelsk og tiltrækker 8-10 internatio­ nale studerende pr. år. Disse kommer fra hele verden, og en del af disse får ansættelse i Dan­ mark efter endt uddannelse.

BUCH/AC

Gode hoveder giver god mælk

- og god mælk giver gode hoveder.

Kold College ønsker Københavns Universitet, Institut for Fødevarevidenskab, hjertelig tillykke med 100-året for mejeriingeniøruddannelsen Vi er stolte over vores samarbejde, som til sammen bidrager til den enestående danske mejerikultur.

16 Mælkeritidende Jubilæumsskrift / 2021

[ PRAKTIK ]

Mejeriingeniør­uddannelsens praktik Helt fra den allerførste mejeriingeniøruddannelse startede på Landbohøjskolen i 1921, var det et adelsmærke, at den teoretiske uddannelse på KVL var baseret et fundament af praktisk uddannelse.

Kravet for optagelse på mejeriingeniørstudiet var oprindeligt, at man var udlært som me­ jerist, havde gennemført en mejeriskoleud­ dannelse og (dermed) havde tre års praktisk erfaring. I 1940 blev praktikkravet forlænget til fire år samtidig med, at nogle grundfag blev en yderligere forudsætning for optaget på uddannelsen. Helt frem til 1971 var det en del af optagelsesbetingelserne, at man skulle have gennemført en faglig uddannelse som mejerist eller mejeritekniker.

Krav om studentereksamen I 1971 indførtes kravet om studentereksa­ men eller tilsvarende uddannelse. Desuden blev kravet om en forudgående mejerifag­ lig uddannelse afskaffet. Det blev dog fast­ holdt, at uddannelsen indeholder praktik med to varianter. Hvis man var mejerist eller mejeritekniker kunne man starte direkte på de fire års teoretiske uddannelse på KVL og få ”praktikmerit” for sin mejerifaglige uddan­

nelse. Ansøgere uden denne baggrund star­ tede uddannelsen med et et-årigt forløb be­ stående af to ophold på mejeriskole/Dalum og 10 måneders praktik på to forskellige mejerier. I løbet af 1970 faldt antallet af stu­ derende med den mejerifaglige baggrund, og den et-årige praktik blev den domine­ rende. Omlægningen til den et-årige prak­ tikmodel indbefattede også, at Mejeribru­ gets Arbejdsgiverforening lavede en aftale om, at praktikken var lønnet. Denne ordning er fortsat gældende.

Med små justeringer kørte denne studie­ ordning frem til starten af 1990’erne, dog med en forlængelse af de to mejeriskoleop­ hold fra to til tre måneder, ligesom praktik­ ken skulle rumme ophold på mejerier inden­ for både konsum, smør og osteproduktion.

Grundet den stigende specialisering på me­ jerierne betød dette i mange tilfælde, at de studerende var i praktik på tre forskellige mejerier.

Bachelor med praktik I 1990’erne blev alle akademiske uddannelser ændret til at være tre-årige bacheloruddan­ nelser (BSc) og to-årige kandidatuddannelser (MSc). Dette gjaldt også mejeriingeniørud­ dannelsen, som blev til en BSc i Fødevare og Ernæring plus en overbygning i Fødevarevi­ denskab med specialiseringen ”Dairy Science & Technology”. Praktikperioden blev i denne forbindelse reduceret til at omfatte et seme­ ster på bacheloruddannelsen, som blev for­ længet til i alt at udgøre 3½ år. Her i 2021 er der stadig to ophold på mejeriskole – nu Kold College – og to ophold på mejerier. Det ene ophold skal være på et ostemejeri. Det an­ det ophold kan være i udlandet, på andre danske mejerier eller på andre relevante virk­ somheder. Sidstnævnte blev først godkendt som praktikpladser omkring 2015. Endeligt har det de seneste år været muligt både at tage praktikforløbet på både BSc og MSc for­ løbet.

BUCH/AC

Mælkeritidende Jubilæumsskrift / 2021

17

Vi ønsker Mejeriingeniør­ uddannelsen tillykke med de 100 år

Mejeriforeningen ønsker Mejeri­ingeniører i Danmark tillykke med de 100 år. www.mejeri.dk

18 Mælkeritidende Jubilæumsskrift / 2021

Vi ønsker mejeriingeniøruddannelsen hjertelig tillykke med 100 års-jubilæet:

Mælkeritidende Jubilæumsskrift / 2021

19

[ NOSTALGI ]

Røverhistorier fra mejeringeniør­ studerende anno 1973 Henning Lorentzen og Hans Henrik Lund begyndte sammen på mejeriingeniørstudiet i 1973.

Mælkeritidende har bedt dem tænke tilbage på sjove oplevelser fra deres studieliv.

Faglighed, engagement og stærkt netværk er nogle af de gennemgående udtryk, som dukker op i gen­ nemgangen af mejeriingeniøruddannelsen. Og så kan fest og farver tilføjes. Et fænomen, som for al­ vor tog fart i 1971, hvor den nye studieordning med krav om studentereksamen blev indført. Det betød et skifte fra modne studerende, der typisk havde en mejeristuddannelse på CV’et og etablerede familie­ forhold, over til teenagere med en dugfrisk studen­

20 Mælkeritidende Jubilæumsskrift / 2021

tereksamen. Uden familie og forpligtelser og med masser af energi på det nye studieliv både indenfor universitets mure og udenfor.

En del af dette skifte var Hans Henrik Lund og Henning Lorentzen, som startede på Landbohøj­ skolen (KVL) i 1973 sammen med 11 andre. Knap 50 år senere og med to spændende karriereforløb i dansk mejeribrug bag sig, er de fortsat tætte ven­ ner. De har indvilget i et teamsmøde, hvor de er

Mejeriingeniørstuderende ved praktik­ start i 1973 på Dalum Landbrugsskole: Stående fra venstre: Per Ole Elefsen, Henning Lorentzen, Jesper Spinner Madsen, Søren Dansbo Birgitte Bay, ubekendt.

Siddende fra venstre: Henning Nielsen, Hans Henrik Lund, Niels Erik Larsen, ubekendt, Åke Hammar.

[ NOSTALGI ]

blevet bedt om at fortælle et par anekdoter fra de­ res studietid. De oplevede begge, at studietiden var en fantastisk introduktion til en branche, som tog imod unge mennesker med åbne arme. Og at stu­ diet var både krævende, spændende og præget af dygtige lærere med høj faglighed. Anekdoterne og de lystige oplevelser var dog mere knyttet til de ti­ der, hvor studiebøgerne var klappet i.

Lyseslukkerne på Dalum Det begyndte allerede på det første ophold på da­ værende Dalum Landbrugshøjskole, hvor de nye studerende startede uddannelsen med 8 ugers op­ hold på skolen.

- Vi boede sammen på kavalergangen, hvor der ofte gik lidt kortspil i den om aftenen. Og vi må indrømme, at vi flere gange ikke kunne modstå fri­ stelsen af at slukke for strømmen til hele skolen, da hovedafbryderen var placeret ved vores gang. Det var Buch ikke så glad for, fortæller Hennings Lorent­ zen med henvisning til daværende forstander J. M. Buch Kristensen, som i øvrigt fortsat er skribent i Mælkeritidende (-og i dette Jubilæumsskrift).

- Vi var nok også på kanten, da vi efter en bytur valgte at stille sulten med et lille besøg i Dalums af­ låste køkken, hvor vi lykkedes med at lirke haspen af et vindue. Ikke fordi vi er stolte af det, men det er vel et par eksempler på et sjovt ungdomsliv ved si­ den af studierne, som vi i øvrigt også tog ret alvor­ ligt samtidigt, supplerer Hans Henrik Lund.

Hovedopgave på værtshus København har ligeledes budt på mange oplevel­ ser for de mejeriingeniørstuderende, som man kan grine af i dag.

- Jeg skrev hovedopgave med Kaj Skovmose og Per Rathmann Hansen. Dengang var alt jo på papir uden back-up og derfor samlet i en meget vigtig ta­ ske. Den kom så uheldigvis med på en bytur, men

ikke med hjem igen, viste det sig. Og der gik så lige et par dage, inden vi heldigvis fik den lokaliseret og kunne afhente den på et værtshus, men vi nåede lige at svede lidt, griner Henning Lorentzen, som op­ levede lærerne som ’ret friske’, når der skulle festes.

- De var jo egentlig ikke vant til den dagsorden, men der var en del, som valgte at tage med til fe­ ster og en bytur i ny og næ, fortæller Henning Lo­ rentzen, som også husker en helt speciel drink fra laboratoriet.

- En lektor havde i samarbejde med Rigshospita­ let et forskningsprojekt i human brystmælk, hvor man bl.a. brugte en forgæret udgave, som kunne destilleres. Det gjorde vi studerende så, hvilket blev til en lille flaske ren alkohol – eller ´Dairy Mans Best Friend’, som der blev skålet i ved helt særlige lejlig­ heder, fortæller Hans Henrik Lund.

Udlandsture med sammenhold Endelig var det også i disse år, at de faste, årlige stu­ dieture til det store udland tog form.

- Alle var med på turene, hvilket var med til at give et fantastisk sammenhold – også med lærerne, fortæller Henning Lorentzen, som også erkender, at udlandet også mødte den løsslupne udgave af me­ jeriingeniørstuderende.

- Vores tur til England var superspændende, hvor vi både oplevede konsummælk på glasflasker, Stil­ ton og Cheddar-produktion. Og – nå ja – så havde et par af kammeraterne så fået den ide, at vi skulle have et trafikadvarselsblink med op på hotellet midt om natten, hvilket hotelejeren ikke var så be­ gejstret for, og det havde nær kostet, at vi alle blev smidt ud midt om natten, lyder det i endnu en rø­ verhistorie fra de gode gamle dage.

De to studiekammerater har efter 45 minutter fortsat meget på hjerte omkring deres gamle ud­ dannelse, så redaktøren må skære igennem og sige tak for bidraget og de gode historier.

CV

Henning Lorentzen har haft adskillige lederposter i forskellige mejerisammen­ hænge, men er i dag pri­ mært beskæftiget med be­ styrelsesarbejde i forskellige fødevarevirksomheder samt en dansk trævirksomhed.

Hans Henrik Lund startede karrieren i Tholstrup Cheese og fulgte med over i Arla med en lang række lederpo­ ster. Er i dag tilknyttet Arla på konsulentbasis.

Begge er årgang 1954.

LW

TILLYKKE TIL

MEJERIINGENIØRUDDANNELSEN

MED 100 ÅRS JUBILÆET! LACTOSAN A/S

LACTOSAN CHEESE POWDERS

NORDBAKKEN 2 - 5750 RINGE

lactosan.com

2021 Annonce - Mejeriingeniøruddannelse 100 års jubilæum.indd 9

04-08-2021 14:04:51

Mælkeritidende Jubilæumsskrift / 2021

21

TILLYKKE MED 100 ÅRS JUBILÆET Au2mate vil gerne ønske Mejeriingeniøruddannelsen stort tillykke med 100 års jubilæet.

20 ÅRS JUBILÆUMSRECEPTION For 20 år siden startede Klaus Dam og Carsten G. Jensen Au2mate i Silkeborg med 6 medarbejdere.

Siden da er virksomheden vokset og beskæftiger nu 130 medarbejdere i 9 lande fordelt på 13 divisioner.

Det vil vi gerne fejre og inviterer derfor kunder og forretningsforbindelser til reception på vores hovedkontor i Silkeborg.

Frichsvej 11 8600 Silkeborg Fredag den 3. september 2021 22 Mælkeritidende Jubilæumsskrift / 2021

Kl. 12.30 - 15.00

100 år med mejeriingeniøruddannelse i Danmark – stort tillykke fra Mejeriteknisk Selskab.

Tak til alle annoncører, som har bidraget til Jubilæumsskriftet: Arla Foods

FOSS Analytical

NIRAS

Au2mate

GEA

Novozymes

Barrit Mejeri

Hansen Flødeis

Nørager Mejeri/ Nordex

Bornholms Andelsmejeri

IFF

Nørup Mejeri

Chr. Hansen

Kold College

Siccadania

Dansk Mejeriingeniør Forening

Lactosan

Sønderhaven

Department of Food Science, KU

Maitotalous

Tetrapak

DMS

Mammen Mejerierne A/S

Thise Mejeri

Ecolab

Mejeriforeningen

Uhrenholt Dairy A/S

Foreningen af mejeriledere og

MMS

funktionærer

Naturmælk

Mælkeritidende nr. 7, 2021 Jubilæumstillæg er trykt og distribueret sammen med den almindelig version af Mælkeritidende nr. 7.

Tekster: Lars Winther (LW), Anne-Sofi Christiansen (AC), J.M Buch Kristensen (BUCH) (-alle tilknyttet Mælkeritidende) samt Lene Hundborg Koss (LHK) , KU Science.

Foto: Lasse Skov, Lene Hundborg Koss, Colourbox, Københavns Universitetsbibliotek, private bidrag.

Mælkeritidende Jubilæumsskrift / 2021

23

Mælkeritidende, Munkehatten 28, 5220 Odense SØ

Tillykke fra GEA til alle Mejeriingeniører i Danmark GEA ønsker alle mejeriingeniører i Danmark tillykke med uddannelsens 100 års jubilæum. I GEA er vi alle stolte af at have været med på rejsen siden 1933.

Vi sætter en ære i at finde løsninger sammen med vores kunder gennem GEA’s kompetencecentre og teknologieksperter i hele Danmark og resten af verden.

Vi ser frem til fortsat at udvikle fremtiden sammen med nuværende og kommende mejeriingeniører.